Madværksteder for ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madværksteder for ældre"

Transkript

1 Madværksteder for ældre Planlægning og praktik Marts 2014

2 Forord Måltidet har ofte en helt central rolle som samlingspunkt om både det at nyde den gode mad og hinandens selskab. Sådan er det hele livet. Ældre borgere i Roskilde Kommune er også glade for meningsfyldte og inspirerende aktiviteter sammen med andre. Alle vil gerne lære nyt og holde deres færdigheder ved lige livet igennem. Derfor har Roskilde Kommune testet projektet Madværksteder for ældre borgere på fire daghjem. I Madværkstederne får deltagerne genopfrisket lysten og evnerne til at lave mad, og de får ny inspiration til at gå til gryderne og servere dejlig mad derhjemme. Inspirationen henter de i et hyggeligt og ansporende miljø, hvor madglæden og fællesskabet omkring maden er i fokus. Deltagerne udfordres med små ændringer i velkendte retter, som de måske har lavet mange gange før. Boller i karry kan f.eks. fint følges med friske grøntsager på nye måder. En deltager fra daghjemmet siger: Vi har lært noget nyt, at man godt kan bruge flere grøntsager og mindre kød og alligevel få noget velsmagende. Det har været en god oplevelse, og jeg synes, vi har haft meget udbytte af det. En anden deltager fortæller, at det har været nyt for ham, at man kunne bruge grøntsagerne på så forskellige måder, og at det har været spændende hver gang. Sammen med borgerne ønsker vi at give ekstra næring til en hverdag fuld af livskvalitet og meningsfyldte aktiviteter sammen med andre. Det er det, vi vil med ældrepolitikken, og det er Madværksteder rigtig gode til. Mad og måltider kan nemlig noget ganske særligt ved at bringe mennesker sammen i et livsbekræftende fællesskab. Det er så godt at lave noget sammen og det er så godt at spise sammen. Pilotprojektet er et samarbejde mellem Roskilde Kommune og Madkulturen. Sammen ønsker vi at skabe en model for, hvordan det at lave mad og måltider kan blive en del af hverdagens aktiviteter på daghjemmene og hvordan det kan udfoldes på andre velfærdsområder i kommunen. Brug denne drejebog som praktisk værktøj og inspiration til mange nye Madværksteder i Roskilde Kommune. Morten Gjerskov Formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget Roskilde Kommune

3 Indhold 1. Madværksteder for ældre Kom godt i gang planlægning og praktik... 6 Tjekliste... 7 Fem gode råd Inventarliste Velkomstbrev til borgere Inspiration målgrupper og temaer Inspiration til målgrupper Inspiration til temaforløb Overvejelser når I sammensætter menu Om opskrifterne Køkkenfakta bag om maden Sanser Smag Tilsmagning og konsistens Hygiejne Madoplevelser Den gode stemning Hvordan opleves måltidet Sådan opleves måltidet (figur) Skrællesangen Vil du vide mere? Internetadresser Kontaktoplysninger... 33

4 1 Madværksteder for ældre Roskilde Kommune har i 2013 afprøvet Madværksteder som et tilbud til ældre borgere på fire daghjem og lokalcentre 1. I denne mappe præsenteres erfaringer fra forløbene omdannet til gode råd og forslag til aktiviteter med mad og måltider i centrum. Formål Madværksteder er et sammenhængende aktivitetsforløb, som har til formål at styrke og vedligeholde borgerens færdigheder, så også lysten til madlavning i eget hjem fastholdes og øges. Madværksteder giver samtidig borgeren mulighed for gode og meningsfulde oplevelser i samvær med andre. Om pilotprojektet Madværksteder for ældre De fire daghjem, som i efteråret 2013 afprøvede et forløb med Madværksteder, er daghjemmet på Plejecenter Toftehøjen, Daghjemmet Æblehaven, Lokalcenter Kristiansminde og det skærmede daghjem på Gundsø Omsorgscenter. Forløbet bestod af seks Madværksteder, hvor op til fem borgere med vejledning fra en kulinarisk vejleder og daghjemmets personale lavede mad og spiste sammen. I pilotprojektet deltog borgere med forskellige behov og forudsætninger, eksempelvis en gruppe borgere med diabetes og en gruppe borgere med demens. 1. Fremover bruges daghjem som en samlet betegnelse for daghjem og lokalcentre.

5 Madværksteder for ældre 5 Erfaringerne fra Madværkstederne i 2013 viser blandt andet, at: Mad og måltider kan skabe grobund for stærke fællesskaber Selv små evner i køkkenet kan opleves som et stort bidrag til et fælles måltid Mad vækker minder Alle har lyst til at lære Mad giver anledning til at tale om andre emner som f.eks. over- og undervægt, ensomhed og alderdom Færdigheder i køkkenet kan styrkes, når man øver sig uanset alder I kan læse mere om erfaringer og anbefalinger fra pilotprojektet i rapporten Madværksteder for ældre. Erfaringsopsamling fra et pilotprojekt i Roskilde Kommune. Sådan bruges materialet Dette materiale er et redskab til aktivitetspersonale på daghjem, der ønsker at inddrage mad og måltider som et tilbud til ældre borgere på linje med andre daghjemsaktiviteter. Mappen rummer råd og vejledning til, hvordan I som personale organiserer og afvikler et forløb med Madværksteder for ældre. Forhold og faciliteter på de enkelte daghjem kan variere, og Madværksteder kan tilpasses efter de fysiske rammer, som er til rådighed. Det er tanken, at dele af materialet skal bidrage med faglig og kulinarisk inspiration, mens andre dele er direkte brugbare i praksis - eksempelvis kan huskelisterne tages med til opstartsmøder eller opskrifterne og skællesangen med ud i køkkenet til et Madværksted. Madværksteder kan tilrettelægges med fokus på forskellige temaer eller målgrupper, alt efter borgernes behov og erfaringer. Der er forslag til, hvordan både grupper og forløb kan sammensættes. Vi har samlet de opskrifter, som blev brugt i pilotprojektet, i et hæfte. I kan slå op, hvilke retter der egner sig godt til bestemte målgrupper. Materialet giver desuden nogle grundlæggende redskaber til at arbejde med sensorik 2 og tilsmagning samt til at styrke borgernes læring og lyst til at være med. God spiselyst! 2. Sensorik er betegnelsen for måder at bedømme fødevarer ved hjælp af smags, lugte, føle, syns og høresansen.

6 2 Kom godt i gang Planlægning og praktik Når I skal i gang med Madværksteder for ældre, er der en række praktiske spørgsmål, der melder sig. Her kan I læse, hvordan et forløb planlægges. Med tjeklisten kan I danne jer et overblik over, hvor meget tid I skal sætte af til planlægning. På de næste sider uddybes de enkelte punkter. Nogle af punkterne så som at bestille råvarer skal I huske at gøre løbende. Planlægge forløbets omfang Vi anbefaler, at et forløb består af minimum seks sammenhængende gange, og at det samme personale står for hele forløbet. I et forløb er der mulighed for at styrke borgernes færdigheder, og samtidig opbygges der et stærkt fællesskab gennem de praktiske opgaver, som løses i gruppen. Er der stor tilslutning til Madværkstederne, kan I oprette flere grupper, som kører på forskellige ugedage. I kan også vælge at afholde enkeltstående arrangementer med skiftende deltagere. I så fald skal I overveje fordele og ulemper, og vurdere hvordan borgerens udbytte kan fastholdes på samme måde som i et længere forløb. Samle gruppe af borgere Der er flere forskellige måder at samle en gruppe borgere til Madværkstederne. I kan for eksempel vælge at annoncere aktiviteten ved opslag og lignende på daghjemmet, eller I kan gøre brug af jeres kendskab til borgerne, til at udvælge de borgere, som I vurderer, kunne have glæde af at deltage. Alt afhængigt af jeres køkkenfaciliteter på daghjemmet kan en gruppe bestå af fire til seks borgere. Alle borgere på daghjem og i lokalcentre kan have glæde og gavn af tilbuddet. Det kan dog være en god idé at tænke over, hvordan I sammensætter gruppen. Bor borgerne i nærheden af hinanden, kan det for eksempel være mere oplagt for dem at fortsætte madlavning eller fællesspisning hos hinanden efter Madværkstedets afslutning.

7 Madværksteder for ældre 7 Tjekliste Planlægge forløbets omfang Samle gruppe af borgere Udsende informationsbreve Afholde opstartsmøder med kolleger Planlægge menu Tjekke op på basiskøkkengrej Bestille og afhente råvarer i køkkenet

8 8 Madværksteder for ældre For at borgerne får mest muligt ud af at deltage i Madværkstederne, kan det være en fordel at samle grupper af borgere, som ligner hinanden funktionsmæssigt. Det kan være nemmere at skabe et godt og udbytterigt forløb, når borgerne har et fælles udgangspunkt for at forstå opgaverne og deltage i madlavningen. Samtidig bliver det nemmere for jer som personale at tilrettelægge forløbet. Her kan overvejelser om demens, sukkersyge, ernæringsmæssige behov eller borgernes kognitive og fysiske tilstand gøre sig gældende. Udsende informationsbreve Inden I går i gang med det første Madværksted, kan det være en fordel at uddele noget informationsmateriale om forløbet til de grupper, det berører. Det kan f.eks. gøres i form af et velkomstbrev til borgerne, som de har mulighed for at tage frem undervejs i forløbet eller med hjem og vise til deres pårørende. Det er også en mulighed at supplere med information på jeres hjemmeside. I kan se et eksempel på et velkomstbrev på side 12. Afholde opstartsmøder med kolleger Med leder og kolleger: Det kan være en ide at præsentere Madværkstederne for jeres leder og kolleger inden I starter, så alle er orienterede om, hvad et forløb med Madværksteder er, hvem der deltager, og hvornår det afholdes. Server eventuelt en lille smagsprøve fra en af opskrifterne i hæftet. Med køkkenpersonale: Måske deltager køkkenpersonalet i Madværkstederne, men under alle omstændigheder er det en god ide at lægge ud med et opstartsmøde med køkkenet. Aftal f.eks. om køkkenpersonalet kan stå for at tilpasse opskrifter til det antal personer, I er. Aftal hvornår råvarer skal være bestilt, og hvornår og hvordan de bliver leveret eller kan afhentes. Planlægge menu Menuplanlægningen afhænger blandt andet af den gruppe af borgere, som er tilmeldt forløbet. I kapitel 3 kan I læse mere om planlægning af menuen ud fra målgruppe eller udvalgte temaer. Opskrifterne i denne mappe er beregnet efter, at borgeren skal kunne købe ind til menuen derhjemme for ca. 50 kr. pr. person. Tjekke op på basiskøkkengrej For at komme godt fra start, er det vigtigt at have godt basiskøkkengrej. De fleste køkkener har allerede de mest basale redskaber. Som udgangspunkt er det en god ide at have ekstra af det mest basale køkkengrej. Husk, at de enkelte typer af redskaber så som dåseåbnere

9 Madværksteder for ældre 9 og kartoffelskrællere fås til henholdsvis højre- og venstrehåndede. Der findes også redskaber, som er særligt egnede til personer med slidgigt. Vær desuden opmærksom på, at udstyr fra storkøkkener kan være uvant for borgeren. For at borgeren kan føle sig hjemme i køkkenet, er det derfor en fordel, hvis redskaberne også er af en type, som findes hjemme hos borgeren. I kan se en liste over det basale køkkeninventar på side 11. Bestille og afhente råvarer i køkkenet Råvarer til hvert Madværksted kan bestilles i køkkenet efter nærmere aftale med køkkenpersonalet. De bestilte varer afhentes i køkkenet medmindre andet er aftalt. Se efter at alle varer, I har bestilt, er blevet leveret, og gør varerne klar til Madværkstedet.

10 10 Madværksteder for ældre Fem gode råd - før det enkelte Madværksted 1 Tjek om køkkenredskaberne er i orden. Knive skal være skarpe. Man kommer oftere og værre til skade på sløve knive. 2 Find køkkenredskaberne frem, før I går i gang med dagens Madværksted. Redskaberne stilles op og lægges frem, så det er nemt at holde sin arbejdsstation ren. 3 Sigt efter den mængde, I skal bruge. Når der er mange om at lave mad sammen, bliver der ofte også lavet for meget mad. Eventuelle rester kan gemmes til personalet, eller borgerne kan få det med hjem. 4 Tjek op på sæbe, desinfektion, papirhåndklæder og forklæder. 5 Sørg for at have en skraldespand lige i nærheden af vasken.

11 Madværksteder for ældre 11 Inventarliste Ved 4-6 personer i et køkken Det er ikke strengt nødvendigt at have alt, hvad der står på listen, men det er et godt udgangspunkt. 12 middagstallerkner 12 frokosttallerkner 12 kagetallerkner 12 knive, gafler, skeer, teskeer 12 vandglas 8 tyndskrællere/kartoffelskrællere 8 urteknive 6 skarpe knive (gerne 3 store og 3 mindre) 1 brødkniv 2 gryder én i en sådan størrelse at der kan laves suppe i den 1 kasserolle 2 pander 2 paletknive 4 grydeskeer 1 piskeris 1 hulske 1 mellemstort ildfast fad 6 spækbrætter 1 dørslag 1 sigte Bageplade til ovn Bradepande til ovn Fade og skåle til servering Håndsæbe Håndsprit Opvaskemiddel 2 opvaskebørster Skuresvampe 1 pakke alt-mulig-klude 6 viskestykker 1 pakke bagepapir 1 pakke husholdningsfilm 1 rulle stanniol Salt Peber Kulør Sukker Hvedemel Eddike meget gerne æbleeddike

12 12 Madværksteder for ældre Smag på livet Madværksteder på daghjem og lokalcentre i Roskilde Kommune Kære borgers navn Velkommen til Madværksteder på daghjemmets navn. Madværksteder er en ny aktivitet på daghjem og lokalcentre i Roskilde Kommune. Madværkstederne foregår hver ugedag kl. start-slut og forløber over x antal uger. Første gang er ugedag d. dato kl. start slut På Madværkstederne skal vi sammen genopleve glæden ved madlavning. Vi genopfrisker gamle madvaner, og nye vaner bliver afprøvet i det tempo, lysten og modet er til. Sammen vil vi hver gang afprøve nye opskrifter af sæsonens friske råvarer. Vi vil smage på maden og tale om maden og de minder, den vækker. Hvert Madværksted afsluttes med et hyggeligt måltid, hvor vi spiser maden sammen. Vi afslutter forløbet med en festmiddag dato hvor du kan invitere en gæst med. Du er velkommen til at kontakte navn, på telefonnummer xx xx xx xx eller mailadresse hvis du har spørgsmål til Madværkstedet. Venlig hilsen Leders navn

13 Madværksteder for ældre 13

14 3 Inspirationskatalog Målgrupper og temaer Hvis I vil arbejde med et tema i forløbet, kan I med fordel tænke det sammen med den målgruppe, I arbejder med. Madværkstedernes kulinariske vejleder, Jakob Ørstrup, har samlet nogle forslag til forløb med særlige målgrupper og forskellige temaforløb, der kan give borgeren inspiration til den daglige madlavning. For alle målgrupper gælder det, at brug af sanserne har stor betydning for den samlede madoplevelse. Derfor får I også nogle tips til, hvordan man kan arbejde med smag, sanser og konsistens. Forslag til opskrifter finder I i materialets opskriftshæfte. Inspiration til målgrupper Personer med demens Når man arbejder med personer med demens, er det vigtigt at have skarpt beskrevne og afmålte processer. Genkendelighed fra gang til gang er et nøgleord. Det er vigtigt at vælge velkendte råvarer og retter, som kan bringe minder frem. Personer med diabetes Hvilke muligheder er der for at få tilfredsstillet sit behov for noget sødt som diabetiker? Findes der alternativer til sukker? Ja, det gør der, og det kan være godt at gennemgå forskellige sødestoffer. De smager ikke ens, og de er meget forskellige at arbejde med. Se eksempelvis Diabetesforeningens oversigt over, hvilke sødestoffer der egner sig til diabetikere. Diabetesforeningen har også en liste med anbefalinger til mad i hverdagen. Internetadresserne finder I på side 32. Her er det også vigtigt med fokus på skjult fedt i maden, som I kan læse mere om under målgruppen personer med overvægt. Tal også gerne om, at motion hjælper til at regulere appetit, mæthed og blodsukker. Personer, der er overvægtige Her arbejdes med det skjulte fedt og fedtfattige alternativer til de ellers fede retter. Ligesom hos diabetikerne handler det ikke blot om at lave mad, men også om at påvirke borgernes

15 Madværksteder for ældre 15 måske fastlåste tankegange. Tal om portionsstørrelser og motion, og præsenter borgerne for nye velsmagende fedtfattige retter. Det kan være lettere at overbevise folk om at spise en ny fedtfattig ret end en ret, de kender, som er blevet gjort fedtfattig. At spise mad uden særlig højt indhold af sukker og fedt skal ikke være et kompromis, men en ny måde at tænke og nyde på! Alt om Kost har tips til, hvordan man kan skære ned på mættet fedt uden at miste smag. Internetadressen finder I på side 32. Personer, der er undervægtige At lave mad til underernærede handler ikke bare om at tilsætte mere fedt. Det er i høj grad vigtigt, at maden appellerer til den, der skal spise den, hvis det er lysten til at spise, der mangler. Her kan f.eks. arbejdes med mindemad for gennem gode minder at vække lysten til at spise igen. Det kan også være fysisk ubehag ved at spise, som for eksempel tygge- og synkevanskeligheder, som er med til at sætte begrænsningen. Arbejd med mad, som er let at tygge og synke for at få borgerne til at øge deres indtag. Underernæring kan også bunde i psykiske barrierer. Lige meget hvad er det afgørende at prøve at få borgerne til at deltage og fortælle, hvorfor de ikke kan eller har lyst til at spise. Sørg især for, at maden er rig på protein, som f.eks. kan komme fra ost, æg, kød og fede fisk. Inspiration til temaforløb Mindemad Lav gerne velkendte retter, hvor der laves små justeringer. For eksempel indarbejdes de fem grundsmage som en fast del af det at lave mad. Gennemgå generelle teknikker, som det at stege, koge, snitte osv. Mad fra de fjerne egne Dette tema er for borgeren, som søger at prøve noget helt nyt og som virkelig gerne vil udfordres på råvarer og smage. Temaet har derfor fokus på råvarekendskab og specielle retter. Tal gerne om, hvordan mad tænkes fuldstændig forskelligt rundt omkring i verden, og hvorfor det forholder sig, som det gør i de forskellige verdensdele. Grøn mad I behøver ikke at lave rent vegetarisk mad, men det er nærliggende at arbejde med vegetariske retter som en mulighed i hverdagen. Brug årstidernes grønt som omdrejningspunkt. Tal om det miljømæssige såvel som det økonomiske aspekt i ikke at spise så meget kød, og så selvfølgelig det sunde i at spise mange grøntsager. Hos Økologisk Landsforening kan

16 16 Madværksteder for ældre I finde inspiration til årstidernes råvarer. På side 32 kan I finde internetadressen og andre links med inspiration. Mad til én Hvis man er alene, kan det være svært at finde gejsten til at gøre noget ud af måltidet. Tænd stearinlys, og pluk en blomst til bordet. Tal om, hvilken forskel det gør, når man sørger for, at rammerne for måltidet er hyggelige. I kan også fokusere på indkøb til én og på at gemme rester, så der er mad til flere dage. Arbejd f.eks. med, hvordan én råvare kan bruges på vidt forskellige måder, f.eks. kogte, stegte, bagte og revne gulerødder. Overvejelser, når I sammensætter menuen Når det egentlige tema for Madværkstederne er valgt, kan I arbejde med menusammensætning på to måder. 1. Menuen kan være fastlagt på forhånd, men med mulighed for at borgerne kan sætte deres eget præg på retterne gennem krydring og tilsmagning. 2. Menuen kan også formes hen ad vejen i dialog med borgerne. Sidstnævnte model giver i høj grad borgerne ejerskab for Madværkstederne, men vil samtidig kræve en tydelig styring. Der er mange overvejelser at gøre sig i forhold til råvarer og indkøb. Her må man prøve at vejre stemningen blandt borgerne. Grundlæggende bør det gælde, at alt, hvad der laves på Madværkstederne, skal være muligt at genskabe hjemme. Det er altså en dårlig ide at lave mad med råvarer, som kun kan købes i specialforretninger, som borgerne ikke umiddelbart har mulighed for at komme i. Det nytter heller ikke at lade økonomien løbe løbsk. Det skal være økonomisk muligt for borgerne at lave et lignende måltid mad hjemme uden at skulle købe dyre råvarer eller store portioner. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på mængderne. Skal der til en person bruges et enkelt kyllingebryst, så tal på Madværkstedet om, hvad man kan gøre med det andet kyllingebryst, der er i pakken. Tal om holdbarhed og sund fornuft. Det kan være nødvendigt for folk i alle aldre at få genopfrisket en gang imellem.

17 Madværksteder for ældre 17 Om opskrifterne Opskriftsamlingen indeholder de opskrifter, som blev brugt til Madværksteder for ældre i Roskilde Kommune. Alle opskrifter er til fire personer, medmindre andet er angivet. I stort set alle opskrifter kan ingredienser erstattes, så de passer til den gruppe borgere, der skal lave maden. F.eks. kan smør byttes ud med Let Becel, fløde med madlavningsfløde eller i nogle tilfælde sågar mælk, og sukker kan byttes ud med sødestof. Det anbefales at bruge et sødestof, som hedder Perfect Fit. Årsagen er, at det har nogenlunde samme smag og konsistens som sukker, hvilket kan gøre det nemmere at arbejde med for borgerne, hvis de ønsker at bruge almindelige opskrifter og selv være i stand til at bytte sukker ud med sødestof. I Madværkstederne er der arbejdet meget med variation i kost og mådehold. Derfor vil der også være opskrifter, som er blevet brugt til diabetikere, som indeholder sukker. Ligeledes kan opskrifterne gøres mere næringsrige ved at tilsætte federe produkter end de valgte. Det kan være madlavningsfløde, som bliver skiftet ud med piskefløde, let flødeost som skiftes ud med almindelig flødeost osv. Vælges det at skifte en ingrediens ud, kan det være en god idé at afprøve retterne inden hvis tid og budget tillader det. Opskrifterne er sorteret i grupper og efter farvekoder. Farvekoderne angiver, hvilken gruppe opskrifterne har været brugt til under forløbet med Madværksteder i Roskilde Kommune. Velegnet til gruppe med diabetikere Velegnet til gruppe med demente

18 4 Køkkenfakta Bag om maden Sanser Når man bruger madlavning som værktøj til at opnå eksempelvis vægttab, en form for hjernegymnastik, sygdomsforebyggelse eller andet, er man nødt til at bryde med opfattelsen af, at måltidet er målet og tilberedelsen er vejen dertil. Tilberedning og måltidet må ses som et hele et hele, som skal stimulere vores sanser. Det er vigtigt, at der er tid til at studere råvarerne. Derfor skal der også indregnes tid til sansning til Madværkstederne. Der skal ikke være tale om et hakke-snitte-maraton, men plads til at lege lidt med maden. Målet er ikke nødvendigvis nået, når den enkelte ret smager, som den skal og bør, men når man forstår, hvorfor den smager, som den skal og bør, og ikke mindst hvordan vi kom derhen. Alle sanser er i brug, når man laver mad og spiser. Synssansen Når det kommer til madlavning og retten på tallerkenen, betyder det meget at arbejde med råvarer i flotte, klare farver. En gryderet, der er kogt sammen længe og er blevet en mudret, brun farve, har brug for hjælp til at fremstå appetitlig. Drys med lidt grønt inden servering. Sørg for, at salaterne har klare farver, og at de bliver serveret på en måde, så alle farverne er synlige. Også når der laves mad til én, er det vigtigt, at maden fremstår appetitlig. Arbejd med at anrette en tallerken, så maden tager sig godt ud. Og sidst men ikke mindst skal spisebordet være ryddeligt og rent, så maden spises i en god atmosfære. Høresansen Måske tænker man ikke umiddelbart, at høresansen har betydning for madlavning, men det har den især når vi taler mindemad. Mange forbinder lyden af mad, der steger, syder og bobler med noget godt og gerne fra deres barndom. Arbejd med lyden som værktøj. For eksempel kan det høres, hvornår en pande er varm nok til stegning ved at komme en lille klat smør ned i den opvarmede olie. Syder den med det samme, så er panden varm nok.

19 Madværksteder for ældre 19 Smagssansen Smagsløgene er det vigtigste værktøj, vi har i køkkenet. Smag på maden undervejs, gerne flere gange. Server aldrig noget, der ikke er smagt til. Arbejd med de fem grundsmage, og hvordan disse bruges i køkkenet. Prøv at tilsætte salt i form af andre ting end lige salt; syre i form af andre ting end eddike osv. Under afsnittet Smag er der eksempler på alternativer. Husk, at vi ikke alle nødvendigvis kan lide maden lige salt, sur osv. Det er den, som laver retten, der i sidste ende bestemmer. Stol på dine smagsløg hvis du synes det smager dejligt, er der en god chance for, at andre synes det samme. Vælg eksempelvis en deltager, som beslutter, hvornår maden smager, som den skal. Lugtesansen Den er ligesom smagssansen fuldstændig uundværlig i køkkenet og ved bordet. Faktisk kender de færreste forskel på, hvornår de smager og lugter. Prøv at lave en simpel øvelse, som deler de to sanser. Alle holder sig for næsen, mens en råvare, for eksempel æble, kommes i munden og tygges. Nu smages der. Efter et kort stykke tid slippes taget om næsen, mens der stadig tygges. Langt de fleste oplever en eksplosion af smag/duft i munden, for nu er lugtesansen sat ind. Vi lugter både inden, vi får maden i munden, og når vi har maden inde i munden. Husk på, at lugtesansen også er et af de vigtigste værktøjer, vi har til at bestemme, om en råvare er ved at blive fordærvet. Følesansen En sans, som vi måske ikke er så bevidste om, at vi bruger, men som endelig ikke må glemmes, er følesansen. Det er vigtigt at mærke de råvarer, man arbejder med. Derfor er det også bedst at undgå gummihandsker, men det kan selvfølgelig være nødvendigt. Arbejd med at mærke forskellen på friske, sprøde råvarer og gamle, slatne råvarer. På tallerkenen kommer følesansen i spil i form af forskellige konsistenser. Sørg for at der på den endelige tallerken er noget blødt (f.eks. gryderettens sauce eller kartoffelmos) og noget sprødt (f.eks. salat eller friskt æble). Også temperaturer er med til at stimulere følesansen. Sørg for at det, der skal være varmt, er rigtig varmt, og at det kølige er køligt.

20 20 Madværksteder for ældre Smag De fem grundsmage Sødt, salt, surt, bittert og umami er de smage, man kalder de fem grundsmage. Det er dem, vi kan smage med tungen (se figur). Det er vigtigt at tænke disse grundsmage med i sin madlavning, da de er med til at give det helt rigtige fundament og den rette balance. Kombinerer man sin ret eller sit smørrebrød ud fra at rumme de fem smagsindtryk, er sandsynligheden for velsmag og tilfredsstillelse størst. Her på smags-tungen kan det ses, hvor på tungen smagsløgene registrerer de forskellige smage. Forrest på tungen kan vi smage det søde og dernæst det salte. Midt på tungen er der et lille område, hvor vi intet kan smage, men til gengæld kan vi ude i siderne af tungen smage det sure. Bagerst på tungen kan vi smage bittert. Umami kan vi smage med hele tungen.

21 Madværksteder for ældre 21 Sødt Den søde smag er bedst kendt fra sukker udvundet fra roer eller sukkerrør. Egenskaber Sødt er rigtig godt til at afrunde en ret og give den mere fylde. Det søde kan bruges både til at balancere surt og bittert. Anvendelighed Det søde findes eksempelvis i rodfrugter, frugt, honning og juice. Sukker er især også godt til tomater, hvor det fremhæver smagen og den naturlige sødme. Salt Smagen salt kendes bedst fra natriumklorid, der er kendt som almindeligt køkkensalt. Egenskaber Salt er i tusindvis af år blevet brugt til at konservere kød og fisk. Derudover kan man bruge salt til at forstærke smagen i maden. Salt balancerer syre og fremmer også smagen umami. Anvendelighed Salt kan eksempelvis være flagesalt, kogesalt eller fint salt. Ligeledes kan soja og visse havurter tilføre retter en mere salt smag. Surt De fleste vil nok kunne nikke genkendende til den sure smag fra f.eks. citroner eller eddike. Bittert Evnen til at kunne smage bittert har tidligere været med til at sikre menneskets overlevelse, da den advarer os om, at fødevarer enten er farlige eller for gamle. Dødelige gifte, såsom stryknin og kinin, smager nemlig bittert. Ved en stærk sult kan evnen til at smage både sødt og surt falde, mens evnen til at smage bittert ikke ændrer sig. Egenskaber Bittert er god til at balancere det salte, men også det søde og fede i maden. Anvendelighed Smagen bittert findes blandt andet i løg, kål, krydderurter, nødder, frugt, radiser, salat og rugbrød. Umami Ordet umami stammer fra japansk og betyder noget i retning af behagelig eller velsmag. Aberne bruger eksempelvis smagen til at genkende fødevarer med et højt næringsindhold. Egenskaber Det er den mere ukendte og nyere af de fem grundsmage. Ikke desto mindre er umami god til at give smagen af mere. Anvendelighed Smagen umami findes blandt andet i kød, ost, æg, mejeriprodukter og fisk, men derudover også i tang, modne tomater, svampe og kartofler. Egenskaber Smagen surt er god til at give maden mere friskhed. Syren balancerer både det søde og det salte. Anvendelighed Surt kan opnås ved at bruge eddike, citrusfrugter eller syrnede mejeriprodukter som eksempelvis kærnemælk.

22 22 Madværksteder for ældre Tilsmagning og konsistens Smagetips Nogle af de dejligste smagskombinationer giver næsten sig selv: Jordbær med sukker og fløde eller sprødstegt ribbensteg med agurkesalat og skysovs fungerer perfekt og er klassikere i sig selv. Andre er mere tvivlsomme: Kunne du f.eks. tænke dig en frisk basilikumspesto på din mørke chokolade? Eller har du prøvet at spise en grapefrugt, efter du har børstet tænder?! Smage kan komplimentere (jordbær-fløde), skabe kontraster (flæskesvær-syltet agurk), eller ligefrem skabe konflikter (grapefrugt-tandpasta). Overvej hvad de enkelte råvarer bringer sammen i deres aroma, krashed eller syre/friskhed, og overvej om det er kontrast eller afdæmpning, der skal til, når du kombinerer dem. Smagsmæssigt hører tomater, løg, olivenolie, balsamisk vineddike og basilikum bare sammen som salat, fordi smagene på samme tid skaber kontraster og komplimenterer hinanden. Men vil du i stedet forstærke den rene smag af tomat i en suppe eller ved bagning, kan du underbygge de smage, der allerede findes i tomaten med salt, sukker og lidt æbleeddike. Lidt om konsistens Forskellige konsistenser og kombinationer af blødt, sprødt, tørt, cremet, tyndt, saftigt, fyldigt, tykt, koldt og varmt har, som de fem grundsmage, stor betydning for en ret eller et stykke smørrebrøds succes. Kombinerer du de forskellige konsistenser i en ret, ved f.eks. at benytte flere forskellige tilberedningsmetoder, gør du retten mere interessant at spise. Tænk bare på en hotdog: Brødet er blødt, pølsen har umami og er fyldig, løgene er salte og sprøde, agurkerne er sure og saftige, ketchup er cremet og sød osv. Til smørrebrød kan du også tænke i forskellige konsistenser: Det bløde kan være en puré, en creme, en kompot eller en blåmusling. Det sprøde kan være stegte løg, rå rødbeder i tynde strimler, skiver af radiser eller skindet fra en stegt makrel. Det saftige element kan være selve makrelkødet, der modsat skindet har en saftig, næsten fed konsistens. Et andet bud kunne være en solmoden tomat, der er saftig, men meget mere frugtig og frisk. Et cremet indspark kunne være en flødestuvning, en friskost rørt med urter eller en peberrodscreme. Noget fyldigt kunne komme fra en salami, et æg eller en røget makrel.

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Opgave 1: Udskæringer af kylling

Opgave 1: Udskæringer af kylling Opgave 1: Udskæringer af kylling Undersøg, hvilke udskæringer af kylling, I kan købe i supermarkedet. Tag fotos af pakkerne, men husk at spørge personalet i butikken om lov først. Udfyld skemaet. Fersk

Læs mere

Guide til Madværksteder

Guide til Madværksteder Guide til Madværksteder i Holbæk Kommunes SFO er November 2014 Forord Langtidshævet brød, paella over bål og rugbrødssandwiches det er nogle af de nye retter, som er kommet på menuen i Engskovskolens SFO,

Læs mere

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Miniguide: Undgå mavepine i julen Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

maden måltider med matematisk opmærksomhed

maden måltider med matematisk opmærksomhed fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

til 4 elever Sådan gør du

til 4 elever Sådan gør du Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Opgave 1: Lav 100% din havregrød

Opgave 1: Lav 100% din havregrød Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske

Læs mere

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.

Læs mere

Kartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt

Kartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Kartoffelmad Kartoffelmad 6 nye kartofler Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Det kan I vælge imellem: Løg: Karse Forårsløg Alm. løg Purløg Sprødt: Hakkede hasselnødder

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke

Læs mere

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY 600 g hakket oksekød 1 spsk. karry 2 spsk. olie 1 løg 1 fed hvidløg 10 g frisk ingefær 1 tsk. spidskommen 2 dl. vand 1 spidskål 500 g spinat Salt og peber Svits kød og karry

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Sylvester Andersen. Spiselige blomster. muusmann FORLAG

Sylvester Andersen. Spiselige blomster. muusmann FORLAG Sylvester Andersen Spiselige blomster muusmann FORLAG 2 3 Forord 4 5 Blomster. En raffineret tilføjelse til maden, der efterhånden er flittigt brugt i det professionelle køkken, ikke mindst på de finere

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Opbevaring og holdbarhed

Opbevaring og holdbarhed Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden

Læs mere

MENU Grillet fisk Tre grove dips: Grillede majs Grillede grøntsager Saltbagte kartofler & løg Pandebrød Müslikager

MENU Grillet fisk Tre grove dips: Grillede majs Grillede grøntsager Saltbagte kartofler & løg Pandebrød Müslikager MENU Grillet fisk Tre grove dips: Urtemayo, salsa verde og bønnepuré Grillede majs med urtemayo Grillede grøntsager med salsa verde bagte kartofler & løg Pandebrød med bønnepuré Müslikager med myntecreme

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Opskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens

Opskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder

Læs mere

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift)

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Morten Staal Eriksen er vores hus- og demonstrationskok Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Opskrift til 4-6 personer 1 Bornholmerhane 2 spsk.tandoori krydderimix

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Bålmadsworkshop.

Bålmadsworkshop. Bålmadsworkshop Ved PH outdoor Så er vi klar til 2. udgave af vores adventurerace. Vi har ændret alle O-løbene, tænkt nye tanker, men fastholdt hyggen og det udfordrende element. Løbet er den 27 November

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:

Læs mere

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Madplan okt. 1. Madværkstedets. Hokkaidosuppe med sprødt, surt og grønt. Karbonader med stuvede grøntsager og kartofler

Madplan okt. 1. Madværkstedets. Hokkaidosuppe med sprødt, surt og grønt. Karbonader med stuvede grøntsager og kartofler Madværkstedets okt. 1 Karbonader med stuvede grøntsager og kartofler Hokkaidosuppe med sprødt, surt og grønt Kyllingebutterfly med båndpastasalat okt. 1 Dag 1 Karbonader med stuvede grøntsager og kartofler

Læs mere

Erkend de 5 grundsmage

Erkend de 5 grundsmage Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen

Læs mere

agurk gulerod grøntsager

agurk gulerod grøntsager Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

SPIS FISK I SÆSON 6 NEMME RETTER MED DANSK FISK TIL DEN KOLDE TID

SPIS FISK I SÆSON 6 NEMME RETTER MED DANSK FISK TIL DEN KOLDE TID SPIS FISK I SÆSON 6 NEMME RETTER MED DANSK FISK TIL DEN KOLDE TID FISH TACO MED VESTERHAVS- TORSK 400 g vesterhavstorsk i filet 1 dl sesamfrø 2 spsk vegetabilsk olie ½ bundt koriander, groft hakket 2 dl

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Madplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat

Madplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat Madværkstedets Juni 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling Kokospande med appelsinmarinerede svinekoteletter Juni 1 Dag 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

DIÆTISTENS YNDLINGSOPSKRIFTER TIL HVERDAG

DIÆTISTENS YNDLINGSOPSKRIFTER TIL HVERDAG D E 3 B E D S T E DIÆTISTENS YNDLINGSOPSKRIFTER TIL HVERDAG AF LOUISE ROSTGAARD KLINISK DIÆTIST OG MINDFULNESS INSTRUKTØR Når du ønsker det bedste til dig og dine Kæmper du også med at finde lækker og

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

DEN SUNDE MORGENMAD. Æg med spinat. Appetit. på livet

DEN SUNDE MORGENMAD. Æg med spinat. Appetit. på livet DEN SUNDE MORGENMAD Æg med spinat DEN SUNDE MORGENMAD Æg med spinat 2 personer Flere sunde veje Der er mange veje til det sunde morgenmåltid. Det er nemt at lave grød med frugt. Rugbrød og brød med kerner

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

OPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS SALTIMBOCCAFARS MED PASTA 600 g hakket skinkekød 2 skiver røget skinke uden fedtkant 3 spsk. ost, f.eks. emmentaler 4 blade frisk salvie eller ½ tsk tørret 2 spsk. mel 10 g smør 1½ dl bouillon ¾ dl fløde

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Madlavningsaften

Madlavningsaften Madlavningsaften 25.10.17 Grov madtærtebund - 1 stk. Tærtefyld - 1 tærte Bagte rødbeder og græskar med timian - 4 prs. Groft brød - 8 stk. Rullet dampet fiskefilet - 4 prs. Salat - 4 prs. Frugtspyd 30

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

2. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.

2. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene. Opgave : Undersøg kartoflen Du skal nu undersøge kartoflen.. Se på kartoflen. Beskriv dens skræl. Er skrællen tyk eller tynd?. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.. Skræl de to

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder:

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder: Sanne Venlov, Søren Ejlersen og Thomas Hess er kokkene bag JuleMåltidsKassen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! Skriv til info@aarstiderne.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kassen.

Læs mere

OPSKRIFTER ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38 MESTERSLAGTERENS ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD 600 g hakket kalv og flæsk 2 æg 2 løg 3 dl mælk 30 g hvedemel 1 dl rasp Friskkværnet peber Kartoffelsalat 800 g små kartofler 1 dl hakket bredbladet persille 1 tsk. citronsaft

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Madglæde i hverdagen. 5 opskrifter der sætter mad på bordet i hverdagen

Madglæde i hverdagen. 5 opskrifter der sætter mad på bordet i hverdagen Madglæde i hverdagen 5 opskrifter der sætter mad på bordet i hverdagen Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København Opskrifter: Claus Holm, Foto: Winnie Methmann, Portræt: David Bering Marts 2018

Læs mere

ANDEBRYST OG MORKLER. ufs.com. Ingredienser: 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist

ANDEBRYST OG MORKLER. ufs.com. Ingredienser: 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist ANDEBRYST OG MORKLER 67251858 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist Morkler med kyllingefars: 40 friske/tørret morkler 1 kyllingebryst 20 g salt 150 g fløde 100 g æggehvider Hakket morkler 2

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

Eriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2

Eriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2 Eriks Mad og Musik Tema:.0. 0 Parmesan snacks 0 g revet parmesan spsk. olivenolie 0g hvedemel æggehvider Blend alle ingredienser. Smør dejen ud på bagepapir og form som kiks. Bag kiksene i ovnen ved 0

Læs mere

smage-5-kanten grundsmage og sanser

smage-5-kanten grundsmage og sanser Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Opskrifter. Frikadeller med havregryn. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 35. mesterslagterens

Opskrifter. Frikadeller med havregryn. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 35. mesterslagterens Frikadeller med havregryn 600 g hakket skinkekød 1 lille revet/ finthakket løg 2 æg 1-2 dl havregryn Salt - peber Ca. 1 1/2 dl mælk eller lidt mindre vand olie, med en klat smør, til stegning Rør hakket

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 34 FYLDTE PANDEKAGER MED OKSEKØD

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 34 FYLDTE PANDEKAGER MED OKSEKØD FYLDTE PANDEKAGER MED OKSEKØD Pandekager 250 g hvedemel 2 dl mælk 3 dl vand 2 æg 1 tsk. olivenolie Pandekager Mel, mælk og vand piskes grundigt. Æggene tilsættes et efter et. Stilles på køl i 30 minutter,

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

OPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL 200 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål, f.eks. spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt evt. 1 frisk chili 600 g hakket oksekød, ca. 10% fedt 4-6

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

De små redskaber er vigtige

De små redskaber er vigtige De små redskaber er vigtige Jeg bruger det lille rivejern til ingefær som er en af mine ynglings ingredienser. Jeg bruger det også til hvidløg, nødder, og tusinde andre ting. En spiseske er altid handy

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

Opskrifter. Benløse fugle med selleri creme. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 21. mesterslagterens

Opskrifter. Benløse fugle med selleri creme. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 21. mesterslagterens Benløse fugle med selleri creme og gulerodssalat 6 benløse fugle 1 hakket løg ½ porrer i skiver 1 l kalv eller grøntsags fond 30 g fedt stof Sellericreme ½ knoldselleri ½ dl vand 2 dl fløde 8 gulerødder

Læs mere

Du kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns.

Du kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns. Opgave 3: Undersøg, hvordan de forskellige typer af høns lever Du skal nu undersøge, hvordan de forskellige typer af høns lever. Der er nemlig forskel på, hvad hønsene får at spise, om de kan komme ud,

Læs mere

Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder

Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove Tema Middelhavets mange muligheder Menu Fyldte tomater med svampe og spinat Aubergine Tzatziki med olivenfrikassé og hvidløg Porretærte og Serrano med feta

Læs mere