7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

Transkript

1 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Dato: 27/

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Titelblad RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Henning Baunsgaard Hansen FORFATTER: Lasse Lyng Pedersen DATO/UNDERSKRIFT: Lasse Lyng Pedersen STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL 24,2 (à 2400 anslag): GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 2

3 1 Abstract The following report is a fire technical documentation which is used as an application for building permits. This fire technical documentation is made from the architectural material from a after-school centre in Aarhus Vest, Denmark. The report examines the 8 steps from the Danish "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. The report will therefore focus on these following 8 steps: strategy and fire procetion; use of the building, placement of the building, escape planning, passive fire safety; active fire safety, fireman s entering possibilities and operation and maintenance of the building. All of these steps will ensure that personal risk and the possibility of fire spreading to other buildings is taken care of and fully disclosed. The report ends in a final conclusion that the building is in compliance with all the current legal requirements and therefore acceptable to submit to the local authorities if inquired. 3

4 TITELBLAD ABSTRACT BILLEDLISTE INDLEDNING... 7 Baggrundsinformation og præsentation af emne... 7 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål... 7 Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning... 8 Valg af teoretisk grundlag og kilder... 8 Valg af metoder og empiri... 8 Rapportens struktur og argumentation INDLEDNING BYGNINGENS ANVENDELSE Virksomhed Antal personer i bygningen/personernes placering i bygningen Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Personernes mobilitet Dagophold og/eller natophold Fastlæggelse af anvendelseskategori(er), jf. bygningsreglement 2010 kapitel Del konklusion PLACERING AF BYGNINGEN PÅ GRUNDEN Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af eventuel brandvæg Delkonklusion FLUGTVEJS- OG REDNINGSFORHOLD Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen Placering af flugtveje Udformning af flugtvejsgange Udformning af flugtvejstrapper Gangafstande Dørbredder Åbningsretning for døre og lignende

5 Redningsåbninger Delkonklusion PASSIVE BRANDSIKRINGSTILTAG Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Skilte og markering Delkonklusion AKTIVE BRANDSIKRINGSTILTAG Automatisk brandalarmanlæg Automatisk sprinkleranlæg Røgalarmanlæg Varslingsanlæg Brandventilation Brand- og røgsikring af ventilationsanlæg Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel Delkonklusion REDNINGSBEREDSKABETS INDSATSMULIGHEDER Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Brandredningsarealer Stigrør Mulighed for røgudluftning Brandmandselevator Delkonklusion KONKLUSION Perspektiv KILDELISTE BILAG

6 2 Billedliste Figur 1 Situations plan Figur 2 EBB Afstand mellem bygninger Figur 3 illustration: Afstand til naboskel Figur 4 EBB Tabel 5.6 Afstand til skel, vej og stimidte Figur 5 illustration: trappen efter ændring Figur 6 illustration: trappen inden ændring Figur 7 BR10, kapitel Flugtveje og redningsforhold Figur 8 illustration: Placering af flugtveje Figur 9 fra BR10, kapitel Flugtveje og redningsforhold Figur 10 BR10. Adgang til flugtveje for brandcelle med mere end 50 personer Figur 11 BR , stk Figur 12 BR Flugtveje og redningsforhold Figur 13 BR10, kapitel Bestemmelse af fri højde og bredde på redningsåbninger Figur 14 EBB 5.2.1Udvendige vægoverflader Figur 15 EBB Table Figur 16 BR10 Nedhængt loft og skillevægge Figur 17 EBB Tabel Figur 18 BR10 Tabel 17. Klassifikationskrav til døre placeret i åbninger i brandsektionsadskillelser Figur 19 BR10 Tabel 18. Klassifikationskrav for døre placeret i åbninger i brandcelleadskillelser Figur 20 EBB Tabel 3.1. Eksempler på udførelse af bærende bygningsdele Figur 21 EBB Tabel 3.2. Eksempler på udførelse af altaner og altangange Figur 22 EBB tabel 3.3. Eksempler på udførelse af trappers bærende konstruktioner Figur 23 illustration fra Aarhus brandvæsen Figur 24 illustration: Situationsplan Figur 25 Eksempel på skiltning af brandvej fra Aarhus Brandvæsen Figur 26 DBI 27 Brand ventilationsanlæg

7 3 Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Emnet for dette speciale på Bygningskonstruktøruddannelsen er Brandteknisk dokumentation. I specialet vil der tages udgangspunkt i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, kapitel som omhandler brandteknisk dokumentation. Indholdet af specialet, vil være en brandteknisk dokumentation, omhandlende et fritidshjem i flere etager. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Emnet Brandteknisk dokumentation er valgt, da det er et område som har stor indflydelse på byggeriet når udformningen af en bygning skal finde sted. Gennem praktikperioden på 6. semester har jeg erfaret, at en brandteknisk dokumentation på tegnestuer ofte bliver udført af et ekstern firma. Virksomheder ikke har den fornøden viden omkring den tekniske dokumentation af en traditionel bygning. Jeg har også ud fra denne periode kunne fornemme, at det er et emne, som hverken arkitekter eller bygningskonstruktører er særlig glade for at tage stilling til. Derfor synes jeg det kunne være spændende at arbejde intenst med emnet i en længere periode og opnå større viden omkring dette. Problemformulerings spørgsmål. Eksempel- Kan projektet overholde de krav som Bygningsreglementet 2010 stiller iht. samlingen kapital 1.1.2, punkt 1-7 om brandteknisk dokumentation? Kapital i eksempelsamlingen: 1. Indledning Strategi for brandsikringen 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvejsforhold 5. Passive brandsikringstiltag 6. Aktive brandsikringstiltag 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder 7

8 Afgrænsning Specialet vil ikke omhandle Punkt 8 drift og vedligehold i eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Kapitlet drift og vedligehold, beskriver hvordan brandsikkerheden opretholdes i hele bygningens levetid. Det vil indebære hvordan de brandtekniske installationer og bygningsdele løbende bør kontrolleres og vedligeholdes. Dette sker i form af udarbejdelse af drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner til opretholdelse af sikkerhedsniveauet i bygningen. Da bygningen ikke kendes 100% vil det være svært at tage stilling til hvordan levetiden forløber. Derfor belyses dette punkt ikke i specialet. Valg af teoretisk grundlag og kilder Teoretisk grundlag for den brandtekniske dokumentation vil tage udgangspunkt i: SBI- anvisning 230. Anvisning om Bygningsreglementet 2010 udgivet af statens byggeforskningsinstitut 3.udgave 2013 Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 udgivet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Århus Brandvæsens vejledninger DBI vejledninger Valg af metoder og empiri Til udarbejdelse af denne brandtekniske dokumentation vil jeg analysere og brandbehandle bygningen i forhold til de krav som Bygningsreglementet stiller. Til at udarbejde dette speciale vil jeg bruge den professionsrelevante viden, teori og metoder jeg har tilegnet mig fra 1-6 semester på Bygningskonstruktøruddannelsen. Rapportens struktur og argumentation Specialet starter med en indledning omkring rapportens omfang og problemformulering. Herefter hovedafsnittet, en brandtekniskdokumentation som består af eksempelsamlingen kapitel punkt 1-7. derunder diskussion og delkonklusioner ved hvert afsnit. Sidst en konklusionen med besvarelse af problemformuleringens spørgsmål. Rapportens struktur er dels opbygget efter rapportguide som er udarbejdet af Anne-Grete Olesen for bygningskonstruktøruddannelsen Via University College, Horsens, juni Samt eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 kapitel punkt

9 Signaturforklaring Forkortelse: Forklaring: BR10 Bygningsreglementet 2010 EBB Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Sek. Brandsektion Jf. Jævnfør iht. i henhold til Når der henvises til Bygningsreglementet 2010, så vil henvisning skrives eksempelvis (kap. 5.1 stk. 2) Henvisning til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 vil være skrevet som (EBB s 35) da henvisningen vil være mere præcis end hvis dette var skrevet i kapitaler. Henvisninger til bilag vil blive gjort som følger: Se bilag x 9

10 4 Indledning Dette afsnit beskriver hvordan bygningen er udformet, herunder hvor stor, høj og kompleks bygningen er. Anvendelse af traditionelle byggemetoder og materialer. Hvor stor personbelastning og skal bygningen evt. anvendes til brandfarlig virksomhed. Projektet omfatter fritidshjemmet Børneby Ellekjær, som opføres for bygherren Aarhus kommune. Byggeriet opføres som en bygning i tre plan. Hvor der graves ud i den eksisterende skrænt, således at der kan etableres et parterreplan, som forholder sig til Rytoften mod vest og et stueplan, som forholder sig til det grønne område mod øst. Bygningen opføres på traditionel vis, ydervægge i parterreplan udføres med bagmur af betonelementer, isolering og facadebeklædning. Indervægge i parterreplan udføres som letbeton/betonelementer i varierende tykkelser. Både yder- og indervægge er stabiliserende. Fundering udføres som normalfundering og iøvrigt iht. geoteknisk rapport. Bygningen udføres i 3 etager, bestående af parterreplan, stueplan og 1. sal, der udføres etageadskillelse over parterreplan og stueplan med betonelementer. Tagkonstruktionen udføres med fladt tag, bestående af stålrammer og træ-åse med tagbelægning. Parterreetagen består af vindfang, fællesrum, køkken/madværksted, grov- værksted, garderobe, toilet, lektierum, stillerum, teknik, kontor, møde/personalerum, trappe og elevator til stueetagen. Stueetagen består af kreativt værksted, fællesrum, multimedie-rum, depot, trappe og elevator til 1. sal. 1. sal bestå af et multirum og et undervisning/fælles lokale, fra denne etage vil der være mulighed for at benytte en altan. Personbelastningen i fritidshjemmet vil være maks. 150 personer. Dette være i form af personale tilknyttet til intuitionen og brugere som dagligt vil benytte bygningen. 10

11 5 Bygningens anvendelse Dette afsnit beskriver, hvilken virksomhed der skal benytte bygningen og antallet af personer i bygningen. Personernes placering i bygningen og deres kendskab til bygningens indretning og flugtveje. Her beskrives også personernes mobilitet og om der er dagophold og/eller natophold. Virksomhed Sags navn: Børneby Ellekær - Klubben Adresse: Rytoften Århus N Matrikelnummer: 16t Matrikulært areal: 8206 m2 Bygherre: Aarhus kommune Børn & Unge, Bygningsadfelingen Grøndalsvej Viby J Antal personer i bygningen/personernes placering i bygningen Bygningen skal benyttes som et fritidshjem, hvor unge mennesker kan opholde sig efter skoletid og hvor der sker aktivitet i dagstimerne. Der vil kunne opholde sig 150 personer i bygningen. Fritidshjemmet beskæftiger 5 ansatte og de resterende vil være unge besøgende. Personbelastningen på parterre- og stueplan vil være jævnt fordelt, mens 1. sal vil have rum som vil kunne få en større personbelastning. Parterreetage Rum nr.: Navn Areal Maks. Personbelastning P.01 Møde- og personalerum 15,0 m 2 10 P.02 Kontor og stillerum 24,0 m 2 10 P.03 Fællesrum 57,0 m 2 20 P.04 Køkken/madværksted 25,0 m 2 10 P.05 Grov værksted 20,5 m 2 10 P.09 Lektierum 18,0 m 2 10 Stueetage Rum nr. Navn Areal Maks. Personbelastning S. 01 Multiaktivitet 81,0 m 2 30 S. 03 Fællesrum 61,0 m 2 30 S. 04 Multimedie rum 35,0 m 2 10 S. 05 Kreativ værksted 25,0 m

12 1. sal Rum nr: Navn Areal Maks. Personbelastning 1S. 01 Aktivitet 81 m S. 02 Fælles lokalet 130 m Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Personalet vil være faste bruger af institutionen og derved have kendskab til bygningens indretning, samt flugtvejeforhold. Fritidshjemmet som institution vil primært have børn/unge som brugere af bygningen. Disse vil som udgangspunkt ikke at have kendskab til bygningens indretning eller deres flugtvejeforhold. Derved kan de ikke bringe sig selv i sikkerhed og er derfor afhængig af personalets hjælp. Personernes mobilitet Alle personer som opholder sig i bygningen er selvhjulpne i forbindelse med en evt. evakuering og kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Dagophold og/eller natophold Hele bygningen vil primært blive brugt i dags- og aftentimerne, der vil ikke være mulighed for overnatning i bygningen. Fastlæggelse af anvendelseskategori(er), jf. bygningsreglement 2010 kapitel Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (If. BR10, kap , stk.1.) Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (If. BR10, kap , stk.1.) Bygningens parterreplan og stueplan opføres i anvendelseskategori 2, da alle de personer som normalt benytter bygningen ikke nødvendigvis har kendskab til bygningen, men kan bringe sig selv i sikkerhed ved egen hjælp. Disse to etager vil ikke have rum til ophold beregnet til mere end 50 personer. Den øverste etage, 1. sal, opføres som anvendelseskategori 3, da alle de personer som normalt benytter bygningen ikke nødvendigvis har kendskab til bygningen, men kan bringe sig selv i sikkerhed ved egen hjælp. Bygningsafsnittet vi være indrettet til, at have rum til mange personer dvs. mere end 50 personer, men under 150 personer, derfor vil 1. sal have en anden anvendelseskategori end de to underliggende etager. 12

13 Del konklusion Bygningen udføres i forskellige anvendelseskategorier, grunden til dette er at 1. sal vil have rum med større personbelastning end de to underliggende etager. Denne personbelastning er her hvor anvendelseskategori 2 og 3 skelner, derfor udføres parterre- og stueplan i anvendelseskategori 2, da den ikke vil have rum til mere end 50 personer. 1. sal vil være i kategori 3, da der vil være rum til flere end 50 personer. 13

14 6 Placering af bygningen på grunden Bygningens placering på grunden, brandmæssig adskillelser i forhold til skel, hvor der henfør til situationsplan. Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden. Bygningen er placeret særskilt fra andre bygninger på egen og anden grund. Grunden er en hjørnegrund, hvor den daglige ankomst sker fra Ryhavevej mod syd indtil Rytoften. Ved ankomst til grunden er der et eksisterende beplantningsbælte på hjørnet, som skal besvares på grunden. Grunden skråner betydeligt fra nordøst mod sydvest således at der er ca. 3,0 m i niveauforskel på matriklen. Dette betyder, at der graves i skrænten for at etablere nederste etage, så bygningen ind bygges ind i skrænten. Fra Rytoften vil der være adgang til et parterreplan, et aktivets Figur 1 Situations plan område og parkering. Stueetagen vil dermed have adgang til et grønt område mod øst Situationsplan er vedlagt som bilag 1. Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.3, stk. 1, skal bygninger placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej- eller stimidte eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke sker en brandspredning til bygninger på anden grund. (EBB s 104) I Eksempelsamlingen stilles en række krav til udvendig overflader, da der er risiko for brandspredning til naboskel samt vej- og stimidte. Afhængig af bygningens placering, har det indflydelse på hvordan udvendige overflader udføres. Når der måles i fri afstand, tages der hensyn til terræn forskelle, der måles altid i fri horisontal afstand mellem en bygning og f.eks. naboskel som figur 3 viser. 14

15 Figur 2 EBB Afstand mellem bygninger Bygningen er placeret i sådan afstand til naboskel på matrikel 16bb og Rytoften, at der vil være krav til denne udvendige overflade. Bygningen ligger i horisontal mål på over 2,5 m men under 5,0 m til naboskel eller stimidte. Figur 3 illustration: Afstand til naboskel Udvendige overflader skal derfor udføres med en overflade beklædning iht. til figur 4 på k₁ 10 B-s1,d0 (klasse 1 bekældning) Kravene til bygningens tagdækning vil være Broof(t2) [klasse T dækning] Figur 4 EBB Tabel 5.6 Afstand til skel, vej og stimidte Placering og udførelse af eventuel brandvæg Hvis en bygning opføres nærmere naboskel, vej- eller stimidte end 2,5 m, vil det normalt være nødvendigt, at den udføres med brandvæg mod naboskel, vej eller sti for derved at sikre, at der ikke sker brandspredning til anden grund, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.3, stk. 1. (EBB s. 107) Bygningen på den pågældende grund er ikke placeret nærmere en 2,5 m fra naboskel eller vej- og stimidte. Ifølge kapitel EBB. udføres der ikke brandvæg i bygningen mod naboskel, da der ikke vil sker brandspredning til anden grund. 15

16 Delkonklusion Bygningens placering på grunden, vil have indflydelse på kravet til udvendig overflade. Udføres denne som k₁ 10 B-s1,d0 (klasse 1 bekældning) bygningen vil have en afstand på 2,5 til 5 m til skel eller stimidte. Tagoverfladen vil være udført som Broof(t2) [klasse T dækning] Der vil ikke være behov for at udføre en brandvæg i bygningen, da den ikke er nærmere end 2,5 m. 16

17 7. Flugtvejs- og redningsforhold Flugtvejsstrategien beskriver, hvordan evakuering vil finde sted, til terræn i det fri eller evakuering til sikkert sted i bygningen. Flugtvejsstrategien placerer flugtvejsgange og udformning af flugtvejstrappe, gangafstande, dørbredder, åbningsbredder for døre og redningsåbninger. Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for dyrene og redningsberedskab. (BR stk. 1) Bygningen vil få en personbelastning på 150 personer. Alle personer som opholder sig i bygningen vil være selvhjulpet i forbindelse med en evt. evakuering. På parterre- og stueplan vil personbelastningen være fordelt, dvs. der vil ikke være rum til over 50 personer. Parterreplan er i anvendelseskategori 2. Evakuering sker enten via redningsåbninger til det fri, flugtvejsdøre direkte til det fri eller flugtvejsgange med flugtveje til det fri. Der hvor der etableres flugtvejsdøre direkte til det fri/terræn vil det udføres niveaufri adgang jf. bygningsreglementet kapitel 3.2.1, stk. 2. At der ved alle yderdøre skal være niveaufri adgang til enheder i bygningens stueetage (adgangsetage). Af vejledningsteksten til bestemmelsen fremgår det endvidere, at det omfatter yderdøre, døre ved flugtveje og nødudgange i stueetagen samt have-, altan og terrassedøre. Det vil sige, at alle yderdøre i stueetagen, der indgår i det samlede system af flugtveje fra stueetagen skal udføres med niveaufri adgang. (EBB. s.24) Stueplan er i samme anvendelseskategori som parterreplanen. Her sker evakuering enten gennem flugtvejstrappen med flugtveje til det fri, eller direkte til det fri/terræn til det grønne-område mod øst. Hvor der er direkte adgang til det fri, vil samme krav til niveaufri adgang gælde. 1. sal er i anvendelseskategori 3. da der i opholdsrummende vil opholde sig flere end 50 personer. På 1. sal er der andre krav til udformning af flugtvejerne fra opholdsrummene, da personbelastningen vil blive større end på de to underliggende etager. Der vil også etableres enten flugtvejsdøre direkte til det fri eller flugtvejsgange med flugtveje til det fri eller flugtvejstrappe. Forskellen mellem de to anvendelseskategorier, er anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum. Her forudsætter det at hvert rum er 17

18 beregnet til højst 50 personer. Til forskel omfatter anvendelseskategori 3 bygningsafsnit til dagophold for mange personer (mere end 50 personer) pr. rum. Dette har betydning af udformningen af flugtveje, da der vil være flere personer der skal benytte dem. Placering af flugtveje Flugtvejegangene i parterreplan og stueplan er placeret inde i bygningen og med adgang til det fri/terræn. Placering af trappe: Flugtveje skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i bygningsreglement 2010, kapitel 3.2, om adgangsforhold. - En dør til terræn i det fri, evt. via vindfang, eller - En dør til flugtvejsgang i anden brandmæssig enhed - En dør til trappe, der er flugtvej i anden brandmæssig enhed som f.eks. anden brandsektion, hvis gangen har dør til det fri eller til trappe, der er flugtvej, eller-. - En trappe, der er flugtvej, skal have udgang direkte til terræn i det fri. (EBB s 25) Trappen som forbinder parterreplan til 1. sal, er i projektet indtegnet i midten af bygningen figur 6 uden adgang til det fri. Dette vil ikke overholde overstående krav om, at trappen der vil være flugtvej skal have udgang gennem forrum eller direkte til terræn i det fri eller til andet sikkert område, f.eks. anden brandsektion. Figur 6 illustration: trappen inden ændring Figur 5 illustration: trappen efter ændring Hvis f.eks. trappen roteres 90 grader og flyttes over til facaden mod Rytoften, som vist i figur 6, ville det etablere adgang/udgang direkte til terræn i det fri. Trappen vil dog også kunne flyttes til andre steder i bygningen, men dette vil dog have større indflydelse på indretning af den resterende del af bygning, både udvendig som indvendig. 18

19 Trappen kan ikke placeres til facaden mod det grønne-område langs matrikel 16bb, da der ikke er adgang til pga. skrænten som parterretagen grænser op imod. Fællerummet på 1. sal vil have har en personbelastning på over 50 personer, hvorfra der er stor fare for at personer bliver indespærret i tilfælde af brand. Derfor stilles der krav Figur 7 BR10, kapitel Flugtveje og redningsforhold til antallet af flugtveje som figur 7. Personbelastning er på over 50 personer, så det er ikke nok med en redningsåbning, men der skal være min. 2 uafhængige flugtveje. Uafhængige flugtveje er når der ved brand eller røg i den ene flugtvej ikke hindrer benyttelse af den anden flugtvej. Dvs. at de skal placeres længst væk fra hinanden, men i sådan en afstand, at der ikke bør være mere end 25 m til nærmeste udgang til flugtvej. Flugtvejerne placeres langt væk fra hinanden figur 8 og dermed bliver de uafhængige af hinanden og mindst mulig fare for at personer Figur 8 illustration: Placering af flugtveje bliver indespærret. Fællesrummet grænser op til udvendig altangang, derfor vil den optimale placering for flugtvejsmulighed være omkring køkkenet, da det er længst væk og i modstående retning. I Aktivitetsrummet på 1. sal vil flugtvejegangene være placeret inde i bygningen med adgang flugtvejstrappe og altangang. Udformning af flugtvejsgange Flugtveje og adgange til flugtveje skal dimensioneres, så de er lette at passere. Bredden af flugtveje skal minimum være 1,3 m (jf. kap , stk.1). Det er dog ikke altid tilstrækkeligt til at sikre let passage af flugtvejene. Flugtvejsgange fra bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3 beregnet til mange personer (mere end 150 personer) bør have en bredde på mindst 10 mm pr. person, der benytter flugtvejen. (BR10, kap. 5.2, stk. 3) Flugtvejsgange etableres på parterreplan i fællesrummet ud mod trapperummet og til terræn/til det fri. Opholdsrummene som grænser op til fællesrummet skal benytte denne 19

20 flugtvejsgang. Flugtvejsgang (zone) skal udformes så den har en bredde på min. 130 cm, så der sikres let passage. På stueplan i rummene multimedie- og kreativværksted, vil der være frit adgang til repos og terræn, ellers vil der være flugtvej gennem fællesrum og til terræn/fri. Fællesrummet vil have adgang til det fri og flugtvej gennem multiaktivitet-rummet til trapperummet og til det fri. Det samme gør sig gældende for multiaktivitet-rummet. Disse flugtvejsgang (zone) skal udformes så de har en bredde på min. 130 cm, så det sikres at der er let passage af flugtvejene. Efter ændringen af placering af flugtveje på 1. sal, vil udformningen være sådan at flugtvejsgangen vil være placeret i midten af fællerummet med udgang til altangang. I modstående retning vil der være flugtvej gennem aktivitets-rummet og videre til trapperummet eller til altangang/repos. Hovedparten af de personer der vil opholde sig på 1. sal, vil flygte af den vej de er komme ind i bygningen jf. EBB s. 32 Erfaringerne viser, at personer som udgangspunkt vil søge mod den dør, som de kom ind ad. (EBB. s. 32) Personer som vil flygte fra brandcellerne til altangang på 1. sal, har evakueringsmuligheden at, de kan reddes ned ved hjælp af redningsberedskabets stiger. Alternativ vil de kunne evakures i form af adgangstrappen i den nordvestlig ende til terræn. Figur 9 fra BR10, kapitel Flugtveje og redningsforhold Gældende for udformningen af flugtvejsgange (zone) er, at der mindst er 130 cm gang uanset hvordan man møblere, dette gøres efter BR10 kap Ud over disse krav som BR10 foreskriver, har Århus brandvæsen opstillet følgende regler: Generelle regler: 2. Opstilling af møbler/inventar i flugtveje må kun ske efter forudgående aftale med Brandmyndigheden, og må kun ske i overensstemmelse med en møbleringsplan, der er godkendt af brandmyndigheden. 3. Opstilling af inventar/møbler i flugtveje må herefter kun ske i overensstemmelse med møbleringsplanen. Konstaterer Brandmyndigheden efterfølgende, at møbler/ inventar i flugtveje ikke følger møbleringsplanen kan tilladelsen trækkes tilbage uden yderligere varsel. (bilag x om Århus brandvæsen) 20

21 Udformning af flugtvejstrapper Det fremgår af bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 4, at der i den tid, hvor flugtvejen skal anvendes, ikke må forekomme forhold, som hindrer evakueringen. Dette kan bl.a. opnås ved, at flugtvejene brandmæssigt adskilles fra resten af bygningen. (EBB s 41) I projektet er trappen (P.07) tegnet som et åben eller delvis lukket trapperum, som går hele vejen op gennem bygningen og betjener alle de overliggende etager. Men da parterreplan/stueplanen er en anvendelseskategori 2 og 1. sal en anvendelseskategori 3, er de dermed brandsektioneret fra hinanden. Ved en evt. brand, vil det kunne påvirke spredning af branden inden evakueringstiden. Derfor skal trappen udformes som en selvstændig brandsektion op gennem bygningen. If. BR stk. 2. Flugtvejstrapper bør udføres som trapper i fælles adgangsvej, jf. kapitel 3.2.2, Bredden af trappeløb og reposer bør ligesom med flugtvejsgange afpasses antallet af personer. Hovedreposer bør have en fri bredde på mindst 1,3 meter, og trapper skal have en fri bredde på mindst 1,0 m. (BR stk. 3) Hvis man kigger på personbelastningen i bygningen, så vil 1. sal, være den etage hvor den største personbelastning vil finde sted, på 150 personer. Hvis hele personbelastningen er samlet på 1. sal og der i tilfælde af brand, vil der ifølge Eksampelsamling (side 32) tages højde for, at de fleste personer normalt vil søge efter den dør de kom ind af og flygte af denne. Som i dette tilfælde trapperummet, dørene til dette rum vil derfor være de primære flugtvejsdøre. Hvis man antager at 2/3 at hele personbelastningen vil benytte flugtvejstrappen. Vil der være 100 personer, der skulle flygte denne vej. Mindstekravet til trapper i fælles adgangsvej jf. BR , vil være 1,0 m. Sammenligner man det med DBI s regneregler 1 for flugtvejstrapper, hvor man i praksis regner med 0,01 m fri bredde pr. person, svarende til det antal personer som benytter den i tilfælde af brand, er 1,0 m acceptabel. Dette betyder at fribredden på trappeløb og mellemrepos skal være min. 1,0 m, fra 1. sal til parterreplan. Hovedrepos i trapperummet på alle etager, udføres med en bredde på 1,5 m hvor de bør være 1,3 m ifølge BR10. 1 Brandsikring af byggeri s124 21

22 Gangafstande Gældende for hele bygningen er, at der ikke vil være mere end 25 m fra et vikårligt punkt til den nærmeste flugtvejsgang eller udgang. Dvs. at uanset hvor man befinder sig i bygningen, vil der ikke være mere end 25 m til nærmste flugtvej eller udgang som figur 10 viser. Dørbredder Figur 10 BR10. Adgang til flugtveje for brandcelle med mere end 50 personer. Døre til og i flugtveje Døre til og i flugtveje skal have en fri bredde på mindst 0,77 meter, jf. kapitel 3.2.1, stk. 4, om krav til fri passage gennem døre til fælles adgangsveje. I lighed med flugtvejsgange og -trapper bør bredden tilpasses antallet af personer. (BR10 5.2, stk. 3) Døre i flugtveje udføres på parterre- og stueplan med en min. bredde på 77 cm fri åbning. Dette vil også overholde min. 1 cm pr. person. På 1. sal hvor personbelastningen vil være noget større end på de to underliggende etager, vil døre have en fri bredde på mindst 1,2 m, da de skal betjene flere mennesker. Alle flugtvejsdøre skal let kunne passeres uden brug af nøgle eller værktøj. Flugtvejsdøre, som skal benyttes af højst 150 personer skal bestykkes iht. DS/EN 179. Fri åbningen måles som figur 11, den fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader. iht. (BR10 kap , stk. 4). Derudover skal døre i flugtveje have en fri højde svarende til normale døre i adgangsvej. Figur 11 BR , stk. 4 Åbningsretning for døre og lignende Ved indretning af rum til mere end 50 personer samt ved udgangsdøre fra rum på mere end 150 m2 i anvendelseskategori 3 er det vigtigt at tage højde for, at dørene skal kunne passeres af mange mennesker på samme tid. For at tilgodese dette kan dørene udføres på samme måde som døre i flugtveje, det vil bl.a. sige, at dørene bør åbne i flugtretningen. (EBB. s 34) 22

23 Figur 12 BR Flugtveje og redningsforhold. Døre fra rum med mange mennesker til flugtvejsgang eller det Figur 12 viser forskellen mellem indadgående og udadgående døre. Den indadgående dør vil have en flaskehalseffekt i forhold til den anden. Den udadgående vil sikre en jævn hastighed for personerne og vil dermed kunne evakueres hurtigere. På 1. sal, hvor der i fællesrummet kan opholde sig flere end 50 personer på samme tid, skal flugtvejsdørene kunne passeres af flere personer, da hovedparten vil flygte af samme vej som de kom ind i bygningen. Døren til fælleslokalet skal udformes med udadgående døre til mulitiaktivitets-rummet. Ligeledes vil døren fra dette rum til altangangen være med en udadgående dør til det fri, så evakuering sker hurtigst mulig og i jævn hastighed. Dette er dog ikke et krav da der ikke er flere end 150 personer, men det anbefales dog iht. til EBB. Redningsåbninger En brandmæssig enhed til personophold skal udføres med redningsåbninger, jf. stk. 7 og stk. 8, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde. (BR10 kap. 5.2 Stk. 6) I opholdsrummet køkken/madværksted på parterreplan, hvor der ikke er indtegnet en dør til det fri, men kun et vindue. Vil det være nødvendig at etablere en redningsåbning i dette vindue, ellers kan være risiko for at personer kan blive indespærret. Ved udformningen af en redningsåbning skal der, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 7, tages hensyn til, at personer enten ved egen eller andres hjælp skal kunne evakueres via redningsåbningen. Evakueringen kan ske gennem et vindue, en lem eller en dør i ydervæg eller tagflade, enten direkte til terræn i det fri eller via redningsberedskabets stiger. (EBB s. 40) 23

24 Figur 13 BR10, kapitel Bestemmelse af fri højde og bredde på redningsåbninger. Der etableres redningsåbninger i køkken/madværksted, hvor der ikke er døre til det fri. Ifølge figur 13 skal udformningen af redningsåbningen udregnes således, at den skal have en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Hvis redningsåbningen er mindre end 2,0 m over terræn, kan man have en mindre højde på redningsåben, da risikoen for personskader ville være minimal ved evakuering. Redningsåbningen skal kunne betjenes uden brug af nøgle eller andet særlig værktøj og skal kunne åbnes indefra. Højde på redningsåbningen bør ikke placeres højere end 1,2 m fra gulv til underkant af redningsåbningen. Delkonklusion Efter trappen er blevet flyttet, vil placeringen af trappen som fungere som flugtvejstrappe fra 1. sal til de underliggende etager, overholde EBB s. 24 med udgang direkte til terræn i det fri. Trappen der forbinder etagerne, udføres som et lukket trapperum og som selvstændig brandsektion, så branden ikke kan sprede sig op gennem bygningen. Fælleslokalet på 1. sal, er kun indtegnet med en flugtvejsmulighed, dette vil ikke overholde BR10 kapitel 5.2.3, da lokalet vil få en personbelastning over 50 personer. Derfor stilles der krav til at der skal være mindst to uafhængige flugtveje. Dette gøres ved at placere en dør i køkken afdelingen, hvor der indtegnet et vinduesparti. Dette vil i stede kunne udføres som en flugtvejsdør og overholde overstående. Pga. af personbelastningen i fælleslokalet på 1. sal, vil åbningsretningen for dørene være med udadgående døre, så evakuering sker hurtigst muligt. Der etableres redningsåbninger på parterreplan i køkkenet, da der ikke er dør til det fri, så der ikke sker risiko for at personer kan blive indespærret. 24

25 8. Passive brandsikringstiltag Passiv brandsikring er normalt indbygget i selve konstruktionen, der sikre at bygningen kan modstå brand i en foreskreven periode. Formålet er at sikre konstruktionen og brugerne af bygningen i tilfælde af brand, brand- og røgspredning begrænses eller forhindres. Bygningen bibeholder dens stabilitet og flugtvejene sikres så brugerne af bygningen kan bringes i sikkerhed. Afstand til andre bygninger på samme grund På grunden findes der to andre bygninger. Det består af et affaldsrum/redskabsskur i det sydvestlige hjørne, der ligger 6,5 m fra bygningen samt et cykelskur, som er placeret i det nordvestlige hjørne ca. 1,6 m fra bygningen. Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Ydervæggene på parterreplan, består af betonelementer. Dele af facaden mod Rytoften er opført med bagmur af betonelementer, isolering og facadebeklædning. Stueplan og 1. sal består af betonelementer, dele af facaden vil også være opført med bagmur af betonelementer, isolering og facadebeklædning. Da gulvet i den øverste etage er ca. 6 m over terræn, skal de udvendige overflader opføres i beklædning klasse K1 10 B s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Dette sker jfr. tabel 5.3 (figur 31) EBB

26 Figur 14 EBB 5.2.1Udvendige vægoverflader Brandspredning kan også ske via bygningens tagdækning. For at modvirke dette er det vigtigt, at tagdækningen er brandmæssigt egnet. Normalt kan anvendes tagdækning mindst som klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning] (EBB s87) Tagkonstruktionen udføres med stålrammer og træ-åse opført som et faldt tag med tagpap, som er af klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning] jfr. EBB Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. (BR ) Bygningen er opdelt i brandsektioner iht. BR 5.5.2, stk. 3. Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen 26

27 Installationsskakten skal udføres som brandsektion vertikalt op gennem hele stueplan og 1. sal. Der udstødes ikke i niveau med etagedækket, men lukkes i bund og top med klassificeret lukning. Trapperummet forbinder hele bygningen fra parterretagen til 1. sal og fungere som flugtvej. Den vil udgøre en selvstændig brandmæssige enhed. Trapperummet afsluttes foroven med en horisontalt brandsektionsadskillelse. Elevator vil udføres som brandsektion op gennem hele stueplan og 1. sal. Der afsluttes foroven med en horisontalt brandsektionsadskillelse. Derudover skal anvendelseskategori 2 og 3 opdeles i to forskellige brandsektioner. Mellem stueplan og 1. sal udføres der også brandsektion, for dermed at begrænse risikoen for brand- og røgspredning samt sikre, at evakuering er mulig. Kapitel 5.5.2, stk. 2 foreskriver, at bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. (BR stk. 2) Figur 15 EBB Tabel 5.4 Brandmodstandsevne for brandsektionsadskillelser udføres som en bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] eller bygningsdel klasse EI 60 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 60] [klasse B materiale] udført med beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem] som vist i skemaet ovenfor. 27

28 Brandceller Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.2, stk. 2, skal en bygning opdeles, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige enheder. (EBB s. 89) De enkelte brandceller i bygningen opdeles if. eksemplet på s. 90 i EBB. I parterreetagen er følgende rum udført som selvstændig brandceller Stueetagen er følgende rum udført som selvstændig brandceller: P.01 Møde/personale S. 01 Multiaktivitet P.02 Kontor/stillerum S. 02 Rengøring depot P.03 Fællerum S. 03 Fællesrummet P.04 Køkken/madværksted S. 04 Multimedie P.05 Grovværkstedet S. 05 Kreativ værksted P.06 Køkkendepot P.09 Lektierum P.10 Print/depot P.11 Teknikrum På 1. sal er følgende rum udført som selvstændig brandceller: 1S. 01 Aktivitet 1S. 02 Fælleslokalet 1S. 03 Køkken 1S. 04 Rengøring depot Et køkken vil normalt være en selvstændig brandmæssig enhed, men i dette tilfælde fungerer som et tekøkken og ikke har nogle ekstra antændelsesmuligheder til brandbelastningen. Vurderes det, at den ikke skal være en selvstændig brandmæssig enhed, men godt kan være i samme brandcelle som 1S. 02 fælleslokalet. Den fornødne brandmodstandsevne for bygningsdele, som er afgrænset i form af en brandcelle, vil blive udført som bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60]. EBB s

29 Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed. (BR ) Fælles for samtlige rum i bygningen er, at loftbeklædningen skal udføres i beklædning klasse K1 10 B s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Der vil i flere rum være installeret nedhængte lofter pga. f.eks. ventilationsrør og andre installationer. De nedhængte lofter inkl. ophængningssystem skal ikke bidrage til brand og røgspredningen, i den tid personerne skal bruge for at forlade rummet. For at betragte en loftbeklædning som nedhængt skal der mellem oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende etageadskillelse være et hulrum på over 40 mm og hvis volumen er større end 1,0 m 3. Hvis dette er tilfældet skal det jf. EBB udføres af materiale klasse B s1,d0 [klasse A materiale]. Bygningen er i flere etager, derfor vil kravet til vægbeklædning i anvendelseskategori 2-3 være klasse K1 10 D-s1,d0 [klasse 1 beklædning] se tabel 5.1. For at reducere risikoen for brand- og røgspredning via loft og over vægge, føres alle væge op forbi det nedhængte loft og til undersiden af etageadskillelse. Som figur 16 viser. Figur 16 BR10 Nedhængt loft og skillevægge Parterreplan og stueplan er i anvendelseskategori 2 og dermed ingen krav til gulvbelægning i de rum som ikke er flugtveje. Der vil dog på 1. sal som er i anvendelseskategori 3, være et krav til gulvbelægning klasse Dfl s1 [klasse G gulvbelægning] Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] i flugtveje omfatter gulvbelægning i såvel gange som på ramper og trapper. Dvs. også altangange som er flugtvej fra 1. sal. 29

30 Figur 17 EBB Tabel 5.1 Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg. Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. (BR , stk. 4) Alle gennembrydninger i brandadskillelsesvægge og dæk skal lukkes efter DBI vejledning 31 brandtætninger. Et eksempel på et af disse løsninger er, hvor ventilationskanal passerer brandadskillelsesvæggen, her skal der brandtætnes omkring kanalen, så den gennembrudte bygningsdels brandmodstandsevne ikke forringes. Der hvor ventilationskanalerne gennembryder sektionsvæggene (EI 60 A2 s1,d0 vægge), skal de sikres med brand og røgspjæld. Dette skal sikre mod brand og røgspredning mellem sektionerne. Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at en brand ikke kan sprede sig fra en brandmæssig enhed til et hulrum, som passerer én eller flere brandadskillende bygningsdele. (BR stk. 3) Der hvor branden kan sprede sig fra en eller flere brandmæssige enheder, skal der udføres et brandstop, som f.eks. fra stueplan til 1. sal. Et brandstop kan f.eks. udføres af isoleringsmateriale, der opfylder kravene til materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], træ eller træbaserede plader. 30

31 Branddøre: Åbninger i brandsektionsadskillelser: Døre, lemme, vinduer og lignende åbninger i en brandsektionsadskillelse bør som udgangspunkt lukkes med bygningsdel klasse EI2 60-C [BD-dør 60] Tabel 17 giver eksempler på, hvor det er forsvarligt at udføre åbninger i brandsektionsadskillelser med en anden brandmæssig klassifikation. (BR stk.2) Placering af dør Brandmæssig klassifikation Mellem to brandsektioner EI2 60-C [BD-dør 60] Mellem brandsektion og trapperum/elevator EI2 30-C [BD-dør 30] Mellem luftsluse og trapperum EI2 30-C [BD-dør 30] Mellem forrum i kælder og elevatorskakt EI2 30-C [BD-dør 30] Mellem flugtvejsgange i hver sin brandsektion E60-C [F-dør 60] 1 Mellem flugtvejsgang og trapperum/elevator E30-C [F-dør 30] 2 1 ) Døren bør udføres med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL). 2 ) Døren bør i soverumsafsnit udføres med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL). Figur 18 BR10 Tabel 17. Klassifikationskrav til døre placeret i åbninger i brandsektionsadskillelser. Efter BR stk. 2 er der krav om, at døre i brandsektionsadskillelse skal som udgangspunkt være en EI2 60-C [BD-dør 60]. Men da alle sektions døre vil betjene trapperummet, vil det være forsvarligt at udføre åbningen med en brandmæssig klassifikation på EI2 30-C [BD-dør 30]. Åbninger i brandcelle Åbninger i en brandcelle kan i mange tilfælde udføres med døre, der opfylder ydeevnekriterier til integritet og isolering (EI, jf. kapitel 5.3, stk. 1) i halvdelen af den tid, der gælder for de øvrige adskillende bygningsdele omkring brandcellen. (BR stk. 2) Placering af dør Brandmæssig klassifikation Mellem brandcelle til personophold og flugtvejsgang EI2 30 [BD-dør 30-M] Mellem brandcelle m. depot, køkken m.m. og EI2 30-C [BD-dør 30] flugtvejsgang Mellem to brandceller og typisk ikke lukket EI2 30-C [BD-dør 30] Mellem to brandceller og typisk lukket EI2 30 [BD-dør 30-M] Figur 19 BR10 Tabel 18. Klassifikationskrav for døre placeret i åbninger i brandcelleadskillelser 31

32 Dørene på Parterreplan Rum Navn Brandteknisk klasse nr. P.01 Møde/personale EI2 30-C [BD-dør 30] P.02 Kontor/stillerum EI2 30-C [BD-dør 30] P.03 Fællerum EI2 30-C [BD-dør 30] P.04 Køkken/madværksted EI2 30-C [BD-dør 30] P.05 Grovværkstedet EI2 30-C [BD-dør 30] P.06 Køkkendepot EI2 30-C [BD-dør 30] P.07 Trapperum EI2 30-C [BD-dør 30] P.08 HC. Toilet Ingen krav P.08 Toilet Ingen krav P.09 Lektierum EI2 30-C [BD-dør 30] P.10 Print/depot EI2 30-C [BD-dør 30] P.11 Teknikrum EI2 30-C [BD-dør 30] P.12 Nærdepot Ingen krav P.13 Teknikrum EI2 30-C [BD-dør 30] P.14 Toilet Ingen krav P.15 Toilet Ingen krav Dørene på Stueplan Rum nr. Placering i rum Brandteknisk klasse S.01 Multiaktivitet EI2 30-C [BD-dør 30] S.02 Rengøring rum EI2 30-C [BD-dør 30] S.03 Fællesrum EI2 30-C [BD-dør 30] S.04 Multimedie EI2 30-C [BD-dør 30] S.05 Kreativværksted EI2 30-C [BD-dør 30] S.06 Trapperum EI2 30-C [BD-dør 30] S.08 HC. Toilet Ingen krav Dørene på 1. sal Rum nr. Placering i rum Brandteknisk klasse S1.01 Aktivitet rum EI2 30-C [BD-dør 30] S1.02 Fælleslokalet EI2 30-C [BD-dør 30] S1.04 Rengøring rum EI2 30-C [BD-dør 30] Dørene der sidder mellem flugtvejsgangen og toilet/wc-rum vil det være forsvarligt at anvende døre med en mindre brandmodstandsevne. På grund af den lave brandbelastning på begge sider af døren, vil der ikke være krav til døren. 32

33 Ventilationsanlæg Ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke medfører brandfare. Udførelse skal ske i overensstemmelse med DS 428, norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. (BR skt. 4) Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne I parterreetagen består bygningens bærende ydervægge af traditionelle betonelementer med betonbagmure. I stueetagen består bygningens bærende ydervægge af facade bekældning med betonbagmure. De bærende indervægge og etagedæk er opført i beton. I parterre- og stueetagen placeres der betonbjælker under de bærende skillevægge for at videreføre lasterne. Alle de bærende vægge og dæk udføres i klasse R 60 A2, s1 d0 [BS60] jfr. EBB Bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er mellem 5,1 m og 9,6 m over terræn (bortset fra bygningsdele i bygningens øverste etage og etageadskillelse over kælder samt de bygningsdele der bærer denne etageadskillelse, som er omfattet af ovenstående generelle eksempler). Anvendelseskategori 1-6 Bygningsdel klasse R 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] (EBB. s. 59) Figur 20 EBB Tabel 3.1. Eksempler på udførelse af bærende bygningsdele På 1. sal består bygningens bærende ydervægge af facade bekældning med betonbagmure. De bærende indervægge og etagedæk er opført i beton. På 1. sal placeres der betonbjælker under de bærende skillevægge for at videreføre lasterne. Da øverste etage er mellem 5,1 m og 9,6 m vil alle de bærende vægge udføres i klasse R 30 [BD-bygningsdel 30] jfr. EBB Altangangen på 1. sal udføres i R 60 A2 s1,d0 [BS bygningsdel 60], som etagedækket også udføres i, da den betjener mere end en brandcelle jfr. tabel

34 Figur 21 EBB Tabel 3.2. Eksempler på udførelse af altaner og altangange. Trappen som er placeret i en selvstændig sektion, fungerer som flugtvejstrappe. Den går op til øverste dæk som er placere over 5,1 m men under 9,6 m over terræn. Trappen skal udføres som R 30 A2 s1,d0 [BS bygningsdel 30], jfr. tabel 3.3. Figur 22 EBB tabel 3.3. Eksempler på udførelse af trappers bærende konstruktioner. Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Til brug for byggesagsbehandlingen kan kommunalbestyrelsen efter byggelovens 16, stk. 1, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 1.3, kræve dokumentation for, at de byggevarer og bygningsdele, der anvendes i byggeriet, overholder de gældende krav. (EEB 1.2) Iht. EBB 1.2 skal byggevarer eller en bygningsdel opfylder de brandmæssige egenskaber som står beskrevet under passive brandsikringstiltag. Det er bygherren eller hans rådgivers ansvar for den nødvendige dokumentation, men det er leverandørens ansvar at byggevaren eller bygningsdelen overholder de brandmæssige krav i EEB 1.2. Skilte og markering Flugtveje og henvisningsskilte skal være lette at identificere. De placeres over eller umiddelbart ved udgangsdøre i det fornødne omfang, så man ikke er i tvivl om hvor og hvilken dør man kan flygte ud af. På 1. sal (anvendelseskategori 3) skal der fra et vilkårligt punkt kunne ses mindst én henvisning til udgang eller flugtvej. Her vil opholde sig flere personer end på de underliggende etager. Flugtveje og henvisningsskilte udføres som selvlysende skilte. De skal opfylde betingelserne i DS 734 "Sikkerhed på arbejdspladsen". 34

35 Delkonklusion Øverste etage er over 5,1 m over terræn, derfor udføres udvendige vægoverflade som klasse K1 10 B s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Tagdækningen udføres som en klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning] Installationsskakten, trapperummet og elevator vil udføres som selvstændig brandsektion vertikalt op gennem bygningen. Hvor der sker gennemføringer for installationer, lukkes der tæt med brandtætninger, så de brandmæssige egenskaber ikke forringes. Døre i brandsektionsadskillelser lukkes med EI2 30-C [BD-dør 30]. Døre og åbninger i en brandcelle udføres som EI2 30-C [BD-dør 30]. 35

36 9 Aktive brandsikringstiltag Aktive brandsikringstiltag er kendetegnet ved, at de skal aktiveres af brand, brandkendetegn eller personer, før de fungerer. Aktive brandsikringstiltag giver normalt signal om brand til et andet brandsikringstiltag og/eller til redningsberedskabet. Det kan eksempelvis være automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg), evakuerings alarmer, røgalarmer, automatiske slukningsanlæg, røgventilation, dørlukningsanlæg eller ventilationsbrandsikring. Automatisk brandalarmanlæg Et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) er et anlæg, der registrerer en brand i begyndelsesfasen og herefter afgiver alarm til redningsberedskabet. Anlægget kan desuden aktivere andre brandtekniske installationer som AVS-anlæg, varslingsanlæg og ADBL-anlæg på døre. Bygningen udføres ikke med automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) da der ikke er installeret varslingsanlæg i anvendelseskategori 3 jf. EBB. Tabel 5.4. Det vil derfor ikke være nødvendigt at installere et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg). Automatisk sprinkleranlæg Rum i anvendelseskategori 1 og 3 med et gulvareal større end m² skal udføres med et automatisk brandventilationsanlæg eller et automatisk sprinkleranlæg. (BR stk. 15) Bygningen vil være opdelt sådan, at den vil have rum med gulvareal under den maximale størrelse inden der skal sprinkleres, vil det ikke være nødvendigt at sprinkle bygningen. Derfor undlades dette i bygningen. jf. EBB. s. 93 tabel 5.4. Røgalarmanlæg Et røgalarmanlæg kan bestå af forbundne røgalarmer. Røgalarmanlægget i et bygningsafsnit bør alene give alarm i den brandmæssige enhed, f.eks. en bolig, hvor røgen registreres. Røgalarmanlægget afgiver ikke alarm til redningsberedskabet. (BR10 5.4, stk. 1 2) jf. EBB. 4.2 s (tabel 4.1), er der ingen krav om røgalarmanlæg i anvendelseskategori 2 og i anvendelseskategori 3, da de ikke er soverum eller anden nat ophold i bygningen. For at højne sikkerhedsniveauet udføres røgalarmanlæg i hele bygningen. Røgalarmerne skal være serieforbundne som figur Figur 23 illustration fra Aarhus brandvæsen 36

37 23 viser, de skal kunne alarmere de resterende brugere i bygningen end der hvor branden opstår. Røgalarmerne skal placeres i loftet og ikke med mere end 10 m afstand imellem på hver etage. Røgalarmerne skal placeres således, at alarmen kan høres i alle rum. Der placeres ikke alarmer i køkkenet, da de ville kunne blive påvirket af stegeos. Varslingsanlæg Formålet med et varslingsanlæg er, at varsle personerne i bygningen til at flygte til et sikkert sted. Varslingsanlæg skal installeres i bygninger hvor flugtveje er beregnet til mere end 150 personer. Varslingsanlæg kan enten være automatiske eller manuelle. Et automatisk varslingsanlæg aktiveres enten af et ABA-anlæg eller AVS-anlæg. Et manuelt varslingsanlæg igangsættes ved aktivering af et brandtryk. Det manuelle anlæg varsler kun internt i bygningen og derfor skal redningsberedskabet alarmeres telefonisk. Der er ikke noget bygningsafsnit der er beregnet til flere end 150 personer og der vil være adgang direkte til terræn i det fri fra alle opholdsrum. jf. EBB. s. 93 tabel 5.4. Brandventilation Døre fra en brandmæssig enhed, som ikke er flugtvejsgang, til trapperum eller elevatorskakt kan udføres som dør klasse EI2 30-C [BD-dør 30]. I bygninger, hvor der er mindre end 22 m til gulv i øverste etage, kan elevatordøre til trapperum alternativt udføres som elevatordør EI-30 jf. DS/EN Elevatoren udføres med elevatordøre i henhold til DS/EN Derfor udføres elevatorskakten med automatisk brandventilation (ABV). Brandventilation i elevatorskakte etableres for at hindre røgspredning til andre brandmæssige enheder via elevatorskakten. Ifølge Knut Slettemeås fra Aarhus Beredskabsforvaltning bilag 6, kræver de normalt ABV med en kapacitet på min. 6 gange lufteskifte i timen (af elevatorskaktvolumen), ved bygninger i 2-4 etager. Ved højere bygninger kræver det egentlige beregninger. Elevatorskaktvolumen (10,4 m H x 1,7 m L x 1,4 m B) = 24,76 m 3 Dimensionering af brandventilation, elevatorskaktvolumen x 6 gange luftskifte i timen (24,7 x 6) = 148,5 i timen skal ABV kunne klare. Den må ikke anvendes til ventilation af andre rum end de rum, der hører til elevatorinstallationen. Brand- og røgsikring af ventilationsanlæg Brandsikring af ventilationsanlæg udføres jf. DS428, 4.udgave. 37

38 Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg På branddøre i flugtveje, der forventeligt bliver meget benyttet, kan det anbefales at installere et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg). (EBB. s. 24) Døren fra brandcelle til trapperum på parterreplan, stueplan og 1. sal, forventes at blive meget benyttet. Derfor forsynes disse døre med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDLanlæg). I den givne situation kan dette undværes, men for at løfte sikkerhedsniveauet samt at opnå en automatisk dørlukning ved en røgkoncentration. Flugtvejs- og panikbelysning Flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, og opholdsrum til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, skal udføres med slangevinder, flugtvejs- og panikbelysning samt varslingsanlæg. (BR stk. 11) Fælleslokalet på 1. sal (anvendelseskategori 3) ikke vil have en personbelastning på mere end 150 personer, derfor vil der ikke etableres flugtvejs- og panikbelysning. Der etableres flugtveje og henvisningsskilte, som selvlysende skilte, så det vunders ikke nødvendig med yderligere. Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel Slangevinder har til formål at muliggøre, at personer uden særlige brandslukningsmæssige forudsætninger kan foretage brandbekæmpelse i den indledende fase af en brand. (BR10 5.4, stk. 1 2) Der er ingen krav om slangevinder i anvendelseskategori 2. Dog vis der på 1. sal i anvendelseskategori 3, havde været opholdsrum til mere end 150 personer, skulle der etableres slangevinder jfr. EBB s (tabel 4.1) Dette er ikke tilfældet og slangevinder etableres ikke. I køkkenet på parterreplan kan der være et stor antændelsesmulighed, derfor skal der være mindst en håndildlukker og brandtæppe. Der skal også være mindst en håndildlukker og brandtæppe i køkkenet på 1. sal, da antændelsesmuligheden i dette opholdsrum også kan være stor. Delkonklusion Der udføres røgalarmanlæg i hele bygningen. Røgalarmerne skal være serieforbundne så de kan alarmere de resterende brugere i bygningen. Brandventilation etableres i elevatorskakte for at hindre røgspredning. Dimensionering af brandventilation, sker i iht. Knut Slettemeås fra Aarhus Beredskabsforvaltning. 38

39 10 Redningsberedskabets indsatsmuligheder Her beskrives hvordan adgangsveje og tilkørselsforhold for redningsberedskabet indsatsmuligheder er for bygningen. Herunder hvordan brandveje er udformet, hvordan røgudluftning og slukningsmulighed er for bygningen. I tilfælde af brand skal det sikres, at redningsberedskabet har den fornødne indsatsmulighed. Dette sikres ved at: Bygninger skal placeres på grunden og udformes på en sådan måde, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer, dyr og for slukningsarbejdet. Det skal i og uden for bygningen være muligt at fremføre det nødvendige udstyr til slukning og redning af personer og dyr. (BR stk. 1) Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Redningsberedskabet skal have mulighed for uhindret at komme frem til bygningen. (BR stk. 1 s 199) Adgangsvejene/brandvejene herunder brandredningsareal udføres jf. Århus Brandvæsen og deres Retningslinjer for anlæg af arealer til redning og slukning. Bilag 5. Redningsberedskabets adgang vil ske fra Ryhavevej til Rytoften. Fra Rytoften vil rednings- og slukningsmateriel føre tilstrækkeligt langt frem til bygningen. Der vil ikke være mere end maks. 40 meter fra døre i primære indsatsveje, målt i ganglinjen. Vejen som redningsberedskabet vil benytte, skal have en bredde på mindst 3,0 m bred og udformes med befæstet kørevej. Befæstet kørevej vil sige en vej til tung trafik svarende til brandredningskøretøjer. Der kan optage et akseltryk på mindst kg og en totalvægt på kg på 30x30 cm hvor drejestige anvendes. Stigning eller fald må max. være 1:10. Vejen skal vedligeholdes, holdes fri og ryddelig, herunder ryddes for sne i vinterhalvåret. Vejen må ikke anvendes til parkring eller på anden måde spærres for rednings-beredskabet. Figur 24 illustration: Situationsplan Figur 25 Eksempel på skiltning af brandvej fra Aarhus Brandvæsen 39

40 Brandvejen må ikke benytters til parkring og kan af brand- eller bygningsmyndigheden kræves markeret ved tydelig skiltning. Skiltningen skal udføres i overensstemmelse med DS og DS/EN ISO 7010:2012. Brandredningsarealer Bygningen ikke vil være udformet med redningsåbningen der er mere end 10,8 m over terræn jf. BR stk.2, kan redningsberedskabets håndstiger benyttes til personredning og dermed vil det ikke være nødvendigt at anvende kørbare stige til redning. Langs bygningens facade mod det grønne område, skal der være arealer i en bredde på mindst 2,0 m for opstilling af brandvæsenets håndstiger. Arealet skal anlægges med inderste kant 2,0 m fra facaden. På arealet må der ikke anbringes genstande eller udføres beplantninger, der kan være til gene for opstilling af håndstiger Stigrør I bygninger, hvor redningsberedskabets slanger kun vanskeligt kan fremføres til alle steder i bygningen, er det nødvendigt på anden måde at sikre en hurtig og tilstrækkelig vandforsyning. Dette kan f.eks. ske ved, at der etableres mulighed for tilslutning af slangerne til stigrør i trapperummene. (EBB. s. 113) Pga. bygningens størrelse og udformning etableres der ikke stigrør, da redningsberedskabets mulighed for at fremføre slager ikke er vanskeligt i bygningen. Det er derfor ikke nødvendigt med ekstra tilstrækkelige vandforsyning i form af stigrør. jf. EBB. s Mulighed for røgudluftning I redningsberedskabets primære indsatsveje skal der være mulighed for røgudluftning. (BR stk. 1) Da den primære indsatsveje vil være flugtvejstrappe, og derfor sikre redningsberedskabet det bedst mulige arbejdsmiljø ved hjælp af røgudluftning. Røgudluftning udføres i trappeopgangen, som oplukkelig ovenlysvinduer i tagkonstruktionen. Som vist i figur 26 placeres der foroven i trapperummet et ovenlysvinduer som røglem i tagkonstruktionen. Åbningsmekanismen placeres umiddelbart inden for adgangsdøren i trappeopgangen og skal være afmærket Røglem, så redningsberedskabet har mulig for at betjene den ved indgangsetage. Figur 26 DBI 27 Brand ventilationsanlæg 40

41 Det areal af vinduesåbningen, som effektivt afleder røg, kaldes Det aerodynamisk frit areal. Røglemmen skal have et aerodynamisk frit areal på mindst 1,0 m 2, jf. EBB Brandmandselevator I høje bygninger, hvor ikke alle redningsåbninger kan nås med redningsberedskabets stiger, kan der være behov for en brandmandselevator. (BR10 kap. 5.2, stk.8) Bygningen er ikke i kategorien høje bygninger, dermed vil den ikke have redningsåbninger som ikke kan nås med redningsberedskabets stiger, derfor er det ikke nødvendigt med en brandmandselevator. Delkonklusion Adgangsveje og brandredningsarealer er i overens med de bestemmelser og retningslinjer BR10 og Aarhus brandvæsen forskriver. For at sikre redningsberedskabet let tilgængelig til hver etage, etableres der røgudluftning i trappeopgangen, som oplukkelig ovenlysvinduer foroven i tagkonstruktionen. 41

42 11 Konklusion Efter udarbejdelse af denne brandtekniske dokumentation, kan det herfra konkluderes at bygningen ikke ville kunne godkendes efter Bygningsreglement 2010 og eksempelsamling om brandsikring af byggeri, som bygningen var disponeret i det oprindelige forslag. Derfor har det været nødvendigt at foretage en række ændringer og tilføjelser, så bygningens brandsikkerhedsniveau kan overholde Bygningsreglement 2010 krav herom. Bygningen opdeles i 2 forskellige anvendelseskategorier, henholdsvis 2 og 3. Dette har betydning for udformning af 1. sal, da den ville være i anvendelseskategori 3. Dette stiller krav til punkt 4 Flugtvejsforhold som bygningen ikke ville kunne overholde. I anvendelseskategori 3 stilles krav om at hvis der er rum med en personbelastning på mere end 50 personer, så skal der være min. 2 uafhængige flugtveje. Derfor har det være nødvendigt at placere en dør i fælleslokalet mod altangangen, så man ville kunne flygte denne vej. Dermed overholdes de krav til punkt 4 Flugtvejsforhold. Med hensyn til udformningen af trapperummet, var den oprindelige indtegnet som et åben trapperum op gennem bygningen. Dette betyder, at der ikke er en brandmæssige adskillelse af trapperummet op gennem bygning, derfor mulighed for brand- og røgspredning. Trappen udføres derfor som et lukket rum og udgør en selvstændig brandsektionsadskillelse. Placering af flugtveje, herunder placering af trapperummet, ville ikke opfylde de krav der stilles til placering af trapper iht. EBB. Det har derfor været nødvendigt at flytte trapperummet, så den vil have direkte udgang til terræn i det fri og overholde Eksempelsamlingens krav. Kan projektet overholde de krav som Bygningsreglementet 2010 stiller iht. Eksempelsamlingen kapital 1.1.2, punkt 1-7 om brandtekniske dokumentation? Kapital i Eksempelsamlingen: 1. Indledning Strategi for brandsikringen 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvejsforhold 5. Passive brandsikringstiltag 6. Aktive brandsikringstiltag 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder Konklusion er, at i forhold til de ændringer der er fortaget i bygningen, ville bygningens brand sikkerhedsniveau godt kunne overholde de krav der stilles i Bygningsreglementet

43 Perspektiv I forhold til de ændringer der er fortaget i bygningen, er der lagt fokus på, at lave mindst muligt om på bygningen iht. til designet og funktionalitet fra det oprindelige forslag. Efter udarbejdelse af denne rapport, kan jeg udlede, at hvis den pågældende person som udarbejder et dispositionsforslag, havde haft større vide omkring brand. Eller havde forhørt ved en person, der havde den fornødne viden. Ville det kunne reducere de store justeringer i projektet. Dermed ville de ressourcer som skulle bruges ved evt. omprojektering, kunne spare på både de økonomiske og tidsmæssige rammer. 43

44 12 Kildeliste (red.), E. J. d. P. H., Anvisning om Bygningsreglement udgave red. Aalborg: Byggecentrum, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri københavn: Klima-, Energi og Bygningsministeriet Energistryelsen. DBI Brandrådgivning, Brandsikring af byggeri. 3. udgave, april 2012 red. s.l.:3. udgave, april Intersider: (illustrationer af Ove bjerregård) 44

45 13 Bilag Bilag 1. Situationsplan Bilag 2. Parterreplan og stueplan Bilag sal Bilag 4. Aarhus brandvæsen - Retningslinier For Møblering af flugtvejsgange Bilag 5. Aarhus Brandvæsen Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning Bilag 6. DS_EN

46 67 68 Pædagogisk legeplads Situationsplan Børneby Ellerkær Klubhus Tegnet af: Kontrolleret af: Lasse Lyng Sags nummer: H1_N03 Dato: 03/06/14 Målestok: 1 : 200 Matrikelgrænse 16 t 71 RYHAVEVEJ Matrikelgrænse 16 bb 3,5 afstand Altan gang 6,0 m afstand Skure Eksisterende beplantning 66 Børneby Ellekær Klubus 4,7 m afstand 7221 Cykelskur RYTOFTEN

47 R BRAND - SIGNATURFORKLARING: Skrænt P. 11 Teknikrum P. 12 Nærdepot 1 1 P. 10 Print/ depot P. 08 Personalegard./ HC.toilet 1 P. 13 Teknik P. 16 Elevator P. 15 Toilet P. 14 Toilet 1 P. 06 Køkkendepot P. 05 Grovværksted Trappe Redskabsskur Flugtvejretningspil (NB: pileangivelser svare ikke til nødvendivis til placering af flugtvejsarmaturer) Brandsektionsadskillelse 1 1 Aktivitetsplads Brandcelleadskillelse Cykelparkering P. 09 Lektierum P. 01 Møde/ personalerum 1 Stillerum 1 1 P. 02 Kontor P. 03 Fællesrum 1 P. 07 Trappe ABV K 1 P. 04 Køkken/madværksted R Flugtvejsareal. Areal fritholdes Redningsåbning K Håndildslukkere Indgang Brandtæppe Placering af brandtæppe Parkering Parkering/ aktivitetsplads Aktivitetsplads Parkering ABV Aut. brandvendtialtonsanlæg Centra- og betjeningsudstyr Parterreplan 1 EI-2 30-C[BD-dør 30] Fliser Skakt Støttemur Skrænt Repos S. 05 Kreativ værksted 1 S. 02. Reng. S. 06 Elevator 1 1 Udhæng Trappe Skur til legeredskaber mm. Cykelskur S. 04 Multimedie 1 S. 03 Fællesrum S. 01 Multiaktivitet 1 Overdækket indgang Stueplan Branddipsoneringsplan_Parterreplan_ Stueplan Børneby Ellerkær Klubhus Tegnet af: Lasse Lyng Sags nummer: H1_N01 Kontrolleret af: Dato: Målestok: As indicated

48 Altan gang BRAND - SIGNATURFORKLARING: Skakt 1.s 04 Reng. Flugtvejretningspil (NB: pileangivelser svare ikke til nødvendivis til placering af flugtvejsarmaturer) Brandsektionsadskillelse 1s. 03 Køkken 1s. 02 Fælles lokale Elevator 1 1 1S. 01 Aktivitet Brandcelleadskillelse K Flugtvejsareal. Areal fritholdes 1S. 05 Trappe R Redningsåbning 1 K Håndildslukkere Brandtæppe Placering af brandtæppe ABV Aut. brandvendtialtonsanlæg Centra- og betjeningsudstyr 1 EI-2 30-C[BD-dør 30] Branddipsoneringsplan_1. sal Børneby Ellerkær Klubhus Tegnet af: Author Sags nummer: Kontrolleret af: Checker Dato: /24/14 H1_N02 Målestok: As indicated

49 ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for Møblering af flugtvejsgange i Ældreinstitutioner s soverumsafsnit Marts 2005 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej Kirstinesmindevej Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf Fax : aabr@aarhus.dk.

50 FORMÅL 1. Ved de årlige brandsyn på kommunens ældreinstitutioner er der gennem de senere år udtrykt ønske fra brugernes side om tilladelse til at placere møbler og andet inventar i gange, der typisk tillige er flugtvejsgange. Disse institutioner er underlagt "Driftsmæssige forskrifter for Hoteller mv." udgivet af Statens Brandinspektion den 1. februar 1983 samt "Tillæg til Driftsmæssige forskrifter for Hoteller mv." udgivet af Statens Brandinspektion den 1. november 1991, hvori der kræves at flugtveje (gange, trapper, gårdarealer mv.) skal være frie og ryddelige i hele deres bredde. Samme Driftsmæssige forskrifter åbner dog mulighed for at flugtveje (men ikke trapper) indrettes til andre formål end trafik, hvis disse formål ikke medfører væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer funktionen som flugtvej. På baggrund heraf har Forebyggende Afdeling udarbejdet disse retningslinier, der beskriver under hvilke forhold der kan gives tilladelse til at anbringe møbler i flugtvejsgange. GENERELLE REGLER 2. Opstilling af møbler/inventar i flugtveje må kun ske efter forudgående aftale med Brandmyndigheden, og må kun ske i overensstemmelse med en møbleringsplan, der er godkendt af brandmyndigheden. 3. Opstilling af inventar/møbler i flugtveje må herefter kun ske i overensstemmelse med møbleringsplanen. Konstaterer Brandmyndigheden efterfølgende, at møbler/ inventar i flugtveje ikke følger møbleringsplanen kan tilladelsen trækkes tilbage uden yderligere varsel. SPECIFIKKE REGLER 5. Den frie bredde i flugtvejsgangen (mellem væg/håndliste og evt. møblering) skal mindst være 180 cm. I ældre plejeinstitutioner beror det på et skøn i hvert enkelt tilfælde. 6. Der kan gives tilladelse til at anbringe inventar svarende til 2 sæt bestående af 2 stole og 1 lille bord pr. gangafsnit. 7. Møbler eller inventar skal udføres af ubrændbare materialer evt. massive træmaterialer. Er betræk nødvendig skal dette være af heluldent stof. 8. Der må ikke ikke ryges eller anvendes åben ild og levende lys ved disse møbleringer. På efterfølgende sider ses eksempler på møblering af flugtvejsgange samt møbleringsplan. Side 2 af 6

51 Side 3 af 6

52 9. Udførelse af møbleringsplaner skal ske efter nedenstående retningslinier: 9.1 Tegning skal udføres i farver og i målestoksforhold 1:100 eller 1:200 a) udføres som oversigtstegning b) alle flugtveje helt til terræn i det fri skal vises (er det pågældende areal f.eks. beliggende på 2. sal skal flugtveje vises på samtlige etager indtil terræn i det fri). Gårdrum og atriumgårde betragtes ikke som terræn i det fri, hvorfor flugtveje gennem disse også skal fremgå af planen c) vægtykkelser skal fremgå i fuld tykkelse d) flugtvejsbredde, herunder døre i flugtveje, skal være angivet med mål i cm e) rumafgrænsende vægge skal være sorte f) unødig tekst samt mål udover flugtvejsmål må ikke forekomme g) signaturforklaring skal påføres h) signaturer skal være i overensstemmelse med Brandteknisk vejledning nr. 28 Tegningssymboler, udgivet af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Symbolerne kan købes i dwg-format hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. De mest anvendte er som følger: Side 4 af 6

53 Disse kan i øvrigt frit downloades fra Forebyggende Afdelings del af Brandvæsnets hjemmeside. 9.2 Funktionsangivelse a) alle rumfunktioner angives b) omfatter virksomheden/institutionen flere etager, angives etage 9.3 Flugtveje skal fremgå som følger: a) skravering b) henvisningspile 9.4 Nødbelysning og brandslukningsmateriel Placering skal være indtegnet. 9.5 Døre i flugtveje a) dørslag vises i 90 o (kun døre i flugtveje) b) automatiske skydedøre vises med pil i åbningsretningen 9.6 Ophængningssted Skal være markeret på planen og godkendt af Århus Brandvæsen. 9.7 Opsætning Skal ske på et for publikum let tilgængeligt og synligt sted, i en højde af ca. 160 cm over gulv og må ikke ske sammen med øvrige opslag o. lign. 9.8 Tryk Skal være i farver og fremsendes - ikke foldet- til godkendelse i mindst 2 eksemplarer. Århus Brandvæsen beholder 1 eksemplar. Side 5 af 6

54 9.9 Tekst a) i nederste venstre hjørne angives: virksomheds- eller institutionsnavn og adresse målestoksforhold møbleringsplan b) nederste højre hjørne: reserveres til Århus Brandvæsens godkendelsespåtegning Gyldighed Ingen plan er gyldig uden Århus Brandvæsens godkendelse og underskrift. Side 6 af 6

55 Aarhus Brandvæsen 2014 Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning

56 1. Formål Denne vejledning er grundlag for administration af bygningsreglementernes bestemmelser om en bebyggelses arealer til redning og slukning. 2. Lovhjemmel Vejledningen er udarbejdet efter bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 kapitel 5.6, om adgangs- og tilkørsels arealer til redning og slukning samt udarbejdet under hensyntagen til brandvæsenets stigemateriel, køretøjernes hjultryk og drejeradier. 3. Anvendelsesområde Vejledningen bringes i anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse, væsentlige til- og ombygninger samt ved ændret anvendelse, som medfører ændrede brandkrav. 4. Regler for arealer til redning og slukning Definitioner: Brandvej: Kørevej brandvæsenets køretøjer skal anvende for at nå brandredningsarealerne eller adgangsvej til bygning. Brandredningsareal: De arealer brandvæsenets køretøjer standser på, og hvor arbejdet tager udgangspunkt. Regler for brandveje og brandredningsarealer: a) Brandslukningsmateriel skal kunne føres frem til enhver dør til det fri. Højst 40 m fra dørene målt i ganglinjen, skal der være en mindst 3,0 m bred befæstet kørevej (brandvej) med stigning eller fald på max. 1:10. Ramper og afrunder i brandveje skal udføres efter de danske vejregler. Udklip heraf ses her ved siden af. b) Brandvejen skal anlægges frem til en afstand af højst 10 m fra stigrørstilslutninger, målt i ganglinien.

57 c) Brandvejen skal fremtræde tydelig, bl.a. under hensyntagen til pkt. 4.i og 4.k d) Brandvejen skal befæstes således, at det kan optage et akseltryk på mindst kg og en totalvægt på kg, samt en punktlast på kg på 30x30 cm hvor drejestige anvendes. e) Der kan stilles skærpede krav, til områder hvor særlige slukningskøretøjer kan forventes ibrugtaget. f) Brandvejen og indsvingninger til denne skal, af hensyn til brandvæsenets køretøjer, anlægges med drejeradier i henhold til Fig. 1. g) Porte, bomme og lignende i adgangsvejen må kun aflåses efter nærmere anvisninger fra Aarhus Brandvæsen, jf. denne vejlednings pkt. 6. BEMÆRK! Der tillades kun én sådan forhindring pr. brandvej. h) Brandveje med bæredygtig macadam må ikke dækkes af muld, græsbevoksning el. lign.. i) Brandveje kan af Aarhus Brandvæsen forlanges markeret ved anbringelse af kantsten el. lign. langs arealets sidelinjer. j) Brandveje skal vedligeholdes forsvarligt, holdes frie og ryddelige, herunder ryddes for sne i vinterhalvåret. k) Brandveje må på ingen måde anvendes til parkering. Brandvejen kan af brand- eller bygningsmyndigheden kræves markeret ved tydelig skiltning. Skiltningen skal udføres i overensstemmelse med DS og DS/EN ISO 7010:2012. l) Porte og gennemkørsler ved bygninger skal have en fri bredde på mindst 3,2 m og en fri højde på mindst 3,4 m. Porte og gennemkørsler i bygninger skal udgøre selvstændige brandsektioner. Porte og gennemkørsler kan kræves udført med en større fri bredde under henvisning til punkt f.

58 m) Komplicerede/lange brandveje kan kræve anlagt med vendeplads/gennemkørselsmulighed. n) Eksempel på skiltning af brandvej Regler for adgangsveje: a) Brandvæsenets bærbare stiger skal kunne føres frem til redningsåbningerne. b) Passage eller gennemgang for fremføring af bærbare stiger og slukningsmateriel skal have en fri bredde på mindst 1,3 m og en fri højde på mindst 2,4 m og må ikke have gulvet beliggende under eller over terræn. Passage eller gennemgang i bygninger skal udgøre selvstændige brandsektioner. c) Langs bygningers facade med redningsåbninger, skal der være arealer i en bredde på mindst 2,0 m for opstilling af brandvæsenets håndstiger. Arealet skal anlægges med inderste kant 2,0 m fra facaden. På arealet må der ikke anbringes genstande eller udføres beplantninger, der kan være til gene for opstilling af håndstiger. 5. Bygninger hvor underkant af redningsåbning i øverste etage er mere end 10,8 m over terræn. a) Ved bygningen skal der anlægges et mindst 4,0 m bredt brandredningsareal udformet, så brandvæsenets kørbare stiger kan føres frem til de krævede redningsåbninger. Stigning / fald på arealet må max. være 1:20. b) Brandredningsarealet skal anlægges i forhold til bygningen som vist på Fig. 2. c) Hvor adgang til trappe foregår ad altangange, skal der være mulighed for rejsning af brandvæsenets stiger til enderne af altangangene.

59 d) Brandredningsarealet skal befæstiges som nævnt under pkt. 4 d. 6. Forhold omkring aflåsning af tilkørsels- og adgangsveje Ønskes en tilkørsels- eller adgangsvej aflåset, skal der indgås en skriftlig aftale med Aarhus Brandvæsen om etablering af nøgleboks eller hængelås. Der udføres en tegning i A4 format, udvisende: a) Tilkørselsvej(e) b) Låger og porte c) Hegn d) Nøgleboksens placering. Aarhus Brandvæsen Forebyggende afdeling Ny Munkegade Aarhus C