SEGES P/S Koncern Digital. Oprettet Side 1 af 33

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEGES P/S Koncern Digital. Oprettet 14-12-2015. Side 1 af 33"

Transkript

1 Notat Lev Faglige emner (læringsforløb): o Drejebog + baggrund for læringsforløbene for de 3 kurser Projekt: Kompetenceudvikling - når landmanden har tid og behov SEGES P/S Koncern Digital Ansvarlig Misb Oprettet Side 1 af 33 I det følgende vil jeg vise hvordan de forskellige kurser har været sammensat, samt gennemgå to forskellige måder at arbejde med kurserne på. Drejebøgerne til kurserne findes sidst i dokumentet, men i første del vil jeg gennemgå de to metoder til at tænke forløbet fra begyndelsen. Generelt er der to metoder vi har anvendt til at planlægge kurserne. Den første metode er den meget grundige og udførlige, som vi anvendte til kurserne Mælkekvalitet og PattegriseLiv. Her er et eksempel på en lektionsopbygning fra Pattegriseliv : Speaker Video Kommentarer For at opnå en høj hygiejne i farestalden og dermed reduktion af smittepresset skal der vaskes mellem hvert hold. (Dog ikke tilfældet ved kontinuerligt drevne farestalde - fugt). For at opnå så rene stier som muligt, rengøres stier i følgende trin: Der filmes først ind i en stald der lige er blevet tømt for søer og pattegrise. Speaker filmes ikke (indtales/redigeres efter optagelsen). Vedkommende der vasker stalden skal være iklædt korrekt sikkerhedsudstyr Der skrabes overflødig gødning ned og gyllen lukkes ud. Herefter iblødsættes stierne i 6-12 timer enten ved hjælp af det eksisterende overbrusningsanlæg eller inventaret skylles over med højtryksrenseren. Førstnævnte giver dog den bedste virkning Når den egentlige vask med sæbe påbegyndes gås der systematisk til værks. Alle vinkler og sider af inventaret vaskes. Ligeledes vaskes eventuelle måtter i stierne og fodertruget rengøres grundigt. Efter vask afskylles stierne for sæberester. Efter endt vask desinficeret stierne med et egnet produkt. Anvendelse af hydratkalk er også en mulighed. Udtørring har den største effekt på at minimere smittepresset Handlingen filmes Handlingen filmes (overbrusning) Handlingen filmes (hvor der også er måtter i stien som tages op). Ligeledes laves kort klip med afskylning af sæbe Handlingen filmes

2 Trugene tømmes for vand og desinfektionsmiddel Herefter sættes varme til stalden så den er helt tør når søerne sættes ind. Disse drejebøger blev til ved en række meget grundige workshops, hvor først målgruppen, formålet og alle emner blev valgt. Derefter blev alle emner inddelt i lektioner, og vi definerede hvilke emner der skulle filmes hvor og hvordan vi skulle vise arbejdsopgaverne. Derefter brugte de faglige konsulenter en hel dag på at skrive indhold til videoerne. Derefter blev der filmet, og der lå stadig et stort arbejde i at producere tekstdelen til kurset. Det var rart at have gennemarbejdet materialet i så høj grad, men vi må også konstatere at fordelene ikke stod mål med arbejdsindsatsen. Den anden metode vi har anvendt bleg brugt til det korte kursus om skat, men er udenfor dette projekt også blevet testet på længere og mere omfattende kurser. Her er et eksempel på en lektion fra et kursus lavet til AMU undervisning. Denne kursusoversigt er ikke med i projektet, men er god til at illustrere metoden. 1. Klimatyringssystemer opbygning a. Hvad styrer vi i et væksthus FILM 1 tekst i dokument i. Temperatur ii. Fugtighed iii. Vækstlys iv. CO 2 v. Gardiner b. Måling af klima i. Sensorer i væksthuset ii. Vejrstation c. Klimastyringssystemer i. Senmatic ii. Priva 2

3 d. Menu struktur på en Klima-PC (her Senmatic) Screencapture i. Eksempel Her er lektioner sektioner og faner listet som overskrifter af den faglige konsulent, hvorefter vi fælles ved en workshop definerede hvad der skulle være tekst, billeder, video og screencapture. Denne proces var meget hurtigere og sikrede at der kun blev produceret indhold, der i sidste ende fik plads i materialet. Dette kræver dog en meget stor omhyggelighed med navngivning og organisering af materialerne, så der er styr på at alle videoer tekster og opgaver kommer det rigtige sted hen. 3

4 BILAG 1 Skattekurset drejebog Bliv klogere på skatten, hvis kunden investerer i udlandet Modul 1 Fane 1 (tekst + video) Videolink komer her Jens Hansen bor i Danmark på sin gård, hvor han producer mælk. Jens Hansen driver gården i virksomhedsordningen. Jens Hansen overvejer at investere i en tysk vingård, der producer økologisk hvidvin. Vingården ejes af to tyskere, som gerne vil have Jens Hansen involveret i ejerskabet, primært for at få adgang til Jens Hansens kontakter i den danske restaurationsbranche med henblik på at sælge vinen til udvalgte danske restaurationer. Jens Hansen har nemlig et netværk til en række restaurantschefer- og indehavere i hele Danmark som følge af de jagtfællesskaber, han indgår i. Jens Hansen og hans ægtefælle overvejer også sammen med ægtefællens søskende at investere i en fransk sommerbolig. De er blevet rådet til at investere igennem en fransk ejerform kaldet SCI Société Civile Immobilière. Sommerboligen skal benyttes af familierne i 20 uger om året, resten af tiden er det hensigten at udleje boligen. Jens Hansen vil gerne drøfte investeringerne med jer især de skattemæssige og juridiske overvejelser. Fane 2 Spørgsmål 1 Skal Jens Hansen beskattes i Danmark af de investeringer han overvejer i Tyskland og Frankrig? Svarmuligheder: 1: Nej forkert 2: Ja korrekt 3: Det afhænger af dobbeltbeskatningsaftalen forkert 4

5 Tekst der skal poppe op, uanset deltagerens svar: Det korrekte svar er ja. Da Jens Hansen bor i Danmark og driver virksomhed i DK, er han fortsat fuldt skattepligtig til Danmark. Det betyder, at Jens Hansen som udgangspunkt skal beskattes i Danmark af indkomster fra hele verden det såkaldte globalindkomstprincip jf. statsskattelovens 4. Lige som der i Danmark er regler om begrænset skattepligt, dvs. beskatning af indkomstkilder fra Danmark, selvom personen ikke har bopæl i Danmark, da har Frankrig og Tyskland også regler om begrænset skattepligt. Vi bør derfor undersøge eller anbefale kunden at undersøge, hvordan investeringerne bliver beskattet i Frankrig og Tyskland. Fane 3 Spørgsmål 2 Hvis der er begrænset skattepligt på investeringerne i henholdsvis Tyskland og Frankrig, da vil investeringerne som udgangspunkt blive beskattet i 2 lande. I Danmark som følge af den fulde skattepligt og i henholdsvis Tyskland og Frankrig som følge af begrænset skattepligt. Kan Jens Hansen få lempelse (nedslag) i den danske skat for skatten betalt i udlandet? (vi antager, at den danske virksomhed giver overskud). Svarmuligheder: 1: Nej forkert 2: Ja korrekt 3: Det afhænger af om den udenlandske virksomhed opfylder mindstekravsbekendtgørelsen forkert Tekst der skal poppe op, uanset deltagerens svar: Det korrekte svar er Ja. Der er flere muligheder for lempelse af dobbeltbeskatning. Vi har i denne situation lempelsesmuligheder i den danske lovgivning via ligningslovens 33 credit metoden (nedslag for den danske skat, der er betalt i udlandet, når den betalte skat i udlandet kan dokumenteres) og dobbeltbeskatningsaftaler (DBO) 5

6 Interne regler Ligningslovens 33 er en intern lempelsesregel, der kan bruges, hvis der ikke er indgået en DBO mellem Danmark og det pågældende land, eller hvis det er mere fordelagtigt at bruge den interne lempelsesregel i stedet for en DBO. Efter denne regel kan Jens Hansen får nedslag i den danske skat for skat betalt i Tyskland og Frankrig. Beløbet kan dog ikke overstige den skat, der beregnes på indkomsten i Danmark. Med andre ord er creditmetoden en lempelse, der medfører endelig beskatning på dansk skatteniveau. Danmark opsagde i 2009 dobbeltbeskatningsaftalerne med Frankrig og Spanien. Derfor kan Jens Hansen kun benytte de danske interne regler (ligningslovens 33) til lempelse for evt. fransk skat på ejendommen. Dobbeltbeskatningsaftaler Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med en lang række lande. Disse aftaler har til hensigt at fordele beskatningsretten imellem de to aftalelande, så borgeren undgår at betale fuld skat af en indkomst i 2 lande (henholdsvis kildeland og bopælsland). Med andre ord er dobbeltbeskatningsaftalerne (DBO erne) aktuelle, når der er forskel på bopælsland og kildeland. Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med Tyskland men ikke med Frankrig. I den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale er aftalt, at kun Tyskland kan beskatte indkomst fra fast driftssted i Tyskland. Det betyder, at indkomsten skal på den danske selvangivelse men med eksemptionlepelse. Det betyder at indkomsten indgår i den danske progressionberegning i forhold til fastsættelse af dansk skatteprocent på øvrig indkomst til dansk beskatning, men selve indkomsten fra det tyske virksomhed (der udgør fast driftssted) bliver ikke beskattet i Danmark. Det betyder, at indkomsten fra Tyskland ender på tysk skatteniveau. Da tysk skatteniveau typisk er lavere end dansk, er det som regel en fordel med eksemptionlempelse i stedet for credit lempelse. Ligningslovens 33 eller dobbeltbeskatningsaftale Der er valgfrihed for borgeren. Derfor skal det overvejes om DBO en giver anledning til en mere fordelagtig lempelse f.eks. at den udenlandske indkomst ikke skal beskattes i Danmark (eksemption-lempelse). Credit-lempelse medfører typisk, at der en indkomst beskattes på dansk skatteniveau hvor eksemption-lempelse medfører beskatning af indkomsten på udenlandsk skatteniveau. Det er altså vigtigt at den rådgiver, der laver selvangivelsen, får benyttet den rigtige rubrik til lempelse, og er der flere muligheder, da får undersøgt, hvad der er mest optimalt for kunden. 6

7 Fane 4 Spørgsmål 3 Skal det franske SCI med på den danske selvangivelse? Svarmuligheder: 1: Ja alt indkomst skal med på den danske selvangivelse da Jens Hansen er fuldt skattepligtig til Danmark korrekt 2: Nej da der er tale om et SCI - forkert 3: Kun hvis SCI et i Frankrig kan betragtes som skattemæssigt transparent forkert Tekst der skal poppe op, uanset deltagerens besvarelse: Jens Hansen er fuldt skattepligtig til Danmark, da han arbejder og har bopæl i Danmark. Det betyder, at Jens Hansen som udgangspunkt skal beskattes i Danmark af indkomster fra hele verden det såkaldte globalindkomstprincip. Det medfører at indkomst fra SCI et skal med på danske selvangivelse. Dette er uafhængigt af, hvordan det franske SCI kvalificeres i Frankrig. Selvom Frankrig kunne kvalificere SCI et som et selskab, skal vi vurdere enheden ud fra danske regler. Set i forhold til de danske regler skal SCI et betragtes som skattemæssigt transparent dvs. som et I/S. Dermed skal der opgøres et skattepligtigt resultat i det franske SCI efter de danske regler. Dvs. en opgørelse fra en fransk revisor efter franske regler ikke kan være grundlaget for de tal, vi skriver på den danske selvangivelse. Bemærk, at der er tale om en transparent enhed. Da der er mulighed for at Jens Hansen og ægtefælle benytter boligen privat, kan den ikke indgå i virksomhedsordningen. Overskud og underskud ved udlejning skal beskattes som kapitalindkomst. Fane 5 Spørgsmål 4 Den tyske vinproduktion ejes i en K/S-konstuktion. Vinproduktionen er kommet overraskende godt fra start og har allerede i år 2 lavet et fint overskud. Overskuddet bliver naturligvis beskattet i Tyskland. Der er et lille overskud fra ejendommen i Frankrig, der også beskattes i Frankrig. Det danske landbrug har et underskud, der overstiger overskuddene fra Tyskland og Frankrig. 7

8 Får Jens Hansen godskrevet den udenlandske skat, når skatten beregnes i den danske virksomhedsordning? Svarmuligheder: 1: Ja vi har både ligningslovens 33 og dobbeltbeskatningsaftalen med Tyskland. - Forkert 2: Nej da der samlet set ikke beregnes en dansk skat i virksomhedsordningen. Korrekt 3: Det afhænger af, om vi benytter dobbeltbeskatningsaftalen eller ligningslovens 33 til at lempe indkomsten. - Forkert Tekst der skal poppe op, uanset deltagerens svar: Det korrekte svar er nej Når virksomhedsordningen vælges i en situation, hvor virksomhederne under et danske og udenlandske giver underskud, medfører beregningsmodellen for lempelsesberegning inden for virksomhedsskatteordningen, at lempelsen beregnes til 0 kr., fordi der ikke er nogen positiv indkomst i virksomheden. Det fremgår af cirkulære nr. 21. af 9. september 1986, punkt , samt af beregningsvejledningen afsnit D.4.9. I andet fortolkningsbidrag fremgår, at lempelsesbrøkerne er lig med virksomhedsskat divideret med virksomhedsindkomst multipliceret med udenlandsk virksomhedsindkomst, samt at der kun er en virksomhedsindkomst, der kan være dansk og/eller udenlandsk virksomhedsindkomst. Efter virksomhedsskattelovens 2, stk. 3, behandles flere virksomheder som én virksomhed Bemærk at den franske ejendom ikke kan indgå i virksomhedsordningen, da den benyttes/kan benyttes privat. Overskud/underskud herfra holdes derfra ude af virksomhedsordningen og beskattes som kapitalindkomst (ejendomsværdiskattelovens 4, stk. 1+personskatteloven 4, stk.1 nr. 6) Modul 2 kapitel 1 Forberedelse grænsegængerregel 8

9 fane 1 Video Videolink komer her Fane 2 pdf Forberedelse grænsegængerregel Kapitel 2 Forberedelse social sikring Fane 1 Forberedelse social sikring Fane 2 pdf Forberedelse social sikring Kapitel 3 Diskussion VI vil meget gerne have jeres konkrete cases at tage udgangspunkt i på kursusdagen. Derfor vil vi opfordre jer til at skrive nogle stikord om en til to cases i diskussionen her, så vil vi hvis muligt inddrage dem på kurset. Diskussion 9

10 Bilag 2 PattegriseLiv Generelt til alle videoklip i farestalden: 1. Der skal være lukkede hulelåg med tændte lamper på alle klip. (desværre ser jeg nogen gange, at hulelåg åbnes centralt mens man går rundt i lang tid og kigger og vurderer. Det er ikke sådan centralopluk skal bruges, for det gør, at der er koldt i hulerne) 2. Filmes inde i en hule, skal grisene ligge pænt i ét lag under lampen. (ligger de i lag, eller i en ring om lampen, så er temperatur forkert). 3. Der skal være rester af redebygningsmateriale, hvis soen er nyfaret. 4. Boksen må gerne være justeret ind, hvis der filmes umiddelbart ved eller efter faring. Men kig efter, at soen uanset dette skal have god plads i boksen. Det må ikke være en blind rutinejustering. Er det derfor en stor so, så juster boksen ud inden I filmer. 5. Der må ikke være hundehuller i hulerne, da det er nødløsning til dårligt fungerende huler. 6. søerne må ikke have skuldersår eller rødmen, pænt klovslid og pattesæt 7. der skal filmes i stier med delvist spaltegulv (dels fordi det ser bedre ud, at der ikke er så stor andel spaltegulv, dels fordi der desværre ofte(st) ikke er tilstrækkeligt fast gulv, til at farestien reelt kan leve op til, at alle grise kan ligge på fast gulv samtidig helt indtil fravænning.) 10

11 Videoklip 1: Vask af stald Speaker Video Kommentarer For at opnå en høj hygiejne i farestalden og dermed reduktion af smittepresset skal der vaskes mellem hvert hold. (Dog ikke tilfældet ved kontinuerligt drevne farestalde - fugt). For at opnå så rene stier som muligt, rengøres stier i følgende trin: Der filmes først ind i en stald der lige er blevet tømt for søer og pattegrise. Speaker filmes ikke (indtales/redigeres efter optagelsen). Vedkommende der vasker stalden skal være iklædt korrekt sikkerhedsudstyr Der skrabes overflødig gødning ned og gyllen lukkes ud. Handlingen filmes Herefter iblødsættes stierne i 6-12 timer enten ved hjælp af det eksisterende overbrusningsanlæg eller inventaret skylles over med højtryksrenseren. Førstnævnte giver dog den bedste virkning Handlingen filmes (overbrusning) Når den egentlige vask med sæbe påbegyndes gås der systematisk til værks. Alle vinkler og sider af inventaret vaskes. Ligeledes vaskes eventuelle måtter i stierne og fodertruget rengøres grundigt. Efter vask afskylles stierne for sæberester. Handlingen filmes (hvor der også er måtter i stien som tages op). Ligeledes laves kort klip med afskylning af sæbe Efter endt vask desinficeret stierne med et egnet produkt. Anvendelse af hydratkalk er også en mulighed. Udtørring har den største effekt på at minimere smittepresset Trugene tømmes for vand og desinfektionsmiddel Herefter sættes varme til stalden så den er helt tør når søerne sættes ind. Handlingen filmes 11

12 Videoklip 2: Kontrol af vandventiler i farestalden Speaker Video Kommentarer Tidspunkt for måling Det giver mening at måle ydelsen på vandet umiddelbart efter fodring, hvor søernes behov for vand er størst. Tom og ren faresti. Undersøg ydelsen på ventilerne når vandsystemet er belastet. F.eks. samtidig med at der vaskes. Målingerne skal helst vise (minimum): Et stopur i den ene hånd og et målebæger i den anden. Der filmes en måling af vandydelse set over 30 sekunder. Tabel klippes ind. Ventil i fodertrug skal være korrekt placeret (ca. 70 mm over krybbebund) Pattegrise max. 0,5 liter pr. min Vandbehov Mangelfuld vandforsyning kan reducere soens foderoptagelse. Det kan forventes, at en diegivende so har behov for 4-8 l vand pr. kg foder de optager, og ved en vandoptagelse på under 25 l pr. dag kan soens ydelse forventes at falde. Væskemangel medfører nedsat foderoptagelse, nedsat mælkeydelse og sløvhed. Ved lav mælkeydelse sikrer de stærkeste grise i kuldet sig de bedste patter, og der ses derfor ofte hurtigt store forskelle i vægt indenfor det pågældende kuld. Dannelse af en liter mælk kræver 4 liter vand. Væskemangel betyder lav urinudskillelse. Urinblæren tømmes sjældent, og mængden af forskellige bakterier øges i urinvejene, som derved kan være årsag til infektioner. 12

13 13

14 Videoklip 3: Farestiens funktionskrav Opmåling af sien i forhold til den gode diegivning Speaker Video Kommentarer Pladskrav til den gode diegivning Opmåling af afstanden fra soens yver til stisider (under diegivning). MINIMUM! Stiens bredde = 2 pattegrisenes længde + soens bredde i sideleje = 2 55 cm + 71 cm 180 cm. Mindst 20 cm. fra baglåge til bagerste stiside Fareboksen er rykket mod midten af stien, så mulighederne for die er stort set lige gode til begge sider. Soens størrelse Dimensioner på 95 % af de danske krydsningssøer Pattegrise der er ca. 4-5 dage gamle, hvor farebøjler ikke er justeret og pattegrise der er tæt på fravænning, hvor pladsen er trang. Når afstanden til stisider er klarlagt skal pattegrisenes længde måles for at illustrere et minimumskrav. Lille faresti, hvor det er tydeligt, at farestien ikke er optimalt indrettet. Pattegrisenes størrelse Én sti filmes to gange for at vise afstande til begge stisider. Vi vil vise at farebøjlerne er trukket mod midten så der er lige meget plads i begge sider til pattegrisene (vi håber soen vender sig). 14

15 Videoklip 4: Gennemgang af pattegrisehule samt røgprøver Speaker Video Kommentarer Det er meget vigtigt at tjekke hulernes forfatning inden der sættes søer i farestalden. Årsagen er, at der ikke kan opnås et optimalt nærmiljø hvis ikke der er styr på det. Jeg starter med at tjekke efter om hulerne er tætte: Jeg kigger efter: -Sprækker op mod bagvæggen? -Er der tæt omkring lampen? -Er der en sprække mellem den faste del af overdækningen og den del der kan løftes? Herefter skal forhænget have et eftersyn og tjekkes efter om det er intakt For at illustrere vigtigheden af tætte huler laver vi her en røgtest som afslører om de er klar til at give de nyfødte grise optimale betingelser. Man skal forestille sig at røgen opfører sig som den varme luft der er i hulen. Det er både bidraget fra den eventuelle gulvvarme og varmelampen. Som det her ses, er denne hule ikke tæt. Der siver røg op i denne revne. Det vil altså sige at, den varme vi får produceret i hulen siver ud og at det derfor kan være vanskeligt at opnå de anbefalede temperaturer i hulen. I ekstreme tilfælde kan det ligeledes give anledning til træk i hulen hvilket bestemt ikke er optimalt for pattegrisene Speaker går fra gangen ind i stien mens der snakkes. Kameraet fokuserer på de punkter som speaker henviser til. Speaker står i den tomme sti og snakker Efter den indledende snak går speaker ind i stien og tænder en røgpatron og lægger i hulen. Der laves først en røgtest i en sti som ikke er tæt hvor der med kameraet fokuseres på det sted på hulen der ikke er tæt. Det er en tom ren/tør sti der filmes (klar til indsættelse af søer) Det er en tom ren/tør sti der filmes (klar til indsættelse af søer) 15

16 Vi laver igen en røgtest i en hule vi formoder er i orden. Som det her ses, er der ingen utætheder i hulen og vi har dermed gjort hvad vi kunne for at opnå det optimale nærmiljø. Der filmes på ny i en anden sti (hvor hulen er 100 % i orden) hvor speaker allerede står klar med en røgpatron. Speaker starter med at snakke mens patronen tændes og lægges i hulen 16

17 Videoklip 5: Gode erfaringer med tildeling af halm Speaker Video Kommentarer Speaker (landmand/medhjælper) fortæller om deres erfaringer med brug af halm. Der skal i monologen indgå følgende: -I hvor lang en periode anvendes halm (opstart før faring og frem) -Hvad har I set af effekt ved tildeling af halm? -Hvor meget anvendes? Landmændene filmes mens de tildeler halm i en faresektion. Taler mens de udfører opgaven Voxpop: Flere landmænd/medhjælpere fortæller om deres erfaringer med tildeling af halm til søer Husk at det halm, der tildeles skal være af en ordentlig kvalitet! 17

18 Videoklip 6: Klargøring af stien til et faringsforløb Speaker Video Kommentarer Korrekt indsættelsestidspunkt og brug af redebygningsmateriale er på plads inden vi når til dette punkt. Et bedre tegn på den kommende faring er, at soen lægger mælk ned. Denne mælkenedlægning sker som følge af øget indhold af hormonet oxytocin i blodet. Når der kan udmalkes en stråle mælk fra yveret, kan fødslen forventes inden for 12 timer. Før den egentlige faring begynder, udfører soen redebygningsadfærd og er meget urolig. Siden bliver soen mere rolig og lægger sig på siden. Under faringen er soen passiv med nedsat bevægelsesevne. Derfor bør der være ro i farestaldene, så længe faringen er i gang. Rækkefølge: Kønslæber svulmer op Urolig redebygning Mælk i patterne Rolig Svage veer Fostervæske Kraftige veer Fødsel Til video: 1. Et rent miljø ved fødsel nedsætter sygdomsfrekvensen hos pattegrisene. Desuden gøres fødselshjælpen nemmere og mere hygiejnisk. 2. Fareboksen justeres, så den begrænser risikoen for, at soen lægger sig på grisene under og efter faring. Det øger chancen for et godt faringsforløb og færrest mulige ihjellagte pattegrise. Husk, at søerne generelt er blevet større, og derfor skal have plads til at fare samt rejse og lægge sig uhindret. Det er derfor vigtigt at være omhyggelig med individuel justering alt efter den enkelte sos Walk&talk Mod en højdrægtig so i en farestald. En so der viser tegn på snarlig faring. Små klip af arbejdsopgaver i forbindelse med faringsforberedelse. 1. Fjern møg bag ved soen 2. Justering af farebøjle 3. Varmelampe tændes 4. Skyl pattegrisenes vandforsyning igennem 5. Strøelse i pattegrisehulen ligger jævnet ud i stedet for i en bunke 6. Find plader til pattegrisehulen 7. Kitkassen klar 18

19 størrelse. 3. Nyfødte pattegrise har brug for varme. Derfor skal varmelampen allerede være tændt, før den første gris fødes. I tilfælde af at gulvvarmen ikke er tilstrækkeligt, skal det huskes at det tager flere timer før varmelampen har gennemvarmet gulvet i hulen. Når varmelampen er på plads, før faringen går i gang, undgås at afbryde andet arbejde for at hente den. 4. Vandet til pattegrisene har været stillestående i rørene siden fravænning. Derfor er det vigtigt at lade hver ventil løbe et par minutter, så rørene skylles igennem. 5. Strøelse giver en større sikkerhed for, at hulen er lun og imødekommende til grisenes ankomst. Det er vigtigt, at stien og pattegrisehulen er tør, inden der strøs. 6. Når de praktiske hjælpemidler er på plads og klar til brug, skal der ikke bruges tid på at finde dem, når faringen går i gang. Undgå forstyrrende arbejdsopgaver i nærheden af søer lige op til faring, da det kan stresse søerne og forlænge faringen, eller sætte den i stå. 7. Det anbefales at udforme en liste i forrummet, hvor indholdet i fødselshjælpskassen er skrevet op, så ingen er i tvivl om, hvad kassen skal indeholde. Kassen kan f.eks. indeholde vandflaske til afvaskning inden fødselshjælp, fødselshandsker og fødselshandsker med snor (fødselsslynge) samt børslim. 19

20 Videoklip 7: Udpegning af problemsøer Speaker Video Kommentarer Udpeg dine problemsøer ud fra historik og kendskab til din besætning. Videoen skal vise hvordan besætningen aktivt arbejder med at udpege sø- Eksempler på søer, der kan give udfordringer i farestalden: o Appetitproblemer, benproblemer, skuldersårsproblemer m.fl. fra drægtighedsstalden markereer med dårlig historik. o Søer i forkert huld (fede søer) Fed so eller mager so (rygspækscannes) o Alle søer ældre end f.eks. 4 læg markeres o Alle søer der tidligere har haft 3 eller flere dødfødte markeres So der er dårligt gående Meget besætningsspecifikt hvordan problemsøer udpeges og hvordan det bliver synliggjort. Strips, klemmer, farvekoder på sotavler, kridt på gulvet osv. Udpegning af problemsøer kan redde liv hvis det bruges rigtigt. Det er vigtigt at søer der er udpeget får ekstra opmærksomhed og tilses oftere end de faringer der forventes at forløbe uden problemer. Tilse søer med dårlig historik mindst to gange i timen under faringsforløbet. Videoen skal vise en medarbejder der ser på en besætningsanalyse fra Agrosoft og sokort til et ugehold. Ud fra analyserne fortælles om deres strategi for problemsøer og hvordan de synliggøres i besætningen. Der filmes en tur ned gennem farestalden og der gøres hold ved et eksempel på en obs. so. Vise muligheder for opmærkning af problemsøer evt. kollage hvor de enkelte billeder kommer frem. 20

21 Videoklip 8: Video af faringsovervågning + brug af F-skive + overlevering til aftenovervågning Speaker Video Kommentarer Systematisk faringsovervågning er essentiel for at reducere antallet af dødfødte grise. Flere erfaringer og forsøg har bekræftet dette hvilket betyder at det er nødvendigt på de enkelte bedrifter at taget aktiv stilling til hvordan de håndterer det. Det anbefales at farende søer tilses mindst én gang i timen. For de første fire fødte grise må der gå op til 2 timer mellem grisene fødes. Herefter maks. én time. Forsøg har vist, at der i gennemsnit går 16 minutter mellem hver gris fødes. Hvis der under tilsynet kun er tørre grise ydes der fødselshjælp. Speaker der ikke indgår på filmen En farende so filmes (Video om fødselshjælp samt speak anvendes her RIS) Facebookpiger er speaker For hele tiden at være på forkant med faringsovervågningen er der udviklet forskellige hjælpeværktøjer. Der er den oprindelige F-skive som hænges over de enkelte søer og derudover en elektronisk version: En App ved navnet Den Elektroniske F- skive. Denne hjælper til med at huske at tjekke op faringerne og giver samtidigt et overblik over status for de enkelte faringer. App en anvendes flere steder med stor succes. Facebook-piger viser og forklarer den i brug For at sikre god og effektiv faringsovervågning, skal vedkommende der tjekker faringer om aftenen informeres om hvilke søer der er i gang med at fare. Her anbefales det, at farestaldspasseren ved fyraften går en runde med aftenvagten hvor det forklares hvilke søer der er i gang og hvilke der skal være ekstra fokus på. Den næstbedste løsning er at opskrive igangværende farende søer på et whiteboard i forrummet eller på et stykke papir. Herved ved aftenvagten præcist hvilke søer der skal tjekkes som det første under aftenrunden. Vis billeder af den oprindelige F-skive Efter dette speak, vises videoen med Anders: Pigerne filmes mens de foretager faringsovervågning og bruger App en. Herefter fortæller de om deres erfaringer samt Farestaldspasser går i farestalden med aftenvagten og peger på farende søer med App en i hånden Farestaldspasser skriver på whiteboard hvilke søer der i gang med at fare. Videoklip 9: Opsamlingssøer 21

22 Speaker Video Kommentarer Det kan ikke undgås, at der forekommer pattegrise, som falder fra i forhold til resten af kuldet. De kan med fordel flyttes til en opsamlingsso. Opsamlingssoen skal være en rask so i passende huld, uden skuldersår eller dårlige ben. Flyt ikke flere pattegrise til opsamlingssoen end den tidligere har fravænnet. Især i første leveuge skal opsamlingssoen etableres hurtigt, da det ofte er sult, der gør, at pattegrisene får nedsat trivelighed. Derefter er det primært som følge af sygdom eller dårligt fungerende patter hos soen, at grisene skal flyttes til en opsamlingsso Få overblik over, hvornår der skal etableres en opsamlingsso. Sæt en tøjklemme på sotavlen hos de søer, hvor der er en gris med begyndende tegn på nedsat trivelighed. Ved gennemgang af pattegrise har man en håndfuld klemmer med til at markere, hvor der er pattegrise, der er ved at falde fra. Når antallet af klemmer når det antal pattegrise som passer til en opsamlingsso flyttes der grise. Opsamlingssoen er en velfungerende so, der har fravænnet egne ensartede og trivelige grise, der er flyttet i klimastalden. Opsamlingssoen kan være en udsætterso. Opsamlingssoen sættes ned i foderstyrke (2 FE). Pas på, at du ikke bruger opsamlingssoen til små, men sunde, grise. Hold øje med, at opsamlingssoen accepterer pattegrisene. Hold øje med, om opsamlingssoen kommer i brunst i farestalden. Hvis der er mange opsamlingssøer, der kommer i brunst i farestalden, skal procedurerne omkring opsamlingssøer tages op til revurdering. Video der viser gennemgang af pattegrise i første leveuge. Der udpeges små men trivelige pattegrise som ikke skal til opsamlingssøer og eksempler på pattegrise hvor triveligheden er nedsat og som derfor markeres med klemme. Der udpeges en god udsætterso (pga. alder), hvor der filmes på soen og den tilhørende sotavle. 22

23 Videoklip 10: Tegn på dårlig mælkeydelse Speaker Video Kommentarer Det kan ikke undgås, at der forekommer søer, der ikke yder det i farestalden som der kunne forventes. Udpeget nogle kuld der er 3-4 dage Der vil være søer med en forringet mælkeydelse. gamle. Der er flere tegn på dårlig mælkeydelse: o Yver med mange skrammer (kan også skyldes manglende tandslibning). o Sår på knæ/klovrand (dårlig stibund kan også være årsag) o Sår på hoveder o Utrivelige grise mange der falder fra hele kuldet kan ikke følge med. Behovet for opsamlingssøer er for stort. o Konstant enkelte grise, der bliver liggende ved yveret o So der ligger i bugleje. Stresset pga. pattegrise der konstant tigger om føde. o So med rynket pattesæt Handling o Ombytning af kuld o Fravænning af soen og lægger grisene til anden so Forsøg at klarlægge årsagen, så der kan ske læring til næste gang Årsagerne kan være flere, men man bør kontrollere klima-, fodrings- og sundhedsforhold: Klima: Hvad er temperaturen i farestalden Foder Foderhygiejne (foder + rør) Opfyldes næringsstofbehov Forkert foderkurve Sundhed Tjek for yverbetændelse smertelindring Evt. mavesårsproblemer i besætningen få lavet mave USK Er pattegrisene aktive nok? Sti For lidt plads til at pattegrisene kan massere yver Vandforsyning Video af pattegrise fra kuld hvor soen ikke malker optimalt. Der filmes før, under og efter et diegivningsforløb. I kuldet skal der helst være kampe om adgangen til mælk og sår at finde på trynerne af pattegrisene (uden at det er for voldsomt). En pattegris løftes op for at illustrere de skader det kan forårsage på so og pattegrise hvis mælkeydelsen ikke er i top. (evt. skader på pattegrisenes knæ/koder) Et diegivningsforløb filmes i nabokuldet for at vise hvordan det burde se ud. Ingen skrammer på pattegrise, ingen skrammer på so, ro omkring diegivning og ingen der tigger om mælk efter forløbet. 23

24 Videoklip 11: Begrænsning af diarré intern smittebeskyttelse Speaker Video Kommentarer Mange besætninger oplever i perioder, at pattegrisediarré kan være en stor udfordring. Når disse problemer opstår, er det vigtigt at få stoppet ulykken med det samme. Hermed menes at minimering smittespredningen skal have højeste prioritet. En af de helt store smittespredere er ofte vedkommende der har den daglige gang i stalden. Det skal hele tiden holdes for øje, at vores fodtøj og hænder er potentielle smittespredere. Video af støvle der træder i en klat diarré. En rød advarselstrekant samt sirene vises. Der skal medbringes blå overtrækssko i besætningen Under det daglige opsyn holdes der specielt opsyn med stier med diarrégrise og disse gennemgås som de sidste. Efter gennemgang af disse stier vaskes støvler/træsko grundigt. Alternativt kan der ved disse stier hænges overtrækssko som tages på ved hver enkelt diarrésti. Derved isoleres diarréproblemet til denne ene sti. En støvle filmes mens den er lige ved at træde i diarré men fortryder. Der vises et grønt Film påtagning af blå overtrækssko Pasningsrækkefølge start ved de små. 24

25 Videoklip 12: Gennemgang af pattegrise Speaker Video Kommentarer Det daglige opsyn af pattegrise er af væsentlig karakter. Der bør skelnes mellem de nyfødte til dag 7 og så gruppen af grise en uge efter fødsel til fravænning. Førstnævnte gruppe skal have den største opmærksomhed under gennemgangen af grisene da det er her den største risiko for dødelighed forekommer. For at opnå den højere overlevelse, skal det mest rutinerede i farestalden varetage gennemgangen af de yngste grise. Hvis arbejdet ikke gøres optimalt her, vil det give et efterslæb frem til fravænning. At den samme person udfører opgaven bevirker ligeledes, at grise der er flyttet dagen forinden ikke flyttes igen uden at have fået en chance ved den nye so. Altså skærpe fokus om den enkelte gris. Under gennemgangen af pattegrisene vurderes følgende: Liggeadfærd : Hvis grisene ligger og hviler eller sover laves en hurtig vurdering af deres liggeadfærd. Bruger de hulen korrekt eller ligger de spredt i stien eller op af soen? Hvis ikke de bruger hulen kan det være tegn på for varmt klima, træk eller sult. Benproblemer, herunder begynde ledbetændelser, sår på knæer samt klovrand (Årsagerne er forklaret i andet punkt???). I sammenråd med besætningsdyrlægen laves en behandlingsplan så det korrekte præparat anvendes til behandlingen. Diarré. Hvis der observeres pattegrise med diarré behandles grisen efter besætningsdyrlægens forskrift og det besluttes hvor mange grise i et kuld der må være ramt før alle grisene behandles. Vær opmærksom på at diarré kan være af anden karakter end infektiøs hvilket bevirker at antibiotisk behandling ikke afhjælper problemet (Se mere i kap???). Ofte kan der være en tendens til at der bliver taget mange grise fra Video af gennemgang af et kuld hvad er det, man kigger efter? Skridt for skridt + hvor hurtigt foregår det i praksis. En farestaldspasser indgår i filmen og gennemgår et kuld grise mens der speakes. Gerne et kuld grise hvor flere af de omtalte skader nævnes Gris flyttes og mærkes, så den kan genkendes næste dag. 25

26 på grund af størrelsen på grisen i forhold til resten af kuldet. Her er det væsentligt at have for øje om grisen er lille og tynd eller lille og rund. En lille men rund grise der vurderes at optage nok mælk skal blive i kuldet da der ikke er noget der taler for at soens pasningsevner er årsagen til problemet. Det vil sige at så længe grisen er trivelig skal den blive i kuldet. Der ses ligeledes efter andre skader end førnævnte. Det være sig bidsår i hovedet, afrevne klove, brækkede lemmer mv. Der laves en vurdering af om der skal i gangsættes behandling. Videoklip 12a: Navleklip og evt. tandslibning Speaker Video Kommentarer Hvis der tandslibes i besætningen skal det gøres inden for grisens først 4 levedøgn. Hvis der tandslibes skal man være meget opmærksom på, at det udelukkende er en lille afpudsning af de 4 hjørnetænder. Ved at slibe for meget, blottes nerven/pulpen i tanden og der er stor risiko for infektioner forårsaget heraf. Video af grise der er indespærret i hulen og tandslibes. Tandslibning foregår siddende. Obs på at der ikke slibes for meget. Tanden skal vises før og efter slibning. Afslut med obduktionsbilleder af blottet tand. Der skal være tandsliber til stede 26

27 Videoklip 13: Kastration og halekupering Speaker Video Kommentarer Kastration, halekupering og tandslibning er alle indgreb der efterlader en potentiel indgangsport for bakterier som kan være til skade for grisens sundhed. Kastration af pattegrise er en arbejdsopgave der, som så mange andre i farestalden, kræver omtanke. Lovgivningen dikterer at kastrationen skal foretages mellem 2. og 7. levedøgn og at grisene skal smertelindres med godkendt præparat. Indgrebet kan foretages med enten skalpel eller tang. I dette eksempel anvendes en tang. DET ER IKKE TILLADT AT RIVE SÆDSTRENGEN OVER, da det kan resultere i uoprettelige skader i grisen! Sørg for at arbejdsvognen er rengjort inden proceduren i gangsættes. Gammelt strøelse og lignende kan potentielt overføre smitte til næste hold grise. I de besætninger hvor der foretages halekuperinger gøres dette i samme ombæring. Halekupering skal foregå inden for 2. til 4. levedøgn. For begge indgreb gælder det, at det de redskaber der anvendes er i optimal forfatning. Skalpellen skal mellem hver kastration dryppes i sprit og bladet skal skiftes hyppigt! (Hvad er hyppigt) Alle grise i et kuld opsamles i en vogn. Skal være i en besætning med kastrationsbænk. Grej inkl. sprit Ved halekuperingerne skal man være meget opmærksom på, at halebrænderen er tilstrækkelig varm så såret er lukket lige efter kuperingen. Altså må der ikke kunne ses blod. En halekupering der efterlader et fint lukket sår Her vises en korrekt udført kastration ved brug af kastrationsbænk som er en klar anbefaling. Den sikrer at grisen ligger stille under indgrebet samt høj sikkerhed for staldpersonalet der udfører opgaven. Grisen smertebehandles inden selve indgrebet. Der laves to snit og stenene trækkes forsigtigt ud uden at rive da det kan give store skader i grisen. Herefter skæres stenene af og grisen sættes tilbage i stien. Skalpellen sættes tilbage i sprittet og der er klar til næste gris. Video af korrekt kastration, hvor vi husker at skifte skalpel (billeder af skalpeller brugt flere gange fra Svend Haugaard) Årsagen til de hyppige skift af skalpeller illustreres på disse billeder. Første billede Alternativt billeder fra laboratoriefund 27

28 viser en ubrugt skal hvor billede nummer to er af en skalpel brugt x gange. Brug af så slidt en skalpel efterlader et ar der har sværere ved at hele og dermed risiko for infektioner Svend Haugegaard interviewes om emnet og der vises billeder af DHGS 28

29 Videoklip 14: Overdragelse af opgaver i farestalden (hverdage, store faringsdage, weekend) Speaker Video Kommentarer Det er meget individuelt fra besætning til besætning hvor mange personer der er i staldene uden for den normale arbejdstid og hvilke arbejdsrutiner der er i løbet af en weekend. Det er vigtigt at lave en overdragelse der passer i jeres besætning. Lav et skema der passer til jeres rutiner. Når en anden person end den farestaldsansvarlige skal tage sig af pasningen af farestalden, er der mange aftaler og informationer, der skal være på plads. Det er vigtigt at have en klar fordeling af, hvem der har ansvaret for, at informationer fra det daglige arbejde i farestalden bliver videregivet. Informationer der bør gives videre; Igangværende faringer så faringsovervågningen fastholdes Svagtfødte grise der skal have særbehandling Opmærkning af nyfødte grise (ved aftenrunde). Hvilke pattegrise har fået tilstrækkeligt råmælk i løbet af natten, så de kan benyttes til ammesøer allerede fra morgenstunden? Overskydende pattegrise fra tidligere hold som har brug for at blive flyttet til en so der starter faringen. Hold der skal splitmalkes for at sikre mælk til de mindste Nyoprettede ammekuld. Opmærksom på accepten af de nye pattegrise. Oplysninger omkring de søer der har udvist en adfærd, som formegentlig betyder, at faringen starter meget snart. Varmelamper tændt m.m. Hold der skal tildeles mælk eller andre midler. Søer og pattegrise med sundhedsproblemer som kræver en ekstra indsats. Søer der skal op og stå m.fl. Udpegning af ammesøer, opsamlingssøer Andre vigtige oplysninger som er specielle for dagen, weekenden som der overtager farestalden for en stund, kunne have gavn af at vide. Video af farestaldspasserens gennemgang og udfyldelse af et overdragelsesskema. Overdragelse af en arbejdstelefon, hvor der er oprettet faringer i den elektroniske F-skive. Der filmes to personer der går en tur gennem farestalden. Der gøres hold ved de farestier hvor der er faringer i gang eller hvor der er søer der kræver særlig opmærksomhed. Man kan med fordel markere hvor der skal rettes særlig opmærksomhed. Sotavler der roteres, farveklemmer osv. 29

30 Videoklip 15: To-fase-light fodring Speaker Video Kommentarer Thomas Bruun og/eller Peter Theil indtaler lyd (gene som video) som vi laver video til. (Har vi kontaktet Thomas og/eller Peter?) Et videoklip fra foderladen hvor foderet blandes. En af de ansatte henter foder i en vogn til brug i farestalden. En video der viser hvordan det gøres i praksis. Der filmes en To-fase-light fodring, hvor kameraet følger personen rundt i stalden. Video fra farestalden, hvor en ansat fra den involverede besætning fortæller hvad de har fået ud af denne fodringsstrategi. (Mest fokus på pattegriseliv og diarre) Vi forventer at der er en del at fortælle så gerne rigeligt med video. Følg evt. fodringen i en hel sektion. Vi (KJV/AW) tænker det kunne være sjovt med en præsentationsform som split screen, hvor den der indtaler vises i et mindre billede mens videoen fra stalden kører. 30

31 BILAG 3 Mælkekvalitet 1 Intro Hvad skal de lære? Hvorfor er jeg her? Hvorfor malker vi? Hvorfor er det vigtigt at gøre tingene på en bestemt måde Mælk er mad Walk and talk mælk i danmark Slideshow malkesystemer Mejeri - Landmand om økonomi beregningstabeller Stald Fotos af malkesystemer Tabeller Video Fotograf Deltagere: Landmand der vil udtale sig Fagperson til walk and talk mejerist 2. Den gode malkning Dyrefysiologi Adrenalin Mælkenedlægning Oxytocin Animationer og illustrationer af fysiologien Video Video af gode rutiners betydning Illustrationer med forklaring til mikkel Fotos Dårlige eksempler (fotos) Havde vi videoen? Hvis ikke: Fagperson og stald Malkerutiner Mærkning af dyr tjeklister Video i stalden tjeklister Fagperson og stald 3. Celletal Baggrund og overordnet Økonomi Fødevare Dyrlæge velfærd Video interview dyrlæge, mejerist Illustrationer økonomi Dyrlæg mejerist Koens nærmiljø Indstilling Video Fagperson stald 31

32 malkehandsker Dårlige eksempler Video Dårlige eksempler Baggrund og overordnet Illustrationer cyklus Mejerist 4. sporer Video interview mejerist Illustrationer mejerist Koens nærmiljø indstilling video Fagperson stald 5. Kim a. Hvad er Kim og hvad betyder det Illustrationer, bakterietilvækst (mini), mejerist, anette Balzer fors tec. 4 vaskeprincipper (vaskehjulet) faste rutiner kemitjek, label, faresignaler, arbejdssikkerhed Interaktion Video Køling Faste rutiner bakterietilvækst Kritiske kontrolpunkter video Hygiejne Rutiner Personlig hygiejne handsker Forberedelse af anlæg til vask 6. Sikker malkning Korrekte forberedelser Korrekt mærkning - video Fagperson stald Øremærker Framalkning registrering - 32

33 Økonomi Landmandserfaringer Interview: Landmand, de gode erfaringer de dårlige erfaringer Oversigter over betydningen Daglige rutiner 7. ams Hygiejne AMS (vedligehold af robotter) Data (nøgletal, alarmliste, hentekøer) Håndtering af dyr Videopræsentation af ams systemer Video med vedligehold Video om data Landmand god fortæller Sikker malkning Walk and talk om håndtering video 33

Soen og pattegrisenes nærmiljø. Scene og deltagere

Soen og pattegrisenes nærmiljø. Scene og deltagere Soen og pattegrisenes nærmiljø Klargøring af faresti Vask og desinfektion Hvorfor redder dette liv (efter alle afsnit)? Printvenlig tjekliste (efter alle afsnit) Hvor er fælderne? Typiske faldgruber hvad

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI... PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September LEDER I LANDBRUGET - PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES, VSP Bygholm Landbrugsskole 15. september 2015 2... Rød management model I Blå ledelse

Læs mere

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Regionalt møde, PattegriseLIV Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Hvad har vi fået ud af at deltage i PattegriseLIV? Fodermester Frida Gretarsdottir, Aagård ApS Svinerådgiver Lars Winther, LandboNord

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3 Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad

Læs mere

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS vfl.dk Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS? HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden

Læs mere

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning

Læs mere

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence

Læs mere

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014 September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser

Læs mere

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen Opgaver ved optagelse Ekspert: Lars Pedersen Filmoptagelse/instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Optagedato: 1/9 kl. 8..30-2015 Adresse: xx Husk at gøre de enkelte klip meget lange, så vi

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

SOP Smittebeskyttelse

SOP Smittebeskyttelse 1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

Har du Diabetes så pas på dine fødder

Har du Diabetes så pas på dine fødder DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)

Læs mere

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

sundhed, hygiejne, ensartethed

sundhed, hygiejne, ensartethed sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK

Læs mere

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg. Brugsanvisning Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg! Inden installering

Læs mere

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Dag 1. Hvordan generer og formidler vi bedst viden der virker,

Læs mere

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi

Læs mere

Beskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen

Beskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen Beskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen Titel: Svineproduktion i stald - grundforløb Beskrivelse: Her skal du være med til at passe skolens svinebesætning. Vi har 230 søer Du skal arbejde

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Ligger der penge gemt i dine malkeklude?

Ligger der penge gemt i dine malkeklude? Ligger der penge gemt i dine malkeklude? NYHED! Nu med SuperSpin! ELECTROLUX PROFESSIONAL 7493 Malkeklud_Rev.indd 1 02/11/09 10:04:59 Vask, desinfektion og opvarmning i én arbejdsgang Malkekludsmaskinerne

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

MANUAL AGROSOFT POCKETPIGS. Ver. 02 03-10-2013 SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL AGROSOFT POCKETPIGS. Ver. 02 03-10-2013 SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! AGROSOFT POCKETPIGS 981 002 640 Ver. 02 03-10-2013 2 981 002 640 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Generelt om brugen af Pocket... 4 1.1 Svinedata... 4 1.2 Opbygning... 5 1.3 Brugen

Læs mere

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men

Læs mere

Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel.

Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel. Information 2 Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel. Man skal på forhånd have modtaget en oplæring omkring nedenstående

Læs mere

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet

Læs mere

Rapport. Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen. Margit D. Aaslyng og Pia Brandt

Rapport. Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen. Margit D. Aaslyng og Pia Brandt Rapport Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen Margit D. Aaslyng og Pia Brandt 1. oktober 2015 Proj.nr. 2000265-15 Version 1 MDAG/PBT/MT Sammenfatning På slagtedagen udsættes

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

Generel viden om søvn 1 3 år

Generel viden om søvn 1 3 år Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer

Læs mere

============================================================================

============================================================================ Nå hvar det så det? Skrevet af MoparMalthe - 2006/09/24 09:32 Nå hvar det så det vi har gået og ventet på så længe, og fået tudet ørerne fulde med at det skulle nok blive åhhh så fantastisk. Helt ærligt

Læs mere