Fra DNA til protein - lærerens tekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra DNA til protein - lærerens tekst"

Transkript

1 Fra DNA til protein - lærerens tekst Af sidsel sangild Denne øvelse handler om proteinsyntese og proteiners foldning. Den giver mulighed for at danne nogle andre billeder af fænomenet, end man får ved at se på illustrationerne i en bog. Det giver også en forståelse af, at et protein ikke blot er en perlekæde af aminosyrer. Proteinsyntesen kan godt være en stor i, at proteiner kan folde sig selv - at de er mundfuld, derfor kan det være godt at have selvorganiserende (nogle proteiner får dog andre indgangsvinkler til stoffet. hjælp af andre proteiner til at folde sig). Formålet med øvelsen er at få en dybere Ofte er elever meget interesserede i genetik forståelse af proteinsyntesen, af hvad en og synes det er sjovt at arbejde med. punktmutation er og hvad den kan betyde. Men stoffet er abstrakt og meget småt - derfor Derudover er formålet at give eleven en forståelse er man nødt til at arbejde med modeller. af proteiners struktur og et indblik Ideen i øvelsen er, at eleverne får udleveret en stump DNA. De skal så oversætte Klassetrin: 9. klasse, gymnasie dette stykke DNA til protein via RNA. Tid: Hvis proteinsyntesen er velkendt for Undervejs kommer der en masse begreber eleverne, tager selve øvelsen 1 lektion. i spil. Det er oplagt at indlede med at placere Materialer: Lange piberensere, hamaperler begivenhederne på et kort. Dvs. hvor (1 rød, 1 blå, 5 grønne, 5 gule), foregår det i cellen, hvor er DNA, hvor er ribosomerne print af arbejdsark (i farver og gerne i osv. Kortet over cellen kan være A3!). Der bør være flere perler end, der god at have på tavlen hele tiden, så læreren skal bruges. Dels så eleverne ikke kan hele tiden kan referere til det under de forskellige regne det ud udfra, hvilke perler der er, processer. og dels så det ikke er en katastrofe, hvis en perle falder på gulvet. Forslag til forløb af øvelsen Det tager noget tid at pakke poser til Hver elev skal bruge arbejdsarket, en lang alle elever, så det er oplagt at genbruge piberenser og nogle hamaperler i de angivne øvelsen. Lav en kasse, hvor der står proteinsyntese farver. på, så kan den hives frem år 1. DNA kan ikke forlade cellekernen. Rib- efter år. somerne ligger ude i cellesaften. For at ribosomerne Tværfaglighed: Det kan være en rigtig skal kunne lave protein ud fra god ide at samarbejde med fysik/kemi, så DNA, skal DNA først oversættes til mrna eleverne herfra har styr på polær/upolær, (messengerrna/budbringerrna) der kan positiv/negativ ladning og måske også bevæge sig ud af kernen. Oversæt DNAet mere af den organiske kemi. på arbejdsarket til RNA. Brug baseparrings- princippet. Baseparringsprincippet er det helt enkle, at A sidder over for T og C overfor G i DNA. I RNA er T erstattet af U. Dvs. her sidder U overfor A. Hvis man fx skal oversætte DNA-tripletten ACT bliver det i mrna: UGA. 2. mrna forlader nu kernen og binder sig til ribsosomerne. Ribosomet oversætter mrna til en aminosyrekæde. Skriv navnene på aminosyrerne på arbejdsarket. Skemaet Den genetiske kode kan måske synes uoverskueligt. Men det er i sin essens blot en liste over, hvilke tripletter i mrna der svarer til hvilke aminosyrer. Så man skal blot finde den rigtige bogstavkombination, så kan man se aminosyrens navn ved siden af. 3. Byg nu din aminosyrekæde ved hjælp af en piberenser og perlerne. Hver aminosyre repræsenteres af en perle. Perlerne skal sidde med ensartet afstand langs piberenseren og så spredt som muligt. Brug skemaet som vejledning til, hvilke farver du skal bruge. Hver aminosyre har en farve, der angiver en vigtig egenskab ved aminosyren, fx om den er ladet eller polær. Modellen med piberenser og perler repræsenterer den primære struktur af proteinet, som er rækkefølgen af aminosyrer. Proteiner bliver ikke ved med at være en ret og ordentlig perlekæde. De bøjer og folder sig i tredimensionale former. 4. Nu skal du bøje dit protein efter de følgende regler: Gul: vandskyende (upolære) aminosyrer. 16

2 undervisning Piberensermodellen af et fiktivt protein. Øverst ses proteinet i sin funktionelle form, nederst ses det efter der er sket en mutation. Modellen er god til undervisning, fordi den er enkel, og det er let at se, når eleverne har lavet den rigtigt. Den har selvfølgelig også sine svagheder, som også bunder i dens enkelhed. Proteiner er normalt mellem 50 og flere tusind aminosyrer lange og der er langt flere forskellige strukturer og bindinger mellem aminosyrerne. Desuden kan man indvende, at den er lige lovligt 2-dimensional. Ved at bruge flere modeller - fx de tegninger eller animationer af proteinsyntesen, man finder i lærebøgerne - kan man måske undgå at modellen får dårlig indflydelse på forståelsen. De skal være inderst i proteinet (fordi proteinet er i en vandig opløsning i cellen). Grøn: Vandelskende (polære) aminosyrer, der skal være på ydersiden af proteinet. Rød: Negativt ladede aminosyrer, der er tiltrukket af positivt ladede aminosyrer. Blå: positivt ladede aminosyrer, der er tiltrukket af negativt ladede aminosyrer. Fold proteinet ved at lave knæk på piberenseren ved hver aminosyre. Resultatet skulle gerne blive en 5-takket stjerne. Nogle elever vil måske komme frem til en anden form - så længe den følger reglerne er den ikke forkert, men viser blot svagheden ved modellen. som før. I det ene tilfælde gør det ingen forskel, at DNA er muteret, det bliver stadig den samme aminosyre og dermed den samme form. Det viser, at nogle mutationer er neutrale. I det andet tilfælde betyder mutationen, at aminosyren cystein (cys) udskiftes med tryptofan (trp). Det betyder, at resultatet ikke bliver en fin 5-takket stjerneform, men en firetakket stjerne med noget krøllet på. Det ligner nærmest en lille hund! Tal sammen om, at proteinets form har stor betydning for funktionen. Hvis nu den muterede del lige netop var den del, der 2. del af øvelsen Klassen deles i to halvdele. Den ene halvdel muterer på den ene måde og den anden del på den anden måde (se arbejdsarket, bemærk at en lille stjerne markerer det sted DNA er muteret). Igen folder de proteinet 17

3 undervisning skulle holde fast på noget andet, kan det gøre en stor forskel. Man kan dog ikke på forhånd sige, om det vil være en fordel eller en ulempe. Nogle mutationer er skadelige, andre er gode. Som et eksempel på en mutation, der giver fordel, kan bruges eksemplet med mælketolerance (se Kaskelot nr. 186 om Koen). Som eksempel på en skadelig mutation kan bruges cystisk fibrose og forskellige andre genetiske sygdomme. Som eksempel på en mutation, der er både-og, kan bruges sygdommen seglcelleanæmi hos folk, der lever i malariaområder. De fleste mutationer på vigtige steder i proteinet er dog skadelige, det ser man ved, at sekvenser der koder for vigtige områder, er meget velbevarede - dvs. de har ikke forandret sig særlig meget over tid og er ofte bemærkelsesværdigt ens mellem arter. Mens sekvenser for mindre vigtige områder muterer langt mere. Det viser, at der foregår selektion mod mutationer i de vigtige områder. Svar på spørgsmålene Hvad er det der afgør, hvordan et protein folder sig? Det er egenskaber ved aminosyrerne, der afgør foldningen. Det er ikke fx ribosomerne, der folder dem. De er selvorganiserende med et fint ord. Mutation 1 betyder ikke noget for proteinet og dermed heller ikke noget for organismen. Mutation 2 betyder, at proteinet ændrer sig, og det vil ofte ikke være en fordel, men kan betyde at proteinet virker dårligere Forberedelse af øvelsen Eleverne læser tekst om DNA, RNA og proteinsyntese. Lad dem evt. træne baseparringsprincippet med simple øvelser, hvor forskellige stykker DNA oversættes til RNA. Overvej at træne i at bruge den geneeller slet ikke virker. I dette tilfælde virker det i hvert fald dårligere som julepynt. Afslut evt. øvelsen med at vise forskellige modeller af velkendte proteiner (hent fx en model af alkoholdehydrogenase på vores hjemmeside). Et sjovt eksempel fra hverdagen Denne øvelse viser kun nogle af de mulige bindinger, der kan opstå mellem aminosyrerne - men der er mange flere. En af de lidt sjove er svovlbroer. De fleste kender den ubehagelige lugt af brændt hår. Det lugter af svovl. De proteiner, der udgør hår, er lange og ligger i bundter. Proteinet hedder keratin og indeholder virkelig meget af aminosyren cystein, som indeholder svovlatomer. Der dannes svovlbroer ved, at to af amionosyren cystein binder sig til hinanden. De enkelte proteiner er hæftet sammen i bundter af en masse svovlbroer. Det er faktisk dette man udnytter, når man laver permanente krøller i glat hår. Først ruller man håret op på curlere. Så hælder man en væske på, som bryder svovlbroerne i håret. Derefter hælder man en ny væske på som får svovlbroerne til at gendannes. De dannes på nye steder, nu hvor håret er rullet op. Svovlbroerne betyder, at krøllerne er permanente, dvs. de kan ikke lige skylles ud. Der er også hydrogenbindinger mellem proteinerne, og de betyder også noget for hårets udseende. Hydrogenbindinger er svage, langt svagere end svovlbroer. Ved simpelthen af opvarme håret med et krøllejern, kan håret få en anden form. Fugtigt vejr kan også løsne hårpoteinerne lidt ved at vandmolekyler binder sig til dem i stedet for, at de binder sig til hinanden. Man kender det måske fra, hvordan ens hår opfører sig underligt i fugtigt vejr. De første permanenter før udviklingen af permanentvæskerne blev udført med fantastiske apparater, som krøllede hårret ved virkelig høje temperaturer. Læs om permanentens historie på engelsk wikipedia. 18

4 Model af hæmoglobin. Hæmoglobin er et protein, der transporterer ilten rundt i blodet. Hæmoglobin består af i alt fire aminosyrekæder. Der er to α-kæder, hver med 141 aminosyrer, og to β-kæder, hver med 146 aminosyrer. Hver aminosyrekæde er bundet til en hæm-gruppe, En hæm-gruppe er et organisk molekyle, som indeholder jern. tiske kode til at oversætte mrna til protein. Dette bliver også trænet i denne øvelse, men det kan i nogle tilfælde være en fordel for motivationen, at der er en del af øvelsen, der fremstår nem, så ikke alt er nyt på en gang. Dog skal det nævnes at testklassen blev kastet direkte ud i øvelsen uden at have prøvet disse oversættelsesøvelser først. Men de er godt nok også nogle usædvanligt begavede elever. Evaluering Der foregår en evaluering undervejs via deres proteinmodeller. Fordybelse Sæt eleverne til at lave en stopmotionfilm med proteinsyntese og/eller proteinfoldning (se Kaskelot nr. 178). Del evt. processen op og variér efter elevernes evner og tålmodig- hed. Nogle laver fx oversættelse fra DNA til RNA, andre laver oversættelse fra RNA til aminosyrekæde og andre laver proteinfoldning. Filmen sættes sammen og uploades til skoletube/youtube. Alle bidrager til et fælles projekt. Man kan illustrere, hvad denaturering er ved at folde den fine stjerne ud og evt sno den sammen med resten af klassens molekyler. Man kan tale om både reversibel og irreversibel denaturering. Erfaring med øvelsen Øvelsen blev testet i 9. klasse på Frederik Barfods skole på Frederiksberg. De synes, at det var en god øvelse, som både var sjov, og som de lærte noget af. De kunne rigtig godt lide at sidde med piberenserne fremfor kun at arbejde med papir og blyant. De havde et fint kendskab til celler, DNA og proteinsyntese i forvejen, men havde ikke prøvet at oversætte DNA til RNA og RNA til aminosyrer før. Øvelsen blev organiseret som tavleundervisning og individuelt arbejde - dog ikke mere individuelt end at eleverne diskuterede med hinanden og hjalp hinanden. Læreren og jeg gik rundt og hjalp dem undervejs. Jeg indledte med klassesamtale om cellen og de organeller, der betyder noget under proteinsyntesen. Jeg genopfriskede DNA, RNA og baseparringsprincippet. Dels for at spore dem ind på dagens emne og for at få en fornemmelse af, hvad de vidste om emnet. 19

5 Elevark fra DNA til protein Biologforbundet 1. del: DNA CTA-ACA-CGT-ATA-AAG-AGC-Cgg-TTG-CCC-Tgg-CAC-GTG Oversæt DNA til mrna. Oversæt mrna til en aminosyrekæde ved hjælp af skemaet Den genetiske kode. Opskriv aminosyrernes farver. Sæt perler på piberenseren ved at følge farvekoden. Fordel dem så der er den samme afstand mellem perlerne. Fold dit protein efter følgende regler og tegn proteinet her: Gul: vandskyende (upolære) aminosyrer, der skal være inderst i proteinet Rød: negativt ladede aminosyrer, der er tiltrukket af positivt ladede aminosyrer. Blå: positivt ladede aminosyrer, der er tiltrukket af negativt ladede aminosyrer. Grøn: vandelskende (polære) aminosyrer, der skal være på ydersiden af proteinet. 2. del: HOLD A. Dit DNA er muteret. Hvad sker der med proteinet? Brug skemaet og reglerne til at finde ud om mutationen har betydning for proteinet. HOLD B. Dit DNA er muteret. Hvad sker der med proteinet? Brug skemaet og reglerne til at finde ud om mutationen har betydning for proteinet. CTA-ACG*-CGT-ATA-AAG-AGC-Cgg-TTG-CCC-Tgg- CAC-GTG CTA-ACC*-CGT-ATA-AAG-AGC-Cgg-TTG-CCC-Tgg- CAC-GTG 20

6 Den genetiske kode - fra mrna til aminosyre U C A G U UUU Phe UCU Ser UAU Tyr UGU Cys U UUC Phe UCC Ser UAC Tyr UGC Cys C UUA Leu UCA Ser UAA STOP UGA STOP A UUG Leu UCG Ser UAG STOP UGG Trp G C CUU Leu CCU Pro CAU His CGU Arg U CUC Leu CCC Pro CAC His CGC Arg C CUA Leu CCA Pro CAA Gln CGA Arg A CUG Leu CCG Pro CAG Gln CGG Arg G A AUU Ile ACU Thr AAU Asn AGU Ser U AUC Ile ACC Thr AAC Asn AGC Ser C AUA Ile ACA Thr AAA Lys AGA Arg A AUG Met/START ACG Thr AAG Lys AGG Arg G G GUU Val GCU Ala GAU Asp GGU Gly U GUC Val GCC Ala GAC Asp GGC Gly C GUA Val GCA Ala GAA Glu GGA Gly A GUG Val GCG Ala GAG Glu GGG Gly G Upolær (vandskyende) Negativt ladet Polær (vandelskende) Positivt ladet Diskussionsspørgsmål 1.del: Hvad er det der afgør, hvordan et protein folder sig? 2. del: Hvad betyder mutation 1 for proteinet? Hvad betyder mutation 2 for proteinet? Proteinets form har betydning for dets funktion. Er mutation 2 god eller dårlig for proteinet? 21

7 Proteiner Af sidsel sangild Proteiner er store molekyler. De findes i vores krop og i vores omgivelser. Dit hår og dine negle består næsten udelukkende af protein. Det er nogle særligt lange proteiner, der ligger i bundter. Du kender måske proteiner fra mad. På varedeklarationen står indholdet af kulhydrat, protein og fedt. De er organiske molekyler. Vores krop er bygget af organiske molekyler. Vi tygger og fordøjer blandt andet proteiner. Nede i maven bliver proteinerne hakket i stykker. Stykkerne er nogle molekyler, som hedder aminosyrer. Proteiner består af en masse aminosyrer. De er sat sammen i en kæde. Man kan forestille sig, at det ligner en perlekæde. Hver perle er en aminosyre, og hele perlekæden er proteinet. Aminosyrerne er så små, at de kan komme igennem cellerne i tarmvæggen. Herfra kommer de over i blodet. Når man spiser protein, kommer der altså aminosyrer ud i blodet. Blodet løber rundt i hele kroppen og transporterer aminosyrerne med rundt. Cellerne i kroppen kan optage aminosyrerne og bruge dem til at bygge nye proteiner. Når du har læst teksten: Lav en tegneserie, der viser, hvad der sker med proteiner, når vi spiser dem. Tal sammen om jeres tegneserier i grupper af fire. Lav en ny tegneserie sammen, som I fremlægger for klassen. 22

8 undervisning Mad: Vi spiser proteiner. Der er mange proteiner i kød og æg. Hår: Består mest af alt af protein. Negle: Består mest af alt af protein. Antistoffer: Proteiner, der beskytter kroppen mod sygdomme. Fordøjelsen: I tarmen bliver madens proteiner skilt ad i små stykker. De små stykker er aminosyrer. De optages af tarmen. De enzymer, der nedbryder proteiner til aminosyrer, er selv proteiner. Blodet: Hæmoglobin er et protein, som kan transportere ilt. Det findes i de røde blodlegemer i blodet. Muskler: Vores muskler indeholder proteiner, der kan trække sig sammen. Bøffer er muskler fra andre dyr, og når vi spiser dem, får vi masser af aminosyrer, som vi kan bygge vores egne proteiner af. Byggesten: Aminosyrer transporteres med blodet rundt i hele kroppen. Alle celler i kroppen bygger proteiner af aminosyrerne. Proteiner bruges allevegne. 23

9 Proteintegneserier undervisning Søren Meinert, der er biologilærer på Bjergmarkskolen, har indsamlet de følgende tegneserier fra elever i henholdvist 7., 8. og 9. klasse. Det mest væsentlige for, om opgaven blev opfattet som svær eller nem, var hvor lang tid det var siden eleverne havde arbejdet med noget, de kunne koble det til. Tegningerne kan afsløre en masse om elevernes forståelse af proteiner og fordøjelse og er oplagte at bruge som evaluering. 24

BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK

BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK KOPIARK 135 GENETIK Celledeling hos en bananflue Her er en celle fra en bananflue. Tegn det rigtige antal kromosomer i cellekernen. Se Grundbog B, s. 106. Hvor mange kromosomer har en bananflue i hver

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

(19) DANMARK. 2six,l (12) PATENTSKRIFT. Patent- og Varemærkestyrelsen (11) DK 175072 B1

(19) DANMARK. 2six,l (12) PATENTSKRIFT. Patent- og Varemærkestyrelsen (11) DK 175072 B1 (19) DANMARK (11) DK 175072 B1 2six,l (12) PATENTSKRIFT Patent- og Varemærkestyrelsen (51) Int.C1 7.: C 12 N 15/38 A 61 K 39/245 C 12 N 15/63 G 01 N 33/569 (21) Patentansøgning nr: PA 1987 02888 (22).

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle

Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle BIOINFORMATIK Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle indhold DNA 2 Hvilke databaser skal man vælge? 2 Søgning på en nukleotidsekvens 2 Proteiner 4 Søgning på

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Populationsgenetik og Hardy-Weinberg-ligevægt

Populationsgenetik og Hardy-Weinberg-ligevægt Populationsgenetik og ardy-weinberg-ligevægt Denne vejledning indeholder tre opgaver omkring populationsgenetik og ardy-weinbergligevægt samt brug af statistiske tests. pgave 1. MN-blodtyper I mennesket

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138)

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138) IL KPIEL 5 Hvorfor taler alle om klima? (s. 138) 5-01.a Langt det meste af den energi, der findes i Jordens atmosfære og overflade, kommer fra Solen. OPVE 5.01 Måling af drivhuseffekten Vi har hørt meget

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER FAGLIG BAGGRUND Det forudsættes, at den grundlæggende teori bag rekombinant protein ekspression og proteinopresning er bekendt. For dette henvises til undervisningsmateriale

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere