Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II"

Transkript

1 Maritimt initiativ, tang og tare til mad Ny Nordisk Mad II Tang i det nordiske køkken Workshop afholdt 29. og 30. august 2011, Nordatlantens Brygge, København, Danmark Udarbejdet oktober 2011 af Janet Fríða Johannesen Bryggjubakki 4 FO-100 Tórshavn Færøerne Tel:

2 Sammendrag Tang bestanden er en meget stor spiselig bestand. Totalt høstes det op mod 15 millioner tons tang og tare til mad i verden. Næsten al høstning og produktion af tang sker i 5 asiatiske lande. I Norden høstes det mindre end 0,01 million tons tang til mad. Dette på trods af store bestande af tang i Norden, samt ældgamle traditioner for at spise tang. Alene i Norge er bestanden af tang og tare estimeret til over 50 millioner tons. Sidst i august måned 2011, satte stjerne kokke, tangdyrkere, forskere, entreprenører og producenter fokus på tang, en hidtil ringe udnyttet ressource fra de meget rene og kolde nordiske vande. Formålet er at give en statusrapport på tang som mad og levnedsmiddel og en vinkling på, hvordan den nordiske dimension kan tages videre mod anvendelser af denne i mad området og rollen i Det Nye Nordiske Køkken. Ved mødet blev der gjort status over tangs unikke potentiale for human konsum. Tang er nem at anvende, har et lavt kalorieindhold og indeholder en masse næringsstoffer. Det blev konstateret, at der er en stærkt stigende interesse hos forbrugerne for et udbud af tang fra lokale, nordiske vande. Samtidig har mange nordiske restauranter nu tang på menuen. På Island er der allerede en række små virksomheder, som sælger tang, og både på Færøerne og Grønland arbejder man med planer om at dyrke tang og at øge udnyttelse af naturlige forekomster. I Norge i dag er hovedbrugen av tang til produktion av alginat til tekniske formål, men også her er det nu aktiviteter knyttet til en vis udnyttelse af tang til mad. I Danmark er Nordeuropas første tangavler klar til at levere til markedet. Både i Norge og i Danmark, er der for nylig oprettet centre med det formål at arbejde med forskning og udvikling indenfor tang. Hovedfokuset er dog ikke på tang til mad, men kan uden tvivl gavne denne industri. Det er på tide, at få skrevet tangs historie med henblik på tang som fødevare, før denne viden forsvinder sammen med de ældre mennesker. Denne viden kan give Det Nye Nordiske Køkken nye ideer til, hvordan tang kan forarbejdes og spises. Kundskaben om tang til mad er næsten ved at forsvinde på Island, som nærmest er det eneste land i Norden, der har bevaret traditionen ved at spise tang. Næsten kun Søl som snacks, er velkendt på Island. Folk er meget interesserede i tang, men når de køber tang spørger de, hvordan de bør anvende tangen. At få belyst historien kan også have stor betydning for anerkendelse af nordisk tang som mad og levnedsmiddel. Det er vigtigt, at tang bliver kategoriseret som en anvendt råvare og ikke som en ny fødevare. Der er ingen årsag til at kategorisere tang som en ny fødevare, når denne har været anvendt i århundreder. Tang bør have en naturlig plads i Det Nye Nordiske Køkken. Forbrugerne må lære at spise tang, også børnene. Der bør oprettes en nordisk hjemmeside om tang, dels at informere om tang og dels at dele erfaringer og viden om tang. Derudover bør det indsamles viden om tangs fødevaresikkerhed og bæredygtighed. Det er vigtigt at få fremskaffet beviser om bioaktive stoffers virkning i tang. Det bør endvidere forskes i tangs kvalitet, årstidsvariationer og sensoriske egenskaber. Det er muligt at øge udbudet af nordisk tang, men kun til en vis mængde, hvorefter et øget udbud må komme fra dyrkning af tang. Der er i det følgende, forslag til tiltag for at få tang ind i Det Nye Nordiske Køkken: 2

3 Oprette en nordisk hjemmeside om tang Det har høj prioritet, at indsamle og uddele information om tang. Til dette formål bør der oprettes en hjemmeside vedrørende tang fra nordiske vande. Indsamle viden om anvendelse af tang i Norden før i tiden (historisk) At få kortlagt anvendelsen af tang i Norden før i tiden (historisk), vil uden tvivl være til stor nytte i det fremtidige arbejde med at få tang ind i Det Nye Nordiske Køkken. Oplære forbrugerne i Norden at spise tang Der er mange mennesker, der er interesserede i tang, men de ved ikke hvordan de anvender eller får fat i tang. Forbrugerne i Norden bør oplæres i at anvende og spise tang. Flere initiativer kan sættes i værk, hvoraf et initiativ kan være, at uddele små prøver af tørret tang til salater og brød. Prøverne kan mærkes med Det Nye Nordiske Køkken, og der kan tilføjes opskrifter med prøverne. Det ville være fint at starte med at anvende fire tangarter. Disse kunne f.eks. være: Sukkertare (Laminaria saccharina); Søl (Palmaria palmata); Vingetang (Alaria esculenta) og Palmetang (Laminaria hyperborea). Specielt program for at lære børn at spise tang Det naturlige sødestof i tang er manitol, der hverken er rig på kalorier eller giver carius. Ved at bruge tang i madlavningen, kan man opnå velsmagende produkter, der giver god ernæring til børn. Også kan man give børn tangslik eller tangkager, når den søde tand skal have noget. Indsamle viden om tang fra en fødevaresikkerheds og bæredygtigheds synsvinkel Det er vigtigt at øge fødevaresikkerheden, og at områderne ikke overhøstes. Til denne del må der blandt andet sættes fokus på, at få viden om tangs biomasse, vækst, forurening og mulige giftige inholdsstoffer. Da tang er omfattet af utallige slags arter på forskellige områder, må forvaltningen af tangen tage hensyn til art og lokalitet. Indsamle viden om bioaktive stoffer i tang Der mangler beviser med hensyn til mange af de gode egenskaber i tang, og der bør forskes i de bioaktive stoffer i tang og intenst arbejdes med at indsamle disse beviser. Øge høstningen af tang dog til et begrænset niveau. Høstningen af tang fra Norden bør øges, men dog til et begrænset niveau, idet tang er et vigigt opvækstområde for dyr og fisk i havet. Få gang i opdræt af tang og øge udbudet af tang. Udbudet af tang fra Norden må øges. Høstningen af tang vil være begrænset, og derfor må der sættes gang i opdræt af tang. Tangs kvalitet og årstidsvariation Få mere viden om kvalitet og indholdsstoffer i tang, og dennes årtidsvariation. Tangs sensoriske egenskaber Få mere at vide om tangs sensoriske egenskaber i forhold til årstidsvariation og lokaliteter. Forsøg med forarbejdningsprocesser med tang Udføre forsøg med diverse forarbejdningsprocesser, således at flere virksomheder i Norden kan komme i gang med at forarbejde tang, både til hjemme- og eksportmarkedet. 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Tang-workshop i København... 6 Tang generelt... 7 Historisk baggrund... 8 Indholdsstoffer i tang Umami Bioaktive stoffer i tang Anvendelse af tang Høst og forarbejdning af tang Høst af tang Forarbejdning af tang Fødevaresikkerhed og bæredygtighed Dyrkning af tang Udbud af nordisk tang Sammendrag og diskussion Forslag til tiltag for at få tang ind i Det Nye Nordiske Køkken Bilag 1. Deltagerliste 2. Agenda for workshoppen 3. Kildeliste samt liste over artikler o.a. der omhandler tang til mad 4

5 Indledning Fra Færøerne er det kommet et initiativ til, at vi skal have et maritimt spor i ny nordisk mad. Forslaget er, at dette skal omhandle tang til mad. Formålet er at give en statusrapport på tang som mad og levnedsmiddel og en vinkling på, hvordan den nordiske dimension kan tages videre mod anvendelse af denne i mad området og rollen i Det Nye Nordiske Køkken. Det maritime spor følger samme struktur som de andre spor i Ny Nordisk Mad, nemlig at der startes med en workshop, hvilket skal give en status på området, derefter formuleres potentielle videreføringer, som til dels kan følges i Ny Nordisk Mad programmet, og dels kan bidrage til at det bliver søgt finansiering gennem andre kanaler, som for eksempel NICe, forskningsprojekter osv. Næsten al produktion af tang i verden sker i 5 asiatiske lande. Det er især fire arter, der præger volumen per dags dato, men der er også specielle interesser for mindre udbredte arter. Totalt høstes det op mod 15 millioner tons tang og tare til mad i verden. Norden har et stort potentiale for høstning og dyrkning af tang til mad. Den gastronomiske interesse er stor, men kundskaben er begrænset, specielt i det avancerede mad segment. På Nordic Food Lab har de i en periode eksperimenteret med tang på mange forskellige måder, men der har ikke været fokus på viden om næringsværdi, sundhed og eventuelle miljøproblemer, som også er knyttet til anvendelse af tang og alger som mad. Flere restauranter i Norden anvender mere og mere af havets ressourcer, og tang er at finde i flere af deres menuer. Dette markedet er bare i sin begyndelse. Kundskaben om tang i de akademiske miljøer er større, denne viden er dog ikke kapitaliseret i form af, at det er blevet til en industri. De industrielle indslag er fremdeles meget begrænset til få virksomheder i Norge, Danmark og Island, som udvinder alginater eller andre former for polysakkarider, som anvendes som tilsætningsstoffer eller specialkemikalier. I SINTEF i Trondheim er det stor aktivitet for at se på industrielt landbaseret akvakulturproduktion af alger som ingrediens i foder og til industrielle formål. Tangproduktion i tilknytning til miljøproblematikken og andre anvendelser af tang er også stigende. Denne tangproduktion sættes ikke i fokus i dette initiativ. Priserne på tang til mad er kraftigt stigende på verdensmarkedet og de eksperimentelle mad miljøer viser øgende interesse. Såfremt Norden skal indtage en position på dette marked, må vi snart begynde at samle kræfterne og få en status på kompetensen inden tang til mad. Den 29. og 30. august blev der afholdt en workshop i København i Danmark for at dele erfaringer, viden og visioner, således at vi konstruktivt kan diskutere, hvad den nordiske dimension i en tilgang kan være. Dette er ikke begrænset til forsker kompetence om tang, produktion, sammensætning, opbygning og funktion, men skal også inkludere den helsemæssige og gastronomiske dimension af tang som ny og potentiel spændende kilde til mad, levnedsmiddel og eksport. 5

6 Tang-workshop i København Den 29. og 30. august, 2011, samledes repræsentanter for de nordiske lande til et møde på den Nordatlantiske Brygge i København for at lægge fælles planer for en bedre udnyttelse af tang fra nordiske vande inden for Det Nye Nordiske Køkken. Fig. 1. Leif Sørensen og Anne Sofie Hardenberg, forhenværende madambassadører på henholdvis Færøerne og Grønland og Lars Williams, Nordic Food Lab. Workshop Formålet med workshoppen var at dele erfaringer, kundskab og visioner, således at der kan diskuteres, hvad den nordiske dimension inden dette område kan være. Ønsket var, at der ud af workshoppen kom flere regionale tangprojekter og mere gang i tangproduktionen i Norden. Stjerne-kokke, tangdyrkere, forskere, entreprenører og producenter satte fokus på en hidtil ringe udnyttet ressource fra de meget rene og kolde nordiske vande fra havene omkring Danmark og Sverige, langs Norges lange kystlinje, til havet omkring Færøerne, Island og Grønland. Det fælles mål er at skabe de bedst informerede betingelser for udvikling af nye fødevarer af høj kvalitet og med stor sundhedsværdi, til glæde for den brede befolkning og til fremme af nordiske virksomheder inden for akvakultur og fødevareproduktion. Fig 2. Leif Sørensen, forhenværende madambassadør på Færøerne. På workshoppen var der indlæg fra Ole G. Mouritsen, dansk professor og forfatter til bøgerne Tang. Grøntsager fra havet, og Svein H. Knutsen, Dr. Scient, Nofima, Norge og opdrætter Rasmus Bjerregaard, Blue Food ApS, Danmark. Derudover præsenterede tangproducent og biolog Eyjolfur Friðgeirsson fra Íslensk hollusta ehf, og irske Prannie Rhatigan, der er læge og forfatter til bogen Irish Seaweed Kitchen, hvert sit indlæg. Projektleder Janet Fríða Johannesen, der er bromatolog og master i management, ledede et tema vedrørende fødevaresikkerhed og bæredygtighed. Der var også afsat besøg hos Nordic Food Lab med leder Lars Williams, hvor der eksperimenteres med tang til mad. Deltagerlisten findes som bilag 1, og agendaen for workshoppen findes som bilag 2. 6

7 Både Prannie Rhatigan og Ole G. Mouritsen tangbøger, Irish Seaweed Kitchen og Tang. Grøntsager fra havet, var hver for sig i 2010 nomineret som den bedste i sin Gourmand kategori i henholdsvis Irland og Danmark. Ole G. Mouritsen har også i 2010 fået 4. pris for verdens bedste asiatiske kogebog for sin sushibog. Fig.3. Tang. Grøntsager fra havet. Fig. 4. Irish Seaweed Kitchen. Ole G. Mouritsen, Ole G. Mouritsen, workshop, Ved mødet blev der gjort status over tangs unikke potentiale for human konsum. Det blev konstateret, at der er en stærkt stigende interesse hos forbrugerne for et udbud af tang fra lokale, nordiske vande. Samtidig har mange nordiske restauranter nu tang på menuen. I Danmark er Nordeuropas første tangavler klar til at levere til markedet. På Island er der allerede en række små virksomheder, som sælger tang, og både på Færøerne og Grønland arbejder man med planer om at dyrke tang og at øge udnyttelse af naturlige forekomster. I Norge i dag er hovedbrugen av tang til produktion av alginat til tekniske formål, men også her er det nu aktiviteter knyttet til en vis udnyttelse af tang til mad. Tang generelt Tang bestanden er den største spiselige bestand, og er meget større end alle andre bestande, der anvendes som fødevarer. Totalt høstes det op mod 15 millioner tons tang og tare til mad i verden. Næsten al høstning og produktion af tang sker i 5 asiatiske lande. I Norden høstes det mindre end 0,01 million tons tang og tare til mad. Dette på trods af store nordiske bestande af tang, samt ældgamle traditioner for at spise tang. I Norden er vi på et tidspunkt holdt op med at spise tang, og der er næsten kun Island i Norden, der i en beskeden grad har fortsat traditionen med at spise tang. Norden har et stort potentiale for høstning/dyrkning af tang til mad. I henhold til Havforskningsinstituttet i Norge, har Norge Europas største bestand af tang på ca kvadratkilometer af den norske kyst, hvilket svarer til landets areal af dyrket mark. Stortare bestanden, som udgør 80% af makroalgebiomassen langs norskekysten, er estimeret til ca. 50 millioner tons. I Norge høstes årlig ca tons tang, hovedsagelig til produktion af alginat og tangmel. 7

8 Tang kan deles i: Grøntang (Chlorophyta).Disse kan vokse både hvor der er tørt, i elve, indsøer og i havet. Antal arter på verdensplan Rødtang (Rhodophyta). De fleste rødtang vokser i havet. Antal arter på verdensplan Bruntang (Phaeophyceae). De største tangarter hører til brunalger og så godt som al bruntang vokser i havet. Antal arter på verdensplan Historisk baggrund Fig. 5. Ole G. Mouritsen. Workshop, Kendskabet til anvendelse af tang i Norden er begrænset i forhold til kendskabet til anvendelse af tang i Asien. Dog findes der kilder, der henviser til, at tang har været anvendt på Island, Grønland, Færøerne og Norge. I henhold til bogen Tang. Grøntsager fra havet, findes der skriftlige kilder, som vidner om anvendelsen af tang til menneskeføde på Island tilbage i 900-tallet, både i sagaerne og i lovene. Islændinge har haft tradition for at indsamle en række forskellige slags tang (Mouritsen, 2009). Eskimoerne på Grønland har om vinteren spist kogt tang (Vingetang (Alaria esculenta), Blæretang (Fucus vesiculousus), Søl (Palmaria palmata) og Buletang (Ascophyllum nodosum)), hvilket utvivlsomt har været en vigtig kilde til C-vitaminer uden for fangstsæsonen. I Norge og på Island og Færøerne har Søl været nem at indsamle ved lavvandede kyster og efterfølgende at tørre til senere brug. Både islændingene og muligvis også nordmændene har spist frisk Søl indbagt i brød, og tørret og saltet Søl som en slags snack. På Island har Søl været brugt som handelsvare siden 700-tallet og har indgået i handelen mellem folk ved kysten og dem inde i landet (Mouritsen, 2009). Ældre mennesker på Færøerne har berettet, at de var nede ved stranden og høstede tang (Alaria esculenta), når de ønskede noget sødt for tanden. De spiste stilken, og ikke bladene på tangen. I forrige århundrede kom alt iod, som blev brugt på Færøerne fra tang. Tang har også været anvendt som gødning, idet det indeholder så mange næringsstoffer. I Norden er det især Island, der har bevaret traditionen ved at spise tang. The grand old man indenfor tang til mad på Island, Eyjolfur Friðgeirsson, fortalte på workshoppen, at kundskaben til at høste og forarbejde tang til mad kom fra Irland. Det var irske slaver, der havde tilført Island denne viden og erfaring. Mange tangarter har af samme årsag keltiske navne. 8

9 Fig 6. Eyjolfur Friðgeirsson, Island. Workshop I Grønland i dag, kan man finde ældre mennesker, som spiser Vingetang (Alaria esculenta) i supper. Det er stadig tradition i den østgrønlandske by Tasiilaq at tage på havskovtur for at samle snegle og muslinger, som bliver kogt og spist sammen med frisk sukkertang indsamlet ved lavvande (Mouritsen, 2009). Fig. 7. Får som spiser tang ved kysten i Tasiluk i Sydgrønland. Kilde: Ole G. Mouritsen. Workshop I Norden har tang som føde i århundreder dog været mest forbundet med trange tider. På Færøerne har man ligefrem en talemåde om et menneske, der dør i fattigdom: Hann doyði við einum tarablaðið í munninum (han døde med et tangblad i munden). Dette hentyder til, at det er tale om fattige mennesker, der ikke havde andet end tang at spise. Også på Island fik tang et dårligt rygte på grund af, at fattige og sultende mennesker var nødsaget til at anvende det, og det var nok årsagen til at tang fik et dårligt rygte både på Færøerne og på Island. I modsætning til Norden har tang i årtusinder været en vigtig del af kosten på Hawaii og andre polynesiske øer. Tang ( limu ) blev dyrket i særlige haver, og mere end 70 forskellige arter blev anvendt, enten som føde, til medicin eller ved religiøse ceremonier. På Hawaii har mindst 40 arter været brugt til føde enten som rå, bagte, syltede eller blandet med anden mad (Mouritsen, 2009). 9

10 Fig. 8. Kilde: Prannie Rhatigan, I Irland har tang haft stor betydning, helt tilbage til år 500. I år 1100 samlede munkene Søl (Palmaria palmata). Tang har haft forskellig status før i tiden, hvilket ses fra citaterne i Mouritsens bog (2009): Det er ikke noget mere ækelt end tang (Vergil, f.kr.) og Tang er passende for fine gæster, endog for konger (Sze Teu, 600 f.kr.). For stjerne kokke og for verdens førende restaurant Noma, er tang på menuen også passende for fine gæster. Fig. 9. Lars Williams, Nordic Food Lab. Workshop Kundskaben om tang til mad er næsten ved at forsvinde på Island. Søl, som snacks, er dog velkendt på Island. Folk er meget interesserede i tang, men når de køber tang spørger de, hvordan de skal anvende tangen. Spørgsmålet er, hvordan får vi tang med sine gode, kulinariske og helsemæssige egenskaber ind i det nordiske køkken igen? Hvordan kan det være, at asiatiske lande har så stærke traditioner for at spise tang og anvende tang som medicin, når Norden kun har et begrænset kendskab til tang? Hvordan kan det være, at det har været muligt for Norden ikke at interessere sig for tang som levnedsmiddel i så mange år, mens fedtepidemien har fået lov til at vokse? 10

11 Hvor kommer vi fra? Hvad skal vi spise? Fig. 10. Ole. G. Mouritsen. Workshop, Hvorfor har vi først nu vendt tilbage til at anvende tang i gastronomi i Norden? Kan det være, at man er holdt op med at spise det unikke levnedsmiddel tang, som findes i store mængder i Norden, fordi det var fattigmandskost? Det er på tide, at få skrevet tangs historie med henblik på tang som fødevare, før denne viden forsvinder sammen med de ældre mennesker. Denne viden kan både give nye ideer til, hvordan tang kan forarbejdes og spises, og gøre det lettere at få nordisk tang anerkendt, som en traditionel ældgammel spiselig råvare. Fig. 11. Tang i brød. Ole G. Mouritsen. Workshop, Indholdsstoffer i tang Tang indeholder en række vigtige næringsstoffer. Foruden protein og kostfibre indeholder tang utallige vitaminer, mineraler og sporstoffer. Tang indeholder også essentielle fedtsyrer, der har en sammensætning af omega-3 og omega-6, som er god for hjernen. 11

12 Vigtige næringsstoffer i tang Proteiner og essentielle aminosyrer (7-35%) Kostfibre (45-75%, opløselige, uopløselige) Vitaminer: A, B (B 1, B 2, B 3, B 6, B 12 og folate), C, E Iod Mere K-salte end Na-salte Mineraler: (~ 10x landplanter) Fe (>spinat, æggeblomme), Ca (> mælk), P, Mg, Cl Sporstoffer: Zn, Cu, Mn, Se, Mo, Cr Essentielle fedtsyrer (2-5%), omega-3, omega-6 EPA, intet DHA omega 3 1 omega 6 Fig. 12. Ole G. Mouritsen. Workshop, 2011 Tangs kemiske sammensætning er meget forskellig i grøn-, brun- og rødalger. Tang indeholder mange polysaccharider, hvoraf nogle kan anvendes som stabilisatorer. Polysacharrider i tang har en høj viskositet. Ved at tilføre syre til tangen reduceres viskostiteten (Knutsen, workshop 2011). Nori er et japansk navn for velsmagende og økonomisk værdifulde arter indenfor rødalgeslægten Porphyra og indeholder op til 37% protein. Tang indeholder mere K-salte end Na-salte, hvilket kan være godt for helsen. Det viser sig, at iod indholdet i tang er i korrelation med alginate, dvs. jo mere alginat, jo mindre iod. Iod er et problem i store brunalger. Ved at blanchere store brunalger i 2 min løses ioden i disse. Ved kogning vil ioden være i vandet i stedet for i de store brunalger. Fig. 13. Iod i tang. Ole G. Mourtisen. Workshop, I de store brunalger (Saccharina latissima), der dyrkes i Danmark, har iodindholdet vist sig at være forholdsvis lavt (300 µg/g). Hvornår tangen høstes, har stor betydning for mængden af de forskellige indholdsstoffer. 12

13 Fig. 14. Prannie Rhatigan, Irland og Svein H. Knutsen, Norge ser på tang, Nordic Food Lab. Workshop Manitol er det naturlige sødeevne i tang, og dette giver hverken energi eller caries, som det hvide sukker vi kender. Indtagelse af tang (eller bakterier, som lever på tangen) påvirker tarmfloraen. Umami den femte smag Umami er den femte smag efter grundsmagene sur, sød, salt og bitter. I østen har man i de sidste hundrede år brugt udtrykket umami for den femte smag, og som betyder noget i retning af god smag eller lækkert (Ole G. Mouritsen & Klavs Styrbæk, 2011). Opfattelsen af umamismagen skyldes blandt andet glutaminsyre, som er et naturligt evne i tang og andre proteinholdige produkter, som supper, kød og ost. Det bedst kendte stof, som kan fremkalde den femte smag er mononatriumglutamat, også kaldet det tredje krydderi. Fig. 15. Tang, Nordic Food Lab. Workshop Der findes store mængder glutamat, også betegnet som basal umami i tang. At der findes meget umami i tang gør tang velegnet til gourmetprodukter og gourmetretter. Tang kan således også anvendes til at lave velsmagende og sund mad, idet det er ikke nødvenigt at anvende så meget salt og sukker i maden. 13

14 Bioaktive stoffer i tang Lad føden være din medicin og din medicin være din føde. Dette er en udtalelse af Hippocrates. Tang med sine unikke egenskaber kan være en del af menneskets medicin. I henhold til Mouritsen, (2009) findes en kinesisk lægebog om tang fra omkring 300 f.kr. skrevet af Chi Han. Tang er pakket med polyphenoler. Op til 15% af tangs tørvægt består af polyphenoler. Polyphenoler har sundhedsgivende egenskaber så som anti-cancer, anti-inflamatoury. Tang har positiv effekt på fedme. Phlorotannins (garvestoffer som beskytter mod UV-lys) er enestående i tang. I Japan anbefaler læger tangtabletter til befolkningen. Al tang har højere antioxidant potentiale end hindbær. Tangs indhold af antioxidanter kan med fordel anvendes til at hæmme oxidationsprocessen i fødevarer, der har tilbøjeligehed til at oxidere. Dette gøres ved at blande tang med den aktuelle fødevare. Workshoppen gjorde opmærksom på, at den helsemæssige virkning af antioxidanter på mennesker ikke er dokumenteret. Fucus vesiculosus kan forebygge mavecancer og mavesår, idet denne kan undertrykke koloniseringen af bakterien Helicobacter pylori, som forårsager mavecancer og mavesår. Carrageenan fra rødalger har en veldokumenteret anti-viral effekt på HIV-virus og den virus, som forårsager livmoderhalskræft (Mouritsen, 2011). Tang indeholder også en lang række af de såkaldte terpener, som er en omfattende klasse af organisk-kemiske stoffer. Nogle af disse terpener udviser anti-bakteriel og anti-cancer effekt. Norske forsøg har vist, at hvis vinterfoderet til får indeholder tangmel, holder de kropsvægten bedre og giver mere uld og lidt flere lam, som også vokser bedre (Pedersen, 2009). Der er ingen tvivl om, at tang indeholder bioaktive stoffer, der har positiv virkning på menneskets helse. Det er dog vigtigt, at få beviser for tangs gode egenskaber. På informeres bl.a. om Swafax projekt, der omhandler bioaktive stoffer i tang. Projektet er støttet af EU s FP7. Derudover forsøger professor Susan H. Brawley, USA at opsamle alle beviser for tangs gode egenskaber. Anvendelse af tang Tang har mange forskellige egenskaber og kan anvendes i utallige sammenhænge inden madområdet. At tang er rig på umami, den femte smag, gør tang til en velsmagende grøntsag. En grøntsag der kan tilsættes til alle typer madprodukter, som f.eks. brød, salat, kager, supper, is og slik. Tang kan være meget salt og er velegnet som snacks. 14

15 Tang kan også anvendes som granulat og salt. Saltet er ikke Na+, men K+. Fig. 16. Tang som granulat og salt. Ole G. Mouritsen. Workshop Mange tangarter er ikke så interessante uforarbejdede, men med en forarbejdning kan det være et velsmagende produkt. Samme gør sig gældende for andre råvarer, så som kartofler, korn, persille, torsk, oksekød m.m. De smager ikke så godt uforarbejdet, men med en forarbejdning kan disse råvarer blive til velsmagende produkter. (Mouritsen, workshop 2011). Søl og ost er en fantastisk sammensætning. Tang i frisk ost er også en god sammensætning. Fig. 17. Tangkager. Prannie Rhatigan, Sukkertang og purpurhinde (Nori) i en gulerodskage er en absolut vinder. Nori marengs er også velsmagende. Tangprodukter er ideelle til børn, idet disse kan indeholde eller gemme næringsevner i søde produkter. Sødestoffet i tang er manitol, der hverken giver kalorier eller carius. 15

16 Fig. 18. Barn spiser æg med tang. Prannie Rhatigan, 2011 Med tang kan man også lave produkter til den søde tand, så som slik og is, hvilket er meget velsmagende. Fig. 19. Tang som slik og chokolade. Ole G. Mouritsen Fig. 20. Is med tang. Nordic Food Lab. Workshop, I Norden anvendes tang fra Norden i et begrænset omfang. Island, er på nuværende tidspunkt, det eneste land i Norden, der eksporterer tang til mad, dog i begrænsede mængder. På Island er der nogle små virksomheder, der arbejder med tang. Både i Danmark og i Sverige, er der enkelte virksomheder, der anvender tang som råvare til deres færdigvareprodukter. Tangen, der anvendes er importeret fra Island og andre lande. I Norge er der kun enkelte virksomheder, der arbejder med tang til mad. Anvendelsen af tang i norske restauranter er stigende, så som hos Maaemo i Oslo og Strandbaren i Stokkøya. Stokkøya Sjøsenter vil i et af deres nye projekter have stærkt fokus på tang som mad. Ud over dette er nok det norske fokus på industriel udnyttelse af tang. 16

17 Fig.21. Fisk med tang. Roar Svenning, Norge. På Island er det især Søl, der er meget populært. Søl anvendes som tilsætning i brød og som snack på Island. Søl blegner gennem sommeren, og har formentlig været anvendt til brød før i tiden. Søl der er høstet gennem efteråret har en bedre smag. Foruden Søl (Palmaria palmata), anvendes der andre slags tang arter på Island, så som Palmetang (Laminaria hyperborea), Fingertang (Laminaria digiata), Vingetang (Alaria esculenta), Carragentang (Chondrus crospus), Tarm-rørhinde (Ulva intestinalis), Pisketang (Chorda filum), Purpurhinde (Porphyra) og Ulva. Nogle af disse anvendes til alginat og til gødning (Friðgeirsson, workshop 2011). På Island findes også soya produkter med tang. Marinerede Søl og store brunalger, store brunalger har ikke så stor succes. Der sælges dog sukkertang som tørret snacks. Store brunalger som en kapsel som fødevaretilskud produceres også på Island. På Island har man observeret at folk bliver afhængige af store brunalger. Fig. 22. Prannie Rhatigan. Tang snacks. Nordic Food Lab. Workshop,

18 Både på Grønland og på Færøerne er der planer om at udnytte tang til mad. På Grønland forsøger forhenværende madambassadør Anne Sofie Hardenberg at få mennesker i Grønland til at spise tang igen. Samme gør sig gældende for forhenværende madambassadør på Færøerne Leif Sørensen, der gennem sin madlavning som gourmet kok anvender tang i mange retter, på restauranten Koks i Tórshavn. I Sverige har Ola Dahlman og Tångbrödsspecialisten lavet tang brød siden 1985 lokalt i Bohuslän. I de siste 5 år har de øget sit marked og sælger nu meget til gourmet restaurationer, fisk- og ostebutikker i Sverige. Olas erfaring gennem alle disse år, han har anvendt tang, er, at 80% af den svenske befolkning er bange for at spise tang men mange er stadig nysgerrige på at prøve, hvis det bliver tilbudt. Med tangs unikke egenskaber som levnedsmiddel og gourmet ingrediens er det kun fantasien, der sætter grænser for tangs anvendelse i Det Nye Nordiske Køkken. Høst og forarbejdning af tang Høst af tang Høsttidspunktet er af stor betydning for tangs kvalitet og indhold af diverse stoffer. På Island foregår høsten af tang til mad fra juni til november. I april måned har tangen en mørk farve, men på dette tidspunkt er den sødest. Søl høstes fra juni til september. På Island høstes ca. 200 tons Søl om året i Breiðarfjørður. Laminaria digitata, der anvendes hovedsagelig til alginat høstes om vinteren. Denne tangart kunne muligvis også være anvendt til mad (Friðgeirsson, workshop 2011). Islandske Blauskel, der hovedsagelig dyrker blåsmuslinger til det islandske marked, har også fattet interesse for tang, idet tang S.latissima vokser på muslingelinerne. Tangen har meget god kvalitet. Der findes mange tangentusiaster i hele Norden. Friðgeirsson starte Fig. 23. Ole G. Mouritsen, tangforfatter og Susan L. Holdt, formand for Tangnetværket i Danmark. Workshop,

19 Forarbejdning af tang I dette afsnit vil der laves en oversigt over, hvilke slags forarbejdningsprocesser, der er almindelige at anvende til tang i dag. Forarbejdningsprocesserene vil ikke blive udspecifiserede. Den mest almindelige forarbejdning af tang er at tørre tang. Tørret tang har en meget længere levetid end fersk tang. Tørret tang er let at transportere. Tang kan konserveres ved saltning eller syltning på samme måde som grøntsager. I Frankrig konserveres frisk Søl, Remmetang og Vingetang i salt, og tangen kan da holde sig i 4-12 måneder på køl. Inden brug afsaltes den saltede tang i rigeligt vand. Smagen i tang ændrer ændres meget ved lagring. I Japan taler de om tang lagring, på samme måde som vi taler om vinlagring. At lagre tang er et spændende område, der bør forskes meget i. Det er især ved lagring af tang, forarbejdningsprocessen, samt tangs oprindelsessted, der kan give tang i Norden en speciel smag og værdi. Der bør laves forsøg ved at forarbejde tang og videregive denne viden, således, at den dels bliver velkendt for flere virksomheder og dels bliver velkendt af den brede befolkning. I det Nye Nordiske køkken bør det være lige så almindeligt at anvende tang i køkkenet, som at anvende kartofler. Fødevaresikkerhed og bæredygtighed Det kan siges generelt, at en varieret kost med en vis mængde tangprodukter, for eksempel op til 10% som i Japan, er sundhedsfremmende. Det skyldes især, at tang har så stort indhold af vigtige mineraler og vitaminer. Mineralerne i tang er i såkaldt cheleret og kolloid form, hvilket forøger biotilgængeligheden i kroppen (Ole G. Mouritsen, 2009). Der findes ingen officielle og videnskabeligt underbyggede kostråd for, hvor meget eller hvor lidt tang, man bør spise. Da der heller ikke er påvist en veldokumenteret, terapeutisk virkning af tang, findes der heller ingen anbefalet dosis for tangprodukter i medicinsk sammenhæng (Ole G. Mourtisen, 2009). I henhold til Mouritsen (2009), er der to forhold at tage i betragtning. Det ene er iodindholdet i tang, og det andet er indholdet af salte. I begge tilfælde drejer det sig om ikke at få for meget eller for lidt. Her gælder ikke overraskende den gamle læge og alkymist Paracelsus udsagn: Alle stoffer er giftige, det er alene den rigtige dosis, der adskiller giften fra det nyttige lægemiddel. Det anbefalede, daglige indtag af iod ligger på ca. 150 µg, men det betyder ikke, at en sund og rask person ikke kan indtage langt mere om dagen, for eksempel op til adskillige milligram. For meget iod i kosten kan i sjældne tilfælde skabe medicinske problemer (Ole G. Mouritsen, 2009). Arsen, cadmium og andre tungmetaller kan være akkumulerede i tang. Er der forskel på forureningen af tang i Norden og i Japan? Det er vigtigt at få mere viden om mulige risisi, der er forbundet med tang til mad. Da tang består af mange forskellige arter, som vokser forskellige steder i Norden, er det vigtigt for at vurdere fødevaresikkerheden at mere viden om de aktuelle tangarter samt fra den aktuelle lokalitet. Tang skove er et vigtigt opvækstområde for dyr og fisk i havet, derfor har det stor betydning for livet i havet, at bevare bæredygtige tangskove. Det er lavet undersøgelser af brunalger på Grønland. I Norge er der en offentlig forvaltning af Palmetang (Laminaria hyperborea). 19

20 I henhold til Poul Møller Pedersen (2009) bør der defineres felter, som kun må høstes hvert 4. eller 5. år for at undgå overhøstning. Skal høstningen af tang øges, er det vigtigt at undersøge tangområdene, således at der ikke overhøstes. Dyrkning af tang Denne rapport skal ikke omhandle dyrkning af tang i detaljer. Dyrkning af tang har meget stor betydning i forbindelse med at få et øget udbud af tang i Norden. I Nordeuropa findes der på nuværende tidspunkt kun Blue Food i Danmark, der dyrker tang til konsum. Det er fire år siden, at Rasmus Bjerregaard startede at dyrke tang i sit firma Marifood. For et år siden skiftede firmaet navn til Blue Food, da Marifood lagde sammen med firmaet Mytiline. Nu er de klare til at levere dyrkede alger til markedet. Blue Food dyrker store brunalger (Saccharina latissima) og Søl (Palmaria palmata). Saccharina latissima vokser meget hurtigere end Palmaria palmata. I de store brunalger (Saccharina latissima), der dyrkes i Danmark, har iodindholdet vist sig at være forholdsvis lavt (300 µg/g).blue Food har forsøgt at dyrke tang på forskellige lokaliteter i Danmark, Kattegat og Limfjorden. Limfjorden er ikke så god, idet denne er forurenet. Dansk akvakultur med tang til konsum Saccharina latissima Palmaria palmata Marifood Rasmus Bjerregaard Akt. Naturvid. 6, 6-11 (2009) Linehøst (april/maj) Fig. 24. Rasmus Bjerregaard, fra Blue Food. Workshop, Der er indenfor de sidste par år sat fokus på forskningen i dyrkning af tang. Forskningen fokuserer først og fremmest på dyrkning af tang til vedvarende energikilde, men tang til mad er også på agendaen. 20

Tang i det moderne nordiske køkken

Tang i det moderne nordiske køkken Tang i det moderne nordiske køkken Janet Fríða Johannesen Nordisk konferanse om sjømat og kulturarv Bergen 8. juni 2012 http://nynordiskmad.org/tema/tang-og-tare-til-mat/ Janet Fríða Johannesen. +298 212211.

Læs mere

1 MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD

1 MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD PROJECT MANAGER: JANET FRÍÐA JOHANNESEN MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD Tang event på Færøerne, i Danmark, i Island, i Grønland og i Sverige 2014 SAMMENDRAG Tang er en af de nordiske råvarer,

Læs mere

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Restaurantprojekt med AgroTech

Restaurantprojekt med AgroTech T A N G & G O U R M E T Restaurantprojekt med AgroTech 4 Kenneth Hansen Svinkløv Badehotel _ Fjerritslev 6 Thomas Pasfall Restaurant Pasfall _ Odense 8 Morten Frølich Rastad Restaurant Fru Larsen _ Bjerringbro

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark

Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tang muligheder i Lemvig Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Asien 99.7 % 40 % af den globale akvakultur produktion Figure 3. Globally

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Tang Thorkils Billedbog

Tang Thorkils Billedbog Tang Thorkils Billedbog Bogen er nogle af de bedste billeder, jeg har taget gennem årene af hverdagsmad, hvor vi privat har brugt spiselig tang som ingrediens. Det er ingen kogebog. Det er en billedbog

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Ole G. Mouritsen. Tang. Grøntsager fra havet. Billedredaktion og design Jonas Drotner Mouritsen. Tang i gastronomien Jakob Mielcke Claes Bech-Poulsen

Ole G. Mouritsen. Tang. Grøntsager fra havet. Billedredaktion og design Jonas Drotner Mouritsen. Tang i gastronomien Jakob Mielcke Claes Bech-Poulsen Ole G. Mouritsen Tang Grøntsager fra havet Billedredaktion og design Jonas Drotner Mouritsen Tang i gastronomien Jakob Mielcke Claes Bech-Poulsen Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Tang. Grøntsager fra havet

Læs mere

www.madogfro.dk Tips & Tricks

www.madogfro.dk Tips & Tricks www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Fagmandens. Katalog 2014. pond

Fagmandens. Katalog 2014. pond Fagmandens Katalog 2014 Foder til HAVEDAMME Det bedste til havedammen Fagmandens havedamsfodre er alle fra samme fabrik i Tyskland. De har et meget højt kvalitetsniveau og er både ISO 9001 og ISO 22000

Læs mere

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier.

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier. Den fulde version af bogen indeholder en introduktion til hovedtemaerne i de 111 fødevaretrends samt tips til, hvordan du får mest ud af at læse bogen. Her bliver du bare kastet lige ud i det... 111 fødevaretrends

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kornfri kost til din hund og kat

Kornfri kost til din hund og kat Kornfri kost til din hund og kat Priserne gælder fra 1. november 2012 Mange års domesticering har udviklet vores kæledyr fra glubske rovdyr til vores bedste venner. Ikke desto mindre påviser moderne videnskab,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

ZINZINO BALANCE PRODUKTKATALOG DANSK

ZINZINO BALANCE PRODUKTKATALOG DANSK ZINZINO BALANCE PRODUKTKATALOG DANSK INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BALANCE 2. UDLEV DIT POTENTIALE TIL FULDE 3. BALANCETEST 5. EN SYNERGISK FORMEL 6. FORDELENE VED BALANCEOIL 7. PRODUKTER 10. LAV DIN EGEN BALANCEMIX

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed.

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. 1 Frokostkompagniet s koncept Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. Vi bruger årstidens råvarer. Vores mad skal præsentere sig

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 TILBUDENE ER GÆLDENDE I PERIODEN 20/1 28/2-2014 Lækre ovnbagte Bornholmske SPELT SNACKS Disse lækre snacks er velegnede både som snacks og som crackers. De er bagt

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

start Forord mineraler Institution og undgå magtkampen overvægtigt undervægtigt ved medicinsk behandling En god Ulvetimen på dagen

start Forord mineraler Institution og undgå magtkampen overvægtigt undervægtigt ved medicinsk behandling En god Ulvetimen på dagen ADHD og kost Forord 04 Pres ikke dit barn til at spise og undgå magtkampen 09 En god start på dagen 10 mineraler Vitaminer, & fedtsyrer 13 Ulvetimen 17 Institution og skole har et medansvar 18 Nedsat appetit

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

32 4/2008 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE

32 4/2008 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE Sushi er i sin originale form en måde hvorpå man kan konservere fisk. Frisk fisk bliver hurtigt dårlig. Tidligere var det ikke muligt effektivt at afkøle eller nedfryse fisken,

Læs mere