Salt og sundhed. notat. Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Salt og sundhed. notat. Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010"

Transkript

1 Salt og sundhed notat af Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Saltindtagelsen i Danmark...3 Salt og sundhed...7 Salt og blodtryk...7 Salt og hjertekarsygdom...10 Salt og kræft...12 Salt og risiko for nyresygdom, nyresten og knogleskørhed...14 Andre sygdomme...15 Økonomiske betragtninger ved saltreduktion...15 Smagsmæssig tilvænning til mere saltfattige produkter...16 Samlet konklusion...16 Referencer

3 Indledning Dette notat er en opdatering af notat skrevet af Lone Banke Rasmussen og Heddie Mejborn, Danmarks Fødevareforskning i Opdatering er sket på foranledning af Fødevarestyrelsen. Viden om betydning af saltindtagelsen for sundheden er øget væsentligt de senere år. Dette notat opsummerer den tilgængelige viden angående salt og sundhed, men er ikke en fuldstændig gennemgang af al litteratur på området. Notatet er i vid udstrækning baseret på reviewartikler, metaanalyser og større rapporter. Dog er væsentlige, primært nyere undersøgelser medtaget. Med salt menes i dette notat natriumklorid (NaCl). Natriums molvægt er 23 g/mol og klorids molvægt er 35,5 g/mol. 1 g NaCl består af ca. 0,4 g natrium og ca. 0,6 g klorid. 1 g Na er ækvivalent med 2,5 g salt. Saltindtagelsen i Danmark Den totale saltindtagelse I den nationale undersøg else af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet fandtes en gennemsnitlig daglig saltindtagelse på 8,5±2,9 g for voksne mellem 18 og 75 år (Lyhne et al 2005). Mænd har en højere saltindtagelse, 9,8±3,1 g/dag, end kvinder, 7,3±2,1 g/dag. De tilsvarende tal opgivet pr. energienhed er 9,5±1,9 pr. 10 MJ (megajoule) og 9,3±1,9 pr. 10 MJ for mænd og kvinder henholdsvis. I absolut indtag er børns indtag lidt lavere end de voksnes, men opgivet pr. 10 MJ er indtaget på niveau med de voksnes. Saltindtagelsen er vanskelig at bestemme udfra kostundersøgelser pga. stor variation i saltindholdet i industrifremstillede varer og fordi spild ved madlavning er dårligt belyst. Endelig er det individuelt hvor meget salt der tilsættes ved madlavning og evt. salt, der tilsættes ved bordet er ikke medtaget. Endvidere er mange fødevarer, f.eks. burger, baseret på standardopskrifter og ikke på færdigkøbte produkter. Omkring 95 % af kostens natrium og klorid udskilles i urinen og urinudskillelsen af natrium eller klorid i døgnurin kan derfor anvendes som et mål for saltindtagelsen. De tal der opgives i dette afsnit er alle baseret på natriumudskillelsen. Langt hovedparten af det natrium og klorid, der findes i urinen stammer fra natriumklorid, men der findes også andre kilder, bla. natriumsalte, i kosten. Natriumudskillelsen er derfor et udmærket, men dog lidt groft mål for saltindtagelsen, men da det er natriumionen, der er sundhedsmæssigt problematisk, giver natriumudskillelsen et godt billede af det sundhedsmæssigt problematiske indtag. Der findes ikke mange danske tal for natriumudskillelsen i døgnurin. I forbindelse med en undersøgelse, kaldet MONICA undersøgelsen, blev natriumudskillelsen i døgnurin bestemt hos 323 danskere i alderen år. Den gennemsnitlige natriumudskillelse svarede til en daglig saltindtagelse på 11,5 g hos mænd og 8,7 g hos kvinder (Pedersen et al 1996). I forbindelse med INTERSALT studiet blev indsamlet døgnurin i fra over personer i 24 lande (Joossens et al 1996). Den gennemsnitlige saltindtagelse hos danske mænd, beregnet udfra natriumudskillelsen i døgnurin, var 9,1 g salt pr. dag. Det tilsvarende tal for danske kvinder var 6,7 g salt pr. dag. Hos begge køn var der 75 deltagere i alderen år. 3

4 I en undersøgelse blev natriumudskillelsen målt i 4 døgnurinopsamlinger indsamlet i 2006 fra 87 danskere mellem 18 og 55 år. Saltindtagelsen blev beregnet til gennemsnitlig 10,6±3,3 g/dag hos mænd og 7,1±2,3 g/dag hos kvinder (Andersen et al 2008). Der blev i dette studie kun medtaget data fra komplette døgnurinopsamlinger i modsætning til tidligere studier, hvor dette ikke blev kontrolleret. Saltindtagelsen hos 46 kvinder mellem 25 og 30 år og hos 57 kvinder mellem år beregnet udfra natriumudskillelsen i komplette døgnuriner indsamlet i var henholdsvis 8,8±4,1 og 7,6±2,8 g/dag (Rasmussen, upubl.). En oversigt over saltindtagelsen beregnet udfra natriumudskillelsen i døgnurinopsamlinger i Danmark ses i nedenstående tabel. Saltindtagelse (g/dag) kvinder mænd INTERSALT 1986/87 (n=150) 6,7 9,1 MONICA 1991 (n=323) 8,7 11,5 Danmarks Fødevareforskning (n=87) 7,1±2,3 10,6±3,3 Danmarks Fødevareforskning 2006 (n=103) 8,2 ± 3,4 De foreliggende data tyder ikke på ændringer i saltindtagelsen i perioden , men der savnes nyere data og data på større grupper. Saltindtagelsen beregnes mest pålideligt fra døgnurinopsamlinger, som imidlertid er svære at indsamle fra større grupper af mennesker, hvorfor der mangler repræsentative tal for forskellige grupper af danskere. Iøjeblikket undersøges det imidlertid om en enkelt urinopsamling fra en større gruppe personer kan anvendes til at vurdere saltindtagelsen hos gruppen. Hvis dette er muligt (hvilket det forventes at være) vil saltindtagelsen nemmere kunne følges i befolkningen. Data for saltindtagelsen hos 3542 danskere beregnet ud fra en enkelt urinopsamling indsamlet i foreligger, se tabel nedenfor (Rasmussen, upubl.). Gruppe Saltindtagelse (g/dag) år, kvinder (n=695) 7.1± år, kvinder (n=693) 8.2± år, kvinder (n=717) 9.0± år, kvinder (n=701) 8.5± år, mænd (n=703) 9.8±6.7 All (n=3542) 8.5±6.0 Ud fra ovenstående tabel ser det ud til at de yngre kvinder har et lavere saltindtag end midaldrende og ældre kvinder. Spørger man derimod om hvor meget salt de bruger ved madlavning, er der en tendens til, at flere yngre kvinder svarer at de bruger meget salt ved madlavning; 12% af de årige kontra 4% af de årige svarer at de bruger meget salt ved madlavning. Samtidig svarer flere fra den yngste aldersgruppe (8,6%) end fra den ældste (3.1%) at de tilsætter meget salt ved bordet, og lidt færre yngre end ældre svarer at de ikke tilsætter ekstra 4

5 salt ved bordet (Rasmussen, upubl.). Kun mænd mellem år indgik i den nævnte undersøgelse. Deres svar lå mellem de yngre og de ældre kvinders svar. Anbefaling Behovet for salt er lavt, ca. 0,6 g salt pr. dag. For at tage højde for individuelle variationer og tab ved fysisk aktivitet og ophold i varme omgivelser angiver Nordiske Næringsanbefalinger 1,5 g salt pr. dag som en nedre grænse for indtag. Da saltindtagelsen ligger væsentlig over dette og problemet ikke er for lavt, men for højt indtag, har Nordiske Næringsstofanbefalinger sat en anbefaling for et maksimalt indtag. Det anbefales således at saltindtaget reduceres til 7 g/dag for mænd og 6 g/dag for kvinder og at indtaget på længere sigt reduceres til 5-6 g/dag. WHO anbefaler et saltindtag på højst 5 g/dag. Kilder til salt Saltindholdet i udvalgte råvarer samt de til svarende forarbejdede fødevarer (Fødevaredatabanken 2006). saltindhold (g/100g) Sødmælk 0,11 Smør, saltet 0,90 Ost, 20+ 2,1 Hvedemel 0,005 Franskbrød 1,2 Rugmel 0,013 Rugbrød 1,3 Sild 0,12 Marineret sild 3,0 Lever 0,20 Leverpostej 1,8 Magert svinekød 0,25 Kødboller, konserves 1,2 Hamburgerryg 3,8 Kartoffel 0,018 Kartoffelchips 1,5 Tomat 0,018 Tomatketchup 2,7 Majs, rå 0,008 Majs, konserves 0,78 Cornflakes 2,2 Det naturligt forekommende saltindhold i fødevarer er lavt, men salt tilsættes under den industrielle forarbejdning af fødevarer af hensyn til smag, holdbarhed, fødevaresikkerhed, 5

6 konsistens mv, se tabel på forrige side over saltindhold i udvalgte råvarer og forarbejdede fødevarer. Endvidere tilsættes salt ved madlavning og ved bordet. Den del, som forbrugeren selv tilsætter, udgør kun en mindre del af den totale saltindtagelse. I en nyere dansk undersøgelse blev indtagelsen af husholdningssalt målt hos 87 danskere (Andersen et al 2009). Det blev fundet, at i gennemsnit % af den totale mængde salt tilsættes af forbrugeren selv, men at der var store variationer fra person til person, således varierede indtaget af husholdningssalt fra 0,1 til 42% af den totale saltindtagelse. Saltindholdet i mad købt i kantiner o.lign. kan også være en væsentlig kilde til det daglige saltindtag for de, som regelmæssigt spiser der. Indholdet af salt i 180 kantinemåltider blev i en undersøgelse målt til gennemsnitligt 3,8±1,8 g salt pr. måltid svarende til 14,7±5,1 g salt/10 MJ, altså højt i forhold til den gennemsnitlige daglige saltindtagelse. Særligt de varme retter var saltholdige, men salater og smørrebrød havde også et højt saltindhold (Rasmussen et al 2010). Indtag af salt fra forskellige fødevaregrupper kan kun opgøres med meget stor usikkerhed. I figuren på næste side ses bidraget i procent fra forskelige fødevaregrupper opgjort fra data fra den landsdækkende kostundersøgelse (upublicerede data). Data giver ikke et godt udtryk for saltbidraget fra forskellige industrifremstillede fødevarer, da der i undersøgelsen primært er brugt hjemmelavede supper, fast food m.m. Dvs. der er brugt en standardopskrift med en standard mængde salt. Opgørelsen har derfor nogle væsentlige begrænsninger. Der er dog ingen tvivl om at brød er vores største kilde til salt og at pålæg er den næststørste. Konklusion Der er usikkerheder ved alle indtagsdata, men det kan konkluderes, at den gennemsnitlige saltindtagelse i Danmark er ca g pr. dag hos mænd og ca. 7-8 g pr. dag hos kvinder. Der er relativt store variationer fra individ til individ. Indtaget fra industrisalt er i gennemsnit langt den største kilde til salt, men brugen af husholdningssalt giver også et væsentligt bidrag for nogle personer, ligesom kantinemåltider generelt har et højt saltindhold, og dermed er med til at øge saltindtagelsen hos de personer, der dagligt spiser et måltid i en kantine. 6

7 Ost 25,00 20,00 Procent af total 15,00 10,00 5,00 0,00 Fedtstof på brød Brød Morgenmadscerealier Sovs Kaftofler, ris, pasta Drikkevarer Pålæg Fastfood Grøntsager Sammensatte retter Kødretter, hovedret Figur 1 Fødevarekategoriers bidrag til saltindtag i procent. Beregnet ud fra data fra den landsdækkende kostundersøgelse Salt og sundhed Salt og blodtryk Sammenhængen mellem salt og blodtryk er blevet undersøgt i et utal af studier. Allerede år 1700 før Kristus relaterede den kinesiske læge Huang Ti Nei Ching Su Wein saltindtagelse til blodtryk ved at fremføre, at hvis store mængder salt indtages vil pulsen blive "stiv og hård". I et studie fra 1948 blev det fundet, at en saltfattig diæt bestående af frugt og ris (saltindhold ca. 0,4 g pr. dag) kunne nedsætte blodtrykket hos hypertensive og diabetikere (Kempner 1949). Flere populationsstudier har fundet sammenhæng mellem saltindtagelsen og blodtrykket (Dahl 1960, Sasaki 1962). Endvidere har flere studier vist, at forhøjet blodtryk ikke forekommer hos befolkninger med lav saltindtagelse, og at blodtrykket heller ikke stiger med alderen i disse befolkninger (Kean 1944, Kaminer & Lutz 1960, Burn-Cox & Maclean 1970). I denne type studier kan der være mange andre årsager, counfoundere, som kan have betydning for den fundne forskel i blodtryk. Sammenhængen mellem blodtryk og saltindtagelse har været undersøgt i en lang række interventionsstudier. Der er publiceret flere grundige metaanalyser for nylig, og det er derfor kun disse og de allernyeste studier, som vil blive medtaget i dette notat. 7

8 I et cochrane review fra 2004 (Jürgens & Graudal 2004) blev set på effekten af kost med lavt natriumindhold versus kost med højt natriumindhold på blodtrykket og på renin, aldosteron, catecholaminer, kolesterol og triglycerid i blodet. Der blev kun medtaget randomiserede, kontrollerede studier. Der blev medtaget både studier, hvor personerne havde normalt blodtryk og studier på personer med forhøjet blodtryk. I alt indgik 58 studier af hvide (kaukasere) med forhøjet blodtryk. Forsøgspersonerne var år og varigheden af studierne var fra 4 til 365 dage. Saltreduktion førte til et gennemsnitligt fald i systolisk blodtryk på 4,18 mmhg og i diastolisk blodtryk på 1,89 mmhg. Der indgik 57 studier af hvide med normalt blodtryk i metaanalysen. I disse var personerne år og varigheden af interventionen var dage. Det gennemsnitlige fald i systolisk blodtryk var 1,3 og i diastolisk blodtryk 0,5 mmhg efter saltreduktionen. Den gennemsnitlige saltreduktion fremgår ikke af artiklen. Saltreduktionen i de enkelte studier varierede meget; fra 1,3 g/dag og helt op til 19 g/dag. Der blev set en gennemsnitlig stigning i renin, aldosteron, adrenalin, noradrenalin, total kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerid i serum på den saltreducerede kost i forhold til kosten med højt saltindhold. Generelt var stigningen større, jo større saltreduktion. Der var kun få studier med en intervention over 4 uger, og disse viste ikke sammenhæng mellem natriumreduktion og serum kolesterol. Påvirkningen af serumlipider er sandsynligvis en forbigående effekt pga. fald i kroppens vandindhold. Der blev ikke fundet sammenhæng mellem størrelsen af eller længden af saltreduktionen og blodtrykket. Det er ikke angivet hvordan eller om, det blev kontrolleret, at der fandt en saltreduktion sted samt størrelsen af denne. Forfatterne konkluderer, at blodtryksfaldet hos personer med normalt blodtryk ikke er stort nok til at retfærdiggøre en anbefaling af saltreduktion hos befolkningen generelt. I en række andre reviews (Midgley et al 1996, Cutler 1997, Ebrahim & Davey Smith 1998, Graudal et al 1998, He & MacGregor 2002) konkluderes, at saltreduktion medfører fald i blodtrykket. Hos personer med forhøjet blodtryk ses fald i størrelsesordenen 2,5-5,0 mm Hg i systolisk blodtryk og 0,9-2,7 mm Hg i diastolisk blodtryk, mens de tilsvarende fald for personer med normalt blodtryk er henholdsvis 1,0-2,0 og 0,1-1,0 mm Hg. Hos ældre personer (>60 år) er set større fald i blodtrykket end hos yngre (Alam et al 1999). Et nyere Cochrane review har undersøgt effekten af en moderat saltnedsættelse på blodtrykket i studier af mindst 4 ugers varighed (He & MacGregor 2004). Kun randomiserede og kontrollerede studier og kun studier, hvor saltindtagelsen blev målt ved at måle natriumudskillelsen i urinen blev medtaget. Der blev både set på effekten hos voksne med forhøjet blodtryk og hos voksne med normalt blodtryk. Sytten studier af personer med forhøjet blodtryk (gns. 159/93 mmhg), inkluderende i alt 747 individer, blev medtaget. Den gennemsnitlige saltindtagelse inden interventionen var 9,6 g/dag. Efter interventionsperioden var den gennemsnitlige saltindtagelse reduceret med 4,6 g salt/dag. Dette medførte et gennemsnitligt fald i systolisk blodtryk på 5,0 mmhg og i diastolisk blodtryk på 2,7 mmhg. 8

9 Der blev inkluderet 11 studier omfattende ialt 2220 voksne individer med normalt blodtryk (gns 127/78 mmhg). Gennemsnitlig saltindtagelse inden interventionen var 9,1 g/dag. Gennemsnitlig nedsættelse i saltindtagelsen var 4,4 g/dag, hvilket resulterede i et fald i systolisk blodtryk på 2,0 mmhg og i diastolisk blodtryk på 1,0 mmhg. Resultaterne blev ikke opgjort for mænd og kvinder seperat eller for normalvægtige og overvægtige seperat. I 3 af undersøgelserne blev blodlipider også målt. Der blev ikke fundet signifikante ændringer i disse. Forfatterne konkluderede, at en moderat nedsættelse af saltindtagelsen over en periode på 4 uger eller længere har en signifikant effekt på blodtrykket både hos personer med normalt og hos personer med forhøjet blodtryk. Endvidere konkluderedes, at jo lavere saltindtagelse jo lavere blodtryk inden for en saltindtagelse mellem 3 og 12 gram. Der er publiceret enkelte interventionsundersøgelser siden de to cochrane reviews blev udarbejdet. Obarzanek et al (2003) gennemførte et studie, hvor 188 personer fik 3 kontrollerede diæter med forskelligt saltindhold gennem 30 dage. Saltindholdet i diæterne var ca. 3,5, ca. 6 og ca. 8 g salt pr. dag. Alle forsøgspersoner gennemførte alle diæter, men i forskellig rækkefølge. Personerne var 49,4 ± 10,2 år, var overvægtige (BMI gennemsnit 29,6±4,9) og 40% havde hypertension. Systolisk blodtryk faldt i gennemsnit 6,7 mmhg fra diæten med højest saltindhold til diæten med lavest saltindhold, men variationen mellem individerne var meget stor; fra +17,4 til -31,5 mmhg. Diastolisk blodtryk blev ikke medtaget. Bray et al (2004) udførte et studie med samme design som ovenstående, hvor saltindholdet i de tre diæter var henholdsvis ca. 2,9 g pr kcal, 5,8 g salt pr kcal og 8,7 g salt pr kcal. Der deltog 178 mænd og 234 kvinder mellem 23 og 76 år. Yderligere var to baggrundsdiæter ; DASH (Dietary Approaches to Stop Hypertension) kosten (højt indhold af frugt, grøntsager og mejeriprodukter) og almindelig amerikansk kost. Der blev på hver baggrundsdiæt givet 3 forskellige mængder salt. Det blev bla. fundet, at reduktion fra 5,8 til 2,9 g salt/2100 kcal havde dobbelt så stor effekt på blodtrykket som reduktion fra 8,7 til 5,8 g salt/2100 kcal. Alder havde endvidere stor betydning for effekten - større fald jo ældre personerne var, især hos personer med normalt blodtryk. Der var effekt både på kontrolkost (alm. amerikansk kost) og på DASH kost. Et Cochrane (Hooper et al 2006) review har gennemgået randomiserede studier, hvor en gruppe har fået rådgivning om at nedsætte saltindtagelsen. Kun studier med en follow-up på mindst 26 uger blev medtaget. I disse studier faldt døgnurinudskillelsen af natrium med 35,5 mmol svarende til et fald i saltindtagelsen på 2 g/dag. Der var et mindre, ikke-signifikant fald i blodtrykket. European Food Safety Authority (EFSA) har gennemgået litteraturen med henblik på at fastlægge det øvre tolerable indtag for natrium (The EFSA Journal 2005). Konklusionen er, at der ikke er tilstrækkelige data til at kunne fastlægge en øvre grænse for natriumindtagelse, og at der ikke er en tærskelværdi, hvorunder blodtrykket ikke påvirkes yderligere. 9

10 Andre kostfaktorers betydning for blodtrykket Andre kostfaktorer end saltindtagelsen har vist sig at have betydning for blodtrykket, bla. kan høj kaliumindtagelse og højt indtag af n-3 fedtsyrer nedsætte blodtrykket, mens alkohol kan øge blodtrykket (Pickering 2006). I det såkaldte DASH studie blev effekten af en kost med højt indhold af frugt, grøntsager samt fuldkornsprodukter og med lavt indhold af mættet samt total fedt undersøgt hos 459 voksne. Diæten har et højt indhold af kalium og kalcium og et saltindhold på 7,8 g pr. dag. Denne diæt resulterede i store fald i blodtrykket; 11 mmhg i systolisk blodtryk og 5 mmhg i diastolisk blodtryk hos personer med forhøjet blodtryk (systolisk blodtryk > 140 mmhg og diastolisk blodtryk > 90 mmhg) og ca. det halve hos personer med normalt blodtryk i forhold til kontrolgruppen på almindelig amerikansk kost (Appel et al 1997). Endvidere er set en positiv sammenhæng mellem blodtrykket og graden af overvægt (El-Atat et al 2003), og vægttab hos overvægtige nedsætter blodtrykket. Ligeledes kan øget fysisk aktivitet nedsætte blodtrykket. Konklusion En saltreduktion vil nedsætte blodtrykket både hos personer med forhøjet blodtryk og hos personer med normalt blodtryk. Der er en dosis-respons sammenhæng mellem saltreduktionen og størrelsen af blodtryksreduktionen. Blodtryksreduktionen er mindre hos personer med normalt blodtryk end hos personer med forhøjet blodtryk og saltreduktion har størst effekt hos ældre personer og hos overvægtige. Responsen på en saltreduktion er meget individuel. Endelig har en kost med højt indhold af frugt og grønt, fuldkornsprodukter og mejeriprodukter med lavt fedtindhold samt totalt lavt fedtindhold (altså en kost som der generelt anbefales) vist sig at have større positiv effekt på blodtrykket end nedsættelse af saltindtagelsen. Salt og hjertekarsygdom Forhøjet blodtryk er en væsentlig risikofaktor for hjertekarsygdomme. Da en saltreduktion nedsætter blodtrykket vil man forvente, at en saltreduktion også fører til færre tilfælde af hjertekarsygdomme. På baggrund af den fundne respons på blodtrykket er foretaget forskellige beregninger af hvor meget en saltreduktion vil påvirke forekomsten af hjertekarsygdomme. Således vurderede He og MacGregor (2003) at en saltreduktion på 3 g/dag ville medføre 12% færre dødsfald som følge af stroke (blodprop og hjerneblødning) og 9% færre dødsfald som følge af iskæmisk hjertesygdom. I Danmark vil det svare til at ca hjertekar dødsfald kan forebygges årligt. En større saltreduktion vil nedsætte dødeligheden yderligere. Bibbins-Domingo et al (2010) har foretaget en meget grundig opstilling af forskellige estimater for reduktion i forekomsten af hjertekarsygdomme som følge af saltreduktion i den amerikanske befolkning. Ifølge deres estimater vil en saltreduktion på 3 g/dag medføre 6-10% færre tilfælde af koronar hjertesygdom og 5-8% færre tilfælde af stroke. De lave estimater er baseret på data fra store metaanalyser (bla. He & MacGregor 2004 omtalt i afsnittet om blodtryk), mens de høje estimater er baseret på resultater af 2 kliniske undersøgelser. Det interessante ved denne artikel er, at de samtidig laver tilsvarende beregninger af effekten af f.eks. rygestop og brug af kolesterolsænkende medicin. Rygestop vil ifølge deres beregninger nedsætte forekomsten af myokardieinfarkt med 11,9% og forekomsten af stroke med 4,4%, mens de tilsvarende tal for 10

11 kolesterolsænkende medicin er henholdsvis 2,9% og 0,9%. Disse tal kan man dog ikke direkte overføre til andre lande. Ovenstående er som nævnt teoretiske beregninger baseret på saltreduktions indflydelse på blodtrykket. En række epidemiologiske undersøgelser har undersøgt den direkte sammenhæng mellem saltindtag og forekomsten af hjertekarsygdomme. Strazzullo et al (2009) har samlet de prospektive undersøgelser (follow-up undersøgelser), der har været udført i perioden 1966 til 2008 og som opfyldte visse kriterier, i en metaanalyse. I analysen indgik 13 studier med i alt deltagere. Follow-up perioden var 3,5-19 år. Resultatet viste, at høj saltindtagelse var associeret med 23% højere forekomst af stroke (relativ risiko 1,23, 95% konfidensinterval 1,06-1,43, P=0.007) og 14% højere forekomst af kardiovaskulær sygdom (relativ risiko 1,14, 95% konfidensinterval 0,99-1,32, P=0,07). To større interventionsundersøgelser TOPH I (Trial Of Hypertension Prevention) og TOPH II, der oprindeligt var designet til at undersøge effekten af saltreduktion på blodtrykket, har siden kunne opgøre effekten af saltreduktionen på hjertekarsygdomme (Cook et al 2007). I undersøgelsen blev opgjort alle såkaldte kardiovaskulære begivenheder, der i denne sammenhæng omfatter myokardieinfarkt og stroke samt bypass operation, transkutan koronar angioplastik samt død af kardiovaskulære begivenheder. TOPH I havde 744 deltagere og saltreduktionen i interventionsgruppen var 2,6 g/dag efter 18 måneder. Tilsvarende havde TOPH II 2382 deltagere, og efter 3 års intervention havde interventionsgruppen opnået en saltreduktion på 1,9 g salt pr. dag. Deltagerne blev fulgt i år før resultatet blev gjort op. Dette viste, at i begge undersøgelser var der 25% færre, som fik hjertekarsygdom. Resultatet af de sidstnævnte undersøgelser tyder på at saltreduktionens effekt på hjertekarsygdomme ikke kun skyldes effekten på blodtrykket. Flere studier tyder da også på, at salt kan have andre effekter på kredsløbet. Således er for nylig fundet, at en moderat saltnedsættelse øger kapillærdensiteten, hvilket udover at nedsætte modstanden i de perifere kar muligvis kan have andre fordele (He et al 2010). Endvidere er fundet, at saltreduktion forbedrer udvidelsen af blodkarrene (Dickinson et al 2009). Dette falder godt i tråd med tidligere undersøgelser, som har vist, at øget saltindtag nedsætter eftergiveligheden af kroppens store arterier (Avolio et al 1986, Safar et el 2000, Gates et al 2004) og fortykker og forsnævrer modstandskarrene (Simon & Illyes 2001) uafhængigt af blodtrykket. Endelig er også fundet at saltreduktion kan nedsætte venstre ventrikelmasse (Liebson et al 1995). Ovenstående fund formodes at påvirke risikoen for hjertekarsygdomme. Forholdet mellem kalium og natrium i kosten har betydning for blodtrykket og dermed sandsynligvis også for risikoen for hjertekarsygdomme. I en undersøgelse af 1981 mænd, som boede på et hjem for krigsveteraner, blev det undersøgt i en randomiseret, kontrolleret undersøgelse om udskiftning af noget af kostens natrium med kalium havde en effekt på dødsfald relateret til hjertekarsygdomme (Chang et al 2006). Igennem 31 måneder blev en del af saltet ved madlavningen udskiftet med kalium, således at natriumindtagelsen var ca. 3,5 g lavere i kaliumgruppen og kaliumindtagelsen tilsvarende højere end i kontrolgruppen. Resultatet viste, at der var ca. 40% færre dødsfald (27 versus 66) som følge af hjertekarsygdomme i interventionsgruppen end i kontrolgruppen (hazard ratio 0,59; 95% CI 0,37;0,95). 11

12 Konklusion Saltreduktion nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme og for dødfald forårsaget af hjertekarsygdom. Ved hjælp af noget usikre beregninger udfra saltreduktions påvirkning af blodtrykket må det forventes, at der kan forebygges mindst 1300 hjertekardødsfald årligt i Danmark ved en saltreduktion på 3 gram, men sandsynligvis flere. Sammenhængen mellem saltindtag og hjertekarsygdom er ikke kun medieret via påvirkning af blodtrykket, saltindtagelsen påvirker også andre faktorer, der kan have betydning for udvikling af hjertekarsygdom, hvorfor saltreduktions effekt på hjertekarsygdomme ser ud til at være større end beregnet ud fra påvirkningen af blodtrykket. Salt og kræft I visse befolkninger med tradition for højt/jævnligt indtag af saltede fødevarer, fx japanere, er forekomsten af mavekræft høj. Det gælder også for japanske emigranter, som opretholder deres japanske kostvaner (Tsugane 2005). I et review, der især omfatter japanske studier, konkluderer Tsugane (2005), at hovedparten af den geografiske variation i mavekræft dødelighed, der observeres i økologiske studier, kan forklares på populationsniveau med forskelle i saltindtag. I løbet af de sidste 50 år er der globalt observeret et fald i antallet af mavekræfttilfælde (Parkin et al. 2005), hvilket tilskrives øget brug af køling og frysning som konserveringsmetode i stedet for saltning. Der er derfor en mulig sammenhæng mellem saltindtagelsen og/eller indtagelsen af saltholdige fødevarer og risikoen for kræft, specielt mavekraft, som det vil være relevant at undersøge. Der er desværre ingen interventionsundersøgelser, der kan belyse dette spørgsmål. Derimod findes en række case-kontrolundersøgelser og nogle prospektive (kohorte) undersøgelser. World Cancer Research Fund (WCRF) publicerede i 2007 en grundig rapport (WCRF 2007), hvori den mulige sammenhæng mellem salt og mavekræft blev gennemgået. De efterfølgende fire afsnit er baseret på denne gennemgang. Total saltindtag Tre kohortestudier og 21 case-kontrol studier har undersøgt sammenhængen mellem total saltindtagelse og risikoen for mavekræft. Et af kohortestudierne fandt ingen effekt, et fandt signifikant øget kræftrisiko ved øget saltindtagelse og et fandt nedsat kræftrisiko ved øget saltindtagelse. Tolv af de 21 case-kontrolstudier fandt signifikant øget risiko ved øget saltindtagelse, mens de øvrige ikke fandt effekt. Salt tilsat ved bordet To kohortestudier fandt ingen sammenhæng mellem brug af salt ved bordet og risiko for kræft, mens 12 af 13 case-kontrolstudier fandt en signifikant øget risiko hos den gruppe, der brugte mest salt ved bordet sammenlignet med den gruppe, der brugte mindst salt ved bordet. Indtag af natrium Nogle studier har set på natriumindtagelsen, dvs. medtaget andre natriumsalte end natriumklorid, og risikoen for mavekræft. To kohortestudier fandt ingen effekt, mens 8 ud af 12 casekontrolstudier fandt signifikant øget risiko for mavekræft hos dem, der havde det højeste natriumindtag sammenlignet med dem, der havde det laveste natriumindtag. 12

13 Salte og saltede fødevarer Sammenhængen mellem saltede fødevarer og risikoen for mavekræft er undersøgt i 4 kohorteundersøgelser. Ingen af disse viste en signifikant sammenhæng med risikoen for mavekræft, de 3 fandt dog en tendens til øget risiko ved øget indtagelse. Af 17 casekontrolundersøgelser fandtes signifikant øget risiko for mavekræft ved øget indtagelse i de 7 af studierne, mens der var en tendens i yderligere 4 af studierne. En meta-analyse lavet på de af studierne, som opfyldte visse kriterier viste en klar signifikant øget risiko svarende til 5 gange højere risiko per portion saltet mad. En dosis-respons sammenhæng blev kun set i nogle af studierne. I flere af studierne blev som nævnt fundet at de højeste indtag øgede risikoen sammenlignet med de laveste indtag, men set i forhold til danske forhold er de høje henholdsvis lave saltindtag relativt høje; f.eks. 16 g salt kontra 10 g salt. Samlet konkluderer WCRF at der kan forhindres 14-16% af mavekræfttilfælde i høj-indkomst lande, hvis saltindtagelsen nedsættes til max. 5 g. Det vil i Danmark svare til ca. 90 tilfælde færre pr. år med den nuværende forekomst. Det er dog usikkert, om der vil være en effekt på mavekræfttilfældene ved en saltindtagelse som den danske, eller der kun er effekt ved en nedsættelse af de meget høje indtag. Da der mangler interventionsundersøgelser, kan de fundne sammenhænge skyldes faktorer (confoundere), som der ikke er justeret for. I en metaanalyse af sammenhængen mellem indtag af forarbejdet kød og mavekræft fandt Larsson et al (2006), at et øget indtag af forarbejdet kød på 30 g/dag resulterede i en øget risiko for mavekræft i kohortestudier (RR 1,15 (95% CI 1,04-1,27)) og i case-kontrolstudier (RR 1,38 (95% CI 1,19-1,60)). Forfatterne anfører dog, at muligheden for at sammenhængen er confoundet af andre faktorer ikke kan udelukkes. Resultatet af The Netherlands Cohort Study, et prospektivt case-cohorte studie, der omfattede personer på år, viste en sammenhæng mellem indtaget af salt og nogle typer saltet kød og risikoen for mavekræft (bacon: RR højest/lavest indtag 1,33; 95% CI 1,03-1,71; skiveskåret kold kød: RR højest/lavest indtag 1,29; 95% CI 0,96-1,72), men ingen sammenhæng for en række andre saltholdige kødprodukter efter 6,3 års opfølgning (van den Brandt et al 2003). En forklaring på den stærke sammenhæng mellem indtag af meget salt mad og mavekræft kan være de kemiske kræftfremkaldende stoffer, der kan dannes ved reaktion mellem nitrat og nitrit under saltningsprocessen. Således viser data fra INTERSALT undersøgelsen, der dækker 39 populationer fra 24 lande, en korrelation blandt årige mellem mavekræftdødelighed og natriumudskillelse i urin (n=5756) på r=0,70 for mænd og r=0,74 for kvinder (Joossens et al 1996). I samme studie var korrelationen mellem mavekræftdødelighed og nitratudskillelse i urin (n=3303) r=0,56 for kvinder og r=0,63 mænd. Dyreforsøg viser, at natrium/salt ikke i sig selv er kræftfremkaldende, men høje indtag af natriumklorid kan øge følsomheden for kræftfremkaldende stoffer som fx nitrosaminer (der ofte findes i høj koncentration i bearbejdet kød). Årsagen er muligvis, at høje koncentrationer af salt fører til skader på den beskyttende mucin og maveslimhinde, hvilket fører til en inflammatorisk regenerativ reaktion med øget DNA syntese og celledeling til følge. Der er sandsynligvis tale om lokale effekter (Cohen & Roe 1997). Skade på maveslimhinden forårsaget af høj saltkoncentration 13

14 kan muligvis øge risikoen for infektion med Helicobacter pylori. H. pylori er stærkt relateret til forekomsten af mavekræft, men det er dog kun en lille del af personer, der er inficeret med bakterien, der udvikler mavekræft, hvilket tyder på at infektionen alene ikke er i stand til at forårsage mavekræft. I et økologisk studie i 10 lande, EUROGAST, blev der således fundet en korrelation mellem H. pylori infektion og natriumudskillelsen i urinen på r=0,7-0,8 hos yngre og ældre mænd og ældre kvinder, mens korrelationen var r=0,5 for yngre kvinder (Beevers et al 2004). Konklusion Det er sandsynligt at der er en øget risiko for mavekræft ved et højt indtag af salt. Højt saltindtag (især høj saltkoncentration) øger den kræftfremkaldende virkning i maven af kendte kræftfremkaldende stoffer og/eller infektion med Helicobacter pylori. Det er dog usikkert hvad et højt saltindhold er i denne sammenhæng, ligesom de fundne sammenhænge kan skyldes confoundere. Der mangler interventionsundersøgelser inden for området og det er vanskeligt at sige om, og hvormange, tilfælde af mavekræft, der evt. kan forebygges årligt i Danmark ved at nedsætte saltindtagelsen til det anbefalede. Salt og risiko for nyresygdom, nyresten og knogleskørhed Osteoporose er et alvorligt sundhedsproblem i Danmark, og kalcium og D-vitamin er veletablerede faktorer i forebyggelse og behandling af osteoporose. Der har derimod været mindre fokus på faktorer, som kan påvirke kalciumtilgængeligheden, specielt natrium. Det er kendt, at kalcium- og natriummetabolismen er indbyrdes forbundne, og højt natriumindtag øger sandsynligvis kalciumudskillelsen via nyrerne, i hvert fald på kort sigt (Cohen & Roe 2000). Resultatet kan blive lavere knoglemasse/densitet, fordi der kompenseres for kalciumtab med urinen ved at øge afgivelsen af kalcium fra knoglerne (Harrington et al. 2004). Kalciumabsorptionen fra tarmkanalen øges dog også ved øget kalciumudskillelse i urinen (Cohen & Roe 2000, Cashman & Flynn, 2003), men ikke nødvendigvis i samme grad. Et amerikansk interventionsstudie omfattede 40 postmenopausale kvinder, som fik en kost med lavt natriumindhold (2 g Na/dag = 5 g salt/dag) (Carbone et al 2005). Der var ikke forskel efter 6 måneder med lav-natriumkosten i udvalgte knoglemarkører (calcitropic hormone, PTH) eller 1,25 hydroxyvitamin D mellem kvinder (n=29), der havde en baseline natriumudskillelse på <3,4 g/dag (8,5 g salt/dag) og kvinder (n=11) med en baseline udskillelse på >3,4 g natrium/dag. Personer, der som udgangspunkt havde høj natriumudskillelse, fik lavere natrium- og kalciumudskillelse og lavere serumniveau af en biomarkør for knogleomsætning (aminoterminal propeptid) efter indtagelse af kosten med lavt natriumindhold. Forfatterne konkluderede, at kvinder med højt natriumindtag sandsynligvis kan få bedre knoglesundhed ved at skifte til en kost med lavt natriumindhold. Der blev ikke målt på selve knoglerne, kun på knoglemarkører. Carbone et al (2003) fandt i et tværsnitsstudie en signifikant effekt af natriumudskillelsen på kalciumudskillelsen (jo højere natriumindtag des højere kalciumudskillelse) hos 89 postmenopausale kvinder, især hos kvinder med lavt kalciumindtag (<1000 mg/dag). Der var dog ingen effekt af hverken natrium- eller kalciumudskillelsen på knoglemineraltætheden (BMD) hos kvinderne. 14

15 En undersøgelse indkluderende 124 postmenopausale kvinder fandt, at ændringen i knogledensitet i løbet af 2 år var relateret til natriumudskillelsen i døgnurin (Devine et al 1995). I et review over risikofaktorer for osteoporose konkluderer Cohen og Roe (2000), at der ikke er bevis for, at et saltindtag på 9 g/dag er en vigtig risikofaktor for osteoporose, og at en reduktion i saltindtag med kosten fra 9 g/dag til 6 g/dag ikke vil være et effektivt middel til at forhindre osteoporose. Den øgede kalciumudskillelse, som er fundet ved høj saltindtagelse kan muligvis også øge risikoen for nyresten, da kalcium er hovedbestandel af disse (He & MacGregor 2010). Endvidere er det fundet at høj saltindtagelse øger albuminudskillelsen og at saltreduktion nedsætter albuminudskillelsen i urinen. Da albuminudskillelsen er en risikofaktor for nyresygdom kan en høj saltindtagelse vise sig at være en risikofaktor for nyresygdom. Konklusion Samlet kan det konkluderes, at højt indtag af natrium/salt med kosten øger udskillelsen af kalcium i urinen. Dette kan muligvis øge risikoen for knogleskørhed og for nyresten. Andre sygdomme En finsk prospektiv undersøgelse har set på sammenhængen mellem saltindtagelse og risikoen for type 2 diabetes (Hu et al 2005). I denne undersøgelse blev fundet, at høj saltindtagelse øgede risikoen for type 2 diabetes uafhængig af andre risikofaktorer. I et Cochrane review blev sammenhængen mellem astma og saltindtagelsen undersøgt (Ram & Ardern 2006). Der indgik 6 randomiserede undersøgelser i analysen. Det blev konkluderet, at saltreduktion sandsynligvis har lille eller ingen effekt på astma. Økonomiske betragtninger ved saltreduktion En egentlig beregning af de økonomiske gevinster ved en saltreduktion ligger uden for dette notats rammer. Der foreligger imidlertid beregninger fra USA. Et groft estimat beregnet udfra disse amerikanske beregninger (Bibbins-Domingo et al 2010) anslår, at der i Danmark kan spares 1-2 milliarder kr. årligt på sundhedsbudgettet, hvis saltindtagelsen sænkes med 3 g/dag i gennemsnit. Dette skal naturligvis ses som et meget groft skøn, hvor tallene blot er omregnet udfra indbyggertallet, og det tager derfor ikke højde for andre forskelle mellem USA og Danmark (herunder forskellig befolkningssammensætning og forskelle i udgifter til sygdomsbehandling). Der foreligger også tal fra Australien, som dog er gjort op på en noget anden måde, og derfor er endnu vanskeligere at omsætte til danske forhold. De foreliggende tal viser dog en endnu større gevinst ved saltreduktion end beregningerne fra USA, ligesom den viser at lovmæssige grænser for saltindhold i fødevarer vil være ca. 20 gange mere effektive end frivillige aftaler, og kostråd alene vil ikke være cost-effektivt (Cobiac et al 2010). Begge typer beregninger ser udelukkende på mulige sparede tilfælde af hjertekarsygdomme beregnet udfra blodtryksændringer ved saltreduktion. Det er således muligt at den faktiske besparelse vil vise sig endnu større, da saltreduktion sandsynligvis også har en direkte effekt på 15

16 risikoen for hjertekarsygdomme ligesom der kan være en sygdomsforebyggende effekt af saltreduktion på kræft eller andre sygdomme. Smagsmæssig tilvænning til mere saltfattige produkter Det ser ud til, at tilvænning til en saltreduceret kost kan føre til et skift i smagspræference, så man bedre kan lide fødevarer med nedsat saltindhold (Mattes 1997). Det tager ca uger at vænne sig til mindre salt. Der er dog et enkelt studie ud af 9 refererede studier, som ikke viser dette, ligesom ændringen i smagsopfattelse er relativt beskeden. Udover omtale af ovenstående beskriver Mattes (1997) også et 4 måneders forsøg. Ved starten af forsøget blev 10 fødevarer med normalt saltindhold vurderet smagsmæssigt bedre end de tilsvarende saltreducerede fødevarer. Efter 4 måneder på saltreduceret kost var der imidlertid ingen forskel i smagspræference. I et randomiseret, kontrolleret forsøg (Girgis et al 2003) blev 110 forsøgspersoner inddelt i 2 grupper. Den ene gruppe fik igennem 6 uger udleveret brød med normalt saltindhold (2 g salt pr. 100 g mel), mens den anden gruppe fik brød, hvor saltindholdet blev reduceret med 5% hver uge. Deltagerne vidste ikke hvilken gruppe de tilhørte. De to grupper vurderede brødet ens mht smag og hvor godt de kunne lide det. Resultatet tyder på, at saltindholdet godt kan ændres relativt hurtigt uden det går ud over smagsoplevelsen. Den samlede viden på området tyder på at man godt kan vænne sig til mindre salte produkter uden det går ud over smagsoplevelsen, men der er ikke tilstrækkelig viden til at kunne sige hvor langt man kan gå ned i saltindhold uden det påvirker smagsoplevelsen. Samlet konklusion Hvis saltindtagelsen bliver nedsat generelt i befolkningen må forventes en reduktion i det gennemsnitlige blodtryk og et fald i forekomsten og dødeligheden af hjertekarsygdomme. Størrelsen af reduktionen i blodtrykket og i hjertekarsygdomme er afhængig af størrelsen af saltnedsættelsen; jo større reduktion i saltindtagelsen des større sygdomsforebyggende effekt. Endvidere kan det ikke udelukkes at saltreduktion kan nedsætte risikoen for mavekræft, mens der ikke er dokumentation for sammenhængen mellem saltindtagelsen og risikoen for andre sygdomme. En saltreduktion på nogle få gram må forventes at give en besparelse på sundhedsudgifterne. 16

17 Referencer Alam S, Johnson AG. A meta-analysis of randomised controlled trials (RCT) among healthy normotensive and essential hypertensive elderly patients to determine the effect of high salt (NaCl) diet of blood pressure. J Hum Nutr Hypertens 1991;13: Andersen L, Rasmussen LB, Larsen EH, Jakobsen J. Intake of household salt in a Danish population. Eur J Clin Nutr 2009;63: Appel LJ, Moore TJ, Obarzanek E, Vollmer WM, Svetkey LP, Sacks FM, Bray GA et al. A clinical trial of the effects of dietary patterns on blood pressure. N Engl J Med 1997;336: Avolio AP, Clyde KM, Beard TC, Cooke HM, Ho KKL, O Rourke MF. Improved arterial distensibility in normotensive subjects on a low salt diet. Arteriosclerosis 1986;6: Beevers DG, Lip GYH, Blann AD. Salt intake and Helicobacter pylori infection. J Hypertension 2004;22: Bibbins-Domingo K, Chertow GM, Coxson PG, Moran A, Lightwood JM, Pletcher MJ, Goldman L. Projected effect of dietary salt reductions on future cardiovascular disease. New Engl J Med 2010;362: Bray GA, Vollmer WM, Sacks FM, Oberzanek E et al. A further subgroup analysis of the effets of the DASH diet and three dietary sodium levels on blood pressure: results of the Dash-sodium trial. Am J Cardiol 2004;94: Carbone LD, Bush AJ, Barrow KD, Kang AH. The relationship of sodium intake to calcium and sodium excretion and bone mineral density of the hip in postmenopausal African-American and Caucasian women. J Bone Miner Metab 2003;21: Carbone LD, Barrow KD, Bush AJ, Boatright MD, Michelson JA, Pitts KA, Pintea VN, Kang AH, Watsky MA. Effect of a low sodium diet on bone metabolism. J Bone Miner Metab 2005;23: Cashman KD, Flynn A. Sodium effects on bon1e and calcium metabolism. In: New SA, Bonjour JP. Nutritional aspects of bone health. London, The Royal Society of Chemists, 2003: Chang H-Y, Hu Y-W, Yue C-SJ, Wen Y-W, Yeh W-T, Hsu L-S, Tsai S-Y, Pan W-H. Effect of potassiumenriched salt on cardiovascular mortality and medical expenses of elderly men. Am J Lin Nutr 2006;83: Cobiac LJ, Vos T, Veerman JL. Cost-effectiveness of interventions to reduce dietary salt intake. BMJ 2010; /hrt Cohen AJ, Roe FJC. Review of risk factors for osteoporosis with particular reference to a possible aetiological role of dietary salt. Food Chem Toxicol 2000;38:

18 Cohen AJ, Roe FJC. Evaluation of the aetiological role of dietary salt exposure in gastric and other cancers in humans. Food Chem Toxocol 1997;35: Cook NR, Cutler JA, Obarzanek E, Buring JE, Rexrode KM, Kumanyika SK, Appel LJ, Whelton PK. Long term effects of dietary sodium reduction on cardiovascular disease outcomes: observational follow-up of the trials of hypertension prevention (TOHP). BMJ 2007;334: Cutler JA, Follmann D, Scott Allender P. Randomized trials of sodium reduction: an overview. Am J Clin Nutr 1997;65:643S-51S. Dahl LK. Possible role of salt intake in the development of essential hypertension. I: Essential hypertension: an international symposium. P. Cottier & KD Bock, ed. Springer-Verlag. Berlin, Tyskland Devine A, Criddle RA, Dick IM, Kerr DA, Prince RL. A longitudinal study of the effect of sodium and calcium intakes on regional bone density in postmenopausal women. Am J Clin Nutr 1995;62: Dickinson KM, Keogh JB, Clifton PM. Effects of a low-salt diet on flow-mediated dilatation in humans. Am J Clin Nutr 2009;89: Ebrahim S, Davey Smith G. Lowering blood pressure: a systematic review of sustained effects of non-pharmacological interventions. J Pub Health Med 1998;20: El-Atat F, Aneja A, McFarlane S, Sowers J. Obesity and hypertension. Endocrinol Metab Clin Notrh Am 2003;32: Girgis S, Neal B, Prescott J, Prendergast J, Dumbrell S, Turner C, Woodward M. A one-quarter reduction in the salt content of bread can be made without detection. Eur J Clin Nutr 2003;57: Graudal NA, Galloe AM, Garbed P. Effects of sodium restriction on blood pressure, renin, aldosterone, catecholamines, cholesterols, and triglyceride: a meta-analysis. J Am Med Associa 1998;279: Harrington M, Bennet T, Jakobsen J, Ovesen L, Brot C, Flynn A, Cashman K. The effect of a highprotein, high-sodium diet on calcium and bone metabolism in postmenopausal women and its interaction with vitamin D receptor genotype. Br J Nutr 2004;91: He FJ, MacGregor GA. Effect of longer-term modest salt reduction on blood pressure. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004; Issue 1. Art. No.: CD He FJ, MacGregor GA. Reducing population salt intake worldwide: from evidence to implementation. Prog Cardio Dis 2010;52:

19 He FJ, Marciniak M, Markandu ND, Antonios TF, MacGregor GA. Effect of modest salt reduction on skin capillary rarefaction in white, black, and Asian individuals with mild hypertension. Hypertension 2010;56: Hooper L, Bartlett C, Davey Smith G, Ebrahim S. Advice to reduce dietary salt for prevention of cardiovascular disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 1. Art. No.:CD pub2.DOI: / CD pub2. Hu G, Jousilahti P, Peltonen M, Lindström J, Tuomilehto J. Urinary sodium and potassium excretion and the risk of type 2 diabetes: a prospective study in Finland. Diabetologia 2005;48: Joossens JV, Hill MJ, Elliott P, Stamler R et al. Dietary salt, nitrate and stomach cancer mortality in 24 countries. Int J Epidemiol 1996;25: Jürgens G, Graudal NA. Effects of low sodium diet versus high sodium diet on blood pressure, renin, aldosterone, catecholamines, cholesterols, and triglyceride. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 1. Art. No.: CD pub2. DOI: / CD pub2. Kaminer B, Lutz WPW. Blood pressure in Bushmen of the Kalahan desert. Circulation 1960;22: Kean BH. The blood pressure of the Cuna indians. Am J Trop Med 1944;24: Larsson SC, Orsini N, Wolk A. Precessed meat consumption and stomach cancer risk: a metaanalysis. J Nat Cancer Inst 2006;98: Liebson PR, Grandits GA, Dianzumba S, Prineas RJ, Grimm RH. Coronary heart disease/hypertrophy: comparison of five antihypertensive monetherapies and placebo for change in left ventricular mass in patients receiving nutrional-hygienic therapy in the Treament of Mild Hypertension Study (TOMHS). Circulation 1995:91: Mattes RD. The taste for salt in humans. Am J Clin Nutr 1997;64:692S-697S. Midgley JP, Matthew AG, Greenwood CMT, Logan AG. Effect of reduced dietary sodium on blood pressure: a meta-analysis of randomized controlled trials. J Am Med Associa 1996;275: Obarzanek E, Proschan MA, Vollmer WM, Moore TJ et al. Individual blood pressure responses to changes in salt intake: results from the DASH-sodium trial. Hypertension 2003;42: Parkin DM, Bray F Ferlay J, Pisani P. Global cancer statistics CA Cancer J Clin 2005;55: Pedersen OB, Ibsen H, Overvad K, Ovesen L, Skøtt P. SALT. En analyse af sammenhænge mellem indtag og helbredstilstand. Ernæringsrådet Pickering TG. New guidelines on diet and blood pressure. Hypertension 2006;47:

20 Ram FSF, Ardern KD. Dietary salt reduction or exclusion for allergic asthma. Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 2. Art. No.: CD DOI: / CD pub2. Rasmussen LB, Lassen AD, Hansen K, Knuthsen P, Saxholt E, Fagt S. Salt content in canteen and fast food meals in Denmark. Food Nutr Res 2010 Mar 16;54. doi: /fnr.v54i Safar ME, Thuilliez C, Richard V, Benetos A. Pressure-independent contribution of sodium to large artery structure and function in hypertension. Cardiovasc Res 2000;46: Simon G, Illyes G. Structural vascular changes in hypertension: role of angiotensin II, dietary sodium supplementation, and sympathetic stimulation, alone and in combination in rats. Hypertension 2001;37: Strazzulo P, DÉlia L, Kandala N-B, Cappuccio FP. Salt intake, stroke, and cardiovascular disease: metaanalysis of prospective studies. BMJ 2009 Nov 24;339:b4567. doi: /bmj.b4567. Tsugane S. Salt, salted food intake, and risk of gastric cancer: epidemiologic evidence. Cancer Sci 2005;96:1-6. van den Brandt PA, Botterweck AAM, Goldbohm RA. Salt intake, cured meat consumption, refrigerator use and stomach cancer incidence: a prospective cohort study (Netherlands). Cancer Causes Control 2003;14: World Cancer Research Fund, American Institute for Cancer Research. Food, Nutrition, Physical Activity and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: AICR;

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring

Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Salt og sundhed Salt og sundhed Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Salt og sundhed 1. udgave, marts 2015 Copyright:

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen

Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser Lars Ovesen Hjerteforeningen Estimeret dagligt saltindtag Blandet kost: Vegetarkost: Animalsk kost: Anbefalet: 10 g/dag 1 g/dag 3 g/dag 5 g/dag Det høje saltindtag

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Sundhedseffekter. Blodtryk

Sundhedseffekter. Blodtryk Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Spar på saltet og undgå for højt blodtryk 10 tips til at sænke dit blodtryk Så meget salt er der i dine råvarer Top 12

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt

Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 307 Offentligt HjerneSagen notat om salt Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt Indledning Baggrunden

Læs mere

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Sundhedseffekter. Knoglesundhed

Sundhedseffekter. Knoglesundhed Sundhedseffekter Knoglesundhed Calciums rolle i opbygning og vedligeholdelse af sunde knogler er velkendt, og mejeriprodukter anerkendes som en vigtig calciumkilde, der leverer op til to tredjedele af

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Det troede vi, vi vidste..om nødder

Det troede vi, vi vidste..om nødder Det troede vi, vi vidste..om nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød

Læs mere

Sundhedseffekter. Vitamin B2

Sundhedseffekter. Vitamin B2 Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

SUNDHEDSMÆSSIGE VIRKNINGER AF SALT. Lars Ovesen

SUNDHEDSMÆSSIGE VIRKNINGER AF SALT. Lars Ovesen SUNDHEDSMÆSSIGE VIRKNINGER AF SALT Lars Ovesen INDHOLD FORORD...4 1 INDLEDNING...5 1.1 Historie...6 1.2 Fysiologi...6 1.2.1 Nyrernes rolle...7 1.3 Anbefalinger for indtaget af salt...8 1.3.1 Mindstebehovet...9

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

Nedsætter nødder kolesteroltallet? Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere