Maja Såby. Tillykke! Formand

Transkript

1

2 Der er mange gode grunde til at blive vegetar eller veganer. Vegetarer og veganere lever sundere, forurener mindre og vigtigst af alt -- reducerer dyrs lidelse. Vegetarer og veganere spiser ikke nogen former for dyr. Veganere vælger også at boykotte æg og mælkeprodukter pga. de forhold, dyrene lever under i produktionen. Tillykke! Du er godt i gang med at træffe en af de bedste beslutninger for dig selv, dyrene og vores planet. I dette starter kit findes al den information, du kunne ønske dig om vegetarisme, fra ernæring og filosofi til opskrifter og produkter. Kort sagt alt det, du får brug for at vide, når du starter et spændende nyt kapitel som vegetar. Beretningen om de moderne dyrefabrikker er en ubehagelig historie. Det er historien om, hvordan menneskelig egoisme og grådighed har reduceret dyr til at blive betragtet som maskiner og varer i de store industrilandbrug. Hvordan slutningen på historien skal være, er dog op til dig. I modsætning til mange andre problemer vi som samfund ønsker at løse men ikke ved, hvad vi skal gøre ved, så kan alle være helte for dyrene -- ved ikke at spise dem. Hver dansker spiser i gennemsnit 85 dyr om året. Det betyder, at en enkelt vegetar i løbet af sit liv redder tusinder af køer, grise, kyllinger, fisk og får fra et trøstesløst og lidelsesfuldt liv i dyrefabrikkerne. Maja Såby Formand HvAD, hvorfor og hvordan? Det vi spiser, sender et stærkt signal om vores etik og syn på verden. Ved ikke at købe kød, æg og mejeriprodukter foretager man en stærk manifestation mod dyremishandling og støtter produktionen af dyrevenlig mad. Det budskab, som du hermed sender, hjælper til at skabe et mere humant samfund. Som Martin Luther King sagde: Tiden er altid moden til at gøre det, som er rigtigt. DYRENES ALLIANCES holdning: En resultatbaseret tilgang Som vegetarer er det ligeså vigtigt, hvad vi gør, som hvad vi ikke gør. Derfor forsøger vi at maksimere det gode, som vi kan gøre og ikke bare at undgå en liste af ingredienser. I stedet for at bruge penge på at udskifte et par brugbare lædersko man købte, inden man blev vegetar, vil vi hellere give økonomisk støtte til at sprede vegetarisme fx ved at bruge penge på at trykke hæfter som dette. Ikke bare hvad vi undgår På et tidspunkt vil du måske beslutte dig for at undgå alle animalske produkter. Men ser man godt nok efter, så er der små mængder animalske ingredienser i mange ting. F.eks i cykler (animalske fedtstoffer brugt i vulkanisering af gummidæk) og bøger (fiske- og benmel i lim til indbinding). I sidste ende betyder det at leve med medfølelse ikke at undgå en liste med bestemte ingredienser. Derfor understreger vi altid, at essensen i at være vegetar er at arbejde for at stoppe mishandling af dyr. Alle skridt fra at spise mindre kød til at være veganer er værdifulde. At tale med andre Når en ny vegetar prøver at dele sin viden om dyrs forhold, bliver han eller hun ofte overrasket over, at familie og venner ikke blot viser modvilje over for vegetarisme, men også ofte reagerer med latterliggørelse eller vrede. Men for at ændre verden må vi lade den empati og medfølelse, som vi har for dyr, være stærkere end den smerte og vrede, som vi føler over den måde, de bliver udnyttet på. Medmindre ikke-vegetarer respekterer og beundrer os (i modsætning til at finde os kolde og fordømmende), vil de ikke være særlig interesserede i vegetarisme. I stedet for at forvente at andre skal forandre sig med det samme, så har vi brug for at være forstående og give alle tid til at overveje, hvad der egentlig sker i dyrefabrikker i et tempo, der passer til deres unikke situation. At brænde broer med vrede bekræfter kun det stereotype billede af vegetarer som værende fjendtlige ekstremister.

3 Det betyder ikke, at dyrs lidelser ikke skal tages alvorligt. Det er vigtigt, at man forklarer, hvad man føler. Så længe du viser respekt for andre, så vil dit eksempel på vegetarisme og den viden du deler være et forbillede, der kan inspirere andre til at blive vegetarer. Vi vil gerne opmuntre folk til at læse hæftet Du kan stoppe dyremishandling for at lære om dyrenes situation. Men du behøver ikke at være et omvandrende leksikon og kende alle fakta for at tale med andre om dyrenes forhold. Den mest enkle grund til at være vegetar er måske den vigtigste: jeg ved, at jeg ikke ønsker at lide, og derfor ønsker jeg ikke at forårsage lidelse. Om at være vegetar Det vigtigste redskab, som du har i forsøget på at opnå retfærdighed, er dit positive og oprigtige eksempel. Ser man på langsigtede forandringer i samfundet, er det åbenlyst, at vi alle med vores eksempel, holdning og handling forandrer verden. At leve med medfølelse som vegetar er en bekræftelse på livet, en vej til tilfredsstillelse og glæde. Det er oplagt at tage disse positive sider af vegetarismen til sig og viderebringe dem til andre Tips til nye vegetarer Læg vægt på det positive. Fokuser på alle de nye madretter, som du opdager og ikke de ting, du ikke længere spiser. Mange vegetarer finder en helt ny verden af smag, når de går på opdagelse. (Se side for delikate opskrifter). Giv ikke op! For nogen er det en hurtig beslutning at blive vegetar. For andre er det en proces med mange skridt. Bliv ikke frustreret, hvis du ikke kan tage alle disse skridt på en gang. Alle medfølende og dyrevenlige beslutninger, du træffer, sender et signal til dem omkring dig og til landbruget om, at du ikke støtter dyremishandling. Bliv ved med at spise mere vegetarisk... du gør en forskel. Sammen er sjovere At møde andre dyrevenner, der deler dine holdninger, kan hjælpe med at bekræfte dit valg om at stoppe med at spise dyr. At deltage i arrangementer til støtte for dyr, vegetariske foreningers sociale arrangementer og at tilmelde sig mailinglister og communities på nettet kan være en fantastisk måde at møde andre medfølende vegetarer. Grøn mad skridt for skridt Prøv at spise vegetarisk 3 dage om ugen de første to uger. Erstat et par ingredienser fra dine yndlingsretter for at gøre dem vegetariske. Kan du ikke få nok spaghetti med kødsovs? Overdæng din yndlingspasta med tomatsovs og kom sauterede hvidløg, champignoner og peberfrugter i for et ekstra kick. Elsker du tacos med oksekød? Erstat oksekødet med tekstureret sojaprotein (find mere information på vegetarkontakt.dk) og guacamole i stedet for creme fraiche. Kom hakkede grøntsager samt løg og tomater på og voila! Du har nu en lækker ret, der bare venter på, at du tager den første bid. At lave simple erstatninger i dine yndlingsopskrifter er en nem måde at blive vant til at spise vegetarisk. Prøv nu at lægge to ekstra dage til, så du er vegetar 5 dage om ugen i 2 uger. Køb nogle nye produkter fra en helsekostforretning og bliv kreativ i køkkenet. Hvis du har brug for hjælp til at finde en delikat opskrift, så kig på vores hjemmeside, hvor der er links til opskriftsider med tusinder af gratis opskrifter. Hvis du foretrækker at spise ude, så prøv at besøg din yndlingsrestaurant og bestil en vegetarisk ret eller besøg en dyrevenlig restaurant og prøv noget nyt og spændende. Det har aldrig været nemmere og mere bekvemt at nyde lækker vegetarisk mad. Mange folk der stopper med at spise dyr oplever, at dette giver dem en ny dybde i deres forhold til alle levende væsner, når de ikke længere kun ses som en ressource til mad. Nu har du næsten været vegetar i en hel måned. Tillykke! Ved at slutte din uge med yderligere to vegetariske dage, så har du klaret det! Giv dig selv et klap på skulderen. Du skaber en fantastisk positiv forandring for dyrene og dig selv!

4 mød dit kød Konkurrencen om at producere kød, æg og mejeriprodukter så billigt som muligt har ført til, at landbruget betragter dyr som produkter og salgsvarer. Den globale tendens er, at smålandbrug erstattes af dyrefabrikker -- store lagerhaller, hvor dyr holdes indespærret i trange båse eller overfyldte stalde. FJERKRÆ I Danmark opdrættes stort set alt fjerkræ i dyrefabrikker. Under de trange og stressende forhold hakker hønsene ofte på hinanden. For at undgå hakkeri skæres op til 2/3 af hønsenes næb af med en rødglødende kniv, hvilket kan medføre voldsomme smerter i ugevis. Nogle høns er ikke i stand til at spise efter afnæbningen og sulter ihjel. Dyrene står i deres egen afføring og dampene irriterer deres åndedrætsfunktion. Dette forårsager bl.a. øjeninfektioner og åbne sår. Kyllinger vokser i dag 250% hurtigere end for 40 år siden pga. intensiv avl. Dyrenes skeletter kan ikke følge med, og mange udvikler derfor deforme knogler med smerter og gangbesvær til følge. GRISE Grise i dyrefabrikker lever på cementgulve i overfyldte stalde. Efter at have født fikseres søer i smalle båse, hvor de ikke kan vende sig om. En almindelig gris på 110 kg har kun 0,65m 2 at bevæge sig på. Grise er også avlet til at vokse så hurtigt og til en så enorm størrelse, at mange dårligt kan gå. Griseunger får fjernet tænder og halen klippet. Hangrise kastreres uden bedøvelse. Dyrefabrikkerne er nødt til at gøre det, fordi grisene er så stressede og elendige, at de kæmper og bider hinanden, mens de bliver opdrættet. Grise slagtes efter få måneder, men alligevel er mange allerede syge og holdes kun i live med antibiotika. MALKEKØER En kos naturlige levealder er år, men alligevel slagtes de, når de er 5-6 år gamle, fordi deres mælkeproduktion begynder at falde. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem mælkeprodukter og slagtning af køer. Avl for at øge køers mælkeydelse har resulteret i, at dyrene udvikler mange smertefulde sygdomme, såsom lammelse og yverbetændelse. Mellem hver malkeperiode gøres koen gravid, og kalven tages fra koen kort efter fødslen. Herefter goldes koen. Det vil sige, at man ikke malker koen, selvom den har mælk i sit yver. Agronom Mette Olaf Nielsen forklarer om goldning, at: en højtydende malkeko skal stå med op til 25 kg mælk i yveret, som skal nedbrydes og reabsorberes i kroppen, hvilket må være meget smertefuldt.

5 Landbrugsdyr er i realiteten ikke beskyttet af dyreværnsloven, og de fleste paragraffer omtaler ikke de mest almindelige arbejdsrutiner i landbruget. Dette gælder bl.a. kastration, afskæring af horn, afnæbning og halekupering, som ofte bliver udført uden bedøvelse. I dyrefabrikkerne behøver landmænd ikke at behandle dyrene godt for at tjene penge. Bernhard Rollin, ph.d, forklarer, at det bedre kan betale sig at sætte et større antal fugle i hvert bur, selvom dyrene får det dårligere. Dyrene tager mere på, fordi de ikke har mulighed for at bevæge sig, og det betyder flere penge til landmanden. Samtidig lider dyrene pga. indespærrelsen. I en artikel der anbefaler, at man reducerer pladsen fra 0,75 til 0,5 m2 pr. gris, skev landbrugsbladet National Hog Farmer: At sammenstuve grise betaler sig. Hvis slagterier havde glasvægge, VILLE ALLE VÆRE VEGETARER... Selvom dyrene overlever industrilandbrugene og transporterne, bliver de alle slagtet i sidste ende - uanset om de er opdrættet i dyrefabrikker eller som fritgående dyr. Den hårdhændede behandling under transport og på slagterier skader mange dyr. F.eks. slagtes ca. 22 mio. grise årligt i Danmark, hvoraf ca. 8 mio. får sygdomsbemærkninger på slagteriet. Dyreetisk råd bemærker, at ved bedøvelse af slagtekyllinger og ænder forekommer det jævnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret tilsyneladende ved fuld bevidsthed. Der er betydelig diskussion om, hvorvidt bedøvelse gør fuglene bevidstløse. Det er muligt, at stødet blot er en voldsom smertefuld oplevelse. Danske dyrlægers fagtidskrift beskriver, at bedøvelse af fjerkræ i elektrisk vandbad med efterfølgende automatisk overskæring af dyrenes hals er problematisk... idet nogle af dyrene kan passere forbi uden at være ordentligt stukket, således at de ikke afbløder og dør, men vågner op, inden de nedsænkes i skolde-karret. Således bliver dyr kogt levende. Der skal meget til for, at man vover at springe af en lastbil i fart. Dette valg traf grisen Lily dog, da hun stod på en dyretransport med kurs mod slagteriet. En dyreven, der kørte i en bil bagved, så hvad der skete og besluttede sig for at sikre Lily et godt hjem. Hun kom til dyrehjemmet Farm Sanctuary, og nu daser hun i solen og leger med de andre grise. Mange stopper i landbruget, fordi de ikke kan holde dyrenes forhold ud. Her taler to tidligere arbejdere i landbruget ud: Jeg har været med til at holde et får nede, mens det fik halsen skåret over. Det er en ulovlig slagtemetode, men jeg tror der er mange, som gør det. Men altså bare den oplevelse af at være med til virkelig at holde et dyr nede og mærke det kæmpe imod, og så at man skærer halsen over på det og bare ser det forbløde og dø og skrige -- det har sat sig fast... Jeg blev vegetar få uger efter og kommer aldrig til at spise kød igen. Hvis man har den viden, om hvad der foregår i landbruget, og man fortsætter med at spise kød, så har man ikke forstået hvad det er, der sker. Hvor mange mon ville kunne se en ko eller gris i øjnene og dræbe den bagefter? - Jesper, 22 år Jeg har oplevet en fodermester der påstod, at det ikke gjorde ondt på grisene. Han mente, at en gris hyler op, bare man kigger på den. Jeg har også set en so, der havde jokket på en smågris -- den lille gris havde åbent benbrud, den var kold og bange. Heller ikke her bliver de behandlet humant. Man bliver bedt om at tage dem i bagbenene og derefter svinge dem i gulvet, hvorved man knuser kraniet på dem, og DET foregår alle steder. Dyrene får ikke lov til at være dyr, de fungerer nærmest som en slags fødemaskiner for landmændene. Jeg kan fortælle om mange uhyrligheder fra bare én stald. - Lasse, 24 år

6 FILOSOFI SPECIESISME OG DYRERET Hvad er rettigheder? Som samfund anerkender vi basale menneskerettigheder i forhold til liv og krop. Vi betragter disse rettigheder som umistelige -- det vil sige, at ingen må tage dem fra os. Mennesker tildeles rettigheder over deres liv, fordi de fleste har en stærk vilje mod at dø og bliver bange, når deres liv trues. Mennesker tildeles rettigheder over deres egen krop, fordi de kan føle smerte, hvis deres krop lemlæstes, og frustration, hvis de spærres inde i længere tid. Fordi vi som samfund forstår, hvor forfærdelig den slags lidelse er, prøver vi at beskytte os mod dem, som vil slå ihjel, lemlæste eller indespærre uden at tage hensyn til de fordele, som de kan opnå ved at gøre det. SKAL DYR BESKYTTES? Baseret på almen fysiologi og adfærd kan man roligt sige, at hvirveldyr også oplever frygt, når deres liv trues, smerte, når deres krop lemlæstes og kedsomhed og frustration, når de spærres inde i længere tid. Hvorfor har dyr så ingen rettigheder? I forbindelse med spørgsmålet om man skal tage moralsk hensyn til dyr, skrev filosoffen Jeremy Bentham: Spørgsmålet er ikke, kan de ræsonnere? Heller ikke kan de tale? Men derimod kan de lide? (Fra An Introduction to the Principles of Morals and Legislation, 1789). For dem, der er i stand til at lide, er det graden af lidelse og ikke hvilken art, de tilhører, der burde være gældende. Ligeledes bør det gælde, at hvis et individ ønsker at leve, skal dets liv respekteres. Dyr viser, at de værdsætter deres liv og frihed i deres kamp mod at blive spærret inde og slået ihjel. Det at frarøve dem liv og frihed gør dem fortræd på mange af de samme måder, som et menneske gøres fortræd, når det frarøves livet eller friheden. Eftersom dyr kan føle smerte og har et stærkt ønske om at leve, skulle de så ikke også have basale rettigheder til deres liv og krop? Hvordan kan vi da som individer, der er i stand til at handle moralsk, retfærdiggøre udnyttelse og slagtning af dyr? Speciesisme Speciesisme betyder, at man diskriminerer et individ på baggrund af den art, det tilhører og ikke behandler det efter de egenskaber, det har (såsom evnen til at lide). En speciesist synes ikke, at dyrs lidelse er vigtig alene af den grund, at de er dyr. Ligesom en racist mener, at mennesker af en bestemt race er mindre værd alene pga. deres hudfarve. HVIS DIN HUND SMAGTE SOM GRIS, VILLE DU SÅ SPISE DEN? Der er et skizofrent element i vores forhold til dyr, hvor følsomhed og brutalitet lever side om side. Halvdelen af de danske hunde får julegaver, mens grise, der er langt klogere end hunde, lever miserable liv og dør for at tilfredsstille noget så simpelt som vores smagsløg. Er det rimeligt, at nogle dyr skal lide og dø, bare fordi de ikke er kæledyr? Hvordan kan vi som moralske væsener retfærdiggøre at lade dyr lide, når alternativet er et så simpelt som at vælge vegetariske produkter i supermarkederne? Vil du læse mere om dyreetik? Af litteratur kan anbefales: Meat Market af Eric Marcus Animal Liberation af Peter Singer Unlocking the Cage af Stephen Wise Dominion af Matthew Scully The Case For Animal Rights af Tom Regan SPØRGSMÅL & SVAR Speciesisme er diskrimination, men tankegangen er udbredt. At give rettigheder, afhængigt af hvilken art individer tilhører, er ligeså irrationelt som at basere rettigheder på hudfarve eller køn. Alle disse kategorier, ved vi i dag er genetisk bestemt. Så for at forsvare speciesisme må man kunne svare på følgende spørgsmål: Hvis rettigheder skulle gives på basis af gener, hvorfor skulle grænsen så trækkes ved arter (Homo Sapiens) og ikke ved race (europæer), orden (pattedyr) eller rige (hvirveldyr)? Ligesom gener bestemmer øjenfarve, hudfarve osv., hvilke gener bestemmer så rettigheder? Lider planter ikke også? Selvfølgelig kan planter reagere på stimuli i deres miljø. Men der findes ingen beviser for, at planter føler smerte. Grøntsager besidder hverken perifære nerver, som kan registrere at der bliver skåret i dem, eller et centralnervesystem, som kan opsamle signaler og omsætte dem til en smertefølelse. Hvis vi ikke spiser dyrene, vil de så ikke overbefolke jorden? Vi slår ikke dyr ihjel og spiser dem for at redde dem fra at dø en naturlig død. Vi opdrætter dyrene med det formål at dræbe og spise dem. De vil derfor ikke blive født til et liv med lidelse, når vi holder op med at opdrætte dem. Andre dyr spiser hinanden. Hvorfor må vi ikke spise dyrene? Rovdyr i naturen dræber dyr af nødvendighed. Gjorde de ikke det, ville de ikke overleve. Vi dræber andre dyr som et bevidst valg, selvom vores kroppe på ingen måde behøver kød. Faktisk har mange undersøgelser vist, at en vegetarisk kost er sundere end en kost, som indeholder mange animalske produkter. Er vegetarisme ikke dyrt? Der er intet, der nødvendigvis er dyrere i en vegetarisk livsstil (bønner og ris er billigere end bøf og gris). I mange fattige dele af verden lever befolkningen hovedsagligt vegetarisk, da dette er det billigste.

7 BLIV FRIVILLIG FOR DYRENE Der er mange muligheder for at hjælpe dyrene. Uanset om man informerer folk på gaden ved at dele foldere ud eller man holder foredrag for sin klasse, så er det alt sammen med til at gøre folk mere bevidste om forholdene for dyrene i landbruget. Det betyder at flere vælger vegetarisme enten fuldt ud eller nogle dage om ugen. Dette valg redder mange liv. Der findes tusinder af mennesker, som er villige til at blive vegetarer, men som bare aldrig har fået den information, som vil gøre udslaget. Derfor er det vigtigt at sprede informationen hvor vi kan. Gå på gaden i din by og del foldere ud til folk der shopper. Læg en lille bunke foldere på biblioteker, caféer, Det er fint, at du ER vegetar, men fortæl ikke mig, hvad jeg skal gøre. Forestil dig en person, der sagde, Hvis du ikke vil tæve din hund, så er det fint, men fortæl ikke mig, at jeg ikke skal tæve min. Vi har alle retten til at mene, hvad vi vil -- men ikke til at behandle andre, som vi vil -- særligt når det gælder de som er svagere end os selv. Hvis vi er ansvarlige for at skade andre, så har folk enhver ret til at bede os stoppe. Hvad med frilands og økologiske kødprodukter? En frilandsgris (gylt) skal have 0,75m 2 udendørs areal. Friland er altså ofte ikke så frit endda. Således kommer økologiske slagtekyllinger født i vinterhalvåret typisk aldrig udendørs inden de køres til slagtning, hanekyllinger kasseres stadig i ægproducerende anlæg, hvor de dræbes ved at blive kastet i en stor blender, og frilandsgrise opvokser på betongulv, efter de er 8 uger gamle. De dyr, der opdrættes på kommercielle frilandslandbrug anses stadig som ting og varer, og derfor bliver de udsat for brutal håndtering, dyretransporter og slagtning. Tvivl aldrig på, at en lille gruppe af betænksomme og dedikerede mennesker kan forandre verden. Det er i virkeligheden de eneste, som nogensinde har gjort det. - Margaret Mead i venteværelser, i toget og andre sted hvor folk har tid til at læse. Du kan få tilsendt gratis materialer til uddeling ved at skrive en til: info@dyrenesalliance.dk Har du lyst til at mødes med andre dyrevenner som også kæmper for dyrene, så bliv frivillig i Dyrenes Alliance. Som ny frivillig i Dyrenes Alliance vil din lokalkoordinator sætte dig ind i de forskellige aktiviteter i din lokalafdeling. Sammen finder I ud af hvilke aktiviteter der er noget for dig, alt efter dine Ligesom alle dyr, der udnyttes til kød, mælk og æg, bliver de slagtet efter meget kort tid i forhold til deres normale levealder. HVORFOR SKULLE MENNESKER OFRE DERES BEKVEMMELIGHED FOR ET DYRS SKYLD? Vi hævder, at vi er moralske væsner, der ikke udelukkende handler for at tilfredsstille egoistiske impulser. Vi ønsker ikke at leve i et samfund, hvor mennesker uden begrænsninger gennemtvinger deres ønsker med magt, hvor den stærke kan udnytte de svage, hvis det er belejligt at gøre det. Magt giver ikke ret. interesser og hvor meget energi du vil bruge på sagen. Alle kan blive frivillig i Dyrenes Alliance og det er vigtigt for os, at alle føler sig velkommen i foreningen. DU KAN STOPPE DYREMISHANDLING Dyrenes Alliance Derfor har vi også fokus på at styrke det interne netværk, bl.a. ved at afslutte arrangementer med cafébesøg, hvor man har mulighed for at evaluere og diskutere dagens aktiviteter med de andre frivillige. Aktiviteterne i Dyrenes Alliance spænder bredt. Der er alt fra folderuddelinger og foredrag på skoler til infoboder, udstillinger, konferencer og mange andre kreative arrangementer. Har du nogle specielle ønsker eller evner så snak med din lokalkoordinator om hvad der ellers er af muligheder i Dyrenes Alliance. Bliv aktiv i Dyrenes Alliance ved at sende en SMS til 1204 med teksten: dyreret aktiv. Du kan også sende en til din nærmeste lokalafdeling. Du finder kontaktoplysninger på vores hjemmeside: Elle find os på facebook: facebook.com/dyrenesalliance

8

9

10

11 Vegetarisme på Nettet! Som nystartet vegetar dukker der tit mange nye spørgsmål op og dine venner og familie kommer sikkert også til at spørge dig om ting, du ikke lige har svar på. Frygt ikke - der er et godt svar til ethvert spørgsmål! På siden vegetarkontakt.dk finder du Danmarks største netværk for vegetarer og folk der er nysgerrige omkring den vegetariske livsstil. Forummet tæller flere hundrede aktive brugere som med glæde vil besvare dine spørgsmål og hjælpe dig i gang med din nye vegetariske livsstil. På vegetarkontakt finde du også en stor samling af brugernes egne opskrifter med alt fra veggi-deller til vegetarisk sushi. Men vegetarkontakt er ikke kun på internettet. Der bliver fra forumet arrangeret fællespisninger, fester og andre sociale arrangementer, hvor vegetarer fra hele landet kan mødes. Dette er en enestående mulighed for nye vegetarer til at møde andre ligesindede og blive inspireret til den nye livsstil. Så klik dig ind på vegetarkontakt.dk og bliv en del af det vegetariske netværk. Restauranter Næsten alle restauranter har i dag en eller flere vegetarretter på menukortet. I de større byer finder du også restauranter der specialiserer sig i vegetarisk mad. Selv dem, der ikke har, er som regel glade for at lave en spændende vegetarret til dig. Dyrenes Alliance Klik dig ind på dyrenesalliance.dk og se hvilke spændende aktiviteter de frivillige i Dyrenes Alliance laver for at hjælpe dyrene. Du kan også følge med på facebook, hvor hver lokalafdeling har sin egen facebookgruppe, så du kan blive holdt opdateret med aktiviteter i dit eget lokalområde. Find os på facebook: facebook.com/dyrenesalliance Internetbutikker Madblogs Der findes mange spændende vegetariske produkter som endnu ikke har fundet vej til de danske butikker. Besøg en af de mange internet butikker og oplev et stort udvalg af vegetariske og veganske produkt er. Det er nemt at handle på nettet og du kan få frostvarer sendt i spcielle frostkasser. Nogle steder er fragten gratis ved bestilling over et fastsat beløb. Vi anbefaler: veganwonderland.de veganbasics.com veganic.dk eller netspiren.dk Der findes et hav af spændende madblogs på nettet, hvor man kan finde inspiration og blive klogere på vegetarisme. Følg fx med på Månebarnets blog, hvor Luna fortæller om vegansk livsstil, dyrevelfærd, sundhed, miljø og økologi. Bliv inspireret af hendes mange opskrifter og glæd dig over det smukke billedunivers der følger med. Månebarnet er kåret som Damarks bedste madblogger Besøg bloggen her: ~MÅNEBARNET~ hijaluna.wordpress.com

12 Lækre opskrifter På disse sider finder du inspirerende opskrifter til et vegetarisk eventyr for dine smagsløg. At lave vegetarisk mad er et spørgsmål om vane, og vi giver dig her en forsmag på sundhed og spænding i køkkenet. Her er der altid nye ingredienser at udforske og et arsenal af klassiske retter fra hele verden, som intet andet køkken kan hamle op med. Hvis intet andet er nævnt, er opskrifterne beregnet til 4 pers. pesto med PasTA- SKRUER 300 g nye kartofler (i terninger) 150 g grønne bønner (haricots verts), skåret i tredjedele 225 g broccolitoppe 375 g pastaskruer 2 tomater, i mindre stykker 25 g pinjekerner, ristet på panden i få min. uden fedtstof salt og friskkværnet peber Til pestoen (køb den evt. færdiglavet): 25 g friske basilikumblade, hakket 10 g friske mynteblade, hakket 2 fed hvidløg, presset 1 spsk dijonsennep 25 g pinjekerner 60 ml extra jomfru olivenolie saft fra 1/2 citron Lav pestoen: Purér basilikum, mynte, hvidløg, pinjekerner, olie og citronsaft i en blender. Krydr og sæt til side. Kog de nye kartofler i en gryde med salt (ca. 12 min.), til de er færdige, og damp bønner og broccoli i ca. 3 min. Kog pastaen i en stor gryde efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra, men gem 1,5 dl af kogevandet. Kom dette vand og pastaen tilbage i gryden sammen med kartofler, bønner, broccoli, pesto og krydderier, og rør, indtil det er godt blandet. Varm over lav varme i 1-2 minutter og rør så tomaterne i. Server med ristede pinjekerner. HumMus 200 g udblødte, kogte kikærter eller 2 ds. 1 spsk tahin (sesamsmør) saften fra 1 citron 1-3 fed hvidløg 3 spsk (eller mere) olivenolie salt, spidskommen og evt. persille eller sesamfrø Kikærterne pureres sammen med alle ingredienserne i en blender/foodprocessor. Vand tilsættes, til konsistensen er letflydende. Bruges som pålæg, dip eller serveres med lidt olie på toppen til pitabrød eller fladbrød. Tomatsuppe 6 friske tomater eller 2 ds. tomater 1 finthakket rød peberfrugt 1 stort finthakket løg 2-4 fed hvidløg chili og/eller paprika 5 dl bouillon salt og peber Løg, hvidløg, tomater og peberfrugt svitses i olie, sammen med chili og paprika. Bouillon tilsættes, og det koger i ca. en halv time. Suppen blendes og serveres med brød. Tilsæt evt. soltørrede tomater. GRØN ToFU WOK 1 pakke tofu naturel (300 g) champignoner porre peberfrugt broccoli courgette olivenolie soyasauce, salt og peber Skær tofuen i tern samt svampene og grøntsagerne i mindre stykker. Steg alt i en wok el. en stor stegepande i en del olie, indtil grøntsagerne er tilpas bløde (lad det ikke stå for længe!). Tilsæt soya, salt og peber, og server med ris. BØNNEBURRITOS 1 ds. kidneybønner (gerne i chilisauce), skyllede og afdryppede 1 ds. tomater 1 hakket rød peber 1 tsk chilipulver 1 tsk hvidløgspulver, spidskommen og oregano tabascosauce, efter smag 4 tortillas Du kan peppe retten op med grøntsager såsom stegt squash, peberfrugt og majs. Spis frisk avocado til. Kom bønner, tomater, peberfrugt og krydderier i en gryde og bring i kog. Skru ned til medium varme og lad det simre uden låg i 5 min, rør indimellem. Flyt kasserollen fra varmen og mos bønnerne let med bagsiden af en træske, gaffel eller kartoffelmoser. Fordel saucen på de 4 tortillaer ved at lægge den i en stribe langs den ene side, lidt fra midten. Tilsæt din yndlingspynt (salat, tomat, oliven, løg, avocado, frisk koriander, etc.) og rul tortillaen rundt om fyldet. SpinatPizza 2 dl vand 25 g gær 1½ spsk olivenolie ½ tsk salt 2 dl grahamsmel ca. 3 dl hvedemel Fyld: 1 tomat 2 dl spinat 1 løg 1 peberfrugt 1 dl svampe Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt olie og salt. Ælt grahamsmel og det meste af hvedemelet i og sørg for, at dejen bliver smidig. Lad den hæve tildækket i ca. 30 min. Udrul dejen og læg fyldet ovenpå. Bages i ca. 20 min. ved 220 grader. Strø basilikum el. oregano over.

13 LASAGNE 8 lasagneplader evt. rasp Tomatsauce: g tofu (kan udelades) 2 revne gulerødder 250 g finthakkede champignoner 2 ds. hakkede tomater 1 stort finthakket løg 2 spsk olie, til stegning 2 fed hvidløg timian, oregano og basilikum salt og peber Evt. flere grøntsager, fx squash, aubergine, spinat og soltørret tomat Chili Sin Carne 2 løg 2 peberfrugter 1 ds. kidneybønner i chilisauce 2 spsk olie 2 store fed hvidløg 1 spsk tomatpuré 2 tsk chilipulver 1 bouillonterning og salt Sautér løg og peberfrugt i olien i en kasserolle. Tilsæt derefter bønner, hvidløg, tomatpuré, chilipulver, salt og bouillonterning. Lad det koge i 5 min. Andre grøntsager kan tilsættes efter smag. Bechamelsauce: 3 dl sojamælk 2 spsk olie 25 g hvedemel 1/4 revet løg revet muskatnød 1 stykke gulerod timian 1 laurbærblad salt/peber Tomatsauce: Løg og hvidløg svitses i olien, tilsæt herefter smuldret tofu, champignon og gulerødder, som svitses i 5 min. Tomat tilsættes og saucen smages til med krydderier, salt og peber. Bechamelsauce: Varm sojamælken med løg, gulerod og timian og laurbærblad. Når blandingen koger, tag den af blusset, sæt låg på og lad den stå i 15 minutter. Si derefter mælken og gem den. Varm olie i en gryde og tilsæt mel. Rør over lav varme i et øjeblik, men lad ikke melet blive brunt. Tilsæt sojamælk lidt efter lidt og rør, indtil saucen bliver tyk. Kog saucen over lav varme i 5 min. Fadet smøres med margarine, og der lægges skiftevis ét lag tomatsauce, lasagneplader og bechamelsauce i. Der afsluttes med bechamelsauce. Slut evt. af med at drysse rasp på toppen. Bages ved 225 grader i ca. 30 min. DEN BEDSTE CHOKOLADEMOUSSE 260 g silken tofu 1½ dl rørsukker 3/4 dl usødet kakaopulver 2 tsk vanilleessens/vanillesukker Hæld alle ingredienserne i en foodprocessor eller blender og rør, til blandingen er jævn, cremet og tyk. Smag evt. til med ekstra sukker/ vanillesukker. Afkøl i køleskab indtil servering. Soja milkshake 250 ml sojamælk 1 banan skåret i stykker og derefter frosset 125 ml frossen frugt (prøv jordbær eller blåbær) 1 tsk ahornsirup (eller mere, efter smag) Kom alle ingredienser i en blender/food-processor og blend, indtil der ikke længere er store stykker frugt. Smag til med sirup. NEM CHOKOLADEKAGE 3½ dl mel 2½ dl sukker 3 spsk kakao 2 tsk bagepulver 1 knivspids salt 4 spsk olie (gerne solsikke) 1 tsk vanille 1 spsk eddike ca. 2 dl vand Evt. 100 g hakkede valnødder De tørre ingredienser blandes i en skål. Tilsæt olie, eddike, vand og valnødder. Hæld blandingen i en smurt kageform. Bag ved 175 C i ca. 35 min.