Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med dysfagi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med dysfagi"

Transkript

1 Titel Søgeord Arbejdsgruppe Godkendelse Dato Bedømt af Målgruppe Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med dysfagi Hoved søgeord: Ernæring Andre søgeord: Kost- og væskekonsistens, dysfagi, aspirationspneumoni, ernæringstilstand, patientpræference Arbejdsgruppe (i alfabetisk rækkefølge): Ulla Tolstrup Andersen, cand scient i klinisk ernæring Anne Marie Beck, forskningsassistent, Ph.D., Herlev Hospital Tina Hansen, ergoterapeut, ph.d.-studerende, Herlev Hospital Annette Kjærsgaard, ergoterapeut, ph.d.-studerende, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Ingrid Poulsen, Sygeplejerske, Ph.d., leder af Forskningsenheden, Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/ Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital Kontaktperson: Ingrid Poulsen Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer) Godkendt dato: Revisions dato: I OFFENTLIG HØRING Ophørs dato: (Dette udfyldes af Center for kliniske Retningslinjer men teksten skrives ind.) Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Alt personale i hospitals- og primærsektor samt kommuner der har ansvaret for behandling af voksne ( 18 år) personer med dysfagi

2 Baggrund Problemstilling Modificeret kost og væske er en del af den terapeutiske vurdering og behandling af personer med dysfagi. At indtage almindelig mad og drikke kræver en høj grad af muskelkontrol og af timing mellem synkefunktion og vejrtrækningen. Modificeret kost og væske gør at synkeprocessen kan ske langsommere og kan dermed være med til at lette indtaget af mad og drikke for personer med dysfagi (1). Eksempelvis viste et dansk før og efter studie at gratinkost betød et øget indtag af energi, protein og kød hos ældre plejehjemsbeboere der hidtil havde modtaget purékost eller hakket kost (2). I en række lande, inkl. Danmark, er der udarbejdet guidelines med beskrivelse af forskellige typer af modificeret kost og væske. Ingen af disse er dog baseret på en systematisk gennemgang af om modificeret kost og væske er bedre til at forebygge/reducere konsekvenserne af dysfagi end almindelig mad og drikke. Dysfagi Konsekvenser Dysfagi kan have mange og alvorlige konsekvenser for den enkelte person, dog påvirker dysfagi primært sikkerheden og effektiviteten af synkefunktionen. Sikkerheden refererer typisk til aspiration (mad eller drikke i luftrør og lunger) og effektivitet refererer til hvor effektivt og med hvilken hastighed personen kan synke mad og drikke. Tilsammen kan disse to konsekvenser af dysfagi føre til nedsat indtag af mad og drikke med dertil hørende dårlig ernæringstilstand eller/og dehydrering, aspiration og udvikling af aspirationspneumoni. Dysfagi er associeret med øget risiko for morbiditet, øget risiko for mortalitet, reduceret livskvalitet, risiko for social isolation og øgede samfundsøkonomiske omkostninger (3-5). Prævalens Cook (6) har i et review angivet nedenstående prævalenser for dysfagi: % på plejehjem har problemer med måltider 33 % af alle apopleksi patienter har øvre dysfagi % af patienter med Parkinsons og Alzheimers har øvre dysfagi % af patienter med ALS har øvre dysfagi % af patienter med muskelsvind har øvre

3 dysfagi De primære årsager Sikker synkning kræver et intakt og funktionelt nervesystem og derfor forekommer synkebesvær ofte ved mange neuro-sygdomme f.eks. apopleksi, traume, hjernetumor, cerebral parese, demens, sclerose, Parkinsons, Huntington s Chorea, ALS, polio, post polio, Guillain-Barré. Dysfagi forekommer også i forbindelse med behandling (medicin, røntgen stråler mv.), infektion (herpes, botulisme mv.), myopati (muskelsvind mv.), og strukturelle sygdomme (Zenker s divertikel, hoved-hals cancer, cervical osteofyt, KOL). Endelig kan aldring og dårlig ernæringstilstand, dvs. almen svækkelse, resultere i synkebesvær (6). Håndtering I Danmark undersøges personer med dysfagi primært af ergoterapeuter, hvorimod det i andre lande typisk er talepædagoger/audiologopæder. Håndteringen, som i praksis er et delt ansvar mellem ergoterapeuter og sygeplejepersonale, består i indirekte og direkte terapi, hvor indirekte terapi består af føde eller væske med modificeret konsistens og arbejde med udgangsstillinger ved indtagelse af føde eller væske. Direkte terapi består af oral motorisk træning og terapeutisk spisning. Patientens perspektiv En del af de personer der har dysfagi oplever at denne tilstand bliver kronisk og skal derfor leve med den i mange år af livet, hvilket indebærer påvirkning af både ernæringstilstand og livskvalitet (7). Et studie, hvor der blev anvendt et redskab til at vurdere livskvalitet og kvalitet af pleje hos voksne med dysfagi, viste at det at spise mad med anderledes konsistens som fx purékost var negativt korreleret med opfattelse af livskvalitet (8). Kvalitative studier tyder på at man jævnligt bør revurdere personer med kronisk dysfagi mht. deres synkefunktion og sikre at de involveres i beslutningen om hvilken kost- og væsketype der er den bedste for dem (7, 9, 10). Eksisterende guidelines for modificeret kost og væske (se bilag 6) Danmark De officielle anbefalinger for den danske institutionskost

