Maj Børn og Skoles lokale KOSTPOLITIK. - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner

Transkript

1 Maj 2010 Børn og Skoles lokale KOSTPOLITIK - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner

2 - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgnin- Lokal kostpolitik Side Aabenraa 1 Kommunes overordnede kostpolitik (uddrag) stitutioner Side Børn 4 Side 5 og Skoles lokale kostpolitik Kosten ger for kost skal til leve børn op og til sundhedsmyndighedernes unge anbefalin- Side Børn tidsrum, 7 og de unges er i energi- dagtilbud, og skole væskebehov og døgninstitution skal dækkes i det Side Dagtilbud, sourcebevidste 8 skoler i valg og døgninstitutioner af fødevarer bør være miljø- og res- Side Diætkost Side Børn det 9 og unge inddrages i praktiske aktiviteter omkring målti- Side Børn samvær 10 og unges og fællesskab måltider skal give grobund for et godt socialt Faktaoplysninger Side 11 Side 13 om børn og unges kost Kildehenvisning

3 formuleret aktiviteterne Aabenraa Kommune har i 2007 godkendt en sundhedspolitik som i 2008 blev Aabenraa i en under kommune. række overskriften indsatsområder Kost er ( fyrtårne ). udarbejdelse Et af fyrtårnene overordnet Kost. kostpolitik En af Kommunes overordnede kostpolitik (uddrag) Kostpolitikken og institutioner. retter sig mod kommunens borgere og kommunens forvaltninger Sundhedspolitikkens borgere, sunde valg og vision sammenhæng for Aabenraa i sundhedsindsatsen. kommune er: [ ] at få flere sunde Med ning for udgangspunkt kostpolitikken i sundhedspolitikkens formuleres således: vision kan den overordnede målsæt- Aabenraa det tilbyde sunde kommunes valg, kommune tilbyde medarbejdere vil brugerne formidle mulighed viden af kommunens for sund at vælge kost servicetilbud sund borgerne kost. en og sund motivere kost, og til For målsætning der. at gennemføre er der opstillet sundhedspolitikkens en række overordnede vision og den mål overordnede og udpeget indsatsområ- kostpolitiske det Mål Aabenraa i kostpolitikken Det sunde betyder valg. kommune at, vil formidle viden om sund kost til borgerne og motivere til Borgerne Den sund kost, gennem så de kan en vælge målrettet at købe, informationsindsats tilberede og spise får sundt tilbudt viden om Sund skal følge viden kost officielle skal og information indgå anbefalinger i uddannelsen om kost og af hygiejne, sundhedsambassadørerne. der formidles til borgere, 1

4 2 kost. Aabenraa Det betyder, kommune at vil tilbyde brugerne af kommunens servicetilbud en sund Maden, nyeste ger1 officielle som kommunen anbefalinger, tilbyder henholdsvis brugerne, Nordiske er tilberedt, Næringsstofanbefalin- så den følger de rehygiejne og tilberedes anbefalinger efter for gældende danske regler institutionskost2 fra Fødevarestyrelsen om fødeva- Maden Brugerne ligt og ser skal lækker være ud, aldersrettet når brugerne og veltilberedt, skal spise så den den smager og dufter dej- velser Maden tilbydes maden i en god og tryg atmosfære i rare fysiske omgi- selsdage tænkes og andre ind festligheder i traditioner, så der skabes rum til at fejre højtider, fød- De Der diæt. tages hensyn til brugere med anden kulturel baggrund og brugere på lokale enkelte politikker fagudvalg, fra Aabenraa forvaltninger kommunes staben kostpolitik har ansvaret og dermed for udarbejdelse ansvaret for af forankring Institutionerne Hvor af kostpolitikken kan ud fra den via lokale den dialogbaserede kostpolitik udarbejde aftalestyring egne mv. af lokale det kostpolitikker. muligt medinddrages brugere medarbejdere ved handleplaner. udarbejdelse De ter omring enkelte sund forvaltninger kost eventuelt og institutioner med bistand har fra ansvaret sundhedsambassadørerne. for at iværksætte aktivite- 1 Nordiske Næringsstofanbefalinger er anbefalinger for kostens indhold af fedt, kulhydrat og protein samt vitaminer og mineraler. De er retningsgivende for hvordan sund kost bør være sammensat. Læs mere på 2 Anbefalinger for den danske institutionskost indeholder blandt andet anbefalinger for kost til ældre, herunder mad på plejehjem og ved madudbringning læs mere på

5 3 årige. Sund Lokal kostpolitik er med for de til at 0-5 sikre år: udvikling, leg og læring hos de 0-5 og de Aabenraa kostvaner kommune ved at vil tilbyde være sunde med til måltider at grundlægge i institutionerne de sun- Medarbejderne bibringe viden i institutionerne om sund kost gennem skal fungere leg og som læring. rollemodel Sund Lokal kostpolitik for børnene for i 6-17 forhold år: til at træffe det sunde valg. deres er med til at sikre udvikling hos de 6-17 årige og øger muligheder sunde Aabenraa for kommune indlæring. måltider kostvaner ved vil at være give med mulighed til at fastholde for at købe og sunde skabe ved at tilbyde i skoler, sund SFO kost er, på fritidsordninger boinstitutioner. og fritidsklubber og rådgivning for Aabenraa kommune sund kost vil gennem sætte fokus undervisning, på kostens vejledning betydning og træffe sundhed et sundt og valg. dermed give børn og unge mulighed for at børn Aabenraa sund morgenmad kommune forventer, inden de går at i forældrene skole. giver deres

6 døgninstitutioner. Denne kostpolitik pjece for børn indeholder i alderen 0 Aabenraa til 17 år i dagtilbud, Kommunes skoler lokale og Børn og Skoles lokale kostpolitik - for børn og unge dagtilbud, skoler og døgninstitutioner Formålet Kommune mæssige kvalitet med vil være at af den medvirkende have mad, en børn kostpolitik til og at unge sikre er, spiser, den at ernærings- Aabenraa er uanset i dagtilbud, om maden skole tilberedes eller døgninstitution. af ansatte i dagtilbud, Dette mens gælder, skole, døgninstitution Denne pjece henvender eller forældrene sig derfor selv. ser on og forældre. Den skal fungere som både en til støtte ansatte, og bestyrel- børn til at træffe et sundt valg, som kan skabe fundament inspirati- godt socialt og unges samvær sundhed, i forbindelse trivsel, med udvikling måltiderne. og læring og for et 4

7 5 ses Børn dagen og unge kan have brug for at spise op til 6 måltider om Kosten rieret, her, smage i dagtilbud, skal godt have leve og skole en op se høj eller indbydende ernæringsmæssig døgninstitution. Maden, spi- til sundhedsmyndighedernes anbefalinger kost til børn og unge ud. værdi, være va- Maden protein, passer skal fedt, kulhydrat, indeholde vitaminer en passende og mineraler mængde i mængder, energi samt Maden til til barnets børn under eller den 1 år unges skal have alder og et vægt. højere fedtindhold. der Fedtindholdet skal være nedtrappes som hos indtil resten 3 års af familien. alderen hvorefter fedt- Fødevarestyrelsens måltid, on i kosten. og kan Kostrådene være medvirkende 8 kostråd er gældende er til udgangspunkt at for sikre voksne passende og for børn et variati- sundt år og opefter. fra 2 (børn frugt og grønt gr. dagligt De Spis fisk kartofler, og og unge fiskepålæg over 10 år flere 600 gange gr. dagligt) om ugen 8 kostråd ris eller pasta til børn Spar på fedtet sukker især fra fra mejeriprodukter sodavand, og fuldkornsbrød slik og kager kød hver dag Spis Sluk Vær fysisk varieret tørsten aktiv i vand 60 minutter om dagen

8 de Børn Proteiner indre under organer 1 kroppens år kan og bruges ikke byggesten tåle som for energileverandør. store for muskelvæv, protein, knoglevæv derfor samt skal leveår. Vigtige proteinrige kilder til fødevarer protein i gives maden i mindre stammer mængder fra kød, i barnets æg, fisk første mejeriprodukter, kornprodukter, nødder, kartofler og bælgfrugter. og Fedt 3 vækst. år har er Da en et det vigtig øget kan energikilde, behov være for svært fedt og at i særligt dække kosten spæd- deres på grund energibehov og småbørn af den hurtige via under almindelig grød eller grøntsagsmos kost, bør der tilsættes børn under 1 teskefuld 1 år. fedtstof i hver portion en Det fedtindhold anbefales, på maksimalt at børn fra 30E% 3 års i døgnet. alderen indtager en kost med et Kulhydrater almindelige kroppen, form den for vigtigste kulhydrat. energikilde, Da den og nedbrydes stivelse er langsomt den mest stivelseholdige giver fødevarer det en er længere brød, gryn, mæthedsfornemmelse. ris, pasta og kartofler. De i Fuldkornsprodukter Kostfibre nedbrydes har langsomt det højeste eller vitamin- slet ikke og i mineralindhold. dermed kostfibre er en især længere groft brød mæthedsfornemmelse. samt frugt og grønt. kroppen Gode kilder og giver til og indtagelsen Sukker bidrager også med et energi kulhydrat. men Sukker ingen andre nedbrydes næringsstoffer, hurtigt i kroppen som af sukker og sukkerholdige fødevarer bør være hvorfor til højst muligt. 10E% Det i døgnet. anbefales, at indtaget af tilsat sukker begrænses så lav Kulhydrater pasta samt grøntsager bør derfor og komme frugt. fra fuldkornbrød, kartofler, ris og Protein Fedt Kulhydrat 6

9 af Vitaminer kroppens og og funktioner. mineraler mineraler er findes livsnødvendige naturligt i maden, for vedligeholdelse unges Danmark behov for vitaminer og mineraler er generelt og dækket børn og Børn har brug ved en for alsidig tilskud kost. af D-vitamin til 2 års alderen og jern det sundhedsplejersken. første leveår. Tilskud herudover aftales individuelt med i mal flere Udfordringer, energitilførsel, leg, udvikling og børn og læring unge har nødvendiggør derfor ofte brug en optitilbud, mættende skole eller måltider døgninstitution. i løbet af dagen, mens de er i dag- for Frugt hedsfølelse, brød, ris, og kartofler grønt hvorfor fylder eller frugt i pasta. maven og grønt men bør giver suppleres ikke en lang med mæt- groft Morgenmaden godt Formiddagsmåltidet fx havregryn, bør grød, bestå kan groft bestå af brød, produkter, af lidt mælk brød, som og frugt/grønt ost. mætter Frokostmåltiderne eller og vand. Eftermiddagsmåltidet rugbrød med pålæg kan kan bestå samt bestå af mælk/vand. varme af fx brød/rugbrød, middagsretter mælk, mælk/vand. Sidst på ost, eftermiddagen pålæg og kan et stykke gives et frugt/grønt lille mellemmåltid frugt fx samt en grovbolle mælk/vand. eller et stykke rugbrød, evt. samt lidt Børn og unges energi- og væskebehov skal dækkes i dagtilbud, skole og døgninstitution Vitaminer og mineraler Oversigt unge per har i forskellige brug over hvad ernæringsmæssigtaoplysninger unges kost se bilaget: om børn Fak- aldersgrup- børn og og 7

10 skole Væske punkt Det er og vigtigt, døgninstitution. at børn og Deres unge væskebehov indtager væske skal nok som i dagtilbud, tilgængeligt imødekommes ved måltiderne. Vand skal udgangs- sommerperioden. og skal tilbydes mellem måltiderne og være særligt let i gevinst Der er både ved at en variere økonomisk, maden smagsmæssig efter årstiderne. og ernæringsmæssig Derudover tilstræbes at kan anvende opmærksomhed miljørigtig fødevareemballage. på økologi Det drøftes bør desuden bud, dyrevelfærd. skoler og døgninstitutioner i forhold til sundhed, miljø i dagtil- og Gode råd Vælg Brug om genbrugsemballager emballage Sortér refill-emballager affaldet (Eventuel som (indkøbsnet en pædagogisk eller stofposer) Genbrug pædagogiske evt. brugbart emballage som materialer aktivitet) tution aktiviteter i dagtilbud, skole døgninsti- til Brug Undgå Vær opmærksom madkasser brug af sølvpapir/aluminiumsfolie til på frokosten miljømærket frem emballage for plastposer Dagtilbud, skoler og døgninstitutioner bør være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer 8

11 9 Diætkost3 helt intolerance. betegnelsen for en bestemt type kost, hvor bestemte fødevarer døgninstitutioner eller delvist Diætkost udelades skal være fx ved lægeordineret sukkersyge og eller dagtilbud, fødevareallergi/- skoler og ke hensyn, der skal skal tages have i forhold en skriftlig til kosten. vejledning med anvisninger på, hvil- Den børn mætte mad, der tilbydes i dagtilbud, skole og døgninstitution, skal give alle Kultur Måltidet og i et unge uanset kulturel og religiøs baggrund mulighed for at spise sig og kan sundt, ernæringsrigtigt måltid. religion traditioner, at fremme gensidig og udgøre måltidet forståelse rammerne kan derfor og for respekt anskues mødet blandt mellem som børn en forskellige pædagogisk unge. kostvaner aktivitet og til Forældre fødevarer kan for deres efter børn. religiøs eller kulturel overbevisning fravælge bestemte Arbejdet beredningsmetoder sker. omkring måltidet men også omhandler kommunikation ikke kun og håndtering samvær af mellem råvarer menne- og til- Børn og unge inddrages i praktiske aktiviteter omkring o måltidet Produktion med af en madlavning lang række af egne og praktiske fødevarer, måltidet, og borddækning, indkøb, sociale aktiviteter, tilberedning, servering som hygiejne og børn oprydning og i forbindelse unge består personlige gerne vil deltage og sociale i. Disse kompetencer aktiviteter kan samt medvirke sociale til relationer styrke på børn tværs og unges af ofte skellige aldersgrupper, køn, kulturer og religioner. for- 3 I forhold til indførsel af kommunale madordninger for børn fra 3 år og frem til skolealderen pr. 1. januar 2010 gælder det, at fratagelse fra madordningen pga. diætkost skal være lægeligt begrundet og dokumenteret.

12 10 Maden stemning, Børn Forældre skal se indbydende ud, og det er vigtigt, at der skabes en god og unges måltider skal give grobund for godt socialt des samvær sikre, og når børn, unge og voksne samles omkring måltidet. at ansatte samværet kan jævnligt drøfte de gældende spiseregler og såle- fællesskab højt. mellem børn og voksne under måltidet prioriteres Fysisk petitregulering. større aktivitet og frisk luft med til at sikre barnet en naturlig sult og ap- Sund på fysisk selvtillid livsstil aktivitet. og Undersøgelser klarer grundlægges En sidegevinst sig bedre viser, bogligt at fysisk end aktive børn, børn der bruger gladere, mindre har en tid i barndommen me kan forebygges. vil være at overvægt og livsstilssygdom- Sund Drik Børn tænderne. kost er bedst slik er til fest. og unges måltider og mellemmåltider skal være tandvenli- ge (chips, vand i stedet Undgå for klæbende cola eller og sodavand klistrende for at fødevarer undgå syreskader og mellemmåltider og huller i karameller, bolsjer, vingummi, wienerbrød o.s.v.).

13 Oversigt Fødevarer Faktaoplysninger over hovedgrupper 1-3 år af fødevarer vejledende mængder pr. barn eller ung pr. dag om børn 3-6 og år unges kost Mælkeprodukter Ost 10 Ca. ½ liter 10 ½ liter ½ liter år ½ liter 17 år Brød Kød Æg og og fisk gryn g (inkl. æg) Ca. 142 Kartofler m.m g g 250 g g Frugt ger Fedtstof og grøntsa g g g g g g g g Kilde: Fødevarestyrelsen, Pjecen: Kost til spædbørn, Aabenraa Kommune Mælk Alder til børn et overblik måneder Mælketype Modermælk, surmælksprodukter og/eller modermælkserstatning, modermælkserstatning. på grund af et højt sukkerindhold. af sødmælk. Dagligt Produkter mindre indtag med mængder ca. frugt ½ - ¾ bør sødmælk liter. begrænses og 9-12 måneder surmælksprodukter Modermælk, modermælkserstatning, lavet af sødmælk. Dagligt større indtag mængder ca. sødmælk - ¾ liter. og Over 3 år begrænses, Fedtfattige mælkeprodukter pga. højt sukkerindhold. dvs. skummet- Dagligt og indtag minimælk ca. ½ liter. Kilde: Fødevarestyrelsen ter af disse mælketyper. Dagligt indtag ca. ½ liter. samt produk- 1-3 år Letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Produkter med frugt bør 11

14 Anbefalet energifordeling Protein til børn (i %) 0-6 måneder som Modermælk eneste næringskilde. og modermælkserstatning Fedt anbefales Kulhydrat Over 2 år måneder 3 år Max Kilder: Anbefalinger NNR 2004 og Sundhedsstyrelsen 1-3 Barnets alder for maksimalt sukkerindtag pr. barn eller ung pr. dag 4-6 år Dagligt max. råderum for tilsat sukker i gram 7-10 Piger Drenge år år 50 Kvinder Mænd over over år år g Faktaoplysninger Fødevaregruppe vedr. produkter aftenmåltidet Frugt gram og grønt i år år Kartofler/pasta/ris Kød Fedtstof og fisk* DFVF Kilde: Forslag Publikation Drikkevarer** til retningslinjer nr. 14. Kan findes for sund elektronisk kost i skoler på: og institutioner, 2005, Danmarks Fødevareforskning, 200 * Varier ** Server 1-1½ mellem liter fisk væske til fede to hovedmåltider og om magre dagen. fisk. Heraf om kan ugen ½ eller liter til komme et hovedmåltid fra mager samt mælk fisk og resten som pålæg fra vand. til frokosten Har barnet dagligt. den unge ikke drukket mælk i løbet af dagen, bør det serveres til aftenmåltidet. eller 12

15 Aabenraa Kommunes overordnede kostpolitik: Kildehenvisning nyheder På hjemmesiden omkring kost, findes motion oplysninger mv. om sund mad, opskrifter, mad- og måltidspolitikker samt de seneste DTU Fødevareinstituttet (rapporter). Danskernes Kostvaner. Fødevarestyrelsen Her Holm, findes Lotte. information (2005)."Mad, om ernæring, mennesker fødevaresikkerhed og måltider". Munksgaard. og mærkning. (Informationscenter for miljø og sundhed) Danmark. IMS Kræftens er forbrugernes Bekæmpelse uafhængige informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. På "Nordic hjemmesiden Nutrition Recommendations findes informationer NNR om bl.a. 2004: kræft, Integrating mad og nutrition motion. Ministers. and physical activity". Nordic Council of NNR landes (De ernæringsoplysning Nordiske Næringsstofrekommandationer) til den raske befolkning. danner det videnskabelige grundlag for de nordiske Informationer Sundhedsstyrelsen hedsstyrelsen. sundhed, forebyggelse mv. Der kan desuden bestilles og downloades udgivelser fra Sund- Amt. fra Aabenraa Kommune (rev. 2008). Kost til spædbørn. Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands 202.pdf 13