En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud
|
|
- Bo Carlsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konceptbeskrivelse En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud Forebyggelse og Træning. Møde i Social og sundhedsudvalget, maj 2019.
2 Indholdsfortegnelse Konceptbeskrivelsens formål...3 Baggrund...3 Organisering...3 Tværfagligt sundhedsprofessionelt forebyggelsesteam...3 Sundhedsvejledere (borgerens kontaktperson)...4 Arbejdsgange og redskaber Modtagelse...4 Alle tilbydes en Sundhedssamtale...4 Informeret samtykke til 119 tilbud - juridisk hjemmel Afklaring via Sundhedssamtalen...4 Guide til indledende information ved Sundhedssamtalen...5 Tre redskaber...5 Redskab 1: Samtalehjulet...5 Redskab 2: Skema til systematisk afdækning af personlige faktorer...6 Redskab 3: Generisk stratificeringsskema Indsats Afslutning...8 Afslutning på det samlede forløb...8 2/9
3 Konceptbeskrivelsens formål Konceptbeskrivelsen skal ses i sammenhæng og forlængelse af kommissorium for Den afklarende samtale og forebyggelsestilbud (maj 2018), der blev forelagt Social og sundhedsudvalget d Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2016 Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Anbefalingernes formål er både at skabe én indgang til kommunale forebyggelsestilbud, og samtidig sikre at borgere på tværs af landet kan få målrettede forebyggelsestilbud af en ensartet høj kvalitet. Med én indgang følger som noget nyt, at lægerne ikke længere henviser borgere til konkrete prædefinerede forløbsprogrammer, men til en afklarende samtale, der kaldes Sundhedssamtalen i Frederikssund. Sundhedssamtalens formål er, at det er kommunens sundhedsprofessionelle, der i samarbejde med borgeren afgør hvilke forebyggelsestilbud, der er relevante. Vurderingen tager afsæt i borgerens ønsker og behov samt den professionelles sundhedsvejledning, faglige vurderinger og kommunens serviceniveau. Det er også nyt, at borgere over 18 år med en kronisk sygdom kan henvende sig direkte til kommunen, med ønsket om en Sundhedssamtale eller andre forebyggelsestilbud. Ligeledes er der åbnet mulighed for interne anmodninger, hvilket betyder at medarbejdere på borgernes informerede samtykke kan rette henvendelse om en Sundhedssamtale og 119 tilbud. Organisering I Frederikssund kommune er Sundhedssamtalen og tildeling af sundhedstilbud organiseret omkring fire trin i et 119 forløb. Henvisninger Selvhenvendelser Interne anmodninger Sundhedssamtale - Telefonisk - Planlagt møde - Mobilt åbent hus Udmunder i stratificering, tildeling af tilbud og sundhedsvejleder Faglige start- og slutsamtale Indsatsen udføres, herunder - Løbende afklaring - Proaktiv indsats v. behov Afslutning af det samlede forløb - Opsamling på forløb (alle indsatser) - Tilbagemelding til læge eller hospital - Udsluse til tilbud i civilsamfund Tværfagligt sundhedsprofessionelt forebyggelsesteam Forebyggelsesforløbenes fire trin varetages af et tværfagligt forebyggelsesteam. Teamets sundhedspædagogiske omdrejningspunkt er borgerinddragelse i alle dialoger og indsatser gennem hele forløbet, fra Sundhedssamtalen til Afslutningssamtalen. 3/9
4 Sundhedsvejledere (borgerens kontaktperson) Sundhedsvejledere er borgerens kontaktperson gennem hele forløbet. Sundhedsvejlederen varetager start- og slutsamtaler, koordinerer indsatser, udfører eventuelt selv den faglige indsats, evaluerer det samlede forløb, giver tilbagemelding til borgerens læge og understøtter udslusning til civilsamfund. Herunder ses en grafisk illustration af sammenhængen mellem teamets og den enkelte sundhedsvejledernes opgavevaretagelse gennem et borgerforløb. Tværfagligt sundhedsprofessionelt forebyggelsesteam Modtager & afklaringsteam Sundhedsvejleder Arbejdsgange og redskaber Modtager & afklaringsteamets opgaver og ansvar omfatter håndtering af alle henvisninger, interne anmodninger og selvhenvendelser, Sundhedssamtaler, tildeling af indsatser og sundhedsvejledere. Modtagelse og afklaring ses som en sammenhængende opgave, men for overblikkets skyld opdeles beskrivelsen i pkt. 1 Modtagelse og pkt. 2. Afklaring 1. Modtagelse Alle tilbydes en Sundhedssamtale Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle borgere der henvises af praktiserende læge eller hospital til 119 tilbud, tilbydes en afklarende samtale (Sundhedssamtalen) enten telefonisk eller ved et planlagt fysisk møde. Området tilbyder på samme vis en Sundhedssamtale til selvhenvendere og henvendelser via interne anmodninger, idet Sundhedssamtalen ses som en forudsætning for at borgeren kan tilbydes et individuelt tilrettelagt 119 forebyggelsesforløb. Uanset om Sundhedssamtalen foregår telefonisk eller ved et møde, anvendes samme systematik i dialogen, stratificeringen og journalføringen heraf. Informeret samtykke til 119 tilbud - juridisk hjemmel Der er juridisk ingen hjemmel for notering eller journalføring ved Sundhedslovens 119 tilbud, hvorfor registrering, journaloprettelse og journalføring skal varetages med skærpet opmærksomhed på informeret samtykke gennem hele forløbet. Tilsvarende har borgerne ingen klagemulighed. 2. Afklaring via Sundhedssamtalen Sundhedssamtalen varetages af Modtager & afklaringsteamet, hvor samtalens hensigt er at afdække borgerens ressourcer og behov for et individuelt tilrettelagt forløb. 4/9
5 Guide til indledende information ved Sundhedssamtalen Ved opringning informeres borgeren om at Sundhedssamtalens formål er at afdække borgerens forventninger, ressourcer og problemstillinger At informeret samtykke til journalføring er forudsætning for tildeling af individuelt tilrettelagt 119 forebyggelsesforløb og en Sundhedsvejleder (kontaktperson). Alle er velkomne til åbent hus arrangementer, cafemøder, temadage mv. (uden journalføring) Sundhedssamtalen kan gennemføres på ca. 15 minutter (med udsving fra få minutter til op til max en halv time) Den sundhedsprofessionelle vil systematisk spørge ind til samtalehjulets 6 områder (se næste side). Herefter besluttes i fællesskab, hvad der skal journalføres indenfor samtalehjulets 6 områder. Sundhedssamtalen afsluttes med en faglig vurdering og stratificering (uddybes senere), med tilbud om eller afslag på et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb og sundhedsvejleder, der koordinerer forløbet. Hvis Modtager & afklaringsteamet i samarbejde med borgeren vurderer, at et fysisk møde omkring en Sundhedssamtale er relevant, aftales dato herfor, og teamet booker en tid hertil på max 60 minutter. Borger informeres om hvordan et eventuelt afbud meldes. Hvis en borger undervejs i et forløb har behov for yderligere afklaring, kan en ekstra Sundhedssamtale varetages af borgerens sundhedsvejleder. Tre redskaber I Frederikssund kommune kan Sundhedsvejlederen benytte tre redskaber ved sundhedssamtalen. Redskaberne er inspireret af Esbjergmodellen Sats på Esbjerg (VIVE, 2017), som er en model for koordination med borgeren i centrum. Modellerne er ICF-baserede borgerinvolverende redskaber, der understøtter en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang, som lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2016). Redskab 1: Samtalehjulet Samtalehjulet (jfr. Fig. næste side) er et visuelt og enkelt dialogredskab, der anvendes til systematisk behovs- og ressourceafdækning inden for områderne: 1. Ønsker og forventninger 2. Krop og energi 3. Socialt liv og arbejdsliv 4. Aktiviteter i hverdagen 5. Livsstil og trivsel 6 Støtte og kontakt. 5/9
6 Afdækning via samtalehjulet, eventuelt suppleret med afdækningsskemaet (se redskab 2), er med til at bevidstgøre ressourcer og problemstillinger for både borgeren og den fagprofessionelle, og guider således den fagprofessionelle i hvorvidt og hvordan kommunen bedst understøtter borgerens mestringsevne. Et samtidigt sundhedsprofessionelt fagligt skøn, ligger til grund for den efterfølgende stratificering og tildeling eller afslag på et individuelt tilrettelagt forebyggelsesforløb (tilbud om indsatser og Sundhedsvejleder). Redskab 2: Skema til systematisk afdækning af personlige faktorer På næste side vises Esbjergs skema til afdækning af borgerens personlige faktorer. Hensigten er, at borgeren vurderer ICF baserede udsagn på en skala fra 1-10, som er grupperet efter samtalehjulets områder (Patient Reported Outcome, PRO data). Generelt er afdækningsskemaer anvendelige til systematisk journalføring, herunder effektmåling. Hvis Sundhedsvejlederen både anvender Samtalehjul og Afdækningsskema ved en faglige startsamtale, suppleret med tilbuddets faglige dataindsamling, kan der følges systematisk op på Sundhedssamtalens dialog via PRO data og aftaler. 6/9
7 Redskab 3: Generisk stratificeringsskema Med afsæt i samtalehjulet, har Esbjerg udviklet er generisk stratificeringsskema, med variablerne Funktionsevne og Mestringsevne, hvor hver gruppe A, B, C og D skitserer en borgerprofil med hver sit indsatsniveau (jfr. Fig. Næste side). Frederikssund kommune har med afsæt i Esbjergmodellen, udviklet en lokal generisk stratificeringsmodel, hvor alle kommunens tilbud kan placeres i de fire felter. Således kan stratificeringsskemaet anvendes som et beslutningsunderstøttende redskab af Modtager & afklaringsteamet ved Sundhedssamtalen, og den efterfølgende tildeling eller afslag på indsatser. 7/9
8 3. Indsats Med afsæt i Sundhedssamtalens stratificering, tildeles borgeren et individuelt tilrettelagt 119 forebyggelses forløb, inkl. tilbud i regi af forløbsprogrammer. Modtager & afklaringsteamet har således booket en tid til indsatsens faglige startsamtale, ved navngiven Sundhedsvejleder, og afdækningsskema er sendt til borgerens E Boks. 4. Afslutning Afslutning på det samlede forløb Alle borgere med et individuelt tilrettelagt forebyggelsesforløb, afsluttes med at Sundhedsvejleder varetager en Afslutningssamtale, med evaluering af det samlede forløb og fokus på udslusning til civilsamfund. Afslutningssamtalens evaluering omfatter borgerens udbytte af Sundhedssamtalen og udbytte af alle de indsatser, borgeren har deltaget i. Ligeledes gentages borgerens udfyldelse af Afdækningsskema mhp. PRO data/ effektmåling). Afslutningssamtalen kan i praksis naturligt kobles sammen med forløbets Faglige slutsamtale. 8/9
9 SUNDHED OG HR Torvet Frederikssund 9/9
Sundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereHvordan udvælger vi målgruppen?
Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereKvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse
1 Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse Lovgrundlag 119 i Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereBorgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde
Borgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde Esbjerg-modellen Vibse Bjerrum, sygeplejerske og specialeansvarlig for kræftrehabilitering i Esbjerg kommune. Forløbskoordinator, psykoterapeut og
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdende træning til voksne efter serviceloven 86, stk. 2
1 Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning til voksne efter serviceloven 86, stk. 2 Lovgrundlag 86, stk. 2 i serviceloven Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske
Læs mereMonitorering og effektmåling af kommunale patientrettede forebyggelsesforløb - Fælleskommunalt samarbejde i 6-by regi
Monitorering og effektmåling af kommunale patientrettede forebyggelsesforløb - Fælleskommunalt samarbejde i 6-by regi 6-by samarbejdet Arbejdsgruppe nedsat af 6-by sundhedsdirektørerne Mål: Udvikle en
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mereTEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?
. TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? Næstved den 5. oktober 2017 Formål med temadagen At drøfte hvordan indsatsen for borgere med kronisk sygdom kan
Læs mereKvalitetsstandard de forebyggende hjemmebesøg 2016
Kvalitetsstandard de forebyggende hjemmebesøg 2016 1 Indhold Baggrund og formål... 3 Implementering af ny lovændring om de forebyggende hjemmebesøg pr. 1. januar 2016... 3 Kvalitetsstandard for tilbud
Læs mereModel for koordination med borgeren i centrum. - en Esbjerg-model
Model for koordination med borgeren i centrum - en Esbjerg-model Indhold Forord.... 3 Sammenfatning... 4 Model for koordination.... 5 Modellens fundament.... 6 Vi involverer borgeren.... 7 Vi stratificerer
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1
1 Kvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1 Lovgrundlag 86, stk. 1 i serviceloven Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereKL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med følgende
N O TAT Inspirationspapir - Effektiv håndtering af genoptræningsplanen giver patienterne hu r- tig afklaring af deres genoptræningsforløb KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereDebatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet Kend din kommune - og styr den Tre vigtigste i KL s udspil Det Nære Sundhedsvæsen Flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen forebyggelse fremfor
Læs mereHandleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed
Handleplan for kronikerområdet Udmøntning af rehabiliteringsstrategien Social og Sundhed Godkendt af Sundhedsudvalget 7. maj 2013 Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Borgere med kronisk sygdom
Læs mereVejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereStyrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis
Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis Møde i tobakstemagruppen Sund By Netværket, 3.4.2014 Jørgen Falk Projektets formål 1. At understøtte sygehus og almen praksis i deres opgaver med
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereInformationsmøde Marts 2011
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode
Læs mereStatus på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011
April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereSession 1: Kommunale erfaringer med stratificering og visitation
Session 1: Kommunale erfaringer med stratificering og visitation KL s Sundhedskonference d. 17. januar 2012, Kommunernes rolle i sundhedsvæsenet nu og om 5 år, Nyborg Strand Oplæg v. Susanne Terkelsen,
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereVejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19
Vejledende serviceniveau for Forebyggende hjemmebesøg 2018/19 Indholdsfortegnelse Vejledende serviceniveau vedrørende forebyggende hjemmebesøg til borgere, der bor i eget hjem.... 3 Lovgrundlag... 3 Målgruppe...
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Plejecentrene) 2015 1.1 Fokusområder i aftaleperioden Der tages udgangspunkt i fokusområder og effektmål i budgetstyringsdokumentet Mål og Midler for
Læs mereSundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling
Sundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling SU 1 51 Tilpasning af midler til kommunal medfinansiering på sundhedsområdet -1.209.000-1.209.000-1.209.000-1.209.000 SU 2 52
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a Albertslund Kommune 2018 se Indledning Visionen livet skal leves sundt hele livet Vores hjælp og støtte tager udgangspunkt i at livet
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereRehabiliteringsforløb
Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål
Læs merePå tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17
På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17 Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team Patientsikkerhedskonference
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereSundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet
Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og
Læs mereKræftrehabilitering i Nordfyns Kommune
PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mere1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef
Læs mereProjekt Forløbskoordination
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat
Læs mereSUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse
Læs mereAlle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering
Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering Når livet slår en kolbøtte Det har været et langt sejt træk, men jeg er på rette vej - og det havde jeg ikke været uden HKI
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning 3. september 2015 Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye
Læs mereHjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg
Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får
Læs mereSAMARBEJDE OM BORGERENS REHABILITERINGSFORLØB
SAMARBEJDE OM BORGERENS REHABILITERINGSFORLØB INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 14 SIDE 18 SIDE 22 SIDE 24 FORORD HENVENDELSE OVERSKUELIGE FORLØB SAMMENSATTE FORLØB ÉN AFGØRELSE AFSLUTNING AF FORLØB Ældre- og
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereBehovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.
Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag
Læs mereKvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019
Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med et rehabiliteringsophold...3 Lovgrundlag...3 Hvem kan visiteres til et rehabiliteringsophold i Albertslund
Læs mereFriske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed
Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereNy virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.
Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereMUS. Vejledning til dig som leder
MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereAnbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
2019 Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale Side 2/21 Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereKommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mere