Salt og sundhed. notat. Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Salt og sundhed. notat. Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010"

Transkript

1 Salt og sundhed notat af Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Saltindtagelsen i Danmark...3 Salt og sundhed...7 Salt og blodtryk...7 Salt og hjertekarsygdom...10 Salt og kræft...12 Salt og risiko for nyresygdom, nyresten og knogleskørhed...14 Andre sygdomme...15 Økonomiske betragtninger ved saltreduktion...15 Smagsmæssig tilvænning til mere saltfattige produkter...16 Samlet konklusion...16 Referencer

3 Indledning Dette notat er en opdatering af notat skrevet af Lone Banke Rasmussen og Heddie Mejborn, Danmarks Fødevareforskning i Opdatering er sket på foranledning af Fødevarestyrelsen. Viden om betydning af saltindtagelsen for sundheden er øget væsentligt de senere år. Dette notat opsummerer den tilgængelige viden angående salt og sundhed, men er ikke en fuldstændig gennemgang af al litteratur på området. Notatet er i vid udstrækning baseret på reviewartikler, metaanalyser og større rapporter. Dog er væsentlige, primært nyere undersøgelser medtaget. Med salt menes i dette notat natriumklorid (NaCl). Natriums molvægt er 23 g/mol og klorids molvægt er 35,5 g/mol. 1 g NaCl består af ca. 0,4 g natrium og ca. 0,6 g klorid. 1 g Na er ækvivalent med 2,5 g salt. Saltindtagelsen i Danmark Den totale saltindtagelse I den nationale undersøg else af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet fandtes en gennemsnitlig daglig saltindtagelse på 8,5±2,9 g for voksne mellem 18 og 75 år (Lyhne et al 2005). Mænd har en højere saltindtagelse, 9,8±3,1 g/dag, end kvinder, 7,3±2,1 g/dag. De tilsvarende tal opgivet pr. energienhed er 9,5±1,9 pr. 10 MJ (megajoule) og 9,3±1,9 pr. 10 MJ for mænd og kvinder henholdsvis. I absolut indtag er børns indtag lidt lavere end de voksnes, men opgivet pr. 10 MJ er indtaget på niveau med de voksnes. Saltindtagelsen er vanskelig at bestemme udfra kostundersøgelser pga. stor variation i saltindholdet i industrifremstillede varer og fordi spild ved madlavning er dårligt belyst. Endelig er det individuelt hvor meget salt der tilsættes ved madlavning og evt. salt, der tilsættes ved bordet er ikke medtaget. Endvidere er mange fødevarer, f.eks. burger, baseret på standardopskrifter og ikke på færdigkøbte produkter. Omkring 95 % af kostens natrium og klorid udskilles i urinen og urinudskillelsen af natrium eller klorid i døgnurin kan derfor anvendes som et mål for saltindtagelsen. De tal der opgives i dette afsnit er alle baseret på natriumudskillelsen. Langt hovedparten af det natrium og klorid, der findes i urinen stammer fra natriumklorid, men der findes også andre kilder, bla. natriumsalte, i kosten. Natriumudskillelsen er derfor et udmærket, men dog lidt groft mål for saltindtagelsen, men da det er natriumionen, der er sundhedsmæssigt problematisk, giver natriumudskillelsen et godt billede af det sundhedsmæssigt problematiske indtag. Der findes ikke mange danske tal for natriumudskillelsen i døgnurin. I forbindelse med en undersøgelse, kaldet MONICA undersøgelsen, blev natriumudskillelsen i døgnurin bestemt hos 323 danskere i alderen år. Den gennemsnitlige natriumudskillelse svarede til en daglig saltindtagelse på 11,5 g hos mænd og 8,7 g hos kvinder (Pedersen et al 1996). I forbindelse med INTERSALT studiet blev indsamlet døgnurin i fra over personer i 24 lande (Joossens et al 1996). Den gennemsnitlige saltindtagelse hos danske mænd, beregnet udfra natriumudskillelsen i døgnurin, var 9,1 g salt pr. dag. Det tilsvarende tal for danske kvinder var 6,7 g salt pr. dag. Hos begge køn var der 75 deltagere i alderen år. 3

4 I en undersøgelse blev natriumudskillelsen målt i 4 døgnurinopsamlinger indsamlet i 2006 fra 87 danskere mellem 18 og 55 år. Saltindtagelsen blev beregnet til gennemsnitlig 10,6±3,3 g/dag hos mænd og 7,1±2,3 g/dag hos kvinder (Andersen et al 2008). Der blev i dette studie kun medtaget data fra komplette døgnurinopsamlinger i modsætning til tidligere studier, hvor dette ikke blev kontrolleret. Saltindtagelsen hos 46 kvinder mellem 25 og 30 år og hos 57 kvinder mellem år beregnet udfra natriumudskillelsen i komplette døgnuriner indsamlet i var henholdsvis 8,8±4,1 og 7,6±2,8 g/dag (Rasmussen, upubl.). En oversigt over saltindtagelsen beregnet udfra natriumudskillelsen i døgnurinopsamlinger i Danmark ses i nedenstående tabel. Saltindtagelse (g/dag) kvinder mænd INTERSALT 1986/87 (n=150) 6,7 9,1 MONICA 1991 (n=323) 8,7 11,5 Danmarks Fødevareforskning (n=87) 7,1±2,3 10,6±3,3 Danmarks Fødevareforskning 2006 (n=103) 8,2 ± 3,4 De foreliggende data tyder ikke på ændringer i saltindtagelsen i perioden , men der savnes nyere data og data på større grupper. Saltindtagelsen beregnes mest pålideligt fra døgnurinopsamlinger, som imidlertid er svære at indsamle fra større grupper af mennesker, hvorfor der mangler repræsentative tal for forskellige grupper af danskere. Iøjeblikket undersøges det imidlertid om en enkelt urinopsamling fra en større gruppe personer kan anvendes til at vurdere saltindtagelsen hos gruppen. Hvis dette er muligt (hvilket det forventes at være) vil saltindtagelsen nemmere kunne følges i befolkningen. Data for saltindtagelsen hos 3542 danskere beregnet ud fra en enkelt urinopsamling indsamlet i foreligger, se tabel nedenfor (Rasmussen, upubl.). Gruppe Saltindtagelse (g/dag) år, kvinder (n=695) 7.1± år, kvinder (n=693) 8.2± år, kvinder (n=717) 9.0± år, kvinder (n=701) 8.5± år, mænd (n=703) 9.8±6.7 All (n=3542) 8.5±6.0 Ud fra ovenstående tabel ser det ud til at de yngre kvinder har et lavere saltindtag end midaldrende og ældre kvinder. Spørger man derimod om hvor meget salt de bruger ved madlavning, er der en tendens til, at flere yngre kvinder svarer at de bruger meget salt ved madlavning; 12% af de årige kontra 4% af de årige svarer at de bruger meget salt ved madlavning. Samtidig svarer flere fra den yngste aldersgruppe (8,6%) end fra den ældste (3.1%) at de tilsætter meget salt ved bordet, og lidt færre yngre end ældre svarer at de ikke tilsætter ekstra 4

5 salt ved bordet (Rasmussen, upubl.). Kun mænd mellem år indgik i den nævnte undersøgelse. Deres svar lå mellem de yngre og de ældre kvinders svar. Anbefaling Behovet for salt er lavt, ca. 0,6 g salt pr. dag. For at tage højde for individuelle variationer og tab ved fysisk aktivitet og ophold i varme omgivelser angiver Nordiske Næringsanbefalinger 1,5 g salt pr. dag som en nedre grænse for indtag. Da saltindtagelsen ligger væsentlig over dette og problemet ikke er for lavt, men for højt indtag, har Nordiske Næringsstofanbefalinger sat en anbefaling for et maksimalt indtag. Det anbefales således at saltindtaget reduceres til 7 g/dag for mænd og 6 g/dag for kvinder og at indtaget på længere sigt reduceres til 5-6 g/dag. WHO anbefaler et saltindtag på højst 5 g/dag. Kilder til salt Saltindholdet i udvalgte råvarer samt de til svarende forarbejdede fødevarer (Fødevaredatabanken 2006). saltindhold (g/100g) Sødmælk 0,11 Smør, saltet 0,90 Ost, 20+ 2,1 Hvedemel 0,005 Franskbrød 1,2 Rugmel 0,013 Rugbrød 1,3 Sild 0,12 Marineret sild 3,0 Lever 0,20 Leverpostej 1,8 Magert svinekød 0,25 Kødboller, konserves 1,2 Hamburgerryg 3,8 Kartoffel 0,018 Kartoffelchips 1,5 Tomat 0,018 Tomatketchup 2,7 Majs, rå 0,008 Majs, konserves 0,78 Cornflakes 2,2 Det naturligt forekommende saltindhold i fødevarer er lavt, men salt tilsættes under den industrielle forarbejdning af fødevarer af hensyn til smag, holdbarhed, fødevaresikkerhed, 5

6 konsistens mv, se tabel på forrige side over saltindhold i udvalgte råvarer og forarbejdede fødevarer. Endvidere tilsættes salt ved madlavning og ved bordet. Den del, som forbrugeren selv tilsætter, udgør kun en mindre del af den totale saltindtagelse. I en nyere dansk undersøgelse blev indtagelsen af husholdningssalt målt hos 87 danskere (Andersen et al 2009). Det blev fundet, at i gennemsnit % af den totale mængde salt tilsættes af forbrugeren selv, men at der var store variationer fra person til person, således varierede indtaget af husholdningssalt fra 0,1 til 42% af den totale saltindtagelse. Saltindholdet i mad købt i kantiner o.lign. kan også være en væsentlig kilde til det daglige saltindtag for de, som regelmæssigt spiser der. Indholdet af salt i 180 kantinemåltider blev i en undersøgelse målt til gennemsnitligt 3,8±1,8 g salt pr. måltid svarende til 14,7±5,1 g salt/10 MJ, altså højt i forhold til den gennemsnitlige daglige saltindtagelse. Særligt de varme retter var saltholdige, men salater og smørrebrød havde også et højt saltindhold (Rasmussen et al 2010). Indtag af salt fra forskellige fødevaregrupper kan kun opgøres med meget stor usikkerhed. I figuren på næste side ses bidraget i procent fra forskelige fødevaregrupper opgjort fra data fra den landsdækkende kostundersøgelse (upublicerede data). Data giver ikke et godt udtryk for saltbidraget fra forskellige industrifremstillede fødevarer, da der i undersøgelsen primært er brugt hjemmelavede supper, fast food m.m. Dvs. der er brugt en standardopskrift med en standard mængde salt. Opgørelsen har derfor nogle væsentlige begrænsninger. Der er dog ingen tvivl om at brød er vores største kilde til salt og at pålæg er den næststørste. Konklusion Der er usikkerheder ved alle indtagsdata, men det kan konkluderes, at den gennemsnitlige saltindtagelse i Danmark er ca g pr. dag hos mænd og ca. 7-8 g pr. dag hos kvinder. Der er relativt store variationer fra individ til individ. Indtaget fra industrisalt er i gennemsnit langt den største kilde til salt, men brugen af husholdningssalt giver også et væsentligt bidrag for nogle personer, ligesom kantinemåltider generelt har et højt saltindhold, og dermed er med til at øge saltindtagelsen hos de personer, der dagligt spiser et måltid i en kantine. 6

7 Ost 25,00 20,00 Procent af total 15,00 10,00 5,00 0,00 Fedtstof på brød Brød Morgenmadscerealier Sovs Kaftofler, ris, pasta Drikkevarer Pålæg Fastfood Grøntsager Sammensatte retter Kødretter, hovedret Figur 1 Fødevarekategoriers bidrag til saltindtag i procent. Beregnet ud fra data fra den landsdækkende kostundersøgelse Salt og sundhed Salt og blodtryk Sammenhængen mellem salt og blodtryk er blevet undersøgt i et utal af studier. Allerede år 1700 før Kristus relaterede den kinesiske læge Huang Ti Nei Ching Su Wein saltindtagelse til blodtryk ved at fremføre, at hvis store mængder salt indtages vil pulsen blive "stiv og hård". I et studie fra 1948 blev det fundet, at en saltfattig diæt bestående af frugt og ris (saltindhold ca. 0,4 g pr. dag) kunne nedsætte blodtrykket hos hypertensive og diabetikere (Kempner 1949). Flere populationsstudier har fundet sammenhæng mellem saltindtagelsen og blodtrykket (Dahl 1960, Sasaki 1962). Endvidere har flere studier vist, at forhøjet blodtryk ikke forekommer hos befolkninger med lav saltindtagelse, og at blodtrykket heller ikke stiger med alderen i disse befolkninger (Kean 1944, Kaminer & Lutz 1960, Burn-Cox & Maclean 1970). I denne type studier kan der være mange andre årsager, counfoundere, som kan have betydning for den fundne forskel i blodtryk. Sammenhængen mellem blodtryk og saltindtagelse har været undersøgt i en lang række interventionsstudier. Der er publiceret flere grundige metaanalyser for nylig, og det er derfor kun disse og de allernyeste studier, som vil blive medtaget i dette notat. 7

8 I et cochrane review fra 2004 (Jürgens & Graudal 2004) blev set på effekten af kost med lavt natriumindhold versus kost med højt natriumindhold på blodtrykket og på renin, aldosteron, catecholaminer, kolesterol og triglycerid i blodet. Der blev kun medtaget randomiserede, kontrollerede studier. Der blev medtaget både studier, hvor personerne havde normalt blodtryk og studier på personer med forhøjet blodtryk. I alt indgik 58 studier af hvide (kaukasere) med forhøjet blodtryk. Forsøgspersonerne var år og varigheden af studierne var fra 4 til 365 dage. Saltreduktion førte til et gennemsnitligt fald i systolisk blodtryk på 4,18 mmhg og i diastolisk blodtryk på 1,89 mmhg. Der indgik 57 studier af hvide med normalt blodtryk i metaanalysen. I disse var personerne år og varigheden af interventionen var dage. Det gennemsnitlige fald i systolisk blodtryk var 1,3 og i diastolisk blodtryk 0,5 mmhg efter saltreduktionen. Den gennemsnitlige saltreduktion fremgår ikke af artiklen. Saltreduktionen i de enkelte studier varierede meget; fra 1,3 g/dag og helt op til 19 g/dag. Der blev set en gennemsnitlig stigning i renin, aldosteron, adrenalin, noradrenalin, total kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerid i serum på den saltreducerede kost i forhold til kosten med højt saltindhold. Generelt var stigningen større, jo større saltreduktion. Der var kun få studier med en intervention over 4 uger, og disse viste ikke sammenhæng mellem natriumreduktion og serum kolesterol. Påvirkningen af serumlipider er sandsynligvis en forbigående effekt pga. fald i kroppens vandindhold. Der blev ikke fundet sammenhæng mellem størrelsen af eller længden af saltreduktionen og blodtrykket. Det er ikke angivet hvordan eller om, det blev kontrolleret, at der fandt en saltreduktion sted samt størrelsen af denne. Forfatterne konkluderer, at blodtryksfaldet hos personer med normalt blodtryk ikke er stort nok til at retfærdiggøre en anbefaling af saltreduktion hos befolkningen generelt. I en række andre reviews (Midgley et al 1996, Cutler 1997, Ebrahim & Davey Smith 1998, Graudal et al 1998, He & MacGregor 2002) konkluderes, at saltreduktion medfører fald i blodtrykket. Hos personer med forhøjet blodtryk ses fald i størrelsesordenen 2,5-5,0 mm Hg i systolisk blodtryk og 0,9-2,7 mm Hg i diastolisk blodtryk, mens de tilsvarende fald for personer med normalt blodtryk er henholdsvis 1,0-2,0 og 0,1-1,0 mm Hg. Hos ældre personer (>60 år) er set større fald i blodtrykket end hos yngre (Alam et al 1999). Et nyere Cochrane review har undersøgt effekten af en moderat saltnedsættelse på blodtrykket i studier af mindst 4 ugers varighed (He & MacGregor 2004). Kun randomiserede og kontrollerede studier og kun studier, hvor saltindtagelsen blev målt ved at måle natriumudskillelsen i urinen blev medtaget. Der blev både set på effekten hos voksne med forhøjet blodtryk og hos voksne med normalt blodtryk. Sytten studier af personer med forhøjet blodtryk (gns. 159/93 mmhg), inkluderende i alt 747 individer, blev medtaget. Den gennemsnitlige saltindtagelse inden interventionen var 9,6 g/dag. Efter interventionsperioden var den gennemsnitlige saltindtagelse reduceret med 4,6 g salt/dag. Dette medførte et gennemsnitligt fald i systolisk blodtryk på 5,0 mmhg og i diastolisk blodtryk på 2,7 mmhg. 8

9 Der blev inkluderet 11 studier omfattende ialt 2220 voksne individer med normalt blodtryk (gns 127/78 mmhg). Gennemsnitlig saltindtagelse inden interventionen var 9,1 g/dag. Gennemsnitlig nedsættelse i saltindtagelsen var 4,4 g/dag, hvilket resulterede i et fald i systolisk blodtryk på 2,0 mmhg og i diastolisk blodtryk på 1,0 mmhg. Resultaterne blev ikke opgjort for mænd og kvinder seperat eller for normalvægtige og overvægtige seperat. I 3 af undersøgelserne blev blodlipider også målt. Der blev ikke fundet signifikante ændringer i disse. Forfatterne konkluderede, at en moderat nedsættelse af saltindtagelsen over en periode på 4 uger eller længere har en signifikant effekt på blodtrykket både hos personer med normalt og hos personer med forhøjet blodtryk. Endvidere konkluderedes, at jo lavere saltindtagelse jo lavere blodtryk inden for en saltindtagelse mellem 3 og 12 gram. Der er publiceret enkelte interventionsundersøgelser siden de to cochrane reviews blev udarbejdet. Obarzanek et al (2003) gennemførte et studie, hvor 188 personer fik 3 kontrollerede diæter med forskelligt saltindhold gennem 30 dage. Saltindholdet i diæterne var ca. 3,5, ca. 6 og ca. 8 g salt pr. dag. Alle forsøgspersoner gennemførte alle diæter, men i forskellig rækkefølge. Personerne var 49,4 ± 10,2 år, var overvægtige (BMI gennemsnit 29,6±4,9) og 40% havde hypertension. Systolisk blodtryk faldt i gennemsnit 6,7 mmhg fra diæten med højest saltindhold til diæten med lavest saltindhold, men variationen mellem individerne var meget stor; fra +17,4 til -31,5 mmhg. Diastolisk blodtryk blev ikke medtaget. Bray et al (2004) udførte et studie med samme design som ovenstående, hvor saltindholdet i de tre diæter var henholdsvis ca. 2,9 g pr kcal, 5,8 g salt pr kcal og 8,7 g salt pr kcal. Der deltog 178 mænd og 234 kvinder mellem 23 og 76 år. Yderligere var to baggrundsdiæter ; DASH (Dietary Approaches to Stop Hypertension) kosten (højt indhold af frugt, grøntsager og mejeriprodukter) og almindelig amerikansk kost. Der blev på hver baggrundsdiæt givet 3 forskellige mængder salt. Det blev bla. fundet, at reduktion fra 5,8 til 2,9 g salt/2100 kcal havde dobbelt så stor effekt på blodtrykket som reduktion fra 8,7 til 5,8 g salt/2100 kcal. Alder havde endvidere stor betydning for effekten - større fald jo ældre personerne var, især hos personer med normalt blodtryk. Der var effekt både på kontrolkost (alm. amerikansk kost) og på DASH kost. Et Cochrane (Hooper et al 2006) review har gennemgået randomiserede studier, hvor en gruppe har fået rådgivning om at nedsætte saltindtagelsen. Kun studier med en follow-up på mindst 26 uger blev medtaget. I disse studier faldt døgnurinudskillelsen af natrium med 35,5 mmol svarende til et fald i saltindtagelsen på 2 g/dag. Der var et mindre, ikke-signifikant fald i blodtrykket. European Food Safety Authority (EFSA) har gennemgået litteraturen med henblik på at fastlægge det øvre tolerable indtag for natrium (The EFSA Journal 2005). Konklusionen er, at der ikke er tilstrækkelige data til at kunne fastlægge en øvre grænse for natriumindtagelse, og at der ikke er en tærskelværdi, hvorunder blodtrykket ikke påvirkes yderligere. 9

10 Andre kostfaktorers betydning for blodtrykket Andre kostfaktorer end saltindtagelsen har vist sig at have betydning for blodtrykket, bla. kan høj kaliumindtagelse og højt indtag af n-3 fedtsyrer nedsætte blodtrykket, mens alkohol kan øge blodtrykket (Pickering 2006). I det såkaldte DASH studie blev effekten af en kost med højt indhold af frugt, grøntsager samt fuldkornsprodukter og med lavt indhold af mættet samt total fedt undersøgt hos 459 voksne. Diæten har et højt indhold af kalium og kalcium og et saltindhold på 7,8 g pr. dag. Denne diæt resulterede i store fald i blodtrykket; 11 mmhg i systolisk blodtryk og 5 mmhg i diastolisk blodtryk hos personer med forhøjet blodtryk (systolisk blodtryk > 140 mmhg og diastolisk blodtryk > 90 mmhg) og ca. det halve hos personer med normalt blodtryk i forhold til kontrolgruppen på almindelig amerikansk kost (Appel et al 1997). Endvidere er set en positiv sammenhæng mellem blodtrykket og graden af overvægt (El-Atat et al 2003), og vægttab hos overvægtige nedsætter blodtrykket. Ligeledes kan øget fysisk aktivitet nedsætte blodtrykket. Konklusion En saltreduktion vil nedsætte blodtrykket både hos personer med forhøjet blodtryk og hos personer med normalt blodtryk. Der er en dosis-respons sammenhæng mellem saltreduktionen og størrelsen af blodtryksreduktionen. Blodtryksreduktionen er mindre hos personer med normalt blodtryk end hos personer med forhøjet blodtryk og saltreduktion har størst effekt hos ældre personer og hos overvægtige. Responsen på en saltreduktion er meget individuel. Endelig har en kost med højt indhold af frugt og grønt, fuldkornsprodukter og mejeriprodukter med lavt fedtindhold samt totalt lavt fedtindhold (altså en kost som der generelt anbefales) vist sig at have større positiv effekt på blodtrykket end nedsættelse af saltindtagelsen. Salt og hjertekarsygdom Forhøjet blodtryk er en væsentlig risikofaktor for hjertekarsygdomme. Da en saltreduktion nedsætter blodtrykket vil man forvente, at en saltreduktion også fører til færre tilfælde af hjertekarsygdomme. På baggrund af den fundne respons på blodtrykket er foretaget forskellige beregninger af hvor meget en saltreduktion vil påvirke forekomsten af hjertekarsygdomme. Således vurderede He og MacGregor (2003) at en saltreduktion på 3 g/dag ville medføre 12% færre dødsfald som følge af stroke (blodprop og hjerneblødning) og 9% færre dødsfald som følge af iskæmisk hjertesygdom. I Danmark vil det svare til at ca hjertekar dødsfald kan forebygges årligt. En større saltreduktion vil nedsætte dødeligheden yderligere. Bibbins-Domingo et al (2010) har foretaget en meget grundig opstilling af forskellige estimater for reduktion i forekomsten af hjertekarsygdomme som følge af saltreduktion i den amerikanske befolkning. Ifølge deres estimater vil en saltreduktion på 3 g/dag medføre 6-10% færre tilfælde af koronar hjertesygdom og 5-8% færre tilfælde af stroke. De lave estimater er baseret på data fra store metaanalyser (bla. He & MacGregor 2004 omtalt i afsnittet om blodtryk), mens de høje estimater er baseret på resultater af 2 kliniske undersøgelser. Det interessante ved denne artikel er, at de samtidig laver tilsvarende beregninger af effekten af f.eks. rygestop og brug af kolesterolsænkende medicin. Rygestop vil ifølge deres beregninger nedsætte forekomsten af myokardieinfarkt med 11,9% og forekomsten af stroke med 4,4%, mens de tilsvarende tal for 10

11 kolesterolsænkende medicin er henholdsvis 2,9% og 0,9%. Disse tal kan man dog ikke direkte overføre til andre lande. Ovenstående er som nævnt teoretiske beregninger baseret på saltreduktions indflydelse på blodtrykket. En række epidemiologiske undersøgelser har undersøgt den direkte sammenhæng mellem saltindtag og forekomsten af hjertekarsygdomme. Strazzullo et al (2009) har samlet de prospektive undersøgelser (follow-up undersøgelser), der har været udført i perioden 1966 til 2008 og som opfyldte visse kriterier, i en metaanalyse. I analysen indgik 13 studier med i alt deltagere. Follow-up perioden var 3,5-19 år. Resultatet viste, at høj saltindtagelse var associeret med 23% højere forekomst af stroke (relativ risiko 1,23, 95% konfidensinterval 1,06-1,43, P=0.007) og 14% højere forekomst af kardiovaskulær sygdom (relativ risiko 1,14, 95% konfidensinterval 0,99-1,32, P=0,07). To større interventionsundersøgelser TOPH I (Trial Of Hypertension Prevention) og TOPH II, der oprindeligt var designet til at undersøge effekten af saltreduktion på blodtrykket, har siden kunne opgøre effekten af saltreduktionen på hjertekarsygdomme (Cook et al 2007). I undersøgelsen blev opgjort alle såkaldte kardiovaskulære begivenheder, der i denne sammenhæng omfatter myokardieinfarkt og stroke samt bypass operation, transkutan koronar angioplastik samt død af kardiovaskulære begivenheder. TOPH I havde 744 deltagere og saltreduktionen i interventionsgruppen var 2,6 g/dag efter 18 måneder. Tilsvarende havde TOPH II 2382 deltagere, og efter 3 års intervention havde interventionsgruppen opnået en saltreduktion på 1,9 g salt pr. dag. Deltagerne blev fulgt i år før resultatet blev gjort op. Dette viste, at i begge undersøgelser var der 25% færre, som fik hjertekarsygdom. Resultatet af de sidstnævnte undersøgelser tyder på at saltreduktionens effekt på hjertekarsygdomme ikke kun skyldes effekten på blodtrykket. Flere studier tyder da også på, at salt kan have andre effekter på kredsløbet. Således er for nylig fundet, at en moderat saltnedsættelse øger kapillærdensiteten, hvilket udover at nedsætte modstanden i de perifere kar muligvis kan have andre fordele (He et al 2010). Endvidere er fundet, at saltreduktion forbedrer udvidelsen af blodkarrene (Dickinson et al 2009). Dette falder godt i tråd med tidligere undersøgelser, som har vist, at øget saltindtag nedsætter eftergiveligheden af kroppens store arterier (Avolio et al 1986, Safar et el 2000, Gates et al 2004) og fortykker og forsnævrer modstandskarrene (Simon & Illyes 2001) uafhængigt af blodtrykket. Endelig er også fundet at saltreduktion kan nedsætte venstre ventrikelmasse (Liebson et al 1995). Ovenstående fund formodes at påvirke risikoen for hjertekarsygdomme. Forholdet mellem kalium og natrium i kosten har betydning for blodtrykket og dermed sandsynligvis også for risikoen for hjertekarsygdomme. I en undersøgelse af 1981 mænd, som boede på et hjem for krigsveteraner, blev det undersøgt i en randomiseret, kontrolleret undersøgelse om udskiftning af noget af kostens natrium med kalium havde en effekt på dødsfald relateret til hjertekarsygdomme (Chang et al 2006). Igennem 31 måneder blev en del af saltet ved madlavningen udskiftet med kalium, således at natriumindtagelsen var ca. 3,5 g lavere i kaliumgruppen og kaliumindtagelsen tilsvarende højere end i kontrolgruppen. Resultatet viste, at der var ca. 40% færre dødsfald (27 versus 66) som følge af hjertekarsygdomme i interventionsgruppen end i kontrolgruppen (hazard ratio 0,59; 95% CI 0,37;0,95). 11

12 Konklusion Saltreduktion nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme og for dødfald forårsaget af hjertekarsygdom. Ved hjælp af noget usikre beregninger udfra saltreduktions påvirkning af blodtrykket må det forventes, at der kan forebygges mindst 1300 hjertekardødsfald årligt i Danmark ved en saltreduktion på 3 gram, men sandsynligvis flere. Sammenhængen mellem saltindtag og hjertekarsygdom er ikke kun medieret via påvirkning af blodtrykket, saltindtagelsen påvirker også andre faktorer, der kan have betydning for udvikling af hjertekarsygdom, hvorfor saltreduktions effekt på hjertekarsygdomme ser ud til at være større end beregnet ud fra påvirkningen af blodtrykket. Salt og kræft I visse befolkninger med tradition for højt/jævnligt indtag af saltede fødevarer, fx japanere, er forekomsten af mavekræft høj. Det gælder også for japanske emigranter, som opretholder deres japanske kostvaner (Tsugane 2005). I et review, der især omfatter japanske studier, konkluderer Tsugane (2005), at hovedparten af den geografiske variation i mavekræft dødelighed, der observeres i økologiske studier, kan forklares på populationsniveau med forskelle i saltindtag. I løbet af de sidste 50 år er der globalt observeret et fald i antallet af mavekræfttilfælde (Parkin et al. 2005), hvilket tilskrives øget brug af køling og frysning som konserveringsmetode i stedet for saltning. Der er derfor en mulig sammenhæng mellem saltindtagelsen og/eller indtagelsen af saltholdige fødevarer og risikoen for kræft, specielt mavekraft, som det vil være relevant at undersøge. Der er desværre ingen interventionsundersøgelser, der kan belyse dette spørgsmål. Derimod findes en række case-kontrolundersøgelser og nogle prospektive (kohorte) undersøgelser. World Cancer Research Fund (WCRF) publicerede i 2007 en grundig rapport (WCRF 2007), hvori den mulige sammenhæng mellem salt og mavekræft blev gennemgået. De efterfølgende fire afsnit er baseret på denne gennemgang. Total saltindtag Tre kohortestudier og 21 case-kontrol studier har undersøgt sammenhængen mellem total saltindtagelse og risikoen for mavekræft. Et af kohortestudierne fandt ingen effekt, et fandt signifikant øget kræftrisiko ved øget saltindtagelse og et fandt nedsat kræftrisiko ved øget saltindtagelse. Tolv af de 21 case-kontrolstudier fandt signifikant øget risiko ved øget saltindtagelse, mens de øvrige ikke fandt effekt. Salt tilsat ved bordet To kohortestudier fandt ingen sammenhæng mellem brug af salt ved bordet og risiko for kræft, mens 12 af 13 case-kontrolstudier fandt en signifikant øget risiko hos den gruppe, der brugte mest salt ved bordet sammenlignet med den gruppe, der brugte mindst salt ved bordet. Indtag af natrium Nogle studier har set på natriumindtagelsen, dvs. medtaget andre natriumsalte end natriumklorid, og risikoen for mavekræft. To kohortestudier fandt ingen effekt, mens 8 ud af 12 casekontrolstudier fandt signifikant øget risiko for mavekræft hos dem, der havde det højeste natriumindtag sammenlignet med dem, der havde det laveste natriumindtag. 12

13 Salte og saltede fødevarer Sammenhængen mellem saltede fødevarer og risikoen for mavekræft er undersøgt i 4 kohorteundersøgelser. Ingen af disse viste en signifikant sammenhæng med risikoen for mavekræft, de 3 fandt dog en tendens til øget risiko ved øget indtagelse. Af 17 casekontrolundersøgelser fandtes signifikant øget risiko for mavekræft ved øget indtagelse i de 7 af studierne, mens der var en tendens i yderligere 4 af studierne. En meta-analyse lavet på de af studierne, som opfyldte visse kriterier viste en klar signifikant øget risiko svarende til 5 gange højere risiko per portion saltet mad. En dosis-respons sammenhæng blev kun set i nogle af studierne. I flere af studierne blev som nævnt fundet at de højeste indtag øgede risikoen sammenlignet med de laveste indtag, men set i forhold til danske forhold er de høje henholdsvis lave saltindtag relativt høje; f.eks. 16 g salt kontra 10 g salt. Samlet konkluderer WCRF at der kan forhindres 14-16% af mavekræfttilfælde i høj-indkomst lande, hvis saltindtagelsen nedsættes til max. 5 g. Det vil i Danmark svare til ca. 90 tilfælde færre pr. år med den nuværende forekomst. Det er dog usikkert, om der vil være en effekt på mavekræfttilfældene ved en saltindtagelse som den danske, eller der kun er effekt ved en nedsættelse af de meget høje indtag. Da der mangler interventionsundersøgelser, kan de fundne sammenhænge skyldes faktorer (confoundere), som der ikke er justeret for. I en metaanalyse af sammenhængen mellem indtag af forarbejdet kød og mavekræft fandt Larsson et al (2006), at et øget indtag af forarbejdet kød på 30 g/dag resulterede i en øget risiko for mavekræft i kohortestudier (RR 1,15 (95% CI 1,04-1,27)) og i case-kontrolstudier (RR 1,38 (95% CI 1,19-1,60)). Forfatterne anfører dog, at muligheden for at sammenhængen er confoundet af andre faktorer ikke kan udelukkes. Resultatet af The Netherlands Cohort Study, et prospektivt case-cohorte studie, der omfattede personer på år, viste en sammenhæng mellem indtaget af salt og nogle typer saltet kød og risikoen for mavekræft (bacon: RR højest/lavest indtag 1,33; 95% CI 1,03-1,71; skiveskåret kold kød: RR højest/lavest indtag 1,29; 95% CI 0,96-1,72), men ingen sammenhæng for en række andre saltholdige kødprodukter efter 6,3 års opfølgning (van den Brandt et al 2003). En forklaring på den stærke sammenhæng mellem indtag af meget salt mad og mavekræft kan være de kemiske kræftfremkaldende stoffer, der kan dannes ved reaktion mellem nitrat og nitrit under saltningsprocessen. Således viser data fra INTERSALT undersøgelsen, der dækker 39 populationer fra 24 lande, en korrelation blandt årige mellem mavekræftdødelighed og natriumudskillelse i urin (n=5756) på r=0,70 for mænd og r=0,74 for kvinder (Joossens et al 1996). I samme studie var korrelationen mellem mavekræftdødelighed og nitratudskillelse i urin (n=3303) r=0,56 for kvinder og r=0,63 mænd. Dyreforsøg viser, at natrium/salt ikke i sig selv er kræftfremkaldende, men høje indtag af natriumklorid kan øge følsomheden for kræftfremkaldende stoffer som fx nitrosaminer (der ofte findes i høj koncentration i bearbejdet kød). Årsagen er muligvis, at høje koncentrationer af salt fører til skader på den beskyttende mucin og maveslimhinde, hvilket fører til en inflammatorisk regenerativ reaktion med øget DNA syntese og celledeling til følge. Der er sandsynligvis tale om lokale effekter (Cohen & Roe 1997). Skade på maveslimhinden forårsaget af høj saltkoncentration 13

14 kan muligvis øge risikoen for infektion med Helicobacter pylori. H. pylori er stærkt relateret til forekomsten af mavekræft, men det er dog kun en lille del af personer, der er inficeret med bakterien, der udvikler mavekræft, hvilket tyder på at infektionen alene ikke er i stand til at forårsage mavekræft. I et økologisk studie i 10 lande, EUROGAST, blev der således fundet en korrelation mellem H. pylori infektion og natriumudskillelsen i urinen på r=0,7-0,8 hos yngre og ældre mænd og ældre kvinder, mens korrelationen var r=0,5 for yngre kvinder (Beevers et al 2004). Konklusion Det er sandsynligt at der er en øget risiko for mavekræft ved et højt indtag af salt. Højt saltindtag (især høj saltkoncentration) øger den kræftfremkaldende virkning i maven af kendte kræftfremkaldende stoffer og/eller infektion med Helicobacter pylori. Det er dog usikkert hvad et højt saltindhold er i denne sammenhæng, ligesom de fundne sammenhænge kan skyldes confoundere. Der mangler interventionsundersøgelser inden for området og det er vanskeligt at sige om, og hvormange, tilfælde af mavekræft, der evt. kan forebygges årligt i Danmark ved at nedsætte saltindtagelsen til det anbefalede. Salt og risiko for nyresygdom, nyresten og knogleskørhed Osteoporose er et alvorligt sundhedsproblem i Danmark, og kalcium og D-vitamin er veletablerede faktorer i forebyggelse og behandling af osteoporose. Der har derimod været mindre fokus på faktorer, som kan påvirke kalciumtilgængeligheden, specielt natrium. Det er kendt, at kalcium- og natriummetabolismen er indbyrdes forbundne, og højt natriumindtag øger sandsynligvis kalciumudskillelsen via nyrerne, i hvert fald på kort sigt (Cohen & Roe 2000). Resultatet kan blive lavere knoglemasse/densitet, fordi der kompenseres for kalciumtab med urinen ved at øge afgivelsen af kalcium fra knoglerne (Harrington et al. 2004). Kalciumabsorptionen fra tarmkanalen øges dog også ved øget kalciumudskillelse i urinen (Cohen & Roe 2000, Cashman & Flynn, 2003), men ikke nødvendigvis i samme grad. Et amerikansk interventionsstudie omfattede 40 postmenopausale kvinder, som fik en kost med lavt natriumindhold (2 g Na/dag = 5 g salt/dag) (Carbone et al 2005). Der var ikke forskel efter 6 måneder med lav-natriumkosten i udvalgte knoglemarkører (calcitropic hormone, PTH) eller 1,25 hydroxyvitamin D mellem kvinder (n=29), der havde en baseline natriumudskillelse på <3,4 g/dag (8,5 g salt/dag) og kvinder (n=11) med en baseline udskillelse på >3,4 g natrium/dag. Personer, der som udgangspunkt havde høj natriumudskillelse, fik lavere natrium- og kalciumudskillelse og lavere serumniveau af en biomarkør for knogleomsætning (aminoterminal propeptid) efter indtagelse af kosten med lavt natriumindhold. Forfatterne konkluderede, at kvinder med højt natriumindtag sandsynligvis kan få bedre knoglesundhed ved at skifte til en kost med lavt natriumindhold. Der blev ikke målt på selve knoglerne, kun på knoglemarkører. Carbone et al (2003) fandt i et tværsnitsstudie en signifikant effekt af natriumudskillelsen på kalciumudskillelsen (jo højere natriumindtag des højere kalciumudskillelse) hos 89 postmenopausale kvinder, især hos kvinder med lavt kalciumindtag (<1000 mg/dag). Der var dog ingen effekt af hverken natrium- eller kalciumudskillelsen på knoglemineraltætheden (BMD) hos kvinderne. 14

15 En undersøgelse indkluderende 124 postmenopausale kvinder fandt, at ændringen i knogledensitet i løbet af 2 år var relateret til natriumudskillelsen i døgnurin (Devine et al 1995). I et review over risikofaktorer for osteoporose konkluderer Cohen og Roe (2000), at der ikke er bevis for, at et saltindtag på 9 g/dag er en vigtig risikofaktor for osteoporose, og at en reduktion i saltindtag med kosten fra 9 g/dag til 6 g/dag ikke vil være et effektivt middel til at forhindre osteoporose. Den øgede kalciumudskillelse, som er fundet ved høj saltindtagelse kan muligvis også øge risikoen for nyresten, da kalcium er hovedbestandel af disse (He & MacGregor 2010). Endvidere er det fundet at høj saltindtagelse øger albuminudskillelsen og at saltreduktion nedsætter albuminudskillelsen i urinen. Da albuminudskillelsen er en risikofaktor for nyresygdom kan en høj saltindtagelse vise sig at være en risikofaktor for nyresygdom. Konklusion Samlet kan det konkluderes, at højt indtag af natrium/salt med kosten øger udskillelsen af kalcium i urinen. Dette kan muligvis øge risikoen for knogleskørhed og for nyresten. Andre sygdomme En finsk prospektiv undersøgelse har set på sammenhængen mellem saltindtagelse og risikoen for type 2 diabetes (Hu et al 2005). I denne undersøgelse blev fundet, at høj saltindtagelse øgede risikoen for type 2 diabetes uafhængig af andre risikofaktorer. I et Cochrane review blev sammenhængen mellem astma og saltindtagelsen undersøgt (Ram & Ardern 2006). Der indgik 6 randomiserede undersøgelser i analysen. Det blev konkluderet, at saltreduktion sandsynligvis har lille eller ingen effekt på astma. Økonomiske betragtninger ved saltreduktion En egentlig beregning af de økonomiske gevinster ved en saltreduktion ligger uden for dette notats rammer. Der foreligger imidlertid beregninger fra USA. Et groft estimat beregnet udfra disse amerikanske beregninger (Bibbins-Domingo et al 2010) anslår, at der i Danmark kan spares 1-2 milliarder kr. årligt på sundhedsbudgettet, hvis saltindtagelsen sænkes med 3 g/dag i gennemsnit. Dette skal naturligvis ses som et meget groft skøn, hvor tallene blot er omregnet udfra indbyggertallet, og det tager derfor ikke højde for andre forskelle mellem USA og Danmark (herunder forskellig befolkningssammensætning og forskelle i udgifter til sygdomsbehandling). Der foreligger også tal fra Australien, som dog er gjort op på en noget anden måde, og derfor er endnu vanskeligere at omsætte til danske forhold. De foreliggende tal viser dog en endnu større gevinst ved saltreduktion end beregningerne fra USA, ligesom den viser at lovmæssige grænser for saltindhold i fødevarer vil være ca. 20 gange mere effektive end frivillige aftaler, og kostråd alene vil ikke være cost-effektivt (Cobiac et al 2010). Begge typer beregninger ser udelukkende på mulige sparede tilfælde af hjertekarsygdomme beregnet udfra blodtryksændringer ved saltreduktion. Det er således muligt at den faktiske besparelse vil vise sig endnu større, da saltreduktion sandsynligvis også har en direkte effekt på 15

16 risikoen for hjertekarsygdomme ligesom der kan være en sygdomsforebyggende effekt af saltreduktion på kræft eller andre sygdomme. Smagsmæssig tilvænning til mere saltfattige produkter Det ser ud til, at tilvænning til en saltreduceret kost kan føre til et skift i smagspræference, så man bedre kan lide fødevarer med nedsat saltindhold (Mattes 1997). Det tager ca uger at vænne sig til mindre salt. Der er dog et enkelt studie ud af 9 refererede studier, som ikke viser dette, ligesom ændringen i smagsopfattelse er relativt beskeden. Udover omtale af ovenstående beskriver Mattes (1997) også et 4 måneders forsøg. Ved starten af forsøget blev 10 fødevarer med normalt saltindhold vurderet smagsmæssigt bedre end de tilsvarende saltreducerede fødevarer. Efter 4 måneder på saltreduceret kost var der imidlertid ingen forskel i smagspræference. I et randomiseret, kontrolleret forsøg (Girgis et al 2003) blev 110 forsøgspersoner inddelt i 2 grupper. Den ene gruppe fik igennem 6 uger udleveret brød med normalt saltindhold (2 g salt pr. 100 g mel), mens den anden gruppe fik brød, hvor saltindholdet blev reduceret med 5% hver uge. Deltagerne vidste ikke hvilken gruppe de tilhørte. De to grupper vurderede brødet ens mht smag og hvor godt de kunne lide det. Resultatet tyder på, at saltindholdet godt kan ændres relativt hurtigt uden det går ud over smagsoplevelsen. Den samlede viden på området tyder på at man godt kan vænne sig til mindre salte produkter uden det går ud over smagsoplevelsen, men der er ikke tilstrækkelig viden til at kunne sige hvor langt man kan gå ned i saltindhold uden det påvirker smagsoplevelsen. Samlet konklusion Hvis saltindtagelsen bliver nedsat generelt i befolkningen må forventes en reduktion i det gennemsnitlige blodtryk og et fald i forekomsten og dødeligheden af hjertekarsygdomme. Størrelsen af reduktionen i blodtrykket og i hjertekarsygdomme er afhængig af størrelsen af saltnedsættelsen; jo større reduktion i saltindtagelsen des større sygdomsforebyggende effekt. Endvidere kan det ikke udelukkes at saltreduktion kan nedsætte risikoen for mavekræft, mens der ikke er dokumentation for sammenhængen mellem saltindtagelsen og risikoen for andre sygdomme. En saltreduktion på nogle få gram må forventes at give en besparelse på sundhedsudgifterne. 16

17 Referencer Alam S, Johnson AG. A meta-analysis of randomised controlled trials (RCT) among healthy normotensive and essential hypertensive elderly patients to determine the effect of high salt (NaCl) diet of blood pressure. J Hum Nutr Hypertens 1991;13: Andersen L, Rasmussen LB, Larsen EH, Jakobsen J. Intake of household salt in a Danish population. Eur J Clin Nutr 2009;63: Appel LJ, Moore TJ, Obarzanek E, Vollmer WM, Svetkey LP, Sacks FM, Bray GA et al. A clinical trial of the effects of dietary patterns on blood pressure. N Engl J Med 1997;336: Avolio AP, Clyde KM, Beard TC, Cooke HM, Ho KKL, O Rourke MF. Improved arterial distensibility in normotensive subjects on a low salt diet. Arteriosclerosis 1986;6: Beevers DG, Lip GYH, Blann AD. Salt intake and Helicobacter pylori infection. J Hypertension 2004;22: Bibbins-Domingo K, Chertow GM, Coxson PG, Moran A, Lightwood JM, Pletcher MJ, Goldman L. Projected effect of dietary salt reductions on future cardiovascular disease. New Engl J Med 2010;362: Bray GA, Vollmer WM, Sacks FM, Oberzanek E et al. A further subgroup analysis of the effets of the DASH diet and three dietary sodium levels on blood pressure: results of the Dash-sodium trial. Am J Cardiol 2004;94: Carbone LD, Bush AJ, Barrow KD, Kang AH. The relationship of sodium intake to calcium and sodium excretion and bone mineral density of the hip in postmenopausal African-American and Caucasian women. J Bone Miner Metab 2003;21: Carbone LD, Barrow KD, Bush AJ, Boatright MD, Michelson JA, Pitts KA, Pintea VN, Kang AH, Watsky MA. Effect of a low sodium diet on bone metabolism. J Bone Miner Metab 2005;23: Cashman KD, Flynn A. Sodium effects on bon1e and calcium metabolism. In: New SA, Bonjour JP. Nutritional aspects of bone health. London, The Royal Society of Chemists, 2003: Chang H-Y, Hu Y-W, Yue C-SJ, Wen Y-W, Yeh W-T, Hsu L-S, Tsai S-Y, Pan W-H. Effect of potassiumenriched salt on cardiovascular mortality and medical expenses of elderly men. Am J Lin Nutr 2006;83: Cobiac LJ, Vos T, Veerman JL. Cost-effectiveness of interventions to reduce dietary salt intake. BMJ 2010; /hrt Cohen AJ, Roe FJC. Review of risk factors for osteoporosis with particular reference to a possible aetiological role of dietary salt. Food Chem Toxicol 2000;38:

18 Cohen AJ, Roe FJC. Evaluation of the aetiological role of dietary salt exposure in gastric and other cancers in humans. Food Chem Toxocol 1997;35: Cook NR, Cutler JA, Obarzanek E, Buring JE, Rexrode KM, Kumanyika SK, Appel LJ, Whelton PK. Long term effects of dietary sodium reduction on cardiovascular disease outcomes: observational follow-up of the trials of hypertension prevention (TOHP). BMJ 2007;334: Cutler JA, Follmann D, Scott Allender P. Randomized trials of sodium reduction: an overview. Am J Clin Nutr 1997;65:643S-51S. Dahl LK. Possible role of salt intake in the development of essential hypertension. I: Essential hypertension: an international symposium. P. Cottier & KD Bock, ed. Springer-Verlag. Berlin, Tyskland Devine A, Criddle RA, Dick IM, Kerr DA, Prince RL. A longitudinal study of the effect of sodium and calcium intakes on regional bone density in postmenopausal women. Am J Clin Nutr 1995;62: Dickinson KM, Keogh JB, Clifton PM. Effects of a low-salt diet on flow-mediated dilatation in humans. Am J Clin Nutr 2009;89: Ebrahim S, Davey Smith G. Lowering blood pressure: a systematic review of sustained effects of non-pharmacological interventions. J Pub Health Med 1998;20: El-Atat F, Aneja A, McFarlane S, Sowers J. Obesity and hypertension. Endocrinol Metab Clin Notrh Am 2003;32: Girgis S, Neal B, Prescott J, Prendergast J, Dumbrell S, Turner C, Woodward M. A one-quarter reduction in the salt content of bread can be made without detection. Eur J Clin Nutr 2003;57: Graudal NA, Galloe AM, Garbed P. Effects of sodium restriction on blood pressure, renin, aldosterone, catecholamines, cholesterols, and triglyceride: a meta-analysis. J Am Med Associa 1998;279: Harrington M, Bennet T, Jakobsen J, Ovesen L, Brot C, Flynn A, Cashman K. The effect of a highprotein, high-sodium diet on calcium and bone metabolism in postmenopausal women and its interaction with vitamin D receptor genotype. Br J Nutr 2004;91: He FJ, MacGregor GA. Effect of longer-term modest salt reduction on blood pressure. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004; Issue 1. Art. No.: CD He FJ, MacGregor GA. Reducing population salt intake worldwide: from evidence to implementation. Prog Cardio Dis 2010;52:

19 He FJ, Marciniak M, Markandu ND, Antonios TF, MacGregor GA. Effect of modest salt reduction on skin capillary rarefaction in white, black, and Asian individuals with mild hypertension. Hypertension 2010;56: Hooper L, Bartlett C, Davey Smith G, Ebrahim S. Advice to reduce dietary salt for prevention of cardiovascular disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 1. Art. No.:CD pub2.DOI: / CD pub2. Hu G, Jousilahti P, Peltonen M, Lindström J, Tuomilehto J. Urinary sodium and potassium excretion and the risk of type 2 diabetes: a prospective study in Finland. Diabetologia 2005;48: Joossens JV, Hill MJ, Elliott P, Stamler R et al. Dietary salt, nitrate and stomach cancer mortality in 24 countries. Int J Epidemiol 1996;25: Jürgens G, Graudal NA. Effects of low sodium diet versus high sodium diet on blood pressure, renin, aldosterone, catecholamines, cholesterols, and triglyceride. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 1. Art. No.: CD pub2. DOI: / CD pub2. Kaminer B, Lutz WPW. Blood pressure in Bushmen of the Kalahan desert. Circulation 1960;22: Kean BH. The blood pressure of the Cuna indians. Am J Trop Med 1944;24: Larsson SC, Orsini N, Wolk A. Precessed meat consumption and stomach cancer risk: a metaanalysis. J Nat Cancer Inst 2006;98: Liebson PR, Grandits GA, Dianzumba S, Prineas RJ, Grimm RH. Coronary heart disease/hypertrophy: comparison of five antihypertensive monetherapies and placebo for change in left ventricular mass in patients receiving nutrional-hygienic therapy in the Treament of Mild Hypertension Study (TOMHS). Circulation 1995:91: Mattes RD. The taste for salt in humans. Am J Clin Nutr 1997;64:692S-697S. Midgley JP, Matthew AG, Greenwood CMT, Logan AG. Effect of reduced dietary sodium on blood pressure: a meta-analysis of randomized controlled trials. J Am Med Associa 1996;275: Obarzanek E, Proschan MA, Vollmer WM, Moore TJ et al. Individual blood pressure responses to changes in salt intake: results from the DASH-sodium trial. Hypertension 2003;42: Parkin DM, Bray F Ferlay J, Pisani P. Global cancer statistics CA Cancer J Clin 2005;55: Pedersen OB, Ibsen H, Overvad K, Ovesen L, Skøtt P. SALT. En analyse af sammenhænge mellem indtag og helbredstilstand. Ernæringsrådet Pickering TG. New guidelines on diet and blood pressure. Hypertension 2006;47:

20 Ram FSF, Ardern KD. Dietary salt reduction or exclusion for allergic asthma. Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 2. Art. No.: CD DOI: / CD pub2. Rasmussen LB, Lassen AD, Hansen K, Knuthsen P, Saxholt E, Fagt S. Salt content in canteen and fast food meals in Denmark. Food Nutr Res 2010 Mar 16;54. doi: /fnr.v54i Safar ME, Thuilliez C, Richard V, Benetos A. Pressure-independent contribution of sodium to large artery structure and function in hypertension. Cardiovasc Res 2000;46: Simon G, Illyes G. Structural vascular changes in hypertension: role of angiotensin II, dietary sodium supplementation, and sympathetic stimulation, alone and in combination in rats. Hypertension 2001;37: Strazzulo P, DÉlia L, Kandala N-B, Cappuccio FP. Salt intake, stroke, and cardiovascular disease: metaanalysis of prospective studies. BMJ 2009 Nov 24;339:b4567. doi: /bmj.b4567. Tsugane S. Salt, salted food intake, and risk of gastric cancer: epidemiologic evidence. Cancer Sci 2005;96:1-6. van den Brandt PA, Botterweck AAM, Goldbohm RA. Salt intake, cured meat consumption, refrigerator use and stomach cancer incidence: a prospective cohort study (Netherlands). Cancer Causes Control 2003;14: World Cancer Research Fund, American Institute for Cancer Research. Food, Nutrition, Physical Activity and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: AICR;

Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring

Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Salt og sundhed Salt og sundhed Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Salt og sundhed 1. udgave, marts 2015 Copyright:

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose DKMS baggrundsartikel dec. 2009. 1 Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose Leif Mosekilde, Kim Brixen Ved forebyggelse og behandling af osteoporose skelnes der sædvanligvis

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Overvægt. Simon S. Simonsen

Overvægt. Simon S. Simonsen Overvægt Simon S. Simonsen Disease Burdens in Europe linked to increasing body weights DALYs x 10 3 Euro A: EU, Croatia, Czech, Norway, Switzerland Euro B: Bulgaria, Poland, Romania, Turkey, Balkans, some

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Bliver man stærkere af D-vitamin?

Bliver man stærkere af D-vitamin? 14 Bliver man stærkere af? Foto: Colourbox Forfattere Rikke E. Larsen, lektor cand. scient. i human Ernæring, rila@phmetropol.dk Lasse Kristian Suhr, lektor, cand. scient. i idræt lakr@phmetropol.dk Michael

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Fedt i kosten - hvordan?

Fedt i kosten - hvordan? E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 Baggrund Den danske kost

Læs mere

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Anne Marie Beck Camilla Hoppe

Læs mere