Nyt nordisk korn. Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt nordisk korn. Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica"

Transkript

1 Nyt nordisk korn Af cand.agro. PhD Anders Borgen Leder af kornforskningscentret Agrologica I det nye nordiske køkken er der interesse for lokalt producerede fødevarer og gerne af gamle ikke alt for forædlede sorter. Det nye nordiske køkken ønsker, at planterne skal være veltilpassede til det lokale miljø, så det nordiske klima kommer til udtryk i madens kvalitet. Her bringes en oversigt over kornsorter og kornarter med fokus på bl.a. deres alder, så læseren kan danne sig et indtryk af, om de passer til det nordiske køkken og landbrug. Planter opdeles i bl.a. sorter, arter, slægter og familier. Af disse er familien det øverste niveau, og for kornet er familien græsser. Korn er alle græsplanter, men i modsætning til græsserne på marken eller haven er korn græsarter, hvor man høster frøene til foder eller mad. I græsfamilien er der mange forskellige arter af græsser. En art er karakteriseret ved, at den ikke under normale omstændigheder krydser med andre arter i naturen. Med lidt behændighed kan man godt krydse to forskellige arter, hvis de er tæt beslægtet. Derfor er græsarterne indenfor græsfamilien inddelt i slægter, der viser hvilke arter, der er tæt beslægtet. Således tilhører alle hvedearterne hvedeslægten, mens rug og byg tilhører andre slægter. Hvede-, byg- og rug-slægterne er endvidere ret tæt beslægtet sam-

2 menlignet med havreslægten, der er lidt sin egen i denne forbindelse. Hvedeslægten og også havreslægten indeholder mange forskellige arter, som i tidens løb har krydset sig med hinanden. Når to arter krydser sig med hinanden kan det ofte kun lade sig gøre ved at afkommet bliver kromosomfordoblet. Derfor indeholder hvede og havreslægten mange arter med dobbelt eller tre-dobbelt kromosomtal. Énkorn Triticum monococcum Énkorn er den mest primitive af alle hvedearterne. Primitiv er den i den forstand, at det ligger tættest på de vilde græsser, som hvedearterne oprindeligt er udviklet fra. Énkorn (T. monococcum) er udviklet fra vild énkorn (T. boeticum), og den eneste forskel er i princippet, at akset på den dyrkede énkorn ikke knækker så let ved modning som vild énkorn. Imidlertid er der jo sket det gennem tiderne, at kornet er blevet påvirket af dyrkningsforholdene. Eksempelvis har dyrket énkorn større kerner og mindre spirehvile end den vilde forfader. Der er derfor, at man med rette kan adskille de to former som to adskilte arter, men botanisk og genetisk set er det altså kun det mere faste aks, der adskiller de to arter. Genetisk er begge arter diploide, d.v.s. at kromosomantallet er hos begge arter 14, som er det laveste antal man finder hos kornarterne. Alle andre hvedearter er kromosomfordoblet, så de har 2 eller 3 gange så mange kromosomer som énkorn. Kromosomfordobling hos planter giver sig ofte udslag i kæmpevækst, og når man ser på énkorn i forhold til de andre hvedearter kan man godt se, at énkorn er meget spinklere i sin vækst end de andre arter. Høstudbyttet er også lavt i forhold til moderne hvede. Énkorn var sammen med emmer og byg den første kornart, som blev taget i dyrkning, og det er da lidt fantastisk at have en afgrøde, som er næsten identisk med det korn, som stenalderfolk begyndte at spise for år siden. Leder man efter noget oprindeligt mad, så er énkorn et godt bud. Énkorn kom til Danmark for år siden, men har aldrig været lige så udbredt som emmer eller andre kornarter. Efterhånden er

3 den trængt noget tilbage og forsvandt helt fra Danmark, men den har haft en niche i visse bjergegne og andre steder, hvor forholdene har været lidt specielle. På Gotland fandt man for omkring 100 år siden en mark hos en gammel bonde, som på traditionel vis brugte sit eget korn som såsæd. I denne mark fandt man både énkorn, emmer, spelt og mange andre spændende sager, som tyder på, at denne afgrøde har været dyrket på traditionel vis uafbrudt i flere tusinde år. Énkorn beholder normalt avnerne fastsiddende omkring kernen ved modning. Man skal derfor afskalle kernerne inden de kan spises. Der findes dog en énkorntype fra Kaukasus, som tærsker rent, det vil sige at avnerne falder af under høsten. Den har fået sit eget navn, Triticum sinskajae, fordi den på denne måde klart adskiller sig fra andre énkornsorter. Desværre giver T.sinskajae mange sterile blomster, så udbyttet er meget lavt i denne art. Der er ikke noget af det énkorn, som vi har adgang til i dag, som er af oprindelig dansk oprindelse. Kornet fra Gotland og materiale fra Alperne og Kaukasus er det nærmeste vi kommer det énkorn, som vore forfædre i Danmark har dyrket. Mel af énkorn er normalt gult, fordi der i kernen er et højt indhold af gule farvestoffer, bl.a. lutein og betacarotin som har sundhedsfremmende effekter.

4 Det giver énkornmel en gullig farve, som normalt er endnu mere gul end mel af durumhvede. De fleste sorter af énkorn er næsten identiske, men der er forskelle. Der er således målt glutenindhold lige fra 0 til over 50% gluten, og bageevnen tilsvarende lige fra ikke eksisterende til nogle sorter med udmærket hæveevne. De fleste sorter har en meget blød glutenstruktur, hvilket gør det vanskeligt at bage fritstående brød af énkorn, især hvis det hæver hurtigt f.eks. med gær. Det går lidt bedre, når man hæver med honning eller surdej, og hæver i form, hvor man ikke er helt så afhængig af glutenstrukturen. Kernen af énkorn er meget blød, hvilket gør énkorn egnet til flager og til at spise som hele kerner. Emmer Triticum dicoccon Emmer blev til en kulturplante nogenlunde samtidig og samme sted som énkorn nemlig i området i det østlige Tyrkiet i et område, der hedder Karacadaq. Her groede vild emmer i dalene, og vild énkorn længere oppe af bjergskråningerne. Vild emmer (Triticum dicoccoides) er en krydsning mellem to forskellige primitive vilde græsser. Det ene kaldes tofrøet énkorn (Triticum urartu) og er en tæt slægtning til vild énkorn (T. boeticum), som er forfaderen til dyrket énkorn. Der er noget usikkerhed om den anden forfader, men der er sandsynligvis tale om enten Aegilops speltoides, hvilket betyder den spelt-agtige gedeøje eller en nær slægtning til denne. Krydsningen mellem Triticum urartu og Aegilops speltoides er foregået i den vilde natur uden menneskets indflydelse, idet man regner med, at krydsningen er foregået for omkring år siden. For at disse to arter fra to forskellige slægter kan krydse med hinanden var det nødvendigt med en kromosomfordobling, og emmer blev på den måde tetraploid, d.v.s. at emmer har dobbelt så mange kromosomer som sine forældre.

5 Emmer har en meget hård kerne, og normalt et meget højt glutenindhold, men proteinsammensætningen i emmer er ikke god til bagning. Gluten består af glutenin og gliadin. Glutenin gør dejen elastisk, mens gliadin gør den tyktflydende. Emmer-mel indeholder meget lidt glutenin og er derfor ikke så elastisk som dej af almindelig hvede. Til gengæld er emmermel udmærket til pasta, kager og pizzadej, som netop helst ikke skal være elastisk. Mange forbrugere kan også godt lide smagen af emmer. Durumhvede Triticum turgidum ssp. durum Durumhvede er en tetraploid hvede ligesom emmer, og er i udgangspunktet blot en emmer, hvor avnerne sidder så løst, at de falder af under tærskningen. Det er jo en smart egenskab, og durumhvede har derfor været dyrket så meget lige siden oldtiden, at den er kommet til at adskille sig meget klart fra emmer-hveden. Durumhvede blev oprindeligt dyrket i Mellemøsten og Nordafrika, og kom herfra til Sydeuropa under den islamiske ekspansion i middelalderen. Durum har et meget højt protein- og gluten-indhold. Gluten fra durum indeholder mere glutenin end emmer, men stadig langt lavere end brødhvede, og durummel giver derfor en mindre elastisk dej end brødhvede. En mindre elastisk gluten gør, at den ikke kan holde formen så godt som brødhvede, når man bager fritstående brød, men det har andre fordele. Det er eksempelvis lettere at lave pasta og pizzadej, hvor man ikke har glæde af elasticiteten. Når man ruller en tærte eller

6 pizzabund ud, vil man jo helst ikke have, at dejen trækker sig sammen igen, så til den type dej egner durum sig godt. Pasta laves ikke af fint formalet mel, men af meget grovkornet mel kaldet simuljegryn (simulina), som traditionelt laves af durummel. De fleste durumsorter er derfor forædlet til at give et højt glutenindhold og en hård kerne, og ordet durum er latin/italiensk og betyder ligefrem hård. Et højt glutenindhold er vigtigt for at pastaen ikke opløses i kogevandet, og den hårde kerne er god til at sikre den rette ensartede størrelsesfordeling under produktionen af simuljegryn. Engelsk hvede Triticum turgidum Engelsk hvede er ligesom durum en tetraploid hvede med nøgne kerner. Engelsk hvede har været dyrket meget i Nordeuropa tidligere, og landsorter af hvede indeholdt frem til 1700-tallet altid større eller mindre andele af engelsk hvede. Da planteforædlingen begyndte af fremstille mere ensartede sorter i løbet af 1800-tallet var nogle hvedesorter engelsk hvede (Triticum turgidum), mens andre var almindelig brødhvede (Triticum aestivum). Engelsk hvede fra 1800-tallet blev også kaldt Manchester-hvede, eller Rivet-hvede. I løbet at 1800-tallet forsvandt disse dog fra markedet, og al hvede dyrket i Danmark har siden stort set været brødhvede (Triticum aestivum). Turgidum hvede har en lidt blødere kerne end durum-hvede, hvilket nok hænger sammen med, at den ikke på samme måde som durum er specielt forædlet til at give en hård kerne. Mumie-hvede / mirakkel-hvede Triticum turgidum ssp. turgidum Mumie-hvede eller mirakkel-hvede er en varietet af engelsk hvede, som ser helt speciel ud. Hvor alle de andre kornarter har ét aks, hvorpå der sidder to rækker af småaks (én på hver side af akset), så er mumie-hvede grenet, så akser ligner en lille klump. Det ser helt skørt ud. Ligesom Kamut er der historier om, at mumie-hvede er

7 fundet i en ægyptisk grav, og det er det, der har givet denne varietet tilnavnet mumiehvede. Ligesom historien om Kamut er det dog meget tvivlsom, om historien holder vand. Polsk hvede Triticum polonicum Polsk hvede er lige som durum-hveden en tetraploid hvede, som tærsker rent. I modsætning til durum-hveden er polsk hvede dog ikke udviklet af emmer, men er opstået ved krydsning mellem tokornet énkorn (Triticum urartu) og en anden vild græs. Det er stadig usikkert hvilket græs, men man kan ved analyser af gen-sammensætningen se, at det er et andet græs end det, der har dannet emmer-hveden. Polsk hvede er kendetegnet med at have meget store kerner og meget store avner. De store avner giver polsk hvede et meget karakteristisk udseende. Kernerne er meget hårde. Polsk hvede har været dyrket i Mellemøsten og i Kaukasus, men så vidt vides ikke i Polen, så navnet er ikke velvalgt. Khorasan Triticum turanicum Khorasan er en tetraploid hvede med nøgne kerner, ligesom durum og polsk hvede. Den har meget store hårde kerner, ligesom polsk hvede, men uden de karakteristiske store avner. Kæmpedurum / Kamut Et amerikansk firma er begyndt at markedsføre noget hvede under navnet Kamut. Der følger en lang historie med om, hvordan der blev fundet nogle kerner i en ægyptisk grav. Under anden verdenskrig blev nogle kerner givet til en amerikansk soldat udstationeret i Portugal, og han gav 36 kerner videre til sin far i Montana, som såede dem i sin have. Først mange år senere tog et barnebarn med

8 forretningsmæssig sans tråden op, og lavede et kommercielt produkt ud af det. Hvor sandt det er, at de skulle komme fra en ægyptisk grav er nok tvivlsomt, men resten af historien er muligvis rigtig nok, og det er da en sød historie. Det er usikkert, hvilken art der er tale om. Det er blevet genetisk undersøgt flere steder med forskelligt resultat. I nogle tilfælde viste det sig at være en varietet durumhvede, i andre tilfælde af polsk hvede, og det har også elementer af turanicum. Muligvis er der tale om en blanding eller en krydsning af flere arter. I kraft af, at der er brugt mange kræfter på at markedsføre Kamut, så er der lavet mange kvalitetsanalyser på dette produkt, og det viser sig blandt andet, at nogle gluten-allergikere bedre tåler Kamut end almindelig hvede. Herved adskiller Kamut sig nok heller ikke fra andre tetraploide eller uforædlede hveder. I Danmark er Kamut i de senere år blevet markedsført som kæmpe-durum. Det er for så vidt et meget godt navn, der fortæller, hvad det er, nemlig en durum-lignende art med store kerner. Den kan dyrkes i Danmark som både vårsæd og vintersæd, men med meget svingende resultat. Ligesom polsk hvede og khorasan, så er kamut ikke forædlet til vort klima, men egner sig bedre til varm jord i et tørt klima. Ofte er det Kamut, man køber, ikke helt sortsægte men er ofte en blanding af bl.a. mere eller mindre almindelig hvede. Georgisk hvede Triticum paleocolchicum=t.karamychevii Georgisk hvede har et kort kompakt aks. Arten er opstået i Kaukasus ved en krydsning mellem almindelig brødhvede (T.aestivum) og vild emmer. Arten er tetraploid, dv.s. samme kromosomtal som emmer og durum. Det er en sjælden kornart, som aldrig har haft større udbredelse. Persisk hvede Triticum carthlicum Persisk hvede er ligesom durum og polsk en tetraploid hvede, men igen er der tale om en helt anden art, da de ikke har samme foræl-

9 dre. Der er flere teorier om oprindelsen af persisk hvede. En går på, at den er opstået ved en krydsning mellem tokornet énkorn (Triticum uratu) og en anden græsart, som hverken er fælles med emmer eller polsk hvede. En anden teori går på, at den er opstået ved en krydsning mellem almindelig brødhvede og dyrket emmer. Den er opstået i den sydlige del af Det Kaspiske Hav. Af de tetraploide hvedetyper er persisk hvede nok den, der ligner brødhvede mest. Persisk hvede har en hård kerne, og selvom den ikke er forædlet til vort klima, så gror nogle sorter af persisk hvede udmærket i Danmark. Zanduri hvede Triticum timopheevii Zanduri er kendt helt tilbage til mesopotamien, og betegnedes her som det fineste af al korn. Kongernes hvede blev den kaldt. Zanduri er en blanding af flere hvedearter, hvoraf størstedelen består af Triticum timopheevii, men i de marker, der er fundet af denne afgrøde, har man også fundet bl.a. énkorn og zhukovskyi hvede. Triticum timopheevii er en avnklædt hvedetype med meget stor skal-andel i den høstede varer, hvilket gør tærskning og rensning vanskelig. Hele planten er behåret af små fine bløde hår. I modsætning til de andre tetraploide hvedearter nedstammer Triticum timopheevii ikke fra emmer, men er opstået ved domesticering af et vildt græs T. araraticum, som er opstået uafhængigt af vild emmer. Triticum timopheevii kan godt dyrkes i Danmark, men strået er meget svagt, og går let i leje, udbyttet er lavt og rensning og afskalning er besværlig. En nær slægtning til Triticum timopheevii hvede er militinæ hvede (Triticum militinae), som i modsætning til T.timopheevii har nøgne kerner, hvilket gør rensning og afskalning lettere. Zhukovskyi hvede Triticum zhukovskyi Zhukovskyi hvede er en hexaploid hvede, der er opstået ved krydsning mellem zanduri og énkorn. Planten er behåret ligesom zanduri.

10 Xinyang ris Triticum petropalovskyi Denne hvedeart kommer fra Kina, hvor den findes i bl.a. provins Xinyang, hvor den bruges som ris i tørre egne, hvor ris dårligt kan gro. Den har meget store kerner og store avner lige som polsk hvede, men i modsætning til polsk hvede er den hexaploid. Arten er sandsynligvis opstået ved en krydsning mellem almindelig hvede og polsk hvede. De fleste sorter er meget blødstråede og modtagelige for meldug. Dværghvede Triticum aestivum ssp. compactum syn. Triticum compactum Dværghvede ligner meget almindelig hvede, men har et meget kort og sammentrykket aks. Dværghvede dyrkes en del i Amerika, hvor det kaldes club-wheat. Ud over udseendet er der ikke den store forskel mellem almindelig hvede og dværghvede. I oldtiden var dværghvede en meget udbredt hvedeart. Det korte kompakte aks i dværghveden gør, at akset ikke tørrer så hurtigt efter dug eller regn, og det er en ulempe i forbindelse med høsten, og især fordi det giver fusarium og andre svampe mulighed for at udvikle svampegifte (mycotoksiner) på kornet. Til gengæld giver hver enkelt plante oftest mange små kerner sammenlignet med almindelig hvede, der giver færre men større kerner. Dværghvede dyrkes derfor især i tørre egne, hvor der ikke er så store problemer med høstvejret, og melet bruges især til kagemel. I Danmark var dværghvede den første nøgne hvedetype, og den overtog hurtigt emmerens plads i sædskiftet. Først i vikingetiden kom den moderne form af brødhvede til Danmark. Indisk dværghvede Triticum sphaerococcum I Indien dyrkes en anden dværghvede Triticum sphaerococcom. Den har små kugle runde kerner. Den adskiller sig fra almindelig hvede ved at stivelsen har en højere forklistringstemperatur, hvilket giver

11 nogle specielle brugsegenskaber. Blandt andet bruges den til at lave japansk luftig pasta. Almindelig brødhvede Triticum aestivum ssp. aestivum Almindelig hvede er ligesom spelt og dværghvede en hexaploid hvede, og er den vi i dag forstår som rigtig hvede. Det er verdens mest dyrkede afgrøde, og der har naturligt nok været forædlet mere på denne afgrøde end på de tidligere omtalte mere oprindelige hvedetyper. Almindelig hvede er opstået ved at en nøgen tetraploid hvede, muligvis persisk hvede, har krydset sig med endnu en vild græs fra mellemøsten, nemlig bukkekorn (Triticum tauschii syn. Aegilops squarerosa). For at dette kunne lade sig gøre, var det nødvendigt med endnu en kromosomfordobling, og hvede har derfor tre gange så mange kromosomer som de oprindelige diploide hveder. Det tog næsten 1000 år for agerbruget at sprede sig fra Karacadac til sydspidsen af Det Kaspiske Hav, hvor bukkekornet vokser, og det er her, krydsningen er foregået. Almindelig hvede er hexaploid, og måske derfor er hvede sammenlignet med andre afgrøder ret næringskrævende. Den er populært sagt lidt oppustet. Bortset fra svedjebrug, og arealerne meget tæt på møddingerne, så har markerne tidligere haft et meget lavt næringsstofniveau. Først omkring år 1800 begyndte man at dyrke kløver, som på grund af fiksering fra luften øger jordens indhold af kvælstof, som er det vigtigste næringsstof. Indførelsen af kløver i dansk landbrug var en revolution med vidtstrakte økonomiske og politiske konsekvenser, og det var blandt andet også medvirkende til, at hvede siden da har fået

12 stadig større udbredelse i dansk landbrug, og i dag er den mest dyrkede afgrøde. Almindelig hvede kaldes rød hvede, fordi der i aleuronlaget er nogle polyphenoler, der giver en rød farve. Polyphenoler er antioksidanter, hvilket vil sige, at de forhindrer iltning. Formålet for planten i at have sådanne stoffer er at forhindre ilten i at trænge ind i kernen, og forhindrer på den måde spiring. De er altså spirehæmmende stoffer, som skal sikre, at kernen ikke spirer allerede i akset inden modning. Der findes sorter med meget lidt rødt farvestof. De kaldes derfor for hvid hvede. De er meget udbredt i områder med tørt klima, men er ikke så udbredte herhjemme på grund af vort fugtige høstvejr. For nylig er der kommer fornyet fokus på hvid hvede, fordi de fleste forbrugere godt ved, at fuldkornsbrød er sundere, men samtidig synes at mel af sigtemel smager bedre. Ved at bruge hvid hvede er det muligt at få flere til at spise fuldkornsbrød. Krydsningen mellem den tetraploide hvede og Triticum tauschii gav sig udslag i en hvedetype med nye egenskaber. Den største forskel ligger i proteinsammensætningen i kernen. De tetraploide hveder har et højt indhold af gluten. Gluten er den del af proteinet, som ikke kan opløses i vand. Imidlertid har gluten fra spelt og almindelig hvede en ganske særlig evne til at danne hinder mens dejen gærer, en egenskab, som de tetraploide hveder ikke har i samme grad. Denne egenskab må derfor være kommet fra Triticum tauschii. Der er forædlet meget på almindelig hvede, og med tiden er der opstået forskellige sorter af hvede. I 1800-tallet i Danmark dyrkede man bl.a. Kolbehvede, som er en meget høj hvedesort med gode bageegenskaber. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at dyrke Squarehead-hvede, som har gode dyrkningsegenskaber, men som har dårlige bageegenskaber med lavt proteinindhold og en blød kerne. Næsten al hvede siden 1800-tallet er udviklet ud fra Squareheadhvede, hvilket har medvirket til at gøre nordeuropæisk hvede til generelt dårlige bageegenskaber. Der findes dog undtagelser, og med tiden har man igen begyndt at krydse de nordeuropæiske hvedesorter med Squearehead-afstamning med andre hvedetyper, hvilket har hævet bagekvaliteten. Goldblume er en sort, som er udviklet ud fra

13 en tysk landsort. Sorten har meget højt glutenindhold og god bageevne. Sorten er høj med et svagt strå, hvilket sætter begrænsninger for udbyttet. Trifolium 14 er en hvede af Squarehead-typen, som har en karakteristisk lys kerne (hvid hvede), og med gode dyrkningsegenskaber. Også Ladding Skæghvede er en hvid hvede, men som ikke er af Squearehead typen, men er en oprindelig dansk landsort. Som modsætning til hvid hvede findes der også sorter med kraftigt farvede kerner. Purpurhvede har brune, violette eller næsten sorte kerner, som skyldes anthocyanin, som er det samme farvestof, som findes i mange frugter, bl.a. solbær og rødvin. Farvestofferne sidder overfladisk i kliddet, hvorfor farven mest kommer til udtryk i fuldkornsmel. I blå hvede sidder farvestofferne længere inde i kernen, hvilket giver kernerne en blålig farve ligesom i rug. Spelt Triticum aestivum ssp. spelta syn. Triticum spelta Spelt er ligesom almindelig hvede hexaploid, men ligesom emmer sidder avnerne fast omkring kernen, og akset deles på tværs under tærskningen. Spelt har dermed flere af de primitive træk, som er karakteristisk for emmer. Tidligere troede man, at spelt var hvedens forfader, men i dag hælder genetikere nærmere til den opfattelse, at spelt er opstået ved en krydsning mellem dværghvede (T. compactum) og emmer. Dette støttes af arkæologiske fund, hvor fund af hvede er ældre end fund af spelt.arkæologisk er spelt endvidere fundet tidligere i Danmark end ved Middelhavet. Dette kunne indikere, at spelt er opstået i Nordeuropa, og er vandret sydpå snarere end omvendt. I oldtiden blev der dyrket både emmer og dværghvede i Danmark, hvilket styrker teorien. Spelt har ikke været dyrket i større omfang i Danmark. Man har fundet spelt i jernalderen, men siden vikingetiden har man ikke fundet spelt i nævneværdigt omfang. Spelt er bøvlet ar arbejde med sammenlignet med nøgne hvedeformer, fordi avnerne skal fjernes inden man kan

14 spise det, og det er forholdsvis nemt at adskille småaks af spelt og nøgne kerner, selv med oldtidens renseteknologi. Man behøver blot at tage en håndfuld korn og kaste det gennem luften ud på et gulv. Så vil de nøgne kerner lande længere væk end spelten, og ved at bruge de nøgne kerner til såsæd fjernes spelten let fra en blanding af hvede og spelt. Derfor har oldtidens bønder sikkert gjort deres for at undgå det besværlige spelt, med mindre der var særlige grunde til at holde fast i speltdyrkningen. I Midttyskland har man en tradition for at dyrke spelt til et produkt, der kaldes Grünkern. For at lave Grünkern skal kornet høstes inden det er modent, og det våde korn tørres med røg, hvilket udvikler en karakteristisk smag. Hvis man brugte almindelig hvede til Grünkern ville man beskadige kernerne, da de endnu er helt bløde ved høsttidspunktet, men ved at bruge spelt, hvor avnerne beskytter kernen, undgår man dette problem. Dette er grunden til, at speltdyrkningen har fundet en niche i Tyskland helt op til vor tid. I Schweiz dyrker man hvede lige som man gør i nabolandene, og man har udvekslet korn med naboerne. De landsorter, som blev dyrket i Schweiz i gamle dage, har derfor lignet anden hvede, og den har været udmærket i de området i Schweiz, hvor klimaet var ligesom i nabolandene. Schweiz har imidlertid også bjerge, hvor klimaet er helt anderledes. Her opstår der et problem. Al hvede ligner hinanden, og hvis man tager lavlandshveden og dyrker det i bjergene med et andet klima, så får man et dårligt resultat. Det er derfor en fordel at dyrke forskellige afgrøder i bjergene og i lavlandet, så man ikke kommer til at blande dem sammen eller forveksle dem. Spelt i Schweiz har derfor ry for at være mere hårdfør og vinterfast end hvede, men det skyldes nok snarere tilpasning end det skyldes iboende karakterer hos de to arter. Spelt har sammenlignet med hvede ofte en meget blød glutenstruktur, men der er forskelle indenfor både hvede og spelt. Mange gamle hvedesorter har også en blød glutenstruktur, så den hårde glutenstruktur i hvede er nok nærmere et resultat af planteforædling, mens gamle uforædlede sorter af både spelt og hvede har en blødere struktur.

15 Ølandshvede Ølandshvede er en hvede, som er er fundet i en speltmark fra Øland. Sandsynligvis er der tale om en krydsning mellem hvede og spelt, og bagekvaliteten er da også lidt spelt-agtig, selvom den dyrkes ligesom hvede. Ølandshvede er en vårhvede, men i milde egne kan den sås om efteråret og overvintre som en vinterhvede. Macha spelt Triticum macha Macha spelt eller georgisk spelt er en hexaploid hvede, som har været dyrket i området omkring Det Kaspiske Hav. Vi har ikke mange erfaringer med macha i Danmark, men den minder om spelt på den måde, at den har fastsiddende avner, og akset knækker på tværs. Ofte har sorterne en blådugget farve, og aksene er enten flade ligesom emmer eller kvadratiske ligesom moderne hvede. Alle sorter er rimeligt korte sammenlignet med spelt, men ofte med et blødt strå. Macha spelt er sandsynligvis opstået ved en krydsning mellem almindelig brødhvede og vild emmer, hvilket er i modsætning til almindelig europæisk spelt, der er en krydsning mellem dværghvede og dyrket emmer. Rug Secale cereale Rug er en kornart, der på flere punkter adskiller sig fra de andre kornarter. Rug er i modsætning til de andre kornarter fremmedbestøvende. Det betyder i praksis, at en rugmark består af planter, der alle er en lille smule forskellige fra hinanden. Der er forskelle i højde, farve og meget andet. Når der på denne måde er forskelle mellem planterne, så kan de også konkurrere med hinanden, og i konkurrencen om lys vil de højeste vinde. Gamle uforædlede sorter vil derfor være meget høje og med små kerner, fordi de planter, der sætte mange små kerner vil formere sig mindre end de, der sætter færre store kerner. Moderne planteforædling af rug går derfor bl.a. ud på kunstigt at udvælge korte strå og store kerner.

16 Rug er generelt mere nøjsom end de andre kornarter, igen fordi der er en vis forskellighed i afgrøden, som giver de bedst egnede mulighed for at tilpasse sig de givne vilkår. Rug dyrkes derfor især på sandjorde, hvor hvede ikke så godt klarer sig i mangel på næring og vand. Rug indeholder gluten ligesom hvede, men bagekvaliteten af denne gluten er dårligere end hvede. Til gengæld indeholder rug pentosan, som er en vandopløselig kostfiber. Vandopløselige kostfibre er meget sunde, idet de modvirker kolesterol og svingninger i blodsukker, og rug indeholder også mange andre sunde indholdsstoffer sammenliget med hvede. Ved bagning med rug udnytter man ikke gluten, men derimod pentosanets evne til at holde på luftboblerne i dejen. Pentosan er dog langt svagere end gluten, og rug bages derfor bedst i form. Sankt Hansrug, Svedjerug og midsommerrug Vinterrug findes - udover den almindelige vintersædstype, som sås efter høst af andre afgrøder - også som den såkaldte Sankt Hansrug. Sankt Hansrug er en rugtype, der udvikler sig meget kraftigt efter såning, men uden at sætte strå og aks ligesom vårrugen. Den er derfor blevet brugt efter en brakjord med henblik på at producere grønfoder. Når man braklægger jorden er det primært for at bekæmpe tidsler og andet ukrudt. I gamle dage kaldte man det halvbrak, når man harvede i jorden hele foråret i modsætning til helbrak, hvor man harvede jorden i et helt år. Men ved halvbrak stopper man midt på sommeren, og så er det for sent at så en vårsæd, da den ikke kan nå at modne inden det bliver vinter. Sår man i stedet almindelig vintersæd, vil denne vokse ganske langsomt indtil den har været gennem en kuldeperiode om vinteren, og man udnytter derfor jorden dårligt. Her har Sankt Hans rugen sin force ved at man kan høste en grønafgrøde kort tid efter såning, og på den måde udnytte de næringsstoffer, der er blevet frigivet fra jorden under braklægningen. I perioden med landbrugsstøtte har det været uhensigtsmæssigt at dyrke halvbrak og Sankt Hans rug, men efter den seneste reform af landbrugsstøtteordningerne, så er der flere økologiske landmænd, der er begyndt at halvbrakke jorden igen. Det

17 er derfor muligt, at Sankt Hans rugen dermed får en renæssance. I det nordlige Skandinavien var der i gamle dage store arealer, der lå uudnyttede hen som skov. Man inviterede derfor finner ind for at opdyrke og udnytte jorden. De kom til Dalerne og det syd-østlige Norge i 1400 tallet, og forblev der helt op i 1800-tallet. Det var nomader, der praktiserede svedjebrug. De afbrændte et areal i skoven, og såede rug. Det var en særlig rugtype, der minder om Sankt Hans rug ved at være meget kraftig i vækst. Anbefalingen var, at man allerede i den lune jord såede 7 kerner på et areal, der svarer til et kalveskind. Det svarer nok til ca 20 kerner 2, mod pr de m normale 400, som ofte bruges i dag, så det er en meget tynd udsåning, men den kraftige vækst og buskning sikrede et rimeligt udbytte, og da det foregik på en skovbund, der lige var blevet brændt af, så kunne der ikke komme ukrudt. Uden ukrudt med en næringsrig jord i den afbrændte skovbund kan man godt så meget tyndt, for korn er god til at buske sig, og svedjerug er særlig god til det. Efterkommerne af finnerne opgav deres svedjebrug for snart 100 år siden, og det er først for nylig, at man fandt nogle spiredygtige kerner af deres svedjerug. Byg Hordeum vulgare Byg er lige så gammel som de første hvedearter énkorn og emmer, men genetisk har den ikke været udsat for så mange forandringer som hveden. Der er faktisk ikke den store genetiske forskel på nutidens byg og den oprindelige vilde byg (Hordeum spontanum), men i udseende og tilpasning til dyrkning er de selvfølgelig meget forskellige. Byg har som alle andre af vore kornarter to rækker af småaks i akset, men fra naturens hånd er det kun ét frø i hver småaks, der er frugtbar. Derfor kommer bygakset til at fremstå som to rækker kerner. I forædlingen har man helt tilbage i oldtiden fremstillet bygtyper, hvor alle tre blomster i småakset er frugtbare. Det er det, man kalder seks-raddet byg, i modsætning til to-raddet byg. Normale bygkerner er i dag dækket af avner, der sidder meget

De danske kornsorter:

De danske kornsorter: De danske kornsorter: 1 Dette er en redigeret udgave af et undervisningsmateriale udarbejdet af Nordisk Genbank. Redigeringen er foretaget af Møllehistorisk Samling, Nordjyllands Historiske Museum, 2011.

Læs mere

MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst

MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst Der udleveres en 10-15 korn der kan tygges - Kornet skal kun tygges ikke sluges ret længe hvad sker der? - Hvad bliver der tilbage? Hvormange kornsorter

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse 1 TEMA OM

Læs mere

Om mel og hvordan, man får et ordentligt brød. Åse Hansen, lektor Institut for Fødevareforskning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Om mel og hvordan, man får et ordentligt brød. Åse Hansen, lektor Institut for Fødevareforskning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Om mel og hvordan, man får et ordentligt brød Åse Hansen, lektor Institut for Fødevareforskning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Brød som basis Det er blevet moderne med slankekure, hvor man bandlyser

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

En ny start for dansk brødhvedeproduktion

En ny start for dansk brødhvedeproduktion En ny start for dansk brødhvedeproduktion Figur fra Lauridsen & Larsen 1948: Landbrugets Planteavl Prisopgave indsendt til Stiftelsen Hofmansgave af Anders Borgen Side 1 af 15 Forord En stor del af det

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: 4.-6. klasse 1 TEMA

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 TEMA

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning og oversigt. Havre i fortid og nutid

Indholdsfortegnelse. Indledning og oversigt. Havre i fortid og nutid Havre i fortid og nutid Indholdsfortegnelse Indledning og oversigt...1 Havrens historie...2 Indholdsstoffer og anvendelse...3 Havregryn...5 Havrens genetik og udviklingshistorie...5 Historiske havre sorter...7

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Intolerance overfor forskellige kornarter og kornprodukter: Fysiologi Forklaring Erfaring

Intolerance overfor forskellige kornarter og kornprodukter: Fysiologi Forklaring Erfaring Intolerance overfor forskellige kornarter og kornprodukter: Fysiologi Forklaring Erfaring Eva Lydeking-Olsen Optimal Næring Kornmøde Livø 2012 Hvede historisk Hvede (Triticum) oprindelig i Middelhavslandene

Læs mere

www.metodikogsmag.dk Bagning Bagningens delelementer s. 2 Ingredienser s. 2

www.metodikogsmag.dk Bagning Bagningens delelementer s. 2 Ingredienser s. 2 Bagning Indledning Bagningens delelementer s. 2 Ingredienser s. 2 Herunder: kornets bestanddele, formalingsgrad, udmalingsgrad, gluten, faldtal, forklistring, korn - nødder - frugt og grønt, væske, salt,

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Kapital 3. Kvalitet af hvede til produktion af brød og andre produkter

Kapital 3. Kvalitet af hvede til produktion af brød og andre produkter Kapital 3. Kvalitet af hvede til produktion af brød og andre produkter Johannes Ravn Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Plantebiologi Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse E-mail:

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 TILBUDENE ER GÆLDENDE I PERIODEN 20/1 28/2-2014 Lækre ovnbagte Bornholmske SPELT SNACKS Disse lækre snacks er velegnede både som snacks og som crackers. De er bagt

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

AMU- Kursus Københavns Madhus Det Grove Brød

AMU- Kursus Københavns Madhus Det Grove Brød Kompendie Det Grove Brød Side 1 At bage brød er på en gang en meget enkel arbejdsproces med få råvarer i spil, og på samme tid omgivet af så mange og komplekse forhold, at det næsten kan tage pusten fra

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad

Læs mere

Nytårsbrev 2014. Det første år. Food Fair Messe og forretningsudvikling. Økonomien

Nytårsbrev 2014. Det første år. Food Fair Messe og forretningsudvikling. Økonomien Nytårsbrev 2014 Det første år.som ny adm. direktør hos Aurion er ved at være gået. Det har været en meget spændende periode, hvor der er sket mange og interessante ting. Vigtigst har selvfølgelig været,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI GRØD OG MYSLI Rugbrødsdrys 300 g tørt rugbrød 100 g muscovado sukker Skal af en usprøjtet citron 100 g fint hakkede mandler Riv rugbrødet på et rivejern og kom i et ovnfast fad. Bland rugbrødskrummer med

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. Hanne Bolbjerg

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. Hanne Bolbjerg DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. Hanne Bolbjerg RADIO- OG TV-NÆVNET 20. oktober 2008 Sagsnr: 2008-0194 Lill-Jana Vandmose Larsen Fuldmægtig, cand. jur. lvl@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere