Kost til gravide. Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kost til gravide. Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet"

Transkript

1 Kost til gravide Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet

2 Kost til gravide Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet. En rapport fra Ernæringsrådet af Sjúrður F. Olsen Lars O. Dragsted Harald S. Hansen Kim Fleischer Michaelsen Nils Milman Lars Ovesen Tove Petersen Ann Tabor

3 Kost til gravide Grafisk produktion: Boje & Mobeck as ISSN.nr Publikationsår: 2005 Publ. nr. 38 Ernæringsrådet Pris: 80 kr. ekskl. moms.

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 Resumé 6 Summary 7 Kommissorium 8 1. Officielle råd om kost til gravide Oversigt over officielle råd Generelle råd om kost til gravide Næringsstofanbefalinger Kostsammensætning Multivitamin-mineraltilskud Maternel vægt og vægtøgning i graviditeten Specifikke råd om kost til gravide Forebyggelse af jernmangel og dens følgevirkninger Forebyggelse af neuralsrørsmisdannelser med folsyretilskud Misdannelser forårsaget af for højt indtag af A-vitamin Calcium og knoglestatus Råd angående fiskeindtagelse positive og negative aspekter af fiskeindtagelse Skadelige virkninger af alkohol Mulige skadelige virkninger af koffein 58 3

5 Kost til gravide 2. Områder vedrørende kost og graviditet, hvor der ikke foreligger officielle råd Essentielle fedtsyrer Transfedtsyrer D-vitamin Calcium, og C- og E-vitamin og forebyggelse af præeklampsi Langtidsvirkninger af kosten Barnets senere forplantningsevne Barnets risiko for cancer Barnets risiko for hjerte-kar-sygdomme Sammenfatninger og konklusioner Ordforklaringer Referencer Appendiks 1: Danske og udenlandske råd og anbefalinger om kost til gravide 133 Appendiks 2: Interessekonflikterklæring 138 4

6 Forord Graviditetsperioden stiller ekstra krav til kosten både af hensyn til moderen og til fosteret. En afgørende faktor for en succesfuld graviditet er således den rigtige ernæring, der kan være med til at nedsætte risikoen for komplikationer og sørge for, at fosteret får gode betingelser for vækst og udvikling både på kort og på lang sigt. Særlig viden om, hvordan perioden som gravid påvirker mor og barn, er nødvendig for at forebygge mangler og optimere den generelle sundhedstilstand for moder og barn. Den gravides kost er et forskningsfelt, hvor der de senere år er tilvejebragt megen ny viden og foreslået flere spændende nye hypoteser om betydningen af kvindens kost for barnets helbred og udvikling, såvel på kort som på langt sigt. Ernæringsrådet har derfor vurderet, at der er behov for at foretage en opdatering af det videnskabelige grundlag for de officielle råd om kost til gravide og foretage en vurdering af, om der er kommet nye områder, som kan have en berettiget plads i rækken af råd. På den baggrund nedsatte Ernæringsrådet i 2003 en arbejdsgruppe, som havde til formål at præsentere en oversigt over officielle råd om kost til gravide efter en gennemgang af relevant videnskabelig litteratur. Arbejdsgruppen skulle undersøge, om der er behov for ændringer i de eksisterende råd samt overveje, om der findes nye områder, hvor der er grundlag for at give råd om kost i forbindelse med graviditet. Ernæringsrådet håber, at rapporten vil blive brugt som redskab til at optimere rådgivningen om kostmæssige forhold til gravide herunder være baggrundsmateriale i forbindelse med eventuelle ændringer, udvidelser eller opdateringer af rækken af kostråd til gravide. Bjørn Richelsen Formand for Ernæringsrådet 5

7 Kost til gravide Resumé Ernæringsrådet har undersøgt, om senere års forskningsresultater kan have ændret grundlaget for de eksisterende råd angående kost til gravide fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, samt om der muligvis er andre områder, hvor man kunne overveje at give råd. Anbefalingen om en vægtstigning på kg i graviditeten for normalvægtige kvinder og 8 kg for overvægtige kvinder findes velbegrundet, men man bør overveje at udbygge rådet med anbefaling om prækonceptionelt vægttab og med retningslinjer for vægtkontrol hos overvægtige kvinder. Anbefalingen om perikonceptionelt folsyretilskud til forebyggelse af neuralrørsdefekter er velbegrundet men kommer ikke uplanlagte graviditeter til gavn. Jernmangelforebyggelsen bør individualiseres, og rådet om et calciumtilskud bør suppleres med mængdeangivelse. Øvrige anbefalinger om at undgå alkohol og for meget A-vitamin, kaffe og visse fisk, der ligger højt i fødekæden, samt om at følge de officielle kostråd, som også gælder den øvrige befolkning, tage en multivitamin-mineraltablet dagligt i hele graviditeten, og tage calcium, hvis man ikke drikker mælk, fandtes velbegrundede. Der findes gode argumenter for at supplere de officielle anbefalinger med et råd om D-vitamintilskud. 6

8 Summary The Danish Nutrition Council has examined the latest scientific literature on nutrition during pregnancy to evaluate, whether the basis for the official recommendations from the National Board of Health and the Danish Veterinary and Food Administration give rise to any alterations. Also, the basis for introducing recommendations in new areas concerning nutrition was evaluated. Women of normal weight are recommended to gain kg during pregnancy, whereas overweight women are recommended a weight gain of eight kilo; these recommendations should be accompanied with guidance on weight control, and a recommendation for preconceptional weight loss should be considered. The recommendation of periconceptional folic acid supplementation for the prevention of neural tube defects is well substantiated but does not benefit unplanned pregnancies. Individualised recommendations should be provided in the prevention of iron deficiency, and the recommendation for calcium should include information on quantity. The recommendations to avoid alcohol and high vitamin A consumption, coffee and certain types of fish high in the food chain, to follow the official dietary recommendations that apply to the general population, the recommendations to take a multi-vitamin mineral supplement each day during the whole pregnancy, and a calcium supplement, if the intake of milk products is absent, are all well-documented. Strong arguments exist for adding a recommendation for vitamin D. 7

9 Kost til gravide Kommissorium Ernæringsrådet nedsatte i efteråret 2003 en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: At præsentere en oversigt over officielle råd om kost i forbindelse med graviditet i Danmark. At foretage en sammenstilling af disse med tilsvarende råd i andre lande, som vi gerne vil sammenligne os med. At overveje, på baggrund af en gennemgang af relevant videnskabelig litteratur, om der er ændringer i grundlaget for de eksisterende danske råd. At overveje, ligeledes på baggrund af gennemgang af relevant videnskabelig litteratur, om der er nye områder, hvor der er grundlag og behov for at give råd om kost i forbindelse med graviditet. Arbejdsgruppen bestod af: Adj. professor, afdelingslæge, dr.med., ph.d., M.Sc. Sjúrður F. Olsen (formand) Professor, cand.scient., ph.d. Lars O. Dragsted Adj. professor, docent, dr.scient. Harald S. Hansen Professor, overlæge, dr.med. Kim Fleischer Michaelsen Overlæge Nils Milman Sundhedschef, læge Lars Ovesen Afdelingslæge Tove Petersen (sygemeldt efter aug. 2004) Professor, overlæge, dr.med. Ann Tabor. Tak til læge, ph.d. Ulrik Kesmodel, ph.d.-studerende Bodil Hammer Bech og lektor, læge, ph.d. Christian Mølgaard for bidrag til enkelte afsnit om hhv. alkohol, koffein og calcium. 8

10 1: Officielle råd om kost til gravide 1.1 Oversigt over officielle råd I dette afsnit bringes en oversigt over råd om kost til gravide i Danmark (Tabel 1). Råd om kost til gravide i Norge, Sverige, Island, England og USA fremgår af appendiks 1. Tabel 1. Eksisterende officielle råd om kost til gravide i Danmark. Kostsammensætning Fødevarestyrelsen Gravide anbefales, som den øvrige del af den raske danske befolkning, at følge de officielle kostråd om kostens overordnede sammensætning (se afsnit 1.2.2). Sundhedsstyrelsen Gravide anbefales, som den øvrige del af den raske danske befolkning, at følge de officielle kostråd om kostens overordnede sammensætning (se afsnit 1.2.2). Folsyre/ folat Kvinder der planlægger at blive gravid eller lige er blevet det, anbefales at spise 0,4 mg folsyre dagligt via en vitaminpille. Tilskud på 400 mikrogram dagligt i form af en folsyretablet eller en multivitamintablet fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne i graviditeten. I særlige tilfælde anbefales 5 mg/dag. A-vitamin Spis ikke for meget A-vitamin, undgå lever, paté (leverpostej kan man godt spise), tag ikke kosttilskud med A-vitamin, som er højere end de anbefalede 800 RE (alm. vitaminpille er helt fint). Lever frarådes, specielt i de første måneder. Undgå levertran. Undgå større mængder A-vitamin. Undgå derfor lever og paté, der indeholder for meget A-vitamin. Leverpostej kan du godt spise. Jern Er jernstatus lav, bør man, ud over en multivitamintablet, tage jerntilskud på mg om dagen senest fra 20. uge og graviditeten ud. Det anbefales at tage en tablet med mg ferrojern dagligt fra graviditetens 20. uge. Calcium Hvis du ikke spiser eller drikker mælkeprodukter, anbefales tilskud af kalk (calcium). fortsættes 9

11 Kost til gravide Tabel 1. fortsat Eksisterende officielle råd om kost til gravide i Danmark. Vitaminmineral-tablet Fødevarestyrelsen En multivitamin-mineraltablet dagligt under graviditet og amning. Sundhedsstyrelsen Anbefaler at spise en multivitamintablet hver dag. Tabletten skal indeholde folsyre, mindst 400 mikrogram. Tilskuddet skal tages, fra du ønsker at blive gravid, og indtil du går ind i 4. graviditetsmåned. Koffein Højst 3 kopper kaffe om dagen. Andre koffeinholdige fødevarer, te og cola, bør man også begrænse. Undgå koffein, fx i kaffe, te og cola i store mængder. Det er ikke godt at drikke mere end 3 kopper kaffe om dagen. Drikker du andre koffeinholdige drikkevarer, er det godt at nøjes med, hvad der svarer til 3-4 kopper. Urtete og grøn te indeholder ikke koffein. Alkohol Når man er gravid, bør man ikke drikke alkohol. Undgå alkohol. Hvis du alligevel drikker alkohol, så drik aldrig mere end 1 genstand i døgnet og drik ikke hver dag. Fisk Spis g fisk om ugen. Spis både magre og fede fisk. Kvinder, der overvejer at blive gravide, er gravide eller ammende, bør ikke spise over 100 g om ugen af store rovfisk som tun, rokke, helleflynder, oliefisk (oscolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart (se afsnit vedr dåsetun). Store fede fisk, specielt fra Østersøen og den Botniske Bugt, kan have et højt indhold af dioxin. Hvis bare man spiser forskellige fiskearter, er der ingen sundhedsmæssige problemer. Undgå levertran. Det er godt, hvis du spiser g fisk om ugen. Visse fisk skal man imidlertid undgå. Undgå større mængder af rovfiskene tun, rokke, helleflynder, oliefisk/smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Du kan uden problemer spise mindre end 100 g af de nævnte fisk pr. uge. Du kan sagtens spise tun på dåse. Vægt Det er almindeligt at tage kg på under graviditeten. Hvis du er overvægtig, vil det være udmærket, hvis du nøjes med at tage omkring 8 kg på. Hvis du derimod er meget tynd, kan kg være passende. Grå felter: ingen specikke råd på området. Kilder: Sundhedsstyrelsens Barn i vente, 4. udgave, 2005 (1), Fødevarestyrelsens hjemmesider, Internettet (2;3), Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Internettet (4). 10

12 Sundhedsstyrelsen har desuden råd til gravide, som dækker over områderne rygning, narkotiske stoffer, medicin, arbejdsmiljø og motion. Disse områder ligger uden for rammerne for nærværende rapport. For fysisk aktivitet og motion gælder yderligere, at området er detaljeret dækket i en omfattende håndbog med titlen Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, som Sundhedsstyrelsen udgav i Håndbogen, der er skrevet af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www. sst.dk/haandbogfysiskaktivitet). Der er siden kommet et kapitel, der specielt beskæftiger sig med graviditet og fysisk aktivitet, som kan downloades fra: Fysisk_aktivitet_gravide.pdf (Internettet, d ). 1.2 Generelle råd om kost til gravide Næringsstofanbefalinger Generelle næringsstofanbefalinger De nordiske lande har siden slutningen af 1970 erne i fællesskab udarbejdet nordiske næringsstofanbefalinger (5), som de danske anbefalinger følger. Næringsstofanbefalingerne har til formål at: Dække det primære behov for næringsstoffer, dvs. tilgodese individets fysiologiske behov for vækst og funktion. Give forudsætninger for et generelt godt helbred og nedsætte risikoen for kostrelaterede sygdomme. Næringsstofanbefalingerne kan anvendes: Som retningslinier ved planlægning af kost til grupper. Som grundlag for undervisning og oplysning om kost. Som grundlag for ernæringspolitiske beslutninger. Som norm for vurdering af kost. Anbefalinger til brug ved planlægning af kost til grupper omfatter: Anbefalinger for fordelingen af kostens energigivende næringsstoffer (protein, fedt, kulhydrat og alkohol). 11

13 Kost til gravide Anbefalinger for indtagelse af flere livsnødvendige (essentielle) mikronæringsstoffer. Referenceværdier for energiindtagelse. Anbefalingerne gælder for sunde personer, men ikke for personer, der på grund af sygdom har specielle krav til kosten. Anbefalinger for indtagelse af mikronæringsstoffer beregnes som middelbehovet, dvs. den indtagelse, der opfylder minimumsbehovet hos halvdelen af den undersøgte raske befolkning. Hertil lægges en sikkerhedsfaktor, således at behovet for et næringsstof hos over 95% af alle raske personer vil være dækket. For energiindtagelsen er der angivet referenceværdier. De individuelle energibehov varierer betydeligt omkring referenceværdien, blandt andet på grund af forskelle i fysisk aktivitet. Anbefalingerne for de energigivende næringsstoffer: protein, fedt og kulhydrat, angives som en procentdel af den samlede energiindtagelse, energiprocenten. Den anbefalede energifordeling anses som optimal med henblik på at forebygge livsstilssygdome. Næringsstofanbefalingerne bliver revideret med regelmæssige mellemrum i takt med, at ny viden publiceres. Den seneste revision er afsluttet i 2004 (5). Næringsstofanbefalinger til gravide Behovet for mikronæringsstoffer er øget under en normal graviditet. Det skyldes først og fremmest de øgede behov til fosterets normale vækst og udvikling, og kun i mindre grad øgede behov hos moderen i forbindelse med væksten af hendes væv. De nordiske næringsstofanbefalinger indeholder rekommandationer om en øget indtagelse af næringsstoffer og en højere referenceværdi for energiindtagelsen under graviditet, svarende til en forøgelse på 15-40% for mikronæringsstoffer (Tabel 2) og en 10-20% forøgelse af energibehovet. I en normal velafbalanceret kost vil det øgede energibehov og den dermed forbundne øgede fødeindtagelse almindeligvis betyde, at det ekstra behov for de fleste mikronæringsstoffer kan tilgodeses under graviditeten, hvor biotilgængeligheden af flere mikronæringsstoffer, bl.a. jern, calcium, zink og selen, yderligere er øget (6). Det skal dog 12

14 understreges, at behovet for jern ofte ikke opfyldes alene fra kosten (se afsnit 1.3.1). Derudover anbefales tilskud af folsyre til kvinder, der planlægger graviditet (se afsnit 1.3.2). Endelig anbefales i de nordiske næringsstofanbefalinger tilskud af B 12 -vitamin til gravide, som spiser en veganerkost (dvs. uden animalske fødevarer). Tabel 2. Anbefalet daglig indtagelse af vitaminer hos henholdsvis fertile (18-30 år) og gravide kvinder Vitamin Fertil Gravid A-vitamin (RÆ 1 ) D-vitamin (µg) 7,5 10 E-vitamin ( -TÆ 2 ) 8 10 Tiamin (mg) 1,1 1,5 Riboflavin (mg) 1,3 1,6 Niacin (NÆ 3 ) B 6 -vitamin (mg) 1,3 1,5 Folat (µg) B 12 -vitamin (µg) 2 2 C-vitamin (mg) Retinolækvivalenter; 1 retinolækvivalent = 1 µg retinol = 12 µg -karoten 2. -Tokoferolækvivalenter; 1 -tokoferolækvivalent = 1 mg RRR- -tokoferol 3. Niacinækvivalenter; 1 niacinækvivalent = 1 mg niacin = 60 mg tryptofan Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004 (5). Indtagelse af næringsstoffer Der findes ingen danske repræsentative undersøgelser af gravides kostindtagelse, herunder deres indtagelse af mikronæringsstoffer. Men overføres indtagelsesdata fra den ikke-gravide population af kvinder i den danske kostundersøgelse, og forudsættes en uændret kostsammensætning, kan forventes en utilstrækkelig indtagelse af D-vitamin, jern og folat i forhold til rådene. Behovet for D-vitamin kan formentlig i nogen grad dækkes ind gennem soleksponering (i sommermånederne), mens der allerede i de eksisterende råd er taget hensyn til den utilstrækkelige indtagelse af folat og jern gennem kosten. Endelig vil en tilstrækkelig indtagelse af flere af de øvrige vitaminer og 13

15 Kost til gravide mineraler (fx jod, selen, zink, B 6 -vitamin) være vanskelig at opnå for mange gravide med mindre sunde kostvaner, hvis ikke de supplerer kosten med et multivitamin-mineraltilskud Kostsammensætning I 1970 erne blev de første danske kostråd formuleret. Kostrådene, som blev revideret i 1994 og senest igen i 2005 (7), er råd om kostens sammensætning for den raske befolkning, herunder også gravide. Efterfølges disse kostråd af gravide, sikres en tilstrækkelig indtagelse af stort set alle næringsstoffer (forbeholdet gælder D-vitamin, jern, folat og calcium se de respektive afsnit). Kostrådene lyder: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten* Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. *) Rådet om at bevare normalvægten gælder naturligvis ikke gravide (se afsnit 1.2.4). Evidensen bag anbefalingen De eksisterende råd har først og fremmest udgangspunkt i nogle almene betragtninger om, at en sund kostsammensætning, i forbindelse med en generel sund livsstil vedrørende alkohol og rygning samt fysisk aktivitet, er medvirkende til at sikre den største sundhed for moder og barn. Der er gennemført en række undersøgelser af sammenhængen mellem indtagelsen af visse af fødevaregrupperne i kostrådene og graviditetens forløb og forekomsten af helbredsproblemer hos barnet. Et eksempel er sammenhængen mellem indtagelsen af fisk under graviditeten og graviditetslængden samt fødselsvægt (se afsnit 2.1). Det er imidlertid usikkert, om kostsammensætningen (på fødevaregruppeniveau) i øvrigt har nogen betydning for graviditetsforløb, fødselsvægt eller efterfølgende helbredsproblemer hos barnet. 14

16 I de industrialiserede lande synes fødselsvægten at være uafhængig af moderens energiindtagelse inden for grænserne af en sædvanlig indtagelse (8;9), og der er kun fundet svage (10-12) eller ingen sammenhæng (13) mellem indtagelsen af specifikke makro- og mikronæringsstoffer (undtagen for alkohol, se afsnit 1.3.6) eller kostens ernæringsmæssige kvalitet (fx næringsstoftæthed) under graviditeten og barnets fødselsvægt. Andre positive virkninger af anbefalingen En positiv virkning, som ofte fremhæves, er at graviditeten er et tidspunkt, hvor kvinden er motiveret for at forbedre sine kostvaner, og at sundere vaner etableret i forbindelse med graviditeten i større udstrækning vedligeholdes efter graviditeten. Der er imidlertid ikke publiceret videnskabelige undersøgelser til støtte for dette argument. Der er ingen negative virkninger ved indtagelse af en kost svarende til anbefalingen. Konklusion Gravide tilrådes at følge de anbefalinger for kostens sammensætning, som gælder for den raske befolkning, dvs.: Spis frugt og grønt 6 om dagen, spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag, spar på sukker især fra sodavand, slik og kager, spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød, spis varieret og bevar normalvægten (råd om at bevare normalvægten gælder naturligvis ikke gravide), sluk tørsten i vand, vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Den anbefalede kost sikrer en god og balanceret tilførsel af næringsstoffer i en periode med øget behov. Der er imidlertid ingen videnskabelig evidens for, at en kostsammensætning, som følger anbefalingerne, har en mere gavnlig effekt på graviditetsforløbet eller på barnets sundhed, sammenlignet med den sædvanlige kostsammensætning i den vestlige verden Multivitamin-mineraltilskud De officielle råd Fødevarestyrelsen (14) Fødevarestyrelsen anbefaler, at gravide og ammende supplerer deres kost med en vitaminpille (multivitamin-mineraltablet) dagligt. Hvis en blodprøve viser, at jernstatus er lav, bør man tage et jernstilskud på mg/dag senest fra 20. graviditetsuge og resten af graviditeten 15

17 Kost til gravide Sundhedsstyrelsen (1) Sundhedsstyrelsen anbefaler at spise en multivitamintablet hver dag. Tabletten skal indeholde folsyre, mindst 400 mikrogram. Tabletten skal tages, fra du ønsker at blive gravid, og indtil du går ind i 4. graviditetsmåned. Evidensen bag anbefalingen Der er kun publiceret få videnskabelige undersøgelser til belysning af effekten af multivitamin-mineraltilskud (MVM) for graviditetsforløbet. En engelsk kohorte undersøgelse fandt ikke sammenhæng mellem indholdet i blodet af en række mikronæringsstoffer og fødselsvægt eller placentavægt, tydende på, at større indtagelse af mikronæringsstoffer ikke vil have effekt på disse variable (15). Det understøttes af en amerikansk case-control undersøgelse af næsten kvinder (National Maternal and Infant Health Survey), der ikke viste sammenhæng mellem perikonceptionelt (i denne og i de fleste andre undersøgelser fra 3 mdr. før til 3 mdr. efter det formodede tidspunkt for konception) påbegyndt MVM-tilskud og risiko for præmatur fødsel eller lav fødselsvægt (16). Ved undersøgelse af samme population fandtes imidlertid lavere risiko for føtal død blandt rygere, som regelmæssigt tog tilskud sammenlignet med rygere, som ikke tog tilskud (17). Yderligere to amerikanske prospektive kohorte-undersøgelser har studeret sammenhængen mellem risiko for præmatur fødsel og indtagelse af tilskud. Den ene (gennemført blandt socialt og økonomisk meget dårligt stillede kvinder) fandt en halvering af risikoen for præmatur fødsel og lav fødselsvægt hos de kvinder, som indtog MVM-tilskud sammenlignet med kvinder, der ikke brugte tilskud (18), medens den anden og mindre undersøgelse ikke kunne påvise signifikante risikoforskelle blandt brugere og ikke-brugere (19). Betydningen af MVM perikonceptionelt for risikoen for medfødte fødselsdefekter er undersøgt i flere prospektive undersøgelser (20-23). De randomiserede undersøgelser (kun 2 undersøgelser er inkluderet) har været genstand for en Cochrane-gennemgang, som ikke fandt evidens for, at MVM nedsætter risikoen for neuralrørsdefekt, eller at MVM i forbindelse med folsyretilskud (højdosis) er mere effektiv end folsyre alene (24). Gennemgangen gav heller ikke sikre videnskabelige 16

18 holdepunkter for, at tilskud af MVM (eller folsyre) havde betydning for risikoen for andre medfødte misdannelser. I flere case-control undersøgelser (25-28), men ikke alle (29), er der fundet lavere risiko for forekomst af fødselsdefekter i gruppen, der angav at indtage MVM (der var formodentlig stor variation i indholdet af forskellige mikronæringsstoffer, som ikke er beskrevet). Ud over neuralrørsdefekter er det især forekomsten af medfødte defekter i hjerte, ansigt og ekstremiteter, der er undersøgt. En stor international case-control undersøgelse (1.051 cases) har vist invers sammenhæng mellem brug af MVM under graviditet og forekomst af hjernetumorer hos børnene, med 30% (95% konfidensinterval: 0-40%) lavere risiko blandt gravide, der tog tilskud. Risikoreduktionen var størst hos børn diagnosticeret før 5-års-alderen, og hvis kvinderne havde taget tilskuddet gennem hele graviditeten (30). Andre case-control undersøgelser har fundet tilsvarende risikoreduktioner, hvad angår forekomsten af primitive neuroektodermale tumor er, fortrinsvis medulloblastomer og neuroblastomer, hos børnene (31;32). Andre positive og negative effekter af MVM To mindre prospektive studier har fundet signifikant nedsat forekomst af kvalme og opkastninger tidligt i graviditeten blandt kvinder, som brugte MVM (33;34). Det har været fremhævet, at indtagelse af multivitaminer (med eller uden folsyre, se i øvrigt afsnit 1.3.2) kan øge risikoen for tvillingegraviditeter. I et ungarsk kontrolleret primært præventionsstudie kunne påvises en 40% højere forekomst af flerfoldsgraviditeter i gruppen, der fik MVM-tilskud, sammenlignet med forekomsten i placebogruppen (20). En amerikansk case-control undersøgelse kunne ligeledes påvise en større (men ikke-signifikant) prævalens af brugere af MVM blandt kvinder med flerfoldsgraviditeter (35), mens en svensk kohorte undersøgelse viste samme forekomst af tvillingegraviditet hos brugere som hos ikke-brugere af multivitaminer (36). I den ungarske undersøgelse fandtes en let øget forekomst af føtal død i gruppen, der fik MVM, som blev forklaret ved den øgede forekomst af flerfoldsgraviditeter og en øget fertilitet i interventionsgruppen (37). 17

19 Kost til gravide En negativ virkning kan være, at en eventuel unødvendig anbefaling af MVM-tilskud kan tilskynde den gravide til at indtage mere end anbefalingerne, så toksiske indtagelser kan opnås ( hvis lidt er godt, er mere bedre ). Konklusion Anbefalingen om, at gravide skal tage en multivitamin-mineraltablet dagligt (med et indhold svarende til de anbefalede tilførsler), hviler på et videnskabeligt usikkert grundlag. Der er ikke evidens for, at et tilskud har betydning for graviditetsforløbet. Der er heller ikke evidens for, at multivitamin-mineraltilskud, indtaget før konceptionstidspunktet og nogle måneder ind i graviditeten, nedsætter risikoen for medfødte fødselsdefekter, inkl. neuralrørsdefekter, ud over, hvad der kan opnås med folsyre alene. En case-control undersøgelse har vist en sammenhæng mellem multivitamin-mineraltilskud under graviditeten og nedsat risiko for senere udvikling af hjernetumorer hos barnet. Der er ikke beskrevet bivirkninger ved brug af multivitamin-mineraltilskud. Et multivitamin-mineraltilskud vil, i det mindste delvis, kunne dække moderens og barnets behov for de næringsstoffer, der kun vanskeligt kan dækkes gennem en gennemsnitskost (fx jern, D- vitamin). Med en præcisering af, at multivitamin-mineraltilskud bør indtages gennem hele graviditeten, findes der ikke holdepunkter for, at officielle anbefalinger bør ændres Maternel vægt og vægtøgning i graviditeten Den gravides vægt såvel ved konceptionstidspunktet som ved fødslen har indflydelse på udfaldet af graviditeten for både mor og barn. Ved definition af normalvægt anvendes body-mass index (BMI), der beregnes ved at dividere vægten i kilogram (kg) med kvadratet af højden i meter (m). Til beregning af BMI hos gravide anvendes enten den prækonceptionelle vægt, eller hvis denne ikke er kendt, den først målte vægt i graviditeten. 18

20 De forskellige vægtklasser hos ikke-gravide voksne kan inddeles som: Undervægt BMI < 18,5 kg/m 2 Normalvægt BMI 18,5 24,9 kg/m 2 Overvægt BMI 25 29,9 kg/m 2 Fedme BMI > 30 kg/m 2 Ekstrem fedme BMI > 40 kg/m 2 Det officielle råd Sundhedsstyrelsen Følgende findes i bogen Barn i vente, Sundhedsstyrelsen (1): Det er almindeligt at tage mellem kg på under graviditeten alt i alt en betydelig forøgelse af vægten fra før, du blev gravid. Der stilles derfor store krav til den mad, du spiser. Det er usundt at tage alt for mange kilo på under graviditeten ved at spise forkert. Hvis du er overvægtig, er det godt, hvis du kan undgå at tage for meget på. Det vil være udmærket, hvis du kan nøjes med at tage 8 kg på. Hvis du derimod er meget tynd, kan kg være passende for dig. Lignende anbefalinger gives i Island og USA, hvor vægtøgningen tilrådes afhængig af den prægravides BMI, således at undervægtige kvinder tilrådes en større vægtstigning (13-17 kg), medens overvægtige og fede kvinder kun tilrådes en vægtstigning på 6-8 kg. Andre lande som Norge, Sverige og Storbritannien har fortsat udelukkende en generel anbefaling om en vægtstigning på kg. Evidensen bag rådet Baggrund for vægtøgning i graviditeten En vægtstigning på kg svarer til den graviditetsassocierede vægtøgning og fedtdepoter nødvendige for amning. Det meste af vægtstigningen under graviditeten skyldes uterus og dens indhold, det øgede blodvolumen og det øgede interstitielle væskevolumen. Mængden af fedtvæv øges med ca. 3 kg ved en vægtstigning på 12 kg. Komplikationer forbundet med overvægt og fedme Overvægt og fedme før graviditeten er associeret med en øget risiko for komplikationer i graviditeten, under fødslen og for barnet. Den 19

21 Kost til gravide relative risiko er 2-20, afhængig af overvægtens grad. Alle studier anvender ikke nøjagtigt de ovenfor anførte definitioner for overvægt og fedme. Nedenfor refererer overvægt derfor til alle kvinder med et prækonceptionelt BMI > 25 kg/m 2. Komplikationer i graviditeten Det er vist i talrige studier, at overvægt øger risikoen for alvorlige svangerskabskomplikationer som forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning og gestationel diabetes. Risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk stiger med stigende BMI (38). Den relative risiko blandt 216 amerikanske kvinder med hypertension debuterende i løbet af graviditeten var 2,0 (95% konfidensinterval (KI) 1,0-2,3) for kvinder med et BMI på 25-29,9 kg/m 2 og 2,6 for kvinder med et BMI over 30 kg/m 2 (95% KI 1,6-4,4). Ligeledes stiger risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning med stigende BMI (38): for kvinder med et BMI over 30 kg/m 2 var den relative risiko 2,1 (95% KI 1,0-4,6). I en stor amerikansk kohorte undersøgelse, omfattende kvinder, fandtes risikoen for at udvikle gestationel diabetes signifikant øget med en relativ risiko på 2,6 for kvinder med BMI mellem 30 og 34,9 kg/m 2 og på 4,0 for BMI over 35 kg/m 2 (39). En nylig kohorte undersøgelse bekræftede, at de samme forhold gør sig gældende i Danmark (40). Komplikationer under fødslen Overvægt er forbundet med øget risiko for vesvækkelse, kejsersnit og operative komplikationer (39;41). For førstegangsfødende var risikoen for at blive forløst ved kejsersnit 34% ved BMI 30-34,9 kg/m 2 og 47% ved BMI > 35 kg/m 2, hvilket skal sammenholdes med en kejsersnitsfrekvens på 21% blandt kvinder med BMI < 30 kg/m 2. I to svenske undersøgelser sås øget blodtab under operationen. Der er desuden øget risiko for komplikationer i forbindelse med kejsersnittet i form af anæstesikomplikationer, infektioner, retineret væv og hæmatomer (42;43). Komplikationer for fosteret / barnet I en svensk undersøgelse steg den perinatale mortalitet med stigende maternel vægt, særligt for førstegangsfødende (44). Sammenholdt med undervægtige var den relative risiko således 2,2 (95% KI 1,2-4,1) for normalvægtige, medens den var 3,2 (95% KI 1,6-6,2) for 20

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Råd om mad og motion. Når du er gravid

Råd om mad og motion. Når du er gravid Råd om mad og motion Når du er gravid 2 Når du er gravid s. 3 Spis sundt og varieret s. 4-5 Hvor meget skal du spise? s. 6-7 Hvad skal du undgå? s. 8-9 Hvilke vitaminer og mineraler har du brug for? s.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide

Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide IKKE FOR LIDT Nils Milman,M.D. KPLL IKKE FOR MEGET Indhold Alment om jern jernstatus fertile kvinder gravide Profylakse jernmangel anbefalinger

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Sunde vaner. før, under og efter graviditet

Sunde vaner. før, under og efter graviditet Sunde vaner før, under og efter graviditet Er du klar til en sund graviditet? Læs mere Š Før Du forbereder en sund graviditet ved at tage et tilskud af folsyre og ved at undgå rygning og alkohol. Š Under

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Friske planter fra naturen hjælper! For yderligere oplysning: Tlf. 8770 8750 www.avogel.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og apoteker

Friske planter fra naturen hjælper! For yderligere oplysning: Tlf. 8770 8750 www.avogel.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og apoteker Nr. 7 og 8 november 2008 21. årgang www.ditlaegemagasin.dk til venteværelset POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN LÆS INDE I BLADET Forkølet? Friske planter fra naturen hjælper! Led- og muskelsmerter

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på!

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Det er et indiskutabelt faktum at vægttab kun kan ske ved at indtage mindre

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres?

Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? FødevareRapport 2002:18 1. udgave, 1. oplag, juli 2002 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag:

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Hvis du er gravid eller ammer

Hvis du er gravid eller ammer Hvis du er gravid eller ammer Der er ikke tvivl om at en vegansk ernæring fuldt ud kan dække dine behov, også selv om du er gravid eller ammer. Der er dog visse vitaminer og mineraler man skal være ekstra

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere