Nyt nordisk korn. Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt nordisk korn. Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica"

Transkript

1 Nyt nordisk korn Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica I det nye nordiske køkken er der interesse for lokalt producerede fødevarer og gerne af gamle ikke alt for forædlede sorter. Det nye nordiske køkken ønsker, at planterne skal være veltilpassede til det lokale miljø, så det nordiske klima kommer til udtryk i madens kvalitet. Her bringes en oversigt over kornsorter og kornarter med fokus på bl.a. deres alder, så læseren kan danne sig et indtryk af, om de passer til det nordiske køkken og landbrug. Planter opdeles i bl.a. sorter, arter, slægter og familier. Af disse er familien det øverste niveau, og for kornet er familien græsser. Korn er alle græsplanter, men i modsætning til græsserne på marken eller haven er korn græsarter, hvor man høster frøene til foder eller mad. I græsfamilien er der mange forskellige arter af græsser. En art er karakteriseret ved, at den ikke under normale omstændigheder krydser med andre arter i naturen. Med lidt behændighed kan man godt krydse to forskellige arter, hvis de er tæt beslægtet. Derfor er græsarterne indenfor græsfamilien inddelt i slægter, der viser hvilke arter, der er tæt beslægtet. Således tilhører alle hvedearterne hvedeslægten, mens rug og byg tilhører andre slægter. Hvede-, byg- og rug-slægterne er endvidere ret tæt beslægtet sam-

2 menlignet med havreslægten, der er lidt sin egen i denne forbindelse. Hvedeslægten og også havreslægten indeholder mange forskellige arter, som i tidens løb har krydset sig med hinanden. Når to arter krydser sig med hinanden kan det ofte kun lade sig gøre ved at afkommet bliver kromosomfordoblet. Derfor indeholder hvede og havreslægten mange arter med dobbelt eller tre-dobbelt kromosomtal. Énkorn Triticum monococcum Énkorn er den mest primitive af alle hvedearterne. Primitiv er den i den forstand, at det ligger tættest på de vilde græsser, som hvedearterne oprindeligt er udviklet fra. Énkorn (T. monococcum) er udviklet fra vild énkorn (T. boeticum), og den eneste forskel er i princippet, at akset på den dyrkede énkorn ikke knækker så let ved modning som vild énkorn. Imidlertid er der jo sket det gennem tiderne, at kornet er blevet påvirket af dyrkningsforholdene. Eksempelvis har dyrket énkorn større kerner og mindre spirehvile end den vilde forfader. Der er derfor, at man med rette kan adskille de to former som to adskilte arter, men botanisk og genetisk set er det altså kun det mere faste aks, der adskiller de to arter. Genetisk er begge arter diploide, d.v.s. at kromosomantallet er hos begge arter 14, som er det laveste antal man finder hos kornarterne. Alle andre hvedearter er kromosomfordoblet, så de har 2 eller 3 gange så mange kromosomer som énkorn. Kromosomfordobling hos planter giver sig ofte udslag i kæmpevækst, og når man ser på énkorn i forhold til de andre hvedearter kan man godt se, at énkorn er meget spinklere i sin vækst end de andre arter. Høstudbyttet er også lavt i forhold til moderne hvede. Énkorn var sammen med emmer og byg den første kornart, som blev taget i dyrkning, og det er da lidt fantastisk at have en afgrøde, som er næsten identisk med det korn, som stenalderfolk begyndte at spise for år siden. Leder man efter noget oprindeligt mad, så er énkorn et godt bud. Énkorn kom til Danmark for år siden, men har aldrig været lige så udbredt som emmer eller andre kornarter. Efterhånden er

3 den trængt noget tilbage og forsvandt helt fra Danmark, men den har haft en niche i visse bjergegne og andre steder, hvor forholdene har været lidt specielle. På Gotland fandt man for omkring 100 år siden en mark hos en gammel bonde, som på traditionel vis brugte sit eget korn som såsæd. I denne mark fandt man både énkorn, emmer, spelt og mange andre spændende sager, som tyder på, at denne afgrøde har været dyrket på traditionel vis uafbrudt i flere tusinde år. Énkorn beholder normalt avnerne fastsiddende omkring kernen ved modning. Man skal derfor afskalle kernerne inden de kan spises. Der findes dog en énkorntype fra Kaukasus, som tærsker rent, det vil sige at avnerne falder af under høsten. Den har fået sit eget navn, Triticum sinskajae, fordi den på denne måde klart adskiller sig fra andre énkornsorter. Desværre giver T.sinskajae mange sterile blomster, så udbyttet er meget lavt i denne art. Der er ikke noget af det énkorn, som vi har adgang til i dag, som er af oprindelig dansk oprindelse. Kornet fra Gotland og materiale fra Alperne og Kaukasus er det nærmeste vi kommer det énkorn, som vore forfædre i Danmark har dyrket. Mel af énkorn er normalt gult, fordi der i kernen er et højt indhold af gule farvestoffer, bl.a. lutein og betacarotin som har sundhedsfremmende effekter.

4 Det giver énkornmel en gullig farve, som normalt er endnu mere gul end mel af durumhvede. De fleste sorter af énkorn er næsten identiske, men der er forskelle. Der er således målt glutenindhold lige fra 0 til over 50% gluten, og bageevnen tilsvarende lige fra ikke eksisterende til nogle sorter med udmærket hæveevne. De fleste sorter har en meget blød glutenstruktur, hvilket gør det vanskeligt at bage fritstående brød af énkorn, især hvis det hæver hurtigt f.eks. med gær. Det går lidt bedre, når man hæver med honning eller surdej, og hæver i form, hvor man ikke er helt så afhængig af glutenstrukturen. Kernen af énkorn er meget blød, hvilket gør énkorn egnet til flager og til at spise som hele kerner. Emmer Triticum dicoccon Emmer blev til en kulturplante nogenlunde samtidig og samme sted som énkorn nemlig i området i det østlige Tyrkiet i et område, der hedder Karacadaq. Her groede vild emmer i dalene, og vild énkorn længere oppe af bjergskråningerne. Vild emmer (Triticum dicoccoides) er en krydsning mellem to forskellige primitive vilde græsser. Det ene kaldes tofrøet énkorn (Triticum urartu) og er en tæt slægtning til vild énkorn (T. boeticum), som er forfaderen til dyrket énkorn. Der er noget usikkerhed om den anden forfader, men der er sandsynligvis tale om enten Aegilops speltoides, hvilket betyder den spelt-agtige gedeøje eller en nær slægtning til denne. Krydsningen mellem Triticum urartu og Aegilops speltoides er foregået i den vilde natur uden menneskets indflydelse, idet man regner med, at krydsningen er foregået for omkring år siden. For at disse to arter fra to forskellige slægter kan krydse med hinanden var det nødvendigt med en kromosomfordobling, og emmer blev på den måde tetraploid, d.v.s. at emmer har dobbelt så mange kromosomer som sine forældre.

5 Emmer har en meget hård kerne, og normalt et meget højt glutenindhold, men proteinsammensætningen i emmer er ikke god til bagning. Gluten består af glutenin og gliadin. Glutenin gør dejen elastisk, mens gliadin gør den tyktflydende. Emmer-mel indeholder meget lidt glutenin og er derfor ikke så elastisk som dej af almindelig hvede. Til gengæld er emmermel udmærket til pasta, kager og pizzadej, som netop helst ikke skal være elastisk. Mange forbrugere kan også godt lide smagen af emmer. Durumhvede Triticum turgidum ssp. durum Durumhvede er en tetraploid hvede ligesom emmer, og er i udgangspunktet blot en emmer, hvor avnerne sidder så løst, at de falder af under tærskningen. Det er jo en smart egenskab, og durumhvede har derfor været dyrket så meget lige siden oldtiden, at den er kommet til at adskille sig meget klart fra emmer-hveden. Durumhvede blev oprindeligt dyrket i Mellemøsten og Nordafrika, og kom herfra til Sydeuropa under den islamiske ekspansion i middelalderen. Durum har et meget højt protein- og gluten-indhold. Gluten fra durum indeholder mere glutenin end emmer, men stadig langt lavere end brødhvede, og durummel giver derfor en mindre elastisk dej end brødhvede. En mindre elastisk gluten gør, at den ikke kan holde formen så godt som brødhvede, når man bager fritstående brød, men det har andre fordele. Det er eksempelvis lettere at lave pasta og pizzadej, hvor man ikke har glæde af elasticiteten. Når man ruller en tærte eller

6 pizzabund ud, vil man jo helst ikke have, at dejen trækker sig sammen igen, så til den type dej egner durum sig godt. Pasta laves ikke af fint formalet mel, men af meget grovkornet mel kaldet simuljegryn (simulina), som traditionelt laves af durummel. De fleste durumsorter er derfor forædlet til at give et højt glutenindhold og en hård kerne, og ordet durum er latin/italiensk og betyder ligefrem hård. Et højt glutenindhold er vigtigt for at pastaen ikke opløses i kogevandet, og den hårde kerne er god til at sikre den rette ensartede størrelsesfordeling under produktionen af simuljegryn. Engelsk hvede Triticum turgidum Engelsk hvede er ligesom durum en tetraploid hvede med nøgne kerner. Engelsk hvede har været dyrket meget i Nordeuropa tidligere, og landsorter af hvede indeholdt frem til 1700-tallet altid større eller mindre andele af engelsk hvede. Da planteforædlingen begyndte af fremstille mere ensartede sorter i løbet af 1800-tallet var nogle hvedesorter engelsk hvede (Triticum turgidum), mens andre var almindelig brødhvede (Triticum aestivum). Engelsk hvede fra 1800-tallet blev også kaldt Manchester-hvede, eller Rivet-hvede. I løbet at 1800-tallet forsvandt disse dog fra markedet, og al hvede dyrket i Danmark har siden stort set været brødhvede (Triticum aestivum). Turgidum hvede har en lidt blødere kerne end durum-hvede, hvilket nok hænger sammen med, at den ikke på samme måde som durum er specielt forædlet til at give en hård kerne. Mumie-hvede / mirakkel-hvede Triticum turgidum ssp. turgidum Mumie-hvede eller mirakkel-hvede er en varietet af engelsk hvede, som ser helt speciel ud. Hvor alle de andre kornarter har ét aks, hvorpå der sidder to rækker af småaks (én på hver side af akset), så er mumie-hvede grenet, så akser ligner en lille klump. Det ser helt skørt ud. Ligesom Kamut er der historier om, at mumie-hvede er

7 fundet i en ægyptisk grav, og det er det, der har givet denne varietet tilnavnet mumiehvede. Ligesom historien om Kamut er det dog meget tvivlsom, om historien holder vand. Polsk hvede Triticum polonicum Polsk hvede er lige som durum-hveden en tetraploid hvede, som tærsker rent. I modsætning til durum-hveden er polsk hvede dog ikke udviklet af emmer, men er opstået ved krydsning mellem tokornet énkorn (Triticum urartu) og en anden vild græs. Det er stadig usikkert hvilket græs, men man kan ved analyser af gen-sammensætningen se, at det er et andet græs end det, der har dannet emmer-hveden. Polsk hvede er kendetegnet med at have meget store kerner og meget store avner. De store avner giver polsk hvede et meget karakteristisk udseende. Kernerne er meget hårde. Polsk hvede har været dyrket i Mellemøsten og i Kaukasus, men så vidt vides ikke i Polen, så navnet er ikke velvalgt. Khorasan Triticum turanicum Khorasan er en tetraploid hvede med nøgne kerner, ligesom durum og polsk hvede. Den har meget store hårde kerner, ligesom polsk hvede, men uden de karakteristiske store avner. Kæmpedurum / Kamut Et amerikansk firma er begyndt at markedsføre noget hvede under navnet Kamut. Der følger en lang historie med om, hvordan der blev fundet nogle kerner i en ægyptisk grav. Under anden verdenskrig blev nogle kerner givet til en amerikansk soldat udstationeret i Portugal, og han gav 36 kerner videre til sin far i Montana, som såede dem i sin have. Først mange år senere tog et barnebarn med

8 forretningsmæssig sans tråden op, og lavede et kommercielt produkt ud af det. Hvor sandt det er, at de skulle komme fra en ægyptisk grav er nok tvivlsomt, men resten af historien er muligvis rigtig nok, og det er da en sød historie. Det er usikkert, hvilken art der er tale om. Det er blevet genetisk undersøgt flere steder med forskelligt resultat. I nogle tilfælde viste det sig at være en varietet durumhvede, i andre tilfælde af polsk hvede, og det har også elementer af turanicum. Muligvis er der tale om en blanding eller en krydsning af flere arter. I kraft af, at der er brugt mange kræfter på at markedsføre Kamut, så er der lavet mange kvalitetsanalyser på dette produkt, og det viser sig blandt andet, at nogle gluten-allergikere bedre tåler Kamut end almindelig hvede. Herved adskiller Kamut sig nok heller ikke fra andre tetraploide eller uforædlede hveder. I Danmark er Kamut i de senere år blevet markedsført som kæmpe-durum. Det er for så vidt et meget godt navn, der fortæller, hvad det er, nemlig en durum-lignende art med store kerner. Den kan dyrkes i Danmark som både vårsæd og vintersæd, men med meget svingende resultat. Ligesom polsk hvede og khorasan, så er kamut ikke forædlet til vort klima, men egner sig bedre til varm jord i et tørt klima. Ofte er det Kamut, man køber, ikke helt sortsægte men er ofte en blanding af bl.a. mere eller mindre almindelig hvede. Georgisk hvede Triticum paleocolchicum=t.karamychevii Georgisk hvede har et kort kompakt aks. Arten er opstået i Kaukasus ved en krydsning mellem almindelig brødhvede (T.aestivum) og vild emmer. Arten er tetraploid, dv.s. samme kromosomtal som emmer og durum. Det er en sjælden kornart, som aldrig har haft større udbredelse. Persisk hvede Triticum carthlicum Persisk hvede er ligesom durum og polsk en tetraploid hvede, men igen er der tale om en helt anden art, da de ikke har samme foræl-

9 dre. Der er flere teorier om oprindelsen af persisk hvede. En går på, at den er opstået ved en krydsning mellem tokornet énkorn (Triticum uratu) og en anden græsart, som hverken er fælles med emmer eller polsk hvede. En anden teori går på, at den er opstået ved en krydsning mellem almindelig brødhvede og dyrket emmer. Den er opstået i den sydlige del af Det Kaspiske Hav. Af de tetraploide hvedetyper er persisk hvede nok den, der ligner brødhvede mest. Persisk hvede har en hård kerne, og selvom den ikke er forædlet til vort klima, så gror nogle sorter af persisk hvede udmærket i Danmark. Zanduri hvede Triticum timopheevii Zanduri er kendt helt tilbage til mesopotamien, og betegnedes her som det fineste af al korn. Kongernes hvede blev den kaldt. Zanduri er en blanding af flere hvedearter, hvoraf størstedelen består af Triticum timopheevii, men i de marker, der er fundet af denne afgrøde, har man også fundet bl.a. énkorn og zhukovskyi hvede. Triticum timopheevii er en avnklædt hvedetype med meget stor skal-andel i den høstede varer, hvilket gør tærskning og rensning vanskelig. Hele planten er behåret af små fine bløde hår. I modsætning til de andre tetraploide hvedearter nedstammer Triticum timopheevii ikke fra emmer, men er opstået ved domesticering af et vildt græs T. araraticum, som er opstået uafhængigt af vild emmer. Triticum timopheevii kan godt dyrkes i Danmark, men strået er meget svagt, og går let i leje, udbyttet er lavt og rensning og afskalning er besværlig. En nær slægtning til Triticum timopheevii hvede er militinæ hvede (Triticum militinae), som i modsætning til T.timopheevii har nøgne kerner, hvilket gør rensning og afskalning lettere. Zhukovskyi hvede Triticum zhukovskyi Zhukovskyi hvede er en hexaploid hvede, der er opstået ved krydsning mellem zanduri og énkorn. Planten er behåret ligesom zanduri.

10 Xinyang ris Triticum petropalovskyi Denne hvedeart kommer fra Kina, hvor den findes i bl.a. provins Xinyang, hvor den bruges som ris i tørre egne, hvor ris dårligt kan gro. Den har meget store kerner og store avner lige som polsk hvede, men i modsætning til polsk hvede er den hexaploid. Arten er sandsynligvis opstået ved en krydsning mellem almindelig hvede og polsk hvede. De fleste sorter er meget blødstråede og modtagelige for meldug. Dværghvede Triticum aestivum ssp. compactum syn. Triticum compactum Dværghvede ligner meget almindelig hvede, men har et meget kort og sammentrykket aks. Dværghvede dyrkes en del i Amerika, hvor det kaldes club-wheat. Ud over udseendet er der ikke den store forskel mellem almindelig hvede og dværghvede. I oldtiden var dværghvede en meget udbredt hvedeart. Det korte kompakte aks i dværghveden gør, at akset ikke tørrer så hurtigt efter dug eller regn, og det er en ulempe i forbindelse med høsten, og især fordi det giver fusarium og andre svampe mulighed for at udvikle svampegifte (mycotoksiner) på kornet. Til gengæld giver hver enkelt plante oftest mange små kerner sammenlignet med almindelig hvede, der giver færre men større kerner. Dværghvede dyrkes derfor især i tørre egne, hvor der ikke er så store problemer med høstvejret, og melet bruges især til kagemel. I Danmark var dværghvede den første nøgne hvedetype, og den overtog hurtigt emmerens plads i sædskiftet. Først i vikingetiden kom den moderne form af brødhvede til Danmark. Indisk dværghvede Triticum sphaerococcum I Indien dyrkes en anden dværghvede Triticum sphaerococcom. Den har små kugle runde kerner. Den adskiller sig fra almindelig hvede ved at stivelsen har en højere forklistringstemperatur, hvilket giver

11 nogle specielle brugsegenskaber. Blandt andet bruges den til at lave japansk luftig pasta. Almindelig brødhvede Triticum aestivum ssp. aestivum Almindelig hvede er ligesom spelt og dværghvede en hexaploid hvede, og er den vi i dag forstår som rigtig hvede. Det er verdens mest dyrkede afgrøde, og der har naturligt nok været forædlet mere på denne afgrøde end på de tidligere omtalte mere oprindelige hvedetyper. Almindelig hvede er opstået ved at en nøgen tetraploid hvede, muligvis persisk hvede, har krydset sig med endnu en vild græs fra mellemøsten, nemlig bukkekorn (Triticum tauschii syn. Aegilops squarerosa). For at dette kunne lade sig gøre, var det nødvendigt med endnu en kromosomfordobling, og hvede har derfor tre gange så mange kromosomer som de oprindelige diploide hveder. Det tog næsten 1000 år for agerbruget at sprede sig fra Karacadac til sydspidsen af Det Kaspiske Hav, hvor bukkekornet vokser, og det er her, krydsningen er foregået. Almindelig hvede er hexaploid, og måske derfor er hvede sammenlignet med andre afgrøder ret næringskrævende. Den er populært sagt lidt oppustet. Bortset fra svedjebrug, og arealerne meget tæt på møddingerne, så har markerne tidligere haft et meget lavt næringsstofniveau. Først omkring år 1800 begyndte man at dyrke kløver, som på grund af fiksering fra luften øger jordens indhold af kvælstof, som er det vigtigste næringsstof. Indførelsen af kløver i dansk landbrug var en revolution med vidtstrakte økonomiske og politiske konsekvenser, og det var blandt andet også medvirkende til, at hvede siden da har fået

12 stadig større udbredelse i dansk landbrug, og i dag er den mest dyrkede afgrøde. Almindelig hvede kaldes rød hvede, fordi der i aleuronlaget er nogle polyphenoler, der giver en rød farve. Polyphenoler er antioksidanter, hvilket vil sige, at de forhindrer iltning. Formålet for planten i at have sådanne stoffer er at forhindre ilten i at trænge ind i kernen, og forhindrer på den måde spiring. De er altså spirehæmmende stoffer, som skal sikre, at kernen ikke spirer allerede i akset inden modning. Der findes sorter med meget lidt rødt farvestof. De kaldes derfor for hvid hvede. De er meget udbredt i områder med tørt klima, men er ikke så udbredte herhjemme på grund af vort fugtige høstvejr. For nylig er der kommer fornyet fokus på hvid hvede, fordi de fleste forbrugere godt ved, at fuldkornsbrød er sundere, men samtidig synes at mel af sigtemel smager bedre. Ved at bruge hvid hvede er det muligt at få flere til at spise fuldkornsbrød. Krydsningen mellem den tetraploide hvede og Triticum tauschii gav sig udslag i en hvedetype med nye egenskaber. Den største forskel ligger i proteinsammensætningen i kernen. De tetraploide hveder har et højt indhold af gluten. Gluten er den del af proteinet, som ikke kan opløses i vand. Imidlertid har gluten fra spelt og almindelig hvede en ganske særlig evne til at danne hinder mens dejen gærer, en egenskab, som de tetraploide hveder ikke har i samme grad. Denne egenskab må derfor være kommet fra Triticum tauschii. Der er forædlet meget på almindelig hvede, og med tiden er der opstået forskellige sorter af hvede. I 1800-tallet i Danmark dyrkede man bl.a. Kolbehvede, som er en meget høj hvedesort med gode bageegenskaber. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at dyrke Squarehead-hvede, som har gode dyrkningsegenskaber, men som har dårlige bageegenskaber med lavt proteinindhold og en blød kerne. Næsten al hvede siden 1800-tallet er udviklet ud fra Squareheadhvede, hvilket har medvirket til at gøre nordeuropæisk hvede til generelt dårlige bageegenskaber. Der findes dog undtagelser, og med tiden har man igen begyndt at krydse de nordeuropæiske hvedesorter med Squearehead-afstamning med andre hvedetyper, hvilket har hævet bagekvaliteten. Goldblume er en sort, som er udviklet ud fra

13 en tysk landsort. Sorten har meget højt glutenindhold og god bageevne. Sorten er høj med et svagt strå, hvilket sætter begrænsninger for udbyttet. Trifolium 14 er en hvede af Squarehead-typen, som har en karakteristisk lys kerne (hvid hvede), og med gode dyrkningsegenskaber. Også Ladding Skæghvede er en hvid hvede, men som ikke er af Squearehead typen, men er en oprindelig dansk landsort. Som modsætning til hvid hvede findes der også sorter med kraftigt farvede kerner. Purpurhvede har brune, violette eller næsten sorte kerner, som skyldes anthocyanin, som er det samme farvestof, som findes i mange frugter, bl.a. solbær og rødvin. Farvestofferne sidder overfladisk i kliddet, hvorfor farven mest kommer til udtryk i fuldkornsmel. I blå hvede sidder farvestofferne længere inde i kernen, hvilket giver kernerne en blålig farve ligesom i rug. Spelt Triticum aestivum ssp. spelta syn. Triticum spelta Spelt er ligesom almindelig hvede hexaploid, men ligesom emmer sidder avnerne fast omkring kernen, og akset deles på tværs under tærskningen. Spelt har dermed flere af de primitive træk, som er karakteristisk for emmer. Tidligere troede man, at spelt var hvedens forfader, men i dag hælder genetikere nærmere til den opfattelse, at spelt er opstået ved en krydsning mellem dværghvede (T. compactum) og emmer. Dette støttes af arkæologiske fund, hvor fund af hvede er ældre end fund af spelt.arkæologisk er spelt endvidere fundet tidligere i Danmark end ved Middelhavet. Dette kunne indikere, at spelt er opstået i Nordeuropa, og er vandret sydpå snarere end omvendt. I oldtiden blev der dyrket både emmer og dværghvede i Danmark, hvilket styrker teorien. Spelt har ikke været dyrket i større omfang i Danmark. Man har fundet spelt i jernalderen, men siden vikingetiden har man ikke fundet spelt i nævneværdigt omfang. Spelt er bøvlet ar arbejde med sammenlignet med nøgne hvedeformer, fordi avnerne skal fjernes inden man kan

14 spise det, og det er forholdsvis nemt at adskille småaks af spelt og nøgne kerner, selv med oldtidens renseteknologi. Man behøver blot at tage en håndfuld korn og kaste det gennem luften ud på et gulv. Så vil de nøgne kerner lande længere væk end spelten, og ved at bruge de nøgne kerner til såsæd fjernes spelten let fra en blanding af hvede og spelt. Derfor har oldtidens bønder sikkert gjort deres for at undgå det besværlige spelt, med mindre der var særlige grunde til at holde fast i speltdyrkningen. I Midttyskland har man en tradition for at dyrke spelt til et produkt, der kaldes Grünkern. For at lave Grünkern skal kornet høstes inden det er modent, og det våde korn tørres med røg, hvilket udvikler en karakteristisk smag. Hvis man brugte almindelig hvede til Grünkern ville man beskadige kernerne, da de endnu er helt bløde ved høsttidspunktet, men ved at bruge spelt, hvor avnerne beskytter kernen, undgår man dette problem. Dette er grunden til, at speltdyrkningen har fundet en niche i Tyskland helt op til vor tid. I Schweiz dyrker man hvede lige som man gør i nabolandene, og man har udvekslet korn med naboerne. De landsorter, som blev dyrket i Schweiz i gamle dage, har derfor lignet anden hvede, og den har været udmærket i de området i Schweiz, hvor klimaet var ligesom i nabolandene. Schweiz har imidlertid også bjerge, hvor klimaet er helt anderledes. Her opstår der et problem. Al hvede ligner hinanden, og hvis man tager lavlandshveden og dyrker det i bjergene med et andet klima, så får man et dårligt resultat. Det er derfor en fordel at dyrke forskellige afgrøder i bjergene og i lavlandet, så man ikke kommer til at blande dem sammen eller forveksle dem. Spelt i Schweiz har derfor ry for at være mere hårdfør og vinterfast end hvede, men det skyldes nok snarere tilpasning end det skyldes iboende karakterer hos de to arter. Spelt har sammenlignet med hvede ofte en meget blød glutenstruktur, men der er forskelle indenfor både hvede og spelt. Mange gamle hvedesorter har også en blød glutenstruktur, så den hårde glutenstruktur i hvede er nok nærmere et resultat af planteforædling, mens gamle uforædlede sorter af både spelt og hvede har en blødere struktur.

15 Ølandshvede Ølandshvede er en hvede, som er er fundet i en speltmark fra Øland. Sandsynligvis er der tale om en krydsning mellem hvede og spelt, og bagekvaliteten er da også lidt spelt-agtig, selvom den dyrkes ligesom hvede. Ølandshvede er en vårhvede, men i milde egne kan den sås om efteråret og overvintre som en vinterhvede. Macha spelt Triticum macha Macha spelt eller georgisk spelt er en hexaploid hvede, som har været dyrket i området omkring Det Kaspiske Hav. Vi har ikke mange erfaringer med macha i Danmark, men den minder om spelt på den måde, at den har fastsiddende avner, og akset knækker på tværs. Ofte har sorterne en blådugget farve, og aksene er enten flade ligesom emmer eller kvadratiske ligesom moderne hvede. Alle sorter er rimeligt korte sammenlignet med spelt, men ofte med et blødt strå. Macha spelt er sandsynligvis opstået ved en krydsning mellem almindelig brødhvede og vild emmer, hvilket er i modsætning til almindelig europæisk spelt, der er en krydsning mellem dværghvede og dyrket emmer. Rug Secale cereale Rug er en kornart, der på flere punkter adskiller sig fra de andre kornarter. Rug er i modsætning til de andre kornarter fremmedbestøvende. Det betyder i praksis, at en rugmark består af planter, der alle er en lille smule forskellige fra hinanden. Der er forskelle i højde, farve og meget andet. Når der på denne måde er forskelle mellem planterne, så kan de også konkurrere med hinanden, og i konkurrencen om lys vil de højeste vinde. Gamle uforædlede sorter vil derfor være meget høje og med små kerner, fordi de planter, der sætte mange små kerner vil formere sig mindre end de, der sætter færre store kerner. Moderne planteforædling af rug går derfor bl.a. ud på kunstigt at udvælge korte strå og store kerner.

16 Rug er generelt mere nøjsom end de andre kornarter, igen fordi der er en vis forskellighed i afgrøden, som giver de bedst egnede mulighed for at tilpasse sig de givne vilkår. Rug dyrkes derfor især på sandjorde, hvor hvede ikke så godt klarer sig i mangel på næring og vand. Rug indeholder gluten ligesom hvede, men bagekvaliteten af denne gluten er dårligere end hvede. Til gengæld indeholder rug pentosan, som er en vandopløselig kostfiber. Vandopløselige kostfibre er meget sunde, idet de modvirker kolesterol og svingninger i blodsukker, og rug indeholder også mange andre sunde indholdsstoffer sammenliget med hvede. Ved bagning med rug udnytter man ikke gluten, men derimod pentosanets evne til at holde på luftboblerne i dejen. Pentosan er dog langt svagere end gluten, og rug bages derfor bedst i form. Sankt Hansrug, Svedjerug og midsommerrug Vinterrug findes - udover den almindelige vintersædstype, som sås efter høst af andre afgrøder - også som den såkaldte Sankt Hansrug. Sankt Hansrug er en rugtype, der udvikler sig meget kraftigt efter såning, men uden at sætte strå og aks ligesom vårrugen. Den er derfor blevet brugt efter en brakjord med henblik på at producere grønfoder. Når man braklægger jorden er det primært for at bekæmpe tidsler og andet ukrudt. I gamle dage kaldte man det halvbrak, når man harvede i jorden hele foråret i modsætning til helbrak, hvor man harvede jorden i et helt år. Men ved halvbrak stopper man midt på sommeren, og så er det for sent at så en vårsæd, da den ikke kan nå at modne inden det bliver vinter. Sår man i stedet almindelig vintersæd, vil denne vokse ganske langsomt indtil den har været gennem en kuldeperiode om vinteren, og man udnytter derfor jorden dårligt. Her har Sankt Hans rugen sin force ved at man kan høste en grønafgrøde kort tid efter såning, og på den måde udnytte de næringsstoffer, der er blevet frigivet fra jorden under braklægningen. I perioden med landbrugsstøtte har det været uhensigtsmæssigt at dyrke halvbrak og Sankt Hans rug, men efter den seneste reform af landbrugsstøtteordningerne, så er der flere økologiske landmænd, der er begyndt at halvbrakke jorden igen. Det

17 er derfor muligt, at Sankt Hans rugen dermed får en renæssance. I det nordlige Skandinavien var der i gamle dage store arealer, der lå uudnyttede hen som skov. Man inviterede derfor finner ind for at opdyrke og udnytte jorden. De kom til Dalerne og det syd-østlige Norge i 1400 tallet, og forblev der helt op i 1800-tallet. Det var nomader, der praktiserede svedjebrug. De afbrændte et areal i skoven, og såede rug. Det var en særlig rugtype, der minder om Sankt Hans rug ved at være meget kraftig i vækst. Anbefalingen var, at man allerede i den lune jord såede 7 kerner på et areal, der svarer til et kalveskind. Det svarer nok til ca 20 kerner 2, mod pr de m normale 400, som ofte bruges i dag, så det er en meget tynd udsåning, men den kraftige vækst og buskning sikrede et rimeligt udbytte, og da det foregik på en skovbund, der lige var blevet brændt af, så kunne der ikke komme ukrudt. Uden ukrudt med en næringsrig jord i den afbrændte skovbund kan man godt så meget tyndt, for korn er god til at buske sig, og svedjerug er særlig god til det. Efterkommerne af finnerne opgav deres svedjebrug for snart 100 år siden, og det er først for nylig, at man fandt nogle spiredygtige kerner af deres svedjerug. Byg Hordeum vulgare Byg er lige så gammel som de første hvedearter énkorn og emmer, men genetisk har den ikke været udsat for så mange forandringer som hveden. Der er faktisk ikke den store genetiske forskel på nutidens byg og den oprindelige vilde byg (Hordeum spontanum), men i udseende og tilpasning til dyrkning er de selvfølgelig meget forskellige. Byg har som alle andre af vore kornarter to rækker af småaks i akset, men fra naturens hånd er det kun ét frø i hver småaks, der er frugtbar. Derfor kommer bygakset til at fremstå som to rækker kerner. I forædlingen har man helt tilbage i oldtiden fremstillet bygtyper, hvor alle tre blomster i småakset er frugtbare. Det er det, man kalder seks-raddet byg, i modsætning til to-raddet byg. Normale bygkerner er i dag dækket af avner, der sidder meget

Oprindelige hvedearter

Oprindelige hvedearter Oprindelige hvedearter Enkorn Emmer Spelt Åse Hansen; KVL 1 Oprindelige hvedearter Hvad er de oprindelige hvedearter? Kan de dyrkes økologisk? Hvorfor er der stigende interesse for de oprindelige hvedearter?

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

De danske kornsorter:

De danske kornsorter: De danske kornsorter: 1 Dette er en redigeret udgave af et undervisningsmateriale udarbejdet af Nordisk Genbank. Redigeringen er foretaget af Møllehistorisk Samling, Nordjyllands Historiske Museum, 2011.

Læs mere

MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst

MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst Der udleveres en 10-15 korn der kan tygges - Kornet skal kun tygges ikke sluges ret længe hvad sker der? - Hvad bliver der tilbage? Hvormange kornsorter

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks

Læs mere

Det korn som dyrkes i dag er meget anderledes i kvalitet og udbytte, end det korn som man dyrkede for flere tusinde år siden. Heldigvis har man mange

Det korn som dyrkes i dag er meget anderledes i kvalitet og udbytte, end det korn som man dyrkede for flere tusinde år siden. Heldigvis har man mange Det korn som dyrkes i dag er meget anderledes i kvalitet og udbytte, end det korn som man dyrkede for flere tusinde år siden. Heldigvis har man mange steder i verden bevaret hele vor civilisations grundlag

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.

Læs mere

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn?

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn? Mel fra spiret korn Hvorfor mel fra spiret korn? Skønheden ved mel af spiret korn er at ved spiring ændrer en kerne sin sammensætning fra stivelse til en grøntsag. Derfor er mel fra spirede kerner kommer

Læs mere

Gamle danske nytteplanter

Gamle danske nytteplanter INSPIRATIONSMATERIALE Gamle danske nytteplanter Af Østjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015 Indhold 1. Om dette materiale 2. Æbler Butteræble Bøghs Citronæble Marselisborg Sommeræble

Læs mere

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

,* j.{' F,q;' &,.r,.,

,* j.{' F,q;' &,.r,., ,* j.{' F,q;' &,.r,.,., A,mders Borger"x fciræd ner flerårxge ksrms&r&er * txt frerntidems perrmmkulturlarrdbnue Af Anders Borgen I dag sidder multinationale firmaer på næsten al forædling af korn og deres

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Ruth og Rasmus finder FULDKORN

Ruth og Rasmus finder FULDKORN Madens historier Ruth og Rasmus finder FULDKORN Fuldkorn Sikken en dejlig, stor mad, jeg har lavet her, siger Ruth. Børnene er ved at lave smør-selv-madder i børnehaven. Ruth har lavet en tyk mad med rugbrød,

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

EMMER, ENKORN & SPELT

EMMER, ENKORN & SPELT EMMER, ENKORN & SPELT Grundopskrift 4000 g. Pantique 4000 g. Hvedemel (evt. fuldkorn) 240 g. Gær 4500 g. Vand ca. (+ til fuldkorn) Dejtemperatur: 23-24 C Køre-/æltetid: 3 min. langsomt 7 min. hurtigt Liggetid:

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Om mel og hvordan, man får et ordentligt brød. Åse Hansen, lektor Institut for Fødevareforskning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Om mel og hvordan, man får et ordentligt brød. Åse Hansen, lektor Institut for Fødevareforskning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Om mel og hvordan, man får et ordentligt brød Åse Hansen, lektor Institut for Fødevareforskning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Brød som basis Det er blevet moderne med slankekure, hvor man bandlyser

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse 1 TEMA OM

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse 1 TEMA OM

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University 3.10.2013 Korn Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University præsen TATION 1 INDHOLD Opbygning af kerner Brødkvalitet Melfremstilling Kornets betydning for brød Sort/dyrknings

Læs mere

EMMER, ENKORN & SPELT

EMMER, ENKORN & SPELT EMMER, ENKORN & SPELT Grundopskrift 4000 g. Pantique 4000 g. Hvedemel (evt. fuldkorn) 240 g. Gær 4500 g. Vand ca. (+ til fuldkorn) Dejtemperatur: 23-24 C Køre-/æltetid: 3 min. langsomt 7 min. hurtigt Liggetid:

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

EMMER, ENKORN & SPELT

EMMER, ENKORN & SPELT EMMER, ENKORN & SPELT Pantique Grundopskrift Grundopskrift 4000 g. Pantique 4000 g. Hvedemel (evt. fuldkorn) 240 g. Gær 4500 g. Vand ca. (+ til fuldkorn) Dejtemperatur: 23-24 C Køre-/æltetid: 3 min. langsomt

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Ny viden om tamkattens oprindelse

Ny viden om tamkattens oprindelse Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Fordeling af kernevægt, protein- og ß-glucanindhold i to rækker af et Prisma vårbyg aks

Fordeling af kernevægt, protein- og ß-glucanindhold i to rækker af et Prisma vårbyg aks Archived at http://orgprints.org/0000144 Variation i indholdsstoffer i korn kvalitet? Variation i indholdsstoffer i korn Den almene betydning af vendingen kvalitet er anvendelighed til specifikke formål.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S

Møllernes krav til brødhvede Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S "Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S Er de danske møller interesserede i, at der avles dansk brødhvede? Ja! Det ligger godt for logistikken og kæden fra jord

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,

Læs mere

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252)

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøve fra middelalderen Mads Bakken Thastrup AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr. 6 2015

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

En ny start for dansk brødhvedeproduktion

En ny start for dansk brødhvedeproduktion En ny start for dansk brødhvedeproduktion Figur fra Lauridsen & Larsen 1948: Landbrugets Planteavl Prisopgave indsendt til Stiftelsen Hofmansgave af Anders Borgen Side 1 af 15 Forord En stor del af det

Læs mere

HURTIGE OM SUNDHED OG DET SØDE LIV

HURTIGE OM SUNDHED OG DET SØDE LIV HURTIGE OM SUNDHED OG DET SØDE LIV 1. skal det absolut være så sundt? Næ det behøver det da ikke.. For mig er det bare en virkelig tilfredsstillelse, at mine hjemmelavede søde sager også nærer kroppen

Læs mere

Præsenterer nye økologiske pasta produkter.

Præsenterer nye økologiske pasta produkter. Præsenterer nye økologiske pasta produkter. 6 5 2 3 4 11 13 1 10 12 9 7 8 8 9 14 15 16 20 21 17 18 10 19 Bio Cosi er produceret af Castagno familien. - Castagno familiens navn går langt tilbage i tiden.

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

opformeret siden 2001, og de vil - efter forventet godkendelse fra NGB - blive indlemmet i det samlede sortsudvalg under projektet.

opformeret siden 2001, og de vil - efter forventet godkendelse fra NGB - blive indlemmet i det samlede sortsudvalg under projektet. Indledning Projektet har været gennemført fra sommeren 2006 på grundlag af ovenstående udbud fra Direktoratet for FødevareErhverv. Skriftlig tilsagn på grundlag af ansøgning og indsendt budget er givet

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

6EKSKLUSIV PORTEFØLJE FORSKELLIGE URKORNSORTER

6EKSKLUSIV PORTEFØLJE FORSKELLIGE URKORNSORTER 6EKSKLUSIV PORTEFØLJE FORSKELLIGE URKORNSORTER VORES URKORN: GAMLE SORTER Bagværk med urkorn er det smagsfulde svar på den stigende forbrugerinteresse for oprindelige og autentiske fødevarer. Udnyt det

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BRØD OG BOLLER Myslibrød (forsat) Dag 2: Kom dag 1 dejen i en stor skål, og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede hasselnødder, speltflager, havregryn og rosiner, rør det godt sammen, tilsæt hvedemel

Læs mere

Mortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede

Mortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede Mortens bagebog Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Forfatter: Morten Nielsen Forlag: Nomedica 1. udgave juli 2015 ISBN: 978-87-90009-33-5

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Dyrkningshistorie, egenskaber, sorter og anvendelse

Dyrkningshistorie, egenskaber, sorter og anvendelse Rug (Secale cereale) Dyrkningshistorie, egenskaber, sorter og anvendelse Rugen tilhører som vore øvrige kornarter en slægt inden for græsfamilien, i dette tilfælde aksgræsserne i lighed med byg og hvede,

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

Patientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne

Patientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne Patientvejledning Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki Hos voksne Glutenintolerance er en kronisk sygdom, hvor slim hinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Danskerne får for lidt

Danskerne får for lidt PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Projekt Korn på Fyn 2010. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

Projekt Korn på Fyn 2010. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2010 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 TEMA

Læs mere

Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie

Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie B R Ø D K O R N Møllernes anbefalinger og kvalitetskrav 2009 Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie Brødkornskvalitet De vigtigste arter af korn

Læs mere

Rugbrøds *hæfte 15 OPSKRIFTER

Rugbrøds *hæfte 15 OPSKRIFTER Rugbrøds *hæfte 15 OPSKRIFTER Januar 2015 FOR *ORD Uanset om du helst vil arbejde med helblandinger, koncentrater eller blande fra bunden, har vi altid et godt bud på udsøgte rugprodukter af høj kvalitet.

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Domaine De La Presidente

Domaine De La Presidente Domaine De La Presidente Herning Vin Center Herning Vin Center er en lille familie drevet virksomhed - vi er en af de ældste vin butikker i Herning, måske den ældste. Grundlagt i 1967. Vi fokuserer udelukkende

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere