Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med dysfagi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med dysfagi"

Transkript

1 Titel Søgeord Arbejdsgruppe Godkendelse Dato Bedømt af Målgruppe Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med dysfagi Hoved søgeord: Ernæring Andre søgeord: Kost- og væskekonsistens, dysfagi, aspirationspneumoni, ernæringstilstand, patientpræference Arbejdsgruppe (i alfabetisk rækkefølge): Ulla Tolstrup Andersen, cand scient i klinisk ernæring Anne Marie Beck, forskningsassistent, Ph.D., Herlev Hospital Tina Hansen, ergoterapeut, ph.d.-studerende, Herlev Hospital Annette Kjærsgaard, ergoterapeut, ph.d.-studerende, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Ingrid Poulsen, Sygeplejerske, Ph.d., leder af Forskningsenheden, Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/ Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital Kontaktperson: Ingrid Poulsen Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer) Godkendt dato: Revisions dato: I OFFENTLIG HØRING Ophørs dato: (Dette udfyldes af Center for kliniske Retningslinjer men teksten skrives ind.) Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Alt personale i hospitals- og primærsektor samt kommuner der har ansvaret for behandling af voksne ( 18 år) personer med dysfagi

2 Baggrund Problemstilling Modificeret kost og væske er en del af den terapeutiske vurdering og behandling af personer med dysfagi. At indtage almindelig mad og drikke kræver en høj grad af muskelkontrol og af timing mellem synkefunktion og vejrtrækningen. Modificeret kost og væske gør at synkeprocessen kan ske langsommere og kan dermed være med til at lette indtaget af mad og drikke for personer med dysfagi (1). Eksempelvis viste et dansk før og efter studie at gratinkost betød et øget indtag af energi, protein og kød hos ældre plejehjemsbeboere der hidtil havde modtaget purékost eller hakket kost (2). I en række lande, inkl. Danmark, er der udarbejdet guidelines med beskrivelse af forskellige typer af modificeret kost og væske. Ingen af disse er dog baseret på en systematisk gennemgang af om modificeret kost og væske er bedre til at forebygge/reducere konsekvenserne af dysfagi end almindelig mad og drikke. Dysfagi Konsekvenser Dysfagi kan have mange og alvorlige konsekvenser for den enkelte person, dog påvirker dysfagi primært sikkerheden og effektiviteten af synkefunktionen. Sikkerheden refererer typisk til aspiration (mad eller drikke i luftrør og lunger) og effektivitet refererer til hvor effektivt og med hvilken hastighed personen kan synke mad og drikke. Tilsammen kan disse to konsekvenser af dysfagi føre til nedsat indtag af mad og drikke med dertil hørende dårlig ernæringstilstand eller/og dehydrering, aspiration og udvikling af aspirationspneumoni. Dysfagi er associeret med øget risiko for morbiditet, øget risiko for mortalitet, reduceret livskvalitet, risiko for social isolation og øgede samfundsøkonomiske omkostninger (3-5). Prævalens Cook (6) har i et review angivet nedenstående prævalenser for dysfagi: % på plejehjem har problemer med måltider 33 % af alle apopleksi patienter har øvre dysfagi % af patienter med Parkinsons og Alzheimers har øvre dysfagi % af patienter med ALS har øvre dysfagi % af patienter med muskelsvind har øvre

3 dysfagi De primære årsager Sikker synkning kræver et intakt og funktionelt nervesystem og derfor forekommer synkebesvær ofte ved mange neuro-sygdomme f.eks. apopleksi, traume, hjernetumor, cerebral parese, demens, sclerose, Parkinsons, Huntington s Chorea, ALS, polio, post polio, Guillain-Barré. Dysfagi forekommer også i forbindelse med behandling (medicin, røntgen stråler mv.), infektion (herpes, botulisme mv.), myopati (muskelsvind mv.), og strukturelle sygdomme (Zenker s divertikel, hoved-hals cancer, cervical osteofyt, KOL). Endelig kan aldring og dårlig ernæringstilstand, dvs. almen svækkelse, resultere i synkebesvær (6). Håndtering I Danmark undersøges personer med dysfagi primært af ergoterapeuter, hvorimod det i andre lande typisk er talepædagoger/audiologopæder. Håndteringen, som i praksis er et delt ansvar mellem ergoterapeuter og sygeplejepersonale, består i indirekte og direkte terapi, hvor indirekte terapi består af føde eller væske med modificeret konsistens og arbejde med udgangsstillinger ved indtagelse af føde eller væske. Direkte terapi består af oral motorisk træning og terapeutisk spisning. Patientens perspektiv En del af de personer der har dysfagi oplever at denne tilstand bliver kronisk og skal derfor leve med den i mange år af livet, hvilket indebærer påvirkning af både ernæringstilstand og livskvalitet (7). Et studie, hvor der blev anvendt et redskab til at vurdere livskvalitet og kvalitet af pleje hos voksne med dysfagi, viste at det at spise mad med anderledes konsistens som fx purékost var negativt korreleret med opfattelse af livskvalitet (8). Kvalitative studier tyder på at man jævnligt bør revurdere personer med kronisk dysfagi mht. deres synkefunktion og sikre at de involveres i beslutningen om hvilken kost- og væsketype der er den bedste for dem (7, 9, 10). Eksisterende guidelines for modificeret kost og væske (se bilag 6) Danmark De officielle anbefalinger for den danske institutionskost

4 beskriver forskellige niveauer af modificeret kost; blød kost, gratinkost, purékost, gelekost og flydende kost, og modificeret væske; gele-, sirups- og kakaokonsistens. Desuden gives anvisninger på til hvem de forskellige niveauer passer (11). Beskrivelserne af de forskellige niveauer er uddybet i den Nationale kosthåndbog (www.kostforum.dk) og er primært baseret på praksiserfaringer fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Australien: Australian Standardisation of terminology and definitions for texture modified foods and fluids - A joint project of the Dieticians Association of Australia and Speech Pathology Australia, 2006 (12). Indeholder en detaljeret beskrivelse af de forskellige typer af modificeret kost og væske, primært baseret på test af viskositet mm af forskellige fødevarer UK: National descriptors for texture modification in adults - A joint working group of The British Dietetic Association and Royal College of Speech & Language Therapists, Det fremgår ikke hvordan man er nået frem til retningslinjerne USA: National Dysphagia Diet: Standardization for Optimal Care. Chicago, IL: American Dietetic Association. National Dysphagia Diet Task Force, Det fremgår ikke hvordan man er nået frem til retningslinjerne. Patientgruppen Alle voksne ( 18 år) personer med akut/kronisk øvre dysfagi på hhv. sygehus, i primærsektoren og i kommunerne, der har behov for kost og væske med modificeret konsistens. Afgrænsning Retningslinjen fokuserer primært på mad og drikke, evt. i form af industrielt fremstillede ernæringsdrikke. Studier hvor deltagerne udelukkende ernæres via sonde er således ikke medtaget (se i øvrigt afgrænsninger under søgestrategi). Retningslinjen beskæftiger sig ikke med metoder til hhv. identifikation af dysfagi og identifikation og behandling af dårlig ernæringstilstand. Retningslinjen beskæftiger sig udelukkende med orofaryngeal dysfagi (øvre dysfagi). Definition af anvendte begreber og termer BMI:

5 Kropsmasseindeks. Chin down: Er en manøvre i behandlingen af dysfagi, hvor hagen bøjes ned til halsen. Det betyder bl.a. at luftrørets øverste del snævres ind, hvilket kan hjælpe personer der har problemer med dysfagi (13). Dysfagi: Er problemer med fødeindtagelse, synkefunktion og /eller vanskeligheder med at spise og drikke *). Dysfagi klassificeres efter hvor dysfagien sidder, dvs. i orofaryngeal dysfagi, øsofageal dysfagi, øsofagealgsastrisk dysfagi og paraøsofageal dysfagi. *) Ifølge ICF (International Classification of Functioning) (14, 15) er: Fødeindtagelse (b510) = indtagelse og bearbejdning af fødemidler og væske gennem munden. Synkefunktion (b5015) = funktioner, bestemmende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget og spiserøret til mavesækken med passende frekvens og hastighed. Spise (d550) = at udføre sammensatte handlinger i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, få maden op til munden og spise på en kulturel accepteret måde, skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og festligheder. Drikke (d560) = at holde om en drik, tage drikken op til munden og drikke på en kulturel accepteret måde, blande, omrøre og skænke drikke op, åbne flasker og dåser, bruge sugerør, drikke rindende vand fra en hane eller kilde eller amning. Modificeret kost og væske: Betegnes i Danmark som tygge-/synkevenlig kost og er her en særlig form for kost til småtspisende beregnet til personer med dysfagi (11). Formål RCT: Randomiseret kontrolleret undersøgelse. At voksne ( 18 år) med dysfagi så tidligt som muligt og så længe som muligt kan indtage sikker og tilstrækkelig oral ernæring for derigennem at reducere risikoen for dårlig ernæringstilstand eller/og dehydrering, aspiration og aspirationspneumoni.

6 Metode Fokuserede spørgsmål 1. Hvilken evidens er der for at man kan reducere aspiration signifikant hos voksne med dysfagi ved anvendelse af modificeret kost og væske? 2 (2a og 2b). Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi opnår et signifikant bedre ernærings- og væskeindtag med modificeret kost og væske end med almindelig mad og drikke? 3. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi der får modificeret kost og væske opnår en signifikant bedre ernæringstilstand (vægt og BMI) end med almindelig mad og drikke? 4. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi, der får modificeret kost og væske får signifikant færre aspirationspneumonier end med almindelig mad og drikke? Strategi for systematisk litteratursøgning Databaser: Der er blevet foretaget systematisk søgning i Medline, EMBASE, PsycInfo, COCHRANE og Web of Science. Søgeord er afgrænset i samarbejde med forskningskolleger og bibliotekar Nienke Raven, Danone Research Center for Specialised Nutrition. Søgeordene er valgt med udgangspunkt i MESH-termer fra Pub Med databasen. Søgning i øvrige baser er sket med størst mulig overensstemmelse med MESH-termerne. Følgende søgestrategi blev anvendt: 1. Dysphagia OR deglutition disorder 2. Texture OR food OR diet OR fluid 3. Disability OR functioning OR quality of life OR rehabilitation OR health OR aspiration pneumonia OR nutrition OR mortality 4. Human MESH-termer: Texture, Food, Diet, Fluid, Disability, deglutition disorders (dysphagia) Sprog: Dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk, spansk, og fransk Afgrænsninger (limits): Publication dates 2000 present; NOT reflux/anorexia nervosa/bulimia/esophagus

7 dysphagia. Tidspunkt for litteratursøgningen Den primære litteratursøgning er udført i første halvdel af 2010 med løbende opdateringer suppleret med håndsøgninger indtil primo Udvælgelse og vurdering af litteratur For søgning i Medline, EMBASE, PsycINFO var resultatet artikeltitler, som blev gennemgået af to personer i gruppen og der blev udvalgt abstracts, som alle i gruppen så. Resultatet af COCHRANE og Web of Science var abstracts, som alle i gruppen læste. Udvælgelsen af fuldtekst artikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsning af abstracts. Ved gennemlæsning af fuldtekst artikler er der identificeret yderligere studier der kunne være relevante. Udvælgelsen af artiklerne er foretaget af alle personer fra arbejdsgruppen. Ved uenighed blev der diskuteret i gruppen indtil opnåelse af konsensus. Kriterier for inklusion Der er inkluderet engelske, tyske, spanske, danske, norske og svenske artikler. Der er primært udvalgt randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT), systematiske oversigtsartikler og metaanalyser, men da området er sparsomt undersøgt, er undersøgelser med lavere evidensniveau (se nedenfor om vurdering af litteratur) også inkluderet. Kriterier for eksklusion Sygehistorier, ledere, og oversigtsartikler er ikke medtaget ved den indledende udvælgelse. Undersøgelser der efter læsning er vurderet af ringe kvalitet (se nedenfor om vurdering af litteratur) er med enkelte undtagelser, ekskluderet. Med undtagelse af få nøgleartikler (dvs. artikler der ofte er refereret), er artikler publiceret før 2000 ekskluderet. Se detaljer i bilag 3. Vurdering af litteratur Den udvalgte litteratur er kvalitetsvurderet ved hjælp af Sekretariatet for Referenceprogrammers tjekklister. Alle artikler er kritisk kvalitetsvurderet, inkl. evidensniveau bedømt af mindst to medlemmer af arbejdsgruppen.

8 Ved læsning af litteraturen er det forsøgt at afgøre hvilken type af kost og/eller væske med modificeret konsistens deltagerne har fået tilbudt, ud fra de eksisterende guidelines (se bilag 6). Af den grund er studier der er inkluderet i systematiske oversigtsartikler gengivet separat Beskrivelse af løsning ved uenighed af bedømmelser Ved uenighed blev tredjepart fra arbejdsgruppen inddraget indtil opnåelse af konsensus. Formulering af anbefalingerne Alle anbefalinger er formuleret efter opnåelse af konsensus i arbejdsgruppen. I selve formuleringen af anbefalingerne anvendes ordet bør alene ved anbefalinger med evidensstyrke A. Det evidenshierarki der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen er anvendt for alle de udvalgte artikler (se bilag 4). Hvis studiet ikke opfyldte alle eller de fleste kriterier ved kvalitetsvurderingen (dvs. var + eller -) blev studiet nedgraderet til et lavere evidensniveau og tilsvarende for anbefalingen som derfor blev markeret med en stjerne (fx B*) Litteratur gennemgang Et udkast til anbefalingerne har været fremlagt og diskuteret ved et Initiativmøde i Dansk Selskab for Klinisk Ernæring (DSKE) i marts Når retningslinjen er godkendt er planen at få formidlet indholdet i national og international videnskabelig litteratur. Detaljer vedrørende den gennemgåede litteratur kan ses i bilag Hvilken evidens er der for at man signifikant kan reducere aspiration hos personer med dysfagi ved anvendelse af modificeret kost og væske? Ved litteratursøgningen blev der identificeret to RCT hvor der sås på effekten af at indtage væske med forskellig konsistens for at undersøge den umiddelbare effekt på aspiration hos personer med hhv. kronisk og akut dysfagi. I begge studier (16, 17) sås at væsken med den tykkeste konsistens var mest effektiv til at reducere risikoen for aspiration, men også at tolerancen var meget forskellig og bl.a. afhang af alder. Begge studier var af god kvalitet

9 (+/+). Der er evidens for at aspiration kan reduceres hos nogle personer ved at anvende modificeret væske (Honning- og budding konsistens) i en test situation (16) (1b), (17) (1b). 2a. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi opnår et signifikant bedre ernæringsindtag med modificeret kost og væske end med almindelig mad og drikke? Ved litteratursøgningen blev der identificeret to RCT og et kohortestudie der havde undersøgt effekten på ernæringsindtaget. Det ene RCT blandt ældre plejehjemsbeboere (18) så en positiv effekt på ernæringsindtaget i interventionsgruppen, der fik specialfremstillet modificeret kost og væske. Studiet opfyldte ikke alle kriterier ved kvalitetsvurderingen (+). Det andet RCT (19) så ingen forskel på ernæringsindtaget når ældre plejehjemsbeboere fik tilbudt modificeret kost og væske hhv. tre og fem gange i løbet af dagen. Studiet opfyldte kun få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-). I kohortestudiet (20) fandt man at patienter med akut apopleksi kunne spise tilstrækkeligt af en kost og væske med modificeret konsistens til at dække >75 % af deres energibehov. Studiet opfyldte ikke alle kriterier ved kvalitetsvurderingen (+). Der er nogen evidens for at specielfremstillet og ernæringsberiget modificeret kost (blød og puré i form af timbaler) og væske (nektar-, honning- og buddingkonsistens) + valgmuligheder øger ernæringsindtaget hos ældre personer med kronisk dysfagi (18) (2b). Der mangler evidens for at man kan opnå øget ernæringsindtag via modificeret kost og væske hos ældre personer med kronisk dysfagi når måltiderne fordeles på fem frem for tre (19) (2b). Der mangler evidens for betydningen af modificeret kost og væske for ernæringsindtaget hos voksne med akut dysfagi (20) (3b).

10 2b. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi opnår et signifikant bedre væskeindtag med modificeret kost og væske end med almindelig mad og drikke? Ved litteratursøgningen blev der identificeret en systematisk oversigtsartikel, tre RCT og et kohorte studie der havde undersøgt effekten på væskeindtaget. I den systematiske oversigtsartikel af studier blandt plejehjemsbeboere med demens (21) var det ikke muligt at vurdere om der var en positiv effekt af modificeret væske på væskeindtaget. Oversigtsartiklen er af god kvalitet (+/+), men består primært af kvalitative studier. I et RCT blandt personer med apopleksi i den kroniske fase (22) fandt man at modificeret væske med den tykkeste konsistens var associeret med mindre væskeindtag. Studiet opfylder kun få kriterier ved kvalitetsvurdering (-). I et RCT blandt personer med apopleksi i den akutte fase (23) fandtes at der generelt var brug for supplerende væske ved indtag af væske med modificeret konsistens. Præfabrikerede væsker var mere effektive end pulverfortykket væske til at øge væskeindtaget, på ikkespecialiserede afdelinger. Studiet opfylder kun få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-). I et RCT (19) så man en positiv effekt på væskeindtaget når ældre plejehjemsbeboere fik tilbudt modificeret kost og væske fem gange frem for tre i løbet af dagen. Studiet opfylder kun få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-). I et kohortestudie (24) blandt personer med apopleksi i den akutte fase der fik kost og væske med modificeret konsistens, sås at væskeindtaget var utilstrækkeligt. Studiet opfylder ikke alle kriterier ved kvalitetsvurderingen (+). Der er ikke evidens for at modificeret væske kan øge væskeindtaget hos personer med akut og kronisk dysfagi (21) (2a) (22) (2b)(23) (2b), (24) (3b). Der er nogen evidens for at man kan opnå øget væskeindtag via modificeret kost og væske hos personer med kronisk dysfagi når måltiderne fordeles på fem måltider frem for tre (19) (2b).

11 3. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi der får modificeret kost og/eller væske opnår en signifikant bedre ernæringstilstand (vægt og BMI) end ved almindelig mad og drikke? Ved litteratursøgningen blev der identificeret et RCT, der havde undersøgt effekten på ernæringstilstanden. Studiet (18) er gennemført blandt ældre plejehjemsbeboere og fandt en positiv effekt på ernæringstilstanden (i form af en vægtstigning på 7 % efter 12 uger) i interventionsgruppen, der fik specialfremstillet modificeret kost og væske. Studiet opfyldte ikke alle kriterier ved kvalitetsvurderingen (+). Der er nogen evidens for at specielfremstillet og ernæringsberiget modificeret kost (blød og puré i form af timbaler) og væske (nektar-, honning- og buddingkonsistens) + valgmuligheder kan bedre ernæringstilstanden hos ældre personer med kronisk dysfagi (18) (2b). 4. Hvilken evidens er der for at voksne med dysfagi, der får modificeret kost og/eller væske får signifikant færre aspirationspneumonier end med almindelig mad og drikke? Ved litteratursøgningen blev der identificeret fire systematiske oversigtsartikler og fem RCT der havde undersøgt effekten på forekomsten af aspirationspneumoni. I fire systematiske oversigtsartikler blandt hhv. plejehjemsbeboere med demens (21), ældre personer med apopleksi i den kroniske fase (25), ældre personer med neurologisk betinget dysfagi (26) og personer med hhv. kronisk og akut dysfagi (27) konkluderes generelt at der er for få studier af tilstrækkelig kvalitet til at anbefale brugen af modificeret kost og væske med henblik på at reducere frekvensen af aspirationspneumoni. Tre af oversigtsartiklerne er af god kvalitet (+/+) (21, 25, 26), mens det sidste kun opfylder få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-) (27). I et RCT blandt personer med hhv. Parkinson syge eller demens (28) fandt man at modificeret væske med honning eller nektarkonsistens øger risikoen for

12 aspirationspneumoni sammenlignet med Chin down proceduren + tynd væske. Studiet er af god kvalitet (+/+). I et RCT blandt ældre plejehjemsbeboere (29) fandt man at purékost og tynd væske øger risikoen for aspirations pneumoni sammenlignet med blød kost og fortykket væske. Studiet opfylder kun få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-). I et RCT blandt personer i den kroniske fase efter apopleksi (30) sås ingen forskel på risikoen for aspirationspneumoni ved hhv. selvvalgt konsistensniveau af kosten eller individuelle råd/vejledning samt ordineret kost og væske med modificeret konsistens. Studiet opfylder kun få kriterier ved kvalitetsvurderingen (-). I et RCT blandt personer med dysfagi i den akutte fase efter apopleksi (31) med tre graduerede interventioner vs. standard behandling, fandt man en positiv effekt af individuelle råd/vejledning om hhv. sikker synkning og modificeret kost og væske på risikoen for aspirationspneumoni. Studiet er af god kvalitet (+/+). Der er ikke evidens for at modificeret kost og væske kan forebygge aspirationspneumoni hos personer med kronisk dysfagi (25), (1a), (26), (1a), (27), (2a), (21), (2a). Der er evidens for at modificeret væske med nektarkonsistens giver færre aspirationspneumonier end modificeret væske med honningkonsistens hos personer med kronisk dysfagi (28) (1b). Der er evidens for at Chin down procedure + tynd væske giver færre aspirationspneumonier end modificeret væske hos personer med kronisk dysfagi (28) (1b). Der er evidens for at individuelle råd og løbende vejledning/justering af bl.a. modificeret kost + væske reducere risikoen for aspirationspneumonier hos personer med akut dysfagi (31) (1b), men ikke hos personer med kronisk dysfagi (30) (2b). Anbefalinger Anbefalingerne er relateret til følgende sundhedsmæssige fordele: at reducere risikoen for dårlig ernæringstilstand eller/og dehydrering og aspirationspneumoni. Mht. risiko for aspiration er det kun undersøgt i en test-

13 situation (16,17) og derfor er der ikke formuleret en anbefaling. Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at forbedre ernæringsindtaget og ernæringstilstanden hos voksne med dysfagi Specielfremstillet og ernæringsberiget modificeret kost (blød og puré i form af timbaler) og væske (nektar-, honning- og buddingkonsistens) + valgmuligheder kan anbefales til ældre personer med kronisk dysfagi (18) (2b) (B*). Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at forbedre væskeindtaget hos voksne med dysfagi Det kan anbefales at personer med kronisk dysfagi får modificeret kost og væske fordelt på fem fremfor tre måltider om dagen (19) (2b) (B*) Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at reducere risikoen for aspirationspneumoni hos voksne med dysfagi Chin down procedure og tynd væske bør være 1. valg fremfor modificeret væske ved kronisk dysfagi (28) (1b) (A) Hvis det ikke er muligt at gennemføre Chin down procedure, bør modificeret væske med nektarkonsistens fremfor honningkonsistens tilbydes til personer med kronisk dysfagi (28) (1b) (A) I den akutte fase bør der gives individuelle råd og løbende vejledning + justering af bl.a. modificeret kost + væske (31) (1b) (A) Generalisering af anbefalingerne Den evidens der anvendes i anbefalingerne i denne kliniske retningslinje er baseret på forskellige patientgrupper og forskellige aldersgrupper. Da årsagen til dysfagi og dermed behovet for modificeret kost og væske hovedsageligt findes hos personer med akutte og kroniske neurologisk relaterede sygdomme og da det også primært er personer med neurologiske lidelser der deltager i undersøgelserne, mener vi at anbefalingerne kan generaliseres til alle voksne personer med dysfagi.

14 Monitorering Standard 1:Alle patienter med akut dysfagi skal have individuelle råd og vejledning samt løbende justering af modificeret kost og drikke Indikator 1: På hospitalsafdelinger/institutioner/i hjemmeplejen hvor der findes personer med dysfagi i den akutte fase, skal det sikres at personalet har kompetence til eller kan få vejledning i at vejlede patienter og/ eller pårørende i kostkonsistens og drikkekonsistens. Opfyldelses % = 100 Indikator 2: Når en person har fået konstateret dysfagi, skal den første vejledning være givet indenfor 24 timer. Opfyldelses % = 80 Standard 2: I den terapeutiske behandling af personer med kronisk dysfagi skal 1. valg være at anvende Chin down procedure kombineret med tynde væsker. Indikator 1: Personalet som behandler personer med kronisk dysfagi skal være undervist i Chin down procedure. Opfyldelses % = 100 Standard 3: Der kan være et tilbud om specialfremstillet og ernæringsberiget kost og væske til ældre personer med kronisk dysfagi. Tilbuddet kan bestå af mange små måltider Indikator 1: Der foreligger retningslinjer for beskrivelse og ernæringsberegning af alle tilbudte kostformer (se under kommuner) Opfyldelses % = 100 Referencer 1. Penman JP, Thomson M. A review of the textured diets developed for the management of dysphagia. J Hum Nutr Diet 1998;11: Beck A, Ovesen L. The effect of diet modification on

15 dietary intake and body weight of elderly nursing home residents formerly receiving chopped or blended diets. A pilot trial. Foodserv Res Inter 2004; 14: Woratyla SP, Morgan AS, Mackay L, Bernstein B, Barba C. Factors associated with early onset pneumonia in the severely brain-injured patient. Conn Med 1995; 59: Morgan AS, Mackay LE. Causes and complications associated with swallowing disorders in traumatic brain injury. J Head Trauma Rehabil 1999; 14: Fortune N, Xingyan W. The definition, incidence and prevalence of acquired brain injury in Australia. Australian Institute of Health and Welfare (tjekket ) 6. Cook IJ. Oropharyngeal dysphagia. Gastroenterol Clin North Am 2009; 38: Balandin S, Hemsley B, Hanley L, Sheppard JJ. Understanding Mealtime Changes for Adults with Cerebral Palsy and the Implications for Support Services. J Intellect Dev Disabil 2009; 34: McHorney CA, Robbins J, Lomax K, Rosenbek JC, Chignell K, Kramer AE, Bricker DE.The SWAL-QOL and SWAL-CARE outcomes tool for oropharyngeal dysphagia in adults: III. Documentation of reliability and validity. Dysphagia 2002; 17: Perry L, McLaren S. Eating difficulties after stroke. J Adv Nurs 2003; 43: Colodny N. Dysphagic independent feeders' justifications for noncompliance with recommendations by a speech-language pathologist. Am J Speech Lang Pathol 2005;14: Pedersen AN, Ovesen L (red.). Anbefalinger for den danske institutionskost. Fødevarestyrelsen 2009

16 12. Cichero JYA. Texture-modified foods and thickened fluids as used for individuals with dysphagia: Australian standardised labels and definitions. Nutr & Dietet 2007; 64 (Suppl. 2): S53 S Logemann JA. Evaluation and Treatment of Swallowing Disorders. San Diego. College Press. 1998, Second edition 14. WHO. ICF: International Classification of Functioning, Disability and Health. Geneva: World Health Organization; Sundhedsstyrelsen. ICF International Klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Gyldendals Akademiske. 1. udgave Logemann JA, Gensler G, Lindblad AS, Brandt D, Hind JA, Kosek S, Dikeman K, Kazandjian M, Gramigna GD, Lundy D, Mcgarvey-Toler S, Miller Gardner PJ. A randomised study of three interventions for aspiration of thin liquids in patients with dementia or Parkinson s disease. J Speech Lang Hear Res 2008; 51: Diniz PB, Vanin G, Xavier R, Parente MA. Reduced incidence of aspiration with spoon-thick consistency in stroke patients. Nutr Clin Pract 2009; 24: Germain I, Dufresne T, Gray Donald K. A novel dysphagia diet improves the nutrient intake of institutionalized elders. J Am Diet Assoc 2006; 106: Taylor KA, Barr SI. Provision of small, frequent meal does not improve energy intake of elderly residents with dysphagia, who live in extended care facility. J Am Diet Assoc 2006; 106: Foley N, Finestone H, Woodbury MG, Teasell R, Greene Finestone L. Energy and protein intakes of acute stroke patients. J Nutr Health Ageing 2006; 10: Hines S, McCrow J, Abbey J, Gledhill S. Thickened fluids for people with dementia in residential aged care facilities: a comprehensive systematic review. Int J Evid Based Healthc 2010; 8:

17 22. Goulding R, Bakheit AMO. Evaluation of the benefits of monitoring fluid thickness in the dietary management of dysphagic stroke patients. Clin Rehab 2000; 14: Whelan K. Inadequate fluid intakes in dysphagic acute stroke.clin Nutr 2001; 20: Finestone HM, Foley NC, Woodbury MG, Greene Finestone L. Quantifying fluid intake in dysphagic stroke patients: A preliminary comparison of oral and nonoral strategies. Arch Phys Med Rehabil 2001; 82: Foley N, Teasell R, Saler K, Kruger E, Martino R. Dysphagia treatment post stroke: a systematic review of randomised controlled trials. Age Aging 2008; 37: Loeb MB, Becker M, Eady A, Walker Dilks C. Interventions to prevent aspiration pneumonia in older adults: A systematic review. J Am Geriatr Soc 2003; 51: Speyer R, Baijens L, Heijnen M, Zwijnenberg I. Effect of therapy in oropharyngeal dysphagia by speech and language therapists: A systematic review. Dysphagia 2010; 25: Robbins J, Gensler G, Hind J, Logemann JA, Lindblad AS, Brand D, Baum H, Lilienfeld D, Kosek S, Lundy D, Dikeman K, Kazandjian M, Gramigna GD, Mcgarvey-Toler S, Miller Gardner PJ. Comparison of 2 interventions for liquid aspiration on pneumonia incidence a randomised trial. Ann Intern Med 2008; 148: Groher M. Bolus management and aspiration pneumonia in patients with pseudobulbar dysphagia. Dysphagia 1987; 1: De Pippo KL, Holas MS, Reding MJ, Mandel FS, Lesser ML. Dysphagia therapy following stroke: a controlled trial. Neurology 1994; 44: Carnaby G, Hankey GJ, Pizzi J. Behavioural

18 intervention for dysphagia in acute stroke: a randomised controlled trial. Lancet Neurology 2006;5: Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt 32. Garon BR, Engle M, Ormiston C. A randomised controlled study to determine the effects of unlimited oral intake of water in patients with identified aspiration. J Neurol Rehab 1997; 11: Bilag 3. Detaljeret beskrivelse af litteratursøgning, strategi og antal hits samt liste over hhv. de endeligt udvalgte artikler og litteratur identificeret ved læsning af disse Bilag 4. Evidenshierarki Bilag 5. Detaljer vedrørende medtagede studier Bilag 6. Oversigtsskemaer om kost/væske konsistens i div. retningslinjer Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte. Dansk Selskab for Klinisk Ernæring (DSKE) har dog betalt for forplejning og rejseudgifter. DSKEs synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje.

19 SKABELON TIL RESUME Titel Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med dysfagi Arbejdsgruppe Godkendt af Baggrund Arbejdsgruppe (i alfabetisk rækkefølge): Ulla Tolstrup Andersen, cand scient i klinisk ernæring Anne Marie Beck, forskningsassistent, Ph.D., Herlev Hospital Tina Hansen, ergoterapeut, ph.d.-studerende, Herlev Hospital Annette Kjærsgaard, ergoterapeut, ph.d.-studerende, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Ingrid Poulsen, Sygeplejerske, Ph.d., leder af Forskningsenheden, Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/ Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital Kontaktperson: Ingrid Poulsen Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Problemstilling I en række lande, inkl. Danmark, er der udarbejdet guidelines med beskrivelse af forskellige typer af modificeret kost og væske. Ingen af disse er dog baseret på en systematisk gennemgang af om modificeret kost og væske er bedre til at forebygge/reducere konsekvenserne af dysfagi end almindelig mad og drikke. Patientgruppen Alle voksne ( 18 år) personer med akut/kronisk øvre dysfagi på hhv. sygehus, i primærsektoren og i kommunerne, der har behov for kost og væske med modificeret konsistens. Formål At voksne ( 18 år) med dysfagi så tidligt som muligt og så længe som muligt kan indtage sikker og tilstrækkelig oral ernæring for derigennem at reducere risikoen for dårlig ernæringstilstand eller/og dehydrering, aspiration og aspirationspneumoni. Anbefalinger Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at forbedre ernæringsindtaget og ernæringstilstanden hos voksne med dysfagi Specielfremstillet og ernæringsberiget modificeret kost (blød og puré i form af timbaler) og væske (nektar-, honning- og buddingekonsistens) + valgmuligheder kan anbefales til ældre personer med kronisk dysfagi (1) (2b) (B*). Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at forbedre væskeindtaget hos voksne med dysfagi

20 Det kan anbefales at personer med kronisk dysfagi får modificeret kost og væske fordelt på fem fremfor tre måltider om dagen (2) (2b) (B*) Anbefalinger for valg af kost og væske med henblik på at reducere risikoen for aspirationspneumoni hos voksne med dysfagi Chin down procedure og tynd væske bør være 1. valg fremfor modificeret væske ved kronisk dysfagi (3) (1b) (A) Hvis det ikke er muligt at gennemføre Chin down procedure, bør modificeret væske med nektarkonsistens fremfor honningkonsistens tilbydes til personer med kronisk dysfagi (3) (1b) (A) I den akutte fase bør der gives individuelle råd og løbende vejledning + justering af bl.a. modificeret kost + væske (4) (1b) (A) Monitorering Standard 1:Alle patienter med akut dysfagi skal have individuelle råd og vejledning samt løbende justering af modificeret kost og drikke Indikator 1: På hospitalsafdelinger/institutioner/i hjemmeplejen hvor der findes personer med dysfagi i den akutte fase, skal det sikres at personalet har kompetence til eller kan få vejledning i at vejlede patienter og/ eller pårørende i kostkonsistens og drikkekonsistens. Opfyldelses % = 100 Indikator 2: Når en person har fået konstateret dysfagi, skal den første vejledning være givet indenfor 24 timer. Opfyldelses % = 80 Standard 2: I den terapeutiske behandling af personer med kronisk dysfagi skal 1. valg være at anvende Chin down procedure kombineret med tynde væsker. Indikator 1: Personalet som behandler personer med kronisk dysfagi skal være undervist i Chin down procedure. Opfyldelses % = 100 Standard 3: Der kan være et tilbud om specialfremstillet og ernæringsberiget kost og væske til ældre personer med kronisk dysfagi. Tilbuddet kan bestå af mange små måltider Indikator 1: Der foreligger retningslinjer for beskrivelse og ernæringsberegning af alle tilbudte kostformer (se under

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med øvre dysfagi CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 18.06.2012 Revisions dato: 18.11.2014 Ophørs dato:

Læs mere

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia. DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,

Læs mere

Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning

Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi - om faren ved fejlsynkning 2012 Titel: Temarapport om dysfagi Patientombuddet, 15.

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET TIL PERSONER MED DYSFAGI Af specialergoterapeut senhjerneskadede F.O.T.T. instruktør Annette Kjærsgaard, Hammel Neurocenter, klinisk diætist, cand.scient. i Human Ernæring

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Synkebesvær øger dødelighed

Synkebesvær øger dødelighed Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1 Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01. Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud.

Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Klassifikation af kommunikation Klassifikation Communication

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014

af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014 DYSFAGI - SYN af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland 10 TANDPLEJEREN JUNI 2014 KEBESVÆR Mundhygiejne hos patienter med neurologiske

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Afholdes på Carlsberg Akademi, Valby. Torsdag 30. april 2015

Afholdes på Carlsberg Akademi, Valby. Torsdag 30. april 2015 Det årlige videnskabelige temamøde i Selskabet for Ernæringsforskning Afholdes på Carlsberg Akademi, Valby Torsdag 30. april 2015 Selskabet for Ernæringsforskning arrangerer endnu engang det årlige videnskabelige

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Hvad vil vi med Velfærdsteknologi? Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet

Hvad vil vi med Velfærdsteknologi? Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet Hvad vil vi med Velfærdsteknologi? Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet Hvad vil vi med velfærdsteknologi? Er det en digitaliseringsproces for pleje og omsorg? Handler det om manglende

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi Formand: Annette Kjærsgaard Ph.d., MScOT, Specialergoterapeut-neurorehabilitering, F.O.T.T. Instruktør 1989 - ergoterapeut fra Ergoterapeutskolen i Holstebro 2002 - F.O.T.T. Instruktør 2006 MScOT fra Lunds

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Vælg det emneord, du vil bruge og klik på Continue. Nu vises de subheadings som knytter sig til emneordet:

Vælg det emneord, du vil bruge og klik på Continue. Nu vises de subheadings som knytter sig til emneordet: Embase Quick Guide Fritekstsøgning (Basic Search) Skriv dine søgeord i søgefeltet og klik på Search. Der er mulighed for at gøre søgningen bredere ved at vælge Include Related Terms". Avanceret søgnng

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINIE Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade. 1.

KLINISK RETNINGSLINIE Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade. 1. KLINISK RETNINGSLINIE Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade 1. udgave Dato: 21. december 2007 Revisionsdato: 1. december 2009

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Toft Care har sammen med sin kliniske diætist udviklet opskriftshæftet ATTYLET 3 i 1 for at give dig inspiration til brugen

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Pensumliste Modul 11

Pensumliste Modul 11 Pensumliste Modul 11 Geriatrisk Afdeling Udarbejdet feb. 2013 af Klinisk vejleder Inge Taasti Uddannelsesansvarlig Karin R. Laugesen 1 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT

Læs mere

Historie. - Tuberkulosesanatorium. - Nervesanatorium. - Hjerneskade rehab. - Specialiseret rehabilitering

Historie. - Tuberkulosesanatorium. - Nervesanatorium. - Hjerneskade rehab. - Specialiseret rehabilitering 09.10.20 Historie - Tuberkulosesanatorium - Nervesanatorium - Hjerneskade rehab - Specialiseret rehabilitering Commission on Accreditation of Rehabilitation Facilities 28.000 Akkrediterede rehab centre

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent, ph.d. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol abgh@phmetropol.dk 7248 9794 Oplæg på: Alkoholforebyggelse,

Læs mere