Instruktørmateriale til husholdning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Instruktørmateriale til husholdning"

Transkript

1 Instruktørmateriale til husholdning

2 Instruktørmateriale til husholdning er skrevet af 4H-forlagets husholdningsgruppe; Bodil Nielsen, Kirsten Nielsen, Anne Grethe Nielsen og Anne Marie Abildgaard. Redaktion: Susanne Lindø. Illustration: Bodil Nielsen. Udgivet på: 4H-forlaget LANDSKONTORET FOR UNGDOMSARBEJDE Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Copyright Århus, januar 1990.

3 INDHOLD SIDE Hvad er 4H husholdning?...3 Enkeltmandsopgaver...4 Gruppeopgaver...6 Særlige aktiviteter...8 Madplan...10 Valg af opskrifter...14 Hvad skal vi lave første gang?...17 Tilberedningsmetoder og male-/opgaveark til kopiering...18 Svar til tilberedningsark...27 Ernæring og male/opgaveark til kopiering...28 Svar til ernæringsark...43 Lidt om 4H's opbygning og hvem der tager sig af hvad...44 Instruktøruddannelser...45 Arbejdsformer og opgavehæfter...46 Gratis opskrifter...47 Bogliste...48

4 HVAD ER 4H HUSHOLDNING? 14H er husholdning enten madlavning eller bagning - eller begge dele. 4H's grundidé er "at lære ved at udføre". Det betyder, at du ikke skal undervise, men vejlede deltagerne. For at få det til at fungere i praksis, er der selvfølgelig nogle ting, du skal planlægge. Der er nogle ting, du skal vide og nogle oplysninger, du er nødt til at give deltagerne, inden de skal i gang med arbejdet. Dette materiale skulle gerne være en hjælp på vejen. Det fjerde H står for helbred. Derfor skal du lægge vægt på sund mad fortrinsvis vælge ernæringsrigtige opskrifter - for at give deltagerne gode og sunde vaner. Deltagerne vil uden tvivl foreslå noget, der ikke er så sundt - og det skal de også have lov at lave ind imellem. Så kan du benytte lejligheden til at snakke om, hvad vi helst skal spise dagligt, og hvad vi kan spise en gang imellem (se side 10 og 28). Det drejer sig ikke kun om at arbejde med en opgave. Det er også vigtigt at have det hyggeligt, mens man spiser maden. Snak med deltagerne om det og få dem til at dække et pænt bord og anrette maden pænt. Så bliver spisesituationen hyggelig. God fornøjelse!

5 ENKELTMANDSOPGAVER Måske skal du instruere enkeltmandsopgaver i 4H husholdning. De enkelte deltagere arbejder med deres opgaver hjemme - de har selv ansvaret for, at opgaverne bliver gennemført. Alligevel vil deltagerne få brug for vejledning, som du kan give ved at besøge dem nogle gange i løbet af sæsonen. Hvis det er muligt, kan du også samle deltagerne til en række møder i løbet af sæsonen og så give vejledning her. Under alle omstændigheder vil deltagerne, der har enkeltmandsopgaver, få brug for her-og-nu-hjælp, når de laver mad eller bager. Hvordan får de den hjælp? Snak med forældrene og deltagerne, om det er muligt, at de arbejder 2-4 sammen på skift hos hinanden. Så vil de kunne hjælpe hinanden, og forældrene kan måske bedre overkomme at være til stede på skift. 4H-børn vil gerne være sammen. Overvej hvordan det kan lade sig gøre. F.eks.: - Introduktionsmøde. - Tilmeldingsmøde. - Fælles opgaveløsning i løbet af sæsonen. - Afslutning. Hvad enten du skal på besøg hos de enkelte deltagere, eller I skal mødes alle sammen, er det en god idé, at du har tænkt lidt over, hvordan det skal foregå. På de følgende sider er der nogle forslag til en plan for forskellige møder. TILMELDINGSMØDE - Tag opgavehæfter og evt. pjecer med. - Hæng evt. plakater op. - Fortæl om 4H og om husholdningsopgaverne. - Giv evt. børnene en lille "smagsprøve" - en lille opgave. - Tag imod tilmelding og indbetaling. - Udlever opgavehæfter. - Aftal næste møde. DET FØRSTE BESØG HOS DELTAGERNE Fortæl hvem du er, og hvad du laver til daglig. Få deltagerne til at fortælle lidt om sig selv, og hvad de har lavet i husholdning før. Hvis deltagerne ikke har fået et arbejdshæfte, så aftal hvilket det skal være. Du kan have nogle hæfter med, så deltagerne kan se, hvilke muligheder der er. Hvis deltagerantallet er begrænset, kan det måske lade sig gøre at have så mange med, at alle deltagerne kan få et opgavehæfte med det samme. Fortæl om hvordan man laver en scrapbog. Få en aftale med forældrene om, at der investeres i et ringbind eller lign. Hvis deltagerne allerede har en mappe, så se på den og snak om det, der er lavet. Aftal med deltagerne, hvad de skal lave til næste gang, I ses, og snak med forældrene om hjælp til opgaverne. Aftal nyt møde.

6 HUSK VED HVERT BESØG HOS DELTAGEREN: At gennemgå mappen så langt, som deltageren er nået og hjælp, hvis der er spørgsmål, som deltageren ikke kan klare. At inspirere deltageren til at komme videre med mappen. At stille spørgsmål til de emner, der er behandlet i hæftet. Knyt de enkelte opskrifter sammen med ernærings- eller tilberedningsteori. At se på og snakke med deltageren om maden, hvis han/hun har lavet noget, til du skal komme. At deltageren får lov at vise et eller andet. F.eks. hvordan man dækker et pænt bord. At fortælle om eventuelle arrangementer, der kan have deltagerens/familiens interesse. At det er deltageren, det drejer sig om - og ikke forældrene. FAST PROGRAM FOR FÆLLESMØDER: Syng en sang. En eller to læser noget op af det, de har skrevet i deres opgavehæfte. Repetér hvad I talte om sidst. Er der en opgave i mappen, som den enkelte ikke kan klare, så få de andre 4H'ere til at hjælpe med at løse opgaven. Lav et par opgaver sammen (du kan bruge opgaveforslagene under tilberedningsmetoder og ernæring senere i dette hæfte). Aftal en opgave som skal klares til næste gang I ses. Fortæl om kommende 4H-aktiviteter. Aftal næste møde.

7 GRUPPEOPGAVER 4H husholdning kan tilrettelægges som gruppeopgave i skolekøkkenet. Det kræver planlægning og tilrettelæggelse fra din side, men så giver det også deltagerne mulighed for samvær og samarbejde. Samtidig kan de børn, som har udearbejdende forældre, lettere deltage. Det er desværre ikke alle forældre, der kan eller har tid til at vejlede deres børn. Det er en god idé at alliere sig med en hjælpeinstruktør, f.eks. en juniorleder. Men da det er dig, der er instruktøren, skal du hver gang forberede "undervisningen" grundigt. Afprøv altid selv nye opskrifter, inden du bruger dem på holdet - du skal have en god fornemmelse af, hvor lang tid det tager, og om der er pauser undervejs. Gennemgå dagens emne og eventuelle opgaver hjemmefra og forbered så meget som muligt af papirarbejdet, inden timerne starter. Du kan arbejde ud fra arkene om ernæring på side her i hæftet og så vælge opskrifter, som passer til arkene og på den måde komme ind på ernæring. Du kan også lave en madplan for hele forløbet, enten alene eller sammen med deltagerne. Her skal I også tage hensyn til det ernæringsmæssige. Husk at alle opskrifter, som du udleverer, skal være skrevet, så de er nemme at forstå. Brug den samme måleenhed, f.eks. dl, da det ikke er alle steder, som er forsynet med en vægt. Lav på forhånd en opdeling i grupper og husk at blande piger og drenge, store og små. Det kan være en idé at lade grupperne skifte fra gang til gang. DET FØRSTE MØDE Det første møde med en gruppe børn er meget vigtigt. Start med at byde børnene velkommen og fortæl om 4H og 4H's principper (at lære ved at udføre). Syng evt. en 4H-sang. Klubben har sikkert sangbøger, og hvis det er muligt, så sørg altid for at have dem med dig. Børn elsker at synge. Fortæl hvad du hedder og hvad du laver til daglig - fortæl gerne om, hvad du selv synes er sjovt ved at lave mad. Lad børnene præsentere sig selv og lad dem fortælle om deres egne erfaringer med madlavning, og hvorfor de har meldt sig netop til dit kursus. Her skal du have spørgsmål parat, hvis barnet går i stå. Når præsentationen er overstået, kan du fortælle om kurset, tid, sted og form, men ikke alt for detaljeret. Spørg børnene hvad de gerne vil lære, og hvordan de vil lære det. Du kan få flere ideer til, hvad I skal lave første gang, ved at læse i afsnittet på side 17.

8 PROGRAMMET TIL HVER GANG SKAL INDEHOLDE: Hvad skal vi lave i dag? Hvornår holder vi pause? Inddeling i hold. Måske er det nødvendigt at gennemgå hvert holds opskrifter, mens I sidder samlet. Tilberedning. Hav et øje på hver finger og hjælp dem, der har brug for det. Fortæl om ting, der går galt, hvorfor. Pause. Når maden f.eks. er i ovnen, kan I trække frisk luft eller løse dagens opgave. Borddækning og servering. Spisning og hyggeligt samvær. Er maden vellykket? Oprydning. Samling til sidst. Hav nogle kontrolspørgsmål klar eller løs dagens opgave. Fortæl kort om næste gangs emne og opskrifter. RÅD OG VINK. Der er stor forskel på deltagerne i en 4H-husholdningsgruppe. Yderpunkterne kan være de superaktive børn overfor de passive og usikre. For at tilgodese alle deltagere, må du hjælpe holdet med at finde en gylden middelvej. Det er vigtigt, at de mest aktive deltagere ikke får lov at styre gruppen. De skal heller ikke have lov til at påtage sig de mest spændende opgaver hver gang. Du kan bede de aktive om at lave en ekstra opgave, f.eks. bage flute, finde ting der er blevet væk, komme med opskrifter, lægge bagepapir på pladerne, sætte overskydende mad tilbage i depotet osv. Samtidig er det vigtigt, at de usikre deltagere får opgaver, der ikke giver dem store nederlag. Vær til stede med tålmodig vejledning. De passive (dovne) deltagere SKAL derimod pålægges pligter. Eksempelvis hvis de ikke vil hjælpe med opvasken, skal de tage den alene næste gang. Husk at skrive ned, hvad du deler ud af "surt og sødt" - OG HUSK DET. Børn husker godt. Lad være med at give gyldne løfter, hvis der ikke er konsekvens bagved. Og husk at en konflikt ikke bliver løst ved at blive udskudt eller "glemt". Det er også vigtigt, at du husker, at alle ikke er lige hurtige, lige øvede - eller lige motiverede. Hvis alle bliver stillet overfor opgaver og krav, der passer til deres niveau, vil du få det hyggeligt som 4H-leder.

9 SÆRLIGE AKTIVITETER For at skabe kontakt med forældre og de øvrige 4H-medlemmer kan det være en god idé at lave nogle fællesarrangementer. Har I husholdning som gruppeopgave, er det nærliggende som et led i opgaven at invitere gæster til nogle af gangene. De inviterede 4H-medlemmer kan blot komme og spise med, eller de kan komme og deltage i f.eks.: - Blomsterdekorationer. - Servietfoldning. - Borddækning. - Anvendelse af havens produkter. - Påskeklip. - Julehygge. - Fastelavn. Til afslutning kan I invitere forældre, søskende og evt. de øvrige 4H-ledere og instruktører. Har du husholdning som enkeltmandsopgave, vil der også være brug for at holde fællesarrangementer for alle deltagerne. Det kan være en idé at samle dem til instruktion om opgaven. Måske kan du låne skolekøkkenet, eller I kan være i et privat køkken, hvis der ikke er så mange deltagere. Du kan også holde et fællesarrangement i skolekøkkenet, hvor deltagerne kan hygge sig sammen om en af aktiviteterne nævnt ovenfor. Før den fælles afslutning og udstilling vil det være en god idé at samle deltagerne. Her kan du fortælle om, hvad der skal foregå og give dem gode ideer til at lave deres udstilling. Deltagerne kan også øve sig på nogle af opskrifterne eller stille spørgsmål og fa hjælp til at gøre opgavehæftet færdigt. Ide - liste - appetitvækkere. For at vække deltagernes interesse for at lave mad og lære produkterne bedre at kende, kan du bruge nogle af disse små ideer. De er også velegnede som indledning til snak med deltagerne om, hvad vi spiser - om ernæring (se side 28). Forsøg med gær: 3 ens glas med hver 5 g gær. Gæren i det ene glas røres ud i l dl koldt mælk gæren i det andet glas røres ud i l dl lunken mælk gæren i det tredje glas røres ud i l dl kogende mælk - Alt sammen i begyndelsen af mødet. De tre glas skal så blot have lov at stå. Efter nogen tid vil gæren begynde at virke, og alle vil kunne se i hvilket glas, gæren har det bedst. Ægs alder: Gem et æg en måneds tid. Slå det ud på en underkop. På en anden underkop slås et frisk æg ud. Lad deltagerne fortælle, hvilket der er ældst, og hvordan de kan se det.

10 FEDTSTOFS EVNE TIL AT OPLØSES (EMULGERINGSEVNE): a. Køb homogeniseret og ikke-homogeniseret sødmælk. Hæld et glas af hvert op og lad det stå et par timer. Se forskellen. b. Bland ingredienserne til to gange olieeddike-marinade. Den ene røres godt, og den anden rystes kraftigt, så fedtpartiklerne slås i stykker. Stil dem ved siden af hinanden og se, hvor hurtigt olien igen udskilles og flyder ovenpå. Hvis der er rystet kraftigt nok, vil der være forskel på, hvor hurtigt olien udskilles. Det vil dog skille, for fedtmolekylerne kan ikke knuses helt ved at ryste, som f.eks. ved homogenisering. OPVARMNING AF KÆRNEMÆLK Kærnemælk varmes uden omrøring ved svag varme. Se hvordan tørstoffet (ostestoffet) i mælken udskilles fra vallen. FLERE GODE IDEER Sulfo - en opgave 1. Når du vasker op, hvor meget sulfo bruger du pr. 5 l vand? 1 tsk. 1 spsk. 1/2 dl 2. Hvis du vasker op fire gange om dagen, hvor meget sulfo bruger du så om året til opvask? Kartoffel Skræl og riv en stor kartoffel og kom den i et syltetøjsglas. tilsæt vand og sæt låg på ryst glasset godt. Lad det hele stå og bundfældes. Kartoffelmelet vil ligge på bunden. Kvark af surmælk Kom ymer, ylette eller A-38 i et kaffefilter og lad vallen dryppe af. Nu kan I: - røre vallen i kvarken igen - bruge kvarken i en middagsret - lave smøreost ved at tilsætte salt, peber og purløg, eller findelt ananas.

11 MADPLAN Det kan være spændende at drage deltagerne ind i planlægningen af, hvad I skal lave i løbet af en sæson. Hvis deltagerne får lov at komme med forslag til opskrifter, så prøv om du kan bruge noget af det sammen med dine egne forslag. På de næste sider finder du to skemaer. Det ene kan du udlevere til deltagerne første gang I mødes. Så kan de udfylde det til næste gang. Eller du kan bruge skemaet 2. gang I mødes, og i fællesskab kan I udfylde det med opskrifter, I har medbragt. Det andet skema kan bruges til at lave en oversigt over, hvad I skal lave i løbet af sæsonen. På side 13 er et forslag til en madplan - i skitseform - til ti gange. Hvis det er første gang, du skal arrangere 4H-husholdning, kan det måske være en støtte. Planen er lagt, så deltagerne far afprøvet forskellige tilberedningsmetoder hver gang.

12 SKEMA 1 OPSKRIFTSFORSLAG A. Bagværk Rørt dej Pisket dej Fed gærdej Mager gærdej Mørdej B. Middagsretter Fjerkræ Svinekød Oksekød Fisk Vegetar C. Småretter Rørt dej Pisket dej Fed gærdej Mager gærdej Mørdej

13 SKEMA 2 MADPLAN Dato Hovedret Småret Bagværk

14 SKEMA 2 MADPLAN Mødegang Hovedret Småret Bagværk 1. Råsalat Gærdej, se side Stegning i gryde-/- sammenkogt ret 3. Fars farsbrød m. kartofler i ovn Jævning med kartoffel - frugtgrød Råsalat. Stivning m. husblas/citron eller ymerfromage Grovflutes Rørt kagedej små formkager Rørt kagedej - bradepandekage 4. Panering/fiskefilet eller karbonader m. kogte kartofler Jævning m. melsovs eller stuvede grønsager. Råsalat Pisket dej lagkagebunde 5. Kogning af kød suppe på kylling eller irsk stuvning Kogning af mælk, budding eller kærnemælkssuppe Pisket dej roulade 6. Pandestegning lever, fiskefrikadeller/bøf. Smørdampede grønsager Råsalat Is til næste gang Mørdej frugttærte 7. Fars/boller i karry eller tomatsovs m. ris/spaghetti Råsalat Pandekager m. is Afbagt dej vandbakkelser Kogning af fisk til gratin/forret Afbagt dej, gratin Stegning i gryde gullasch eller milionbøf m. kartoffelmos 10. Stegning i ovn Kyllingelår Stivning m. husblas forret eller dessert Råsalat Råsalat stivning m. husblas/trifli Mørdej småkager Rørt kagedej banankage Gærdej flutes

15 VALG AF OPSKRIFTER Opskrifterne skal passe i sværhedsgrad til deltagerne. Du kan bruge 4H's opskrifter som grundlæggende materiale, men både du og deltagerne vil også få lyst til at prøve andre opskrifter. Når du skal til at udvælge opskrifter, vil du finde nogle, der er lige til at gå i gang med, mens andre skal ændres lidt. Opskrifter er der nok af - i aviser, blade, kogebøger og reklamefoldere. Du skal lægge mærke til, om forklaringerne er grundige nok, om ingredienserne er nøjagtig angivet, og om de indeholder specialiteter, som er vanskelige at skaffe. Er de dyre? Er de nødvendige? ÆNDRING AF INGREDIENSLISTEN 1. Er der specielle produkter? - Er de nødvendige for rettens karakter og det madlavningstekniske, eller kan de udelades/erstattes af andet? 2. Er mængderne præcise? - Angivelser i dl i stedet for gram er nemmere at arbejde med. 3. Hvordan passer portionerne? - Ingredienserne bør angives i de mængder, som deltagerne skal bruge. 4. Står ingredienserne i den rækkefølge, de skal bruges? - Det er en fordel. Er alle ingredienser nævnt? Også tilbehør - det er især en fordel i forbindelse med indkøbene. ÆNDRING AF FORKLARING 1. Er den fyldestgørende? Er alt forklaret, så deltagerne forstår det? 2. Er den i naturlig rækkefølge? - Punktform er mest overskueligt. 3. Er der tale om en grundlæggende madlavningsmetode eller en variant/sammenblanding (se side 18).

16 HENSYN TIL ERNÆRING OG PRIS 1. Hvis der er meget sukker, fedtstof, fløde el.lign. kan du måske skære mængden af disse ned, uden at retten ændrer karakter. Hvis ikke det kan lade sig gøre, må du gøre deltagerne opmærksomme på kun at lave sådanne retter sjældent og/eller i mindre portioner. Læs om ernæring i temahæftet "4H - Sjovt og sundt året rundt" Du skal især være opmærksom på firmaopskrifter. Firmaer laver opskrifter for at sælge bestemte produkter. Derfor kan der være anvendt ekstra meget af de pågældende produkter. 3. I nogle af opskrifterne vil der ofte stå firmanavne, f.eks. Gluten mel eller Alfa margarine. Det kan du tage let og blot forklare deltagerne, at det er ligegyldigt, hvilket mærke man bruger. Fuldkornsmel kan dog være forskellig i formalingsgraden fra de forskellige møllerier. 4. Hvis du ønsker, at deltagerne skal lave en dyr ret, kan det især i gruppeopgaver være rimeligt at strække portionerne til flere. Det drejer sig JO om, at deltagerne lærer at lave maden - ikke om at de bliver mætte. Muligheden for at variere maden kan ellers blive meget begrænset. Et godt råd til sidst: Afprøv selv opskrifterne! OMBYTNING AF INGREDIENSER Når du har købt sunde og ernæringsrigtige levnedsmidler er det også vigtigt, at du i madlavningen sørger for at bevare det sunde ved levnedsmidlerne og ikke tilsætter alt for meget fedt eller sukker. Ved at undgå for meget fedt og sukker bliver retterne både sundere og billigere. Sund mad er også billig mad. Du kan lave retterne sundere og billigere ved at: - koge frem for at stege - spare på fedt og sukker, ved f.eks. at vælge de magre mælkeprodukter og evt. skære ned på sukkermængderne - undgå panering af f.eks. karbonader - anvende grove meltyper - anvende grove, danske grøntsager Hvis du har en opskrift, hvor der står, at du skal bruge smør, kan du i de fleste tilfælde erstatte smør med margarine og ofte med olie, f.eks. majsolie eller solsikkeolie. Piskefløde i saucer kan du erstatte med kaffefløde, sødmælk eller letmælk. Jo mindre energi der er i det, du erstatter med, des sundere bliver den færdige ret. Skal du bage brød eller lave tærtebund til f.eks. en porretærte er det en god idé at erstatte noget af hvedemelet med f.eks. grahamsmel, ca. en tredjedel af den samlede melmængde kan godt være grahamsmel.

17 Har du lavet en frugttærte til dessert og der i opskriften foreslås, at den serveres med flødeskum, 38 % eller 18 % creme fraiche, kan du erstatte med 9% syrnet fløde, der har samme konsistens som creme fraiche, men ikke så fed som denne. Du kan også vælge at lave en dejlig, mager dessert-creme af A-38, acidophilus, tykmælk eller ymer, hvor du kan tilsætte lidt sukker, vanillesukker og citronsaft. Mejeriprodukter som kvark og hytteost er også velegnede til dressinger og dessertcremer. De kan røres op med letmælk, tykmælk eller tilsvarende, smages til med karry eller paprika eller kardemomme til dessert-cremer. Til både bagning og i farsretter kan du lave dine egne opskrifter på sunde grovboller og frikadeller ved at tilsætte f.eks. revne gulerødder eller havregryn. Når det gælder fedtstof kan du erstatte smør med margarine i samme mængde, men vælger du at erstatte med olie, må du huske på, at olie er 100 % ren fedtstof, hvorimod margarine indeholder ca. 83 % fedt og omkring 14 % vand, herudover er der salt og lidt protein, l dl olie vejer 90 g og erstatter ca. 110 g smør eller margarine Rent praktisk kan vi sige, at knap l dl olie svarer til 100 g smør eller margarine. Fedtstoffer KJ i 100 g Majsolie 3800 Solsikkeolie 3800 Margarine, stege 3116 Smør 3040 Som du kan se, er der mindre energi i 100 g smør end i 100 g olie eller margarine. Når det anbefales at erstatte smør med margarine eller olie skyldes det, at de vegetabilske fedtsyrer, der er i margarine og især i olie er sundere for kroppen, da de omsættes hurtigere og bedre end fedtsyrerne i smør. Men først og fremmest gælder det om at skære ned på det totale forbrug af fedtstoffer.

18 HVAD SKAL VI LAVE FØRSTE GANG? Det, der skal laves første gang, skal være nemt og ikke for tidskrævende. I skal jo også have tid til så meget andet denne gang (se side 4 og 6). FORSLAG: 1. En bollefigur: almindelige gærboller, helst uden sukker, sættes lidt tæt på pladen i facon som en mand, kone eller andet. Hovedet laves af en stor bolle, der trykkes ligeså flad som de små. Man kan servere en blandet salat, evt. med æggebåde og pølseskiver til. 2. En lille bollefigur pr. person. Brug almindelig gærdej. Til hver trilles en lille bolle og to pølser, der anbringes på pladen som vist på tegningen ved siden af. 3. Små flutes, der smøres som landgangsbrød med forskellige slags pålæg og salater. 4. Pitabrød med salatfyld og hytteost, skinketern el.lign. 5. Pandekager med kødfyld og salat. 6. Pizza eller pirok. DRIKKE: Kakao, mælkedrikke, frugtpunch eller æblete.

19 TILBEREDNINGSMETODER Der findes forskellige metoder at tilberede maden på. Der er nogle grundlæggende metoder, som man bruger mest. I nogle opskrifter er fremgangsmåden en blanding af to eller flere metoder, og i enkelte er fremgangsmåden helt speciel uden at være en egentlig metode. Du skal forsøge at tilrettelægge din plan, så deltagerne prøver de mest almindelige metoder i løbet af en sæson eller to. De grundlæggende tilberedningsmetoder er: Kogning af kød/suppe. Kogning af mælk/grød. Stegning på pande. Stegning i gryde. Stegning i ovn. Røring af fars. Panering. Jævning med hvedemel. Jævning med kartoffelmel. Jævning med smørbolle. Stivning med husblas. Gærdej. Rørt kagedej. Pisket dej. Mørdej. Afbagt dej/dej til vandbakkelser. Flere af metoderne er der tegninger og forklaringer til på de følgende sider. De kan kopieres til deltagerne. Siderne indeholder også små opgaver, som deltagerne kan løse, evt. i fællesskab. Sidste side er tænkt som forklaring på illustrationerne i billedbage- og billedmadbøgerne. De kan desuden bruges, hvis du selv skal lave billedforklaringer til dine opskrifter.

20 ARBEJDSGANG VED MADLAVNING 1. Pisk æg og sukker til æggesnaps Skriv rækkefølgen op. 2. Rør kærnemælken i 3. Smag til med citronsaft 4. Server med kammerjunkere, cornflakes eller tvebakker I hvilken rækkefølge vil du arbejde? sæt numre på kasserne!

21 PANDESTEGNING SÅDAN STEGER MAN KØD Brun fedtstof 5. Brun kødet på den ene side 6. Skru ned for varmen, steg halvt færdigt Skru op for varmen Hvorfor skal fedtstoffet være stegeklart Vend kødet og brun den anden side. Dæmp varmen og steg færdig. Tilsæt krydderier. Hvorfor krydrer man til sidst?

22 RØRING AF FARS Hvor længe må hakket kød opbevares i køleskab? Find forskellige retter med fars i en kogebog og skriv dem her:

23 PANERING - SÅDAN PANERER MAN 1:Vend i æg, mælk eller en blanding af begge dele. 2: Vend derpå i mel eller rasp. 3: Lægges på panden når fedtstoffet er stegeklart. HVAD EGNER SIG TIL PANERING? Sæt kryds Fiskefiletter Frikadeller Koteletter Oksesteg Karbonader Stribet flæsk Hvordan skal fedtstoffet se ud, når det er stegeklart?

24 JÆVNEMETODER Meljævning 1. To dele kold væske hældes i en jævneryster, derefter en del mel rystes til den er klumpfri. 2. Meljævningen hældes i kogende væske/ret under omrøring. 3. Væsken/retten skal småkoge i ca. 5 min. så melsmagen er væk. Kartoffelmeljævning 1. To dele kold væske røres sammen med en del kartoffelmel 2. Væsken der skal jævnes bringes i kog. 3. Tag gryden af varmen. Rør jævningen i. Kartoffelmeljævning må aldrig koge så bliver den lang. Smørbolle 1. Rør en del mel sammen med ½ del fedtstof. 2. Bring retten i kog Tilsæt smørbollen og rør til den er opløst. 3. Småkog i ca. 5 min.

25 HUSBLAS - sådan laver man fromage. Udblød husblassen i koldt vand i ca. 5 min. Rør æggeblommer godt med sukker og tilsæt smagsstof. Pisk æggehviden. Pisk fløden Tag den udblødte husblas op og smelt i vandbad. Husblassen afkøles til den er håndvarm Hæld den i en tynd stråle i æggemassen under omrøring. Når æggemassen er let stivnet, tilsættes flødeskum og stiftpiskede hvider, Bland det forsigtig sammen. PRØV at hælde kogende vand over husblas, som har stået i blød i koldt vand. Hvad sker der? GENTAG forsøget, men med husblas der ikke har stået i blød. Hvad sker der?

26 RØRT FORMKAGE Sådan rører man formkage 1. Rør blødgjort fedtstof og sukker let og luftigt. 2. Tilsæt æggene et af gangen og rør godt. 3. Rør melet, hævemiddel og tørre krydderier forsigtigt sammen med evt. væske. Stor kageform ^^ Små kageforme Hvordan mærker man om en formkage er gennembagt? Hvilket hævemiddel bruges til formkager?

27 FREMGANGSMÅDER Skæres i skiver Skæres i tern Rives Hakkes Piskes Røres Prikkes Pensles Deles Formes Låg på Skrælles Skrubbes Rulles Æltes

28 SVAR TIL TILBEREDNINGSARK S. 19: Numre på tegningerne: 3, 5, l, 4, 2. Rækkefølge: - læs opskriften - følg arbejdsgangen - find redskaber - find varer - lav koldskål S. 20: Fedtstoffet skal være stegeklar, fordi: - vandet i fedtstoffet skal være fordampet - produktet får skorpe (kødets porer lukkes) Man krydrer til sidst for ikke at trække saften ud af kødet. S. 21: Hakket kød kan opbevares i køleskabet til næste dag. Farsretter, fx frikadeller, farsbrød, forloren hare. S. 22: Fiskefiletter, koteletter, karbonader og stribet flæsk egner sig til panering. Fedtstoffet er stegeklar, når det er bruset af og let gyldent. S. 24: Husblas, som har stået i blød i koldt vand smelter, når man hælder kogende vand over. Husblas, der ikke har stået i blød, bliver en sej klump. S. 25: Formkager er bagt, når der ikke hænger dej ved en strikkepind (som stikkes i kagen). Bagepulver bruges sædvanligvis til formkage.

29 ERNÆRING OG MALE/OPGAVEARK (TIL KOPIERING) Som nævnt i første afsnit, står det fjerde H for helbred. Det drejer sig om vores sundhed, og især i husholdning må vi være opmærksomme på dette. Du kan gennemgå de enkelte næringsstoffer i rækkefølge i løbet af sæsonen. Eller du kan udlevere de sider, der passer til den mad, der laves gang for gang. Siderne om ernæring er et tilbud til dig. Du kan bruge det eller lade være, men 4H håber, at du vil være med til at give deltagerne sunde madvaner. Du kan gøre noget for at maden bliver sundere: - når du planlægger - når du køber ind - når du tilbereder maden - når du spiser Når du planlægger skal du huske at sætte grønsager, råsalater og brød på planen. Husk også at vælge kogte retter eller retter i ovn i stedet for stegte. Når du køber ind skal du vælge varer med et lavt fedt- og sukkerindhold og et højt fiberindhold. Vælg plantefedtstoffer frem for almindelig margarine. Køb flere grønsager og mindre kød - det er både billigere og sundere. Når du tilbereder maden eller deltagerne gør det, kan I f.eks. spare på fedtstoffet til at stege i og sukkeret i desserten. I bagværk kan I bruge mindre fedtstof og sukker plus mere groft mel. Når du spiser, bør du vælge mange grønsager, lidt kød og næsten ingen sovs, hvis det da ikke er en mager sovs. Husk at grønsagerne på tallerkenen ikke skal erstatte kartoflerne, men derimod noget kød. 100 g kød pr. person dagligt er passende. I det hele taget er det en god praktisk regel at følge de 5 kostråd fra Statens Husholdningsråd - Spis magert - Spar på sukkeret - Spis groft - Spis varieret - Spis ikke for meget Hvor meget af de enkelte fødevarer, vi skal spise, fremgår af kostcirklen - mængderne passer til de fleste voksne og halvstore børn. Kan man spise mere, skal det helst være fra gruppen: brød og kartofler. Mindre børn kan nøjes med lidt mindre. I bøger og pjecer kan du (se boglisten) læse mere om ernæring. Det grundlæggende om de enkelte næringsstoffer findes på de følgende sider. De er lavet, så de kan kopieres til deltagerne. Siderne indeholder også små opgaver, som deltagerne kan løse, evt. i fællesskab.

30 ENERGI Kraftværket bruger kul og olie til EL ENERGI Mennesket bruger mad og drikke til ENERGI ENERGI kan omdannes til VARME ENERGI kan omdannes til ARBEJDE ENERGI kan indbygges i nye CELLER ENERGI kan (hvis der ikke er brug for den nu) omdannes og gemmes som FEDT

31 JOULE ENERGI måles i JOULE 1000 JOULES = l kilojoule (l KJ) En stor del af vores føde består af: KULHYDRATER FEDTSTOFFER PROTEINER Disse stoffer omdannes i organismen til ENERGI De kaldes derfor energigivende stoffer. Eksempel: Bøf med løg næringsindhold i 100 g. ENERGI = 610 KJ. ENERGI KAN Udnyttes til arbejde Afgives som varme Indbygges i nye celler Afsættes som fedtstoffer Når vi spiser 100 g bøf med løg, tilfører vi kroppen denne mængde ENERGI 1: Hvad hedder de energigivende stoffer? 2: Hvad hedder måleenheden for energi? 3: Hvor stor energimængde er der i 100 g bøf med løg? 4: Hvornår tror du, energien bliver afsat som fedtdepoter?

32 KULHYDRAT Vi får ku lhydrater fra: Der er energigivende stof i: UDFYLD SKEMAET + -? Brunsviger Kartofler Slik Lagkage Gulerod Rugbrød Marmelade Havregryn Knækbrød

33 FIBRE = KULHYDRATER GIVER INGEN ENERGI, MEN ER MOTION FOR TÆNDER, MAVE OG TARM. VI FÅR FIBRE FRA KORN, GRØNSAGER OG FRUGT Hvor er der flest FIBRE? 1 X 2 1 Hvedemel X Knækkede hvedekerner 2 Cornflakes 1 Porrer X Æbler 2 Appelsinjuice 1 Hvide ris X Brune ris 2 Spaghetti

34 PROTEIN = byggestof til legemet MUSKLER, HÅR, HUD, NEGLE OG INDRE ORGANER. Mad fra dyreriget er rige på proteiner. Disse madvarer er DYRE. Mad fra planteriget er ikke så rige på proteiner. Disse madvarer er IKKE dyre. DYR PLANTER PROTEINER Giv eksempler på, hvordan du kan få mad med proteiner dagen igennem! MORGEN: FROKOST: MIDDAG:

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN) VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39 Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør

Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld sødmælk i en

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

OKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER)

OKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) OKSEKØD KRYDRET OKSEKØDSPIE SVENSK FARSBRØD AMERIKANSK FARSBRØD UNGARSK RISFAD OKSEKØD I FAD VINTERGRYDE BØFGRYDE M/ GRØNSAGER UNGARSK PAPRIKAGRYDE STRIMLEBØF ALM. GULLASCH

Læs mere

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt. Eriks Mad og Musik.september 00 Tema: Brunch Varm Chokolade l sødmælk - spsk kakao 00 g mørk chokolade på 0-70% spsk sukker Piskefløde Hæld mælken i en tykbundet gryde og læg forsigtigt et par teskefulde

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto Jordskok- og kartoffelsuppe Eriks Mad og Musik. 0. 0 00 g. jordskokker 00 g. kartofler (kan varieres med andre rodfrugter) ½ l mælk friskreven muskat salt friskkværnet peber Tilbehør: Bacon, forårsløg

Læs mere

Opskrifter Oktober 2014

Opskrifter Oktober 2014 Boller i selleri 600 g hakket kalv og flæsk 1 æg 1 dl mel 1 spsk. revet løg 2 dl bouillon el. mælk ½ kg selleri (1 stor selleri) 35 g smør 35 g mel 4 dl suppe Evt. muskat Rør hakket kød med æg, mel, løg

Læs mere

--------------------------- 1 flæskesteg 500 g rødbeder 500 g gulerødder 500 g selleri 500 g kartofler 2 bdt. forårsløg

--------------------------- 1 flæskesteg 500 g rødbeder 500 g gulerødder 500 g selleri 500 g kartofler 2 bdt. forårsløg Boller i selleri 600 g hakket kalv og flæsk 1 æg 1 dl mel 1 spsk. revet løg 2 dl bouillon el. mælk ½ kg selleri (1 stor selleri) 35 g smør 35 g mel 4 dl suppe Evt. muskat Rør hakket kød med æg, mel, løg

Læs mere

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017 Hovedret- Bagt lys sej på bund af rosenkålsalat med Perlebyg, syltet porre, rygeost, gulerodssuppe og grovbrød. Vejl. Portionsstørrelse: Normalkost 12 MJ. Protein: 150 g. Grønt: 150 g. Stivelse: 200 g

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt

Læs mere

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken Mørbradgryde med sennepssauce Mørbradgryde med sennepssauce.. 3 Boller i karry...

Læs mere

Uge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde

Uge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde Denne uge består madplanen af: Uge 7 Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde Rødspættefilet Helstegt kylling i ovn Risotto med kylling og ærter Kinesiske kyllingewraps Indkøb

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe

Læs mere

Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag

Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag Denne bog er lavet for at give nogle idéer til, at børn kan få nogle gode og sunde madpakker med i børnehave. Alle salater og brød er hjemmelavet og opskrifterne

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack Spreewald-agurke snack Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: DDR-mad Østtysk mad Gurkenjoghurt-Cocktail Syltede agurker lille bæger creme fraiche. spsk flydende honning. Rør honningen godt ud i creme fraichen.

Læs mere

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber

Læs mere

Büsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør

Büsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør Mandelkage med fløde og smør Ingredienser til ca 24 stk.: 200 g piskefløde 300 g sukker 1 pk vanillesukker salt 2 æg 210 g mel 1/2 pk bagepulver 125g smør 6 spsk mælk 200g splittede mandler : 1. Tildæk

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Opskrifter - småt og godt

Opskrifter - småt og godt Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at

Læs mere

DUD 2011 Vestlimfjord Distrikt

DUD 2011 Vestlimfjord Distrikt Boller 20 g gær 4 ss. mælk 40 g smør 20 g sukker ¼ ts. salt 1 æg 200 g mel (3½dl) Mælk, smør, sukker og salt smeltes, afkøles til lillefinger temperatur Gær opløses heri Æg og mel tilsættes, og det hele

Læs mere

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne

Læs mere

Uge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s.

Uge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s. Jeannette - Kampen mod kræsenheden Du får alle udleveret et eksemplar af Bitz bog Bitz dit køkken (BDK) og min nyeste bog VBK2 som pdf til inspiration. Bogens opskrifter vil også blive brugt i madplanerne.

Læs mere

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins)

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins) Muffins med hvid chokolade & majs (ca. 9-10 muffins) 75 g smør 75 g sukker 2 æg 1 dl yoghurt fx græsk yoghurt Revet appelsinskal fra 1 ubehandlet appelsin 180 g hvedemel 1½ tsk bagepulver 50 g hakket hvid

Læs mere

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid)

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Kartoffelsalat Kartoffelsalat er et evigt hit, her får du opskriften på en amerikansk en af slagsen Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Ingredienser: kartoffelsalat 8 kg kolde kogte kartofler 8 løg

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU:

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU: ÆG- OG REJESALAT 1 ½ spsk. soja yoghurt (fx Alpro soya naturel) 3 spsk. mayonnaise 1 spsk. ketchup ½ spsk. sukker Lidt citronsaft Smages til med salt og peber 1 hårdkogt æg 150 g rejer Soja yoghurt, mayonnaise

Læs mere

Uge 28. Indkøb. Rema1000. Sidste uge. Basis. Denne uge består madplanen af: Spagetti med kødboller, linser og spinat.

Uge 28. Indkøb. Rema1000. Sidste uge. Basis. Denne uge består madplanen af: Spagetti med kødboller, linser og spinat. Denne uge består madplanen af: Uge 28 Spicy Blomkålssuppe med kylling og ærter Spagetti med kødboller, linser og spinat. Omelet m. Tomater og revet blomkål Sommerchili m. Hakket kylling Frikadelleruller

Læs mere

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ Opskrift 80-87 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 1 LAURAS BANAN PANDEKAGER MED GLUTENFRI CORN FLAKES OG BLÅBÆR 6 portioner Ingredienser: 3 bananer 6 æg 40 g knuste Glutenfri Corn Flakes 200 g blåbær 1 tsk vanillepulver

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

12 Mad til kræsne ganer

12 Mad til kræsne ganer 12 Mad til kræsne ganer Mad til kræsne ganer 12 indeholder opskrifter på 8 af vores populære desserter Blommeclafoutis 2 tærteforme a 23 cm Mørdej: 300 g mel 150 g blødt smør 100 g flormelis 1 æg ¼ tsk.

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

Appelsin fromage. Havregrynskugler ca. 7 stk. 1½ blad husblas. 125 g DDV youghurt. 1½ dl friskpresset appelsinsaft. Multisød. Vaniliekorn.

Appelsin fromage. Havregrynskugler ca. 7 stk. 1½ blad husblas. 125 g DDV youghurt. 1½ dl friskpresset appelsinsaft. Multisød. Vaniliekorn. Appelsin fromage 1½ blad husblas 125 g DDV youghurt 1½ dl friskpresset appelsinsaft Multisød Vaniliekorn Pynt: ½ appelsin Udblød husblassen i koldt vand. Hæld vandet fra og smelt den i en mikroovn i 1

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE

KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE Skab fristende øjeblikke Pistaciekage med citrussalat 8 personer 1 pose ODENSE Dessertmasse med pistaciesmag 150 g ODENSE Bagemarcipan 3 æg 1 tsk. vaniljesukker

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. juli 2010 Sommermad

Eriks Mad og Musik 24. juli 2010 Sommermad Eriks Mad og Musik. juli 00 Sommermad Rejemousse med røget laks Rejemousse: 00 g pillede rejer spsk hakket kørvel spsk hakket dild dl creme fraiche 8% blade husblas 0 g røget laks Dressing: dl ymer eller

Læs mere

Vafler med flødeskum. Vafler. 1. Mel, bagepulver og salt sigtes sammen. 1. Fløden piskes til skum. 2. Melet sigtes med vanille.

Vafler med flødeskum. Vafler. 1. Mel, bagepulver og salt sigtes sammen. 1. Fløden piskes til skum. 2. Melet sigtes med vanille. Vafler Vafler med flødeskum 1. Mel, bagepulver og salt sigtes sammen. 2. Melet røres i mælken til en jævn blanding. 3. En æggeblomme tilsættes. 4. Æggehviden piskes stiv. 1. Fløden piskes til skum. 2.

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

Mad til17 kræsne ganer

Mad til17 kræsne ganer 17 Mad til kræsne ganer Mad til Kræsne ganer 17 indeholder opskrifter til en lille tapasbuffet Kold hvidløgssuppe med croutons og druer 400 g hvidt brød uden skorpe 300 g mandler uden skal 2 fed hvidløg

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Eriks Mad og Musik TEMA: ÆG. 14. 04. 2012 Tema: Æg. Æggeport. Mayonnaise. Æggesnaps. Ingredienser

Eriks Mad og Musik TEMA: ÆG. 14. 04. 2012 Tema: Æg. Æggeport. Mayonnaise. Æggesnaps. Ingredienser Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: Æg Æggeport æggeblomme pr. person stort glas portvin pr. person Kom æggeblommerne forsigtigt i glassene. Hæld forsigtigt langs kanten af glassene portvin, så blommen er dækket.

Læs mere

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del Eriks Mad og Musik 9. september 009 Europa rundt. og sidste del. del af den kulinariske Europarejse i juliprogrammet. del af den kulinariske Europarejse i augustprogrammet . og sidste del af den kulinariske

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Gør det ekstra godt og lækkert med saftige SVESKER. Saml posetoppe og få RABATKORT til Imerco

Gør det ekstra godt og lækkert med saftige SVESKER. Saml posetoppe og få RABATKORT til Imerco Gør det ekstra godt og lækkert med saftige SVESKER Saml posetoppe og få RABATKORT til Imerco ANDESTEG MED ÆBLER OG SVESKER (4-6 personer) 1 stor landand, ca. 3-3,5 kg Groft salt, peber 2-3 æbler 12-16

Læs mere

Pandekager, amerikanske. Pandekager. 1. Smelt smørret. 1. Bland væskerne. 2. Bland mel, bagepulver og salt i en skål.

Pandekager, amerikanske. Pandekager. 1. Smelt smørret. 1. Bland væskerne. 2. Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Pandekager 1. Bland væskerne. 2. Bland alt det andet og tilsæt det i væsken. Pandekager, amerikanske 1. Smelt smørret. 2. Bland mel, bagepulver og salt i en skål. 20 stk. 6 æg 175 g mel 100 g smør ¾ l

Læs mere

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

M a d t i l k r æ s n e g a n e r Mad til kræsne ganer Amerikansk chokoladekage 10 personer 1 springform 22 cm Dej: 60 g kakaopulver 1½ dl kogende vand 180 g blødt smør 350 g sukker 3 æg 250 g mel 1 tsk. bagepulver ½ tsk. natron 1½ dl

Læs mere

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

M a d t i l k r æ s n e g a n e r Mad til kræsne ganer Balsamicomarineret oksefilet med balsamicocreme Oksefileten lægges i fryseren i ca. 3 timer. Når den er skalfrossen skæres den i tynde skiver med en laksekniv eller på pålægsmaskine.

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere