Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version Center for Fleksibel Voksenuddannelse

Transkript

1 Biologi - prøv din viden Biologi hf C Udviklet af: Søren Mortensen Århus Amt Version

2

3 Indholdsfortegnelse Begrebskort... 1 Opgaver: Fysiologi... 3 Hjertekarsystemet... 3 Blod... 9 Iltoptagelse, kondition og træning Immunforsvaret Fordøjelse Ernæring og fødevarer Genetik Økologi Nitrogenkredsløbet (figur) Opgavebesvarelser: Fysiologi Blod Iltoptagelse, kondition og træning Immunforsvaret Fordøjelse Ernæring og fødevarer Genetik Økologi Århus Amt Filnavn: Indholdsfortegnelse.doc

4

5 BIOLOGI FÆLLESFAG SELVTEST Dette er en samling af spørgsmål, du kan bruge til at teste, hvor godt du har forstået pensum for selvstuderende i biologi på fællesfagsniveau. Spørgsmålssamlingen er ikke så fintmasket, at den dækker pensum 100%, og samtidig er der spørgsmål med, der rækker ud over pensum. Til alle spørgsmål findes der en facitliste, hvor du kan kontrollere dine egne svar, og eventuelt lære mere, hvis det drejer sig om de spørgsmål, der rækker ud over pensum. En anden måde at kontrollere sin viden og forståelse er begrebskort: Begrebskort: At fremstille et begrebskort er ikke en opgave i almindelig forstand, men derimod en teknik til kontrol af, om du har forstået det læste stof. Teknikken går ud på, at du ved afslutningen af et emne stort eller lille laver en liste over alle de centrale begreber i stoffet. Herefter går opgaven ud på at opskrive begreberne i en slags diagram med forbindelseslinier mellem de begreber, der har noget med hinanden at gøre. Sammenhængene forklares på de tegnede linier. Du har nu et kort, der kan hjælpe dig med at navigere rundt mellem begreberne. Århus Amt Side 1 Filnavn: Introduktion.doc

6 Der findes ikke én enkelt løsning på opgaven, men mange forskellige, der er lige gode. Begrebskortet tvinger dig til at forklare sammenhængen mellem begreberne to og to, hvilket kræver, at begreberne hver især er forstået. Det er derfor blandt andet din forståelse af stoffet, du afprøver samtidig med, at du træner den. Århus Amt Side 2 Filnavn: Introduktion.doc

7 FYSIOLOGI Generelt 1. Hvad er sundhed ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO? a. Frihed for sygdom og svækkelse. b. En tilstand uden sygdom, smerte og ubehag. c. En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbefindende. Hjertekarsystemet 1. Hjertets to halvdele er ikke lige kraftige den venstre er kraftigere end den højre. a. Det skyldes, at den venstre halvdel pumper mere blod ud end den højre. b. Det skyldes, at den venstre halvdel pumper blodet ud med større tryk end højre. c. Det skyldes, at højre halvdel blot har til opgave, at fylde venstre halvdel, der herefter pumper blodet ud i hele kroppen. 2. Hvilke af følgende udtalelser er korrekte? a. Alle kar, der fører fra hjertet, fører iltrigt blod. b. Alle kar, der fører fra hjertet, kaldes arterier. c. Alle arterier fører iltrigt blod. d. Alle kar, der fører iltrigt blod, er arterier. e. Alle kar, der fører til hjertet, kaldes vener f. Alle vener fører iltfattigt blod. g. Alle kar, der fører til hjertet, fører iltfattigt blod. h. Alle kar, der fører iltfattigt blod, er vener. 3. Hjertet trækker sig sammen i to faser. Der sker følgende i de to faser: a. Først trækker højre for- og hjertekammer sig sammen for at pumpe blodet ud i lungerne, hvorefter venstre Århus Amt Side 3 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

8 for- og hjertekammer trækker sig sammen for at pumpe blodet videre ud i kroppen. eller: b. Først trækker højre og venstre forkammer sig sammen for at pumpe blodet ind i hjertekamrene, hvorefter højre og venstre hjertekammer trækker sig sammen for at pumpe blodet ud i henholdsvis lungerne og kroppen. 4. Hvilke af følgende udsagn om puls og blodtryk er korrekte: a. Hvert pulsslag man kan mærke f.eks. på håndleddet svarer til en sammentrækning af hjertet. b. Blodstrømmen gennem arterierne er nogenlunde konstant, men trykket varierer med hjertets c. sammentrækningsfaser. Trykket i arterierne er konstant, men den mængde blod, der strømmer gennem dem varierer med hjertets sammentrækningsfaser. d. Både blodstrømmen gennem og trykket i arterierne varierer med hjertets sammentrækningsfaser. 5. Opstil følgende elementer i hjerte-kar-systemet i den rækkefølge blodet når rundt til dem: Aorta Venstre forkammer Venstre hjertekammer Alveolekapillærer Venoler Kapillærer Arterioler Lungearterie Lungevene Vener Højre hjertekammer Højre forkammer Arterier Århus Amt Side 4 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

9 6. Det er et almindeligt kendt fænomen at gardere, der står helt stille under parade, kan besvime på grund af, at de ikke får blod nok og dermed ilt nok til hjernen. Giv en forklaring på dette fænomen. 7. Du ser her hjertet forfra. Kombiner følgende navne med de rigtige bogstaver på figuren: Aorta Højre forkammer Venstre hjertekammer Højre hjertekammer Lungearterie Øvre hulvene Nedre hulvene Kransarterie 8. Hvad kaldes henholdsvis hjertets sammentrækningsfase og afslapningsfase? Århus Amt Side 5 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

10 9. Blodet strømmer ikke med samme hastighed i forskellige dele af kredsløbet. Hvilke af følgende faktorer har mindst betydning for dette forhold? a. kraften hvormed hjertet pumper blodet ud b. diameteren af blodkarrene c. sammentrækning af muskler i blodkarrenes vægge d. blodets iltindhold 10. Mængden af blod, der strømmer til de enkelte organer, reguleres af a. klapperne i venerne b. kontraktioner i kapillærernes væg c. kontraktioner i arteriolernes væg d. det systoliske blodtryk e. det diastoliske blodtryk 11. Sinusknuden kaldes også for a. systolen b. pacemakeren c. diastolen d. atrio-ventrikulær knuden 12. Ved kondition forstås a. Kroppens evne til at arbejde. b. Kroppens evne til at optage og transportere ilt. c. Kroppens evne til at løfte store byrder. d. Kroppens hurtighed. 13. Ilten transporteres fra alveolerne over i kapillærerne i lungerne ved: a. aktiv transport b. osmose c. faciliteret diffusion d. simpel diffusion Århus Amt Side 6 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

11 14. Ilten transporteres fra kapillærerne over til cellerne ude i vævene ved: a. aktiv transport b. osmose c. faciliteret diffusion d. simpel diffusion 15. Hvilke af følgende kan ikke ændres ved træning: a. Slagvolumen. b. Maksimale puls. c. Blodvolumen. d. Hvilepuls. e. Lungefrekvens (antallet af vejrtrækninger pr. minut) i hvile. f. Lungevolumen. 16. På hvilken måde er en øget hæmoglobinmængde med til at øge konditallet? 17. Blodets tilbageløb i venerne forhindres af a. musklerne b. hjerteslaget c. veneklapperne d. lymfekarrene e. lymfeknuderne 18. Menneskets blodkredsløb er. a. lukket b. åbent c. delvist åbent d. kun åbent i den ene ende 19. Hvis man i mikroskop ser blodet bevæge sig i ryk i et lille kar, er dette kar a. en lille vene b. en lille arterie c. et lille lymfekar Århus Amt Side 7 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

12 20. Den store fordel ved menneskets todelte kredsløb er. a. at lungerne har sin egen blodforsyning b. at højre hjertekammer ikke behøver at være så kraftigt c. at det iltede og det afiltede blod er fuldstændig adskilt d. at blodet kan transporteres med forskellig hastighed, i de to kredsløb e. at blodet bedre kan dirigeres derhen i kroppen, hvor der er behov det 21. Er indholdet af visse fedtstoffer (lipider) i blodet for højt kan de ophobes i blodkarrenes væg og være årsag til a. fedme b. arteriosklerose c. anæmi d. hæmofili e. hæmorider f. åreknuder 22. En person på 20 år har et blodtryk, der angives således: 125/70. a. Hvad angiver de to tal, og hvad kaldes hver af de to blodtryk? b. Hvordan måles de? c. Er personens blodtryk for høje? d. Hvor høje skal blodtryksværdierne mindst være, for at de er for høje? Århus Amt Side 8 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

13 Blod 1. a. Hvad hedder de blodlegemer, der står for transporten af ilt? b. Hvad er navnet på det molekyle i blodlegemerne fra spørgsmål a, der binder ilt? c. Hvilket metal findes i molekylet fra spørgsmål b? d. Hvad er konsekvensen af at mangle metallet fra spørgsmål c? e. Hvilken sygdom kan man have, når ens blod ikke er i stand til at standse blødninger på normal vis? f. Hvad hedder de legemer i blodet, der er med til at lukke huller i vores blodkarsystem, så store blodtab forhindres? g. Hvilket plasmaprotein er medvirkende ved blodets koagulering? h. Hvilket grundstof er kritisk for blodets koagulering? i. Hvilken funktion har de hvide blodlegemer? 2. Hvor stort er antallet af røde blodlegemer i 1 mm 3 blod (1 mm 3 er en terning, hvis kanter alle er 1mm lange)?: a b c d Hvad hedder det hormon, der er med til at regulere blodets indhold af røde blodlegemer (forkortelsen på hormonets navn er nok), og hvor dannes dette hormon? 4. Udvekslingen af opløste stof fra blodet til cellerne i vævene foregår via: a. blodpladerne b. de røde blodlegemer c. lymfen d. blodplasma e. lymfeknuderne Århus Amt Side 9 Filnavn: 02 - Blod spørgsmål.doc

14 5. En arvelig sygdom forhindrer blodets koagulation. Sygdommens navn er a. hydrofobi b. anæmi c. hæmofili d. hæmorider e. blodpis Århus Amt Side 10 Filnavn: 02 - Blod spørgsmål.doc

15 Iltoptagelse, kondition og træning 1. Hvad forstås ved kondition og kondital? 2. Hvor stort er iltindholdet i atmosfærisk luft? 3. Hvilke muskler bruges under vejrtrækningen? 4. Hvilke faktorer øges ved træning: a. vejrtrækningsmusklernes styrke b. lungernes rumfang c. blodets samlede hæmoglobinmængde d. hæmoglobinkoncentrationen i blodet e. karsystemets samlede mængde blod f. hjertets størrelse g. blodmængden udpumpet pr. hjerteslag h. den maksimale puls i. hvilepulsen j. konditallet k. musklernes fedtforbrænding Århus Amt Side 11 Filnavn: 03 - Iltoptagelse, kondition spg.doc

16 5. Placer følgende betegnelser de rigtige steder på figuren: Knogle Muskelfiber Kapillærer Muskelfibril Bindevæv Bundt af muskelceller (fasikel) Muskel 6. Hvad er forskellen på styrketræning og udholdenhedstræning hvad angår træningstype og resultat? 7. Hvad forstås ved doping? Giv eksempler på dopingstoffer. Århus Amt Side 12 Filnavn: 03 - Iltoptagelse, kondition spg.doc

17 IMMUNFORSVARET 1. Hvad kaldes, med en fælles betegnelse, de celler i blodet, der har med kroppens forsvar at gøre? 2. Hvilken form for ydre forsvar forhindrer langt de fleste bakterier og viruspartikler i at trænge ind i kroppen? 3. Hvad forstås ved antigener og antistoffer? 4. Giv eksempler på antigener? 5. Hvilke af immunforsvarets celler vil først få kontakt med indtrængende viruspartikel, og hvad vil disse celler gøre ved viruspartiklerne? 6. Hvad forstås ved fagocytose? 7. Hvad er T 4 -cellernes funktion i bekæmpelsen af et virusangreb? 8. Hvad er T 8 -cellernes funktion i bekæmpelsen af et virusangreb? 9. Hvad er B-cellernes funktion i bekæmpelsen af et virusangreb? 10. Hvor i kroppen dannes hhv. T- og B-celler? Hvor i kroppen findes hhv. de aktive T-celler og de aktive B-celler? 11. Hvad sker der, når antistofferne binder sig til antigenet? 12. Hvad menes der med, at antistofferne er specifikke? 13. Hvad menes der med, at immunforsvaret kan huske? 14. Beskriv forløbet af en infektion med en viruspartikel, man tidligere har været inficeret af. Hvad er man blevet? Århus Amt Side 13 Filnavn: 04 - Immunforsvaret spørgsmål.doc

18 15. Hvad forstås ved en vaccination, og hvad opnår man ved en sådan? 16. Hvorfor er immunforsvaret ikke i stand til at bekæmpe HIV-virus? 17. Hvordan smittes man med HIV? 18. Hvordan undersøges det, om en person er smittet med HIV? 19. Hvad vil det sige at have AIDS? Århus Amt Side 14 Filnavn: 04 - Immunforsvaret spørgsmål.doc

19 FORDØJELSE 1. Hvad er formålet med at fordøje maden? 2. Hvad nedbrydes fødens hovedelementer: kulhydrater, fedtstoffer og proteiner til i fordøjelsessystemet? 3. Hvor i fordøjelsessystemet fordøjes de enkelte elementer i kosten? (sæt forbindelsesstreger): kulhydrater fedtstoffer proteiner munden spiserøret mavesækken tyndtarmen tyktarmen endetarmen 4. Hvor i fordøjelsessystemet optages de enkelte nedbrydningsprodukter efter fordøjelsen? (sæt forbindelsesstreger): monosaccharider fedtsyrer glycerol aminosyrer vitaminer mineraler alkohol vand munden spiserøret mavesækken tyndtarmen tyktarmen endetarmen 5. Fødens næringsstoffer transporteres over cellemembranerne på tre grundlæggende forskellige måder. Redegør for de tre måder. 6. Hvad forstås ved osmose? 7. Hvilken gavnlig funktion har bakterierne i tarmsystemet? 8. Hvorfor er det vigtigt, at føden findeles, inden den synkes? Århus Amt Side 15 Filnavn: 05 - Fordøjelse spørgsmål.doc

20 9. Hvad er grunden til, at der ret tidligt i fordøjelsessystemet kommer et afsnit (maven) med meget lav ph? 10. Hvad kaldes den fysiologiske mekanisme, der sikrer at føden transporteres gennem fordøjelsessystemet? Og hvorledes virker den? 11. Hvilken funktion har galden og hvor kommer galden fra? 12. De fleste af de næringsstoffer, der optages fra tyndtarmen, transporteres via tarmvæggens kapillærer over i blodkredsløbets. Det gælder dog ikke for en enkelt type af næringsstoffer hvilken? Hvilken omvej tager denne type næringsstoffer, inden også de ender i blodkredsløbet? Århus Amt Side 16 Filnavn: 05 - Fordøjelse spørgsmål.doc

21 ERNÆRING OG FØDEVARER Det vil være en god ide, hvis du laver alle eller i det mindste en del af spørgsmålene i dette afsnit, inden du kigger i løsningerne, da løsningen på det ene spørgsmål godt kan give en del af svaret på et af de næste. 1. Nævn de tre vigtigste energigivende næringsstoffer. 2. Hvad er de anbefalede energibidrag fra de i spørgsmål 1 nævnte næringsstoffer i kosten? 3. Hvorfor er det specielt vigtigt at være opmærksom på de forskellige levnedsmidlers indhold (målt i gram) af fedt. 4. Kombiner fødens forskellige bestanddele med de forskellige opgaver føden har (sæt forbindelses-streger): Fødens bestanddele Fødens opgaver a. kulhydrat 1. energileverandør b. fedt 2. byggematerialer i f.eks. muskler c. protein 3. regulerende stoffer som f.eks. enzymer d. alkohol 4. byggematerialer i f.eks. cellemembraner e. mineraler 5. byggematerialer i f.eks. knogler f. vitaminer 6. af betydning for tarmfunktion og fordøjelse g. vand 7. transportfunktion, f.eks. blod h. fibre 5. Hvad er forskellen på mono-, di- og polysaccharider? 6. Den form for kulhydrat, der kan oplagres i depoter i leveren og i musklerne hedder: a) glucose b) glucagon c) glycerol d) glycogen Århus Amt Side 17 Filnavn: 06 - Ernæring og fødevarer spørgsmål.doc

22 7. Smager alle kulhydrater sødt? Hvis nej, giv da eksempler på nogle, der ikke smager sødt? 8. Hvad er fedtstofferne i vores kost hovedsageligt bygget op af? 9. Hvad forstås ved henholdsvis mættede, mono-umættede og poly-umættede fedtsyrer? 10. Er der nogen grund til at vælge fedtstoffer med overvægt af en bestemt type fedtsyrer frem for levnedsmidler med overvægt af en anden type? I bekræftende fald, hvilken? 11. Hvorledes kan man kende fedtstoffer med mange umættede fedtsyrer fra fedtstoffer med mange mættede fedtsyrer, når man står i supermarkedet for at købe ind? 12. Hvad bruger kroppen kostens indhold af fedtstoffer til? 13. Hvilke grundstoffer består fedt og kulhydrater af? 14. Hvilke mindre enheder er proteiner opbygget af? 15. Hvilke grundstoffer består proteiner af? 16. Hvilke molekyler og strukturer i kroppen er opbygget af proteiner? 17. Hvad vil det sige, at et stof er essentielt? Hvilke stoffer er essentielle for mennesket? 18. Hvad forstår man ved henholdsvis over-, under- og fejlernæring? 19. De gule og orange karotenoider i gulerødder er forstadier til vitamin A. Giv en forklaring på, at optagelsen af disse stoffer fra gulerødderne er betinget af, at de spises sammen med fedthol- Århus Amt Side 18 Filnavn: 06 - Ernæring og fødevarer spørgsmål.doc

23 dige levnedsmidler f.eks. som revne gulerødder med en dressing af olie og citronsaft. 20. Kvinder har et større behov for jern i kosten end mænd. Giv en forklaring af dette forhold. 21. Begrund den anbefalede energifordelingen (se spørgsmål 2) mellem kostens tre hovednæringsstoffer. 22. Hvor mange gram fedt skal man spise for at dække et energibehov på 8300 Kj/dag? 23. Hvor mange gram kulhydrat skal man spise for at dække et energibehov på 8300 Kj/dag? 24. Hvor stammer kroppens kolesterol fra, og hvordan føres det rundt i blodbanen? 25. Hvor i kroppen nedbrydes overskud af kolesterol, og hvad omdannes det til? 26. Hvad er forskellen på VLDL, LDL og HDL og hvilke funktioner har disse forbindelser hver især. 27. Hvad er et enzym, hvad er det opbygget af, og hvilken funktion har det i fordøjelseskanalen? 28. Hvad er et coenzym og en cofaktor? 29. Hvilke fysiske og kemiske faktorer kan være af betydning for et enzyms funktion? 30. Hvad forstås ved kropsmasseindex (BMI), og hvordan beregnes dette index? 31. Er man overvægtig med en BMI-værdi på 24?, på 26?, på 31? Århus Amt Side 19 Filnavn: 06 - Ernæring og fødevarer spørgsmål.doc

24 32. Hvor har kroppen sine kulhydratlagre, og hvilket kulhydrat oplagres her, og hvornår tærer kroppen på disse lagre? Århus Amt Side 20 Filnavn: 06 - Ernæring og fødevarer spørgsmål.doc

25 GENETIK I de følgende 20 spørgsmål er der kun et rigtigt svar pr. spørgsmål: 1. Hvad er et kromosom? a. En gruppe gener ordnet efter størrelse. b. En struktur, der findes i cellekernen, og som er opbygget af DNA. c. Et stykke DNA, der koder for et bestemt protein. d. En struktur i cellernes cytoplasma, hvor m-rna aflæses og proteinerne dannes. 2. Hvad er et gen? a. Et stykke DNA, der koder for et bestemt artsspecifikt kulhydrat. b. Et overfladeprotein på en bakterie, en viruspartikel eller en svampecelle. c. Et stykke DNA, der koder for ét bestemt protein. d. Det modsatte af et antigen. 3. Allele gener er: a. Alle de gener, der tilsammen styrer en bestemt egenskab. b. Alle generne på et givet kromosom. c. Gener, der er placeret samme sted på to homologe kromosomer og som styrer den samme egenskab. d. To ens gener, der gør deres bærer homozygotisk. 4. Et menneskes kropsceller indeholder 46 kromosomer, dette antal opnås ved: a. At moderens og faderens kromosomer fordeles ligeligt i zygotens meiose. b. Ægcellens 23 kromosomer fordobles ved den første celledeling efter befrugtningen. c. Af forene ægcellens og sædcellens kromosomer. d. At kromosomerne fordeles tilfældigt ifølge Mendels love. Århus Amt Side 20 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

26 5. Resultatet af en mitotisk celledeling er: a. 4 genetisk helt identiske celler. b. 2 kønsceller, der hver for sig er genetisk forskellige. c. 2 genetisk helt identiske celler. d. 4 genetisk forskellige kønsceller. 6. Mitosens funktion er at: a. Give genetisk information uforandret videre. b. Sørge for, at individer af samme art ikke bliver genetisk forskellige. c. Overflødiggøre kønnet formering. d. Sørge for, at individer af forskellig art ikke kan få afkom sammen. 7. Resultatet af en meiotisk celledeling er: a. 4 genetisk helt identiske kønsceller. b. 2 kønsceller, der hver for sig er genetisk forskellige. c. 2 genetisk helt identiske celler. d. 4 genetisk forskellige kønsceller. 8. Hvor mange kromosomer findes i en kvindes ægcelle? a kønskromosomerne. b et enkelt Y-kromosom. c. 22 autosomer + et kønskromosom. d. 23 par. 9. En kvinde lider af en meget sjælden X-bunden recessiv sygdom. Hvad er sandsynligheden for, at en datter får denne sygdom? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% Århus Amt Side 21 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

27 Hvad er sandsynligheden for, at en søn får denne sygdom? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% Hvad er sandsynligheden for, at et barn får denne sygdom? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% 10. Et barn lider af en sjælden stofskiftesygdom, der nedarves dominant. Hvilken genotyper kan forældrene have? a. Begge har genotypen aa. b. Begge er homozygotisk recessive med hensyn til de involverede allele gener. c. Faderen er heterozygotisk Aa, mens moderen homozygotisk aa. d. Begge forældre er fænotypisk raske. 11. En kvinde er Rh+ og hendes mand er Rh-. Parret får mange børn, hvor af nogle er Rh+ og andre er Rh-. Hvilken genotype har kvinden? a. Det kan man ikke udtale sig om. b. Dd. c. DD. d. dd. 12. En mand lider af en meget sjælden X-bunden dominant sygdom. Hvad er sandsynligheden for, at en datter også har sygdommen? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% Århus Amt Side 22 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

28 Hvad er sandsynligheden for, at en søn også har sygdommen? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% Hvad er sandsynligheden for, at et barn også har sygdommen? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% 13. Hvad er et antigen? a. Det modsatte af et gen det er anti. b. Antigener er blot et andet navn for gener, der koder for antistoffer. c. Et gen, der ikke findes i virkeligheden. d. Et fremmedstof, der kan fremkalde en antistofreaktion. 14. En person har blodtypen AB (genotypen I A I B ). Om denne person gælder: a. Personen har anti-a i sit serum. b. Personen har anti-b i sit serum. c. Personen har antigen B på de røde blodtegemer. d. Personen har både antigen A og antigen B i sit serum. 15. Hvorfor kan en person med blodtype AB bruges som universaldonor i nødstilfælde? a. Fordi der i blod at typen AB ingen røde blodlegemer er. b. Fordi blod af typen AB ikke indeholder antistoffer i serum. c. Fordi der i blod af typen AB ikke er antigener på de røde blodlegemer. d. Det kan man sandelig heller ikke bruge blod af typen AB til!!! Århus Amt Side 23 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

29 16. Hvorfor er alle mandens sædceller genetisk forskellige? a. Fordi der finder overkrydsning sted mellem homologe kromosomer i meiosen, og fordi de homologe kromosomer og kromatiderne desuden fordeles tilfældigt i hhv. 1. og 2. meiotiske deling. b. Fordi de ikke produceres på nøjagtig samme måde. c. Det er heller ikke alle sædceller, der er forskellige hvordan skulle man så forklare tvillinger, der jo er helt ens. d. Fordi kromosomerne er forskellige! 23 kromosomer kommer fra ens far - de andre 23 fra ens mor. 17. Hvad er en triplet? a. Tre baser i rækkefølge, der koder for én bestemt aminosyre. b. En kode i DNA, der koder for ét bestemt gen. c. Tre aminosyrer i rækkefølge i et protein. d. Den struktur i cytoplasma, hvor t-rna finder sammen med de tilsvarende aminosyrer. 18. Hvilken af følgende mutationer vil være arvelig? a. En mutation i et gen, der er homozygotisk dominant, for så får man egenskaben! b. Forandring af DNA i en levercelle, der gør, at denne celle ikke længere kan danne det korrekte protein. Proteinet får en anden rumlig struktur og så virker det ikke. c. En ændring af DNA i en sædcelle. d. Når en triplet ændres til en stopkode, for så er det slut med det protein! 19. Et udsnit af et gen har følgende DNA-kode: GAG TGA TCG AAT. Hvad er koden på den komplementære DNAstreng, det vil sige den streng, der sidder over for genet i det dobbeltstrengede DNA-molekyle? a. GØG OGG GOK KER b. TCT GTC GAT CCG c. CUC ACU AGC UUA d. CTC ACT AGC TTA Århus Amt Side 24 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

30 Århus Amt Side 25 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

31 20. Hvilken funktion har ribosomerne i cellens cytoplasma? a. De har betydning for transkriptionen af aminosyrer. Sammen med DNA danner de aminosyrer, således at tre baser, svarende til en triplet, hver koder for en aminosyre. b. De er en slags energikilde for proteinsyntesen. c. Her finder translationen af m-rna sted. Aminosyrerne hæftes sammen i den rigtige rækkefølge. d. Her finder fremstillingen af nucleotiderne sted. 21 Karen: Hvad vil du helst have, en dreng eller en pige? Linda: Det er lige meget, men jeg er sikker på, at det bliver en pige. Min ældste søster har allerede tre piger, og min anden søster har to. Selv har jeg ingen brødre, vi er kun os tre piger. Så du kan se, der bliver ikke rigtig født drenge i vores familie. Der er derfor, jeg tror, at det bliver en pige. Karen: Jeg tror, at der er noget, du har misforstået. Århus Amt Side 26 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

32 OPGAVE: Forklar, hvad Linda har misforstået. I de følgende spørgsmål, der handler om celler, optræder personerne Jan, Bo og Peter. En af svarmulighederne vælges og begrundes: 22. a. Hvis man tager to celler fra Jans kind, vil de to cellers genetiske information da være: 1. ens. 2. forskellig. b. Hvis man tager en celle fra Jans kind og en af hans nerveceller, vil de to cellers genetiske information da være: 1. ens. 2. forskellig. c. Hvis man tager en celle fra Jans kind og en af hans sædceller, vil de to cellers genetiske information da være: 1. ens? 2. forskellig? d. Hvis man tager to af Jans sædceller, vil de to cellers genetiske information da være: 1. ens? 2. forskellig? e. Hvis man tager en celle fra Bos kind og en fra Peters kind, vil de to cellers genetiske information da være: 1. ens? 2. forskellig? Husk, at de valgte svar skulle begrundes!! Århus Amt Side 27 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

33 23. Et hvidt hunmarsvin får 8 unger efter at være blevet parret med et sort hanmarsvin. 6 af ungerne er hvide,og 2 er sorte. Pelsfarven bestemmes af ét gen. Antag, at hannen i ovennævnte eksempel krydses med et sort hunmarsvin. Hvilke genotyper vil kunne findes hos afkommet efter dette ægteskab, når det antages, at sort pelsfarve er dominant? 24. Det hvide hunmarsvin fra spørgsmål 23 opholder sig senere i et bur med 3 hanmarsvin, hvoraf 2 er sorte,og 1 er hvidt. Dette resulterer i et kuld unger, der alle er hvide. Hvilket af følgende udsagn om faderen er det mest korrekte? a. Den hvide han er faderen. b. En af de sorte hanner er faderen. c. Den hvide han kan være faderen. d. En af de to sorte hanner kan være faderen. e. En hvilken som helst af de tre hanner kan være faderen. 25. En biolog studerer nedarvning af følgende tre træk: højde (høj eller lav), farve (rød eller grøn) og vægt (tung eller let) hos en organisme, der kun har to par homologe kromosomer. Hvilket af følgende kan du med størst sikkerhed konkludere om organismen? a. Allelerne for høj, rød og tung er dominante. b. Mindst to af de tre træk er koblede. c. Selv ved overkrydsning kan disse organismer kun danne to forskellige typer af kønsceller. d. Allelerne for høj, rød og tung er recessive (vigende). e. Alt det ovenstående kan konkluderes med lige stor sikkerhed. Århus Amt Side 28 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

34 26. En analyse af en blodprøve fra et lille barn viser, at et bestemt sukkernedbrydende enzym er tilstede i to former (R og S). De to former adskiller sig kun fra hinanden i to aminosyrepositioner, og begge former er biologisk aktive. Formerne R og S er tilstede i cirka lige store mængder. Hvilket af følgende udsagn er mest berettiget, når det antages, at informationen for dette enzym findes på et enkelt par homologe kromosomer? a. Mindst én af forældrene besidder genetisk information for S-formen. b. Ingen af forældrene kan være homozygote; hverken for R- eller S-formen. c. Det er muligt, at ingen af forældrene besidder genetisk information for R-formen. d. Mindst en af forældrene er homozygotisk for S-formen. e. Udsagnene c. og d. er lige berettigede. 27. Antag, at det senere blev konstateret, at faderen til barnet i spørgsmål 26 kun producerede S-formen af enzymet. Hvilket af følgende udsagn om moderens genetiske information for enzymet er da det bedste? a. Hun er også homozygot for S-formen. b. Hun er homozygot for R-formen. c. Det er muligt, at moderen hverken har genetisk information for R- eller S-formen af enzymet. d. Hun vil være heterozygot, dvs. at hun har genetisk information for begge former af enzymet. e. b. og d. er lige gode som det bedste udsagn. Århus Amt Side 29 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

35 28. Antag, at forældrene i spørgsmål 26 og 27 har endnu et barn sammen. Hvilken af følgende forudsigelser vil være den mest sandsynlige,hvad angår dette andet barns genetiske information for det sukkernedbrydende enzym? a. Barnet vil være homozygot for R-formen. b. Barnet vil være homozygot for S-formen. c. Hvis der sker en overkrydsning, vil barnet ingen genetisk information have for nogen af de to former af enzymet. d. Barnet vil være heterozygot, dvs. have genetisk information for begge former af enzymet. e. b. og d. er lige sandsynlige som den bedste forudsigelse. 29. Mitose. - Hvilken funktion har mitosen? - Hvad sker der med kromosomtallet ved mitosen? - Er mitosen variationsskabende (forklar)? 30. Meiose. - Hvilken funktion har meiosen? - Hvad sker der med kromosomtallet ved meiosen? Hvorfor? - Er meiosen variationsskabende (forklar)? 31. Ved kønscelledannelsen kan der i meiosen opstå nondisjunktion. Hvad dækker dette begreb over, og hvilke konsekvenser får det? 32. Giv eksempler på sygdomme, der skyldes non-disjunktion. 33. Ved hvilke typer af undersøgelser kan det afsløres, om et foster har kromomtalsforandringer forårsaget af nondisjunktion? 34. Hvor langt er kvinden i sit svangerskab, når hun får svar på ovennævnte undersøgelser? 35. Hvor langt må en kvinde højest være henne i sit svangerskab, hvis hun skal have foretaget en legal abort? Århus Amt Side 30 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

36 36. Om cellestrukturer som mitochondrier og grønkorn bruger man en fælles betegnelse. Hvilken? 37. Hvilke vigtige livsprocesser er knyttet til henholdsvis mitochondrierne og grønkornene? 38. Hvilke funktioner har følgende strukturer i cellen?: - Endoplasmatiske reticulum? - Ribosomer? - Golgilegemerne? 39. Forklar forløbet af proteinsyntesen. Følgende ord og begreber skal indgå i forklaringen: - DNA - RNA - Nucleotider - Baser - mrna - Kernemembran - Ribosom - Codon (triplet) - T-RNA - protein Århus Amt Side 31 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

37 ØKOLOGI 1. Hvad forstås ved henholdsvis biotiske og abiotiske faktorer? Giv eksempler! 2. Hvad er et økosystem, og hvad består det af? 3. Hvad forstås ved en fødekæde? 4. Hvad forstås ved et fødenet? 5. Hvad er forskellen på en græsningsfødekæde og en nedbryderfødekæde? 6. Nævn 4 danske økosystemer, og opstil en fødekæde i hver af dem. 7. Ved hvilken proces omdanner planter solenergi til kemisk bunden energi? - Hvor i plantecellerne finder processen sted? - Hvilke abiotiske faktorer skal planten bruge for at udføre processen? - Hvilke abiotiske faktorer frigiver planten til omgivelserne i forbindelse med processen? - Hvad får planten ud af processen? 8. Ved hvilken proces kan planten frigive/udnytte den bundne kemiske energi? - Hvor i cellen finder denne proces sted? - Hvilke abiotiske faktorer skal planterne bruge for at frigive/udnytte den bundne kemiske energi? - Hvad bruges den frigivne energi til i cellen/planten? 9. Hvornår udfører planterne respiration? 10. Hvad forstås ved primærproduktion, og hvad begrænser dens størrelse på landjorden? - og i havene? Århus Amt Side 31 Filnavn: 08 - Økologi spørgsmål.doc