Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade. Patientvejledning. kost. ved kræftsygdom

Transkript

1 Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade Patientvejledning kost ved kræftsygdom

2 Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus Det følgende materiale, der giver oplysninger om kost, i forbindelse med, at man har en kræftsygdom og eventuelt får behandling for denne, er skrevet med udgangspunkt, i de anbefalinger vi giver på Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus Derudover er bogen: Kræft, kost og energi, skrevet af diætist Lene Allingstrup, brugt som inspiration. I den reviderede udgave er folderen: Når appetitten er lille, udarbejdet af de kliniske diætister på Århus Sygehus, juni 2002 medinddraget. Materialet er udarbejdet i januar 2000 af en gruppe, bestående af læger og sygeplejersker på Onkologisk Afdeling D. Det er sammenfattet og revideret af sygeplejerske Helle R. Jacobsen og diætist Line Bülow. Rev Som supplement til dette hæfte findes som løsark: Hvordan kan kvalme og opkastning afhjælpes? Hvordan kan mundgener afhjælpes? Hvordan kan smagsændringer afhjælpes? Hvordan kan halsbrand afhjælpes? Hvordan kan forstoppelse afhjælpes? Hvordan kan diarré afhjælpes? Smagsvarianter på færdiglavede energi- og proteinholdige drikke Indholdsfortegnelse: Generelt om kost Når en kræftpatient behandles med kemoterapi eller strålebehandling, nedbrydes der celler i kroppen. Det er de syge celler samt mange raske celler under nedbrydning, som kan give patienten bivirkninger af forskellig art. Både kemoterapi og strålebehandling rammer de celler, der deler sig hurtigt, f.eks. celler i slimhinden og hårceller. Derudover er kroppen udsat for en stress-situation som følge af behandlingen. Behovet for næringsstoffer er derfor højere end hos raske. Ofte vil appetitten være nedsat i forbindelse med sygdommen. I behandlingsperioden er det vigtigt at få tilstrækkeligt med energi (kalorier/kilojoule) og protein for at undgå vægttab. Dette vil gøre at man føler sig bedre rustet til at klare behandlingen og forebygge komplikationer. Vægttab er meget uhensigtsmæssigt under sygdom også for de overvægtige, da det medfører tab af væv fra livsvigtige organer og muskler. Det resulterer i nedsat modstandskraft og øget træthed. Maden skal derfor betragtes som en del af behandlingen. Generelt om kost s. 3 Hvad kan jeg selv gøre, når appetitten er nedsat s. 6 Mere energi i mindre mad s. 8 Energi- og proteinrige drikke s. 10 Opskrifter på energi- og proteinrige drikke s. 12 Opskrifter på snacks s. 14 3

3 Hvad er energi og hvor findes det? Energi er kroppens brændstof og bruges til at holde kroppen i gang. Energi kommer fra fedt, kulhydrat og protein i maden. Når kroppen får tilstrækkelig energi bruges fedt og kulhydrat som brændstof. Dermed kan protein fungere som byggemateriale for kroppen. Spiser du for lidt bruges protein i stedet som brændstof. Tilstrækkeligt med energi er derfor en forudsætning for at genopbygge kroppen. Hvorfor er fedt vigtigt og hvor findes det? Fedt er kroppens største energikilde. Derfor kan man med fordel øge fedtindholdet i maden, hvis appetitten er lille. Fedt findes hovedsageligt i smør, olie og margarine, mayonnaise, fløde, fede oste og mælkeprodukter, fede kød og fiskeprodukter, desserter, kage og chokolade. Hvorfor er proteiner vigtige og hvor findes de? Protein er kroppens byggemateriale og medvirker til at vedligeholde og genopbygge cellerne. Under sygdom nedbrydes proteiner i muskler og væv i større grad end sædvanligt. Proteinerne fra maden bruges til at undgå at denne nedbrydning bliver for stor. Proteiner findes hovedsageligt i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost, ymer og mælkeprodukter. Der findes også protein i bælgfrugter, nødder, mandler, gryn og kornprodukter. Hvad er kulhydrater og hvor findes det? Kulhydrater, specielt sukker eller sukkerlignende produkter, optages hurtigt i blodet og tilfører kroppen energi. Hvis maden indeholder mange kulhydrater, vil kroppen bedre kunne udnytte proteinerne i maden til genopbygning af celler og væv. Kulhydrater forekommer i kartofler, pasta, ris, brød, kornprodukter, mel, honning, grøntsager og frugt. Derudover indeholder kager, slik, chokolade og læskedrikke en del kulhydrater i form af sukker. Vitaminer og mineraler er nødvendige under behandlingen En varieret kost indeholder både de vandopløselige (B-, og C-vitamin) og fedtopløselige (A-, D-, E-, og K-) vitaminer. Mineraler (f.eks. selen, kalk og jern) har vi brug for i små, men absolut nødvendige mængder. Nogle af disse indgår i kropsstrukturen, eksempelvis indgår kalk i knogler og tænder. Vitaminer og mineraler indgår på hver deres måde i kroppens funktioner og de skal tilføres via kosten. Under sygdom og behandling anbefales dog én daglig vitamin/mineraltablet, da behovet for næringsstoffer er øget og appetitten kan være nedsat. Vælg drikkevarer, der giver energi og protein Det er vigtigt at få væske nok. En præcis udregning for, hvad man skal drikke dagligt er: ml/per kg legemsvægt. Dette svarer til 1,5-2 liter væske dagligt. Det kan være en god ide, at afmåle den daglige mængde og opbevare det i kander eller flasker i køleskabet, og så sørge for at drikke det i løbet af dagen. Vand er fint, når man er rask, men når man er syg og appetitten mangler, skal man vælge drikkevarer, der indeholder energi og protein. Eksempler på drikkevarer der indeholder energi og protein: Mælk, helst sødmælk, kakaomælk og surmælksprodukter eventuelt tilsat piskefløde eller creme fraiche 38%, koldskål (hjemmelavet eller færdiglavet), kærnemælk med piskefløde, energi- og proteinrige drikke (hjemmelavede eller færdiglavede), frugtsaft, juice, æblemost, sodavand, grøntsagsjuice, hvidtøl og maltøl. 4 5

4 Hvad kan jeg selv gøre når appetitten er nedsat I forbindelse med en kræftsygdom er det ikke usædvanligt, at appetitten i kortere eller længere perioder bliver mindre eller helt forsvinder. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at det er bedre at spise lidt end slet ingenting. Der findes ingen madvarer, der kan fremme lysten til at spise. Derimod findes der madvarer, der er lettere at spise ved nedsat appetit. Der vil i det følgende blive givet forslag til, hvad man kan gøre, hvis appetitten svigter. Mange små måltider Spis 6-8 gange i løbet af dagen, da det kan være svært, at spise så store portioner mad som vanligt. Ud over de normale 3 hovedmåltider, suppleres der med 3-4 mellemmåltider. Et mellemmåltid kan f.eks. være: Energi- og proteinrige drikke (hjemmelavede eller præfabrikerede), ymer eller yoghurt tilsat piskefløde eller creme fraiche 38%, kold eller varm kakao med flødeis eller flødeskum, kærnemælk med piskefløde, koldskål, flødeis, legerede supper, frugtgrød eller henkogt frugt med piskefløde, kage eller småkager, brød eller kiks med smør og fed ost eller pålæg, nødder, chips og chokolade. Det kan være lettere at drikke sig til kalorier end at spise. Om drikkevarer i en periode bidrager med de fleste kalorier er uden betydning. Suppe, vælling, mælkeprodukter og proteinrige drikke samt andre flydende retter er velegnede, når appetitten er lille, da de kun giver en kortvarig mæthedsfølelse, hvorved du kan spise hyppigere. Spis når du er sulten Spis når trangen til at spise opstår, vent ikke til det bliver spisetid, da lysten så måske er væk. Føles kold mad lettest at indtage, er det fuldt forsvarligt, at undlade varm mad i en periode. Brug fryseren Det er en god ide at lave rigeligt med mad, de dage der er energi og overskud til det, for at kunne fryse en portion ned til dage, hvor energien er mindre. Det er også en ide, at få familie og venner til at tage lidt med til fryseren. Spis små portioner Brug en frokost- eller desserttallerken, da portionen så virker mere indbydende. Du kan altid tage flere gange. Smager kødet anderledes? Under både kemo- og strålebehandling ændrer smagen sig ofte. Okseog svinekød kan fornemmes bittert og ubehageligt. Vælg i stedet for fjerkræ, fisk, skaldyr og æg. Anvend findelt mad Når appetitten er lille, er hakket eller kød i små tern ofte bedre end kødstykker, da tyggearbejdet er mindre. Det samme gælder for tilbehøret. Prøv med kartoffelmos fremfor kartofler, kogte eller fintsnittede grøntsager fremfor rå og frugtgrød eller kompot fremfor frisk frugt. Server godt med sauce Spytdannelsen er ofte nedsat, når appetitten er lille. Det kan give problemer når maden skal synkes. Derfor er det godt at få rigeligt med sauce til kød og kartofler, så maden glider nemmere ned. Mosede, blendede, legerede/flydende retter kan være lettere at spise. Eksempler på dette kan være: Legerede supper, koldskål, flødeis, fromager og andre desserter. Syrligt tilbehør Syrlige madvarer stimulerer spytdannelsen og virker appetitvækkende. Eksempelvis kan syltede rødbeder, syltede agurker, frugtkompot, chutney eller sur/sød sauce serveres til det varme måltid. En aperitif er en god ide! Et lille glas rødvin, frugtvin, øl eller frugtjuice 2 timer før måltidet kan øge appetitten. Drik først efter måltiderne Væske fylder op, drik derfor primært efter og imellem måltiderne. Motion Motion skærper appetitten. Forsøg derfor at komme ud i den friske luft hver dag. Fortsæt med de hjemlige gøremål i det omfang, der er energi og overskud til det. Tag andre sanser i brug Appetitten øges ved, at maden dufter godt, ser farvestrålende ud og er anrettet pænt. Spis hyggeligt Man får mere lyst til at spise, hvis der er: Luftet ud inden måltidet, en dug på bordet, tændt stearinlys, sidder behageligt, spiser i selskab med andre eller lytter til musik, hvis andre har lavet maden. Hold øje med vægten Gør det til en god vane at veje dig én gang om ugen, hvis appetitten er nedsat. Tal med personalet, hvis du taber dig, da det er vigtigt du holder vægten under behandlingen, for ikke at tære på kroppens depoter af næringsstoffer og nedsætte modstandskraften. En eventuel slankekur skal vente til behandlingen er slut. 6 7

5 Mere energi i mindre mad Spis mad med meget fedt Fedt giver dobbelt så meget energi i forhold til kulhydrat og protein. Derfor må du gerne spise en mere fed kost end normalt, når appetitten er lille. Smør tandsmør på brødet, kom en smørklat oven i grøden og kartoffelmosen. Brug piskefløde på øllebrød og frugtgrød. Kom piskefløde eller cremefraiche 38% i yoghurt eller tykmælk. Spis flødeis, fromage og andre desserter. Drik sødmælk og spis fed ost. Brug gerne mayonnaise og mayonnaisesalater. Drik mælk, saft, sodavand eller lignende til måltiderne i stedet for vand. Spis mad med mange proteiner Under sygdom har du et øget behov for protein for at undgå tab af muskler og væv. Derfor er det vigtigt at du spiser en kost med mange proteiner. Anvende sødmælk og fløde fremfor kogevand, vand eller bouillon, hvor det er muligt for eksempel i øllebrød, havregrød, fars og saucer. Kvark eller creme fraiche 38% kan tilsættes bagværk, fars, desserter, samt i energi- og proteinrige drikke. Vanillekvark er velegnet som mellemmåltid, dessert og tilbehør til kager og frugt. Børneprodukter som Petite Danone/ Grand Danone har et stort proteinindhold. Skummetmælkspulver, har et højt indhold af protein og kan tilsættes supper, sovse og madretter, hvor der i forvejen indgår mælk. Det kan købes på apoteket. Stegt, dampet eller kogt fisk er let fordøjeligt og har et stort proteinindhold. Kogt fisk kan serveres i gratin, som fars og lignende. Mælkesaucer passer til de fleste fiskeretter. Ost er godt i alle varianter, specielt de bløde delikatesseoste, gerne i rigelig mængde. Ideer til anvendelse af ost: i salatskålen, saucer, farsretter, smeltet over kød- og fiskeretter, samt i gratiner. Mad med kulhydrater Du kan med fordel vælge mad og drikkevarer med let fordøjelige kulhydrater, bl.a. lyst brød, kager, desserter, søde sager samt saft, juice og sodavand. Tilsæt evt. ekstra kulhydrater til dine mad- og drikkevarer. Dextrinmaltose er et kulhydratpulver, der bl.a. kan tilsættes kaffe, te, juice, saft, grød, supper og bouillon. Pulveret smager kun svagt sødt men har samme næringsværdi som sukker. Spørg personalet til råds med hensyn til hvilke blandingsforhold, der skal anvendes. Produktet kan købes på apoteket. Spar på det grønne Det er sundt at spise mange grøntsager og frugt. Men hvis din appetit er lille, og du har tabt i vægt, skal du for en tid glemme de sunde kostråd. Grøntsager og frugt indeholder kun lidt energi. 8 Tilsæt ekstra æg, hvor der i forvejen indgår æg. Vær opmærksom på, at æggeblommer også kan anvendes i desserter og bagværk, samt i protein- og energirige drikke. Som et mellemmåltid kan anbefales blødkogt æg, omelet eller spejlæg. 9

6 Energi- og proteinrige drikke Energi- og proteinrige drikke kan være hjemmelavede eller de kan købes præfabrikerede. De præfabrikerede energi- og proteinrige drikke er ikke bedre end de hjemmelavede, men kan være lettere at gå til, hvis man f.eks. er træt og sløj. Der findes i handelen tre typer energi- og proteinrige drikke. Den ene type kaldes et fuldgyldigt produkt, hvor alle nødvendige næringsstoffer er i et indbyrdes forhold og mængde, så produktet kan erstatte den almindelige mad. Til at dække et dagsbehov kræves 6-8 drikke á 200 ml, afhængig af personens vægt og aktivitetsniveau. Eksempler på handelsnavne kan være Komplet Næring eller Nutridrink. Den anden type energi- og proteinrige drik har et ekstra højt proteinindhold, samt næringsstoffer i varierende mængde. Den bør kun bruges som supplement til den almindelige mad. Eksempler på handelsnavne er Komplet Næring Protein og Fortimel. Den tredie energi- og proteinrige drik er saftbaseret og anvendes ligeledes som supplement til den almindelige mad. Eksempler på handelsnavne for drikke med et højt energiindhold er addera+, addera og Ensini. Vi anbefaler de fuldgyldige drikke hvis appetitten er lille. Er du i tvivl om hvad der er bedst for dig, så spørg personalet. Serveringsforslag De præfabrikerede energi- og proteinrige drikke er mælke- eller saftbaseret. For at drikken smager optimalt, bør den serveres kold, helst med isterninger og hældt op i et glas. Smagen øges desuden gennem et sugerør. Drikken kan fryses ned og spises som is, en mindre portion kan evt. laves i isterningeposer. Drikkene baseret på mælk kan endvidere opvarmes. Tilskud De præfabrikerede drikke kan købes på apoteket eller direkte fra firmaerne. 60% af udgifterne bliver dækket af sygesikringen, når lægen har udskrevet en recept på ernæringsprodukterne. Enkelte drikke er ikke omfattet af tilskudsordningen. Tal med personalet om valg af præfabrikerede drikke, da du kan få udleveret smagsprøver, en liste med forskellige smagsvarianter samt en recept fra afdelingen. Apoteket har ikke alle smagsvarianterne på lager, men kan skaffe dem hjem

7 Opskrifter PÅ ENERGI- OG PROTEINRIGE DRIKKE ANDERLEDES JORDBÆRDRIK [4 dl] 2 dl friske/frosne jordbær eller 1 dl jordbærsyltetøj 1 dl appelsinsaft 2 spsk sukker 1 spsk æblejuice 3 /4 dl jordbæryoghurt Alle ingredienser kommes i en blender eller piskes sammen med blenderstav eller håndmixer. Kan serveres med friske eller henkogte bær. Bør serveres afkølet. [pr. 2 dl: 600 eller 1000 kj, 2 g protein] BANANMÆLK [3,6 dl] 3 dl sødmælk 1 banan 2 spsk vanilleis 2 tsk sukker Alle ingredienserne piskes kraftigt med håndmixer eller blenderstav. Serveres straks. [pr. 2 dl: 850 Kj, 7 g protein] SYGEHUSETS PROTEINDRIK X-1 [3 dl] 2 pasteuriserede æggeblommer 1 spsk sukker 3 /4 dl appelsinjuice 1 dl kærnemælk 1 dl ymer Æg og sukker piskes hvidt og skummende. Juice, kærnemælk og ymer tilsættes. [pr. 2 dl: 850 Kj, 10 g protein] FRISK FRUGT MED PROTEINER [3 1 / 2 dl] 1 dl friske eller frosne bær 1 dl kærnemælk 1 dl ymer 3 /4 dl piskefløde 1 spsk sukker 2 spsk kvark/fromage frais Mos eller blend bærrene. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend eller pisk kraftigt. Frugtsaft (ca. 1 1 / 2 dl) kan anvendes i stedet for bær. Serveres straks. [pr. 2 dl: 1000 Kj, 7,5 g protein] MOKKADRIK [2 1 / 2 dl] 2 spsk kvark/fromage frais 1 tsk pulverkaffe 1 dl cacaomælk 1 dl sødmælk 1 spsk sukker Kvark/fromage frais, sukker og pulverkaffe piskes til det hele er opløst. Herefter tilsættes mælken. Variation: Tilsæt vanilleis. [pr. 2 dl: 800 Kj, 10 g protein] PROTEINBOMBE [2 dl] 6 spsk hytteost 1 bæger frugtyoghurt efter smag Hytteost og yoghurt røres sammen. Henkogt frugt, frisk frugt eller hakkede nødder kan tilsættes efter ønske. [pr. 2 dl: 1000 Kj, 10 g protein] SVESKEDRIK [2 1 / 2 dl] 1 dl sveskesaft 1 dl sødmælk 5 spsk flødeis Alle ingredienser piskes kraftigt eller blendes sammen. [pr. 2 dl: 775 Kj, 4,5 g protein] 12 13

8 Opskrifter PÅ SNACKS Kombinationen af nødder, tørrede frugter og kerner er meget velsmagende og giver et stort tilskud af energi og protein. Snacks kan stå fremme, anrettet indbydende i en pæn skål, hvor de kan holde sig frisk dagen igennem. Her gives 4 nemme opskrifter på snacks, der blandes sammen i en skål: 50 g hakkede mandler 100 g tørrede abrikoser og/eller hakkede dadler 1 spsk solsikkekerner 50 g hasselnødder 100 g rosiner 2 spsk pinjekerner 50 g valnødder 100 g dadler, udstenes og hakkes 2 spsk græskarkerner 50 g hakkede mandler 100 g tørrede bananskiver 1 spsk solsikkekerner Opskrifterne er taget fra bogen; Kræft, kost og energi, skrevet af diætist Lene Allingstrup. 14

9 kost ved kræftsygdom Grafisk design: Kommunikationsafdelingen Århus Sygehus 1/2000 rev. 9/04 Tryk: DeFacto Tyrksagen kan genbruges