Udsatte unge på vej mod voksenlivet - veje og vildveje v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU.

Transkript

1 Udsatte unge på vej mod voksenlivet - veje og vildveje v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

2 Oplægget i dag Samfundsmæssige rammer om unges veje mod voksenlivet og gennem uddannelsessystemet Tættere på udsatte unges møder med uddannelse Hvad kan gøre en forskel for unge på kanten i mødet med uddannelsessystemet?

3 Fra Normalbiografi til yoyotransitioner? Kilde: Blasco et al (2003)

4 Samfundsmæssige rammer og vilkår Uddannelse ikke længere blot et tilbud/mulighed i stadigt stigende grad også pligt/nødvendighed Stærkt fokus på afklaring, fremdrift, målretning, præstation Øget fokus på arbejdsmarkedsrelevans og beskæftigelse både fra politikere, de unge selv og deres forældre Samfundsmæssig forandringshast. Stadigt vanskeligere præcist at gennemskue, hvilke kompetencer, der er brug for når nutidens unge bliver voksne Arbejdsmarkedet forandres fra fast arbejde til projektansættelser. Nye muligheder og nye risici øget prekarisering

5 Samfundsmæssige forventninger til unges uddannelsesveje Bliv så dygtig du kan, vælg tidligt hvad du vil, og vælg den uddannelse som virksomhederne har behov for, gennemfør på normeret tid, mens du har et relevant studiejob, start på arbejdsmarkedet og bliv der så længe som overhovedet muligt og vær klar til at skifte karrierespor undervejs. Unge skal navigere og balancere mellem Krav om målrettede planlagte valg og en forventning om fleksibilitet, og omstillingsparathed Ikke alle unge har samme muligheder for at håndtere/honorere disse forventninger

6 Polarisering i ungegruppen midtergruppen bliver klemt De overpræsterende Klarer sig godt i uddannelsessystemet, men kæmper med at indfri ydre og indre krav om at klare alt perfekt Klemt midterposition Ingen plads til at gøre det godt nok De afkoblede Nederlagserfaringer i skolen. Stærkt skoletrætte. Flere er helt stået af uddannelsessystemet og har svært ved at se en vej videre

7 Unge på kanten af uddannelsessystemet

8 Hver 7. unge årige er hverken i gang med i uddannelse eller arbejde og har ikke været det i 6 mdr. (AE-Rådet 2018) 72 procent af disse unge har ikke nogen erhvervskompetence givende uddannelse (AE-Rådet 2018) Store regionale forskelle på andelen af unge der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse

9 De unge vil gerne uddannelse 85 % af elever i klasse mener uddannelse er meget vigtigt 1,5 % mener at uddannelse slet ikke er vigtigt (CEFU, 2015) En uddannelse for mig er meget vigtig, da det er den jeg skal leve af resten af livet. Det er min uddannelse, der skal gøre, at jeg får et dejligt liv. (pige, 9. klasse) Hvis du vil noget i livet bliver du nødt til at have en længerevarende uddannelse. Der findes ikke en fremtid uden videregående uddannelse. (elev, gymnasial udd.) Man skal næsten have en gymnasial uddannelse, men jeg ved ikke hvad jeg vil. Det er svært at komme op om morgenen. Jeg har et fravær på omkring 30 %. Jeg bliver nødt til at taget et ansvar, men jeg forbereder mig overhovedet ikke.(beck & Paulsen 2011) Uddannelsesprojektet er udspændt mellem meningsfuldhed og nødvendighed

10 Dynamisk og processuel forståelse af udsathed Samlebetegnelsen [ unge på kanten ] rummer en forståelse af udsathed som en proces, der produceres og forhandles i et komplekst samspil mellem de konkrete unge og øvrige aktører, de møder i de forskellige sammenhænge, som udgør deres hverdagsliv. (Katznelson et al. 2015)

11 Sammensat og differentieret gruppe med meget forskellige baggrunde og som kæmper med forskellige udfordringer. Men mange: Har dårlige skoleerfaringer fagligt og socialt Mangler uddannelses-tillid. Dvs. de mangler tillid til at uddannelsessystemet vil dem, at der er plads til dem i uddannelsessystemet Oplever at deres udfordringer med uddannelse osv. er deres eget ansvar Mangler voksne de kan tale om uddannelse og fremtidsperspektiver med Oplever overgange i ungdomslivet som særligt sårbare En del kæmper også med sociale og personlige problematikker

12 Tættere på de unges møder med uddannelse

13 Når uddannelsesprojektet kører af sporet Int.: Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen? Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik og så når jeg tænker nærmere over det okay, det var slet ikke mig. Så er det bare sådan okay, hvad skal jeg nu være. ( ) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja, 9. klasse) Oplevelsen af ikke at mestre skolelivet flyder ud over andre livssfærer. Manglende uddannelsestillid Interesse som drivkraft i uddannelse. Man skal finde noget man brænder for. Men hvad hvis man ikke rigtigt ved hvad der interesserer én?

14 Fra sammenbrud til gennembrud det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt. Så nu er det finere mad jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. ( ) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste. ( ) I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse? Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, 2. int. efterskole) Interesse og afklaring som resultat af (mestrings)erfaringer. Kontekstuelt og processuelt fokus Et miljøskifte og mødet med anderledes læringsmiljø (og støttende voksne) kan gøre en forskel Understreger vigtigheden af at overskride det individuelle fokus, og sætte spot på vigtigheden af de læringsrum de unge færdes i. Hvornår og hvordan skabes mulighed for oplevelse af meningsfuldhed, læring og oplevelse af retning?

15 Motivationsorienteringer i spil blandt unge på kanten af uddannelse (Görlich et al 2016)

16 Nødvendighedsmotivation Ung kvinde: Den eneste grund til at man tager den (uddannelsen, red.), er fordi der ikke er særligt mange, der vil have ufaglærte. Fordi sådan er verden bare skruet sammen. Indebærer et fokus på: Krav, forudsætninger, pålæg Udfordringer: Mangel på subjektiv mening

17 Relationsmotivation Ung mand: Jeg synes, de gider at tage en seriøst og virkelig hjælpe en. Det var derfor, jeg kom videre. Jeg fandt én som tog mig seriøst og ikke stod med det der underlige kolde blik, hvor det bare så ud som om det fes ind ad det inde øre og ud af det anden, når jeg sagde noget. Det blev taget seriøst her og det er det, jeg tror der har gjort, at jeg er kommet videre så hurtigt som jeg gjorde. Indebærer et fokus på: Voksenrelationer, ungefællesskaber, anerkendelse Udfordringer: Kontekstbundet, manglende fagligt engagement

18 Mestringsmotivation Ung mand: Matematik og dansk har aldrig været min stærke side. Så vi brugte halvanden måned på at terpe matematik og dansk, så jeg kunne få optagelsen til hf. Og jeg ser det sådan. Var jeg ikke kommet over til Hanne og Hans så var jeg aldrig endt på hf. Indebærer et fokus på: Mestring, progression, feed back, støtte Udfordringer: Mangel på progression og læring

19 Retningsmotivation Ung mand: Jeg tror det vigtigste jeg har fået ud af det, det er retning. Fundet ud af, hvad og hvor det her fører hen, hvad er det næste skridt for mig. Jeg har fået mere motivation for at gennemføre. Det har nok været det største, der er sket Indebærer et fokus på: Valg, afklaring, horisont, identitet Udfordringer: Manglende muligheder

20 Praksismotivation Ung kvinde: Vi kom i forskellige praktikker og der kom vi også over i praktik derovre og jamen allerede første dag, der gav det mig bare blod på tanden. Det var det der var spændende og det var den vej jeg ville Indebærer et fokus på: Anvendelse og læringstilgang Udfordringer: Manglende oplevelse af relevans

21 Sæt fokus på skolekulturen læringsmiljøet

22 Generelle perspektiver Mange unge har mistet troen på eget uddannelsesprojekt vigtigt at genskabe uddannelsestilliden. Kræver adgang til positive forventninger og mestringserfaringer Behov for fokus på balancen mellem individuel, personlig støtte/udvikling og fagligt fokus og progression => Tydelige forventninger OG rummelige rammer For nogle unge går vejen til uddannelse/arbejde via omveje ved siden af uddannelsessystemet. Vigtigt med plads til krogede forløb i forskellige hastigheder Vigtigt med interesse for og inddragelse af - de unges perspektiver. Hvad oplever de skaber gode (lærings)forløb? Hvad opleves som meningsfulde uddannelses- og livsbaner for dem?

23 Ny udsathed blandt unge Mistrivsel, diagnoseeksplosion, præstationskultur, polarisering og social arv hvad er der på spil? Hvordan vi kan forstå udsathed blandt unge set i lyset af de vilkår og forandringer, der præger samfundet og ungdomslivet i dag Cefu-konference 25. november 2019

24 Læs mere her: Görlich et al (2016). Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde: Evaluering af Brobygning til Uddannelse Pless (2014). Stories from the margins of the educational system. Journal of Youth Studies, 17(2) Sørensen et al (2017). Picture Perfect. Præstationsorienteringer blandt unge i forskellige ungdomslivskontekster. Tidsskrift for ungdomsforskning, 17(2). Katznelson (2017). Rethinking motivational challenges amongst young adults on the margin. Journal of Youth Studies, 20(5) Katznelson et al (2015). Hvem er de unge på kanten af det danske samfund, Aalborg Universitetsforlag Blasco et al (2003). Young People and contradictions of inclusion. Towards Integrated Transition Policies in Europe, The Policy Press Pless (2019). Unges motivation I udskolingen.