3. rejsebrev fra Thailand: Så er praktikken for alvor gået i gang, og hver dag byder på nye indtryk

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "3. rejsebrev fra Thailand: Så er praktikken for alvor gået i gang, og hver dag byder på nye indtryk"

Viggo Winther
8 år siden
Visninger:

1 3. rejsebrev fra Thailand: Så er praktikken for alvor gået i gang, og hver dag byder på nye indtryk Af Camilla Jensen fra Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, VIA University College Min første praktik er i Home Care. Princippet er ligesom hjemme i Danmark, at man tager ud til folk i deres hjem, men forskellen på Danmark og her er stor! I Thailand tager sygeplejerskerne ikke ud for at varetage plejeopgaver som sårskifte, give insulin og hælde medicin op. I stedet tager de ud for at oplære og observere care-giverne, som oftest er familiemedlemmer, fx konen, moren eller sønnen, i at varetage de forskellige opgaver. Besøgerne foregår ved at sygeplejerskerne følger op på den oplæring, som familien modtog, inden patienten blev udskrevet, for at eftertjekke at tingene bliver gjort korrekt eller for at hjælpe, hvis familien har spørgsmål til procedurerne. En kæmpe forskel i forhold til Danmark er, at sygeplejerskerne oftest kun har 2-3 besøg om dagen, men hvor de nemt kører 45 min. for at nå frem, samt at de snildt tilbringer op til halvanden time i hjemmene. Resten af dagen tilbringer de på sygehuset, hvor de møder nye patienter, som de evt. senere skal ud og besøge, for de patienter de har på hospitalet er også dem, de tager ud og besøger. I Danmark har sygeplejersken til sammenligning oftest omkring 8-10 besøg på en dag og måske min. gennemsnitlig pr. besøg. Hjemmesygeplejerskerne i Thailand, er ikke tilknyttet en bestemt afdeling eller et geografisk område, men en bestemt patientgruppe som småbørn, kirurgiske eller medicinske patienter. Vores dag, for os der er i Home Care praktik, starter typisk kl med at få en introduktion til planen for dagen. Nogle dage er vi på sygehuset, besøger patienterne på afdelingen og er med til udskrivningsplanlægningen og undervisning af caregiverne. Andre dage skal vi med på hjemmebesøg, hvor vi så i stedet får en introduktion til, hvilke typer hjemmebesøg vi skal ud til. Oftest er vi alle fire i gruppen af sted sammen med vores vejleder/tolk og 1-2 sygeplejersker, så minibussen er fuld når vi kører af sted, det er noget af et syn for de lokale. Ved ankomsten til patienten bliver vi ofte hentet af et familiemedlem ved det nærmeste minimarked eller ved et andet særligt kendetegn for området, da deres adressesystem ikke altid er lige til at finde ud af, og fordi der ofte ikke er husnummer på. I alle patienternes journaler er der derfor tegnet et kort på forsiden, for at chaufførerne og sygeplejerskerne kan finde frem. I patientens hjem, skal vi altid tage skoene af, inden vi går ind, og efter vi har hilst på familien og patienten, sidder vi oftest på gulvet og kigger på, mens sygeplejerskerne interviewer caregiverne omkring hvordan det

I Thailand tager sygeplejerskerne ikke ud for at varetage plejeopgaver som sårskifte, give insulin og hælde medicin op.

2 er gået, siden de kom hjem. Bagefter observerer de caregiverne, mens de udfører forskellige procedurer som at suge i en ET-tube eller ved givning af sondemad. Opgaverne er meget forskellige, alt efter hvilken patient vi er ude ved. Derudover varierer det også, om vi kan udføre nogle af procedurerne, som at vende patienten eller måle blodtryk, iltsaturation og puls. Undervejs har vi Aj. Vilai til at oversætte til engelsk, så vi har en ide om, hvad de snakker om, men sprogbarrieren gør det indimellem svært at være helt med på, hvad de siger. Vores dag slutter ca. kl. 15 med en evaluering af dagen og eventuelle spørgsmål. Dagene flyver af sted på denne måde, og når vi har fri, er hovederne fyldte og resten af dagen går med og slappe af, Skype, læse lektier, træne eller handle ind til morgenmad og madpakke snacks. Aftensmaden bliver ofte fra et af de lokale gadekøkkener, da det er billigere og nemmere at overkomme i forhold til selv at skulle i gang på den lille kogeplade. Omkring kl. 22 går vi i seng, da vi skal tidligt op, ca. kl. 6, for at kunne nå ind til hospitalet til tiden, pga. den uforudsigelige trafik, som gør, at man aldrig ved om turen tager en halv eller halvanden time. Det var alt fra en cirka typisk dag her i Thailand, idet jeg ikke tror, der findes en typisk dag sammen med thailændere. Alt kan ændre sig på minuttet. Og så er det bare at følge med - med et smil.

Derudover varierer det også, om vi kan udføre nogle af procedurerne, som at vende patienten eller måle blodtryk, iltsaturation og puls. Undervejs har vi Aj.

3 Majbritt og Camilla med fuld udrykning klar til en spændende praktik. Billede er fra rundvisning i Emergency afdelingen, hvor vi fik lov til og se en thailandsk ambulance indeni.

5 Billedet er fra et hjemmebesøg hos en fattig thailandsk teenager på 18 år, som lige var blevet mor til en lille pige. Billede er fra et besøg i en støttegruppe for familier, hvor deres barn har en eller anden form for hjerneskade. Som noget nyt er sygeplejerskerne begyndt at tage ud og undervise i at håndtere fx stress, parforholdet når man har et sygt barn, eller i hvordan man plejer et barn med en hjerneskade. (Ps. Jeg har fået lov til at bruge billedet af gruppen).

Som noget nyt er sygeplejerskerne begyndt at tage ud og undervise i at håndtere fx stress, parforholdet når man har

Relaterede dokumenter

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?