4 beskriver forskellige niveauer af modificeret kost; blød kost, gratinkost, purékost, gelekost og flydende kost, og modificeret væske; gele-, sirups- og kakaokonsistens. Desuden gives anvisninger på til hvem de forskellige niveauer passer (11). Beskrivelserne af de forskellige niveauer er uddybet i den Nationale kosthåndbog (www.kostforum.dk) og er primært baseret på praksiserfaringer fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Australien: Australian Standardisation of terminology and definitions for texture modified foods and fluids - A joint project of the Dieticians Association of Australia and Speech Pathology Australia, 2006 (12). Indeholder en detaljeret beskrivelse af de forskellige typer af modificeret kost og væske, primært baseret på test af viskositet mm af forskellige fødevarer UK: National descriptors for texture modification in adults - A joint working group of The British Dietetic Association and Royal College of Speech & Language Therapists, Det fremgår ikke hvordan man er nået frem til retningslinjerne USA: National Dysphagia Diet: Standardization for Optimal Care. Chicago, IL: American Dietetic Association. National Dysphagia Diet Task Force, Det fremgår ikke hvordan man er nået frem til retningslinjerne. Patientgruppen Alle voksne ( 18 år) personer med akut/kronisk øvre dysfagi på hhv. sygehus, i primærsektoren og i kommunerne, der har behov for kost og væske med modificeret konsistens. Afgrænsning Retningslinjen fokuserer primært på mad og drikke, evt. i form af industrielt fremstillede ernæringsdrikke. Studier hvor deltagerne udelukkende ernæres via sonde er således ikke medtaget (se i øvrigt afgrænsninger under søgestrategi). Retningslinjen beskæftiger sig ikke med metoder til hhv. identifikation af dysfagi og identifikation og behandling af dårlig ernæringstilstand. Retningslinjen beskæftiger sig udelukkende med orofaryngeal dysfagi (øvre dysfagi). Definition af anvendte begreber og termer BMI:

5 Kropsmasseindeks. Chin down: Er en manøvre i behandlingen af dysfagi, hvor hagen bøjes ned til halsen. Det betyder bl.a. at luftrørets øverste del snævres ind, hvilket kan hjælpe personer der har problemer med dysfagi (13). Dysfagi: Er problemer med fødeindtagelse, synkefunktion og /eller vanskeligheder med at spise og drikke *). Dysfagi klassificeres efter hvor dysfagien sidder, dvs. i orofaryngeal dysfagi, øsofageal dysfagi, øsofagealgsastrisk dysfagi og paraøsofageal dysfagi. *) Ifølge ICF (International Classification of Functioning) (14, 15) er: Fødeindtagelse (b510) = indtagelse og bearbejdning af fødemidler og væske gennem munden. Synkefunktion (b5015) = funktioner, bestemmende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget og spiserøret til mavesækken med passende frekvens og hastighed. Spise (d550) = at udføre sammensatte handlinger i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, få maden op til munden og spise på en kulturel accepteret måde, skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og festligheder. Drikke (d560) = at holde om en drik, tage drikken op til munden og drikke på en kulturel accepteret måde, blande, omrøre og skænke drikke op, åbne flasker og dåser, bruge sugerør, drikke rindende vand fra en hane eller kilde eller amning. Modificeret kost og væske: Betegnes i Danmark som tygge-/synkevenlig kost og er her en særlig form for kost til småtspisende beregnet til personer med dysfagi (11). Formål RCT: Randomiseret kontrolleret undersøgelse. At voksne ( 18 år) med dysfagi så tidligt som muligt og så længe som muligt kan indtage sikker og tilstrækkelig oral ernæring for derigennem at reducere risikoen for dårlig ernæringstilstand eller/og dehydrering, aspiration og aspirationspneumoni.

6 Metode Fokuserede spørgsmål 1. Hvilken evidens er der for at man kan reducere aspiration signifikant hos voksne med dysfagi ved anvendelse af modificeret kost og væske? 2 (2a og 2b). Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi opnår et signifikant bedre ernærings- og væskeindtag med modificeret kost og væske end med almindelig mad og drikke? 3. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi der får modificeret kost og væske opnår en signifikant bedre ernæringstilstand (vægt og BMI) end med almindelig mad og drikke? 4. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi, der får modificeret kost og væske får signifikant færre aspirationspneumonier end med almindelig mad og drikke? Strategi for systematisk litteratursøgning Databaser: Der er blevet foretaget systematisk søgning i Medline, EMBASE, PsycInfo, COCHRANE og Web of Science. Søgeord er afgrænset i samarbejde med forskningskolleger og bibliotekar Nienke Raven, Danone Research Center for Specialised Nutrition. Søgeordene er valgt med udgangspunkt i MESH-termer fra Pub Med databasen. Søgning i øvrige baser er sket med størst mulig overensstemmelse med MESH-termerne. Følgende søgestrategi blev anvendt: 1. Dysphagia OR deglutition disorder 2. Texture OR food OR diet OR fluid 3. Disability OR functioning OR quality of life OR rehabilitation OR health OR aspiration pneumonia OR nutrition OR mortality 4. Human MESH-termer: Texture, Food, Diet, Fluid, Disability, deglutition disorders (dysphagia) Sprog: Dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk, spansk, og fransk Afgrænsninger (limits): Publication dates 2000 present; NOT reflux/anorexia nervosa/bulimia/esophagus

7 dysphagia. Tidspunkt for litteratursøgningen Den primære litteratursøgning er udført i første halvdel af 2010 med løbende opdateringer suppleret med håndsøgninger indtil primo Udvælgelse og vurdering af litteratur For søgning i Medline, EMBASE, PsycINFO var resultatet artikeltitler, som blev gennemgået af to personer i gruppen og der blev udvalgt abstracts, som alle i gruppen så. Resultatet af COCHRANE og Web of Science var abstracts, som alle i gruppen læste. Udvælgelsen af fuldtekst artikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsning af abstracts. Ved gennemlæsning af fuldtekst artikler er der identificeret yderligere studier der kunne være relevante. Udvælgelsen af artiklerne er foretaget af alle personer fra arbejdsgruppen. Ved uenighed blev der diskuteret i gruppen indtil opnåelse af konsensus. Kriterier for inklusion Der er inkluderet engelske, tyske, spanske, danske, norske og svenske artikler. Der er primært udvalgt randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT), systematiske oversigtsartikler og metaanalyser, men da området er sparsomt undersøgt, er undersøgelser med lavere evidensniveau (se nedenfor om vurdering af litteratur) også inkluderet. Kriterier for eksklusion Sygehistorier, ledere, og oversigtsartikler er ikke medtaget ved den indledende udvælgelse. Undersøgelser der efter læsning er vurderet af ringe kvalitet (se nedenfor om vurdering af litteratur) er med enkelte undtagelser, ekskluderet. Med undtagelse af få nøgleartikler (dvs. artikler der ofte er refereret), er artikler publiceret før 2000 ekskluderet. Se detaljer i bilag 3. Vurdering af litteratur Den udvalgte litteratur er kvalitetsvurderet ved hjælp af Sekretariatet for Referenceprogrammers tjekklister. Alle artikler er kritisk kvalitetsvurderet, inkl. evidensniveau bedømt af mindst to medlemmer af arbejdsgruppen.

8 Ved læsning af litteraturen er det forsøgt at afgøre hvilken type af kost og/eller væske med modificeret konsistens deltagerne har fået tilbudt, ud fra de eksisterende guidelines (se bilag 6). Af den grund er studier der er inkluderet i systematiske oversigtsartikler gengivet separat Beskrivelse af løsning ved uenighed af bedømmelser Ved uenighed blev tredjepart fra arbejdsgruppen inddraget indtil opnåelse af konsensus. Formulering af anbefalingerne Alle anbefalinger er formuleret efter opnåelse af konsensus i arbejdsgruppen. I selve formuleringen af anbefalingerne anvendes ordet bør alene ved anbefalinger med evidensstyrke A. Det evidenshierarki der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen er anvendt for alle de udvalgte artikler (se bilag 4). Hvis studiet ikke opfyldte alle eller de fleste kriterier ved kvalitetsvurderingen (dvs. var + eller -) blev studiet nedgraderet til et lavere evidensniveau og tilsvarende for anbefalingen som derfor blev markeret med en stjerne (fx B*) Litteratur gennemgang Et udkast til anbefalingerne har været fremlagt og diskuteret ved et Initiativmøde i Dansk Selskab for Klinisk Ernæring (DSKE) i marts Når retningslinjen er godkendt er planen at få formidlet indholdet i national og international videnskabelig litteratur. Detaljer vedrørende den gennemgåede litteratur kan ses i bilag Hvilken evidens er der for at man signifikant kan reducere aspiration hos personer med dysfagi ved anvendelse af modificeret kost og væske? Ved litteratursøgningen blev der identificeret to RCT hvor der sås på effekten af at indtage væske med forskellig konsistens for at undersøge den umiddelbare effekt på aspiration hos personer med hhv. kronisk og akut dysfagi. I begge studier (16, 17) sås at væsken med den tykkeste konsistens var mest effektiv til at reducere risikoen for aspiration, men også at tolerancen var meget forskellig og bl.a. afhang af alder. Begge studier var af god kvalitet

9 (+/+). Der er evidens for at aspiration kan reduceres hos nogle personer ved at anvende modificeret væske (Honning- og budding konsistens) i en test situation (16) (1b), (17) (1b). 2a. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi opnår et signifikant bedre ernæringsindtag med modificeret kost og væske end med almindelig mad og drikke? Ved litteratursøgningen blev der identificeret to RCT og et kohortestudie der havde undersøgt effekten på ernæringsindtaget. Det ene RCT blandt ældre plejehjemsbeboere (18) så en positiv effekt på ernæringsindtaget i interventionsgruppen, der fik specialfremstillet modificeret kost og væske. Studiet opfyldte ikke alle kriterier ved kvalitetsvurderingen (+). Det andet RCT (19) så ingen forskel på ernæringsindtaget når ældre plejehjemsbeboere fik tilbudt modificeret kost og væske hhv. tre og fem gange i løbet af dagen. Studiet opfyldte kun få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-). I kohortestudiet (20) fandt man at patienter med akut apopleksi kunne spise tilstrækkeligt af en kost og væske med modificeret konsistens til at dække >75 % af deres energibehov. Studiet opfyldte ikke alle kriterier ved kvalitetsvurderingen (+). Der er nogen evidens for at specielfremstillet og ernæringsberiget modificeret kost (blød og puré i form af timbaler) og væske (nektar-, honning- og buddingkonsistens) + valgmuligheder øger ernæringsindtaget hos ældre personer med kronisk dysfagi (18) (2b). Der mangler evidens for at man kan opnå øget ernæringsindtag via modificeret kost og væske hos ældre personer med kronisk dysfagi når måltiderne fordeles på fem frem for tre (19) (2b). Der mangler evidens for betydningen af modificeret kost og væske for ernæringsindtaget hos voksne med akut dysfagi (20) (3b).

10 2b. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi opnår et signifikant bedre væskeindtag med modificeret kost og væske end med almindelig mad og drikke? Ved litteratursøgningen blev der identificeret en systematisk oversigtsartikel, tre RCT og et kohorte studie der havde undersøgt effekten på væskeindtaget. I den systematiske oversigtsartikel af studier blandt plejehjemsbeboere med demens (21) var det ikke muligt at vurdere om der var en positiv effekt af modificeret væske på væskeindtaget. Oversigtsartiklen er af god kvalitet (+/+), men består primært af kvalitative studier. I et RCT blandt personer med apopleksi i den kroniske fase (22) fandt man at modificeret væske med den tykkeste konsistens var associeret med mindre væskeindtag. Studiet opfylder kun få kriterier ved kvalitetsvurdering (-). I et RCT blandt personer med apopleksi i den akutte fase (23) fandtes at der generelt var brug for supplerende væske ved indtag af væske med modificeret konsistens. Præfabrikerede væsker var mere effektive end pulverfortykket væske til at øge væskeindtaget, på ikkespecialiserede afdelinger. Studiet opfylder kun få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-). I et RCT (19) så man en positiv effekt på væskeindtaget når ældre plejehjemsbeboere fik tilbudt modificeret kost og væske fem gange frem for tre i løbet af dagen. Studiet opfylder kun få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-). I et kohortestudie (24) blandt personer med apopleksi i den akutte fase der fik kost og væske med modificeret konsistens, sås at væskeindtaget var utilstrækkeligt. Studiet opfylder ikke alle kriterier ved kvalitetsvurderingen (+). Der er ikke evidens for at modificeret væske kan øge væskeindtaget hos personer med akut og kronisk dysfagi (21) (2a) (22) (2b)(23) (2b), (24) (3b). Der er nogen evidens for at man kan opnå øget væskeindtag via modificeret kost og væske hos personer med kronisk dysfagi når måltiderne fordeles på fem måltider frem for tre (19) (2b).

11 3. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi der får modificeret kost og/eller væske opnår en signifikant bedre ernæringstilstand (vægt og BMI) end ved almindelig mad og drikke? Ved litteratursøgningen blev der identificeret et RCT, der havde undersøgt effekten på ernæringstilstanden. Studiet (18) er gennemført blandt ældre plejehjemsbeboere og fandt en positiv effekt på ernæringstilstanden (i form af en vægtstigning på 7 % efter 12 uger) i interventionsgruppen, der fik specialfremstillet modificeret kost og væske. Studiet opfyldte ikke alle kriterier ved kvalitetsvurderingen (+). Der er nogen evidens for at specielfremstillet og ernæringsberiget modificeret kost (blød og puré i form af timbaler) og væske (nektar-, honning- og buddingkonsistens) + valgmuligheder kan bedre ernæringstilstanden hos ældre personer med kronisk dysfagi (18) (2b). 4. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi, der får modificeret kost og/eller væske får signifikant færre aspirationspneumonier end med almindelig mad og drikke? Ved litteratursøgningen blev der identificeret fire systematiske oversigtsartikler og fem RCT der havde undersøgt effekten på forekomsten af aspirationspneumoni. I fire systematiske oversigtsartikler blandt hhv. plejehjemsbeboere med demens (21), ældre personer med apopleksi i den kroniske fase (25), ældre personer med neurologisk betinget dysfagi (26) og personer med hhv. kronisk og akut dysfagi (27) konkluderes generelt at der er for få studier af tilstrækkelig kvalitet til at anbefale brugen af modificeret kost og væske med henblik på at reducere frekvensen af aspirationspneumoni. Tre af oversigtsartiklerne er af god kvalitet (+/+) (21, 25, 26), mens det sidste kun opfylder få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-) (27). I et RCT blandt personer med hhv. Parkinson syge eller demens (28) fandt man at modificeret væske med honning eller nektarkonsistens øger risikoen for

12 aspirationspneumoni sammenlignet med Chin down proceduren + tynd væske. Studiet er af god kvalitet (+/+). I et RCT blandt ældre plejehjemsbeboere (29) fandt man at purékost og tynd væske øger risikoen for aspirations pneumoni sammenlignet med blød kost og fortykket væske. Studiet opfylder kun få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-). I et RCT blandt personer i den kroniske fase efter apopleksi (30) sås ingen forskel på risikoen for aspirationspneumoni ved hhv. selvvalgt konsistensniveau af kosten eller individuelle råd/vejledning samt ordineret kost og væske med modificeret konsistens. Studiet opfylder kun få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-). I et RCT blandt personer med dysfagi i den akutte fase efter apopleksi (31) med tre graduerede interventioner vs. standard behandling, fandt man en positiv effekt af individuelle råd/vejledning om hhv. sikker synkning og modificeret kost og væske på risikoen for aspirationspneumoni. Studiet er af god kvalitet (+/+). Der er ikke evidens for at modificeret kost og væske kan forebygge aspirationspneumoni hos personer med kronisk dysfagi (25), (1a), (26), (1a), (27), (2a), (21), (2a). Der er evidens for at modificeret væske med nektarkonsistens giver færre aspirationspneumonier end modificeret væske med honningkonsistens hos personer med kronisk dysfagi (28) (1b). Der er evidens for at Chin down procedure + tynd væske giver færre aspirationspneumonier end modificeret væske hos personer med kronisk dysfagi (28) (1b). Der er evidens for at individuelle råd og løbende vejledning/justering af bl.a. modificeret kost + væske reducere risikoen for aspirationspneumonier hos personer med akut dysfagi (31) (1b), men ikke hos personer med kronisk dysfagi (30) (2b). Anbefalinger Anbefalingerne er relateret til følgende sundhedsmæssige fordele: at reducere risikoen for dårlig ernæringstilstand eller/og dehydrering og aspirationspneumoni. Mht. risiko for aspiration er det kun undersøgt i en test-

13 situation (16,17) og derfor er der ikke formuleret en anbefaling. Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at forbedre ernæringsindtaget og ernæringstilstanden hos voksne med dysfagi Specielfremstillet og ernæringsberiget modificeret kost (blød og puré i form af timbaler) og væske (nektar-, honning- og buddingkonsistens) + valgmuligheder kan anbefales til ældre personer med kronisk dysfagi (18) (2b) (B*). Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at forbedre væskeindtaget hos voksne med dysfagi Det kan anbefales at personer med kronisk dysfagi får modificeret kost og væske fordelt på fem fremfor tre måltider om dagen (19) (2b) (B*) Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at reducere risikoen for aspirationspneumoni hos voksne med dysfagi Chin down procedure og tynd væske bør være 1. valg fremfor modificeret væske ved kronisk dysfagi (28) (1b) (A) Hvis det ikke er muligt at gennemføre Chin down procedure, bør modificeret væske med nektarkonsistens fremfor honningkonsistens tilbydes til personer med kronisk dysfagi (28) (1b) (A) I den akutte fase bør der gives individuelle råd og løbende vejledning + justering af bl.a. modificeret kost + væske (31) (1b) (A) Generalisering af anbefalingerne Den evidens der anvendes i anbefalingerne i denne kliniske retningslinje er baseret på forskellige patientgrupper og forskellige aldersgrupper. Da årsagen til dysfagi og dermed behovet for modificeret kost og væske hovedsageligt findes hos personer med akutte og kroniske neurologisk relaterede sygdomme og da det også primært er personer med neurologiske lidelser der deltager i undersøgelserne, mener vi at anbefalingerne kan generaliseres til alle voksne personer med dysfagi.

14 Monitorering Standard 1:Alle patienter med akut dysfagi skal have individuelle råd og vejledning samt løbende justering af modificeret kost og drikke Indikator 1: På hospitalsafdelinger/institutioner/i hjemmeplejen hvor der findes personer med dysfagi i den akutte fase, skal det sikres at personalet har kompetence til eller kan få vejledning i at vejlede patienter og/ eller pårørende i kostkonsistens og drikkekonsistens. Opfyldelses % = 100 Indikator 2: Når en person har fået konstateret dysfagi, skal den første vejledning være givet indenfor 24 timer. Opfyldelses % = 80 Standard 2: I den terapeutiske behandling af personer med kronisk dysfagi skal 1. valg være at anvende Chin down procedure kombineret med tynde væsker. Indikator 1: Personalet som behandler personer med kronisk dysfagi skal være undervist i Chin down procedure. Opfyldelses % = 100 Standard 3: Der kan være et tilbud om specialfremstillet og ernæringsberiget kost og væske til ældre personer med kronisk dysfagi. Tilbuddet kan bestå af mange små måltider Indikator 1: Der foreligger retningslinjer for beskrivelse og ernæringsberegning af alle tilbudte kostformer (se under kommuner) Opfyldelses % = 100 Referencer 1. Penman JP, Thomson M. A review of the textured diets developed for the management of dysphagia. J Hum Nutr Diet 1998;11: Beck A, Ovesen L. The effect of diet modification on

15 dietary intake and body weight of elderly nursing home residents formerly receiving chopped or blended diets. A pilot trial. Foodserv Res Inter 2004; 14: Woratyla SP, Morgan AS, Mackay L, Bernstein B, Barba C. Factors associated with early onset pneumonia in the severely brain-injured patient. Conn Med 1995; 59: Morgan AS, Mackay LE. Causes and complications associated with swallowing disorders in traumatic brain injury. J Head Trauma Rehabil 1999; 14: Fortune N, Xingyan W. The definition, incidence and prevalence of acquired brain injury in Australia. Australian Institute of Health and Welfare (tjekket ) 6. Cook IJ. Oropharyngeal dysphagia. Gastroenterol Clin North Am 2009; 38: Balandin S, Hemsley B, Hanley L, Sheppard JJ. Understanding Mealtime Changes for Adults with Cerebral Palsy and the Implications for Support Services. J Intellect Dev Disabil 2009; 34: McHorney CA, Robbins J, Lomax K, Rosenbek JC, Chignell K, Kramer AE, Bricker DE.The SWAL-QOL and SWAL-CARE outcomes tool for oropharyngeal dysphagia in adults: III. Documentation of reliability and validity. Dysphagia 2002; 17: Perry L, McLaren S. Eating difficulties after stroke. J Adv Nurs 2003; 43: Colodny N. Dysphagic independent feeders' justifications for noncompliance with recommendations by a speech-language pathologist. Am J Speech Lang Pathol 2005;14: Pedersen AN, Ovesen L (red.). Anbefalinger for den danske institutionskost. Fødevarestyrelsen 2009

16 12. Cichero JYA. Texture-modified foods and thickened fluids as used for individuals with dysphagia: Australian standardised labels and definitions. Nutr & Dietet 2007; 64 (Suppl. 2): S53 S Logemann JA. Evaluation and Treatment of Swallowing Disorders. San Diego. College Press. 1998, Second edition 14. WHO. ICF: International Classification of Functioning, Disability and Health. Geneva: World Health Organization; Sundhedsstyrelsen. ICF International Klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Gyldendals Akademiske. 1. udgave Logemann JA, Gensler G, Lindblad AS, Brandt D, Hind JA, Kosek S, Dikeman K, Kazandjian M, Gramigna GD, Lundy D, Mcgarvey-Toler S, Miller Gardner PJ. A randomised study of three interventions for aspiration of thin liquids in patients with dementia or Parkinson s disease. J Speech Lang Hear Res 2008; 51: Diniz PB, Vanin G, Xavier R, Parente MA. Reduced incidence of aspiration with spoon-thick consistency in stroke patients. Nutr Clin Pract 2009; 24: Germain I, Dufresne T, Gray Donald K. A novel dysphagia diet improves the nutrient intake of institutionalized elders. J Am Diet Assoc 2006; 106: Taylor KA, Barr SI. Provision of small, frequent meal does not improve energy intake of elderly residents with dysphagia, who live in extended care facility. J Am Diet Assoc 2006; 106: Foley N, Finestone H, Woodbury MG, Teasell R, Greene Finestone L. Energy and protein intakes of acute stroke patients. J Nutr Health Ageing 2006; 10: Hines S, McCrow J, Abbey J, Gledhill S. Thickened fluids for people with dementia in residential aged care facilities: a comprehensive systematic review. Int J Evid Based Healthc 2010; 8:

17 22. Goulding R, Bakheit AMO. Evaluation of the benefits of monitoring fluid thickness in the dietary management of dysphagic stroke patients. Clin Rehab 2000; 14: Whelan K. Inadequate fluid intakes in dysphagic acute stroke.clin Nutr 2001; 20: Finestone HM, Foley NC, Woodbury MG, Greene Finestone L. Quantifying fluid intake in dysphagic stroke patients: A preliminary comparison of oral and nonoral strategies. Arch Phys Med Rehabil 2001; 82: Foley N, Teasell R, Saler K, Kruger E, Martino R. Dysphagia treatment post stroke: a systematic review of randomised controlled trials. Age Aging 2008; 37: Loeb MB, Becker M, Eady A, Walker Dilks C. Interventions to prevent aspiration pneumonia in older adults: A systematic review. J Am Geriatr Soc 2003; 51: Speyer R, Baijens L, Heijnen M, Zwijnenberg I. Effect of therapy in oropharyngeal dysphagia by speech and language therapists: A systematic review. Dysphagia 2010; 25: Robbins J, Gensler G, Hind J, Logemann JA, Lindblad AS, Brand D, Baum H, Lilienfeld D, Kosek S, Lundy D, Dikeman K, Kazandjian M, Gramigna GD, Mcgarvey-Toler S, Miller Gardner PJ. Comparison of 2 interventions for liquid aspiration on pneumonia incidence a randomised trial. Ann Intern Med 2008; 148: Groher M. Bolus management and aspiration pneumonia in patients with pseudobulbar dysphagia. Dysphagia 1987; 1: De Pippo KL, Holas MS, Reding MJ, Mandel FS, Lesser ML. Dysphagia therapy following stroke: a controlled trial. Neurology 1994; 44: Carnaby G, Hankey GJ, Pizzi J. Behavioural

18 intervention for dysphagia in acute stroke: a randomised controlled trial. Lancet Neurology 2006;5: Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt 32. Garon BR, Engle M, Ormiston C. A randomised controlled study to determine the effects of unlimited oral intake of water in patients with identified aspiration. J Neurol Rehab 1997; 11: Bilag 3. Detaljeret beskrivelse af litteratursøgning, strategi og antal hits samt liste over hhv. de endeligt udvalgte artikler og litteratur identificeret ved læsning af disse Bilag 4. Evidenshierarki Bilag 5. Detaljer vedrørende medtagede studier Bilag 6. Oversigtsskemaer om kost/væske konsistens i div. retningslinjer Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte. Dansk Selskab for Klinisk Ernæring (DSKE) har dog betalt for forplejning og rejseudgifter. DSKEs synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje.

19 SKABELON TIL RESUME Titel Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med dysfagi Arbejdsgruppe Godkendt af Baggrund Arbejdsgruppe (i alfabetisk rækkefølge): Ulla Tolstrup Andersen, cand scient i klinisk ernæring Anne Marie Beck, forskningsassistent, Ph.D., Herlev Hospital Tina Hansen, ergoterapeut, ph.d.-studerende, Herlev Hospital Annette Kjærsgaard, ergoterapeut, ph.d.-studerende, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Ingrid Poulsen, Sygeplejerske, Ph.d., leder af Forskningsenheden, Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/ Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital Kontaktperson: Ingrid Poulsen Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Problemstilling I en række lande, inkl. Danmark, er der udarbejdet guidelines med beskrivelse af forskellige typer af modificeret kost og væske. Ingen af disse er dog baseret på en systematisk gennemgang af om modificeret kost og væske er bedre til at forebygge/reducere konsekvenserne af dysfagi end almindelig mad og drikke. Patientgruppen Alle voksne ( 18 år) personer med akut/kronisk øvre dysfagi på hhv. sygehus, i primærsektoren og i kommunerne, der har behov for kost og væske med modificeret konsistens. Formål At voksne ( 18 år) med dysfagi så tidligt som muligt og så længe som muligt kan indtage sikker og tilstrækkelig oral ernæring for derigennem at reducere risikoen for dårlig ernæringstilstand eller/og dehydrering, aspiration og aspirationspneumoni. Anbefalinger Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at forbedre ernæringsindtaget og ernæringstilstanden hos voksne med dysfagi Specielfremstillet og ernæringsberiget modificeret kost (blød og puré i form af timbaler) og væske (nektar-, honning- og buddingekonsistens) + valgmuligheder kan anbefales til ældre personer med kronisk dysfagi (1) (2b) (B*). Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at forbedre væskeindtaget hos voksne med dysfagi

20 Det kan anbefales at personer med kronisk dysfagi får modificeret kost og væske fordelt på fem fremfor tre måltider om dagen (2) (2b) (B*) Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at reducere risikoen for aspirationspneumoni hos voksne med dysfagi Chin down procedure og tynd væske bør være 1. valg fremfor modificeret væske ved kronisk dysfagi (3) (1b) (A) Hvis det ikke er muligt at gennemføre Chin down procedure, bør modificeret væske med nektarkonsistens fremfor honningkonsistens tilbydes til personer med kronisk dysfagi (3) (1b) (A) I den akutte fase bør der gives individuelle råd og løbende vejledning + justering af bl.a. modificeret kost + væske (4) (1b) (A) Monitorering Standard 1:Alle patienter med akut dysfagi skal have individuelle råd og vejledning samt løbende justering af modificeret kost og drikke Indikator 1: På hospitalsafdelinger/institutioner/i hjemmeplejen hvor der findes personer med dysfagi i den akutte fase, skal det sikres at personalet har kompetence til eller kan få vejledning i at vejlede patienter og/ eller pårørende i kostkonsistens og drikkekonsistens. Opfyldelses % = 100 Indikator 2: Når en person har fået konstateret dysfagi, skal den første vejledning være givet indenfor 24 timer. Opfyldelses % = 80 Standard 2: I den terapeutiske behandling af personer med kronisk dysfagi skal 1. valg være at anvende Chin down procedure kombineret med tynde væsker. Indikator 1: Personalet som behandler personer med kronisk dysfagi skal være undervist i Chin down procedure. Opfyldelses % = 100 Standard 3: Der kan være et tilbud om specialfremstillet og ernæringsberiget kost og væske til ældre personer med kronisk dysfagi. Tilbuddet kan bestå af mange små måltider Indikator 1: Der foreligger retningslinjer for beskrivelse og ernæringsberegning af alle tilbudte kostformer (se under

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet

Læs mere

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med øvre dysfagi

Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med øvre dysfagi Titel Indeksering Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med øvre dysfagi Hoved søgeord: Ernæring Indeks søgeord: Kost- og væskekonsistens, dysfagi,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med øvre dysfagi CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 18.06.2012 Revisions dato: 18.11.2014 Ophørs dato:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med øvre dysfagi CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 18.06.2012 Revisions dato: 18.11.2014 Ophørs dato:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Titel Indeksering Arbejdsgruppe Godkendelse Dato Bedømt af Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med øvre dysfagi Hoved søgeord: Ernæring Indeks søgeord: Kost-

Læs mere

Dysfagi Dorte Melgaard

Dysfagi Dorte Melgaard Dysfagi Dorte Melgaard Dagens program 13.00 13.10 Velkomst 13.10-14.10 Forskningresultater - dysfagi hos den ældre medicinske pa9ent 14.10-14.30 Pause 14.30-15.30 Screening og undersøgelse af dysfagi Fysisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Systematisk opsporing af dysfagi

Systematisk opsporing af dysfagi Systematisk opsporing af dysfagi Temadag 31.05.16 NKR for øvre dysfagi Ergoterapeuter Casper Dyhr og Line Scheppan Østerskov Rehabiliteringsafdelingen OUH NKR - Anbefaling Centrale budskaber Overvej at

Læs mere

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia. DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning

Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi - om faren ved fejlsynkning 2012 Titel: Temarapport om dysfagi Patientombuddet, 15.

Læs mere

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET TIL PERSONER MED DYSFAGI Af specialergoterapeut senhjerneskadede F.O.T.T. instruktør Annette Kjærsgaard, Hammel Neurocenter, klinisk diætist, cand.scient. i Human Ernæring

Læs mere

VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI

VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST (V-VST): EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI INDLEDNING

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer Litteraturstudie Overblik Review/oversigtsartikel Metode/litteratur Resultater Review/oversigtsartikel Early and late physical and psychosocial effects

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for

National Klinisk Retningslinje for National Klinisk Retningslinje for Trænings- og ernæringsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Aino Leegaard Andersen, Cand. Scient klinisk ernæring Status Retningslinjen er endnu ikke

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 2 specifik søgestrategi fælles Swallow* 33 Abstra ct Søgeord Hits Sprog Overskrift PubMed: Limits human, voksne +>19 år tracheotomy AND intensive care unit OR icu OR intensive care Dysphagia Dubletter

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje. Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup

Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje. Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup Retningslinjen Identifikation af vanskelig af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Synkebesvær øger dødelighed

Synkebesvær øger dødelighed Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges

Læs mere

Opdateres senest: september 2010. 2. udgave juni 2008

Opdateres senest: september 2010. 2. udgave juni 2008 Resumé Klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos patienter med traumatisk hjerneskade Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn, Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus Specialeansvarlig

Læs mere

Forskning i neurorehabilitering

Forskning i neurorehabilitering Af Trine Schow, Ph.d. forskningsergoterapeut. Afdeling for Ergoterapi, Hvidovre Hospital. Afdeling Stine for Holm, Højt børneergoterapeut Specialiseret, og kandidat i Glostrup Hospital med pædagogisk udefunktion

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.

Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler. Region Hovedstadens Ernæringskomité 18-10-2013 Bilag til besvarelse af RR spørgsmål nr. 131. Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

Databaserne, indikatorer og forskning

Databaserne, indikatorer og forskning Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

20. november 2013. slide 1. Patientsikkerhed. Faren ved fejlsynkning. Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet

20. november 2013. slide 1. Patientsikkerhed. Faren ved fejlsynkning. Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet slide 1 Faren ved fejlsynkning Patientsikkerhed Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet 2013 slide 2 De næste 35 minutter Hvad gør patientombuddet Viden om dysfagi fra utilsigtede hændelser Sikkerhedstænkning.

Læs mere

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

FEES. Conflict of interest. Funktionel endoskopisk evaluering af synkefunktion. Min interesse i dysphagi. De næste 20 minutter. Næsens indre anatomi

FEES. Conflict of interest. Funktionel endoskopisk evaluering af synkefunktion. Min interesse i dysphagi. De næste 20 minutter. Næsens indre anatomi Conflict of interest FEES Funktionel endoskopisk evaluering af synkefunktion Irene Wessel Overlæge, ph.d., klinisk lektor Rigshospitalets Hoved-hals kirurgisk og audiologisk klinik Ulønnet forskningssamarbejde

Læs mere

Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital

Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital Af cand. Scient i Gastronomi og Sundhed, Signe Loftager Okkels, forskningsassistent i Enheden for Forskning i Ernæring (EFFECT). Baggrund

Læs mere

Ernæringsstatus og -forløb hos apopleksipatienter under rehabilitering

Ernæringsstatus og -forløb hos apopleksipatienter under rehabilitering 4 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr. 4 2010 ORIGINAL ARTIKEL Ernæringsstatus og -forløb hos apopleksipatienter under rehabilitering Nutritional status in patients with stroke Background: The consequences

Læs mere

Cochrane Library Vejledning

Cochrane Library Vejledning Cochrane Library Vejledning Cochrane Library er frit tilgængelig i Danmark, og du kan finde et link til den på Fagbibliotekets hjemmeside. Fritekstsøgning Den simpleste måde at søge i Cochrane Library

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Vejen frem? Dansk selskab for Apopleksi Brædstrup 20.10.2009 Birgitte G. Jepsen

Vejen frem? Dansk selskab for Apopleksi Brædstrup 20.10.2009 Birgitte G. Jepsen Vejen frem? Dansk selskab for Apopleksi Brædstrup 20.10.2009 Birgitte G. Jepsen Møde med kommunalt personale 1-3 gange før udskrivelse Træning med kommunalt personale INDLÆGGELSE UDSKRIVELSE Udskrivelse

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere