Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version Center for Fleksibel Voksenuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse"

Transkript

1 Biologi - prøv din viden Biologi hf C Udviklet af: Søren Mortensen Århus Amt Version

2

3 Indholdsfortegnelse Begrebskort... 1 Opgaver: Fysiologi... 3 Hjertekarsystemet... 3 Blod... 9 Iltoptagelse, kondition og træning Immunforsvaret Fordøjelse Ernæring og fødevarer Genetik Økologi Nitrogenkredsløbet (figur) Opgavebesvarelser: Fysiologi Blod Iltoptagelse, kondition og træning Immunforsvaret Fordøjelse Ernæring og fødevarer Genetik Økologi Århus Amt Filnavn: Indholdsfortegnelse.doc

4

5 BIOLOGI FÆLLESFAG SELVTEST Dette er en samling af spørgsmål, du kan bruge til at teste, hvor godt du har forstået pensum for selvstuderende i biologi på fællesfagsniveau. Spørgsmålssamlingen er ikke så fintmasket, at den dækker pensum 100%, og samtidig er der spørgsmål med, der rækker ud over pensum. Til alle spørgsmål findes der en facitliste, hvor du kan kontrollere dine egne svar, og eventuelt lære mere, hvis det drejer sig om de spørgsmål, der rækker ud over pensum. En anden måde at kontrollere sin viden og forståelse er begrebskort: Begrebskort: At fremstille et begrebskort er ikke en opgave i almindelig forstand, men derimod en teknik til kontrol af, om du har forstået det læste stof. Teknikken går ud på, at du ved afslutningen af et emne stort eller lille laver en liste over alle de centrale begreber i stoffet. Herefter går opgaven ud på at opskrive begreberne i en slags diagram med forbindelseslinier mellem de begreber, der har noget med hinanden at gøre. Sammenhængene forklares på de tegnede linier. Du har nu et kort, der kan hjælpe dig med at navigere rundt mellem begreberne. Århus Amt Side 1 Filnavn: Introduktion.doc

6 Der findes ikke én enkelt løsning på opgaven, men mange forskellige, der er lige gode. Begrebskortet tvinger dig til at forklare sammenhængen mellem begreberne to og to, hvilket kræver, at begreberne hver især er forstået. Det er derfor blandt andet din forståelse af stoffet, du afprøver samtidig med, at du træner den. Århus Amt Side 2 Filnavn: Introduktion.doc

7 FYSIOLOGI Generelt 1. Hvad er sundhed ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO? a. Frihed for sygdom og svækkelse. b. En tilstand uden sygdom, smerte og ubehag. c. En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbefindende. Hjertekarsystemet 1. Hjertets to halvdele er ikke lige kraftige den venstre er kraftigere end den højre. a. Det skyldes, at den venstre halvdel pumper mere blod ud end den højre. b. Det skyldes, at den venstre halvdel pumper blodet ud med større tryk end højre. c. Det skyldes, at højre halvdel blot har til opgave, at fylde venstre halvdel, der herefter pumper blodet ud i hele kroppen. 2. Hvilke af følgende udtalelser er korrekte? a. Alle kar, der fører fra hjertet, fører iltrigt blod. b. Alle kar, der fører fra hjertet, kaldes arterier. c. Alle arterier fører iltrigt blod. d. Alle kar, der fører iltrigt blod, er arterier. e. Alle kar, der fører til hjertet, kaldes vener f. Alle vener fører iltfattigt blod. g. Alle kar, der fører til hjertet, fører iltfattigt blod. h. Alle kar, der fører iltfattigt blod, er vener. 3. Hjertet trækker sig sammen i to faser. Der sker følgende i de to faser: a. Først trækker højre for- og hjertekammer sig sammen for at pumpe blodet ud i lungerne, hvorefter venstre Århus Amt Side 3 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

8 for- og hjertekammer trækker sig sammen for at pumpe blodet videre ud i kroppen. eller: b. Først trækker højre og venstre forkammer sig sammen for at pumpe blodet ind i hjertekamrene, hvorefter højre og venstre hjertekammer trækker sig sammen for at pumpe blodet ud i henholdsvis lungerne og kroppen. 4. Hvilke af følgende udsagn om puls og blodtryk er korrekte: a. Hvert pulsslag man kan mærke f.eks. på håndleddet svarer til en sammentrækning af hjertet. b. Blodstrømmen gennem arterierne er nogenlunde konstant, men trykket varierer med hjertets c. sammentrækningsfaser. Trykket i arterierne er konstant, men den mængde blod, der strømmer gennem dem varierer med hjertets sammentrækningsfaser. d. Både blodstrømmen gennem og trykket i arterierne varierer med hjertets sammentrækningsfaser. 5. Opstil følgende elementer i hjerte-kar-systemet i den rækkefølge blodet når rundt til dem: Aorta Venstre forkammer Venstre hjertekammer Alveolekapillærer Venoler Kapillærer Arterioler Lungearterie Lungevene Vener Højre hjertekammer Højre forkammer Arterier Århus Amt Side 4 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

9 6. Det er et almindeligt kendt fænomen at gardere, der står helt stille under parade, kan besvime på grund af, at de ikke får blod nok og dermed ilt nok til hjernen. Giv en forklaring på dette fænomen. 7. Du ser her hjertet forfra. Kombiner følgende navne med de rigtige bogstaver på figuren: Aorta Højre forkammer Venstre hjertekammer Højre hjertekammer Lungearterie Øvre hulvene Nedre hulvene Kransarterie 8. Hvad kaldes henholdsvis hjertets sammentrækningsfase og afslapningsfase? Århus Amt Side 5 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

10 9. Blodet strømmer ikke med samme hastighed i forskellige dele af kredsløbet. Hvilke af følgende faktorer har mindst betydning for dette forhold? a. kraften hvormed hjertet pumper blodet ud b. diameteren af blodkarrene c. sammentrækning af muskler i blodkarrenes vægge d. blodets iltindhold 10. Mængden af blod, der strømmer til de enkelte organer, reguleres af a. klapperne i venerne b. kontraktioner i kapillærernes væg c. kontraktioner i arteriolernes væg d. det systoliske blodtryk e. det diastoliske blodtryk 11. Sinusknuden kaldes også for a. systolen b. pacemakeren c. diastolen d. atrio-ventrikulær knuden 12. Ved kondition forstås a. Kroppens evne til at arbejde. b. Kroppens evne til at optage og transportere ilt. c. Kroppens evne til at løfte store byrder. d. Kroppens hurtighed. 13. Ilten transporteres fra alveolerne over i kapillærerne i lungerne ved: a. aktiv transport b. osmose c. faciliteret diffusion d. simpel diffusion Århus Amt Side 6 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

11 14. Ilten transporteres fra kapillærerne over til cellerne ude i vævene ved: a. aktiv transport b. osmose c. faciliteret diffusion d. simpel diffusion 15. Hvilke af følgende kan ikke ændres ved træning: a. Slagvolumen. b. Maksimale puls. c. Blodvolumen. d. Hvilepuls. e. Lungefrekvens (antallet af vejrtrækninger pr. minut) i hvile. f. Lungevolumen. 16. På hvilken måde er en øget hæmoglobinmængde med til at øge konditallet? 17. Blodets tilbageløb i venerne forhindres af a. musklerne b. hjerteslaget c. veneklapperne d. lymfekarrene e. lymfeknuderne 18. Menneskets blodkredsløb er. a. lukket b. åbent c. delvist åbent d. kun åbent i den ene ende 19. Hvis man i mikroskop ser blodet bevæge sig i ryk i et lille kar, er dette kar a. en lille vene b. en lille arterie c. et lille lymfekar Århus Amt Side 7 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

12 20. Den store fordel ved menneskets todelte kredsløb er. a. at lungerne har sin egen blodforsyning b. at højre hjertekammer ikke behøver at være så kraftigt c. at det iltede og det afiltede blod er fuldstændig adskilt d. at blodet kan transporteres med forskellig hastighed, i de to kredsløb e. at blodet bedre kan dirigeres derhen i kroppen, hvor der er behov det 21. Er indholdet af visse fedtstoffer (lipider) i blodet for højt kan de ophobes i blodkarrenes væg og være årsag til a. fedme b. arteriosklerose c. anæmi d. hæmofili e. hæmorider f. åreknuder 22. En person på 20 år har et blodtryk, der angives således: 125/70. a. Hvad angiver de to tal, og hvad kaldes hver af de to blodtryk? b. Hvordan måles de? c. Er personens blodtryk for høje? d. Hvor høje skal blodtryksværdierne mindst være, for at de er for høje? Århus Amt Side 8 Filnavn: 01 - Fysiologi spørgsmål.doc

13 Blod 1. a. Hvad hedder de blodlegemer, der står for transporten af ilt? b. Hvad er navnet på det molekyle i blodlegemerne fra spørgsmål a, der binder ilt? c. Hvilket metal findes i molekylet fra spørgsmål b? d. Hvad er konsekvensen af at mangle metallet fra spørgsmål c? e. Hvilken sygdom kan man have, når ens blod ikke er i stand til at standse blødninger på normal vis? f. Hvad hedder de legemer i blodet, der er med til at lukke huller i vores blodkarsystem, så store blodtab forhindres? g. Hvilket plasmaprotein er medvirkende ved blodets koagulering? h. Hvilket grundstof er kritisk for blodets koagulering? i. Hvilken funktion har de hvide blodlegemer? 2. Hvor stort er antallet af røde blodlegemer i 1 mm 3 blod (1 mm 3 er en terning, hvis kanter alle er 1mm lange)?: a b c d Hvad hedder det hormon, der er med til at regulere blodets indhold af røde blodlegemer (forkortelsen på hormonets navn er nok), og hvor dannes dette hormon? 4. Udvekslingen af opløste stof fra blodet til cellerne i vævene foregår via: a. blodpladerne b. de røde blodlegemer c. lymfen d. blodplasma e. lymfeknuderne Århus Amt Side 9 Filnavn: 02 - Blod spørgsmål.doc

14 5. En arvelig sygdom forhindrer blodets koagulation. Sygdommens navn er a. hydrofobi b. anæmi c. hæmofili d. hæmorider e. blodpis Århus Amt Side 10 Filnavn: 02 - Blod spørgsmål.doc

15 Iltoptagelse, kondition og træning 1. Hvad forstås ved kondition og kondital? 2. Hvor stort er iltindholdet i atmosfærisk luft? 3. Hvilke muskler bruges under vejrtrækningen? 4. Hvilke faktorer øges ved træning: a. vejrtrækningsmusklernes styrke b. lungernes rumfang c. blodets samlede hæmoglobinmængde d. hæmoglobinkoncentrationen i blodet e. karsystemets samlede mængde blod f. hjertets størrelse g. blodmængden udpumpet pr. hjerteslag h. den maksimale puls i. hvilepulsen j. konditallet k. musklernes fedtforbrænding Århus Amt Side 11 Filnavn: 03 - Iltoptagelse, kondition spg.doc

16 5. Placer følgende betegnelser de rigtige steder på figuren: Knogle Muskelfiber Kapillærer Muskelfibril Bindevæv Bundt af muskelceller (fasikel) Muskel 6. Hvad er forskellen på styrketræning og udholdenhedstræning hvad angår træningstype og resultat? 7. Hvad forstås ved doping? Giv eksempler på dopingstoffer. Århus Amt Side 12 Filnavn: 03 - Iltoptagelse, kondition spg.doc

17 IMMUNFORSVARET 1. Hvad kaldes, med en fælles betegnelse, de celler i blodet, der har med kroppens forsvar at gøre? 2. Hvilken form for ydre forsvar forhindrer langt de fleste bakterier og viruspartikler i at trænge ind i kroppen? 3. Hvad forstås ved antigener og antistoffer? 4. Giv eksempler på antigener? 5. Hvilke af immunforsvarets celler vil først få kontakt med indtrængende viruspartikel, og hvad vil disse celler gøre ved viruspartiklerne? 6. Hvad forstås ved fagocytose? 7. Hvad er T 4 -cellernes funktion i bekæmpelsen af et virusangreb? 8. Hvad er T 8 -cellernes funktion i bekæmpelsen af et virusangreb? 9. Hvad er B-cellernes funktion i bekæmpelsen af et virusangreb? 10. Hvor i kroppen dannes hhv. T- og B-celler? Hvor i kroppen findes hhv. de aktive T-celler og de aktive B-celler? 11. Hvad sker der, når antistofferne binder sig til antigenet? 12. Hvad menes der med, at antistofferne er specifikke? 13. Hvad menes der med, at immunforsvaret kan huske? 14. Beskriv forløbet af en infektion med en viruspartikel, man tidligere har været inficeret af. Hvad er man blevet? Århus Amt Side 13 Filnavn: 04 - Immunforsvaret spørgsmål.doc

18 15. Hvad forstås ved en vaccination, og hvad opnår man ved en sådan? 16. Hvorfor er immunforsvaret ikke i stand til at bekæmpe HIV-virus? 17. Hvordan smittes man med HIV? 18. Hvordan undersøges det, om en person er smittet med HIV? 19. Hvad vil det sige at have AIDS? Århus Amt Side 14 Filnavn: 04 - Immunforsvaret spørgsmål.doc

19 FORDØJELSE 1. Hvad er formålet med at fordøje maden? 2. Hvad nedbrydes fødens hovedelementer: kulhydrater, fedtstoffer og proteiner til i fordøjelsessystemet? 3. Hvor i fordøjelsessystemet fordøjes de enkelte elementer i kosten? (sæt forbindelsesstreger): kulhydrater fedtstoffer proteiner munden spiserøret mavesækken tyndtarmen tyktarmen endetarmen 4. Hvor i fordøjelsessystemet optages de enkelte nedbrydningsprodukter efter fordøjelsen? (sæt forbindelsesstreger): monosaccharider fedtsyrer glycerol aminosyrer vitaminer mineraler alkohol vand munden spiserøret mavesækken tyndtarmen tyktarmen endetarmen 5. Fødens næringsstoffer transporteres over cellemembranerne på tre grundlæggende forskellige måder. Redegør for de tre måder. 6. Hvad forstås ved osmose? 7. Hvilken gavnlig funktion har bakterierne i tarmsystemet? 8. Hvorfor er det vigtigt, at føden findeles, inden den synkes? Århus Amt Side 15 Filnavn: 05 - Fordøjelse spørgsmål.doc

20 9. Hvad er grunden til, at der ret tidligt i fordøjelsessystemet kommer et afsnit (maven) med meget lav ph? 10. Hvad kaldes den fysiologiske mekanisme, der sikrer at føden transporteres gennem fordøjelsessystemet? Og hvorledes virker den? 11. Hvilken funktion har galden og hvor kommer galden fra? 12. De fleste af de næringsstoffer, der optages fra tyndtarmen, transporteres via tarmvæggens kapillærer over i blodkredsløbets. Det gælder dog ikke for en enkelt type af næringsstoffer hvilken? Hvilken omvej tager denne type næringsstoffer, inden også de ender i blodkredsløbet? Århus Amt Side 16 Filnavn: 05 - Fordøjelse spørgsmål.doc

21 ERNÆRING OG FØDEVARER Det vil være en god ide, hvis du laver alle eller i det mindste en del af spørgsmålene i dette afsnit, inden du kigger i løsningerne, da løsningen på det ene spørgsmål godt kan give en del af svaret på et af de næste. 1. Nævn de tre vigtigste energigivende næringsstoffer. 2. Hvad er de anbefalede energibidrag fra de i spørgsmål 1 nævnte næringsstoffer i kosten? 3. Hvorfor er det specielt vigtigt at være opmærksom på de forskellige levnedsmidlers indhold (målt i gram) af fedt. 4. Kombiner fødens forskellige bestanddele med de forskellige opgaver føden har (sæt forbindelses-streger): Fødens bestanddele Fødens opgaver a. kulhydrat 1. energileverandør b. fedt 2. byggematerialer i f.eks. muskler c. protein 3. regulerende stoffer som f.eks. enzymer d. alkohol 4. byggematerialer i f.eks. cellemembraner e. mineraler 5. byggematerialer i f.eks. knogler f. vitaminer 6. af betydning for tarmfunktion og fordøjelse g. vand 7. transportfunktion, f.eks. blod h. fibre 5. Hvad er forskellen på mono-, di- og polysaccharider? 6. Den form for kulhydrat, der kan oplagres i depoter i leveren og i musklerne hedder: a) glucose b) glucagon c) glycerol d) glycogen Århus Amt Side 17 Filnavn: 06 - Ernæring og fødevarer spørgsmål.doc

22 7. Smager alle kulhydrater sødt? Hvis nej, giv da eksempler på nogle, der ikke smager sødt? 8. Hvad er fedtstofferne i vores kost hovedsageligt bygget op af? 9. Hvad forstås ved henholdsvis mættede, mono-umættede og poly-umættede fedtsyrer? 10. Er der nogen grund til at vælge fedtstoffer med overvægt af en bestemt type fedtsyrer frem for levnedsmidler med overvægt af en anden type? I bekræftende fald, hvilken? 11. Hvorledes kan man kende fedtstoffer med mange umættede fedtsyrer fra fedtstoffer med mange mættede fedtsyrer, når man står i supermarkedet for at købe ind? 12. Hvad bruger kroppen kostens indhold af fedtstoffer til? 13. Hvilke grundstoffer består fedt og kulhydrater af? 14. Hvilke mindre enheder er proteiner opbygget af? 15. Hvilke grundstoffer består proteiner af? 16. Hvilke molekyler og strukturer i kroppen er opbygget af proteiner? 17. Hvad vil det sige, at et stof er essentielt? Hvilke stoffer er essentielle for mennesket? 18. Hvad forstår man ved henholdsvis over-, under- og fejlernæring? 19. De gule og orange karotenoider i gulerødder er forstadier til vitamin A. Giv en forklaring på, at optagelsen af disse stoffer fra gulerødderne er betinget af, at de spises sammen med fedthol- Århus Amt Side 18 Filnavn: 06 - Ernæring og fødevarer spørgsmål.doc

23 dige levnedsmidler f.eks. som revne gulerødder med en dressing af olie og citronsaft. 20. Kvinder har et større behov for jern i kosten end mænd. Giv en forklaring af dette forhold. 21. Begrund den anbefalede energifordelingen (se spørgsmål 2) mellem kostens tre hovednæringsstoffer. 22. Hvor mange gram fedt skal man spise for at dække et energibehov på 8300 Kj/dag? 23. Hvor mange gram kulhydrat skal man spise for at dække et energibehov på 8300 Kj/dag? 24. Hvor stammer kroppens kolesterol fra, og hvordan føres det rundt i blodbanen? 25. Hvor i kroppen nedbrydes overskud af kolesterol, og hvad omdannes det til? 26. Hvad er forskellen på VLDL, LDL og HDL og hvilke funktioner har disse forbindelser hver især. 27. Hvad er et enzym, hvad er det opbygget af, og hvilken funktion har det i fordøjelseskanalen? 28. Hvad er et coenzym og en cofaktor? 29. Hvilke fysiske og kemiske faktorer kan være af betydning for et enzyms funktion? 30. Hvad forstås ved kropsmasseindex (BMI), og hvordan beregnes dette index? 31. Er man overvægtig med en BMI-værdi på 24?, på 26?, på 31? Århus Amt Side 19 Filnavn: 06 - Ernæring og fødevarer spørgsmål.doc

24 32. Hvor har kroppen sine kulhydratlagre, og hvilket kulhydrat oplagres her, og hvornår tærer kroppen på disse lagre? Århus Amt Side 20 Filnavn: 06 - Ernæring og fødevarer spørgsmål.doc

25 GENETIK I de følgende 20 spørgsmål er der kun et rigtigt svar pr. spørgsmål: 1. Hvad er et kromosom? a. En gruppe gener ordnet efter størrelse. b. En struktur, der findes i cellekernen, og som er opbygget af DNA. c. Et stykke DNA, der koder for et bestemt protein. d. En struktur i cellernes cytoplasma, hvor m-rna aflæses og proteinerne dannes. 2. Hvad er et gen? a. Et stykke DNA, der koder for et bestemt artsspecifikt kulhydrat. b. Et overfladeprotein på en bakterie, en viruspartikel eller en svampecelle. c. Et stykke DNA, der koder for ét bestemt protein. d. Det modsatte af et antigen. 3. Allele gener er: a. Alle de gener, der tilsammen styrer en bestemt egenskab. b. Alle generne på et givet kromosom. c. Gener, der er placeret samme sted på to homologe kromosomer og som styrer den samme egenskab. d. To ens gener, der gør deres bærer homozygotisk. 4. Et menneskes kropsceller indeholder 46 kromosomer, dette antal opnås ved: a. At moderens og faderens kromosomer fordeles ligeligt i zygotens meiose. b. Ægcellens 23 kromosomer fordobles ved den første celledeling efter befrugtningen. c. Af forene ægcellens og sædcellens kromosomer. d. At kromosomerne fordeles tilfældigt ifølge Mendels love. Århus Amt Side 20 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

26 5. Resultatet af en mitotisk celledeling er: a. 4 genetisk helt identiske celler. b. 2 kønsceller, der hver for sig er genetisk forskellige. c. 2 genetisk helt identiske celler. d. 4 genetisk forskellige kønsceller. 6. Mitosens funktion er at: a. Give genetisk information uforandret videre. b. Sørge for, at individer af samme art ikke bliver genetisk forskellige. c. Overflødiggøre kønnet formering. d. Sørge for, at individer af forskellig art ikke kan få afkom sammen. 7. Resultatet af en meiotisk celledeling er: a. 4 genetisk helt identiske kønsceller. b. 2 kønsceller, der hver for sig er genetisk forskellige. c. 2 genetisk helt identiske celler. d. 4 genetisk forskellige kønsceller. 8. Hvor mange kromosomer findes i en kvindes ægcelle? a kønskromosomerne. b et enkelt Y-kromosom. c. 22 autosomer + et kønskromosom. d. 23 par. 9. En kvinde lider af en meget sjælden X-bunden recessiv sygdom. Hvad er sandsynligheden for, at en datter får denne sygdom? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% Århus Amt Side 21 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

27 Hvad er sandsynligheden for, at en søn får denne sygdom? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% Hvad er sandsynligheden for, at et barn får denne sygdom? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% 10. Et barn lider af en sjælden stofskiftesygdom, der nedarves dominant. Hvilken genotyper kan forældrene have? a. Begge har genotypen aa. b. Begge er homozygotisk recessive med hensyn til de involverede allele gener. c. Faderen er heterozygotisk Aa, mens moderen homozygotisk aa. d. Begge forældre er fænotypisk raske. 11. En kvinde er Rh+ og hendes mand er Rh-. Parret får mange børn, hvor af nogle er Rh+ og andre er Rh-. Hvilken genotype har kvinden? a. Det kan man ikke udtale sig om. b. Dd. c. DD. d. dd. 12. En mand lider af en meget sjælden X-bunden dominant sygdom. Hvad er sandsynligheden for, at en datter også har sygdommen? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% Århus Amt Side 22 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

28 Hvad er sandsynligheden for, at en søn også har sygdommen? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% Hvad er sandsynligheden for, at et barn også har sygdommen? a. 50% b. 0% c. 25% d. 100% 13. Hvad er et antigen? a. Det modsatte af et gen det er anti. b. Antigener er blot et andet navn for gener, der koder for antistoffer. c. Et gen, der ikke findes i virkeligheden. d. Et fremmedstof, der kan fremkalde en antistofreaktion. 14. En person har blodtypen AB (genotypen I A I B ). Om denne person gælder: a. Personen har anti-a i sit serum. b. Personen har anti-b i sit serum. c. Personen har antigen B på de røde blodtegemer. d. Personen har både antigen A og antigen B i sit serum. 15. Hvorfor kan en person med blodtype AB bruges som universaldonor i nødstilfælde? a. Fordi der i blod at typen AB ingen røde blodlegemer er. b. Fordi blod af typen AB ikke indeholder antistoffer i serum. c. Fordi der i blod af typen AB ikke er antigener på de røde blodlegemer. d. Det kan man sandelig heller ikke bruge blod af typen AB til!!! Århus Amt Side 23 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

29 16. Hvorfor er alle mandens sædceller genetisk forskellige? a. Fordi der finder overkrydsning sted mellem homologe kromosomer i meiosen, og fordi de homologe kromosomer og kromatiderne desuden fordeles tilfældigt i hhv. 1. og 2. meiotiske deling. b. Fordi de ikke produceres på nøjagtig samme måde. c. Det er heller ikke alle sædceller, der er forskellige hvordan skulle man så forklare tvillinger, der jo er helt ens. d. Fordi kromosomerne er forskellige! 23 kromosomer kommer fra ens far - de andre 23 fra ens mor. 17. Hvad er en triplet? a. Tre baser i rækkefølge, der koder for én bestemt aminosyre. b. En kode i DNA, der koder for ét bestemt gen. c. Tre aminosyrer i rækkefølge i et protein. d. Den struktur i cytoplasma, hvor t-rna finder sammen med de tilsvarende aminosyrer. 18. Hvilken af følgende mutationer vil være arvelig? a. En mutation i et gen, der er homozygotisk dominant, for så får man egenskaben! b. Forandring af DNA i en levercelle, der gør, at denne celle ikke længere kan danne det korrekte protein. Proteinet får en anden rumlig struktur og så virker det ikke. c. En ændring af DNA i en sædcelle. d. Når en triplet ændres til en stopkode, for så er det slut med det protein! 19. Et udsnit af et gen har følgende DNA-kode: GAG TGA TCG AAT. Hvad er koden på den komplementære DNAstreng, det vil sige den streng, der sidder over for genet i det dobbeltstrengede DNA-molekyle? a. GØG OGG GOK KER b. TCT GTC GAT CCG c. CUC ACU AGC UUA d. CTC ACT AGC TTA Århus Amt Side 24 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

30 Århus Amt Side 25 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

31 20. Hvilken funktion har ribosomerne i cellens cytoplasma? a. De har betydning for transkriptionen af aminosyrer. Sammen med DNA danner de aminosyrer, således at tre baser, svarende til en triplet, hver koder for en aminosyre. b. De er en slags energikilde for proteinsyntesen. c. Her finder translationen af m-rna sted. Aminosyrerne hæftes sammen i den rigtige rækkefølge. d. Her finder fremstillingen af nucleotiderne sted. 21 Karen: Hvad vil du helst have, en dreng eller en pige? Linda: Det er lige meget, men jeg er sikker på, at det bliver en pige. Min ældste søster har allerede tre piger, og min anden søster har to. Selv har jeg ingen brødre, vi er kun os tre piger. Så du kan se, der bliver ikke rigtig født drenge i vores familie. Der er derfor, jeg tror, at det bliver en pige. Karen: Jeg tror, at der er noget, du har misforstået. Århus Amt Side 26 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

32 OPGAVE: Forklar, hvad Linda har misforstået. I de følgende spørgsmål, der handler om celler, optræder personerne Jan, Bo og Peter. En af svarmulighederne vælges og begrundes: 22. a. Hvis man tager to celler fra Jans kind, vil de to cellers genetiske information da være: 1. ens. 2. forskellig. b. Hvis man tager en celle fra Jans kind og en af hans nerveceller, vil de to cellers genetiske information da være: 1. ens. 2. forskellig. c. Hvis man tager en celle fra Jans kind og en af hans sædceller, vil de to cellers genetiske information da være: 1. ens? 2. forskellig? d. Hvis man tager to af Jans sædceller, vil de to cellers genetiske information da være: 1. ens? 2. forskellig? e. Hvis man tager en celle fra Bos kind og en fra Peters kind, vil de to cellers genetiske information da være: 1. ens? 2. forskellig? Husk, at de valgte svar skulle begrundes!! Århus Amt Side 27 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

33 23. Et hvidt hunmarsvin får 8 unger efter at være blevet parret med et sort hanmarsvin. 6 af ungerne er hvide,og 2 er sorte. Pelsfarven bestemmes af ét gen. Antag, at hannen i ovennævnte eksempel krydses med et sort hunmarsvin. Hvilke genotyper vil kunne findes hos afkommet efter dette ægteskab, når det antages, at sort pelsfarve er dominant? 24. Det hvide hunmarsvin fra spørgsmål 23 opholder sig senere i et bur med 3 hanmarsvin, hvoraf 2 er sorte,og 1 er hvidt. Dette resulterer i et kuld unger, der alle er hvide. Hvilket af følgende udsagn om faderen er det mest korrekte? a. Den hvide han er faderen. b. En af de sorte hanner er faderen. c. Den hvide han kan være faderen. d. En af de to sorte hanner kan være faderen. e. En hvilken som helst af de tre hanner kan være faderen. 25. En biolog studerer nedarvning af følgende tre træk: højde (høj eller lav), farve (rød eller grøn) og vægt (tung eller let) hos en organisme, der kun har to par homologe kromosomer. Hvilket af følgende kan du med størst sikkerhed konkludere om organismen? a. Allelerne for høj, rød og tung er dominante. b. Mindst to af de tre træk er koblede. c. Selv ved overkrydsning kan disse organismer kun danne to forskellige typer af kønsceller. d. Allelerne for høj, rød og tung er recessive (vigende). e. Alt det ovenstående kan konkluderes med lige stor sikkerhed. Århus Amt Side 28 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

34 26. En analyse af en blodprøve fra et lille barn viser, at et bestemt sukkernedbrydende enzym er tilstede i to former (R og S). De to former adskiller sig kun fra hinanden i to aminosyrepositioner, og begge former er biologisk aktive. Formerne R og S er tilstede i cirka lige store mængder. Hvilket af følgende udsagn er mest berettiget, når det antages, at informationen for dette enzym findes på et enkelt par homologe kromosomer? a. Mindst én af forældrene besidder genetisk information for S-formen. b. Ingen af forældrene kan være homozygote; hverken for R- eller S-formen. c. Det er muligt, at ingen af forældrene besidder genetisk information for R-formen. d. Mindst en af forældrene er homozygotisk for S-formen. e. Udsagnene c. og d. er lige berettigede. 27. Antag, at det senere blev konstateret, at faderen til barnet i spørgsmål 26 kun producerede S-formen af enzymet. Hvilket af følgende udsagn om moderens genetiske information for enzymet er da det bedste? a. Hun er også homozygot for S-formen. b. Hun er homozygot for R-formen. c. Det er muligt, at moderen hverken har genetisk information for R- eller S-formen af enzymet. d. Hun vil være heterozygot, dvs. at hun har genetisk information for begge former af enzymet. e. b. og d. er lige gode som det bedste udsagn. Århus Amt Side 29 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

35 28. Antag, at forældrene i spørgsmål 26 og 27 har endnu et barn sammen. Hvilken af følgende forudsigelser vil være den mest sandsynlige,hvad angår dette andet barns genetiske information for det sukkernedbrydende enzym? a. Barnet vil være homozygot for R-formen. b. Barnet vil være homozygot for S-formen. c. Hvis der sker en overkrydsning, vil barnet ingen genetisk information have for nogen af de to former af enzymet. d. Barnet vil være heterozygot, dvs. have genetisk information for begge former af enzymet. e. b. og d. er lige sandsynlige som den bedste forudsigelse. 29. Mitose. - Hvilken funktion har mitosen? - Hvad sker der med kromosomtallet ved mitosen? - Er mitosen variationsskabende (forklar)? 30. Meiose. - Hvilken funktion har meiosen? - Hvad sker der med kromosomtallet ved meiosen? Hvorfor? - Er meiosen variationsskabende (forklar)? 31. Ved kønscelledannelsen kan der i meiosen opstå nondisjunktion. Hvad dækker dette begreb over, og hvilke konsekvenser får det? 32. Giv eksempler på sygdomme, der skyldes non-disjunktion. 33. Ved hvilke typer af undersøgelser kan det afsløres, om et foster har kromomtalsforandringer forårsaget af nondisjunktion? 34. Hvor langt er kvinden i sit svangerskab, når hun får svar på ovennævnte undersøgelser? 35. Hvor langt må en kvinde højest være henne i sit svangerskab, hvis hun skal have foretaget en legal abort? Århus Amt Side 30 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

36 36. Om cellestrukturer som mitochondrier og grønkorn bruger man en fælles betegnelse. Hvilken? 37. Hvilke vigtige livsprocesser er knyttet til henholdsvis mitochondrierne og grønkornene? 38. Hvilke funktioner har følgende strukturer i cellen?: - Endoplasmatiske reticulum? - Ribosomer? - Golgilegemerne? 39. Forklar forløbet af proteinsyntesen. Følgende ord og begreber skal indgå i forklaringen: - DNA - RNA - Nucleotider - Baser - mrna - Kernemembran - Ribosom - Codon (triplet) - T-RNA - protein Århus Amt Side 31 Filnavn: 07 - Genetik spørgsmål.doc

37 ØKOLOGI 1. Hvad forstås ved henholdsvis biotiske og abiotiske faktorer? Giv eksempler! 2. Hvad er et økosystem, og hvad består det af? 3. Hvad forstås ved en fødekæde? 4. Hvad forstås ved et fødenet? 5. Hvad er forskellen på en græsningsfødekæde og en nedbryderfødekæde? 6. Nævn 4 danske økosystemer, og opstil en fødekæde i hver af dem. 7. Ved hvilken proces omdanner planter solenergi til kemisk bunden energi? - Hvor i plantecellerne finder processen sted? - Hvilke abiotiske faktorer skal planten bruge for at udføre processen? - Hvilke abiotiske faktorer frigiver planten til omgivelserne i forbindelse med processen? - Hvad får planten ud af processen? 8. Ved hvilken proces kan planten frigive/udnytte den bundne kemiske energi? - Hvor i cellen finder denne proces sted? - Hvilke abiotiske faktorer skal planterne bruge for at frigive/udnytte den bundne kemiske energi? - Hvad bruges den frigivne energi til i cellen/planten? 9. Hvornår udfører planterne respiration? 10. Hvad forstås ved primærproduktion, og hvad begrænser dens størrelse på landjorden? - og i havene? Århus Amt Side 31 Filnavn: 08 - Økologi spørgsmål.doc

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 1 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s.

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Biolog

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

yubio Genetik og genteknologi Fysiologi 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos

yubio Genetik og genteknologi Fysiologi 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos Økoli Biokemi yubio 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos Alt til bioliundervisningen! 4 bøger samlet i én! Kan købes samlet, hver for sig eller i kombination Til evigt eje el. tidsbegrænset Klassesæt

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14

Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14 Hold A: Henrik /Gurli Hold B: Marion/Piet + Anders Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14 Periode Indhold Faglige mål Mystiske metaller og Celler Uge 33-36 August / september Metaller i det

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum

fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum 7 fokus Alinea ELEVBOG særtryk Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum INDHOLD FOKUS INTRO 3 KREDSLØB OG ÅNDEDRÆT, ET KAPITEL FRA ELEVBOGEN 4 FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER 18 FYSIK-KEMIFOKUS 20 GEOGRAFIFOKUS

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere