Madværksteder for ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madværksteder for ældre"

Transkript

1 Madværksteder for ældre Planlægning og praktik Marts 2014

2 Forord Måltidet har ofte en helt central rolle som samlingspunkt om både det at nyde den gode mad og hinandens selskab. Sådan er det hele livet. Ældre borgere i Roskilde Kommune er også glade for meningsfyldte og inspirerende aktiviteter sammen med andre. Alle vil gerne lære nyt og holde deres færdigheder ved lige livet igennem. Derfor har Roskilde Kommune testet projektet Madværksteder for ældre borgere på fire daghjem. I Madværkstederne får deltagerne genopfrisket lysten og evnerne til at lave mad, og de får ny inspiration til at gå til gryderne og servere dejlig mad derhjemme. Inspirationen henter de i et hyggeligt og ansporende miljø, hvor madglæden og fællesskabet omkring maden er i fokus. Deltagerne udfordres med små ændringer i velkendte retter, som de måske har lavet mange gange før. Boller i karry kan f.eks. fint følges med friske grøntsager på nye måder. En deltager fra daghjemmet siger: Vi har lært noget nyt, at man godt kan bruge flere grøntsager og mindre kød og alligevel få noget velsmagende. Det har været en god oplevelse, og jeg synes, vi har haft meget udbytte af det. En anden deltager fortæller, at det har været nyt for ham, at man kunne bruge grøntsagerne på så forskellige måder, og at det har været spændende hver gang. Sammen med borgerne ønsker vi at give ekstra næring til en hverdag fuld af livskvalitet og meningsfyldte aktiviteter sammen med andre. Det er det, vi vil med ældrepolitikken, og det er Madværksteder rigtig gode til. Mad og måltider kan nemlig noget ganske særligt ved at bringe mennesker sammen i et livsbekræftende fællesskab. Det er så godt at lave noget sammen og det er så godt at spise sammen. Pilotprojektet er et samarbejde mellem Roskilde Kommune og Madkulturen. Sammen ønsker vi at skabe en model for, hvordan det at lave mad og måltider kan blive en del af hverdagens aktiviteter på daghjemmene og hvordan det kan udfoldes på andre velfærdsområder i kommunen. Brug denne drejebog som praktisk værktøj og inspiration til mange nye Madværksteder i Roskilde Kommune. Morten Gjerskov Formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget Roskilde Kommune

3 Indhold 1. Madværksteder for ældre Kom godt i gang planlægning og praktik... 6 Tjekliste... 7 Fem gode råd Inventarliste Velkomstbrev til borgere Inspiration målgrupper og temaer Inspiration til målgrupper Inspiration til temaforløb Overvejelser når I sammensætter menu Om opskrifterne Køkkenfakta bag om maden Sanser Smag Tilsmagning og konsistens Hygiejne Madoplevelser Den gode stemning Hvordan opleves måltidet Sådan opleves måltidet (figur) Skrællesangen Vil du vide mere? Internetadresser Kontaktoplysninger... 33

4 1 Madværksteder for ældre Roskilde Kommune har i 2013 afprøvet Madværksteder som et tilbud til ældre borgere på fire daghjem og lokalcentre 1. I denne mappe præsenteres erfaringer fra forløbene omdannet til gode råd og forslag til aktiviteter med mad og måltider i centrum. Formål Madværksteder er et sammenhængende aktivitetsforløb, som har til formål at styrke og vedligeholde borgerens færdigheder, så også lysten til madlavning i eget hjem fastholdes og øges. Madværksteder giver samtidig borgeren mulighed for gode og meningsfulde oplevelser i samvær med andre. Om pilotprojektet Madværksteder for ældre De fire daghjem, som i efteråret 2013 afprøvede et forløb med Madværksteder, er daghjemmet på Plejecenter Toftehøjen, Daghjemmet Æblehaven, Lokalcenter Kristiansminde og det skærmede daghjem på Gundsø Omsorgscenter. Forløbet bestod af seks Madværksteder, hvor op til fem borgere med vejledning fra en kulinarisk vejleder og daghjemmets personale lavede mad og spiste sammen. I pilotprojektet deltog borgere med forskellige behov og forudsætninger, eksempelvis en gruppe borgere med diabetes og en gruppe borgere med demens. 1. Fremover bruges daghjem som en samlet betegnelse for daghjem og lokalcentre.

5 Madværksteder for ældre 5 Erfaringerne fra Madværkstederne i 2013 viser blandt andet, at: Mad og måltider kan skabe grobund for stærke fællesskaber Selv små evner i køkkenet kan opleves som et stort bidrag til et fælles måltid Mad vækker minder Alle har lyst til at lære Mad giver anledning til at tale om andre emner som f.eks. over- og undervægt, ensomhed og alderdom Færdigheder i køkkenet kan styrkes, når man øver sig uanset alder I kan læse mere om erfaringer og anbefalinger fra pilotprojektet i rapporten Madværksteder for ældre. Erfaringsopsamling fra et pilotprojekt i Roskilde Kommune. Sådan bruges materialet Dette materiale er et redskab til aktivitetspersonale på daghjem, der ønsker at inddrage mad og måltider som et tilbud til ældre borgere på linje med andre daghjemsaktiviteter. Mappen rummer råd og vejledning til, hvordan I som personale organiserer og afvikler et forløb med Madværksteder for ældre. Forhold og faciliteter på de enkelte daghjem kan variere, og Madværksteder kan tilpasses efter de fysiske rammer, som er til rådighed. Det er tanken, at dele af materialet skal bidrage med faglig og kulinarisk inspiration, mens andre dele er direkte brugbare i praksis - eksempelvis kan huskelisterne tages med til opstartsmøder eller opskrifterne og skællesangen med ud i køkkenet til et Madværksted. Madværksteder kan tilrettelægges med fokus på forskellige temaer eller målgrupper, alt efter borgernes behov og erfaringer. Der er forslag til, hvordan både grupper og forløb kan sammensættes. Vi har samlet de opskrifter, som blev brugt i pilotprojektet, i et hæfte. I kan slå op, hvilke retter der egner sig godt til bestemte målgrupper. Materialet giver desuden nogle grundlæggende redskaber til at arbejde med sensorik 2 og tilsmagning samt til at styrke borgernes læring og lyst til at være med. God spiselyst! 2. Sensorik er betegnelsen for måder at bedømme fødevarer ved hjælp af smags, lugte, føle, syns og høresansen.

6 2 Kom godt i gang Planlægning og praktik Når I skal i gang med Madværksteder for ældre, er der en række praktiske spørgsmål, der melder sig. Her kan I læse, hvordan et forløb planlægges. Med tjeklisten kan I danne jer et overblik over, hvor meget tid I skal sætte af til planlægning. På de næste sider uddybes de enkelte punkter. Nogle af punkterne så som at bestille råvarer skal I huske at gøre løbende. Planlægge forløbets omfang Vi anbefaler, at et forløb består af minimum seks sammenhængende gange, og at det samme personale står for hele forløbet. I et forløb er der mulighed for at styrke borgernes færdigheder, og samtidig opbygges der et stærkt fællesskab gennem de praktiske opgaver, som løses i gruppen. Er der stor tilslutning til Madværkstederne, kan I oprette flere grupper, som kører på forskellige ugedage. I kan også vælge at afholde enkeltstående arrangementer med skiftende deltagere. I så fald skal I overveje fordele og ulemper, og vurdere hvordan borgerens udbytte kan fastholdes på samme måde som i et længere forløb. Samle gruppe af borgere Der er flere forskellige måder at samle en gruppe borgere til Madværkstederne. I kan for eksempel vælge at annoncere aktiviteten ved opslag og lignende på daghjemmet, eller I kan gøre brug af jeres kendskab til borgerne, til at udvælge de borgere, som I vurderer, kunne have glæde af at deltage. Alt afhængigt af jeres køkkenfaciliteter på daghjemmet kan en gruppe bestå af fire til seks borgere. Alle borgere på daghjem og i lokalcentre kan have glæde og gavn af tilbuddet. Det kan dog være en god idé at tænke over, hvordan I sammensætter gruppen. Bor borgerne i nærheden af hinanden, kan det for eksempel være mere oplagt for dem at fortsætte madlavning eller fællesspisning hos hinanden efter Madværkstedets afslutning.

7 Madværksteder for ældre 7 Tjekliste Planlægge forløbets omfang Samle gruppe af borgere Udsende informationsbreve Afholde opstartsmøder med kolleger Planlægge menu Tjekke op på basiskøkkengrej Bestille og afhente råvarer i køkkenet

8 8 Madværksteder for ældre For at borgerne får mest muligt ud af at deltage i Madværkstederne, kan det være en fordel at samle grupper af borgere, som ligner hinanden funktionsmæssigt. Det kan være nemmere at skabe et godt og udbytterigt forløb, når borgerne har et fælles udgangspunkt for at forstå opgaverne og deltage i madlavningen. Samtidig bliver det nemmere for jer som personale at tilrettelægge forløbet. Her kan overvejelser om demens, sukkersyge, ernæringsmæssige behov eller borgernes kognitive og fysiske tilstand gøre sig gældende. Udsende informationsbreve Inden I går i gang med det første Madværksted, kan det være en fordel at uddele noget informationsmateriale om forløbet til de grupper, det berører. Det kan f.eks. gøres i form af et velkomstbrev til borgerne, som de har mulighed for at tage frem undervejs i forløbet eller med hjem og vise til deres pårørende. Det er også en mulighed at supplere med information på jeres hjemmeside. I kan se et eksempel på et velkomstbrev på side 12. Afholde opstartsmøder med kolleger Med leder og kolleger: Det kan være en ide at præsentere Madværkstederne for jeres leder og kolleger inden I starter, så alle er orienterede om, hvad et forløb med Madværksteder er, hvem der deltager, og hvornår det afholdes. Server eventuelt en lille smagsprøve fra en af opskrifterne i hæftet. Med køkkenpersonale: Måske deltager køkkenpersonalet i Madværkstederne, men under alle omstændigheder er det en god ide at lægge ud med et opstartsmøde med køkkenet. Aftal f.eks. om køkkenpersonalet kan stå for at tilpasse opskrifter til det antal personer, I er. Aftal hvornår råvarer skal være bestilt, og hvornår og hvordan de bliver leveret eller kan afhentes. Planlægge menu Menuplanlægningen afhænger blandt andet af den gruppe af borgere, som er tilmeldt forløbet. I kapitel 3 kan I læse mere om planlægning af menuen ud fra målgruppe eller udvalgte temaer. Opskrifterne i denne mappe er beregnet efter, at borgeren skal kunne købe ind til menuen derhjemme for ca. 50 kr. pr. person. Tjekke op på basiskøkkengrej For at komme godt fra start, er det vigtigt at have godt basiskøkkengrej. De fleste køkkener har allerede de mest basale redskaber. Som udgangspunkt er det en god ide at have ekstra af det mest basale køkkengrej. Husk, at de enkelte typer af redskaber så som dåseåbnere

9 Madværksteder for ældre 9 og kartoffelskrællere fås til henholdsvis højre- og venstrehåndede. Der findes også redskaber, som er særligt egnede til personer med slidgigt. Vær desuden opmærksom på, at udstyr fra storkøkkener kan være uvant for borgeren. For at borgeren kan føle sig hjemme i køkkenet, er det derfor en fordel, hvis redskaberne også er af en type, som findes hjemme hos borgeren. I kan se en liste over det basale køkkeninventar på side 11. Bestille og afhente råvarer i køkkenet Råvarer til hvert Madværksted kan bestilles i køkkenet efter nærmere aftale med køkkenpersonalet. De bestilte varer afhentes i køkkenet medmindre andet er aftalt. Se efter at alle varer, I har bestilt, er blevet leveret, og gør varerne klar til Madværkstedet.

10 10 Madværksteder for ældre Fem gode råd - før det enkelte Madværksted 1 Tjek om køkkenredskaberne er i orden. Knive skal være skarpe. Man kommer oftere og værre til skade på sløve knive. 2 Find køkkenredskaberne frem, før I går i gang med dagens Madværksted. Redskaberne stilles op og lægges frem, så det er nemt at holde sin arbejdsstation ren. 3 Sigt efter den mængde, I skal bruge. Når der er mange om at lave mad sammen, bliver der ofte også lavet for meget mad. Eventuelle rester kan gemmes til personalet, eller borgerne kan få det med hjem. 4 Tjek op på sæbe, desinfektion, papirhåndklæder og forklæder. 5 Sørg for at have en skraldespand lige i nærheden af vasken.

11 Madværksteder for ældre 11 Inventarliste Ved 4-6 personer i et køkken Det er ikke strengt nødvendigt at have alt, hvad der står på listen, men det er et godt udgangspunkt. 12 middagstallerkner 12 frokosttallerkner 12 kagetallerkner 12 knive, gafler, skeer, teskeer 12 vandglas 8 tyndskrællere/kartoffelskrællere 8 urteknive 6 skarpe knive (gerne 3 store og 3 mindre) 1 brødkniv 2 gryder én i en sådan størrelse at der kan laves suppe i den 1 kasserolle 2 pander 2 paletknive 4 grydeskeer 1 piskeris 1 hulske 1 mellemstort ildfast fad 6 spækbrætter 1 dørslag 1 sigte Bageplade til ovn Bradepande til ovn Fade og skåle til servering Håndsæbe Håndsprit Opvaskemiddel 2 opvaskebørster Skuresvampe 1 pakke alt-mulig-klude 6 viskestykker 1 pakke bagepapir 1 pakke husholdningsfilm 1 rulle stanniol Salt Peber Kulør Sukker Hvedemel Eddike meget gerne æbleeddike

12 12 Madværksteder for ældre Smag på livet Madværksteder på daghjem og lokalcentre i Roskilde Kommune Kære borgers navn Velkommen til Madværksteder på daghjemmets navn. Madværksteder er en ny aktivitet på daghjem og lokalcentre i Roskilde Kommune. Madværkstederne foregår hver ugedag kl. start-slut og forløber over x antal uger. Første gang er ugedag d. dato kl. start slut På Madværkstederne skal vi sammen genopleve glæden ved madlavning. Vi genopfrisker gamle madvaner, og nye vaner bliver afprøvet i det tempo, lysten og modet er til. Sammen vil vi hver gang afprøve nye opskrifter af sæsonens friske råvarer. Vi vil smage på maden og tale om maden og de minder, den vækker. Hvert Madværksted afsluttes med et hyggeligt måltid, hvor vi spiser maden sammen. Vi afslutter forløbet med en festmiddag dato hvor du kan invitere en gæst med. Du er velkommen til at kontakte navn, på telefonnummer xx xx xx xx eller mailadresse hvis du har spørgsmål til Madværkstedet. Venlig hilsen Leders navn

13 Madværksteder for ældre 13

14 3 Inspirationskatalog Målgrupper og temaer Hvis I vil arbejde med et tema i forløbet, kan I med fordel tænke det sammen med den målgruppe, I arbejder med. Madværkstedernes kulinariske vejleder, Jakob Ørstrup, har samlet nogle forslag til forløb med særlige målgrupper og forskellige temaforløb, der kan give borgeren inspiration til den daglige madlavning. For alle målgrupper gælder det, at brug af sanserne har stor betydning for den samlede madoplevelse. Derfor får I også nogle tips til, hvordan man kan arbejde med smag, sanser og konsistens. Forslag til opskrifter finder I i materialets opskriftshæfte. Inspiration til målgrupper Personer med demens Når man arbejder med personer med demens, er det vigtigt at have skarpt beskrevne og afmålte processer. Genkendelighed fra gang til gang er et nøgleord. Det er vigtigt at vælge velkendte råvarer og retter, som kan bringe minder frem. Personer med diabetes Hvilke muligheder er der for at få tilfredsstillet sit behov for noget sødt som diabetiker? Findes der alternativer til sukker? Ja, det gør der, og det kan være godt at gennemgå forskellige sødestoffer. De smager ikke ens, og de er meget forskellige at arbejde med. Se eksempelvis Diabetesforeningens oversigt over, hvilke sødestoffer der egner sig til diabetikere. Diabetesforeningen har også en liste med anbefalinger til mad i hverdagen. Internetadresserne finder I på side 32. Her er det også vigtigt med fokus på skjult fedt i maden, som I kan læse mere om under målgruppen personer med overvægt. Tal også gerne om, at motion hjælper til at regulere appetit, mæthed og blodsukker. Personer, der er overvægtige Her arbejdes med det skjulte fedt og fedtfattige alternativer til de ellers fede retter. Ligesom hos diabetikerne handler det ikke blot om at lave mad, men også om at påvirke borgernes

15 Madværksteder for ældre 15 måske fastlåste tankegange. Tal om portionsstørrelser og motion, og præsenter borgerne for nye velsmagende fedtfattige retter. Det kan være lettere at overbevise folk om at spise en ny fedtfattig ret end en ret, de kender, som er blevet gjort fedtfattig. At spise mad uden særlig højt indhold af sukker og fedt skal ikke være et kompromis, men en ny måde at tænke og nyde på! Alt om Kost har tips til, hvordan man kan skære ned på mættet fedt uden at miste smag. Internetadressen finder I på side 32. Personer, der er undervægtige At lave mad til underernærede handler ikke bare om at tilsætte mere fedt. Det er i høj grad vigtigt, at maden appellerer til den, der skal spise den, hvis det er lysten til at spise, der mangler. Her kan f.eks. arbejdes med mindemad for gennem gode minder at vække lysten til at spise igen. Det kan også være fysisk ubehag ved at spise, som for eksempel tygge- og synkevanskeligheder, som er med til at sætte begrænsningen. Arbejd med mad, som er let at tygge og synke for at få borgerne til at øge deres indtag. Underernæring kan også bunde i psykiske barrierer. Lige meget hvad er det afgørende at prøve at få borgerne til at deltage og fortælle, hvorfor de ikke kan eller har lyst til at spise. Sørg især for, at maden er rig på protein, som f.eks. kan komme fra ost, æg, kød og fede fisk. Inspiration til temaforløb Mindemad Lav gerne velkendte retter, hvor der laves små justeringer. For eksempel indarbejdes de fem grundsmage som en fast del af det at lave mad. Gennemgå generelle teknikker, som det at stege, koge, snitte osv. Mad fra de fjerne egne Dette tema er for borgeren, som søger at prøve noget helt nyt og som virkelig gerne vil udfordres på råvarer og smage. Temaet har derfor fokus på råvarekendskab og specielle retter. Tal gerne om, hvordan mad tænkes fuldstændig forskelligt rundt omkring i verden, og hvorfor det forholder sig, som det gør i de forskellige verdensdele. Grøn mad I behøver ikke at lave rent vegetarisk mad, men det er nærliggende at arbejde med vegetariske retter som en mulighed i hverdagen. Brug årstidernes grønt som omdrejningspunkt. Tal om det miljømæssige såvel som det økonomiske aspekt i ikke at spise så meget kød, og så selvfølgelig det sunde i at spise mange grøntsager. Hos Økologisk Landsforening kan

16 16 Madværksteder for ældre I finde inspiration til årstidernes råvarer. På side 32 kan I finde internetadressen og andre links med inspiration. Mad til én Hvis man er alene, kan det være svært at finde gejsten til at gøre noget ud af måltidet. Tænd stearinlys, og pluk en blomst til bordet. Tal om, hvilken forskel det gør, når man sørger for, at rammerne for måltidet er hyggelige. I kan også fokusere på indkøb til én og på at gemme rester, så der er mad til flere dage. Arbejd f.eks. med, hvordan én råvare kan bruges på vidt forskellige måder, f.eks. kogte, stegte, bagte og revne gulerødder. Overvejelser, når I sammensætter menuen Når det egentlige tema for Madværkstederne er valgt, kan I arbejde med menusammensætning på to måder. 1. Menuen kan være fastlagt på forhånd, men med mulighed for at borgerne kan sætte deres eget præg på retterne gennem krydring og tilsmagning. 2. Menuen kan også formes hen ad vejen i dialog med borgerne. Sidstnævnte model giver i høj grad borgerne ejerskab for Madværkstederne, men vil samtidig kræve en tydelig styring. Der er mange overvejelser at gøre sig i forhold til råvarer og indkøb. Her må man prøve at vejre stemningen blandt borgerne. Grundlæggende bør det gælde, at alt, hvad der laves på Madværkstederne, skal være muligt at genskabe hjemme. Det er altså en dårlig ide at lave mad med råvarer, som kun kan købes i specialforretninger, som borgerne ikke umiddelbart har mulighed for at komme i. Det nytter heller ikke at lade økonomien løbe løbsk. Det skal være økonomisk muligt for borgerne at lave et lignende måltid mad hjemme uden at skulle købe dyre råvarer eller store portioner. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på mængderne. Skal der til en person bruges et enkelt kyllingebryst, så tal på Madværkstedet om, hvad man kan gøre med det andet kyllingebryst, der er i pakken. Tal om holdbarhed og sund fornuft. Det kan være nødvendigt for folk i alle aldre at få genopfrisket en gang imellem.

17 Madværksteder for ældre 17 Om opskrifterne Opskriftsamlingen indeholder de opskrifter, som blev brugt til Madværksteder for ældre i Roskilde Kommune. Alle opskrifter er til fire personer, medmindre andet er angivet. I stort set alle opskrifter kan ingredienser erstattes, så de passer til den gruppe borgere, der skal lave maden. F.eks. kan smør byttes ud med Let Becel, fløde med madlavningsfløde eller i nogle tilfælde sågar mælk, og sukker kan byttes ud med sødestof. Det anbefales at bruge et sødestof, som hedder Perfect Fit. Årsagen er, at det har nogenlunde samme smag og konsistens som sukker, hvilket kan gøre det nemmere at arbejde med for borgerne, hvis de ønsker at bruge almindelige opskrifter og selv være i stand til at bytte sukker ud med sødestof. I Madværkstederne er der arbejdet meget med variation i kost og mådehold. Derfor vil der også være opskrifter, som er blevet brugt til diabetikere, som indeholder sukker. Ligeledes kan opskrifterne gøres mere næringsrige ved at tilsætte federe produkter end de valgte. Det kan være madlavningsfløde, som bliver skiftet ud med piskefløde, let flødeost som skiftes ud med almindelig flødeost osv. Vælges det at skifte en ingrediens ud, kan det være en god idé at afprøve retterne inden hvis tid og budget tillader det. Opskrifterne er sorteret i grupper og efter farvekoder. Farvekoderne angiver, hvilken gruppe opskrifterne har været brugt til under forløbet med Madværksteder i Roskilde Kommune. Velegnet til gruppe med diabetikere Velegnet til gruppe med demente

18 4 Køkkenfakta Bag om maden Sanser Når man bruger madlavning som værktøj til at opnå eksempelvis vægttab, en form for hjernegymnastik, sygdomsforebyggelse eller andet, er man nødt til at bryde med opfattelsen af, at måltidet er målet og tilberedelsen er vejen dertil. Tilberedning og måltidet må ses som et hele et hele, som skal stimulere vores sanser. Det er vigtigt, at der er tid til at studere råvarerne. Derfor skal der også indregnes tid til sansning til Madværkstederne. Der skal ikke være tale om et hakke-snitte-maraton, men plads til at lege lidt med maden. Målet er ikke nødvendigvis nået, når den enkelte ret smager, som den skal og bør, men når man forstår, hvorfor den smager, som den skal og bør, og ikke mindst hvordan vi kom derhen. Alle sanser er i brug, når man laver mad og spiser. Synssansen Når det kommer til madlavning og retten på tallerkenen, betyder det meget at arbejde med råvarer i flotte, klare farver. En gryderet, der er kogt sammen længe og er blevet en mudret, brun farve, har brug for hjælp til at fremstå appetitlig. Drys med lidt grønt inden servering. Sørg for, at salaterne har klare farver, og at de bliver serveret på en måde, så alle farverne er synlige. Også når der laves mad til én, er det vigtigt, at maden fremstår appetitlig. Arbejd med at anrette en tallerken, så maden tager sig godt ud. Og sidst men ikke mindst skal spisebordet være ryddeligt og rent, så maden spises i en god atmosfære. Høresansen Måske tænker man ikke umiddelbart, at høresansen har betydning for madlavning, men det har den især når vi taler mindemad. Mange forbinder lyden af mad, der steger, syder og bobler med noget godt og gerne fra deres barndom. Arbejd med lyden som værktøj. For eksempel kan det høres, hvornår en pande er varm nok til stegning ved at komme en lille klat smør ned i den opvarmede olie. Syder den med det samme, så er panden varm nok.

19 Madværksteder for ældre 19 Smagssansen Smagsløgene er det vigtigste værktøj, vi har i køkkenet. Smag på maden undervejs, gerne flere gange. Server aldrig noget, der ikke er smagt til. Arbejd med de fem grundsmage, og hvordan disse bruges i køkkenet. Prøv at tilsætte salt i form af andre ting end lige salt; syre i form af andre ting end eddike osv. Under afsnittet Smag er der eksempler på alternativer. Husk, at vi ikke alle nødvendigvis kan lide maden lige salt, sur osv. Det er den, som laver retten, der i sidste ende bestemmer. Stol på dine smagsløg hvis du synes det smager dejligt, er der en god chance for, at andre synes det samme. Vælg eksempelvis en deltager, som beslutter, hvornår maden smager, som den skal. Lugtesansen Den er ligesom smagssansen fuldstændig uundværlig i køkkenet og ved bordet. Faktisk kender de færreste forskel på, hvornår de smager og lugter. Prøv at lave en simpel øvelse, som deler de to sanser. Alle holder sig for næsen, mens en råvare, for eksempel æble, kommes i munden og tygges. Nu smages der. Efter et kort stykke tid slippes taget om næsen, mens der stadig tygges. Langt de fleste oplever en eksplosion af smag/duft i munden, for nu er lugtesansen sat ind. Vi lugter både inden, vi får maden i munden, og når vi har maden inde i munden. Husk på, at lugtesansen også er et af de vigtigste værktøjer, vi har til at bestemme, om en råvare er ved at blive fordærvet. Følesansen En sans, som vi måske ikke er så bevidste om, at vi bruger, men som endelig ikke må glemmes, er følesansen. Det er vigtigt at mærke de råvarer, man arbejder med. Derfor er det også bedst at undgå gummihandsker, men det kan selvfølgelig være nødvendigt. Arbejd med at mærke forskellen på friske, sprøde råvarer og gamle, slatne råvarer. På tallerkenen kommer følesansen i spil i form af forskellige konsistenser. Sørg for at der på den endelige tallerken er noget blødt (f.eks. gryderettens sauce eller kartoffelmos) og noget sprødt (f.eks. salat eller friskt æble). Også temperaturer er med til at stimulere følesansen. Sørg for at det, der skal være varmt, er rigtig varmt, og at det kølige er køligt.

20 20 Madværksteder for ældre Smag De fem grundsmage Sødt, salt, surt, bittert og umami er de smage, man kalder de fem grundsmage. Det er dem, vi kan smage med tungen (se figur). Det er vigtigt at tænke disse grundsmage med i sin madlavning, da de er med til at give det helt rigtige fundament og den rette balance. Kombinerer man sin ret eller sit smørrebrød ud fra at rumme de fem smagsindtryk, er sandsynligheden for velsmag og tilfredsstillelse størst. Her på smags-tungen kan det ses, hvor på tungen smagsløgene registrerer de forskellige smage. Forrest på tungen kan vi smage det søde og dernæst det salte. Midt på tungen er der et lille område, hvor vi intet kan smage, men til gengæld kan vi ude i siderne af tungen smage det sure. Bagerst på tungen kan vi smage bittert. Umami kan vi smage med hele tungen.

21 Madværksteder for ældre 21 Sødt Den søde smag er bedst kendt fra sukker udvundet fra roer eller sukkerrør. Egenskaber Sødt er rigtig godt til at afrunde en ret og give den mere fylde. Det søde kan bruges både til at balancere surt og bittert. Anvendelighed Det søde findes eksempelvis i rodfrugter, frugt, honning og juice. Sukker er især også godt til tomater, hvor det fremhæver smagen og den naturlige sødme. Salt Smagen salt kendes bedst fra natriumklorid, der er kendt som almindeligt køkkensalt. Egenskaber Salt er i tusindvis af år blevet brugt til at konservere kød og fisk. Derudover kan man bruge salt til at forstærke smagen i maden. Salt balancerer syre og fremmer også smagen umami. Anvendelighed Salt kan eksempelvis være flagesalt, kogesalt eller fint salt. Ligeledes kan soja og visse havurter tilføre retter en mere salt smag. Surt De fleste vil nok kunne nikke genkendende til den sure smag fra f.eks. citroner eller eddike. Bittert Evnen til at kunne smage bittert har tidligere været med til at sikre menneskets overlevelse, da den advarer os om, at fødevarer enten er farlige eller for gamle. Dødelige gifte, såsom stryknin og kinin, smager nemlig bittert. Ved en stærk sult kan evnen til at smage både sødt og surt falde, mens evnen til at smage bittert ikke ændrer sig. Egenskaber Bittert er god til at balancere det salte, men også det søde og fede i maden. Anvendelighed Smagen bittert findes blandt andet i løg, kål, krydderurter, nødder, frugt, radiser, salat og rugbrød. Umami Ordet umami stammer fra japansk og betyder noget i retning af behagelig eller velsmag. Aberne bruger eksempelvis smagen til at genkende fødevarer med et højt næringsindhold. Egenskaber Det er den mere ukendte og nyere af de fem grundsmage. Ikke desto mindre er umami god til at give smagen af mere. Anvendelighed Smagen umami findes blandt andet i kød, ost, æg, mejeriprodukter og fisk, men derudover også i tang, modne tomater, svampe og kartofler. Egenskaber Smagen surt er god til at give maden mere friskhed. Syren balancerer både det søde og det salte. Anvendelighed Surt kan opnås ved at bruge eddike, citrusfrugter eller syrnede mejeriprodukter som eksempelvis kærnemælk.

22 22 Madværksteder for ældre Tilsmagning og konsistens Smagetips Nogle af de dejligste smagskombinationer giver næsten sig selv: Jordbær med sukker og fløde eller sprødstegt ribbensteg med agurkesalat og skysovs fungerer perfekt og er klassikere i sig selv. Andre er mere tvivlsomme: Kunne du f.eks. tænke dig en frisk basilikumspesto på din mørke chokolade? Eller har du prøvet at spise en grapefrugt, efter du har børstet tænder?! Smage kan komplimentere (jordbær-fløde), skabe kontraster (flæskesvær-syltet agurk), eller ligefrem skabe konflikter (grapefrugt-tandpasta). Overvej hvad de enkelte råvarer bringer sammen i deres aroma, krashed eller syre/friskhed, og overvej om det er kontrast eller afdæmpning, der skal til, når du kombinerer dem. Smagsmæssigt hører tomater, løg, olivenolie, balsamisk vineddike og basilikum bare sammen som salat, fordi smagene på samme tid skaber kontraster og komplimenterer hinanden. Men vil du i stedet forstærke den rene smag af tomat i en suppe eller ved bagning, kan du underbygge de smage, der allerede findes i tomaten med salt, sukker og lidt æbleeddike. Lidt om konsistens Forskellige konsistenser og kombinationer af blødt, sprødt, tørt, cremet, tyndt, saftigt, fyldigt, tykt, koldt og varmt har, som de fem grundsmage, stor betydning for en ret eller et stykke smørrebrøds succes. Kombinerer du de forskellige konsistenser i en ret, ved f.eks. at benytte flere forskellige tilberedningsmetoder, gør du retten mere interessant at spise. Tænk bare på en hotdog: Brødet er blødt, pølsen har umami og er fyldig, løgene er salte og sprøde, agurkerne er sure og saftige, ketchup er cremet og sød osv. Til smørrebrød kan du også tænke i forskellige konsistenser: Det bløde kan være en puré, en creme, en kompot eller en blåmusling. Det sprøde kan være stegte løg, rå rødbeder i tynde strimler, skiver af radiser eller skindet fra en stegt makrel. Det saftige element kan være selve makrelkødet, der modsat skindet har en saftig, næsten fed konsistens. Et andet bud kunne være en solmoden tomat, der er saftig, men meget mere frugtig og frisk. Et cremet indspark kunne være en flødestuvning, en friskost rørt med urter eller en peberrodscreme. Noget fyldigt kunne komme fra en salami, et æg eller en røget makrel.

Guide til Madværksteder

Guide til Madværksteder Guide til Madværksteder i Holbæk Kommunes SFO er November 2014 Forord Langtidshævet brød, paella over bål og rugbrødssandwiches det er nogle af de nye retter, som er kommet på menuen i Engskovskolens SFO,

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

100% din fastfood. Elevhæfte

100% din fastfood. Elevhæfte 100% din fastfood Elevhæfte mad er sjovt! mad smager godt! Jeg hedder Gorm. Jeg er kok, og jeg elsker at lave mad det er herresjovt! I tv-programmerne Gorm og 100% din ret kører jeg rundt i landet i min

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

H H. Madskoler VIL DU MED?

H H. Madskoler VIL DU MED? Madskoler VIL DU MED? 2015 FÅ EN SJOV OG LÆRERIG SOMMERFERIE MED MADSKOLERNE Madskolerne giver børn og unge i alderen 8-12 år viden om mad, måltider og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde -

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Gode ideer til turmad

Gode ideer til turmad Gode ideer til turmad Hvor meget? Afhængig af hvor længe man skal være på farten, er det vigtigt at tænke på vægten af egen mad. Jo længere tid du skal være af sted jo, mere påpasselig bør du være med

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Velkommen til endnu en kokkeskole

Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole Januar er måneden hvor vi kigger på en klar himmel, en lavt stående sol og en temperatur efter disse forhold. Vi må hige efter friske råvarer men realisere at sylteglas

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning Sauce Den brune Har man stegt eller kt net kød, kaldes væsken derfra fond (udtales så det rimer på fjong). Til en brun sauce kan man forbedre fonden ved fx at tilsætte et laurbærblad eller et løvstikkeblad

Læs mere

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe Ølmenu til fredag d. 6-1-2012 Bouillon af Svampe Madolie 1 dl Kalvefond 1,5-2 l Barleywine(stærk special øl) 1 dl Blandede svampe 300 g Skalotteløg, i små tern 2 Gulerødder, skrællede, i små tern 2 Porre,

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD MESTERSLAGTEREN VINTERMAD ØLBRAISERET NAKKEFILET 2 4 PERSONER INGREDIENSER: 1 kg Nakkefilet 100 g røget bacon 3 gulerødder 2 løg 1 porre 4 fed hvidløg 1 mørk øl (Ale eller lign) 1,5 kg kartofler 100 g

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken Mørbradgryde med sennepssauce Mørbradgryde med sennepssauce.. 3 Boller i karry...

Læs mere

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere