I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed."

Transkript

1 Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad og måltider ud fra forskellige gruppers behov og præferencer under hensyntagen til miljøet. Der er en tydelig sammenhæng mellem valg af fødevarer, tilberedning og metoder og menneskers sundhed. Gennem arbejdet med varedeklarationer får eleverne kendskab til enkelte fødevarers sammensætning herunder indhold af tilsætningsstoffer og sundhed. Arbejdet med sundhed bidrager med viden og kendskab til de 8 kostråd og principperne i kostpyramiden 2011, klimapyramiden og de 10 nordiske kostråd. I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): I arbejdet med området sundhed arbejder eleverne i teams. Eleverne opnår et kendskab til fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber og disses betydning for individet og samfundet. I forbindelse med fremlægning af emnerne kostsammensætning, næringsstoffer og tilsætningsstoffer øver eleverne sig i at formulere sig mundligt og skriftligt på dansk. Eleverne trænes endvidere i at bestille og forarbejde råvarer, sammensætte og tilberede enkle måltider under vejledning, samt at anvende de mest almindelige udtryk til at forklare kvaliteten af mad og råvarer samt sensorisk og kulinarisk kvalitet. Der lægges vægt på: At eleverne opnår viden om sundhed gennem protein, kulhydrat, fedt, de 8 kostråd, de 10 nordiske kostråd, kostpyramiden og klimapyramiden. At eleverne tilegner sig forståelse for, hvilke muligheder der er for at arbejde ud fra et sundhedsmæssigt og bæredygtigt princip, når der vælges, planlægges og tilberedes mad.

2 Side 2 Undervisningsmål Viden om: At der er en sammenhæng mellem maden vi spiser og menneskets sundhed. Færdigheder: Eleverne skal demonstrere, at de kan tilberede sund og velsmagende mad samt udarbejde en varedeklaration. Kompetencer: Eleverne skal kunne vælge, sammensætte og vurdere fødevarernes sundhedsmæssige egenskaber ved tilberedning af enkle retter eller måltider ud fra forskellige kriterier, fx madpyramiden, de 8 kostråd, ny nordisk mad, klimavenlig mad, y-tallerken, økologi, tilsætningsstoffer og pesticider. Forslag til undervisningsforløb Elevforudsætninger: For at eleverne kan løse nedenstående opgaver kræver det en introduktion til: Kostsammensætning (madpyramiden, de 8 kostråd, ny nordisk mad, klimavenlig mad, y-tallerken) og næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat samt deres funktion i kroppen. Derudover skal eleverne introduceres til tilsætningsstoffer og varedeklarationer. Derudover skal materialets bilag udleveres til eleverne i forbindelse med opgaveløsning. Organisering: I arbejdet med de følgende opgaver inddeles eleverne i par eller grupper.

3 Side 3 Forslag til undervisningsindhold: I arbejdet med temaerne næringsstoffer herunder proteiner, kulhydrat og fedt, kostsammensætning og tilsætningsstoffer anbefales det, at klassen arbejder i grupper med et emne af gangen. For at eleverne kan løse opgaven kræver det, at de har adgang til computer. Udlever evt. farver, tusch, papir, pap, blade og lignende, så eleverne har mulighed for at lave en planche. Tema 1: Næringsstoffer Protein 1. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har protein i kroppen? Hvad er forskellen på animalske og vegetabilske proteiner? Hvilke fødevarer indeholder primært animalske og vegetabilske proteiner? Hvor findes de animalske og vegetabilske proteiner i madpyramiden? (Bilag 1) Hvad skal vi spise mest af - de animalske eller de vegetabilske proteiner og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Hvor meget protein anbefales det, at vi spiser pr. dag? Hvad er danskernes faktiske proteinindtag pr. dag og hvilken betydning har vores indtag for sundheden? Er fx økologisk kød sundere end konventionelt kød? Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Tema 2: Næringsstoffer Kulhydrat 2. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har kulhydrat i kroppen? Hvad er forskellen på komplekse og simple kulhydrater? Hvad skal vi spise mest af og hvorfor? Hvilke fødevarer indeholder primært komplekse og simple kulhydrater? Hvor er de kulhydratholdige fødevarer placeret i madpyramiden? (Bilag 1)

4 Side 4 Hvad skal vi spise mest af de komplekse eller de simple kulhydrater og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Er fx økologisk mel, frugt og grønt sundere end det konventionelle? Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Tema 3: Næringsstoffer Fedt 3. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har fedt i kroppen? Hvad er forskellen på mættede-, monoumættede - og polyumættede fedtsyrer? Hvad skal vi spise mest af og hvorfor? Hvilke fødevarer indeholder primært mættede-, monoumættede - og polyumættede fedtsyrer? Hvor er fødevarerne med disse tre forskellige fedtsyrer placeret i madpyramiden? (bilag 1) Hvad skal vi spise mest af de mættede-, monoumættede eller de polyumættede fedtsyrer og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Tema 4: Kostsammensætning 4. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Undersøg og sammenlign de 8 kostråd med ny nordisk køkkens 10 kostråd find forskelle og ligheder. (Bilag 2 og 3) Undersøg og sammenlign madpyramiden 2011, madpyramiden 2008 og klimamadpyramiden find forskelle og ligheder. (Bilag 1, 4 og 5) Hvordan hænger de 8 kostråd sammen med madpyramiderne og Y-tallerken? (Bilag 1, 2, 4 og 6) Hvordan kan vi hver især bidrag til en mere miljøvenlig husholdning?

5 Side 5 Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Bilag 3: De 10 nordiske kostråd Bilag 4: Madpyramiden 2008 Bilag 5: Klimapyramiden Bilag 6: Y tallerken Tema 5: Tilsætningsstoffer 5. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Undersøg og sammenlign den økologiske og konventionelle spegepølse ud fra produktets varedeklaration. Eleverne skal undersøge og sammenligne indholdet af tilsætningsstoffer/e-numre, proteiner, kulhydrat og fedt.(bilag 7) Hvilken funktion har tilsætningsstofferne i den økologiske og konventionelle spegepølse? Hvorfor bruges der tilsætningsstoffer/e-numre i mad? Bilag 7: Varedeklarationer til sammenligning 6. Introduktion til køkkenøvelsen Sund fastfood Eleverne skal lave en opskrift på en sund, bæredygtig og velsmagende burger m. tilbehør af sæsonens råvarer. Eleverne skal inden timens afslutning aflevere deres varebestilling og en arbejdsplan for køkkenøvelsen. Arbejdsplanen kan evt. udleveres som en hjemmeopgave. Derudover skal eleverne lave en varedeklaration med billede til deres burgermenu. Bilag 8: Skabelon til varebestilling Bilag 9: Skabelon til arbejdsplan for køkkenøvelsen Bilag 10: Inspiration til en sund burger Bilag 11: Sæsonplakat 7. Køkkenøvelse Tilberedning og anretning af en sund burger Eleverne skal tilberede og anrette den valgte burgermenu.

6 Side 6 8. Opsamling og bedømmelse Lad eleverne smage og vurdere hinandens burgermenuer gruppevis ud fra følgende kriterier: Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Samlet vurdering Bilag 12: Bedømmelsesskema

7 Side 7 Materialeliste Sundhed. Grund- og områdefag 3 Side omhandler de tre næringsstoffer protein, fedt og kulhydrat. Vang, Mette (2005). Sundhed. Grund- og områdefag udgave, 1. oplag. Erhvervsskolernes Forlag. Madpyramiden 2011 Madpyramiden giver et overblik over, hvilke fødevarer vi skal spise mest af, og hvad vi skal spise mindre af, både i forhold til vores sundhed og klimaet. FDB. Madpyramiden Lokaliseret d. 5. oktober 2011: Spis sundt med madpyramiden En lille indkøbsguide. FDB (2011) Spis sundt med madpyramiden. Lokaliseret d. 8. december 2011: De 8 kostråd Folder omkring de 8 kostråd. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen (2009, januar) De 8 kostråd. Lokaliseret d. 8. december 2011: Klima på bordet Klimakogebog omhandlende inspiration til klimavenlige retter samt informationer og tabel over fødevarernes klimaftryk. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2010, 6. august) Klima på bordet - Fødevareministeriets klimakogebog. Lokaliseret d. 5. oktober 2011: Ernæring og næringsstoffer Artikler om fedt, protein og kulhydrat, samt vejledning om, hvilke fødevarer vi får de forskellige næringsstoffer fra. Landbrug og Fødevarer. Diætistforum (2010) Ernæring og næringsstoffer. Lokaliseret d. 8. december 2011:

8 Side 8 Rene fødevarer uden madsminke Artikel omkring kunstige farvestoffer, aromaer og søde- eller konserveringsmidler. Økologisk Landsforening. Rene fødevarer uden madsminke. Lokaliseret d. 1. december 2011: 10 gode grunde til at vælge økologi Folderen omhandler 10 gode grunde til at vælge økologisk. Materialet belyser også de væsentligste forskelle mellem økologisk og konventionel produktion. Økologisk Landsforening (2011, marts) 3. udgave. 10 gode grunde til at vælge økologi. Lokaliseret d. 29. september 2011: %20i%20love%20%C3%B8ko%20version.pdf Guide til danske råvarer Kap. 2 Madens opgave i din krop. Omhandler næringsstofferne og kostrådene. Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Forbrugerrådet. Forfatter: Jane Geertsen Jessen, konsulent MPH (2011, september) Guide til danske råvarer. Lokaliseret d. 17. november 2011: eremidler/raavareguide/raavareguide_august% ashx Tilsætningsstoffer E numre Pjecen indeholder en liste med stoffernes navne, numre og funktioner. Fødevarestyrelsen (2005, december) 5. udgave, 1. oplag. Tilsætningsstoffer E numre. Lokaliseret d. 1. december 2011: Hvad står der på maden om mærkning af fødevarer? Pjecen indeholder regler omkring varedeklarationer og mærkning af fødevarer. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevaredirektoratet. (2002, december) 1. udgave, 1. oplag. Hvad står der på maden om mærkning af fødevarer? Lokaliseret d. 1. december 2011:

9 Side 9 Pesticidrester i fødevarer Resultater fra den danske pesticidkontrol Rapporten indeholder data om pesticidrester i fødevarer. Jensen, Bodil Hamborg et. al. (2011) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Pesticidrester i fødevarer Resultater fra den danske pesticidkontrol. Lokaliseret d. 25. november 2011: ster_i_foedevarer_2010.pdf Spis nordisk og lev længere Artiklen omhandler hvilke positive gevinster den nye nordiske madkultur har på danskernes sundhed. Videnskab. DK (2011, 8. marts) Spis nordisk og lev længere. Lokaliseret den. 20/1 2012: Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004 Baggrund for de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger Kap 1 og 2. Kap 1: Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 med implementering af fysisk aktivitet. Kap 2: Fysisk aktivitet i de Nordiske Næringsstofanbefalinger. DTU Fødevareinstitut (2009, 2. april) Baggrund for de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger Lokaliseret den 20/1 2012: Bilag Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Bilag 3: Ny nordisk køkken - De 10 kostråd Bilag 4: Madpyramiden 2008 Bilag 5: Klimapyramiden Bilag 6: Y-tallerken Bilag 7: Varedeklarationer til sammenligning Bilag 8: Skabelon til varebestilling Bilag 9: Skabelon til arbejdsplan for køkkenøvelsen Bilag 10: Inspiration til en sund burger Bilag 11: Sæsonplakat Bilag 12: Bedømmelsesskema

10 Side 10 Bilag 1: Madpyramiden 2011 Kilde: FDB. Madpyramiden Lokaliseret d. 5. oktober 2011:

11 Side 11 Bilag 2: De 8 kostråd Kilde: Alt om kost 2010, 2. maj. De 8 kostråd. Lokaliseret d. 20. december 2011:

12 Side 12 Bilag 3: Ny nordisk Køkken De 10 kostråd 1. Mere frugt og grønt hver dag (meget mere: Bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter) 2. Mere fuldkorn især havre, rug og byg 3. Mere mad fra havet og søerne 4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det 5. Mere mad fra de vilde landskaber 6. Vælg økologisk hver gang du kan 7. Undgå tilsætningsstoffer i maden 8. Flere måltider tættere på sæsonen 9. Mere hjemmelavet mad 10. Smid mindre ud Kilde: OPUS - Food of LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet (2011) Ny Nordisk Hverdagsmad. Lokaliseret d. 15. december 2011:

13 Side 13 Bilag 4: Madpyramiden 2008 Kilde: FDB. Madpyramiden Lokaliseret d. 5. oktober 2011:

14 Side 14 Bilag 4: Klima kostpyramiden Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2010, 6. august) Klima på bordet - Fødevareministeriets klimakogebog. Lokaliseret d. 5. oktober 2011:

15 Side 15 Bilag 6: Y-tallerken Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen (2008, 22. februar) Y-tallerken. Lokaliseret den 15. december 2011:

16 Side 16 Bilag 7: Varedeklarationer En klassiker fra Aalbæk ØKO BAGUETTE SALAMI Ingredienser pr. 100 g Svinekød*/Spæk* (146g), Salt, krydderier*, Dextrose*, Tørret, Røget Allergen: Ingen. *=Økologisk Næringsindhold pr. 100 g Energi: 1598 kj/ 386 Kcal Protein: 19g Fedt: 34g Kulhydrat: 1g Den originale salami, 220g Ingredienser pr. 100 g Svinekød, Spæk, Salt, Sukkerarter, Krydderier og krydderiekstrakter, Hvidløg, Antioxidant (E300), Farvestof (E120), Konserveringsstof (E202, E250). Kødindhold: 84% Røget og tørret. Næringsindhold pr. 100 g Energi 1900 kj / 460 kcal Protein 13 g Kulhydrat 0-1 g Fedt 45 g Allergener: Ingen

17 Side 17 Bilag 8: Varebestilling Rettens navn Gruppens medlemmer Råvarer Mængde/stk. Konventionel eller økologisk Fisk og kød: Frugt og grønt: Mejeriprodukter: Kolonial: Diverse:

18 Side 18 Bilag 9: Arbejdsplan for køkkenøvelsen Rettens navn Gruppens medlemmer Tilberedning af Hvornår/Tidspunkt Start/slut Hvordan Hvem

19 Side 19 Bilag 10: Inspiration til en sund, bæredygtig og velsmagende burger Inspiration til indhold: Bøf Falafel Linsebøf Quinoabøf Selleribøf eller anden grøntsagsbøf Kyllingebryst Fyld Grillede grøntsager, fx aubergine, squash, peberfrugt, tomater, fennikel og lign. Salsa, fx tomat- eller mangosalsa Friske salater eller kål i sæson Friske grøntsager i sæson Langtidsbagt rødløg, selleri, græskar og lign. Snask Humus kan laves i mange varianter fx med rødbeder, soltørrede tomater, karry, friskhakkede krydderurter, chili, hakkede nødder Guacomole Hjemmelavet mayonnaise Hjemmelavet ketchup Pesto Sennep Tilbehør Hjemmelavet kartoffelbåde Hjemmelavede rodfrugtfritter Smoothies af sæsonens bær, frugter og/eller grøntsager

20 Side 20 Bilag 11: Sæsonplakat Kilde: Økologisk Landsforening. Sæsonplakat. Lokaliseret d. 5. december 2011: Plakaten kan bestilles på tlf.: eller via mail:

21 Side 21 Bilag 12: Bedømmelsesskema Hjemmelavet burger Bedømmelsesskala 5 = Meget godt 4 = Godt 3 = Middel 2 = Mindre godt 1 = Dårligt Grundsmage Sødt Surt Salt Bittert Umami Konsistens Hjemmelavet burger med tilbehør Points Farver Duft Udseende Anretning Samlet vurdering

Bæredygtighed ØKOLOGI. 4. Sundhed. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Bæredygtighed ØKOLOGI. 4. Sundhed. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Bæredygtighed ØKOLOGI & 4. Sundhed Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse - Sundhed Sundhed Til læreren... 3 Didaktisk model... 3 Undervisningsmål... 4 Forslag

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Klima Til læreren Didaktisk model Temaet klima indgår i alle tre områder: Fødevarer, sundhed og miljø. Temaet er grundlæggende og generelt. Det indgår som aspekt i en række andre temaer. Ligeledes

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Miljø Til læreren Didaktisk model Området miljø kan knyttes til alle fire dimensioner, idet råvarer og produkter kan fremstilles ud fra forskellige produktionsformer - konventionel eller økologisk.

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Mærkning Til læreren Didaktisk model Temaet mærkning relateres her hovedsagelig til dimensionen råvarer og produkter, idet der lægges vægt på, at eleverne får kendskab til forskellige mærker på

Læs mere

Fødevarer Til læreren

Fødevarer Til læreren Side 1 Fødevarer Til læreren Didaktisk model har betydning for vores miljø, os selv og andre. Området fødevarer er særligt knyttet til to af rammens dimensioner, nemlig råvarernes produktion og tilvejebringelse

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

Økonomi & økologi Til læreren

Økonomi & økologi Til læreren Side 1 Økonomi & økologi Til læreren Didaktisk model Temaet økonomi & økologi berører området fødevarer. Økonomien har direkte betydning for vilkårene på arbejdspladsen og i branchen. Dette påvirkes af

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sanserne Til læreren Didaktisk model Temaet sanserne berører i vores sammenhæng fortrinsvis området fødevarer. I køkkenarbejdet indgår ikke bare smagssansen, men også syn, hørelse og den taktile

Læs mere

Bæredygtighed ØKOLOGI. 2. Fødevarer. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Bæredygtighed ØKOLOGI. 2. Fødevarer. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Bæredygtighed ØKOLOGI & 2. Fødevarer Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse - Fødevarer Fødevarer Til læreren... 5 Didaktisk model... 5 Undervisningsmål...

Læs mere

Bæredygtighed ØKOLOGI. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Bæredygtighed ØKOLOGI. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Bæredygtighed ØKOLOGI & Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse Fødevarer Til læreren... 8 Didaktisk model... 8 Undervisningsmål... 9 Forslag til undervisningsforløb...

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

Bæredygtighed ØKOLOGI. 3. Miljø. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Bæredygtighed ØKOLOGI. 3. Miljø. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Bæredygtighed ØKOLOGI & 3. Miljø Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse - Miljø Miljø Til læreren... 3 Didaktisk model... 3 Undervisningsmål... 4 Forslag

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Bæredygtighed ØKOLOGI. 1. Lærervejledning. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Bæredygtighed ØKOLOGI. 1. Lærervejledning. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Bæredygtighed ØKOLOGI & 1. Lærervejledning Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Økologi bliver hverdagskost Regeringen har i et nyt økologipolitisk udspil i efteråret 2011

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

SUND MAD OG SUNDE VANER

SUND MAD OG SUNDE VANER VELKOMMEN SUND MAD OG SUNDE VANER Energi til kroppen leg og ballade Energi til hjernen læring og koncentration Sunde vaner Grundlægges tidligt Kommer ikke af sig selv MAD OG LÆRING Det personlige Jeg dufter,

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013

Læs mere

Lille portion (1800-2100 kj)

Lille portion (1800-2100 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen 100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet

Læs mere

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)

Læs mere

DETAILSLAGTER Fisk og vildt

DETAILSLAGTER Fisk og vildt DETAILSLAGTER Fisk og vildt Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 454 af 10. juni 2005 Slagterfagets Fællesudvalg Maglegårdsvej 8 Postboks 209-4000 Roskilde

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Folder: Bakkelandet har en mening om mad Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,

Læs mere

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) BEK nr 206 af 26/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-0002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Gode Råd til kost & eksempler på måltider

Gode Råd til kost & eksempler på måltider Gode råd (l kost & eksempler på mål(der 2016 Gode Råd til kost & eksempler på måltider Udarbejdet af: Prof. Bachelor i ernæring & sundhed & personlig træner & Pia Skovhøj personlig træner Indhold: Hvad

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

Stor portion (2200-2500 kj)

Stor portion (2200-2500 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Stor portion (2200-2500 kj) til de 11-15 årige børn Bestil. nr. 2009208 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

SPRED SMAGEN UD MED PHILADELPHIA

SPRED SMAGEN UD MED PHILADELPHIA SPRED SMAGEN UD MED PHILADELPHIA DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen,

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Hvad er Slendier pasta?

Hvad er Slendier pasta? Hvad er Slendier pasta? Slendier pasta er lavet af konjac. Konjac planten (Amorphophallus konjac) vokser bl.a. i Kina og er en stor plante med lilla/røde blomster. Roden indeholder glucomannaner og bruges

Læs mere

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Varekendskab Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Majs Grøntsager: Grøntsager kan inddeles i følgende kategorier:

Læs mere

De tre foreninger dannede i 2002 Coop Norden, der står for driften af 3000 medlemsejede butikker i Sverige, Norge og Danmark.

De tre foreninger dannede i 2002 Coop Norden, der står for driften af 3000 medlemsejede butikker i Sverige, Norge og Danmark. Et fedt farvel er lavet i et samarbejde mellem FDB i Danmark, KF i Sverige og Coop NKL i Norge, som udgør de nordiske brugsforeningers fællesforeninger. De tre foreninger dannede i 2002 Coop Norden, der

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Produkter der lever op til Nøglehullets kriterier

Produkter der lever op til Nøglehullets kriterier Produkter der lever op til Nøglehullets kriterier Mange mennesker køber dagligt fastfood, fordi det er nemt og billigt. Samtidig er der flere undersøgelser, der peger på, at forbrugerne efterspørger et

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 47404 Udviklet af: Kristinn Ingi Kristinsson Kold College Odense August 2012 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK hører til den

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood

Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood Anne Dahl Lassen a, Jonathan Rasmus og Michael Søgaard Jørgensen

Læs mere

www.frokostplus.dk info@frokostplus.dk t. +45 72 44 11 16 Mandag

www.frokostplus.dk info@frokostplus.dk t. +45 72 44 11 16 Mandag ugemenu Mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Varm suppe Fredags sødt Stegt skinke i oste creme med broccoli og bagte selleri Bagt kartoffelmos med nødder Salat med appelsin marinerede kyllingestykker og

Læs mere

LINE BUHL 2. HF - WORKFLOW BRIEFING

LINE BUHL 2. HF - WORKFLOW BRIEFING WORKFLOW BRIEFING CASE: Jeg fik til opgave at designe etiketter til Nettos private label Grill Saucer, som består af fem forskellige varianter, som skal fungere som en serie. De fem etiketter skulle derfor

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere