Forløbsmærke om sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsmærke om sundhed"

Transkript

1 Forløbsmærke om sundhed 1

2 Indhold Udgivet af Det Danske Spejderkorps Arsenalvej København K dds.dk Tekst og redigering Ida Høgstedt Danquah Nanna Molnit Ørum Pernille Würtz Lyngbye Foto Jan Vestergaard Ida Høgstedt Danquah Christian Hertel Mads Høgstedt Danquah Mikkel Dalsby DDS Fotoarkiv Tryk Silkeborg Bogtryk Oplag 1200 eksemplarer NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 469 Sundhed Basis 4 Sundhed Udvidet 5 Sundhed Ekspert 6 Baggrundsmateriale 7 Mental sundhed 9 Fysisk aktivitet 13 Mad 18

3 Spejd er sundt! Spejder er en sund fritidsaktivitet, og spejderlivet byder på masser af muligheder for fysisk aktivitet, sund kost og mental sundhed, både gennem leg og mere målrettede aktiviteter. Desuden stemmer sundhed godt overens med Det Danske Spejderkorps formål om at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker. Vi håber at dette mærke vil sætte fokus på sundhed på en sjov og lærerig måde uden løftede pegefingre, men med masser af motivation og gejst. Mærket tager udgangspunkt i en bred definition af sundhed, der både omfatter fysisk og mental sundhed. Som ordsproget siger, handler det om have en sund sjæl i et sundt legeme eller om at være sund indeni og udenpå, som vores mere børnevenlige version lyder. Dermed er der lagt op til tre fokusområder: Mental sundhed, fysisk aktivitet og mad. Mange vaner grundlægges i barndommen, og det er derfor vigtigt, at børn og unge færdes i miljøer, hvori de kan skabe sunde vaner. Spejder er et sted, hvor gode vaner kan præges og udvikles. Spejderne prøver kræfter med deres fysiske formåen, når vi leger, tager på hejk eller adventureløb, og friluftsliv opfordrer generelt til bevægelse. Vi har mulighed for at udvikle børnenes viden om sunde kostvaner og prøve det af i virkeligheden, når vi tager på tur. Endelig giver spejderlivet børn et socialt netværk, en følelse af fællesskab og samvær samt udvikler børnenes evner til at samarbejde. Det er vigtigt at pointere, at spejderledere og ældre spejdere er rollemodeller og har en stærk indflydelse på yngre børns adfærd, også når det gælder sundhedsadfærd. Vi anbefaler, at I følger korpsets politikker omkring rygning og alkohol og tager en snak med de ældre spejdere om dette som en del sundhedsmærket. I dette hæfte finder I først læringsmålene for Sundhedsmærket på tre niveauer: Basis, Udvidet og Ekspert, som aldersmæssigt svarer til de øvrige forløbsmærker. Dernæst finder I baggrundsinformation om mental sundhed, fysisk aktivitet og mad, som I kan bruge som baggrundsviden, når I går i gang med mærket. Aktivitetsbeskrivelserne kan I finde i aktivitetsdatabasen på dds.dk søg på navnet eller på aktivitetstypen sundhed. Vi anbefaler, at I afsætter 3-4 møder samt en heldagstur eller en weekend til at tage mærket. I kan enten gøre det som et sammenhængende forløb eller fordele det over flere gange. God fornøjelse! Mange hilsner Sundhedspatruljen 3

4 Sundhed Basis Læringsmål Spejderen, der har fået basismærket Har bevæget sig mindst ½ time på hvert møde i sundhedsforløbet. Har deltaget i mindst 5 bevægelseslege (med fokus på hastighed, balance, styrke, koordination) Har sat sig et personligt mål relateret til sundhed og opfyldt det. Ved at kroppen har brug for forskellig slags mad Ved at kroppen bliver stærkere, når man bevæger sig Kender Nøglehulsmærket Har gjort sig tanker om, hvad der gør at han/hun har det godt Har deltaget i en samarbejdsøvelse Har taget et km-mærke (mindst 5 km) Har været med til at lave et sundt måltid Aktivitetsforslag Aktivitetsbeskrivelserne ligger på dds.dk/aktiviteter 4 Hvad skal jeg spise? Madpyramiden 3D Bevægelsesmøde Hvad er der i maden? Flip-flap til eftertænksomhed Y-tallerknen / tallerkenmodellen Træn smagsløgene På jagt efter nøglehullet Sæt et sundt mål Samarbejdsøvelser Selvtillidslege Fysisk aktive lege f.eks. Ståtrold, Spejllege og Æggestafet

5 Sundhed Udvidet Læringsmål Spejderen, der har fået udvidetmærket Har bevæget sig mindst ½ time på hvert møde i sundhedsforløbet. Har deltaget i mindst 5 bevægelseslege (med fokus på hastighed, balance, styrke, koordination) Har sat sig et personligt mål relateret til sundhed og opfyldt det. Ved at kroppen har brug for forskellige næringsstoffer med forskellige funktioner. Har kendskab til de 8 kostråd Kender til positive konsekvenser af fysisk aktivitet Har deltaget i samtale/øvelse omkring god kommunikation og kammeratskab Har taget et kilometermærke (mindst 20 km) Har været medansvarlig for at planlægge, indkøbe og lave et sundt måltid Aktivitetsforslag Aktivitetsbeskrivelserne ligger på dds.dk/aktiviteter Y-tallerkenen / Tallerkenmodellen Hvad skal jeg spise? Madpyramiden 3D De 8 kostråd Etikspillet Roller i patruljen Bevægelsesmøde Hvor kommer maden fra? Flip-flap til eftertænksomhed Træn smagsløgene Aktiv transport Sæt et sundt mål Fysisk aktive lege f.eks. British Bulldog og Får Forudsætninger Forudgående god forståelse for emnerne, som blev behandlet under Basis. Alternativt bør emnerne under Basis indarbejdes i forløbet. 5

6 Klima Sundhed Udvidet Ekspert Læringsmål Spejderen, der har fået ekspertmærket Har bevæget sig mindst ½ time på hvert møde i sundhedsforløbet. Har planlagt, igangsat og deltaget i flere forskellige bevægelseslege Har sat sig et personligt mål relateret til sundhed og opfyldt det. Kender til forskellige næringsstoffer (protein, kulhydrat, fedt, vitaminer, mineraler) Har brugt metoder til god kommunikation eller konfliktløsning Kan forstå varedeklarationer Har deltaget i en fysisk aktiv konkurrence inkl. træning f.eks. et adventurespejdløb eller motionsløb Har gennemført en weekendhejk (vandring eller cykling) eller en aktiv weekend Har været ansvarlige for at planlægge, indkøbe og lave sund mad til en weekend Forudsætninger Forudgående god forståelse for emnerne, som blev behandlet under Udvidet. Alternativt bør emnerne under Udvidet indarbejdes i forløbet. Aktivitetsforslag Aktivitetsbeskrivelserne ligger på dds.dk/aktiviteter Hvad er der i maden? Konflikt-trappen Etikspillet Radio-lego Deltag i et motionsløb Roller i patruljen Weekendhejk Hvad er der i maden? Lav en forhindrings-/motionsbane Fysisk aktive lege f.eks. British Bulldog, Spandebold og Får Adventurespejdløb: 6

7 Baggrundsmateriale Som leder skal du ikke være ekspert og vide alt for at du kan arbejde med sundhedsmærket, men det kan være rart med lidt grundlæggende viden, så du er klar til at svare på spejdernes spørgsmål. På de næste sider finder du mere information om emnerne mental sundhed, fysisk aktivitet og mad. Teksterne er skrevet ud fra de officielle anbefalinger i Danmark, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Teksterne giver en grundlæggende introduktion til, hvad der er sundt og hvorfor, og hvordan du kan bruge det i spejderarbejdet. Desuden udgør teksterne baggrundsviden til flere af de anbefalede aktiviteter, hvis du ikke kender så meget til sundhed i forvejen. 7

8 Baggrundsmateriale Hvis du ønsker mere information om nogle bestemte emner, har vi samlet nogle nyttige links nedenfor. De officielle: Fødevarestyrelsens officielle hjemmeside med kostråd, anbefalinger, nyheder og opskrifter Fødevarestyrelsens hjemmeside. Her findes alt lovmæssigt om fødevarer, bl.a. krav til økologi og Nøglehulsmærket. Sundhedsstyrelsens hjemmeside med anbefalinger og viden om mange forskellige sundhedsrelaterede emner bl.a. fysisk aktivitet og alkoholforbrug. Kampagner Et netforum for 6 om dagen -kampagnen. Baggrund, information, tips og tricks til at spise mere frugt og grønt En hjemmeside der fortæller mere om Nøglehulsmærket og hvilke varer det findes på. Hjemmeside om Fuldkorns-logoet med information om hvad fuldkorn er og opskrifter med fuldkorn. Mange gode, nemme og hurtige fiskeopskrifter. 8 Patientforeninger De store patientforeninger har også gode hjemmesider med meget information og tit også opskrifter og gode tips og idéer. Her er nogle stykker: Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse Osteoporoseforeningen Diabetesforeningen

9 Mental sundhed Det kan være svært at sætte ord på, hvad mental sundhed er. Vi giver derfor i dette afsnit vores definition af begrebet, og sætter nogle ord på vigtigheden af sociale relationer og personligt velvære. Desuden kæder vi spejderliv og mental sundhed sammen. Hvad er mental sundhed? Vi har valgt at benytte samme definition af mental sundhed som Sundhedsstyrelsen og World Health Organisation (WHO), der definerer det således: Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber. Kort sagt kan man sige, at mental sundhed handler om at have det godt med sig selv og med andre. Mental sundhed kan også kaldes psykisk trivsel, psykisk velvære, psykisk sundhed og social sundhed. 9

10 Mental sundhed Sociale relationer og mobning Gode sociale relationer er vigtigt for børns trivsel. For de yngre børn har forældrene og familien stor betydning, men når børnene bliver ældre og nærmer sig teenagealderen, orienterer de sig mere og mere væk fra forældrene og mod vennerne. Når teenagerne løsriver sig, er det for at finde sig selv og deres ståsted i livet. Nogle teenagere kan derfor føle sig ensomme i denne periode, selvom de udefra ser ud til at have masser af venner. Her er det vigtigt, at de har et godt socialt netværk, de kan spejle sig i, og som kan støtte dem på en positiv måde. God kommunikation og evnen til at indgå i samarbejde med andre, hjælper til at danne sociale relationer. Kommunikationsevner kan fremmes gennem forskellige kommunikationsøvelser, der gør spejderne bevidste om, hvordan deres kommunikation (både den verbale og non-verbale) påvirker andre. Sociale relationer styrkes også, når spejderne udfordres i patruljen og får nye oplevelser sammen. Mobning er meget omtalt blandt børn og unge. Mobning kan defineres som bevidste, gentagne, langvarige og negative handlinger, som udføres af en eller flere personer, som anses for at have en højere status eller styrke end den, som mobningen går ud over. Mobning kan både være direkte og indirekte handlinger og både verbale og fysiske overgreb. Mobning kan også foregå over elektroniske midler. Mobning kan bl.a. forebygges ved at arbejde med børns relationer og trivsel i fællesskabet. Personligt velvære Børn og unge har i dag ofte et relativt hårdt ugeprogram med mange ting de går til og mange planlagte aktiviteter. Men ligeså vel som for voksne gælder det for børn, at det er vigtigt at huske at slappe af en gang i mellem, og huske at sige fra før det bliver for meget. Til spejder kan vi bidrage til dette ved at snakke med spejderne om, hvornår de slapper af, og hvordan de kan passe på sig selv. Desuden kan det være godt at have spejdernes travle hverdag i baghovedet, når man planlægger en weekend eller en sommerlejr. Selvfølgelig skal der være en masse sjove aktiviteter, men der behøver ikke nødvendigvis være planlagt program hele tiden. Tænk over at indlægge plads og tid til hyggesnak på sovesalen og til at gå på opdagelse i skoven og ha så et par aktiviteter i baghånden til de spejdere, der måtte have brug for nogle strukturerede rammer. 10

11 Mental sundhed Mental sundhed i spejderarbejdet Børns sundhed påvirkes af mange ting og på flere niveauer. Nogle ting kan man som spejderleder påvirke andre ting står udenfor vores område. Psykisk sundhed fremmes på det individuelle plan af en positiv selvopfattelse, en følelse af socialt tilhørsforhold, gode evner til at håndtere stress og udfordringer og gode kommunikationsevner alt sammen elementer vi kan arbejde med i spejderlivet. Desuden fremmer fysisk aktivitet og sund kost den mentale sundhed. På det sociale niveau kan vi som spejderledere også være med til at fremme spejdernes velvære. Tilhørsforhold til omgivelserne, støttende sociale relationer (f.eks. gode spejderkammerater, eller ledere man stoler på) og deltagelse i fællesskaber fremmer nemlig også børns psykiske sundhed. Herudover er der en række områder, hvor vi som ledere ikke har ret meget indflydelse f.eks. på gode familiebånd, gode boligforhold og økonomisk sikkerhed. 11

12 Mental sundhed Men vi kan komme et godt stykke af vejen ved at arbejde med følgende i grenen: God kommunikation både mellem spejderne og mellem ledere og spejdere. Dette kan fremmes med forskellige kommunikationsøvelser, hvor spejderne bliver udfordret på deres kommunikationsevner. F.eks. radio-lego, spejder-tegn-og-gæt og øvelser hvor spejderne får tildelt forskellige handikaps. Socialt tilhørsforhold og fællesskabsfølelse det er vigtigt at sikre et godt sammenhold i grenen, en fællesskabsfølelse spejderne i mellem. Denne kan fremmes med samarbejdsøvelser og ved at stille spejderne overfor udfordringer, som de kun kan klare i fællesskab. For de små spejdere kan det være en del af et møde, hvor patruljen selv bestemmer, hvad de vil lave, for de store er en patruljetur fantastisk til at skabe sammenhold. Anerkendende ledelse anerkendende ledelse fremmer både spejdernes positive selvopfattelse og de sociale relationer til lederne. Det handler kort fortalt om at anerkende spejdernes meninger og følelser og så derfra arbejde mod en løsning af problemet eller konflikten. At være en god kammerat snak med spejderne om at være gode kammerater. Gør dem opmærksomme på hvornår de gør noget, der gør andre glade og omvendt, hvornår de gør andre kede af det. Forebyg og tag hånd om eventuelle problemer med mobning. Kilder Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever videnskabelig baggrund for Projekt Optur, af Charlotte Meilstrup og Line Nielsen, Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS), Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Tilgængelig på Skolebørnsundersøgelsen 2010, red. Mette Rasmussen og Pernille Due, Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed (FoBUS), Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, april Tilgængelig på 12

13 Fysisk aktivitet I dette afsnit beskriver vi forskellige grader af fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet og de mange effekter fysisk aktivitet har på kroppen. Hvad er fysisk aktivitet? Fysisk aktivitet er al bevægelse af kroppen, der øger energiomsætningen. Det vil sige, at man ved bevægelse og brug af musklerne forbrænder flere kalorier end i hvile. Fysisk aktivitet er derfor ikke kun hårde timer i fitnesscenteret eller en anstrengende fodboldkamp. Fysisk aktivitet er også mere ustruktureret bevægelse som f.eks. leg, gåture, at tage trappen samt cykling eller gang som transport. Man er fysisk inaktiv, hvis man stort set ikke bevæger sig i løbet af dagen. Når det er sagt, er der selvfølgelig forskel på både typen og intensiteten af den aktivitet, man laver. Fysisk aktivitet deles op i tre grader af intensitet: let, moderat og hård fysisk aktivitet. Sundhedsmærket fokuserer på moderat og hård fysisk aktivitet, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger (se næste afsnit). 13

14 Fysisk aktivitet Moderat fysisk aktivitet: Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for aktivitet/motion, hvor pulsen stiger, men hvor man stadig kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: cykling og gang i raskt tempo, lege i skolegården, gå på trapper, vandreture, sejle i kano, spille rundbold og andre former for motionsidræt. Hård fysisk aktivitet: Hård fysisk aktivitet betyder, at intensiteten er høj og pulsen stiger, så man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Det kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres for at forbedre og/eller vedligeholde konditionen. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være løb, bjergvandring, cykle hurtigt, styrketræning og boldspil. Anbefalinger om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn og unge lyder således: At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen, 15 minutter i frikvartererne og 30 minutter efter skole, eller 6 gange 10 minutter i løbet af dagen. At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af minutters varighed. For voksne er anbefalingerne minimum 30 minutters fysisk aktivitet om dagen af minimum moderat intensitet. Herudover anbefales mindst to gange minutter om ugen ved høj intensitet for at fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. 14 Effekter af fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en lang række positive effekter, både her og nu, men også på lang sigt. På kort sigt styrkes kroppen til at kunne klare hårde udfordringer i dagligdagen, og der ses en positiv effekt på stofskiftet og på hormon- og immunsystemet. Hjernen har også god gavn af fysisk aktivitet. Det er bevist, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og de processer i hjernen, der forudsætter læring hos børn. Livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer er andre gevinster ved fysisk aktivitet.

15 Fysisk aktivitet På længere sigt kan fysisk aktivitet være med til at forebygge en lang række sygdomme som er almindeligt forekommende i hele befolkningen, såkaldte livsstilssygdomme og folkesygdomme. Især drejer det sig om type 2 diabetes (sukkersyge), hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, knogleskørhed (osteoporose) og nogle former for kræft. Kroppens aldringstegn udsættes desuden, hvilket øger mulighederne for at kunne klare sig selv og føre et aktivt liv i en høj alder. Det er vigtigt at være aktiv hele livet igennem, da de gavnlige effekter af fysisk aktivitet ellers hurtigt forsvinder. Nyere forskning viser, at jo mere tid man bruger stillesiddende i løbet af dagen, jo større er risikoen for de ovennævnte sygdomme. Det er bedst for kroppen ikke at sidde stille for længe af gangen, og selv små gåture og lege i skolegården i frikvartererne i stedet for at sidde stille har en effekt. Sørg derfor altid for at indlægge aktive pauser i spejdermøderne, hvis resten af indholdet er stillesiddende det gavner også koncentrationen. 15

16 Fysisk aktivitet 16 Fysisk aktivitet og: Hjernen: Fysisk aktivitet påvirker hjernen og de hormoner og signalstoffer der udskilles. Således opnås en følelse af velvære, man bliver mindre stresset og sover bedre. Fysisk aktivitet påvirker dannelsen af nye nerveceller i hjernen, hvilket øger indlæringsevnen hos børn, og hos ældre sikres de dele af hjernen som bl.a. står for hukommelsen, hvilket mindsker risikoen for demens. Knoglerne: Aktiviteter som f.eks. løb, gang, hop og styrketræning styrker knoglerne. Her belastes knoglerne med stød i længdegående retning, hvilket udsender signaler om, at knoglen skal styrkes ved at knoglemassen forøges. Man når sin maksimale knoglemasse i ungdommen, og jo højere denne er, jo mere har man at tære på senere i livet. Dette forebygger brud på knoglerne og sygdommen knogleskørhed (osteoporose). Musklerne: Når man bruger sine muskler svækkes de umiddelbart, hvorefter de, når man bagefter hviler sig, genopbygges og gøres stærkere. Derfor vil man opleve, at man ved regelmæssig træning bliver stærkere. Hvis man slet ikke bruger sine muskler, f.eks. hvis man har benet i gips, svinder de hurtigt ind. Fysisk aktivitet forbedrer musklernes evne til at optage sukker fra blodet, hvilket nedsætter risikoen for diabetes. Kondition: Kroppen har brug for ilt for at kunne arbejde. Kondition og konditionstal er et mål for, hvor god iltoptagelse man har. Jo mere ilt man kan optage, jo bedre form er man i, og jo mere kan man præstere. Konditallet måles som den maksimale iltoptagelse i ml ilt, der optages pr. kg kropsvægt i minuttet. Træning, som f.eks. løb og hurtig cykling, hvor man bliver forpustet og har svært ved at snakke imens, forbedrer konditionen. Hjertet: Hjertet sørger for at pumpe iltet blod rundt i hele kroppen. Fysisk aktivitet træner hjertet, så det bliver stærkere og kan pumpe mere blod rundt i kroppen pr. slag. Dette gør, at hjertet ikke skal arbejde ligeså hårdt, og hvilepulsen og blodtrykket falder. Kredsløbet (dvs. blodårerne i kroppen): Blodet transporterer ilt rundt til alle dele i kroppen. Ved fysisk aktivitet bliver nettet af blodårer forbedret og mere forgrenet, hvilket sikrer en bedre ilttilførsel. Fysisk aktivitet ændrer også fedtsammensætningen i blodet i gavnlig retning, således at blandt andet kolesteroltallet falder. Dette nedsætter risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Vægten: For at holde vægten, skal man forbrænde ligeså mange kalorier som man indtager. Fysisk aktivitet øger forbrændingen, både imens, men også efter endt aktivitet. Hele timer efter

17 Fysisk aktivitet hård fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet hjælper desuden til at regulere appetitten. Immunsystemet: Fysisk aktivitet er med til at styrke immunsystemet. Dog kan hård fysisk aktivitet svække immunsystemet i en kort periode. Spejder og fysisk aktivitet Spejder er ikke en idrætsgren, men vi kan stadig tilbyde børn og unge et aktivt liv. Når vi tager på vandretur eller sejler i en hjemmebygget tømmerflåde, når vi leger fangeleg på spejdermødet, når vi slæber rafter og bygger køkkenbord, når vi tager på o-løb eller måske endda et adventureløb. Mulighederne er mange. Når vi er på weekendtur eller lejr er spejderne ofte meget aktive hele dagen, men det er også vigtigt at der er fysisk aktivitet på et spejdermøde. Tænk over at lægge små lege ind i løbet af mødet eller tilpasse aktiviteterne så spejderne bevæger sig ind imellem. Omgivelserne er i høj grad med til at bestemme, hvor aktive både børn og voksne er. Det er derfor vigtigt, at rammerne opfordrer til bevægelse og aktivitet for alle aldersgrupper. Kilder og forebyggelse/fysisk aktivitet.aspx 17

18 Mad Helt grundlæggende er mad den form for energi, mennesket har brug for for at kunne klare sig. Biler kører på benzin, og vi kører på mad. Men som med benzin, er det ikke lige meget, hvilken slags man kører på. Noget er bedre end andet og visse ting stopper motoren til og får den på længere sigt til at gå i stå. Kulhydrat, protein og fedt Hovedparten af vores mad skal bestå af tre bestanddele: Fedt, protein og kulhydrat. Kulhydrat er vores primære benzin. Det er det kroppen kører på. Kroppen omdanner kulhydrater til sukkerstoffer i vores blod, som er ren energi. Derfor bruger vi ofte slik og chokolade, når vi er trætte på spejderløb. Det er energi, der får os til at køre lidt længere. Proteiner får vi primært fra kød, og kroppen bruger dem til at bygge musklerne op. Det er kroppens byggesten. Derfor er det godt, at vi ofte spiser protein til aftensmad, da vores krop skal hvile og genopbygges efter dagens hårde strabadser. Fedt er koncentreret energi. Det vil sige, at vi bruger dobbelt så meget energi på at forbrænde fedt som på de andre næringsstoffer. Fedt har derudover den evne, at det kan lagres i kroppen i store mængder. Fedt er varme og stødisolerende, og så har fedt en vigtig rolle i forbindelse med transport af energi rundt i kroppen. Når man ved ovenstående, er den store tryllekunst at få disse ting til at gå op i en højere enhed. Det er ikke lige meget, hvor meget man spiser af de forskellige ting og det er heller ikke lige meget, hvilken type man spiser. Nedenfor kan du læse mere om de enkelte næringsstoffer. Kulhydrat. De letteste måder at få kulhydrat på, er ved at spise pasta, kartofler ris og brød. Men der er kulhydrater i meget anden mad, f.eks. i gulerødder og andre rodfrugter. Hvis man skal føle sig mæt i længere tid, selvom man knokler med lejrarbejdet, er det vigtigt, at der er nogle kostfibre i vores kulhydrater. Kroppen har svært ved at nedbryde kostfibre til energi, og når maven arbejder lidt længere, gør spejderne det også. Produkter, der indeholder meget fuldkorn, har et højt indhold af kostfibre. Derfor er det vigtigt at gå efter brød med kerner og pasta med fuldkorn. 18 Protein. Protein får man lettest gennem al slags kød. Hvis man ikke er så glad for kød, er der mange andre muligheder for at få protein fra æg,

19 Mad bønner, linser, fedtfattig yoghurt samt forskellige sojaprodukter, som f.eks. tofu. Hvis man skal på vandretur, hvor kød ikke kan holde sig, er bønner og linser et godt alternativ. Fedt. Fedt fi ndes i mange former: Mættet fedt, umættet fedt og fl erumættet fedt. Det kan være svært at holde styr på, hvilken slags fedt, der fi ndes hvor. Som hovedregel kan man kigge på, hvor fast fedtet er. Smør er helt fast og består primært af mættet fedt, mens olie er fl ydende og består af umættet fedt. Man mener at umættet og fl erumættet fedt er det sundeste fedt, men vi skal have lidt af det hele. Generelt skal vi dog spare på fedtet i kosten. 19

20 Mad Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler er stoffer, der fi ndes naturligt i vores mad og som er vigtige for os at få, så kroppen kan fungere ordentligt. Nogle vitaminer styrker vores immunforsvar, nogle er gode for vores øjne, andre er gode for vores hud og sådan har alle vitaminer og mineraler en egenskab, der hjælper kroppen med at holde sig på toppen. Nogle vitaminer og mineraler fi nder vi i kød og kulhydrater, men de fl este fi ndes i grøntsager, især dem med stærke farver. Derfor er det vigtigt at spise varieret, så man er sikker på at få lidt af det hele. De 8 kostråd De 8 kostråd er en række huskeregler, skrevet af Fødevarestyrelsen, der skal hjælpe dig med at leve sundt og spise varieret. Hvis du lever efter de 8 kostråd og generelt er sund og rask, er det ikke nødvendigt at tage vitaminpiller og kosttilskud, da du vil få det hele gennem din kost. Husk, at kostrådene ikke er slankeråd, men hverdagsråd. De 8 kostråd. Kilde: Fødevarestyrelsen. 20

21 Mad Tallerkenmodellen Kilde: Det anbefales, at energien i kosten er fordelt således: I løbet af en dag skal din mad bestå af % fedt, % protein og % kulhydrat. Det kan være svært at overskue, om man spiser det man bør. Her kan tallerken- eller y-modellen være et godt redskab. Som vist på billedet deler man sin tallerken op som et Y, og lægger kødet i toppen, grøntsagerne til den ene side og kulhydraterne f.eks. kartofler, ris, pasta og brød på den anden side. Man behøver ikke dele alle sine måltider op efter denne model, men den er god at bruge til de store måltider som frokost og aftensmad. 6 om dagen Efterhånden er det udbredt, at vi skal spise 600 g frugt og grønt om dagen mange har hørt sloganet 6 om dagen. Det er vigtigt at huske at mindst halvdelen af de 600 g skal være grøntsager. Desuden er det godt at spise mange forskellige slags frugt og grønt. Sukker Generelt får de fleste danske børn alt for meget sukker. Med den sukker der naturligt indgår i kosten, er der ikke plads til ret meget ekstra sukker. Sukker fra slik, kage og sodavand er tomme kalorier, der ikke bidrager med nogle nødvendige næringsstoffer. Vær opmærksom på at mange morgenmadsprodukter, frugtyoghurt, kiks og kakaomælk indeholder rigtig meget sukker. Børn og unge bør maksimalt drikke ½ liter sodavand og saftevand om ugen. Det er selvfølgelig helt okay at nyde slik og kage en gang imellem, men tænk over, hvordan I kan spare på sukkeret, så det ikke bliver en vane, men et aktivt valg. Mærkninger Der findes en række forskellige mærkningsordninger på fødevarer. Vi har lavet en liste, der beskriver de mest almindelige, og kun dem som har noget med ernæring at gøre: 21

22 Mad Nøglehullet Nøglehullet er et mærke, lanceret af Fødevarestyrelsen, der kan hjælpe forbrugeren til at vælge det sundeste alternativ i supermarkedet inden for hver varekategori. Når du vælger et produkt med nøglehullet på, lever varen op til et eller flere af følgende krav: spar på fedt, spar på sukker, spar på salt, spis flere fibre og fuldkorn. Logoet findes på rigtig mange forskellige varer. Fuldkornslogo Fuldkornslogoet sikrer dig, at varen er fyldt med fuldkorn. Herudover er der stillet krav til indholdet af fedt, salt og sukker i produktet. Logoet findes på brød, mel, korn og morgenmadsprodukter. Økologi Det røde Ø eller EU s økologimærke, skal vise, at den vare du køber er produceret økologisk og at pågældende myndighed har kontrolleret dette. Det vil sige, at der er blevet stillet en række krav til produktion, forarbejdning, emballage og mærkning. Der er efterhånden mange logoer på vores madvarer, og mange producenter vælger at tilslutte sig disse logoer, da det giver udtryk af at være en god og sund vare. I de fleste tilfælde er dette også rigtigt, men man skal ikke blindt gå efter logoer. Bare fordi vingummierne er økologiske, gør det dem ikke sunde, og selvom der er et nøglehul på din madolie, skal du ikke indtage alt for store mængder. Det betyder bare, at vingummierne er produceret økologisk og at olien er det bedste alternativ, når man skal vælge en olie. Kræsne børn Som leder kan det være svært at takle kræsne børn. Som udgangspunkt skal man ikke tage kræsenhed så tungt, og man må huske, at i Danmark er det de færreste spejdere, der er i en så dårlig ernæringsmæssig form, at de dør af sult på en weekend. Dermed ikke sagt, at det ikke kan skabe problemer med et kræsent barn i gruppen. 22 Der kan være flere grunde til kræsenhed, lige fra overfølsomme smagsløg til at spejderen er forkælet. Ofte hjælper det, ikke at gøre et for stort

23 Mad nummer ud af det. Lav måske en regel om, at alle skal smage på alle retter, og derefter er det ok, kun at spise kartofler til aftensmad. At involvere spejderne er en god måde at få alle til at smage på maden. Spejderne bliver nysgerrige omkring, hvad råvarerne er og hvordan de smager, og det er sejt at spise noget, man selv har lavet. Er kræsenheden slem, må man nogle gange føje spejderen og lade vedkommende spise agurkemadder i en uge, men ofte spiser spejdere når de er sultne, og det er de på lejr! Det gode måltid fælles om maden Som spejderleder har vi en rigtig god mulighed for at påvirke spejderne til gode madvaner. Med vores learning by doing lærer spejderne, at de selv kan lave mad, og dermed selv bestemme, hvad de vil have at spise. Det hjælper dem til at spise mere varieret. Til spejder lærer man også glæden ved fællesskabet, og glæden ved at være fælles om måltidet. Måltidet og maden har til alle tider samlet og glædet mennesket, og det er et glimrende middel til at lære hinanden bedre at kende. Brug maden i spejdergruppen til at løsne op og komme hinanden ved, eller til at udfordre spejderne med nye ting. Maden er en god grundsten til en aktivitet og har næsten uanede muligheder. Velbekomme! Kilder Menneskets ernæring, Arne Astrup et. al., Munksgaard,

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL AT FÅ STYR PÅ SUNDHEDSPOLITIKKEN

TIPS & TRICKS TIL AT FÅ STYR PÅ SUNDHEDSPOLITIKKEN TIPS & TRICKS TIL AT FÅ STYR PÅ SUNDHEDSPOLITIKKEN INDHOLD Velkomst 1 Sundhedspolitik i Det Danske Spejderkorps 2 Hvordan kommer vi i gang? 3 TRIN 1 //Forberedelse, Gruppens sundhedsmål og ambitionsniveau

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere