30 næringsstoffer der sænker kolesterolspejl medicin overflødig

Transkript

1 30 næringsstoffer der sænker kolesterolspejl medicin overflødig Man skal så vidt muligt sørge for, at ens kolesterolspejl ikke kommer over 240 mg/dl for at begrænse risikoen for hjertesygdomme. Ligeledes bør det ikke komme under 160 mg/dl for at undgå brystkræft, leverkræft, lungesygdomme og depressioner. Følgende næringssubstanser får det "gode" HDL-kolesterol til at stige eller sænker det "dårlige" LDL-kolesterol: Niacin Vitamin C Fiskeolie Calcium Krom Guarbønner Coenzym Q 10 Klid Olivenolie Pektin Avocados Loppefrøskaller Hvidløg Vitamin A Phosphatidylcholin Salt Pantheno Aktivt kul Ingefær Boragoolie DHEA Lecithin Plantesterol Risklidolie Magnesium Bukkehornsfrø Macadamianødder Carrageen Vitamin B6 Rørsukkervoks Kolesterol: 12 måder at sænke det på - naturligt! Yoghurt, flerumættede olier, friske grønsager og regelmæssig motion er blot nogle få eksempler på, hvordan du kan holde dit kolesteroltal i skak - og de virker! Vores sundhedsmyndigheders velkendte imødekommenhed, når det gælder udbuddet af sukker, animalsk fedt, kød og snaps, vidner om, at landbrugets omsætning er mere vigtig end folkesundheden. Og lægemiddelindustrien jubler over, at flere og flere er blevet medicinmodne til at tage bivirkningsrisikable kolesterolsænkende statiner, fordi et højt kolesteroltal er blevet sat i forbindelse med en lang række sygdomme - fra hjertesygdom og slagtilfælde til stivnede arterier (åreforkalkning) og forhøjet blodtryk. Man mener endog, at sygdomme i galdeblæren har forbindelse til for meget kolesterol i blodet. Nogle af de måder, man kan sænke sit kolesterolforbrug på, er ganske indlysende og særdeles velkendte. F.eks. ved de fleste, at det ikke er nogen god idé at sætte 12 æg til livs på én gang. Men der er mindst et dusin andre måder, som ikke er helt så indlysende og velkendte - og ingen af dem kræver, at du fornægter de ting, du godt kan lide. Start med at styre indkøbsvognen i retning af frugt- og grøntafdelingen. Der finder du en lang række velsmagende fristelser, som hellere end gerne vil kæmpe på din side mod kolesterolet. Og først og fremmest må du absolut ikke gå uden om auberginerne, for denne alsidige grønsag bør stå meget højt på din liste - den er i hvert fald øverst her. 1. Aubergine Når du spiser aubergine, reducerer du den mængde kolesterol, der optages fra fedtholdige fødevarer. Det fandt en østrigsk forsker, G.H.A. Mitschek, fra universitetet i Graz, ud af, da han gav en meget kolesterolrig kost til en gruppe laboratoriedyr. Hvis dyrene fik aubergine sammen med den kolesterolholdige mad, var de i udstrakt grad beskyttet mod aflejring af fedt (plak) i blodkarrene. Der sker det, at auberginen i tarmen nedbrydes til mindre enheder, som binder sig til det overskydende kolesterol og transporterer det ud af fordøjelsessystemet. Dr. Mitschek bemærkede desuden, at auberginer fungerer bedst som "kolesterolmagneter", hvis de spises samtidig med det fedtholdige måltid - ikke før eller efter. 2. Hvidløg Et stykke franskbrød eller et rundstykke med smør er en god, gammel dansk tradition. Det er også en rigtig god måde at få kolesteroltallet til at gå i vejret på. Med mindre det altså er hvidløgsbrød, du spiser.

2 Et indisk forskerteam, som undersøgte 10 unge, sunde frivillige forsøgsdeltagere, fandt ud af, at hos dem, der spiste hvidløg sammen med et fedtholdigt måltid med brød og smør, steg blodets indhold af kolesterol ikke. De, der kun spiste brød og smør uden hvidløg, oplevede en stigning på hele 20% i kolesteroltallet. En anden gruppe indiske forskere påviste, at hvidløg var i stand til at forebygge åreforkalkning i kranspulsårerne hos kaniner, som fik et meget kolesterolrigt måltid. Kaninernes kolesteroltal steg ganske vist, men stigningen skete primært i det "gode" HDLkolesterol - som man faktisk har fundet ud af "kan medvirke til at beskytte mod åreforkalkning", bemærker forskerne. Andre inden for den videnskabelige verden er enige i, at det at sænke det samlede kolesteroltal ikke er det primære - det drejer sig først og fremmest om at ændre forholdet mellem det skadelige LDL-kolesterol og det gavnlige HDL-kolesterol. Det er kun LDL-tallet, du skal være på vagt overfor. En anden god måde at sænke kolesteroltallet på er ved at spise bønner. 3. Bønner Spiser man bønner, er der ikke plads til dårligt kolesterol. Det var det resultat, forskere ved Veterans Administration Medical Center og University of Kentucky i Lexington fandt frem til i en undersøgelse omfattende otte mænd, der alle led af for højt kolesterolindhold i blodet. Efter at have spist en varieret kost i en uge fik mændene en kost, som omfattede 115 g bønner pr. dag. Efter tre ugers forløb var deres kolesteroltal faldet med i gennemsnit 20%. Det mest bemærkelsesværdige var, at LDL-tallet var faldet med 24%, mens HDL-tallet forblev uændret. Forskerne noterede sig, at "kost omfattende bønner var i stand til selektivt at reducere mængden af atherogenisk (åreforkalkningsfremmende) LDL-kolesterol, mens mængden af anti-atherogenisk (åreforkalkningsforebyggende) HDL-kolesterol forblev uændret". De bønner, der blev anvendt i ovennævnte forsøg, var almindelige, amerikanske bønnesorter, f.eks. pintobønner, navy-bønner og kidney-bønner. Men der er endnu et medlem af bønnefamilien, som har sine helt egne, kolesterolhæmmende egenskaber - og det er sojabønnen. 4. Sojabønner og vegetabilsk protein Nu til dags kan i de fleste supermarkeder købe de proteinrige, sojabaserede fødevarer, som længe har været en af grundpillerne i det orientalske og det vegetariske køkken. Somme tider kaldes det tofu, somme tider kvark, men uanset navnet er det rigtigt godt at putte i salatskålen eller den sammenkogte ret. Og fordi det er ligeså næringsrigt, som det er alsidigt, er det rigtigt godt at lægge ned i indkøbsvognen. I et hollandsk forsøg har forskere fundet frem til, at kaniner, som fik sojaprotein, var langt mindre tilbøjelige til at udvikle åreforkalkning sammenlignet med kaniner, som fik animalsk protein. Og ikke nok med det - de kunne også iagttage, at de kaniner, som blev sat på en kost bestående udelukkende af protein fra soja efter at være startet med en kost, der indeholdt store mængder animalsk protein, havde et drastisk fald i blodets indhold af kolesterol - og dette gunstige fald var tydeligt allerede efter blot én dag. Efter en periode på 35 dage havde de kaniner, som var skiftet til en sojaproteinkost, samme lave kolesteroltal som de kaniner, der havde fået sojaproteinkosten hele vejen gennem forsøget. Modsat fandt man, at hvis kaninerne skiftede fra sojaproteinkost til en kost, der indeholdt store mængder animalsk protein, steg blodets indhold af kolesterol markant. Også denne virkning var tydelig efter blot én dag. Andre forskere er kommet til de samme resultater med mennesker - specielt vegetarer, som oplevede en statistisk signifikant stigning i det samlede kolesteroltal efter at have spist oksekød i fire uger. En anden gruppe forskere har påvist, at personer, der lever strengt vegetarisk, synes at have både et lavere samlet kolesteroltal og et lavere indhold af LDLkolesterol i forhold til kødspisere og lakto-ovo-vegetarer, som får deres protein fra andre animalske kilder end kød, f.eks. mælk og æg.

3 5. Fibre Der skal også stå valsede havregryn på din indkøbsliste. En undersøgelse foretaget i England har vist, at hos mænd, der spiser valsede havregryn til morgenmad og som ingrediens i bagværk i løbet af dagen, faldt kolesteroltallet med i gennemsnit 8% i løbet af kun tre uger. De mænd, der deltog i undersøgelsen, spiste godt og vel 125 gram havregryn om dagen. I en anden undersøgelse faldt kolesteroltallet med 11% hos 21 mænd, som fik lidt mere valset havregryn - nemlig 140 gram om dagen. En af de mange gode ting, fibre gør for kroppen, er at fremskynde passagen af affaldsstoffer fra fødevarerne gennem tyndtarmen. Og det sikrer, at kroppen optager mindre kolesterol fra maden. Det er de resultater, som en gruppe italienske forskere har rapporteret efter at have studeret virkningen af et kolesterolrigt måltid på 33 frivillige. Typisk var måltidet syv timer om at passere gennem tyndtarmen, og den gennemsnitlige mængde kolesterol, der blev optaget i kroppen var 43%. Men da syv af de frivillige fik et stof, der skar gennemløbstiden i tyndtarmen ned til 4½ time, faldt kolesteroloptaget til 27%. En speciel form for fiber har vist sig at være specielt effektiv, når det gælder om a nedsætte gennemløbstiden. Den hedder pektin, og den findes i mange former for friske frugter og grønsager - specielt æbler. 6. Æbler og pektin Adskillige forskere har beskrevet den reducerende indvirkning, det daglige æble har på kolesteroltallet. Et eksempel er en undersøgelse foretaget af Mei Ling W. Chang, Ph.D., fra det amerikanske landbrugsministeriums Human Nutrition Research Center i Beltsville i Maryland. Denne undersøgelse viste, at pektin er med til at reducere mængden af kolesterol i blodet ved at nedsætte fordøjelsen af kolesterolholdige, fedtrige fødevarer. Men det er ikke det eneste Pektin anvendes ofte til fremstilling af marmelade og syltetøj, fordi det er i stand til at få andre stoffer til at gelere. Dr. Chang mener, at denne egenskab også kan være med til at omdanne kolesterol til en form, som ikke er helt så letoptagelig for kroppen. Madolierne er vigtige 7. Flerumættede olier og policosanol fra rørsukkervoks I en undersøgelse foretaget af forskere ved University of Minnesota i Minneapolis fik 24 raske frivillige en kost indeholdende store mængder kolesterol. Men så snart der blev tilføjet flerumættede olier til kosten, kunne man måle en betydelig reduktion i forsøgsdeltagernes kolesteroltal - både det samlede kolesteroltal og LDL-kolesteroltallet, mens indholdet af det gode HDL-kolesterol forblev uændret højt. Af de olier, man undersøgte, lå ikke-hydrogeneret sojaolie og majsolie øverst på listen, skarpt fulgt af let hydrogeneret sojaolie. I andre undersøgelser har solsikkeolie vist sig at have en lignende kolesterolsænkende virkning. Blandinger af soja- og solsikkeolie er også gode til at sænke kolesteroltallet. Du synes måske ikke, at det er noget nyt, at flerumættede olier er bedre end smør, hvis man tænker på sit kolesteroltal, når man laver mad. Men når du nu fortsætter med indkøbsvognen hen mod mælkekøleren, så gør dig klar til en overraskelse. Den dårlige nyhed er skummetmælk, men der er også gode nyheder. Når du nu er i gang med at skrive din indkøbsliste om, så skal du lige huske at tilføje yoghurt. Policosanol Complex: Egenskaber. Octacosanol indeholder en naturligt forekommende voksagtig alkohol, som udvindes af voksen fra sukkerrør. Policosanol OCTA-15 (OCTA-15) indeholder mindst 15% 1-octacosanol. Octacosanol er den mest velkendte af de alifatiske alkoholder i policosanol-familien. Det er et 28-kulstof alifaktisk alkohol. Policosanol kan være med til at sænke et højt kolesteroltal - New Hope Natural Media, 6. juni 2002: "I et forsøg, der strakte sig over seks måneder, hvor deltagerne hver dag fik 10 mg policosanol, faldt det samlede kolesteroltal med 16% og af LDL-kolesteroltallet med 24%, mens HDL-tallet steg med 29%. Adskillige andre undersøgelser har sammenlignet policosanol med nogle af de traditionelle medicinske præparater, som anvendes til nedsættelse af

4 kolesteroltallet. Resultatet viser, at 5-20 mg policosanol pr. dag er mere effektivt end lovastatin, pravastatin og simvastatin - og samtidig rapporteres der om færre bivirkninger. Enkelte receptpligtige præparater til sænkelse af kolesteroltallet kan i sjældne tilfælde give lever- og muskelproblemer, mens ingen af de personer, der tog policosanol, oplevede alvorlige bivirkninger." 8. Yoghurt I undersøgelse foretaget af forskere ved University of Wisconsin i Madison fandt man frem til, at skummetmælk faktisk øger blodets indhold af kolesterol ganske let. Forsøget omfattede ni frivillige, som drak ca. 2,5 dl om dagen. Det er ganske givet en dårlig nyhed for alle dem, som er gået over til skummetmælk i et forsøg på at sænke deres kolesteroltal. Men yoghurt er en helt anden historie. Én forsker hævder, at de specielle bakterier, som anvendes til at gære yoghurten, også producerer et stof, som blokerer for kolesterolproduktionen i leveren. Man har nemlig fundet ud af, at man ved at spise yoghurt også er i stand til at reducere mængden af kolesterol i blodet. 9. Krom Man har fundet ud af, at man ved at give kromtilskud til kaniner, der fik en kost med tilsat kolesterol, er i stand til at sænke kolesteroltallet. Desuden har man påvist et fald på 50% i mængden af plak i kranspulsårerne hos de kaniner, der blev behandlet med krom. I deres rapport over et klinisk forsøg på mennesker skriver forskerne, at mængden af det gunstige HDL-kolesterol rent faktisk steg hos de frivillige, som tog kromholdigt ølgær i en periode på seks uger. 10. C- og E-vitamin I et banebrydende, indisk forsøg med 40 personer, der led af sygdomme i kranspulsårerne, har forskere fundet ud af, at hos de personer, som samtidig med kosten fik et tilskud på 2 gram C- vitamin, faldt blodets indhold af kolesterol med i gennemsnit 12%. Forskerne konkluderede, at "C-vitamin afgjort har en kolesterolsænkende virkning". En anden undersøgelse foretaget af et britisk forskerteam har vist, at C-vitamin også er med til at bekæmpe kolesterol på en anden måde - nemlig ved at øge mængden af det gode HDLkolesterol. De opdagede, at mange patienter med sygdomme i kranspulsårerne har et lavt indhold i blodet af både C-vitamin og HDL-kolesterol. Ved at give patienterne 1 gram C-vitamin dagligt kunne de øge blodets indhold af både C-vitamin og HDL-kolesterol. E-vitamin har samme indvirkning på HDL-kolesteroltallet. Forskere i Wisconsin har fundet frem til, at et tilskud på 800 I.E. E-vitamin er i stand til at forøge HDL-tallet betragteligt (i omtalte undersøgelse hos 43 forsøgspersoner). Og ikke nok med det: De personer, som havde mest brug for det, var også dem, der fik det største udbytte - nemlig dem med det laveste HDL-kolesteroltal ved forsøgets start. 11. Motion Da forskerne i det føromtalte forsøg med E-vitamin udvalgte forsøgspersoner, bemærkede de, at én gruppe mænd havde et "ualmindeligt højt" HDL-kolesteroltal, inden de begyndte på E- vitaminkuren. Alle disse mænd viste sig at være joggere og/eller langdistanceløbere. Tilsvarende har andre forsøg vist, at regelmæssig motion er med til at holde kolesteroltallet på et sundt niveau. Men du behøver ikke løbe eller jogge. Selv moderat motion - f.eks. en rask gåtur - synes at have en gavnlig indflydelse på kolesteroltallet. 12. Det rigtige åndedræt Det rigtige åndedræt betyder ikke blot, at du skal trække vejret dybt og regelmæssigt, selvom man tidligere har sat det regelmæssige åndedræt, man finder ved meditation, i forbindelse med en sænkelse af kolesteroltallet. Det rigtige åndedræt betyder også, at du skal sikre dig, at

5 den luft, du indånder, er så ren, som den nu kan blive og det kan du f.eks. gøre noget for ved ikke at forurene den med tobaksrøg. Et svensk forskerteam har fremlagt resultater, der viser, at rygere har et lavere indhold af HDL-kolesterol i blodet. Men når en gruppe vanerygere opgav rygningen vane som led i et forsøg, kunne man konstatere en "hurtig og udtalt forøgelse af HDL-koncentrationen. Fra en forholdsvis lav værdi steg HDL-tallet med 29% inden for to uger, og tallet forblev på dette niveau i resten af forsøgsperioden". Så gør dig endnu mere kolesterol-kampklar og streg cigaretterne på indkøbslisten - og kør så hen og fyld vognen med kolesterol-venlige varer. Når du vælger frisk frugt og grønt, flerumættede olie og andre sunde ting, så er du allerede godt på vej! Referencer: Experimentelle Pathologie, bind 10, 1975 Indian Journal of Nutrition and Dietetics, bind 13, nr. 1 Atherosclerosis, bind 26, nr. 3 American Chemical Society Abstracts of Papers, 1982 British Journal of Nutrition, marts 1982 Artherosclerosis, september/oktober 1981 American Journal of Clinical Nutrition, oktober, 1981 New England Journal of Medicine, 8. juli 1982 American Journal of Clinical Nutrition, april 1982 Nutrition Research, bind 1, nr. 5 Atherosclerosis, februar 1982 Atherosclerosis, bind 35, nr. 2 Journal of Human Nutrition, bind 35, nr. 1 American Journal of Clinical Pathology, marts 1982 American Journal of Clinical Nutrition, september 1979 British Medical Journal, 22 maj 1982 Health News 2005 Kolesterol - når det livsvigtige stof bliver din dødsfjende Hjerte-/karsygdomme er den hyppigste dødsårsag i Europa - og sådan har det været i de sidste årtier. Alene i Tyskland dør der hvert år mere end mennesker af hjerteinfarkt og følgerne af åreforkalkning. Og det er ikke længere kun midaldrende mænd, men i stigende grad også kvinder over fyrre, der rammes. Ud over rygning, forhøjet blodtryk, stress, for lidt motion og sukkersyge er et højt kolesteroltal årsagen til, at åreforkalkning med dens fatale følger opstår. De fedtholdige bestanddele i vores kost, de såkaldte triglycerider, og frem for alt kolesterol aflejres på indersiden af blodkarvæggene, indsnævrer årerne og lukker af for blodstrømmen. Men samtidig er kolesterol et af de vigtigste stoffer i menneskets krop. Det er både et forstadie til talrige biologisk vigtige hormoner og - sammen med fedtstoffer og fedtstoflignende stoffer - byggesten for cellemembranerne. Kolesterolstofskiftet er utroligt kompliceret. Kroppen optager ikke kun fedtstoffet fra kosten og udskiller det igen. Den danner også selv kolesterol og genbruger det. Hver dag får vi ca. 500 mg fra kosten, mens ca. 1 g dannes i leveren, som på en måde regulerer kolesterolstofskiftet, fordi den bestemmer, hvor meget kolesterol der flyder rundt i blodet. Det er specielt én form for kolesterol, der er farligt: Det såkaldt dårlige kolesterol. Low-Density lipoprotein (LDL-kolesterol) fremmer forkalkningen i årerne. Derimod har det "gode" HDLkolesterol (High-Density Lipoprotein) en beskyttende virkning. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at ved forstyrrelser i optagelsen af LDL gennem leveren bliver kroppens egenproduktion af kolesterol forhøjet, så der hele tiden cirkulerer mere og mere kolesterol i blodet, indtil det aflejres i karvæggene. Hvor højt er så et "sundt" kolesteroltal? På en konference om stofskifteforstyrrelser i Berlin omtalte professor Dr. Med. Heiner Greten, som er hjerte-/karekspert ved universitetsklinikken i Hamburg-Eppendorf de nyeste officielle retningslinier: Man anbefaler et kolesteroltal for

6 voksne indtil 30 år på op til 180 mg/dl (mg kolesterol pr. deciliter blodplasma). For personer over 30 år er tallet 200 mg/dl. Derudover bør du følge disse regler: Få tjekket dit kolesteroltal hvert 5. år, hvis du er fyldt 30 år. Hvis dit kolesteroltal er for højt, så spis mindre fedt! Kun i de tilfælde, hvor det ikke hjælper, kan din læge ordinere kolesterolsænkende medicin. Din kost skal bestå af 50-60% kulhydrater, 10-30% protein og max. 30% fedt. Du bør ikke spise mere end 200 mg kolesterol pr. dag (denne mængde findes i blot ét hønseæg). Undgå at spise fedt kød. Spis mere fisk, og brug vegetabilsk fedt til madlavningen. Dyrk motion - det nedbryder kolesterol. Tag flaxoliekapsler eller hvidløgs- og lecithinpræparater for at forebygge åreforkalkning. Kolesterol - sænk dit kolesteroltal på en naturlig måde! Det er faktisk ganske enkelt at holde dit hjerte sundt og rask. Du skal blot spise mindre fedt, motionere noget mere og så drikke et moderat kvantum alkohol. Et af de mest vedholdende budskaber fra lægeverdenen i løbet af de sidste årtier har været, at det er vigtigt at kontrollere sit kolesteroltal. Kolesterol kan tilstoppe dine blodkar og dermed øge risikoen for f.eks. hjerte-/karsygdomme og slagtilfælde. De syntetiske lægemidler, der findes på markedet, kan ganske vist sagtens sænke kolesteroltallet, men de har bivirkninger, og flere og flere forbrugere leder efter en mere naturlig løsning på problemet. Desuden skal man lige være opmærksom på, at selvom kolesterol i blodet kan være en sundhedsrisiko, så er det ikke kun af det onde. Den form for kolesterol, der kaldes HDL, er kendt for rent faktisk at kunne nedsætte risikoen for hjerteproblemer. Flere og flere undersøgelser tyder på, at en naturlig indfaldsvinkel kan være særdeles effektiv, når det drejer sig om at reducere det samlede kolesteroltal - og samtidig øge mængden af HDL-kolesterol. Denne artikel beskriver, hvordan du gør. Hvad er kolesterol? Kolesterol er et voksagtigt, fedtlignende stof, som spiller flere forskellige roller i kroppen: Stoffet er en naturlig del af alle kroppens celler og en vigtig ingrediens i vores galde og i flere af de vigtigste hormoner. Kolesterolet transporteres rundt i kroppen med blodstrømmen. Eftersom det er et fedtstof, kan det som sådan ikke opløses i blodet. For at komme ud over dette problem "pakker" kroppen kolesterolet ind i protein, så man får det, der kaldes lipoproteiner. Der findes to grundlæggende typer lipoprotein: LDL (low density lipoprotein) og HDL (high density lipoprotein). LDL er den type, der aflejrer kolesterol på indersiden af blodkarrenes vægge, og det kaldes derfor ofte for "dårligt" kolesterol. HDL synes derimod at have den modsatte effekt - nemlig at fjerne LDL fra blodstrømmen. Undersøgelser viser, at store mængder HDL i blodet har en direkte sammenhæng med en reduceret risiko for udvikling af hjertesygdom. Derfor kaldes HDL meget ofte for "godt" kolesterol. Sådan sænker du kolesteroltallet Én metode til at reducere kolesterolets indvirkning på kroppens funktioner er at sænke LDLkolesteroltallet. Traditionelt siger man, at man i den forbindelse bør undgå fødevarer, som har et højt indhold af mættede fedtsyrer, f.eks. rødt kød, mælkeprodukter og æg. Dette kan bevisligt være med til at sænke kolesteroltallet (dog viser andre undersøgelser, at æg (selv to æg pr. dag) ikke synes at øge kolesteroltallet. Desuden glemmer man tit, at det meste af den kolesterol, der findes i blodet, ikke kommer direkte fra kosten, men produceres i leveren. Visse fødevarer stimulerer udskillelsen af insulin, hvilket igen øger kolesterolproduktionen i leveren. De fødevarer, der har denne virkning, og som man bør undgå store mængder af, er sukker og raffinerede kulhydrater som f.eks. hvidt brød, hvide ris, pasta, kiks og kager. Hvor nogle fødevarer synes at øge kolesteroltallet, så kan andre være med til at sænke det. Man har fundet frem til en lang række fødevarer, som har denne virkning, f.eks. sojaprodukter (f.eks. tofu), havre, hvidløg, løg, grapefrugt, æbler, nødder (specielt valnødder), yoghurt og alfalfa. Kigger man på kosttilskud, er to af de bedste næringsstoffer til at reduce kolesteroltallet krom og niacin (B3-vitamin). Generelt vil jeg anbefale, at man tager mikrogram krom pr. dag sammen med 100 mg niacin.

7 Kolesterol og kosttilskud Det er ganske vist ønskværdigt at sænke kolesteroltallet som sådan, men det er faktisk også muligt at reducere den virkning, kolesterolet har i kroppen uden egentlig at reducere selve kolesterolmængden. Forsøg med dyr viser tydeligt, at det ikke er kolesterolet i sig selv, der er et problem. Det er først, når kolesterolet bliver beskadiget ved den proces, der kaldes oxidering (iltning), at det har en tendens til at sætte sig på blodkarrenes indersider. Beskytter man derfor kolesterolet mod iltning, er det muligt at nedsætte risikoen for hjertesygdomme og slagtilfælde. Et af de næringsstoffer, der har vist sig at have denne beskyttende virkning, er E- vitamin. Selvom forskningsresultaterne til en vis grad peger i forskellige retninger, så tyder flere undersøgelser på, at E-vitamin kan være særdeles effektivt til at forebygge og behandle hjertesygdomme. Jeg anbefaler I. E. naturligt E-vitamin (d-alfa-tocoferol) pr. dag. Kolesterol i køkkenet En anden måde at forbedre det samlede kolesteroltal på er ved at øge indholdet af HDLkolesterol i maden. Undersøgelser viser, at fiskeolie, olivenolie og hvidløg alle har denne effekt. Dette kan muligvis være en del af forklaringen på, at man i Middelhavsegnene har en relativt lav forekomst af hjertesygdomme. Spiser du mange fede fisk (laks, ørred, tun, makrel og sild) og meget ekstra jomfruolivenolie og rå hvidløg, kan du med tiden øge dit HDLkolesteroltal. En anden "fødevare", som det kan betale sig at se på i denne forbindelse, er alkohol. Adskillige undersøgelser viser, at alkohol kan øge HDL-kolesteroltallet. Men hvis man drikker for meget, øger man risikoen for at få f.eks. forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og leversygdomme. Det optimale kvantum alkohol ligger formentlig på ca. én genstand pr. dag (hvilket svarer ca. til en almindelig øl, to cl. spiritus eller et glas vin). En anden drikkevare, som kan være nyttig at overveje, hvis man ønsker at hæve sit HDL-kolesteroltal, er grøn te. En japansk undersøgelse, som blev offentliggjort i 1995, viste, at mænd, der drikker grøn te, havde et højt HDL-kolesteroltal og et tilsvarende lavt LDL-kolesteroltal. Få hjertet til at arbejde! Der er masser af forskningsresultater, der viser en sammenhæng mellem motion og øget HDLkolesteroltal. En undersøgelse af en gruppe kvinder viste, at en løbetur kan have denne virkning - dog mest hos de kvinder, der fra starten af undersøgelsen havde et lavt LDLkolesteroltal. Desuden viste samme undersøgelse, at jo mere motion deltagerne fik, jo mere steg HDL-kolesteroltallet. Kvinder, der løb 50 km eller mere om ugen, havde en 29% lavere risiko for hjertesygdom sammenlignet med kvinder, der løb mindre end 15 km pr. uge. Endelig kan kosttilskud være et godt supplement til de livsstilsændringer, som har til formål at hæve HDL-kolesteroltallet. Fiskeolier og hvidløgsprodukter kan bevisligt fremme HDLforekomsten i blodet og kan derfor være en god ide. Et andet naturligt - og meget udforsket - stof er niacin. En undersøgelse, som blev offentliggjort sidste år i Journal of the American College of Cardiology, har fundet frem til, at mg niacin pr. dag (fordelt over tre omgange) kunne øge HDL-kolesteroltallet med 35%. Men det skal bemærkes, at store doser niacin kan føre til ubehagelig rødmen og kan sætte leveren på overarbejde. Derfor bør denne behandling kun foregå efter lægens anvisninger. 10 trin til et sundt hjerte: 1. Spis en kost, der er rig på fede fisk, nødder, kerner og avocado - så kan du øge dit HDL-kolesteroltal (det "gode" kolesterol). 2. Dyrk motion regelmæssigt - jo mere du træner, jo mere kan du sænke dit samlede kolesteroltal. 3. Tag tilskud af krom og niacin for at reducere det samlede kolesteroltal. 4. Spis mindre mættet fedt - og færre fede fødevarer i det hele taget. 5. Skær ned på specielt rød kødt og ost - og spis æg i moderate mængder. 6. Spis færre raffinerede kulhydrater i form af hvidt brød, hvide ris, pasta lavet på hvedemel, kiks og kager. Disse fødevarer stimulerer udskillelsen af insulin, som får produktionen af kolesterol i leveren til at stige. 7. Spis fødevarer, der sænker LDL-kolesteroltallet, eksempelvis sojaprodukter (f.eks. tofu), havre, hvidløg, løg, grapefrugt, æbler, yoghurt og alfalfa. 8. Tag tilskud af E-vitamin - det reducerer din risiko for at udvikle hjertesygdom.

8 9. Tag tilskud af Perfect Balance- eller Vitaquell hørfrøolie. 10. Drik moderate mængder alkohol - men overskrid ikke de anbefalede mængder. Pektin er en superfiber For meget kolesterol i blodet? Sukkersyge? Hvis det er problemet, er der hjælp at hente i køleskabet: appelsiner, æbler, gulerødder, nødder og bønner indeholder en gummiagtig fiber, der kan kontrollere kolesterol og blodsukker. Pektin er så at sige»limen«, der holder plantecellerne sammen, og den findes i varierende mængder i forskellige frugter og grøntsager. Forskerne har fundet ud af, at pektin er et af de bedste midler, når det gælder om at reducere høje kolesterol-værdier.»så vidt jeg kan se, er pektin den mest effektive fiber til kolesterolsænkelse«, siger den amerikanske forsker Dr. Sheldon Reiser fra Beltsville i Maryland. Dr. Reiser har for nylig afsluttet en undersøgelse af pektin.»der er blevet lavet et stort antal undersøgelser med meget forskellige befolkningsgrupper, og de har bekræftet pektins rolle med hensyn til at reducere kolesterolværdierne«, siger Dr. Reiser.»Overensstemmelsen mellem disse undersøgelser er meget imponerende«. Opsuger kolesterol. Undersøgelser viser, at pektin reducerer værdierne af det skadelige kolesterol (LDL kolesterolet) uden at ændre niveauet af det gode kolesterol (HDL kolesterol). Det er vigtigt, fordi det har vist sig, at høje værdier af LDL kolesterol mangedobler risikoen for at udvikle hjertesygdomme. Pektin virker som en svamp i mave og tarm. Det binder stoffer i fordøjelsesvæskerne fra lever og galdeblære. Nogle af disse stoffer - galdesaltene - dannes ved hjælp af kolesterol. Normalt genoptages galdesaltene i kroppen, når de har været brugt i fordøjelsen. Men når pektin binder sig til galdesaltene, kan disse ikke genoptages, og derfor udskilles de. Det betyder, at kroppen må bruge af sit kolesterolforråd for at danne nye galdesalte. jo oftere den gør det, desto mindre bliver dens beholdning af kolesterol, og desto sundere bliver arterierne. Undersøgelser har vist, at pektin kan absorbere kolesterol op til fire gange sin egen vægt. Pektin synes at virke bedst hos mennesker, som har høje kolesterolværdier, siger Dr. Reiser. Det er særligt effektivt hos mennesker med arvelig disposition for høje kolesterolværdier, idet det kan nedsætte deres blodværdier med ikke mindre end 20 % Hos mennesker med lave eller normale værdier har det en mindre effekt. Hvor meget pektin skal man have for at opnå resultater? Det er individuelt, siger Dr. Reiser. I de fleste undersøgelser havde pektin ikke nogen virkning på kolesterolværdierne, før man kom op på 6-8 gram om dagen. Undersøgelserne viste, at resultaterne blev bedre, når mængden sattes op, selv om de fleste ikke brugte mere end 15 gram daglig.»fidusen er at finde den mindst mulige mængde, der virker i det konkrete tilfælde«, siger Dr. Reiser.»Det kan man gøre ved at få foretaget en blod-kolesteroltest, så tilsætte f eks. 6 gram daglig til kosten i en måned og derpå få foretaget en ny blodtest. Derpå kan man sætte mængden op med 2-4 gram den næste måned og igen få en blodtest. Der er ikke nogen god grund til at overdosere. Når man en gang er kommet til et bestemt niveau i virkning, er der intet der tyder på, at man kan opnå mere ved at spise endnu mere pektin. Men man har konstateret, at selv mængder på gram er uskadelige«.

9 Vitamin C styrker virkningen. Nogle undersøgelser har vist, at når der tilføres ekstra vitamin C til kosten sammen med pektin, så falder kolsterolet endnu mere.»enzymet, der begynder med at omdanne kolesterol til galdesyre, aktiveres af vitamin C«, forklarer Dr. Reiser.»Med vitamin C får man det enzym, som er i stand til at omdanne kolesterol til galdesyre«. Mennesker, som mangler vitamin C, producerer mindre galdesyre. Så tager man pektin, skal man også sørge for at få nok vitamin C. I en undersøgelse fandt man frem til, at 15 gram pektin og 500 mg vitamin C daglig er meget effektivt med hensyn til at reducere kolesterolniveauerne. Også virksomt ved sukkersyge. Pektin kan hjælpe diabetikere med at holde deres blodsukker- og insulinniveauer normale og stabile. Når det spises sammen med et måltid eller i en glucose tolerancetest, reducerer pektin den efterfølgende stigning i blodsukker- og insulinniveauerne. Pektin virker måske ved at bremse optagelsen af sukker igennem mavetarmkanalen.»det skaber en slags barriere på fordøjelseskanalens væg«, siger Dr. Reiser.»Det giver en tykkere membranbarriere«, hvorigennem glucosen skal passere«. Således absorberes sukkeret gradvist gennem et længere stykke af fordøjelseskanalen. I undersøgelser, hvor pektin var effektivt med hensyn til at nedsætte blodsukker- og insulinniveauerne, fik patienterne fra 10 og 14 gram til hvert måltid. Påstande om, at pektin kan hjælpe med til at tabe sig, har ikke kunnet bevises.»for at kunne gøre det, skulle det forårsage en dårlig optagelse af føden, og det er ikke tilfældet«, siger Dr. Reiser. Faktisk ser pektin - i modsætning til andre fibre - ikke ud til at forstyrre optagelsen af vitaminer og mineraler, hvilket gør det sikkert at bruge selv i større mængder. Kan hjælpe ved mavelidelser. Undersøgelser over flere år har vist, at pektin ændrer strukturen i cellelaget i fordøjelseskanalen.»i mikroskopiske tværsnit i fordøjelseskanalens beklædning var de små, fingeragtige udposninger (villi), der giver beklædningen dens fløjlsagtige karakter, højere hos dyr, der fik pektin end hos dyr, der fik den samme kost, men uden pektin«, siger Dr. John Pombeau, professor ved University of Pennsylvania. Undersøgelser har vist, at der er en hurtigere cellevækst her hos dyr, der fodres med pektin. I forsøget på at finde ud af om disse opdagelser har nogen praktisk betydning, undersøgte Dr. Rombeau betændelsestilstande i maven. Han fandt ud af, at rotter med colitis (tyktarmsbetændelse) blev meget hurtigere helbredt, når de fik pektin. Disse rotter udviklede meget større celler. Under en opblusning af colitis er standardbehandlingen, at man holder op med at give patienten mad, i stedet tilfører man næring gennem intervenøse indsprøjtninger.»i stedet for at gøre det forsøger vi at»made«den syge fordøjelseskanal med et specielt brændstof, som den er i stand til at udnytte«, siger Dr. Pombeau. I tyktarmen nedbrydes pektin til såkaldte kort kædede fedtsyrer. Cellerne, der beklæder fordøjelseskanalen, kan bruge disse fedtsyrer direkte som energikilde.»fedtsyrer er en vigtig næringskilde for disse celler, idet de hjælper med til at reproducere, vokse og helbredes«, siger Dr. Rombeua, der i øvrigt mener, at der skal mere forskning til, før man kan opstille anbefalinger. Han ønsker, at der kommer mere forskning i dette»plantecellelim«, og at man i bred forstand vil anvende pektin ved forskellige mavelidelser og dermed reducere omkostningerne til behandlingen af disse lidelser. Men han føler sig overbevist om, at pektin vil komme til at spille en rolle i behandlingen af forskellige mavelidelser.»det er billigt, uskadeligt og kan være af virkelig betydning for mennesker med mavelidelser«, siger han. Forskere som Dr. Reiser mener, at pektin virker bedst sammen med en velafbalanceret kost med masser af frugt, grøntsager, korn og bønner.

10 »Jeg tror ikke, at der er noget at tabe og alt at vinde ved at spise pektin«, siger Dr. Reiser.»Levnedsmidler med pektin er gavnlige, og pektin har vist sig at være effektiv. Når folk begynder at se klinisk forbedring og føler sig bedre, får de incitamentet til at fortsatte et sådant kostprogram«. Resultat Plus: er et unikt fibermiddel, der indeholder Skallin og pektin fra æble og mandarin. Det er i stand til hurtigt at normalisere mave- og tarmfunktionen, også når kosten er lidt rigelig og lidt fed. samtidig er ingredienserne i Resultat Plus kolesterolsænkende og derfor et hensigtsmæssigt middel i forebyggelsen af åreforkalkning og hjerte/karsygdomme. det er også interessant, at nye undersøgelser viser, at pektin er i stand til at bremse kræftcellers vækst hos forsøgsdyr. Jyllands-Posten d ). Resultat Plus forhandles som pulver i dåse med 250 g. Det er neutralt smagende; dosis er 1-3 tsk. morgen og aften. Lecithin holder kolesterol nede Husker De, hvorledes motion kan nedsætte kolesterol? Nuvel, lecithin er et naturstof - som kan fås i form af tilskud - og det kan opnå samme virkning. Disse to ting tilsammen vil derfor være et dobbeltløbet angreb på hjertesygdomme. Lecithin har længe været kendt i denne kamp. Dr. phil. David Kritchevsky, biokemiker og lektor ved Wistar institut for anatomi og biologi i Philadelphia, fortalte os, at lecithin har eksisteret i mindst 30 år i lægelitteraturen som middel mod hjertesygdomme. Dr. Kritchevsky, der er en grundig forsker af lecithinets evner, fortalte: "Vi ved, at lecithin direkte kan formindske ateromatose hos dyr, når det gives som indsprøjtning. Men folk kan ikke gå rundt med injektions-ar på armene; derfor bliver vi ved med at eksperimentere med lecithin givet oralt både hos mennesker og dyr." I løbet af i 1970'erne har undersøgelser i forskellige lande belyst fordelene ved lecithin - især dets evne til at forandre blodets sammensætning af lipoproteiner med høj massefylde, eller HDL (den gode form for kolesterol, der synes at beskytte mod ateromatose) til lipoproteiner med lav tæthedsgrad, eller LDL (den skadelige type, der fremmer sygdommen). Som helhed kan man sige, at jo større mængden af HDL er i forhold til LDL, desto mindre risiko er der for ateromatose og hjerteanfald. Sverige, 1974: fem 50-årige mænd tog 1,7 gram lecithin om dagen i ni uger, samtidig med at de afholdt sig fra spiritus. Deres HDL-niveau steg med gennemsnitligt 30 procent (Nutrition and Metabolism, vol. 17, nr. 6, 1974). Australien, 1977: Tre sunde mennesker og syv patienter med højt kolesterol-niveau tog 20 til 30 gram lecithin om dagen i perioder fra 8 uger til 11 måneder. Hos en af de sunde personer og hos tre af de syv patienter opstod der en betydelig nedgang i kolesterolen. Når lecithinet desuden blev kombineret med klofibrat - et kolesterolsænkende præparat - faldt kolesterol-niveauet yderligere (med gennemsnitligt 21,5 procent). Endelig kunne det konstateres, at dette fald i kolesterol-niveauet "næsten udelukkende skyldtes en reduktion af LDL" (Australian and New Zealand Journal of Medicine, juni, 1977). Italien, 1978: Enogtyve personer med højt kolesterolniveau tog 1,8 gram lecithin om dagen, drak ingen spiritus og nedsatte deres forbrug af mættede fedtstoffer. Kolesterolen hos over 92 procent af disse personer med højt LDL-niveau vendte tilbage til det normale. "De foreliggende resultater," sagde forskerne, "understreger lecithinets terapeutiske værdi hos patienter med for højt kolesterol-niveau" (Current Therapeutic Research, august, 1978). Alt tyder på, at lecithin-undersøgelser fortsat vil bekræfte de gode resultater. Ved Rutgers medicinske fakultet studerer forskerne for eksempel virkningerne af et specielt sammensat lecithin, der udelukkende består af flerumættede stoffer. Tolv personer, der havde for meget kolesterol og led af sygdom i kranspulsårerne, tog 30 gram lecithin om dagen i 16 uger. Selv om lecithinet ikke påvirkede selve kolesterol-niveauet, forøgede det i høj grad HDL-mængden, hvilket fik forskerne til at konkludere, at lecithin kan

11 have en "gunstig virkning" over for ateromatose (American Journal of Clinical Nutrition, april, 1980). Rørsukkervoks reducerer kolesterol En vækstsubstans, et såkaldt plantesterol, kan hjælpe patienter, der allerede er i behandling med statiner, med at sænke deres kolesteroltal yderligere. Det viser en amerikansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet The American Journal of Cardiology. En forskergruppe fulgte 26 patienter, der alle fulgte et særligt diætprogram og var i behandling med statiner. Patienter blev fordelt til behandling med enten en tablet med plantesteroler eller placebo. Efter seks uger havde de, der fik plantesterol, reduceret deres LDLkolesterol med i gennemsnit ni pct., og det totale kolesterol med i gennemsnit seks pct. Jo lavere niveauer af LDL-kolesterol patienterne havde før undersøgelsen, desto større sænkning i LDL opnåede de. Forskerne mener, at plantesteroler kan være et effektivt supplement til patienter, der allerede er i behandling med kolesterolsænkende medicin. Becel har et plantesterol produkt.