DIÆTISTEN ERNÆRING AF NYRESYGE PATIENTER. Historisk ringe kommuneoverenskomst - PBESere sættes ned i grundløn Læs mere på side 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN ERNÆRING AF NYRESYGE PATIENTER. Historisk ringe kommuneoverenskomst - PBESere sættes ned i grundløn Læs mere på side 5"

Transkript

1 Nr April årgang DIÆTISTEN ERNÆRING AF NYRESYGE PATIENTER Historisk ringe kommuneoverenskomst - PBESere sættes ned i grundløn Læs mere på side 5 Tilsat fosfat i fødevarer - et overset område i diætetisk behandling af nyresyge Læs mere på side 16 Marine omega-3 fedtsyrer til hæmodialysepatienter Læs mere på side 20

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O NORSKER OG CO. ADVOKATER Landemærket København K. Tlf Mandag - fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Ulla Mortensen Tlf ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes DEADLINES NÆSTE UDGIVELSE Sidste frist for annoncer 1. april Sidste frist for indlæg 15. april Nr udkommer juni 2011 Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin gen af Kliniske Diætisters holdning. INDHOLDSFORTEGNELSE Sekretariatet. Vi kan fejre 15 år med statsautorisation af kliniske diætister 5 Ernæring af indlagte nyresyge 7 Advokaten. Historisk ringe kommuneoverenskomst PBESere sættes ned i grundløn 10 Salt og sygdom 11 Saltindtag en udfordring, ikke kun for nyresyge 15 Tilsat fosfat i fødevarer 16 Marine omega-3 fedtsyrer til hæmodialysepatienter 20 Nyreskolen giver viden og tryghed 24 Regionerne Rundt. Madlavning på tværs af generationer et alternativt forsøg på sundhedsfremme 29 Udefra. Ernæringstabel i billedform 33 MØDE- OG KONGRESKALENDER 35 BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. Næstformand Mette Pedersen. Kasserer Helle Ronneby. Øvrige medlemmer Maria Gamborg. Dorthe Wiuf Nielsen. / Margit Oien Nielsen. Karen Thomsen. Stine Krum. Sofie Wendelboe. Suppleant Lonneke Hjermitslev. Line Rosgaard Dongsgaard REGIONSFORMÆND REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARK REGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND Dorthe Lindschouw Kaasgaard. Lene Sølvkær Nielsen. Johnna Bork Christensen. Helene Andresen. Line Rosgaard Dongsgaard. Lonneke Hjermitslev. 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Forårsfornemmelser og 15 års jubilæum Ginny Rhodes Formand En gang imellem kan det være svært at beslutte, om det går godt eller skidt. En lang vinter med kulde og sne har det med at lægge sig som en dyne over sanserne. Hverdagens trummerum og snedriver er ikke opløftende for sjælen, især ikke, når man er beskæftiget i sundhedsvæsenet. Det er snart ikke til at hitte ud af, om vi skal passe og pleje vores syge, forsøge at undgå, at sygdomme bryder ud eller bare lade stå til, og så må fremtiden vise, hvad der kommer ud af det. Logik og sund fornuft må være rejst sydpå ligesom trækfuglene. Den hjemlige debat gør ikke forvirringen mindre, og selv om næsten alt er gået i stå pga. det kommende folketingsvalg, så drysser der også hele tiden personsager og uventede emner ned i hovedet på os, som sne fra himlen. Det snupper vores opmærksomhed, giver os noget at forarges over, men er også med til at skubbe vigtige diskussioner væk og forhindre godt arbejde og gode resultater. Vender vi blikket ud i verden omkring os i håb om at finde forår der, så er vi i skrivende stund ude for et arabisk forår, som ingen ved hvornår eller hvordan ender. Uro og utilfredshed ulmer i mange nordafrikanske og arabiske lande og er brudt ud i lys lue i Libyen. Konsekvenserne mærker vi allerede på benzinpriserne, men det er vel intet imod, hvad befolkningerne dernede gennemlever. Det sætter lidt perspektiv på problemerne i den hjemlige andedam, og giver grund til taknemmelighed over, at vi dog ikke står midt i en udfordring af den størrelsesorden. Måske bliver vores egne problemer ikke mindre af en tur ud i verden, men de ser lidt mindre ud, når man kommer hjem. Det bliver også nemmere at se alt det positive, der foregår og de gode resultater, der er opnået. Vi kan bl.a. glæde os over, at det nu er 15 år siden FaKD skaffede de kliniske diætister statsautorisation. Vi har dermed i 15 år været blåstemplede som en del af det danske sundhedsvæsen, på lige fod med læger, sygeplejersker mv., som specialister inden for ernæring med diætbehandling som vores spidskompetence. Vores viden og ekspertise er dagligt med til at hjælpe tusinder af mennesker til et bedre liv, og vi arbejder utrætteligt for, at alle får den rette ernæring, passende til den enkelte. Og tanken om at være med til at kunne hjælpe mennesker giver faktisk lidt forårsfornemmelse i maven. At sidde med oplevelsen af at have fundet en fælles vej sammen med borgeren om at komme videre, også helt ned i detaljen om hvad der skal købes i supermarkedet på vej hjem, og hvordan middagen skal tilberedes og hvorfor det giver glæde, så går det faktisk ganske godt. I FaKD arbejder vi også utrætteligt videre med at sikre, at det gode arbejde kan fortsætte. Diætister og ernæringsprofessionelle er og bliver nødvendige for det danske sundhedsvæsen, både som sparringspartnere i tværfaglige samarbejder og for den enkelte borger. Samtidig står vi midt i en af de værste naturkatastrofer nogensinde, efter jordskælv og tsunami har forvoldt ufattelige skader i Japan. Her er ikke forår i sigte, her er sne og kulde med til at forværre situationen for de mange tusinder, der står tilbage uden hjem og ejendele. Oprydningsarbejdet er enormt, forsyninger og hjælpearbejdet stærkt reduceret samtidig med vanskelige situationer ved flere atomkraftværker. Her er virkelig brug for hjælp: Og lige nu skinner solen, himlen er blå, og jeg har erantis overalt i haven jeg tror foråret er på vej. Diætisten nr Leder 3

4 LTI MUL MU M T I IN ENT X EN NGREDIE MULTI INGREDIENT XTRA e Isosourc Mix X X XTR XT TRA BEDRE B FOR TOLERANCE! FO BED E DRE T R L OLE CE NCE! RAN ERA Isosource Mix mere end bare sondeernæring Nestlé HealthCare Nutrition Dampfærgevej 28, 2100 København Ø

5 Af Ginny Rhodes, formand for FaKD og Henrik Karl Nielsen, advokat, NORSKER & CO ADVOKATER Vi kan fejre 15 år med statsautorisation af kliniske diætister 3 års ihærdigt FaKD arbejde førte i 1996 til autorisation og ny lov Det var sammenhold, målrettethed og ildhu, der i 1996 førte til, at kliniske diætister blev en del af de autoriserede sundhedspersoner. Autorisationen har 15 års jubilæum i år. Og faggruppen har jubilæum. De første kliniske diætister i Danmark blev uddannet i Også FaKD har jubilæum. De første kliniske diætister startede i 1976 straks en lille forening i form af en interessegruppe, der over tid har udviklet sig til den fagforening for ernæringsprofessionelle, vi kender i dag. Uddannelsen Uddannelsen til klinisk diætist har gennemgået flere forandringer. I kunne man blive klinisk diætist med en etårig uddannelse, hvis man i forvejen var uddannet enten som økonoma eller ernærings- og husholdningsøkonom. Uddannelsen blev med den nye lov om kliniske diætister i 1996 opgraderet. Nu skulle uddannelsens ene års teori suppleres med et års praktik, hvorefter den nye autorisation kunne opnås. Ved en lovændring i 2002 blev uddannelsen til klinisk diætist yderligere opgraderet til en 3½ årig uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed (PBES), med speciale i klinisk diætetik. politikerne til, at der kunne indføres en autorisationsordning for kliniske diætister. I 1982 tog FaKD kontakt til Husholdnings - lærerforeningen (i dag Danmarks Lærerforening) om det samme. Flere gange fik henvendelser fra FaKD via Økonomaforeningen kun afslag fra Sundhedsministeren. Efter at FaKD havde udtalt sig i pressen om ønsket om autorisation af kliniske diætister, blev der skabt en dialog og et samarbejde med MF Tove Lindbo Larsen. På en generalforsamling den 7. november 1992 havde FaKDs bestyrelse så lagt op til en afstemning om, hvorvidt FaKD skulle videreføres som de kliniske diætisters egen forening eller skulle forblive i Økonomaforeningen som en slags klub derunder ( Diætisten, oktober 1992, side 23). Man var utilfreds med den manglende indsats fra Økonomaforeningens side med at opnå autorisation for vores faggruppe. 72 medlemmer ud af 88 fremmødte på den generalforsamling stemte for omdannelse af FaKD til en forhandlingsberettiget organisation for kliniske diætister ( Diætisten, februar 1993, side 3). Arbejdet med at få påvirket politikerne til at arbejde for en autorisationsordning blev videreført og intensiveret. 3 år derefter var FaKDs ønske om autorisation af kliniske diætister vedtaget af Folketinget. FaKD arbejde resulterede i lov om autorisation Autorisationen til kliniske diætister blev vedtaget af Folketinget den 9. april Det var daværende Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen, der den 17. januar 1996 fremsatte "forslag til lov om kliniske diætister" i Folketinget. Forud for det var gået et ihærdigt arbejde, i regi af FaKD, med at påvirke myndigheder og politikere til at arbejde for, at kliniske diætister fik en autorisation. Dette arbejde er detaljeret beskrevet i "Diætisten" fra årene I Diætisten, oktober 1992 (side 11-12), er en udførlig oversigt over FaKDs arbejde vedrørende autorisation. Allerede i 1981 ønskede FaKD via de kliniske diætisters daværende organisation, Økonomaforeningen, at der blev arbejdet på at påvirke Diætisten nr Fra Sekretariatet 5

6 Autorisation nye regler Loven fra 1996 indførte de grundlæggende regler, som stadig gælder: Autorisation og beskyttelse af titlen ( 1). Journalpligt ( 9) og tilsyn fra Sundhedsstyrelsen ( 12). Loven indførte også en definition af, hvad kliniske diætister arbejder med. 8 lød sådan her: "Virksomhed som autoriseret klinisk diætist omfatter diætbehandling af sygdomme som diabetes, allergi, hjertesygdomme, fedme, spiseforstyrrelser, sygdomsbetinget vægttab m.v., herunder såvel udformning af diæten som personlig vejledning af patienten." Loven og dermed autorisationen blev til i en tid, hvor FaKD arbejdede hårdt på at gøre sig gældende som de kliniske diætisters organisation. Det arbejde mødte en massiv modstand rundt omkring - ikke mindst fra Amtsrådsforeningen og Økonoma - foreningen. Amtsrådsforeningen nægtede at anerkende FaKD, når der skulle forhandles overenskomst - de kliniske diætisters løn var reguleret i et protokollat (tillæg) til overenskomsten for køkkenpersonalet på amtssygehusene. Amterne ville gerne have medlemmernes arbejdskraft og ekspertise, men ville ikke høre tale om at forhandle løn med de kliniske diætisters egen organisation. I overenskomsten blev den dengang 1-årige uddannelse nedgjort til et "10 måneders kursus". Man trak sommerferien fra! På sygehusene hørte de kliniske diætister organisatorisk under cheføkonomaen. Det gav vanskeligheder for alle parter. I Vejle mente cheføkonomaen, at de kliniske diætister burde deltage i serveringen ved sygehusets buffeter. Det kørte FaKD retssag om, og i loyalitet med hele faggruppen søgte ingen FaKD-medlemmer stillingerne på sygehuset i Vejle. Sygehusets direktør havde affejet manglen på diætister med, at han "jo også havde læger". Loven og autorisationen i 1996 var ikke blot en anerkendelse af faggruppen med en autorisation. Loven var også en anerkendelse af, at faggruppen er uddannet til og arbejder med diætbehandling. Og som forening kunne FaKD glæde sig over at blive skrevet ind i loven. FaKD havde under Folketingets behandling af den nye lov gjort Folketingets Sundhedsudvalg opmærksom på, at der var medlemmer, der havde arbejdet som kliniske diætister, før uddannelsen til klinisk diætist fandtes. Sundhedsudvalget havde derfor foreslået en overgangsregel i den nye lov, hvor disse personers mulighed for at få autorisation skulle vurderes af et midlertidigt bedømmelsesnævn. Sundhedsstyrelsen, Specialkursus i Husholdning og FaKD udpegede nævnets medlemmer. Det var udtrykkeligt skrevet ind i loven! I dag Loven om kliniske diætister fra 1996 er i dag erstattet af Autorisationsloven fra 2007, der nu ensartet regulerer alle autoriserede sundhedspersoners autorisation og kontrol af Sundheds - styrelsen. Kliniske diætister er i Autorisationsloven ligestillet med læger, sygeplejersker, bioanalytikere og andre sundhedspersoner. FaKD tages med på råd af Sundhedsstyrelsen. Kliniske diætister på regionssygehusene hører nu i overvejende grad under de medicinske afdelinger. Autorisationens 15-års jubilæum kan være en passende lejlighed til at glæde sig over de resultater, der er opnået gennem de nu forløbne 15 år og gennem de 18 år, hvor FaKD har ageret som fagforening for kliniske diætister. Jubilæet er samtidig en passende anledning til at takke de mange, der har bidraget til, at målsætningerne fra har kunnet virkeliggøres. Fremtiden Det er svært at spå, især om fremtiden, men vi må nok forvente, at det i disse vanskelige tider ikke bliver nemmere at få ernæring på dagsorden og dermed ansat ernæringsprofessionelle lige i den nærmeste fremtid. Hvor mange troede og stadig tror, at en autorisation åbner døre og gør alting nemmere, må vi konstatere, at det kun er den halve sandhed. Der er stadig ikke den nødvendige respekt omkring vores fag og faggruppe, men autorisation og titel giver dog en vis anerkendelse. Autorisationen gælder dog kun for en lille del af de professionsbachelorer, der har specialiseret sig inden for ernæring. Så en af fremtidens kampe vil nødvendigvis være at skaffe alle PBESere om ikke autorisation, så i hvert fald den nødvendige anerkendelse og respekt om vores faglige kompetencer. Det vil også sige en forståelse for de mange arbejdsopgaver, som i disse tider tilsidesættes og ignoreres indenfor ernæringsområdet, og som en PBESer kan udføre. Og skulle vi få gennemtrumfet en titel eller to i samme moment, så vil FaKD igen have løftet en tung arbejdsopgave på medlemmernes vegne. 6 Fra Sekretariatet Diætisten nr

7 Af Anne Winsnes Rasmussen, klinisk diætist, Nefrologisk afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød Ernæring af indlagte nyresyge Anne Winsnes Rasmussen Nyresyge får også collum femoris fraktur, lungebetændelse, cancer, psykiske sygdomme osv., der kræver indlæggelse på andre afdelinger end en nefrologisk. Alle dialyseafsnit har tilknyttet diætist. De fleste steder vil det være den nefrologiske diætist, der går tilsyn på dialysepatienter, uanset hvor på hospitalet, de er indlagt. Alligevel vil mange diætister opleve at få henvist en nyresyg patient. Jeg vil i det følgende gennemgå, hvilke faktorer, man specielt skal være opmærksom på, hos den indlagte nyresyge patient med nedsat appetit. Der er knapt 5000 nyresyge i aktiv behandling i Danmark, dvs. i dialysebehandling eller transplanterede. Tilgangen af nye patienter er ca. 700 om året, og der dør ca. 600 årligt. Omkring 30 pct. af patienterne begynder i akut dialysebehandling. De øvrige bliver fulgt i et nefrologisk ambulatorium i en længere periode, inden de starter aktiv behandling. Ca. 22 pct. er diabetikere (1). Nyresyge er en meget heterogen gruppe med vidt forskellige ernæringsmæssige behov. Som ovenfor nævnt har ca. hver femte diabetes, nogle er adipøse, nogle er undervægtige, nogle er unge. De fleste er dog ældre, faktisk er ca. 63 pct. af nyrepatienterne over 60 år (1). Nyrefunktionsnedsættelse Man kan inddele nyrefunktionsnedsættelsen i tre grader: LET: Reduktion af nyrefunktionen indtil ca. det halve af det normale. Dette giver typisk ikke anledning til kliniske symptomer. MODERAT: Reduktion af den samlede nyrefunktion til ca. 20 pct. af det normale. En del patienter vil være præget af træthed og begyndende uræmiske symptomer som nedsat appetit, kvalme, opkastning og hudkløe. SVÆR: Reduktion af den samlede nyrefunktion til under 10 pct. af det normale. Uden dialysebehandling eller transplantation vil patienten kun overleve i en kortere periode. På trods af dialysebehandlingen vil en del fortsat være præget af træthed og uræmiske symptomer. Dialysepatienter kan hæmodialyseres eller peritonealdialyseres. Hæmodialyse foregår for de fleste patienters vedkommende 2 4 gange om ugen på et dialysecenter eller i en satellit hertil. Hvis patienten er indlagt, vil det oftest være på et hospital med mulighed for hæmodialyse for at undgå transport flere gange om ugen. Peritonealdialysepatienterne er ofte selvhjulpne og kan selv sørge for dialysebehandlingen under indlæggelsen. De er derfor knap så afhængige af en dialyseafdeling (3,4). Let nedsat nyrefunktion For patienter med let nedsat nyrefunktion gælder de samme diætprincipper som for alle andre raske/syge (3,4). Energi- og proteinbehov Energibehov Proteinbehov LET 150 kj/kg ( kj/kg > 60 år) 0,8 g/ kg MODERAT 150 kj/kg ( kj/kg > 60 år) 0,8 g/ kg SVÆR (Hæmodialyse) 150 kj/kg ( kj/kg > 60 år) 1,0-1,2 g/kg SVÆR (Peritonealdialyse) 150 kj/kg ( kj/kg > 60 år) 1,2-1,5 g/kg Diætisten nr Tema 7

8 Moderat nedsat nyrefunktion Denne gruppe kræver derimod et nærmere kendskab til diverse blodprøver. Der skal især fokuseres på S-kalium, S-fosfat, S-albumin, og om patienten har tab af protein i urinen. Men vigtigst af alt: Spiser patienten sufficient? Som ovenfor nævnt er denne gruppe ofte plaget af nedsat appetit, kvalme og opkastning. Er det tilfældet, er det vigtigst, at få patienten ernæret enten i form af mad, ernæringsdrikke og/eller sonde-/parenteral ernæring. Ofte er patienten så småtspisende, at kostindtaget kun dækker det basale kalium- og fosfatbehov (2-4). Svært nedsat nyrefunktion (dialysepatienter) Ligesom ved patienterne med moderat nedsat nyrefunktion, skal man fokusere på S-kalium, S-fosfat, S-albumin. Desuden skal man være meget opmærksom på en evt. væskebegrænsning. Hvis en indlagt dialysepatient får sin dialyse, medicin og diæt, kan man som regel nøjes med at fokusere på det, de er indlagt for. Men i nogle tilfælde vil sygdommen påvirke appetitten, og diætisten tilkaldes (2-5). Jeg vil nedenfor gennemgå de parametre, man skal være særligt opmærksom på. Har patienten insulinkrævende diabetes, skal man være opmærksom på, at hypoglykæmi ofte behandles med (æble)juice. Disse patienter kan i stedet anbefales fx druesukkertabletter eller sodavand med sukker. Hyperfosfatæmi Har patienten hyperfosfatæmi (> 1,50 mmol/l for ikke-dialysepatienter og > 1,80 mmol/l for dialysepatienter) skal det først undersøges, om patienten får fosfatbindere. Disse præparater vil typisk være: Unikalk, Calcium Carbonat, Phos Ex, Renagel og Fosrenol. Disse bindere skal nemlig tages i forbindelse med måltiderne for at have en effekt. Dvs. gives fosfatbinderne kl. 7, og patienten først spiser morgenmad kl. 8, virker de ikke. Ordinationen af fosfatbindere sker almindeligvis i samarbejde med nefrologiske læger. En patient, der ikke har spist igennem en periode eller er meget småtspisende, har sjældent behov for fosfatbindere (3,4). Diætetisk skal patienten overordnet begrænse mælkeprodukter til ca. 150 ml eller én skive ost dagligt, samt undgå chokolade, nødder og cola. Ved behov for hhv. fosfatbegrænsede ernæringsdrikke eller sonde-/parenteral ernæring gælder samme anbefalinger som ved kalium (2). Hyperkaliæmi Har patienten hyperkaliæmi (>5,0 5,5 mmol/l), skal man i første omgang undersøge, om patienten får tilskud af Kaleorid. Kaleorid er et kaliumtilskud, der ofte gives til nyrepatienter i vanddrivende behandling. Er det tilfældet, skal dette naturligvis seponeres, inden man overhovedet tænker på kosten. En anden fejlkilde kan være, at der er sat et kaliumglucosedrop op til patienten! Der er en del andre ikke-kostrelaterede årsager til hyperkaliæmi, men det vil være for omfattende at komme ind på her. Et ukontrollerbart forhøjet s-kalium (>6,0 mmol/l) behandles ofte med Resonium (3). Kostmæssigt skal patienten overordnet undgå juice, nødder, chokolade og tørret frugt; begrænse kaffe til 250 ml dagligt, frugt til omkring 100 g frisk eller 200 g fra dåse uden lage, mælkeprodukter til ca. 150 ml, og der skal naturligvis rekvireres kaliumbegrænset mad fra køkkenet. Er der behov for ernæringsdrikke anbefales drikke med lavt kaliumindhold (2), fx Renilon eller de juice-agtige drikke. Er der behov for kaliumbegrænset sondeernæring (2), anbefales Renilon. Dette fås både som pulver og som ernæringsdrikke. På min afdeling gives drikkene i sonden, da det er lettere end at opløse pulveret først. Mht. parenteral ernæring findes der elektrolytfrie produkter både fra Baxter og Fresenius Kabi. Husk, at patienten har et basalt behov for kalium, der skal dækkes, dvs. der skal også gives hhv. almindelig sondeernæring og elektrolytholdig parenteral ernæring indimellem, hvis patienten udelukkende ernæres med dette. Væskebegrænsning Mange dialysepatienter bør kun drikke ml dagligt på grund af ophørt eller stærkt reduceret diurese. Overskydende væske kan kun fjernes i forbindelse med dialyserne. Drikker patienten udover den fastsatte mængde, er der risiko for udvikling af lungeødem. Ved overhydrering kan patientens reelle vægt være væsentlig lavere end den målte. Den reelle vægt er som regel den, patienten har efter dialysebehandling ( tørvægten ). Peritonealdialysepatienterne har, afhængig af deres behandlingsform, dialysevæske i bughulen i løbet af dagen, som skal fratrækkes. Dialysepatienter er en patientgruppe, det er let at få oplyst en vægt på, da de bliver vejet både før og efter dialysebehandlingen, men et evt. vægttab kan som sagt være maskeret af væskeophobning. Som væske beregnes generelt alt, der er flydende ved stuetemperatur. Tykkere flydende produkter som fx yoghurt og øllebrød regnes dog sjældent med. Gode tips til at overholde væskebegrænsning: Sut på isklumper (men husk at de tæller med i væskeregnskabet), fordel væsken i hele munden før du synker den, brug måltidsdrikkevarer til at synke pillerne med, spar på saltet, tyg sukkerfrit tyggegummi eller små pebermyntepastiller. 8 Tema Diætisten nr

9 Ved sondeernæring vælger man ofte Nutrison Concentrated, der kun indeholder 710 ml væske pr. liter sondeernæring husk at trappe op med standard-/energirige produkter ved kontinuerlig indgift for at undgå/ begrænse diarré. Ved parenteral ernæring kan det være svært at begrænse væskemængden og samtidig ernære patienterne sufficient. Nogle steder har man mulighed for at tilbyde patienten daglige dialyser for at fjerne den ekstra væske, eller man kan vælge at kombinere rene opløsninger af hhv. glucose 50 pct., aminosyrer og lipider. Denne løsning gør det muligt at minimere væskemængden i forhold til indholdet i en trekammerpose. Vær opmærksom på, at fedtopløselige vitaminer kun tilsættes hver anden dag, pga. den manglende renale udskillelse af vitamin A metabolitter. Mineraler og sporstoffer tilsættes efter behov. Hvis patienten mangler i størrelsesordenen 20 g protein og 2000 kj/dag, kan der suppleres med parenteral ernæring under hæmodialysebehandlingen (2). Peritonealdialysepatienter kan suppleres med en aminosyreholdig dialysevæske, der giver g protein dagligt. Er man i tvivl, bør man altid konferere med den nærmeste nefrologiske diætist eller nefrolog. Referencer 1. Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister (http://www.nephrology.dk/publikationer/landsregister/årsrapport% pdf) 2. Fouque D et al. EBPG Guideline on Nutrition. Nephrol Dial Transplant (2007),22 (suppl.2). 3. Eidemak I og Bro S. Dialyse: 2. udgave. FADLs forlag Koch AD et al: Diætetisk behandling af kronisk nyreinsufficiens. FAKD Cano N et al. ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Adult Renal Failure. Clinical Nutrition (2006), 25. LÆS OGSÅ Ny information om kronikere Hvis du vil vide mere om indsatsen for patienter med kronisk sygdom, er der information at hente i Sundhedsstyrelsens nye nyhedsbrev Fokus på kronikerindsatsen. Her kan man bl.a. læse om en ny, forbedret handlingsplan for ældre medicinske patienter, men også om Faaborg-Midtfyn Kommunes erfaringer med en strategi for kronisk syge - med en opfordring til kommunerne om at invitere praktiserende læger med i arbejdet. Målgruppen er planlæggere, praktikere og beslutningstagere i kommuner og regioner, og nyhedsbrevet vil fremover udkomme fire gange om året. Abonnementet er gratis. Nyhedsbrevet er et led i Initiativet Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom, der blev sat i gang af regeringen i 2010 og løber frem til Hensigten er at forbedre og effektivisere indsatsen over for kronisk sygdom og dele viden og erfaringer fra de mange spændende projekter med hinanden. Den vigtigste kanal i denne forbindelse er sundhedsstyrelsens hjemmeside, som i løbet af det første halvår af 2011 vil blive udbygget med en blog med indlæg fra en person med forskningsmæssig, faglig eller personlig indsigt i området. På hjemmesiden kan man også tegne abonnement på nyheder om kronisk sygdom. Det er der indtil videre ca personer, der har gjort. Hver gang Sundhedsstyrelsen har nyheder, der på den ene eller den anden måde berører emnet kronisk sygdom, bliver den sendt til abonnenterne. Læs mere på: Diætisten nr Tema 9

10 Af advokat Henrik Karl Nielsen, NORSKER & CO ADVOKATER Historisk ringe kommuneoverenskomst - PBESere sættes ned i grundløn Søndag den 28. februar 2011 underskrev Kommunernes Landsforening, Kost & Ernæringsforbundet og Lærernes Centralorganisation et dokument, som er et af de ringeste overenskomstresultater, vi nogensinde har set. En overenskomst, der nedsætter lønnen i forhold til det niveau, vi kender. Med kommunalreformen og den nye Sundhedslov fra 2007 fik kommunerne som noget nyt en plads i det offentlige sundhedsvæsen. Efter Sundhedslovens 119, stk. 2, etablerer kommunerne forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Det har rigtig mange kommuner gjort ved at oprette sundhedscentre. Her er i de seneste år også ansat et meget stort antal kliniske diætister og andre professionsbachelorer i ernæring og sundhed (PBES). Det er forholdsvis nyt, at disse ernæringsprofessionelle faggrupper ansættes i danske kommuner. Derfor har der ikke hidtil været en overenskomst, der fastlagde løn- og arbejdsvilkår for ernæringsprofessionelle i kommunerne. FaKD går ind i lønforhandlinger I de seneste år er FaKD aktivt gået ind i lønforhandlinger for kliniske diætister i landets kommuner. Efter at foreningen åbnede for andre ernæringsprofessionelle ikke mindst de andre PBESere er vi også gået ind i lønforhandlinger for disse. FaKDs udspil er altid, at grundlønnen lægges på et niveau, svarende til Sundhedskartellets løntrin 8, hvilket er omkring DKK månedligt. Det har mange kommuner været villige til at imødekomme, og vi har i den forløbne tid været inde over medlemmernes løn i mere end 60 ud af de 98 kommuner. Det er usædvanligt, at en hel faggruppe i kommunerne er uden overenskomst, og derfor har vi siden 2008 skrevet til Kommunernes Landsforening (KL) om problemet. Vi har været til 2 møder hos KL, og vi fik her bekræftet, hvad vi vidste at det gav uforholdsmæssigt meget bøvl for kommunerne, at de skulle forhandle med FaKD individuelt hver gang, de ansatte en ny klinisk diætist eller en anden PBESer. Der har manglet en landsdækkende PBES-overenskomst. Den har vi flere gange tilbudt KL at forhandle. Grundlønsnedgang Det var derfor overraskende, at KL valgte at forhandle ny kollektiv overenskomst for PBESer med både Kost & Ernæringsforbundet og Lærernes Centralorganisation. Endnu mere overraskende var det at læse overenskomsten. For i stedet for den grundløn på løntrin 8, som nu gælder i rigtig mange kommuner, lægger den nye overenskomst grundlønnen på løntrin 4, der svarer til omkring DKK om måneden. Løntrin 4 er grundlønnen for økonomaer i kommunerne. De PBESer, der ikke er kliniske diætister, får i overenskomsten mulighed for at vælge i stedet at være omfattet af den forældede overenskomst for ernærings- og husholdningsøkonomer, som Lærernes Centralorganisation (LC) har med KL. Grundlønnen her er lige så ringe. Først efter 4 års ansættelse stiger grundlønnen til løntrin 7. Vi ser naturligvis med stor alvor på, at FaKD-medlemmer, som vi har forhandlet løntrin 8-aftaler med gennem de sidste år, nu må imødese, at de varsles ned på en grundløn på løntrin 4. Det er 2 løntrin lavere end det lønniveau, der gælder på regionssygehusene. Vi ser også med alvor på, at KL på denne måde sænker vore medlemmers løn ved en aftale med organisationer, der ikke har faggrupperne som medlemmer. Dette er en massiv og absurd - krænkelse, også af vore medlemmers foreningsfrihed. Den nye overenskomst skal nu til urafstemning hos medlemmerne af organisationerne i Sundhedskartellet. De FaKD-medlemmer, som er ansat i kommunerne, får ingen indflydelse. De kan nemlig ikke deltage i urafstemningen om nedsættelsen af deres egen grundløn! Vi ser naturligvis ikke passivt til, når vore medlemmers løn på denne måde nedsættes. Danmark er bundet af internationale regler om foreningsfrihed, og vi fraråder fortsat FaKD-medlemmer at tage ansættelse med grundlønninger på løntrin 4 i kommuner. Vi vil fra nu af melde løbende ud om, hvilke initiativer, vi bliver tvunget til at tage som reaktion mod KLs nye aftale. En aftale med en grundløn, der ligger på et lavere niveau end på regionshospitalerne. Og de ligger i forvejen for lavt i forhold til andre sundhedsfaglige! 10 Fra Advokaten Diætisten nr

11 Af Søren D Ladefoged, overlæge, Nefrologisk afdeling P, Rigshospitalet Salt og sygdom Vores saltindtag er betydeligt højere end vores basale behov, og spørgsmålet er, om denne ekstra belastning er skadelig for vores organisme, eller om den bare bliver udskilt med urinen uden at påvirke vores organisme. Søren D Ladefoged Homo sapiens er udviklet på Afrikas savanne. Savannen er et saltfattigt område, og dette har sat sig sine spor i vores fysiologi. Vores hovedsystem til regulering af saltbalancen, renin-angiotensin-aldosteron systemet (RAS), er maksimalt aktiveret ved et indtag på ca. 0,5 gram salt/døgn (ca. 10 mmol) og maksimalt blokeret ved et indtag på ca. 3,0 g/døgn (ca. 50 mmol) (figur 1). Figur 1. Oprindelig og nuværende saltindtagelse. Salt har formentligt altid været en eftertragtet vare som smagsingrediens. Da man opdagede, at salt kunne bruges til at konservere fødemidler, steg forbruget kraftigt, og man regner med, at salt - indtaget i middelalderen lå på ca. 20 g/døgn. Med opfindelsen af køleteknik og almen udbredelse af denne via elektricitet og køleskabe, faldt saltindtagelsen i løbet af 1900 tallet til ca. 9 g/døgn, for i løbet af de seneste årtier atter at stige til 9-12 g/døgn (figur 2). Figur 2. Udviklingen i saltindtagelsen og anbefalet saltindtagelse. Hypertension Forhøjet blodtryk findes hos pct. af befolkningen og er tæt knyttet til forekomsten af kardio-vaskulære sygdomme, som er de hyppigste dødsårsager i den vestlige verden. I 1940-erne blev man klar over, at forhøjet blodtryk kunne behandles med salt - reduktion, og den amerikanske fysiolog Arthur Gyton beskrev i detaljer mekanismen bag (figur 3). Hans fund understøttes af senere dyreundersøgelser, befolkningsundersøgelser, emigrationsundersøgelser, befolknings interventions undersøgelser og egentlige behandlingsundersøgelser. Man opererer i fysiologien med begrebet saltsensitivitet, som er et udtryk for, hvor meget blodtrykket stiger ved øget saltindtagelse. Ikke alle er lige saltsensitive, men alle med nyresygdom, hjertesygdom og hypertension må anses for at være saltsensitive. Det er således en stor del af befolkningen, der påvirkes skadeligt af en høj saltindtagelse. Fra undersøgelser hos både dyr og mennesker ved man en hel del om de signalmekanismer i kroppen, der påvirkes af en høj salt indtagelse. Man ved således, at bl.a. saltindtagelsen påvirker karrenes tonus via kvælstofiltesystemet (NO), og at signalsystemer, der bevirker dannelse af fibrose (senevæv) i hjerte og nyre, aktiveres (figur 3). Endvidere viser undersøgelserne, at behandling med vanddrivende midler (saltdrivende) ikke beskytter mod disse effekter, og at behandlingen med blodtrykssænkende midler modvirkes og bliver ineffektiv. Medicinsk behandling hjælper, men kan ikke erstatte en reduktion af saltindtaget. Diætisten nr Tema 11

12 Figur 3. Salt, hypertension og fibrose. Hjertesygdom Ved hjertesvigt falder nyrernes gennemblødning. Dette bevirker en aktivering af RAS-systemet, og patienten tilbageholder salt og vand. Dette fører til en volumenøgning med yderligere belastning af hjertet, stimulation af dannelsen af et hormon produceret i forkamrene, som stimulerer natriumudskillelsen i nyrerne (atrialt natriuretisk peptid) og en gruppe af signalstoffer kaldet endo- gene kardiotoniske steroider. De sidste stimulerer hjertet til øget aktivitet, men er også fibrosestimulerende. Denne effekt bevirker en gradvis omdannelse af muskulaturen til senevæv, og en ond cirkel er opstået. Behandlingen består i at øge salt- og vandudskillelsen ved hjælp af vanddrivende midler og hæmme RAS-systemets funktion. Desværre glemmes ikke sjældent, at man vil kunne komme lettere igennem ved samtidig at reducere patientens indtag af salt. Nyresygdom Ved nyresygdom skal de tilbageværende nefroner udskille den samme mængde salt. Det øger de enkelte nefroners arbejde, og hvis nyrefunktionen er faldet tilstrækkeligt, kan de ikke længere følge med. Patienten tilbageholder derfor salt og vand selv ved normal saltindtagelse. Dette bevirker, at en meget stor del af nyrepatienterne udvikler blodtryksforhøjelse og sekundært hertil, hjerte-kar sygdomme. Samtidig er det vist både i dyre- og menneskeforsøg, at udskillelsen af protein i urinen øges, hvilket er en risikomarkør for progression af nyrefunktionstabet. Hvis nyrefunktionen er helt ophørt, som hos mange dialysepatienter, kan det indtagne salt slet ikke udskilles. Det forbliver således i organismen og øger plasmas osmolalitet. For at forhindre dette stimuleres hypofysens tørstcenter (figur 4), og patientens væskeindtagelse øges. De øgede mængder af væske skal fjernes ved dialysen. Dette øger risikoen for bivirkninger ved dialysen, ofte i form af blodtryksfald, muskelkramper og post-dialytisk træthed. Bivirkningerne medfører ofte, at man ikke får reduceret patientens væskeindhold tilstrækkeligt, og pct. får da også behandling med medikamenter for hypertension, og pct. har hjerte-kar sygdomme. Hvor kommer saltet fra? Saltforbruget varierer stærkt fra sted til sted og er aktuelt på ca g/døgn i de industrialiserede lande. Som mange undersøgelser viser, kommer hovedparten fra industrielt tilberedte fødevarer. Kun en mindre del stammer fra fødevarernes naturlige saltindhold og fra det, der tilsættes i husholdningen. Figur 5 viser fordelingen. En meget væsentlig del kommer fra industrielt forarbejdede korn- og kødprodukter. Tilsætning af salt har mange funktioner. Det øger for eksempel saltsmagen og forstærker smagen af andre smagsingredienser, forbedrer fødevarernes tekstur, virker konserverende ved at hæmme bakterie- og gærvækst, øger vandindholdet og modificerer enzymaktivitet. Som eksempel kan nævnes såkaldt neutral marinering af kødprodukter. Figur 5. Most sodium comes from processed and restaurant foods Hvordan kan man måle saltindtagelsen? Hos patienter med bevaret nyrefunktion kan man bestemme salt - udskillelsen i en eller flere urinportioner opsamlet over 24 timer (døgnurin). Udskillelsen vil stort set svare til indtagelse, idet kun mindre mængder salt under normale omstændigheder udskilles med sved og afføring. Figur 4. Tørst. 12 Tema Diætisten nr

13 Litteratur til supplerende læsning P. Astrup, P, BIE, H.C. Engel. Salt og vand i kultur og lægekunst. Munksgaard 1992 Ed. D. Kilcast, F. Angus. Reducing salt in foods.. Woodhead Publihing Limited and CRC Press LLC Salt. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ovesen L. Sundhedsmæssige virkninger af salt Rasmussen LB, Mejborn H. Salt og sundhed. Danmarks Fødevareforskning, DTU Salt and Health. Scientific Advisory Commity on Nutrition Stamler J. The Intersalt Study: background, findings and implementation. Am J Clin Nutr. 1997;65(suppl):626S-642S. Figur 6. Fald i saltindtaget i Finland Døgnindtagelse af Natriumclorid mmol/døgn = døgnudskillelsen af natrium mmol/døgn v100 mmol natrium = ca. 6 g Natriumclorid Hos patienter i dialyse må man lægge den mængde, der fjernes ved dialyse til den mængde, der udskilles med urinen. Dette kan simpelt beregnes ved at gange patientens vægttab med plasmas indhold af natrium. Døgnindtagelsen af natrium mmol/d = døgnudskillelsen i urinen mmol/d + (vægttab under dialysen kg x plasma natrium mmol/l)/antal dage siden sidste dialyse). Hvad anbefales? Generelt anbefales en reduktion i saltindtagelsen til 4-6 g/døgn. Dette burde være praktisk muligt ved en kombination af oplysning rettet mod den enkelte borger og påvirkning af fødevareindustrien. Specielt påvirkning af fødevareindustrien synes vigtig, jvf. faldet i saltindtagelse, som er opnået ved at samarbejde med fødevareindustrien i Finland (figur 6). Hvordan kan saltindtagelse reduceres? Fjern saltbøssen fra spisebordet. Begræns tilsætningen af salt til fødevarerne under tilberedningen. Vær opmærksom på varedeklarationen, når fødevarerne købes. Bag selv og begræns salttilsætningen til brødet. Brug rester fra dagen før som pålæg. Begræns forbruget af færdigretter, fastfood og snacks. Der kræver tilvænning at skære ned på saltindtaget, men alle undersøgelser tyder på, at maden efter en kortere periode smager lige så salt som før. Det gælder således om at holde ud i en begrænset periode. He FJ, Jenner KH, MacGregor A. WASH-World Action on Salt and Health. Kidney Int 2010;78: Karppanen H, Marvaala E. Sodium intake and Hypertension. Progress Cardiovasc Dis. 2008;49: Ok E, Mess EJD. Unpleasant Truths about Salt Restriction. Sem In Dialysis 2009;23:1-3. Sanders PW. Vascular consequences of dietary salt intake. Am J Physiol. Renal Physiol 2009;297:F237-F243. Fukuda N, Tamara YO, Matsuuda H, Matsumoto K. Transforming growth factor- as a treatment target in renal disease. J Nephrol. 2009;22: Zocalli C, Bode-B ger SM, Mallamaci F, Benadetto FA, Tripepi G, Malatino LS, Cattaliotti A, Bellanuova I, Ferno I, Fr lich JC, B ger RH. Plasma concentration of asymmetrical demethylarginine and mortality in patients with end-stage renal disease: a prospective study. Lancet 2001;358: Yu HCM, Burrell LM, Block MJ, Wu LL, Dilley RJ, Cooper ME, Johnston CI. Salt induced Myocardial and Renal Fibrosis in Normotensive and Hypertensive Rats. Circulation vol ; Fodor JG, Withmore B, Leenen F, Larochelle P. Recommondations on dietary salt. CAMJ 1999;160(suppl 9):S29-S34. He FJ, MacGregor GA. A comprehensive review on salt and health and current expirence of worldwide salt reduction programmes. J Hum Hypertens 2009;3: Jons-Borton C, Mishra SI, Fink JC, Brown J, Gassa W, Barkis GL, Weir MR. An In-Depth Review of the Evidence Linking Dietary Salt Intake and Progression of Chronic Kidney Disease. Am J Nephrol 2006;26: Schonerv W, Scheiner-Bobis G. Role of endogeneous Cardiotonic steroids in sodium homeostasis, Nephrol Dial Transplant 2008;23: Oberleitner H, Riethm ller G, Schillers H, MacGregor GA, de Wardener HE, Hausberg M. Plasma sodium stiffens vascular endothelium and reduce nitric oxide reductase. PNSA 2007;104: Titze J, Machnic A. Sodium sensing in the interstitium and relationship to hypertension. Curr Opin Nephrol Hypertens. 2010;19: Valtin H. Drink at least eight glasses of water a day. Really? Is there scientific evidence for 8x8? Am J Physiol Integr Comp Physiol. 2002;283:R993-R1004. Shaldon S. Dietary salt restriction and drug-free treatment of hypertension in ESRD patients: a largely abandoned therapy. Nephrol Dial Transplant 2002;17: Tomson CRV, Sherstha SM. The pivotal role of sodium balance in control of blood pressure in dialysis patints. Hemodialysis International 2007;11:S21-S26. Lindley EJ. Reducing Sodium Intake in Hemodialysis Patients. Sem in Dialysis 2009;22: Diætisten nr Tema 13

14 Hvem giver råd, når din patient får komplikationer derhjemme? Mange patienter, som får sondeernæring, oplever på et tidspunkt at få komplikationer. Dette kan vise sig ved f.eks. diarré, ubehag, opkast eller forstoppelse. Vores team af diætister har stor erfaring med at afhjælpe komplikationer hos børn og voksne Vi har et bredt sortiment af produkter, der i mange tilfælde kan afhjælpe disse problemer Vi står altid til rådighed som sparringspartner for både patienter, fagpersonale og pårørende Vi har en hotline udenfor normal åbningstid, hvis der opstår akutte problemer Er du interesseret i at høre mere eller ønsker du materiale tilsendt, er du meget velkommen til at kontakte en af vores diætister: REGION SJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN REGION NORD- OG MIDTJYLLAND REGION SYDDANMARK Ditte Møller Nielsen Ditte Møller Nielsen Pia Overgaard Bjørn Heidi Kristiansen Mobil: Mobil: Mobil: Mobil: Tel Fax

15 Af Ginny Rhodes, Formand for FaKD Saltindtag - en udfordring ikke kun for nyresyge, og en oplagt opgave for ernæringsprofessionelle Viden om betydning af saltindtagelsen for sundheden er øget væsentligt de senere år. Som også omtalt i bladet er danskernes saltindtag stadig langt over det niveau, der er anbefalet af Nordiske Næringsanbefalinger (NNR). Indtaget i Danmark er ca g/dag for mænd og 7-8 g/dag for kvinder. Da NNR har fastlagt et maksimalt indtag på 5-6 g/dag, anbefales det derfor, at saltindtaget reduceres til 7 g/dag for mænd og 6 g/dag for kvinder, og på længere sigt reduceres til 5-6 g/dag. Saltindtaget hos den danske befolkning er altså klart for højt, hvilket kan have konsekvenser for vores sundhed. Der er fundet sammenhæng mellem saltindtag og blodtryk, hvor en saltreduktion vil nedsætte blodtrykket både hos personer med forhøjet blodtryk og hos personer med normalt blodtryk. Forhøjet blodtryk er desuden en væsentlig risikofaktor for hjertekarsygdomme. Da en saltreduktion nedsætter blodtrykket, vil en saltreduktion formodentlig også føre til færre tilfælde af hjertekarsygdomme og en reduktion til de ca. 5-6 g vil derfor forebygge et betydeligt antal dødsfald årligt, primært relateret til hjertekarsygdomme. Et højt indtag af salt medfører sandsynligvis også en øget risiko for mavekræft, ligesom det muligvis kan øge risikoen for knogleskørhed og for nyresten grundet den øgede udskillelse af kalcium i urinen. Foruden de sundhedsmæssige gevinster for befolkningen ved at reducere saltindtaget, vil der formodentlig være en tilsvarende økonomisk gevinst ved de mulige sparede tilfælde af hjertekarsygdomme mv. motion i efteråret 2008 iværksat et program for at reducerer salt - indtaget. I Danmark har Fødevarestyrelsen derfor valgt at stå i spidsen for et Saltpartnerskab, bestående af fødevarebrancher, sundhedsorganisationer og myndigheder, der skal arbejde for at reducere befolkningens indtag af salt. Her sidder FaKD med. Den danske indsats vil bl.a. have fokus på reduktion af saltindhold i produkter, da ca. 80 pct. af det salt, vi indtager, kommer fra forarbejdede produkter og dermed også fra udespisning, fx i kantiner. Samtidig vil sundhedsprofessionelle inddrages og befolkningen oplyses om risici ved for højt saltindtag, ligesom mærkning af fødevarernes indhold af salt sættes i fokus. Det forventes inden for få år, at det i EU bliver obligatorisk at næringsdeklarere fødevarer, herunder at opgive saltindhold. Når Nøglehulsmærkets nye kampagne for 2011 går i luften d. 3. marts, vil der derfor også være fokus på kriterier for saltindhold inden for de forskellige produktkategorier. Med tiden håbes det, at et øget fokus på salt kan være med til at reducere indtaget betragteligt, selv om der ligger en udfordring i at tilvænne vores smagsløg til mindre salt. En oplagt opgave for ernæringsprofesionelle, der både har indsigt og kompetence til at hjælpe og motivere til et reduceret saltindtag, så vi kan være med til også at forebygge og forhindre, at saltindtag går hen og bliver en kedelig udfordring i et sygdomsforløb. Mange lande i EU står med samme sundhedsudfordringer, og EU har indenfor Strategien for bedre sundhed gennem kost og Tema 15

16 Af Camilla Storm Slumstrup, klinisk diætist Tilsat fosfat i fødevarer - et overset område i diætetisk behandling af hæmodialysepatienter Den diætetiske behandling af hyperfosfatæmi hos patienter med kronisk nyreinsufficiens har indtil nu primært haft fokus på indholdet af naturligt fosfat i fødevarer. Amerikanske studier har vist, at der bliver tilsat fosfat i en stor andel af fødevarerne på det amerikanske marked. Fosfat tilsættes bl.a. for at øge holdbarheden af produkterne. Resultaterne fra et bachelorprojekt omkring denne problemstilling tyder på, at tilsat fosfat i fødevarer er et hidtil overset fokusområde i den diætetiske behandling af hæmodialyse patienter med hyperfosfatæmi. Camilla Storm Slumstrup Incidensen af kronisk nyreinsufficiente patienter i Danmark har været stigende de sidste 20 år, og denne tendens ser ud til at fortsætte. I 2008 var der næsten 2000 hæmodialyse patienter i Danmark (1). På trods af behandling med dialyse, har patienterne stadig ophobninger af affaldsstoffer i større eller mindre grad og er uræmiske (2). Udover dialyse og farmakologisk behandling er den diætetiske vejledning en af hjørnestenene i behandlingen af patienterne. Ved kronisk nyreinsufficiens kan der opstå mange diætetiske problemstillinger, og en af de hyppigst forekommende er hyperfosfatæmi. Hyperfosfatæmi diagnosticeres på baggrund af en blodprøve på over 1,80 mmol/l S-fosfat. Hyperfosfatæmi opstår som følge af en nedsat udskillelse af fosfat, grundet patientens nyreinsufficiens. Langvarig ubalance i calcium/fosfatstofskiftet, som følge af hyperfosfatæmi, kan have alvorlige konsekvenser for patienten. Det kan bl.a. føre til sekundær hyperparathyroidisme, renal osteodystrofi samt øget risiko for cardiovaskulær morbiditet og mortalitet (3-5). Professionsbachelorprojektet; Tilsat Fosfat i Fødevarer Et overset fokusområde i den diætetiske behandling af hæmodialyse patienter med hyperfosfatæmi, tog udgangspunkt i patienterne og arbejdsgangen på Rigshospitalets Nefrologiske Klinik P Hæmodialysen. Udgangspunktet for projektet var overlæge Søren Ladefoged samt de kliniske diætister Ulla Mosegaard Jakobsen og Ulla Finne Rasmussens ønsker om at få be- eller afkræftet, om denne problemstilling var af relevans for deres patienter. Interessen skyldes amerikanske forskningsresultater, der inden for de sidste par år har sat fokus på brugen af fosfatholdige tilsætningsstoffer i fødevarer som en mulig årsag til den høje andel af patienter, der på trods af diætetisk- og farmakologisk behandling har hyperfosfatæmi. Fokus på naturligt fosfat Den diætetiske behandling af hæmodialyse patienter på Rigshos - pitalet bygger bl.a. på FaKD s rammeplan. Det anbefales, at voksne hæmodialyse patienter med diagnosticeret hyperfosfat æmi indtager max mg fosfat/dag (6). Indtaget af fosfat i Danmark er i gennemsnit 1400 mg fosfat/dag for voksne (7). Det kræver således en reduktion på ca pct. for at overholde anbefalingerne for en fosfatreduceret diæt. Den diætetiske vejledning af hæmodialyse patienter foretages altid af kliniske diætister, bl.a. for at sikre, at der ikke opstår malnutrition eller underernæring som følge af den fosfatreducerede diæt. Fokus har indtil nu primært været på fødevarer, som er naturligt rige på fosfat, dvs. fx mælkeprodukter, lever, nødder og andre fuldkornsprodukter. Derudover er der generelt et højt indhold af fosfat i protein rige fødevarer. Dette kan være en udfordring at forene med anbefalin- 16 Tema Diætisten nr

17 gerne om et højere proteinindtag/kg legemsvægt/dag for hæmodialyse patienter i forhold til normalbefolkningen. Formål og metode for projektet Bachelorprojektet havde bl.a. til formål at udføre et litteraturstudie over nyeste forskning omkring brugen af fosfatholdige tilsætningsstoffer samt at vurdere, hvorledes dette kunne have indflydelse på niveauet af hyperfosfatæmi hos hæmodialyse patienter. I projektet indgik en kvalitativ undersøgelse af hæmodialyse patienters kostvaner samt en kvantitativ undersøgelse af en udvalgt fødevaregruppe mht. brugen af tilsat fosfat. Fosfatholdige tilsætningsstoffer Den overordnede fødevarelovgivning i Danmark er bestemt af EU. Alle fødevarer i EU skal deklareres med en komplet ingrediens - liste, herunder også tilsætningsstoffer med angivelse af E-nummer og funktion (fx E450, konserveringsmiddel)(8,9). Positivlisten angiver, hvilke tilsætningsstoffer, der er lovlige at anvende, samt i hvilke mængder og i hvilke fødevarer, de må tilsættes. Af Positivlisten 2010 fremgår det, at otte E-numre hører under gruppen Fosfater. Disse er; E338, E339, E340, E341, E343, E450, E451 og E452. Bag disse otte E-numre gemmer der sig i alt 35 kemiske strukturer, alle indeholdende fosfat i forskellige mængder. De fosfatholdige tilsætningsstoffer indeholdende udover fosfat også natrium, kalium eller calcium, som er bundet til fosfat (10,11). Det varierende indhold af fosfat i tilsætningsstofferne medvirker til at besværliggøre beregningen af det præcise fosfatindhold i en fødevare. Derudover er producenten heller ikke underlagt lovkrav om at oplyse den tilsatte mængde til forbrugeren. Fosfatholdige tilsætningsstoffer tilsættes bl.a. med det formål at binde vand til produktet, give fødevaren en blødere konsistens, stabilisere produktet, undgå misfarvninger i fødevaren samt at øge holdbarheden. Det er primært forarbejdede, konserverede og langtidsholdbare fødevarer, der tilsættes fosfat (12,13). Tilsat fosfat i danske kødprodukter På baggrund af en kvalitativ undersøgelse af patienternes kostvaner samt en række amerikanske studier omkring forbruget af tilsat fosfat i kødprodukter (14-16), blev det vurderet relevant at undersøge forbruget af tilsat fosfat i danske kødprodukter. I undersøgelsen indgik der i alt 83 kødprodukter, heraf 51 pålægsprodukter og 32 grill- og kogepølseprodukter. 66 pct. af produkterne indeholdt ifølge varedeklarationen ét eller flere fosfatholdige tilsætningsstoffer. 45 pct. af de undersøgte pålægsprodukter og 100 pct. af grillog kogepølseprodukterne indeholdt tilsat fosfat i en varierende mængde fra mg pr. 100 g fødevare. Dertil skal det naturlige indhold af fosfat i fødevaren lægges oveni. Undersøgelsens resultater stemte overens med resultaterne af de amerikanske fødevareundersøgelser (14-16). På baggrund af undersøgelsens resultater kunne det tyde på, at der kan opnås en betydelig reduktion i det daglige fosfatindtag ved at undgå at indtage kødprodukter, der indeholdende fosfatholdige tilsætningsstoffer. Tilsat fosfat optages næsten 100 pct. DTU s Fødevaredatabase, anvendes ofte til at finde detaljerede oplysninger om indholdet af makronæringsstoffer, mineraler og vitaminer i forskellige fødevarer. De tilgængelige oplysninger omkring indholdet af fosfat i fødevarer fra fødevaredatabasen angiver dog ikke, hvor stor en andel, som er henholdsvis naturligt eller tilsat fosfat. Ifølge amerikanske undersøgelser optages næsten 100 pct. af den tilsatte fosfat, hvorimod der kun optages omkring 60 pct. af det naturlige fosfat ved indtag af en varieret kost (17-19). Fosfatbesparelsen vil derfor være større pr. mg tilsat fosfat, der undgås end pr. mg naturligt fosfat, der undgås. Betydningen for de kliniske diætisters arbejde fremover Bachelorprojektets undersøgelser og resultater tyder på, at tilsat fosfat i fødevarer er et hidtil overset fokusområde i den diætetiske behandling af hæmodialyse patienter med hyperfosfatæmi. Ved at sætte fokus på at begrænse indtaget af fosfat fra fosfatholdige til- FAKTABOKS Beregning af mængden af tilsat fosfat For at kunne beregne mængden af tilsat fosfat i en fødevare, skal du bruge: 1. E-nummer eller navn på det pågældende fosfatholdige tilsætningsstof (Fødevaren) 2. Oplysning om mængden af tilsat fosfatholdigt tilsætningsstof eller oplysning om, hvor meget, der max. må tilsættes i den pågældende fødevare (Producenten eller Positivlisten) 3. Omregningstabellen for Fosfater (Positivlisten) Beregningsformel: Mg tilsætningsstof/100 g fødevare x g fosfat pr. g tilsætningsstof Diætisten nr Tema 17

18 sætningsstoffer, kunne patienterne muligvis opleve en bedring i graden af hyperfosfatæmi. Som en del af projektet blev der udarbejdet et lovgivningshæfte, der kort opridser relevant lovgivning omkring tilsætningsstoffer samt en formel til, hvorledes indholdet af tilsat fosfat beregnes på baggrund af Positivlistens oplysninger. Siden projektets afslutning i juni 2010 har tilsat fosfat været tema på de nefrologiske diætisters årsmøde i oktober Her blev projektet fremlagt og emnet diskuteret. Det blev besluttet, at der skulle udarbejdes guidelines for de kliniske diætisters håndtering af denne problemstilling. Derudover blev det besluttet at foretage yderligere fødevareundersøgelser af aktuelle og relevante fødevarer på markedet, mht. brugen af fosfatholdige tilsætningsstoffer. Ved evt. spørgsmål eller ønske om rekvirering af det samlede projekt, kan forfatteren kontaktes på nedenstående mail. Referencer 1. Dansk Nefrologisk Selskab Landsregister for patienter i aktiv behandling for kronisk nyresvigt: Landsregister, årsrapport 2008, Dansk Nefrologisk Selskab, 2008, 2. Schroeder, Torben V. et. al.: Basisbog i medicin og kirurgi, Kap.9 Nyresygdomme og hypertension af Bo Felt-Rasmussen og Kent Lodberg Christensen, Munksgaard Danmark, København, 4.udgave, Eidemark, Inge og Susanne Bro: Dialyse, Kap.4 Dialysens biofysik af Tom Buur, Kap. 13 Calcium-fosfat stofskiftet af Ewa Lewin og kap.15 Hjertekarsygdom af Susanne Bro og Lars Bo Nielsen, FADL s forlag, Århus, 2.udgave, Rix, Marianne: Renal osteodystrofi Diagnostitik og behandling En praktisk håndbog, Leo Pharma A/S, Goodman, William G. et. al.: The Consequences of Uncontrolled Secondary Hyperparathyroidism and Its Treatment in Chronic Kidney Disease, Seminars in Dialysis, Vol 17 No. 3, 2004, p Koch, Anette. D. et. al.: Diætetisk behandling af kronisk nyreinsufficiens (rammeplan), Foreningen af Kliniske diætister, 3.udgave, Pedersen, Agnes N. et al.: Danskernes Kostvaner Hovedresultater, DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1333/2008 af 16.december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer, Den Europæiske Unions Tidende, Retsinformation.dk: Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevare (Fødevaremærknings BEK red.), BEK nr af 14/12/2005, 1. marts 2010, 10. Retsinformation.dk: Lov om fødevarer (Fødevareloven red.), LOV nr. 526 af 24/06/2005, 2. marts 2010, 11. Retsinformation.dk: Bekendtgørelse om tilsætninger mv. til fødevarer (Tilsætningsstof BEK red.), BEK nr af 17/12/2009, 18. februar 2010, 12. Lyhne, Niels og Kirkegaard, Elin: Ernærings- og fødevareleksikon, Gads Forlag, 4.udgave, 2006, p Zink, Orla. et. al.: E nummer bogen tilsætningsstoffer i maden virkninger og bivirkninger, Forlaget Libris, 7.udgave, Sherman, Richard A. and Mehta, Ojas: Phosphorus and Potassium Content of Enhanced Meat and Poultry Products: Implications for Patients Who Receive Dialysis, Clinical Journal American Society of Nephrology, Vol. 4, 2009, p Sherman, Richard A. and Mehta, Ojas: Dietary Phosphorus Restriction in Dialysis Patients: Potential impact of Processed Meat, Poultry, Fish Products as Protein Sources, National Kidney Foundation, Vol. 54 No. 1, 2009, p Sullivan, Catherine M. et. al.: Phosphorus containing food additives and the accuracy and nutrient databases: Implications for renal patients, Journal of Renal Nutrition, Vol.17, 2007, p Karalis, Maria et. al.: Enhanced Foods: Hidden Phosphorus and Sodium in Foods Commonly Eaten, Journal of Renal Nutrition, Vol 16 No. 1, 2006, p Nordic Council of Ministers: Nordic Nutrition Recommendations (NNR red.), 4.udgave, Norden, Uribarri, Jaime et al.: Hidden Sources of Phosphorus in the Typical American Diet: Does it Matter in Nefrology?, Seminars in Dialysis, Vol. 16 No. 3, 2003, p LÆS OGSÅ Læs FaKD s rammeplan Diætetisk behandling af kronisk nyreinsufficiens Rammeplanen er sidst revideret i 2008 af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Ulla Jacobsen, Mette Edelberg Kristensen, Jette Thomsen F abricius, Eva Aggernæs og Anne W. Rasmusssen. Bliv opdateret på: 18 Tema Diætisten nr

19 DET SMAGER IKKE BEDRE END ANDRE. OG DET ER SIKKERT NOGET DYRERE. E. MEN BECEL PRO.ACTIV INDEHOLDER PLANTESTEROLER. PLANTESTEROLER SÆNKER KOLESTEROLINDHOLDET I BLODET. Udelukkende ende til dig, som vil sænke dit kolesteroltal! Becel pro.activ er udelukkende u for personer, der ønsker at sænke kolesterolindholdet i blodet og bør anvendes som led i en sund livsstil med en afbalanceret og varieret kost med frugt og grøntsager. Becel pro.activ er muligvis ikke egnet til gravide, ammende eller børn under 5 år. Personer, der indtager kolesterolsænkende medicin, bør kun bruge produktet under lægeligt tilsyn. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 1,5 g - 2,4 g plantesteroler. r. Dagligt indtag af mere end 3 g giver ingen yderligere effekt, og bør undgås. 30 g (6 teskeer) Becel pro.activ smørbart plantefedtstof indeholder 2,25 g plantesteroler.

20 Af Trine Levring Sørensen, klinisk diætist Marine omega-3 fedtsyrer til hæmodialysepatienter Hos patienter med kronisk nyreinsufficiens ses en overdødelighed som følge af hjertekarsygdom. Kardiovaskulære komplikationer forekommer allerede i de tidlige stadier af nyresvækkelsen og forværres sammen med nyresygdommen. Patienter i hæmodialyse (HD) anses derfor for at være i højeste risikogruppe (1). Diætetiske retningslinier for hjertevenlig kost kan være vanskeligt forenelige med diætrekomandationerne for kronisk nyreinsufficiens, hvilket kan begrænse diætisters muligheder for behandlingstiltag. Problematikken gælder dog ikke for indtag af marine omega-3 fedtsyrer, der har vist beskyttende effekt på en række hjertekarlidelser hos ikke-nyresyge (2). De langkædede fedtsyrer bør overvejes som fremtidig behandlingsindsats til kronisk nyreinsufficiente patienter, herunder patienter i HD. Trine Levring Sørensen 20 Mit netop afsluttede bachelorprojekt Marine omega-3 fedtsyrer og hjertekarsygdom havde til formål at undersøge effekten Diætetisk behandling af dyslipidæmi, og hjertevenlig kost generelt, af marine omega-3 fedtsyrer hos kroniske HD brugere i kampen mod patient- angår fosfat og kalium. Det gælder fx anbefalingerne om at øge kan være svært forenelige med HD diætens restriktioner, hvad gruppens store forekomst af kardiovaskulær (KV) sygdom og død. Grundet mer problematikken vedrørende ernæringstruede patienter, hvor indtaget af kostfibre, nødder samt frugt og grønt. Herudover kom- opgavens begrænsede omfang blev en fedt- og kolesterolmodificeret diæt altid bør komme i anden omdrejningspunktet fedtsyrernes indvirkning på HD patienters række, og hvor det ofte er lettere for patienten at indtage fødevarer rige på mættet fedt (2,7). uræmiske dyslipidæmi, samt dennes betydning for udviklingen af aterosklerose og KV komplikationer. Dette blev undersøgt via et litteraturstudie. Herudover indgik en mindre spørgeskemaundersøprincipperne for kronisk nyreinsufficiens. Indtag af fiskeolie i kap- Omvendt er indtag af fisk og fiskeolie ikke i modstrid med diætgelse, hvor fokus var på kroniske HD patienters indtag af fisk. selform synes ligefrem muligt uafhængig af, de ofte begrænsende faktorer som fx nedsat appetit, eller mangel på overskud i hver - Uræmisk dyslipidæmi - én risikofaktor blandt mange dagen (8). HD patienter har både mange traditionelle og ikke traditionelle risikofaktorer, for såvel aterosklerose som hjertesygdom, herunder Samtidig er den hjertekarbeskyttende effekt af fisk i dag velundersøgt, og selvom et større Cochrane Review samlet set kommer uræmisk dyslipidæmi (tabel 1). Risikofaktorerne hænger uløseligt sammen, men en fuld forståelse af årsager og sammenhænge findes ikke. Alligevel er patientgruppens sygdomskomplek- at der er en positiv effekt (2). Den sygdomsforebyggende effekt af med divergerende resultater (9), hævder flere store undersøgelser, sitet en realitet og et øget fokus herpå er en nødvendighed (4). fisk tilskrives primært indholdet af umættede omega-3 fedtsyrer, Dyslipidæmi er en kendt risikofaktor for både aterosklerose og KV herunder specielt de langkædede fedtsyrer eicosapentaensyre sygdom i den generelle befolkning. Dette formodes også at gøre (EPA) og docosahexaensyre (DHA). Mekanismerne bag deres sig gældende for patienter i behandling med HD, hvor forstyrrelser virkning er endnu ikke entydig fastlagt, men EPA og DHA virker i lipidstofskiftet netop forekommer hyppigt (5). Uræmisk dyslipid - potentielt både antiinflammatorisk, blodtrykssænkende, antitrombotisk, hjerterytmestabiliserende og lipidmodificerende. Specielt æmi hos HD patienter er oftest karakteriseret ved forhøjede triglycerider (TG), øget lipoprotein(a) og lave niveauer af high-density har fedtsyrerne positiv effekt på en række processer involveret i lipoprotein (HDL). Low-density lipoprotein (LDL) og total kolesterol den aterosklerotiske proces. Kombinationen af disse virkninger (TC) manifesterer sig som regel med normale eller lave værdier. formodes desuden at spille en afgørende rolle (10). I Danmark Der forekommer derimod typisk kvalitative forandringer af LDL. anbefales personer med manifest iskæmisk hjertesygdom netop LDL partiklen er ofte længere tid om at blive nedbrudt, og der er 1 g EPA og DHA dagligt i form af fed fisk eller som tilskud af ofte flere af de små tætte LDL partikler samt øget oxidation af LDL. fiskeolie, mens voksne generelt anbefales g fisk om Samlet ses en stærk aterogen lipidprofil (6). Tema Diætisten nr

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt

Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt Camilla Storm Slumstrup Klinisk Diætist Stud. Scient. i klinisk ernæring Hotel

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Er cola godt mod dårlig mave?

Er cola godt mod dårlig mave? Er cola godt mod dårlig mave? Af: Line Emilie Fedders 28. juni 2012 kl. 12:50 Har du dårlig mave, så snup en cola. Sådan lyder et gammelt råd, som mange følger, når uheldet og den dårlige mave rammer,

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Møde i Politisk udvalg

Møde i Politisk udvalg Møde i Politisk udvalg Dato: 29. september 2015 Tid: kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Dagsorden 6. Godkendelse af dagsorden 7. Godkendelse af referat fra seneste møde 8. Begrebsafklaring 9. Udfasning

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

6. Få afdøde donorer fra intensivafdelingerne på Sjælland (orientering)

6. Få afdøde donorer fra intensivafdelingerne på Sjælland (orientering) Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland Dato: 9. oktober Tid: kl. 16-19 (ca.) Sted: Sekretariatet i Vanløse 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring

Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Salt og sundhed Salt og sundhed Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Salt og sundhed 1. udgave, marts 2015 Copyright:

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem ENTERAL ERNÆRING Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem Sondeernæring i hjemmet Mange mennesker får sondeernæring i hjemmet, og flere og flere er afhængige af andres hjælp med at få indgivet

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere