Vejledning til forældre, daginstitutioner og skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til forældre, daginstitutioner og skoler"

Transkript

1 Vejledning til forældre, daginstitutioner og skoler Ernæringsrådet 2005

2 SUNDE RÅD om kost og bevægelse for børn i alderen 4-10 år Vejledning til forældre, daginstitutioner og skoler Ernæringsrådet

3 SUNDE RÅD, om kost og bevægelse for børn i alderen 4 10 år - Vejledning til forældre, daginstitutioner og skoler Ernæringsrådet 2005 Redaktion: Ketty Lindberg, Kathrine Olsen, Kirsten Høg, Ernæringsrådet Ansvarlig: Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA Layout og ombrydning: Info Design Aps Fotos: Info Design ApS & Knud Josefsen Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s 1. udgave, 1. oplag ISBN Tak til PAARISA og Nuna Fonden for økonomisk tilskud til udgivelsen. Tak til Brugsen for at stille fotos til rådighed. 2

4 INDHOLD 4 FORORD 5 DE SUNDE RÅD 6 BEVÆGELSE 8 FRUGT OG GRØNT 10 BRØD, KARTOFLER, RIS, PASTA OG GRYN 12 LANDPATTEDYR, FISK OG HAVPATTEDYR 14 FEDT 16 SLIK, SAFT, SODAVAND OG TÆNDER 19 ENERGI SKAL DER TIL 20 FORSLAG TIL BØRNS MAD 21 MÅLTIDERNE 22 MORGENMAD 24 MADPAKKER 26 MELLEMMÅLTIDER 28 AFTENSMAD 29 MADLAVNING MED BØRN 30 DRIKKEVARER 32 BØRN I SKOLEN 34 BØRNS VÆGT 34 OVERVÆGT 36 ALLERGI OG OVERFØLSOMHED 38 VAREDEKLARATIONER 39 HVIS DU VIL VIDE MERE 3

5 FORORD Børn er meget forskellige, men en ting har de tilfælles. De har brug for at være aktive og spise sund mad. Mange børn dyrker meget motion, men fjernsyn og computer får mange børn til at sidde for meget ned. Flere og flere børn får for meget sukker og fedt. Sodavand, saft, slik og chips har en del af skylden. Det handler om familiens vaner. Er der tid til morgenmad? Er der chips eller frisk frugt på bordet til aftenhygge? Er det koldt vand og mælk eller saft og cola der står i køleskabet? Bruges fritiden til en tur på legepladsen eller en film i fjernsynet? Det er forældrene, der skal vise børnene vejen til et sundt liv. Denne bog giver råd og vejledning om mad og bevægelse. Den henvender sig til forældre med børn i alderen 4-10 år. Den kan også bruges af pædagoger og lærere. Der er anvendt anbefalinger fra Ernæringsrådet i Grønland og Sundhedsstyrelsen i Danmark samt den nyeste viden om mad og bevægelse. Det er i barndommen vanerne dannes. Børn trives, når de er aktive sammen med andre børn. Sund mad giver energi og næringsstoffer, så børn kan vokse og udvikle sig optimalt. Vi håber, at forældre, lærere og pædagoger vil finde bogen inspirerende og nyttig. 4

6 DE SUNDE RÅD Sunde madvaner er med til at give børn et godt liv. Sund mad er vigtig for barnets vækst og udvikling og er med til at forebygge fedme, hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. Sunde madvaner får man ved at følge De sunde råd. Når rådene følges får børn den næring, de har brug for. Vær opmærksom på at variere maden samt at spise frugt og grøntsager. Madvaner grundlægges tidligt i livet. Som forælder har du et ansvar for, at dit barn udvikler sunde madvaner. Det er lettest, hvis du selv spiser sundt. Du er dit barns rollemodel. Børn gør som oftest det deres forældre gør. Børn i den moderne verden møder mange tilbud og informationer om mad, som de skal lære at forholde sig til. Det er en stor og ofte uoverskuelig opgave, som de har brug for hjælp til at klare. Du hjælper dit barn ved selv at forholde dig til maden. Det er nemmere at være rollemodel, når du ved, hvilken mad dit barn skal have for at trives. Børn fra 4 år og opefter anbefales ligesom voksne at følge De sunde råd. De sunde råd Spis varieret Spis brød, gryn, kartofler, ris eller pasta hver dag Spis frugt og grønt hver dag Spis forskellige fisk og havpattedyr Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold Brug kun lidt smør, margarine og olie Spar på sukker, slik, saft og sodavand Vær i bevægelse en time om dagen Brug de sunde råd i hverdagen Varier maden. Spis skiftevis fisk, hav- og landpattedyr. Spis groft brød som rugbrød eller grovboller hver dag. Skift mellem ris, pasta eller kartofler til aftensmaden. Spis 4 stykker frugt og grønt i løbet af dagen. Spis meget brød og gryn. Det er godt at give brød som tilbehør til aftensmaden. Vælg brød der indeholder kostfibre, da disse er sunde og mættende. Rugbrød bør indeholde mindst 8 gram kostfibre per 100 gram. Hvedebrød bør indeholde mindst 5 gram kostfibre per 100 gram. I frugt og grøntsager er der mange vigtige vitaminer og mineraler. Børn 4-10 år skal spise 4 stykker (400 gram) om dagen. Det kan fx være et lille glas frugtjuice til morgenmaden, 1 gulerod til frokost, frugt i både om eftermiddagen og lidt kogte eller rå grøntsager til aften. Spis kartofler, ris eller pasta hver dag. Skift imellem disse, så maden er varieret. Kartoflerne kan både moses, koges og bages. Spis ofte fisk og havpattedyr. Skift imellem disse, så maden ikke er ensformig. Spis bardehvaler oftere end tandhvaler. Vælg orsoq fra unge sæler. Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold. Det vil sige letmælk, skummetmælk og kærnemælk og ost med højst 18 g fedt pr. 100 g (30+). Spar på fedtet. Giv dit barn en sund madpakke med, hvis der ikke er en madordning i børnehaven eller skolen. Ellers er barnet ofte overladt til at spise fedtrige fastfoodprodukter. Der behøves ikke fedtstof på brød, hvor pålægget hænger fast af sig selv fx makrel i tomat, smøreoste og leverpostej. Kød og pålæg bør højst indeholde 12. gram fedt pr. 100 gram. Spar på sukkeret - drik kun sodavand og saft til særlige lejligheder. Aftal en slikdag om ugen. Bevægelse. Aktive børn er glade børn. Leg med barnet og gør den daglige bevægelse til en sjov aktivitet. 5

7 BEVÆGELSE Hvad er motion Motion betyder bevægelse. Når musklerne bevæges bruger kroppen energi og dermed kj (kilojoule). Hvor meget energi kroppen bruger afhænger af, hvor hårdt man arbejder. Barnet behøver ikke at være aktiv i en sportsklub for at dyrke motion. At lege og gå eller cykle i skole er også motion. Så aktiv bør barnet være Børn skal bevæge sig mindst 1 time hver dag Det må gerne være fordelt over dagen Det skal være med mindst 30 minutters sammenhængende bevægelse 1 gang dagligt Bevægelse forebygger Det er naturligt for børn at bevæge sig og de skal have masser af motion og frisk luft hver dag. Bevægelse i den friske luft giver samtidig sundere børn. Udenfor er luften renere og støjniveauet er meget mindre. Der er mange gode grunde til at bevæge sig. Det vigtigste er at barnet får det godt og bliver i bedre humør. Barnet opdager, at det er en god måde at være sammen med kammerater på og møde nye venner. Når børn bevæger sig forbedres trivslen bliver de bedre til at bevæge sig (motoriske færdigheder) bliver de bedre til at koncentrere sig i skolen øges energiforbruget styrkes muskler, sener og led styrkes knoglerne styrkes hjerte og kredsløb forbedres immunsystemet Den daglige bevægelse forebygger skader på ryg, knæ, hofter og led overvægt udvikling af hjerte- karsygdomme udvikling af type 2 diabetes for højt blodtryk 6

8 Ideer til aktivt samvær Vær aktiv sammen med barnet i hverdagen. De vaner der skabes i barndommen følger barnet ind i voksenlivet. Lav en familieaktivitet i løbet af ugen, gå en lang tur i fjeldet. Lad barnet hjælpe med madlavning, rengøring og vasketøj. Giv barnet små opgaver på indkøbsturen, som for eksempel at køre indkøbsvognen eller bære kurven. Barnet kan hente én ting, mens du henter noget andet. Børn har brug for at mærke, at forældre værdsætter det de gør. Mange steder er der mulighed for at blive medlem i en sportsklub eller idrætsforening og dyrke motion sammen med andre. Lad barnet prøve de aktivitetsmuligheder der er, hvor I bor, så barnet finder ud af, hvad der er sjovest. Det er forældrenes ansvar at sørge for at barnet har det nødvendige udstyr tasken er pakket barnet kommer af sted til tiden Forslag til indendørs aktiviteter Pudekamp Jorden er giftig Danse Hop i minitrampolin Armbøjninger Forslag til udendørs aktiviteter Cykle Løbeture Gemmeleg Stå på ski Fjeldvandring Skøjte Sejle, ro på vandet Spille bold Sjippe Rulleskøjter, skateboard Kælke, kurebræt 7

9 FRUGT OG GRØNT Børns mad skal indeholde vitaminer, mineraler og fibre. De er nødvendige for, at barnet kan vokse og udvikle sig optimalt. Børn skal helst spise 4 stykker frugt og grønt om dagen for at få nok vitaminer og mineraler. Vi har ikke tradition for at spise frugt og grøntsager dagligt. Det kan derfor virke besværligt at skulle give sit barn 4 stykker frugt og grønt hver dag, men måske er det slet ikke så svært. Prøv at give barnet frugt og grønt lidt efter lidt. Der kan startes med et æble til formiddagen og nogle gulerodsstave i barnets madkasse. Det kan være at barnet i starten er afvisende over for det nye. Så prøv igen senere. Det er de små skridt, der tæller. Lidt frugt og grønt er bedre end ingen frugt og grønt. De fleste grøntsager og frugter er fedtfattige og fiberrige. De mætter godt og barnet kan spise meget frugt og grønt uden at komme til at veje for meget. Det er sundt at spise mange forskellige frugter og grøntsager. Prøv at give barnet forskellige slags frugt og grøntsager i ugens løb. Frosne og friske grøntsager og bær er lige sunde. De fleste vitaminer bevares ved frysningen. Frossen frugt og grønt indeholder ligeså mange kostfibre og mineraler som frisk frugt og grønt. Frugt og grønt på dåse samt tørret frugt er også sundt. Inspiration til 4 stykker frugt og grøntsager om dagen Start med et glas appelsinjuice til morgenmad eller lidt frisk frugt f.eks. en halv pære skåret i tern og drysset på havregrøden. Juice tæller maksimalt som 1 af dagens 4 stykker. Juice er kun sundt i begrænsede mængder. En formiddagsgulerod eller et æble mætter længere end et stykke franskbrød. Mange frugter og grøntsager kan spises rå og egner sig til at have med i børnehave eller skole. Læg appelsin og æblebåde eller agurkeklodser og gulerodsstave i madpakken. Til eftermiddag er det godt med et stykke frugt, fx en banan til en halv grovbolle og et glas mælk. En skål med snackgrønt vil gøre lykke hos de fleste børn. Snackgrønt kan være stave af agurk, majroer, peberfrugter og agurk samt cherrytomater og blegselleri. Der er rart at slutte aftensmaden af med et stykke frisk frugt. Frugtgrød er også fint, men begræns det til specielle lejligheder, da det indeholder meget sukker. Tip: Frugt og grønt bliver lettere spist, hvis børnene ikke skal skrælle og skære selv. Stil udskårne grøntsager i en skål med vand i køleskabet. Så kan børnene tage, når de bliver sultne. Skær kun grøntsager til en dag af gangen. Så er grøntsagerne friske og fristende. 8

10 Hvor meget vejer det? I gennemsnit svarer én frugt eller grøntsag til 100 gram. Børn skal have 4 stykker frugt og grønt om dagen. Det svarer til 400 gram. 1 æble 100 g 1 appelsin 100 g 1 pære 100 g 1 banan 85 g 1 dl sortebær 75 g 1 mellemstor gulerod 100 g 1 stort agurkestykke 100 g 1 dl ærter 80 g 1 tomat 50 g 1dl revet hvidkål 50 g Du behøver ikke veje frugt og grønt. 100 gram er det samme som en håndfuld. Bær er en god kilde til vitaminer. Pluk dem selv sammen med børnene. Vitaminer og mineraler i frugt og grønt Frugt og grøntsager indeholder mange vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler indeholder ikke energi, men er nødvendige for mange af kroppens funktioner. Kroppen kan stort set ikke selv danne vitaminer. De skal derfor tilføres kroppen gennem den mad vi spiser. Kroppen har små lagre af vitaminer. En varieret kost med et daglig indtag på 4 stykker frugt og grønt sikrer at lagrene er fyldt op. Hvis det er svært at få frugt og grønt om vinteren er det en god ide at give barnet en daglig vitaminpille. Tip: Er frugt og grønt for dyrt? Vidste du at der bliver brugt 4 x så mange penge på sodavand, saftevand, chokolade, slik og chips som på frugt og grønt? 9

11 BRØD, KARTOFLER, RIS, PASTA OG GRYN Børn har brug for mad, der giver energi i lang tid. Det skal være mad som mætter godt. Halvdelen af dagens mad bør være brød, kartofler, ris, pasta og gryn. Kartofler, ris og pasta samt brød og gryn har meget stivelse. Brød, gryn, kartofler og brune ris har mange kostfibre. Både stivelse og kostfibre er kulhydrater. Så mange kulhydrater skal barnet have om dagen Morgenmad: 1 dl havregryn og et halvt stykke grovbrød til morgen. Frokost: 2 hele skiver rugbrød i madpakken. Mellemmåltider: En halv grovbolle om eftermiddagen Aftensmad: Halvdelen af aftensmaden skal være kartofler, ris eller pasta. Det kan være 3 små kartofler eller 2-3 dl ris eller pasta. Et stykke flutes eller andet brød til maden er godt. Kostfibre Kostfibre er ufordøjelige kulhydrater. De giver ikke energi, da de går gennem tarmene uden at blive brugt i kroppen. Kostfibre er vigtige for sundheden, da de bl.a. binder skadelige stoffer til sig, så disse ikke optages i kroppen. Når maden fordøjes i vores tarm sørger kostfibrene for at energien fra maden frigives langsommere fra tarmen til blodet. Derved fås et mere stabilt blodsukker og barnet er mæt i længere tid. Det gør det lettere at koncentrere sig og modstå den naturlige lyst til søde sager. Kostfibre i kosten gør det også lettere ikke overspise. Det er en god ide at vælge madvarer med mange kostfibre, hvis barnet har brug for at tabe sig. For mange fibre i kosten kan medføre diarre, da kostfibre binder vand. 20 til 25 gram om dagen er en passende mængde. Der er 5 gram kostfibre i en skive rugbrød og 3,5 gram kostfibre i 1 dl havregryn. Det er meget sjældent kostfibre er årsag til diarre. Kulhydrater Kulhydraterne er kroppens fortrukne energikilde. Kulhydrater inddeles i forskellige grupper. Disse grupper er sukker, stivelse og kostfibre. Hovedparten af energien fra vores mad bør komme fra kulhydratet stivelse. 1 gram kulhydrat indeholder 17 kj. Børn i alderen 4-6 år skal spise ca. 226 gram kulhydrat om dagen. Af de 226 gram skal 20 gram være kostfibre og maksimalt 40 gram være sukker. Resten skal være stivelse. Børn i alderen 6-10 år skal spise ca. 267 gram kulhydrat om dagen. Af de 267 gram skal 25 gram være kostfibre og maksimalt 55 gram være sukker. Resten skal være stivelse. 10

12 Hvor findes kostfibrene? Der er mange kostfibre i groft brød og gryn samt i grove grøntsager som selleri, gulerødder pastinak og majroer. Der er også kostfibre i grønne ærter, grønkål, hvidkål og tørrede frugter som abrikoser, rosiner, figner og dadler. Tørrede frugter indeholder også meget sukker. Brug dem kun i begrænsede mængder som sund slik til barnet. Hvor mange fibre har de? Læg mærke til at gryn og rugbrød har flere kostfibre end franskbrød. Havregryn indeholder 10 gram kostfibre per 100 gram Sukker indeholder 0 gram kostfibre per 100 gram Vingummi indeholder 0 gram kostfibre per 100 gram Mariekiks indeholder 3 gram kostfibre per 100 gram Franskbrød indeholder 4 gram kostfibre per 100 gram Rugbrød indeholder 8-10 gram kostfibre per 100 gram Børn elsker hjemmebagt brød. Bag brød med kostfibre. Grahamsmel har 3 x så mange fibre som hvedemel. 1/3 af hvedemelet i en opskrift kan udskiftes med grahamsmel. Havregryn, hirseflager og revne gulerødder er fiberrige og lækre i boller og brød. Solsikkekerner, sesamfrø, hørfrø og nødder har både kostfibre og meget af det sunde fedt. En smule af dem er godt i brødet. Kakkak Power Sandwich fra Kangillinnguit Atuarfia: Kakkak Power Sandwich 100 g grahamsbolle 20 g pikantost m/løg og krydderurter 20 g 45% ost 20 g hamburgerryg 50 g blandet grøntsager (f.eks. 15 g agurk, 10 g kinakål, 15 g rød peberfrugt, 5 g porrer, 5 g lucernespirer) Energifordeling Fedt 22% Protein 15% Kulhydrat 63% Forbrugerindflydelse: I sundhedsugen på Kangillinnguitskolen i Nuuk udviklede 8.H den optimale frokostbolle KAKKAK power sandwich, som nu kan købes i Brugsen i Nuuk. 11

13 LANDPATTEDYR, FISK OG HAVPATTEDYR Kød og fisk er en vigtigt del af barnets mad. Landpattedyr, fisk og havpattedyr indeholder proteiner samt vitaminer og mineraler, der er vigtige for barnets vækst og udvikling. Havpattedyr og fisk indeholder sunde fedtstoffer. Giv barnet brød med fiske- eller kødpålæg i madpakken og kød eller fisk til aftensmaden. Barnet behøver ikke at spise kød eller fisk hver dag, men barnet skal skiftevis spise både fisk samt hav og landpattedyr for at få den rette mængde vitaminer, mineraler og fedtstoffer. Kød og fedt Der er fedt i kød. Havpattedyrene og fisk har meget af det sunde fedt, der beskytter mod hjertekarsygdomme. Fisk indeholder n-3 fedtsyrer der beskytter mod hjertekarsygdomme. Der er mange børn, der ville have godt af at spise mere fisk. 200 gram om ugen er en passende mængde. Spis 200 gram fisk og havpattedyr om ugen Spis sæl, hval eller fisk til aftensmad 1 eller 2 gange om ugen Giv barnet fisk med i madpakken 3 gange om ugen Skift mellem: Makrel i tomat Torskerogn Sild Tun Hellefisk Tørfisk Køer, svin, moskus, lam og rensdyr indeholder mere af det mættede fedt, som der skal spises mindre af. Spis kød med mindre mættet fedt Vælg kød og pålæg med mindre end 12 gram fedt per 100 gram. Spis meget brød og kun lidt pålæg Skær fedtkanter af kødet før det spises. Når der skiftevis spises landpattedyr, fisk og havpattedyr vil der være den rette mængde af både det mættede og det sunde fedt i maden. Protein Protein er et energigivende næringsstof. 1 gram protein indeholder 17 kj. Proteiner er opbygget af aminosyrer. Aminosyrer er byggesten for kroppens celler. Der er proteiner i fisk og i kødet og indmaden fra land- og havpattedyr. Der er også protein i æg, mælk, ost og lidt i brød, ris, korn og kartofler og grøntsager. 12

14 For børn i aldersgruppen 4-6 år anbefales et dagligt protein indtag på 1.2 gram per kg legemsvægt. For et barn på 20 kg svarer det til 24 gram. For børn i aldersgruppen 6-10 år anbefales et dagligt indtag af protein på 1,1 gram per kg legemsvægt. For et barn på 25 kg svarer det til 27,5 gram. Kød og forurening Ved skiftevis at spise fisk og kød fra land og havpattedyr får barnet mange sunde næringsstoffer uden at få for mange af de forurenede stoffer. Der vil altid være en vis forurening i fisk og havpattedyr. Det betyder ikke noget, så længe der spises varieret. Det er kun hvis der spises meget ensidigt - f. eks sæl, hval eller isbjørn hver dag- at forureningsstofferne eventuelt kan blive et problem. Hvis der dagligt spises meget kød af sæl, narhval, hvidhval og isbjørn, ville det være en god idé at variere maden med fisk og landdyr. Myndighederne følger situationen nøje og der er endnu ikke påvist sygdomstilfælde, der skyldes forureningsstofferne. Så der er ingen grund til undgå specielle varer af angst for forurening. Det handler om at variere madvarerne og træffe nogle fornuftige valg ved at spise mindre af de forurenede dyr. Fisk og rejer i Grønland er rene og sunde. Bær, lam, rensdyr og moskusokser er uden forureningsstoffer. Bardehvaler har mindre forureningsstoffer i sig end tandhvalerne. De ældre sæler har flere forureningsstoffer end de yngre sæler Isbjørn har højt indhold af forureningsstoffer POP erne er mest i fedtet og tungmetallerne mest i organerne Grønlands Ernæringsråd anbefaler til børn - At vælge orsoq fra unge sæler - At vælge sildepisker frem for hvid- og narhval Forureningsstoffer De forurende stoffer, der kan være i madvarerne, er POPs og tungmetaller. POPs er en samlet betegnelse for en række svært nedbrydelige organiske klorforbindelser. De findes blandt andet i insektgifte og industriaffaldsprodukter. Tungmetaller er et samlet begreb for bl.a. cadmium, kviksølv og bly. De forurenede stoffer kommer fra hele verden med luft og havstrømmene. Stofferne ophobes i dyrenes kroppe, når de spiser mindre dyr. Det er hvaler, sæler og isbjørne der indeholder flest forureningsstoffer. Stofferne er blevet opkoncentreret i deres kroppe, især i de indre organer som lever og nyre. Når vi spiser dyrene, optager vi stofferne. 13

15 FEDT Fedt er det næringsstof, der giver mest energi. Fedt beskytter de indre organer og er nødvendigt for at kroppen kan optage fedtopløselige vitaminer. Børn har brug for fedt for at vokse og udvikle sig optimalt. Havpattedyr og fisk indeholder sunde fedtstoffer. De har et højt indhold af N-3 fedtsyrer og umættet fedt hvilket giver maden en sund fedtfordeling. Vi skal spise mindre af det mættede usunde fedt. Det er det fedt vi får fra fastfood, fede mejerivarer, smør, chips og fedt kød fra dyrene som lever på land. Tidligere, da mange levede af at fange og jage, var det nødvendigt at spise meget fedt for at få nok energi. I dag hvor mange af madvarerne købes spiser mange mere fedt, end de har brug for. Mange bevæger sig mindre og bruger derfor mindre energi. Samtidig er der mange varer, der indeholder meget fedt. Det er især varer med mættet fedt, der spises for meget af. De fleste børn får det mættede fedt fra fastfood og chips samt fede mejerivarer som sødmælk og fede oste (45+). Fløde, smør og creme fraiche indeholder også meget mættet fedt. Giv hellere dit barn skummetmælk og mager ost (30+) og vælg pålæg til madpakken med mindre end 12 gram fedt per 100 gram. Sørg for at spise sund mad i hverdagen og begræns chips og fastfood til særlige lejligheder. Fastfood og chips indeholder meget energi. Børn der spiser mad med megen energi bliver ofte overvægtige. Hvis dit barn er overvægtig, er det en god ide at spise mindre mad med mættet fedt. På varedeklarationen kan du som regel finde svar på, hvor meget fedt og hvilken type fedt en vare indeholder. På varedeklarationen skal du se efter gram fedt i 100 gram af varen Næringsindhold pr. 100 gram: Mørkt rugbrød Energi 988 kj (235 kcal) Protein 6 g Kulhydrat 48 g Fedt 2 g På denne varedeklaration kan du se, at der er 2 gram fedt i 100 gram rugbrød, hvilket ca. svare til to skiver. Indkøbsguide Hvedebrød Rugbrød Morgenmadsprodukter Mælk og mælkeprodukter Ost Kød og pålæg Fisk (uden panering) Færdigretter, frosne kartoffelprodukter Dressinger, saucer, pålægssalater Anbefaldet indhold pr. 100 g af varen Kostfibre Fedt Mindst 5 g højst 5 g Mindst 8 g højst 5 g Mindst 8 g højst 10 g højst 1,5 g højst 18 g / 30+ højst 12 g ingen øvre grænse højst 5 g højst 5 g 14

16 Hvor fedt er det? 100 gram af varen Energi per 100 gram Fedt per 100 gram 100 g Chokolade 2261 kj 29 gram fedt 100 g Chips 2236 kj 32 gram fedt 100 g Kinder mælkesnitte 1745 kj 27 gram fedt 100 g Pommes frites 1515 kj 19 gram fedt 100 g Banan 391 kj 0,3 gram fedt 100 g Kartofler 355 kj 0,3 gram fedt 100 g Gulerødder 176 kj 0,4 gram fedt Hvis et barn på 7 år spiser en lille pose chips (100 g), en plade chokolade (100 g) og en portion Pommes frites (150 g) har det indtaget 6770 kj. Det er alt den energi barnet har brug for. Barnet skal egentlig ikke have mere at spise den dag, men vil dog næppe være mæt og derfor spise de normale måltider oveni. Således kan barnet hurtig få for meget fedt og energi og blive overvægtig. Hvor meget fedt skal barnet spise Det handler om at spise den rette mængde af det mættede fedt. Dette gøres ved at spise mindre madvarer med mættet fedt. Derudover er 2 spsk. fedt om dagen nok. Det er det samme som gram fedt. Smørret på brødet og fedtstoffet der bruges i madlavning og sovs tæller med i de 2 spiseskefulde. Fede tips Skrab brødet og undlad smør eller margarine under pålæg der hænger fast af sig selv. F.eks. leverpostej, makrel i tomat og smøreost. Undlad sovse med stegefedt og fløde. En mager sovs kan være en dåse tomater kogt med krydderier. Til stegning, bagning m.m. er det bedst at vælge en rapsolie, flydende margarine eller evt. en plantemargarine. Disse fedtstoffer indeholder mindre af det usunde mættede fedt. Spis ost 30+ og drik skummet- eller letmælk. Mættet, enkeltumættet og flerumættet fedt Fedtet fra de enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer er sundt. Husk at for meget fedt, ligegyldigt om det er mættet eller umættet, ikke er godt for barnets sundhed. Hvis der spises for meget fedt kan barnet blive overvægtig og senere i livet få større risiko for hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft. Fedt opdeles i mættet, enkeltumættet og flerumættet fedt. 1 gram fedt indeholder 38 KJ. Mættet fedt findes især i mejerivarer som smør og ost samt i kød fra landpattedyr som svin, rensdyr, moskus og køer. Enkeltumættet fedt kaldes også monoumættet fedt. Det findes særligt i olivenolie, hval, hellefisk, sæl, avokado og nødder. Flerumættet fedt findes i fede fisk og planteolier. Noget af det flerumættede fedt er livsnødvendigt at få tilført gennem kosten. Dette er n-3 og n-6 fedtsyrerne. N-6 fås fra planteolier f. eks i solsikke og vindruekerneolie. N-3 fås fra fisk og sæl. 15

17 SLIK, SAFT, SODAVAND - OG TÆNDERNE... Der er ikke noget som helst godt at sige om slik, saft og sodavand. De indeholder alt for meget tilsat sukker og kan skade tændernes emalje. Tilsat sukker er industrielt fremstillet og et populært udtryk for det er tomme kalorier, fordi det ikke indeholder næringsstoffer. Det fortynder kun indholdet af vitaminer og mineraler i maden. Sukker og søde sager mætter og tager appetitten fra den sunde mad. Har barnet en lille appetit, er det især vigtigt at være opmærksom på, at det ikke får for meget sukker, der optager pladsen for mere næringsrigt mad. Det er vigtigt ikke at vænne barnet til smagen af søde sager, da det vil være svært for barnet senere at skulle vænne sig af med smagen af sødt. Derimod er det vigtigt at lære barnet at spise mad, der har smagen af naturlig sødme som den findes i frugt og grønt. Det er en god ide at finde ud af, hvor meget sukker barnet får i løbet af en hel dag og hvor barnet får det fra. På denne måde kan forældre sikre sig, at barnet ikke får for meget sukker. Det daglige sukkerforbrug må ikke overstige gram for et børnehavebarn gram for et skolebarn 1 /2 liter sodavand indeholder 50 gram sukker! Drikker barnet 1 /2 liter sodavand, har det fået alt sukker for en hel dag Sukker og overvægt Råd Giv ikke slik som trøst eller belønning. Barnet lærer det hurtigt og fortsætter måske resten af livet med at forbinde slik og søde sager med noget rart. Det kan medføre trøstespiseri og overvægt. Hvis barnet får for meget sukker, og mere energi end det bruger vil kroppen selv lagre energien som fedt med risiko for at barnet bliver overvægtig. Når sukker indtages flydende som i saft og sodavand, kan kroppen ikke så let regulere mæthedsfølelsen - det glider ned af sig selv - og barnet får hurtigt indtaget for meget energi. Light eller sukkerfrit saft, sodavand eller andre søde læskedrikke bør heller ikke drikkes til hverdag, da det vænner barnet til den søde smag. 16

18 Tand farlige drikke En enkelt slurk saft eller sodavand giver ingen skade på tænderne. Men hvis barnet drikker mange små slurke i løbet af dagen vil det skade tænderne. når barnet tager den første slurk, vil syren i drikken gå til angreb på tænderne efter 20 minutter vil sukkeret i drikken være omdannet til syre og angribe tænderne syren forsvinder først igen efter en time en slurk giver altså tænderne et syrebad i 1 1 /2 time tager barnet igen en slurk af drikken efter 1 /2-1 time vil der komme ny syre i munden inden det første er væk bliver barnet ved på denne måde med slurke dagen lang, er der et stort syrebad i munden og barnet kan få karies Hvordan nedsættes sukkerforbruget Det er en god regel, at der til hverdag ikke findes slik, saft og sodavand i hjemmet. Når barnet beder om det, er det nemmere at sige det har vi ikke. På indkøbstur med barnet er der mange fristelser, men det er vigtigt at sige nej, hver gang I går forbi slikhylderne. Barnet finder ud af, at et nej er et nej og accepterer det efter få gange. Giv barnet et stykke frugt inden I går ind i butikken, så det ikke er sultent. Tip Giv barnet en banan og en bolle inden i skal ud og købe ind. Et sultent barn er let irritabelt og plager om slik. Det sunde valg Børn synes søde sager smager godt og vil gerne have det. Derfor er det vigtigt, at familien finder en fornuftig måde at leve med det søde på. Det er en god ide at aftale en slikdag om ugen. På en slikdag er det bedre at tage det afslappet og lade barnet spise så meget det har lyst til. Hvis barnet oplever slik, som noget forbudt, bliver det mere interessant. Det er bedre at spise en stor portion slik på en gang og børste tænder bagefter, end at småspise en hel dag. Et sundere valg end slik er frisk frugt, nødder, mandler, rosiner og andet tørret frugt eller en hjemmebagt kage. Forældre, institutionspersonale og lærere bør samarbejde om at give børnene mulighed for at vælge det sunde. Lav aftaler om at slik, saft og sodavand ikke hører til i børnenes hverdag, men kun er efter aftale og til festlige begivenheder. Det er en god idé, at barnet drikker meget samtidig med at der slikkes, så syren skylles af tænderne. Efter at barnet har fået slik på ugens slikkedag, skal der afsluttes med tandbørstning og flourtandpasta lige efter, at det er slut med slikkeriet. Leg - gæt en sukkerknald I denne leg skal børnene gætte, hvor meget sukker, der er i forskellige madvarer Køb en pakke sukkerknalder (2,5 g pr stk.) og nogle af de produkter børnene typisk spiser Læg 12 sukkerknalder i en bunke og fortæl dem, at det er hvad børnehavebørn må få på en dag Stil de indkøbte madvarer op, og lad børnene gætte, hvor mange sukkerknalder der er i en sodavand, en kakaomælk og så videre. Når børnene har gættet, lægges det rigtige antal foran madvaren. 17

19 Der skal ikke meget slik, saft eller sodavand til, før barnet har fået for meget sukker. Prøv at sammenligne sukkerindholdet i varerne med, hvor meget sukker barnet må få i løbet af en dag. Vare Vægt i gram Vægt i sukkerknalder 1 sukkerknald = 2,5 g sukker 1 spiseske sukker = 15 g sukker = 6 Slik 100 g Lakrids = g = g Chokolade * = g = Bolsjer (10 g) = 7 g = g Bolsjer = 80 g = g Karameller * = 50 g = g Vingummi = 40 g = 16 Drikke (her er 1 glas = 2 dl) 1 glas vand = 0 g sukker = 0 1 glas juice = 20 g naturligt sukker = 8 1 glas sodavand = 20 g tilsat sukker = 8 1 glas saftevand = 16 g - = 6 1 brik kakaomælk * = 10 g - = 4 1 /2 l sodavand = 50 g - = 20 Kager og Is 100 g kager * = g = g is = 20 g - = 8 1 Kinder mælkesnitte * = 10 g - = 4 Andet 35 g guldkorn, 1 portion = 15 g sukker = 6 1 tsk. honning = 5 g sukker = 2 1 tsk. Nutella * = 5 g sukker = 2 1 tsk. Marmelade = 5 g sukker = 2 2 st. pålægschokolade * = 5 g sukker = 2 * Vær opmærksom på de mærkede produkter, der foruden sukker indeholder en del fedt. Som eksempel indeholder 1 plade rittersport på 100 g, 50 g tilsat sukker, og 29 g fedt, som giver meget energi. 18

20 ENERGI SKAL DER TIL De energigivende næringsstoffer er fedt, kulhydrat og protein. Maden indeholder derudover vitaminer, mineraler og vand, der ikke giver energi, men er livsvigtige for at kroppen kan fungere optimalt. Hvis De sunde råd følges får barnet den energi og de næringsstoffer, som det har brug for. Energibehov Tabellen forneden viser, hvor meget energi børn skal bruge dagligt. Der er store forskelle på børns energibehov. Dette ses i tabellen som spredningen. F. eks kan en dreng på 10 år have et lavt energibehov på kj om dagen. En anden dreng på samme alder kan have et højt energibehov på kj. Grunden til at energibehovet kan variere så meget, er at børn bruger ekstra energi, når de er fysisk aktive og når de vokser. Børn kan i perioder have en stor appetit og andre dage vil de ingenting spise. Såfremt barnet ikke bliver markant tyndere eller tykkere og i øvrigt er glad og trives, er der ingen grund til bekymring. Hvis du er bekymret for dit barns vægt eller trivsel, skal du tale med lægen eller sundhedsplejersken. Gruppe alder vægt(kg) gennemsnitsindtag kj pr dag (spredning) Drenge 4-6 år 19, ( ) 7-10 år 27, ( ) Piger 4-6 år 19, ( ) 7-10 år 27, ( ) Hvordan bliver mad til energi Vores mad består af kulhydrater, fedt og protein. Disse stoffer er kroppens benzin. Efter vi har spist vil kroppen fordøje maden. Under fordøjelsen vil maden blive nedbrudt til bittesmå molekyler. Molekylerne vil via blodbanen nå alle kroppens celler. Inde i cellerne vil molekylerne blive forbrændt hvorved der frigives energi. Vi bruger energien til at holde de indre organers funktion i gang og til at opretholde vores kropstemperatur. Opbygning og vedligeholdelse af vores celler, hud, knogler og muskler kræver energi. Vi forbruger også energi, når vi bevæger os. Næringsstoffordeling Fagfolk indenfor ernæring har udregnet, hvordan kulhydrat, fedt og protein skal være fordelt i maden, så barnet får de rette mængder hver dag. Det anbefales, at forholdet skal være følgende: Hvor meget er der i maden Madens energiindhold kan måles. Dette gøres i kilojoule (kj) kj er det samme som 1 MJ. Nogle gange måles energi i kilokalorier. En kalorie er det samme som 4,2 kilojoule. De forskellige næringsstoffer bidrager med forskellig mængde energi. 1 gram kulhydrat= 17 kilojoule 1 gram fedt= 38 kilojoule 1gram protein = 17 kilojoule 1 gram alkohol= 30 kilojoule Det ses at fedt giver over dobbelt så meget energi som kulhydrat og protein. Spises der meget mad med stort fedtindhold, kan det medføre at barnet bliver overvægtig % fra protein % fra kulhydrat Højst 30 % fra fedt. Det mættede fedt skal udgøre højst 10 % af energiindtaget. Maksimalt 10 % af barnets energiindtag må komme fra sukker. Det ville være yderst kompliceret at lave beregninger på barnets mad hver dag. Hvis der spises varieret og De sunde råd følges, får barnet den mængde protein, kulhydrat, fedt, vitaminer og mineraler, som det skal have for at trives og udvikle sig optimalt. Det er især sukkerindtaget fra saft, sodavand og slik samt det mættede fedt fra chips og andet fastfood, der skal begrænses. 19

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller

Læs mere

Diætiske retningslinjer

Diætiske retningslinjer Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kostplan 1. Trimester, Dag 1

Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En halv grovbolle med et tyndt lag smør og en almindelig skive ost 30+ En halv grovbolle med et tyndt lag smør og 2-3 tsk marmelade 100 gram vindruer Mellemmåltid

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Kostplan 3. Trimester, Dag 1

Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål havregryn (2 dl) med skummetmælk (300 ml), en banan og 2 spsk rosiner Mellemmåltid kl. 10.00 Grøntsagsstænger af en gulerod, ¼ agurk og ½ peberfrugt

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Kostplan 2. Trimester, Dag 1

Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt

Læs mere

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge:

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge: Noget med brød Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) 4 dl mini- eller skummetmælk 50 gram gær 200gram hvedemel/durummel 450gram fuldkornshvedemel 2 tsk. salt 2 spsk. olivenolie Fyld: 6 spsk. tomatsovs

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Madlavningsaften

Madlavningsaften Madlavningsaften 25.10.17 Grov madtærtebund - 1 stk. Tærtefyld - 1 tærte Bagte rødbeder og græskar med timian - 4 prs. Groft brød - 8 stk. Rullet dampet fiskefilet - 4 prs. Salat - 4 prs. Frugtspyd 30

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag

Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag Denne bog er lavet for at give nogle idéer til, at børn kan få nogle gode og sunde madpakker med i børnehave. Alle salater og brød er hjemmelavet og opskrifterne

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik BØRNEGÅRDENS KOSTPOLITIK REVIDRET 1 FEBRUAR 2012 Børnegårdens Kostpolitik Hvorfor en kostpolitik? I Børnegården mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Gode mellemmåltider. Til en sund livsstil. På farten: Nogle gange skal et mellemmåltid være nemt og hurtigt.

Gode mellemmåltider. Til en sund livsstil. På farten: Nogle gange skal et mellemmåltid være nemt og hurtigt. På farten: Nogle gange skal et mellemmåltid være nemt og hurtigt. Her er nogle få eksempler på et hurtigt og sundt valg, men mulighederne er mange: En grovbolle eller et rugbrød med mager ost eller magert

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Indledning: Mål: Personalets holdning: Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en

Læs mere

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

- Når du vil tabe dig eller holde vægten

- Når du vil tabe dig eller holde vægten Søvn Brug derfor ikke mere end 2 timer sammenlagt foran en skærm (fjernsynet, computeren, tablet, telefon eller PlayStation) om dagen. Vi anbefaler at skærmtid først er efter kl. 18:00. Undgå at spise

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere