Instruktørmateriale til husholdning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Instruktørmateriale til husholdning"

Transkript

1 Instruktørmateriale til husholdning

2 Instruktørmateriale til husholdning er skrevet af 4H-forlagets husholdningsgruppe; Bodil Nielsen, Kirsten Nielsen, Anne Grethe Nielsen og Anne Marie Abildgaard. Redaktion: Susanne Lindø. Illustration: Bodil Nielsen. Udgivet på: 4H-forlaget LANDSKONTORET FOR UNGDOMSARBEJDE Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Copyright Århus, januar 1990.

3 INDHOLD SIDE Hvad er 4H husholdning?...3 Enkeltmandsopgaver...4 Gruppeopgaver...6 Særlige aktiviteter...8 Madplan...10 Valg af opskrifter...14 Hvad skal vi lave første gang?...17 Tilberedningsmetoder og male-/opgaveark til kopiering...18 Svar til tilberedningsark...27 Ernæring og male/opgaveark til kopiering...28 Svar til ernæringsark...43 Lidt om 4H's opbygning og hvem der tager sig af hvad...44 Instruktøruddannelser...45 Arbejdsformer og opgavehæfter...46 Gratis opskrifter...47 Bogliste...48

4 HVAD ER 4H HUSHOLDNING? 14H er husholdning enten madlavning eller bagning - eller begge dele. 4H's grundidé er "at lære ved at udføre". Det betyder, at du ikke skal undervise, men vejlede deltagerne. For at få det til at fungere i praksis, er der selvfølgelig nogle ting, du skal planlægge. Der er nogle ting, du skal vide og nogle oplysninger, du er nødt til at give deltagerne, inden de skal i gang med arbejdet. Dette materiale skulle gerne være en hjælp på vejen. Det fjerde H står for helbred. Derfor skal du lægge vægt på sund mad fortrinsvis vælge ernæringsrigtige opskrifter - for at give deltagerne gode og sunde vaner. Deltagerne vil uden tvivl foreslå noget, der ikke er så sundt - og det skal de også have lov at lave ind imellem. Så kan du benytte lejligheden til at snakke om, hvad vi helst skal spise dagligt, og hvad vi kan spise en gang imellem (se side 10 og 28). Det drejer sig ikke kun om at arbejde med en opgave. Det er også vigtigt at have det hyggeligt, mens man spiser maden. Snak med deltagerne om det og få dem til at dække et pænt bord og anrette maden pænt. Så bliver spisesituationen hyggelig. God fornøjelse!

5 ENKELTMANDSOPGAVER Måske skal du instruere enkeltmandsopgaver i 4H husholdning. De enkelte deltagere arbejder med deres opgaver hjemme - de har selv ansvaret for, at opgaverne bliver gennemført. Alligevel vil deltagerne få brug for vejledning, som du kan give ved at besøge dem nogle gange i løbet af sæsonen. Hvis det er muligt, kan du også samle deltagerne til en række møder i løbet af sæsonen og så give vejledning her. Under alle omstændigheder vil deltagerne, der har enkeltmandsopgaver, få brug for her-og-nu-hjælp, når de laver mad eller bager. Hvordan får de den hjælp? Snak med forældrene og deltagerne, om det er muligt, at de arbejder 2-4 sammen på skift hos hinanden. Så vil de kunne hjælpe hinanden, og forældrene kan måske bedre overkomme at være til stede på skift. 4H-børn vil gerne være sammen. Overvej hvordan det kan lade sig gøre. F.eks.: - Introduktionsmøde. - Tilmeldingsmøde. - Fælles opgaveløsning i løbet af sæsonen. - Afslutning. Hvad enten du skal på besøg hos de enkelte deltagere, eller I skal mødes alle sammen, er det en god idé, at du har tænkt lidt over, hvordan det skal foregå. På de følgende sider er der nogle forslag til en plan for forskellige møder. TILMELDINGSMØDE - Tag opgavehæfter og evt. pjecer med. - Hæng evt. plakater op. - Fortæl om 4H og om husholdningsopgaverne. - Giv evt. børnene en lille "smagsprøve" - en lille opgave. - Tag imod tilmelding og indbetaling. - Udlever opgavehæfter. - Aftal næste møde. DET FØRSTE BESØG HOS DELTAGERNE Fortæl hvem du er, og hvad du laver til daglig. Få deltagerne til at fortælle lidt om sig selv, og hvad de har lavet i husholdning før. Hvis deltagerne ikke har fået et arbejdshæfte, så aftal hvilket det skal være. Du kan have nogle hæfter med, så deltagerne kan se, hvilke muligheder der er. Hvis deltagerantallet er begrænset, kan det måske lade sig gøre at have så mange med, at alle deltagerne kan få et opgavehæfte med det samme. Fortæl om hvordan man laver en scrapbog. Få en aftale med forældrene om, at der investeres i et ringbind eller lign. Hvis deltagerne allerede har en mappe, så se på den og snak om det, der er lavet. Aftal med deltagerne, hvad de skal lave til næste gang, I ses, og snak med forældrene om hjælp til opgaverne. Aftal nyt møde.

6 HUSK VED HVERT BESØG HOS DELTAGEREN: At gennemgå mappen så langt, som deltageren er nået og hjælp, hvis der er spørgsmål, som deltageren ikke kan klare. At inspirere deltageren til at komme videre med mappen. At stille spørgsmål til de emner, der er behandlet i hæftet. Knyt de enkelte opskrifter sammen med ernærings- eller tilberedningsteori. At se på og snakke med deltageren om maden, hvis han/hun har lavet noget, til du skal komme. At deltageren får lov at vise et eller andet. F.eks. hvordan man dækker et pænt bord. At fortælle om eventuelle arrangementer, der kan have deltagerens/familiens interesse. At det er deltageren, det drejer sig om - og ikke forældrene. FAST PROGRAM FOR FÆLLESMØDER: Syng en sang. En eller to læser noget op af det, de har skrevet i deres opgavehæfte. Repetér hvad I talte om sidst. Er der en opgave i mappen, som den enkelte ikke kan klare, så få de andre 4H'ere til at hjælpe med at løse opgaven. Lav et par opgaver sammen (du kan bruge opgaveforslagene under tilberedningsmetoder og ernæring senere i dette hæfte). Aftal en opgave som skal klares til næste gang I ses. Fortæl om kommende 4H-aktiviteter. Aftal næste møde.

7 GRUPPEOPGAVER 4H husholdning kan tilrettelægges som gruppeopgave i skolekøkkenet. Det kræver planlægning og tilrettelæggelse fra din side, men så giver det også deltagerne mulighed for samvær og samarbejde. Samtidig kan de børn, som har udearbejdende forældre, lettere deltage. Det er desværre ikke alle forældre, der kan eller har tid til at vejlede deres børn. Det er en god idé at alliere sig med en hjælpeinstruktør, f.eks. en juniorleder. Men da det er dig, der er instruktøren, skal du hver gang forberede "undervisningen" grundigt. Afprøv altid selv nye opskrifter, inden du bruger dem på holdet - du skal have en god fornemmelse af, hvor lang tid det tager, og om der er pauser undervejs. Gennemgå dagens emne og eventuelle opgaver hjemmefra og forbered så meget som muligt af papirarbejdet, inden timerne starter. Du kan arbejde ud fra arkene om ernæring på side her i hæftet og så vælge opskrifter, som passer til arkene og på den måde komme ind på ernæring. Du kan også lave en madplan for hele forløbet, enten alene eller sammen med deltagerne. Her skal I også tage hensyn til det ernæringsmæssige. Husk at alle opskrifter, som du udleverer, skal være skrevet, så de er nemme at forstå. Brug den samme måleenhed, f.eks. dl, da det ikke er alle steder, som er forsynet med en vægt. Lav på forhånd en opdeling i grupper og husk at blande piger og drenge, store og små. Det kan være en idé at lade grupperne skifte fra gang til gang. DET FØRSTE MØDE Det første møde med en gruppe børn er meget vigtigt. Start med at byde børnene velkommen og fortæl om 4H og 4H's principper (at lære ved at udføre). Syng evt. en 4H-sang. Klubben har sikkert sangbøger, og hvis det er muligt, så sørg altid for at have dem med dig. Børn elsker at synge. Fortæl hvad du hedder og hvad du laver til daglig - fortæl gerne om, hvad du selv synes er sjovt ved at lave mad. Lad børnene præsentere sig selv og lad dem fortælle om deres egne erfaringer med madlavning, og hvorfor de har meldt sig netop til dit kursus. Her skal du have spørgsmål parat, hvis barnet går i stå. Når præsentationen er overstået, kan du fortælle om kurset, tid, sted og form, men ikke alt for detaljeret. Spørg børnene hvad de gerne vil lære, og hvordan de vil lære det. Du kan få flere ideer til, hvad I skal lave første gang, ved at læse i afsnittet på side 17.

8 PROGRAMMET TIL HVER GANG SKAL INDEHOLDE: Hvad skal vi lave i dag? Hvornår holder vi pause? Inddeling i hold. Måske er det nødvendigt at gennemgå hvert holds opskrifter, mens I sidder samlet. Tilberedning. Hav et øje på hver finger og hjælp dem, der har brug for det. Fortæl om ting, der går galt, hvorfor. Pause. Når maden f.eks. er i ovnen, kan I trække frisk luft eller løse dagens opgave. Borddækning og servering. Spisning og hyggeligt samvær. Er maden vellykket? Oprydning. Samling til sidst. Hav nogle kontrolspørgsmål klar eller løs dagens opgave. Fortæl kort om næste gangs emne og opskrifter. RÅD OG VINK. Der er stor forskel på deltagerne i en 4H-husholdningsgruppe. Yderpunkterne kan være de superaktive børn overfor de passive og usikre. For at tilgodese alle deltagere, må du hjælpe holdet med at finde en gylden middelvej. Det er vigtigt, at de mest aktive deltagere ikke får lov at styre gruppen. De skal heller ikke have lov til at påtage sig de mest spændende opgaver hver gang. Du kan bede de aktive om at lave en ekstra opgave, f.eks. bage flute, finde ting der er blevet væk, komme med opskrifter, lægge bagepapir på pladerne, sætte overskydende mad tilbage i depotet osv. Samtidig er det vigtigt, at de usikre deltagere får opgaver, der ikke giver dem store nederlag. Vær til stede med tålmodig vejledning. De passive (dovne) deltagere SKAL derimod pålægges pligter. Eksempelvis hvis de ikke vil hjælpe med opvasken, skal de tage den alene næste gang. Husk at skrive ned, hvad du deler ud af "surt og sødt" - OG HUSK DET. Børn husker godt. Lad være med at give gyldne løfter, hvis der ikke er konsekvens bagved. Og husk at en konflikt ikke bliver løst ved at blive udskudt eller "glemt". Det er også vigtigt, at du husker, at alle ikke er lige hurtige, lige øvede - eller lige motiverede. Hvis alle bliver stillet overfor opgaver og krav, der passer til deres niveau, vil du få det hyggeligt som 4H-leder.

9 SÆRLIGE AKTIVITETER For at skabe kontakt med forældre og de øvrige 4H-medlemmer kan det være en god idé at lave nogle fællesarrangementer. Har I husholdning som gruppeopgave, er det nærliggende som et led i opgaven at invitere gæster til nogle af gangene. De inviterede 4H-medlemmer kan blot komme og spise med, eller de kan komme og deltage i f.eks.: - Blomsterdekorationer. - Servietfoldning. - Borddækning. - Anvendelse af havens produkter. - Påskeklip. - Julehygge. - Fastelavn. Til afslutning kan I invitere forældre, søskende og evt. de øvrige 4H-ledere og instruktører. Har du husholdning som enkeltmandsopgave, vil der også være brug for at holde fællesarrangementer for alle deltagerne. Det kan være en idé at samle dem til instruktion om opgaven. Måske kan du låne skolekøkkenet, eller I kan være i et privat køkken, hvis der ikke er så mange deltagere. Du kan også holde et fællesarrangement i skolekøkkenet, hvor deltagerne kan hygge sig sammen om en af aktiviteterne nævnt ovenfor. Før den fælles afslutning og udstilling vil det være en god idé at samle deltagerne. Her kan du fortælle om, hvad der skal foregå og give dem gode ideer til at lave deres udstilling. Deltagerne kan også øve sig på nogle af opskrifterne eller stille spørgsmål og fa hjælp til at gøre opgavehæftet færdigt. Ide - liste - appetitvækkere. For at vække deltagernes interesse for at lave mad og lære produkterne bedre at kende, kan du bruge nogle af disse små ideer. De er også velegnede som indledning til snak med deltagerne om, hvad vi spiser - om ernæring (se side 28). Forsøg med gær: 3 ens glas med hver 5 g gær. Gæren i det ene glas røres ud i l dl koldt mælk gæren i det andet glas røres ud i l dl lunken mælk gæren i det tredje glas røres ud i l dl kogende mælk - Alt sammen i begyndelsen af mødet. De tre glas skal så blot have lov at stå. Efter nogen tid vil gæren begynde at virke, og alle vil kunne se i hvilket glas, gæren har det bedst. Ægs alder: Gem et æg en måneds tid. Slå det ud på en underkop. På en anden underkop slås et frisk æg ud. Lad deltagerne fortælle, hvilket der er ældst, og hvordan de kan se det.

10 FEDTSTOFS EVNE TIL AT OPLØSES (EMULGERINGSEVNE): a. Køb homogeniseret og ikke-homogeniseret sødmælk. Hæld et glas af hvert op og lad det stå et par timer. Se forskellen. b. Bland ingredienserne til to gange olieeddike-marinade. Den ene røres godt, og den anden rystes kraftigt, så fedtpartiklerne slås i stykker. Stil dem ved siden af hinanden og se, hvor hurtigt olien igen udskilles og flyder ovenpå. Hvis der er rystet kraftigt nok, vil der være forskel på, hvor hurtigt olien udskilles. Det vil dog skille, for fedtmolekylerne kan ikke knuses helt ved at ryste, som f.eks. ved homogenisering. OPVARMNING AF KÆRNEMÆLK Kærnemælk varmes uden omrøring ved svag varme. Se hvordan tørstoffet (ostestoffet) i mælken udskilles fra vallen. FLERE GODE IDEER Sulfo - en opgave 1. Når du vasker op, hvor meget sulfo bruger du pr. 5 l vand? 1 tsk. 1 spsk. 1/2 dl 2. Hvis du vasker op fire gange om dagen, hvor meget sulfo bruger du så om året til opvask? Kartoffel Skræl og riv en stor kartoffel og kom den i et syltetøjsglas. tilsæt vand og sæt låg på ryst glasset godt. Lad det hele stå og bundfældes. Kartoffelmelet vil ligge på bunden. Kvark af surmælk Kom ymer, ylette eller A-38 i et kaffefilter og lad vallen dryppe af. Nu kan I: - røre vallen i kvarken igen - bruge kvarken i en middagsret - lave smøreost ved at tilsætte salt, peber og purløg, eller findelt ananas.

11 MADPLAN Det kan være spændende at drage deltagerne ind i planlægningen af, hvad I skal lave i løbet af en sæson. Hvis deltagerne får lov at komme med forslag til opskrifter, så prøv om du kan bruge noget af det sammen med dine egne forslag. På de næste sider finder du to skemaer. Det ene kan du udlevere til deltagerne første gang I mødes. Så kan de udfylde det til næste gang. Eller du kan bruge skemaet 2. gang I mødes, og i fællesskab kan I udfylde det med opskrifter, I har medbragt. Det andet skema kan bruges til at lave en oversigt over, hvad I skal lave i løbet af sæsonen. På side 13 er et forslag til en madplan - i skitseform - til ti gange. Hvis det er første gang, du skal arrangere 4H-husholdning, kan det måske være en støtte. Planen er lagt, så deltagerne far afprøvet forskellige tilberedningsmetoder hver gang.

12 SKEMA 1 OPSKRIFTSFORSLAG A. Bagværk Rørt dej Pisket dej Fed gærdej Mager gærdej Mørdej B. Middagsretter Fjerkræ Svinekød Oksekød Fisk Vegetar C. Småretter Rørt dej Pisket dej Fed gærdej Mager gærdej Mørdej

13 SKEMA 2 MADPLAN Dato Hovedret Småret Bagværk

14 SKEMA 2 MADPLAN Mødegang Hovedret Småret Bagværk 1. Råsalat Gærdej, se side Stegning i gryde-/- sammenkogt ret 3. Fars farsbrød m. kartofler i ovn Jævning med kartoffel - frugtgrød Råsalat. Stivning m. husblas/citron eller ymerfromage Grovflutes Rørt kagedej små formkager Rørt kagedej - bradepandekage 4. Panering/fiskefilet eller karbonader m. kogte kartofler Jævning m. melsovs eller stuvede grønsager. Råsalat Pisket dej lagkagebunde 5. Kogning af kød suppe på kylling eller irsk stuvning Kogning af mælk, budding eller kærnemælkssuppe Pisket dej roulade 6. Pandestegning lever, fiskefrikadeller/bøf. Smørdampede grønsager Råsalat Is til næste gang Mørdej frugttærte 7. Fars/boller i karry eller tomatsovs m. ris/spaghetti Råsalat Pandekager m. is Afbagt dej vandbakkelser Kogning af fisk til gratin/forret Afbagt dej, gratin Stegning i gryde gullasch eller milionbøf m. kartoffelmos 10. Stegning i ovn Kyllingelår Stivning m. husblas forret eller dessert Råsalat Råsalat stivning m. husblas/trifli Mørdej småkager Rørt kagedej banankage Gærdej flutes

15 VALG AF OPSKRIFTER Opskrifterne skal passe i sværhedsgrad til deltagerne. Du kan bruge 4H's opskrifter som grundlæggende materiale, men både du og deltagerne vil også få lyst til at prøve andre opskrifter. Når du skal til at udvælge opskrifter, vil du finde nogle, der er lige til at gå i gang med, mens andre skal ændres lidt. Opskrifter er der nok af - i aviser, blade, kogebøger og reklamefoldere. Du skal lægge mærke til, om forklaringerne er grundige nok, om ingredienserne er nøjagtig angivet, og om de indeholder specialiteter, som er vanskelige at skaffe. Er de dyre? Er de nødvendige? ÆNDRING AF INGREDIENSLISTEN 1. Er der specielle produkter? - Er de nødvendige for rettens karakter og det madlavningstekniske, eller kan de udelades/erstattes af andet? 2. Er mængderne præcise? - Angivelser i dl i stedet for gram er nemmere at arbejde med. 3. Hvordan passer portionerne? - Ingredienserne bør angives i de mængder, som deltagerne skal bruge. 4. Står ingredienserne i den rækkefølge, de skal bruges? - Det er en fordel. Er alle ingredienser nævnt? Også tilbehør - det er især en fordel i forbindelse med indkøbene. ÆNDRING AF FORKLARING 1. Er den fyldestgørende? Er alt forklaret, så deltagerne forstår det? 2. Er den i naturlig rækkefølge? - Punktform er mest overskueligt. 3. Er der tale om en grundlæggende madlavningsmetode eller en variant/sammenblanding (se side 18).

16 HENSYN TIL ERNÆRING OG PRIS 1. Hvis der er meget sukker, fedtstof, fløde el.lign. kan du måske skære mængden af disse ned, uden at retten ændrer karakter. Hvis ikke det kan lade sig gøre, må du gøre deltagerne opmærksomme på kun at lave sådanne retter sjældent og/eller i mindre portioner. Læs om ernæring i temahæftet "4H - Sjovt og sundt året rundt" Du skal især være opmærksom på firmaopskrifter. Firmaer laver opskrifter for at sælge bestemte produkter. Derfor kan der være anvendt ekstra meget af de pågældende produkter. 3. I nogle af opskrifterne vil der ofte stå firmanavne, f.eks. Gluten mel eller Alfa margarine. Det kan du tage let og blot forklare deltagerne, at det er ligegyldigt, hvilket mærke man bruger. Fuldkornsmel kan dog være forskellig i formalingsgraden fra de forskellige møllerier. 4. Hvis du ønsker, at deltagerne skal lave en dyr ret, kan det især i gruppeopgaver være rimeligt at strække portionerne til flere. Det drejer sig JO om, at deltagerne lærer at lave maden - ikke om at de bliver mætte. Muligheden for at variere maden kan ellers blive meget begrænset. Et godt råd til sidst: Afprøv selv opskrifterne! OMBYTNING AF INGREDIENSER Når du har købt sunde og ernæringsrigtige levnedsmidler er det også vigtigt, at du i madlavningen sørger for at bevare det sunde ved levnedsmidlerne og ikke tilsætter alt for meget fedt eller sukker. Ved at undgå for meget fedt og sukker bliver retterne både sundere og billigere. Sund mad er også billig mad. Du kan lave retterne sundere og billigere ved at: - koge frem for at stege - spare på fedt og sukker, ved f.eks. at vælge de magre mælkeprodukter og evt. skære ned på sukkermængderne - undgå panering af f.eks. karbonader - anvende grove meltyper - anvende grove, danske grøntsager Hvis du har en opskrift, hvor der står, at du skal bruge smør, kan du i de fleste tilfælde erstatte smør med margarine og ofte med olie, f.eks. majsolie eller solsikkeolie. Piskefløde i saucer kan du erstatte med kaffefløde, sødmælk eller letmælk. Jo mindre energi der er i det, du erstatter med, des sundere bliver den færdige ret. Skal du bage brød eller lave tærtebund til f.eks. en porretærte er det en god idé at erstatte noget af hvedemelet med f.eks. grahamsmel, ca. en tredjedel af den samlede melmængde kan godt være grahamsmel.

17 Har du lavet en frugttærte til dessert og der i opskriften foreslås, at den serveres med flødeskum, 38 % eller 18 % creme fraiche, kan du erstatte med 9% syrnet fløde, der har samme konsistens som creme fraiche, men ikke så fed som denne. Du kan også vælge at lave en dejlig, mager dessert-creme af A-38, acidophilus, tykmælk eller ymer, hvor du kan tilsætte lidt sukker, vanillesukker og citronsaft. Mejeriprodukter som kvark og hytteost er også velegnede til dressinger og dessertcremer. De kan røres op med letmælk, tykmælk eller tilsvarende, smages til med karry eller paprika eller kardemomme til dessert-cremer. Til både bagning og i farsretter kan du lave dine egne opskrifter på sunde grovboller og frikadeller ved at tilsætte f.eks. revne gulerødder eller havregryn. Når det gælder fedtstof kan du erstatte smør med margarine i samme mængde, men vælger du at erstatte med olie, må du huske på, at olie er 100 % ren fedtstof, hvorimod margarine indeholder ca. 83 % fedt og omkring 14 % vand, herudover er der salt og lidt protein, l dl olie vejer 90 g og erstatter ca. 110 g smør eller margarine Rent praktisk kan vi sige, at knap l dl olie svarer til 100 g smør eller margarine. Fedtstoffer KJ i 100 g Majsolie 3800 Solsikkeolie 3800 Margarine, stege 3116 Smør 3040 Som du kan se, er der mindre energi i 100 g smør end i 100 g olie eller margarine. Når det anbefales at erstatte smør med margarine eller olie skyldes det, at de vegetabilske fedtsyrer, der er i margarine og især i olie er sundere for kroppen, da de omsættes hurtigere og bedre end fedtsyrerne i smør. Men først og fremmest gælder det om at skære ned på det totale forbrug af fedtstoffer.

18 HVAD SKAL VI LAVE FØRSTE GANG? Det, der skal laves første gang, skal være nemt og ikke for tidskrævende. I skal jo også have tid til så meget andet denne gang (se side 4 og 6). FORSLAG: 1. En bollefigur: almindelige gærboller, helst uden sukker, sættes lidt tæt på pladen i facon som en mand, kone eller andet. Hovedet laves af en stor bolle, der trykkes ligeså flad som de små. Man kan servere en blandet salat, evt. med æggebåde og pølseskiver til. 2. En lille bollefigur pr. person. Brug almindelig gærdej. Til hver trilles en lille bolle og to pølser, der anbringes på pladen som vist på tegningen ved siden af. 3. Små flutes, der smøres som landgangsbrød med forskellige slags pålæg og salater. 4. Pitabrød med salatfyld og hytteost, skinketern el.lign. 5. Pandekager med kødfyld og salat. 6. Pizza eller pirok. DRIKKE: Kakao, mælkedrikke, frugtpunch eller æblete.

19 TILBEREDNINGSMETODER Der findes forskellige metoder at tilberede maden på. Der er nogle grundlæggende metoder, som man bruger mest. I nogle opskrifter er fremgangsmåden en blanding af to eller flere metoder, og i enkelte er fremgangsmåden helt speciel uden at være en egentlig metode. Du skal forsøge at tilrettelægge din plan, så deltagerne prøver de mest almindelige metoder i løbet af en sæson eller to. De grundlæggende tilberedningsmetoder er: Kogning af kød/suppe. Kogning af mælk/grød. Stegning på pande. Stegning i gryde. Stegning i ovn. Røring af fars. Panering. Jævning med hvedemel. Jævning med kartoffelmel. Jævning med smørbolle. Stivning med husblas. Gærdej. Rørt kagedej. Pisket dej. Mørdej. Afbagt dej/dej til vandbakkelser. Flere af metoderne er der tegninger og forklaringer til på de følgende sider. De kan kopieres til deltagerne. Siderne indeholder også små opgaver, som deltagerne kan løse, evt. i fællesskab. Sidste side er tænkt som forklaring på illustrationerne i billedbage- og billedmadbøgerne. De kan desuden bruges, hvis du selv skal lave billedforklaringer til dine opskrifter.

20 ARBEJDSGANG VED MADLAVNING 1. Pisk æg og sukker til æggesnaps Skriv rækkefølgen op. 2. Rør kærnemælken i 3. Smag til med citronsaft 4. Server med kammerjunkere, cornflakes eller tvebakker I hvilken rækkefølge vil du arbejde? sæt numre på kasserne!

21 PANDESTEGNING SÅDAN STEGER MAN KØD Brun fedtstof 5. Brun kødet på den ene side 6. Skru ned for varmen, steg halvt færdigt Skru op for varmen Hvorfor skal fedtstoffet være stegeklart Vend kødet og brun den anden side. Dæmp varmen og steg færdig. Tilsæt krydderier. Hvorfor krydrer man til sidst?

22 RØRING AF FARS Hvor længe må hakket kød opbevares i køleskab? Find forskellige retter med fars i en kogebog og skriv dem her:

23 PANERING - SÅDAN PANERER MAN 1:Vend i æg, mælk eller en blanding af begge dele. 2: Vend derpå i mel eller rasp. 3: Lægges på panden når fedtstoffet er stegeklart. HVAD EGNER SIG TIL PANERING? Sæt kryds Fiskefiletter Frikadeller Koteletter Oksesteg Karbonader Stribet flæsk Hvordan skal fedtstoffet se ud, når det er stegeklart?

24 JÆVNEMETODER Meljævning 1. To dele kold væske hældes i en jævneryster, derefter en del mel rystes til den er klumpfri. 2. Meljævningen hældes i kogende væske/ret under omrøring. 3. Væsken/retten skal småkoge i ca. 5 min. så melsmagen er væk. Kartoffelmeljævning 1. To dele kold væske røres sammen med en del kartoffelmel 2. Væsken der skal jævnes bringes i kog. 3. Tag gryden af varmen. Rør jævningen i. Kartoffelmeljævning må aldrig koge så bliver den lang. Smørbolle 1. Rør en del mel sammen med ½ del fedtstof. 2. Bring retten i kog Tilsæt smørbollen og rør til den er opløst. 3. Småkog i ca. 5 min.

25 HUSBLAS - sådan laver man fromage. Udblød husblassen i koldt vand i ca. 5 min. Rør æggeblommer godt med sukker og tilsæt smagsstof. Pisk æggehviden. Pisk fløden Tag den udblødte husblas op og smelt i vandbad. Husblassen afkøles til den er håndvarm Hæld den i en tynd stråle i æggemassen under omrøring. Når æggemassen er let stivnet, tilsættes flødeskum og stiftpiskede hvider, Bland det forsigtig sammen. PRØV at hælde kogende vand over husblas, som har stået i blød i koldt vand. Hvad sker der? GENTAG forsøget, men med husblas der ikke har stået i blød. Hvad sker der?

26 RØRT FORMKAGE Sådan rører man formkage 1. Rør blødgjort fedtstof og sukker let og luftigt. 2. Tilsæt æggene et af gangen og rør godt. 3. Rør melet, hævemiddel og tørre krydderier forsigtigt sammen med evt. væske. Stor kageform ^^ Små kageforme Hvordan mærker man om en formkage er gennembagt? Hvilket hævemiddel bruges til formkager?

27 FREMGANGSMÅDER Skæres i skiver Skæres i tern Rives Hakkes Piskes Røres Prikkes Pensles Deles Formes Låg på Skrælles Skrubbes Rulles Æltes

28 SVAR TIL TILBEREDNINGSARK S. 19: Numre på tegningerne: 3, 5, l, 4, 2. Rækkefølge: - læs opskriften - følg arbejdsgangen - find redskaber - find varer - lav koldskål S. 20: Fedtstoffet skal være stegeklar, fordi: - vandet i fedtstoffet skal være fordampet - produktet får skorpe (kødets porer lukkes) Man krydrer til sidst for ikke at trække saften ud af kødet. S. 21: Hakket kød kan opbevares i køleskabet til næste dag. Farsretter, fx frikadeller, farsbrød, forloren hare. S. 22: Fiskefiletter, koteletter, karbonader og stribet flæsk egner sig til panering. Fedtstoffet er stegeklar, når det er bruset af og let gyldent. S. 24: Husblas, som har stået i blød i koldt vand smelter, når man hælder kogende vand over. Husblas, der ikke har stået i blød, bliver en sej klump. S. 25: Formkager er bagt, når der ikke hænger dej ved en strikkepind (som stikkes i kagen). Bagepulver bruges sædvanligvis til formkage.

29 ERNÆRING OG MALE/OPGAVEARK (TIL KOPIERING) Som nævnt i første afsnit, står det fjerde H for helbred. Det drejer sig om vores sundhed, og især i husholdning må vi være opmærksomme på dette. Du kan gennemgå de enkelte næringsstoffer i rækkefølge i løbet af sæsonen. Eller du kan udlevere de sider, der passer til den mad, der laves gang for gang. Siderne om ernæring er et tilbud til dig. Du kan bruge det eller lade være, men 4H håber, at du vil være med til at give deltagerne sunde madvaner. Du kan gøre noget for at maden bliver sundere: - når du planlægger - når du køber ind - når du tilbereder maden - når du spiser Når du planlægger skal du huske at sætte grønsager, råsalater og brød på planen. Husk også at vælge kogte retter eller retter i ovn i stedet for stegte. Når du køber ind skal du vælge varer med et lavt fedt- og sukkerindhold og et højt fiberindhold. Vælg plantefedtstoffer frem for almindelig margarine. Køb flere grønsager og mindre kød - det er både billigere og sundere. Når du tilbereder maden eller deltagerne gør det, kan I f.eks. spare på fedtstoffet til at stege i og sukkeret i desserten. I bagværk kan I bruge mindre fedtstof og sukker plus mere groft mel. Når du spiser, bør du vælge mange grønsager, lidt kød og næsten ingen sovs, hvis det da ikke er en mager sovs. Husk at grønsagerne på tallerkenen ikke skal erstatte kartoflerne, men derimod noget kød. 100 g kød pr. person dagligt er passende. I det hele taget er det en god praktisk regel at følge de 5 kostråd fra Statens Husholdningsråd - Spis magert - Spar på sukkeret - Spis groft - Spis varieret - Spis ikke for meget Hvor meget af de enkelte fødevarer, vi skal spise, fremgår af kostcirklen - mængderne passer til de fleste voksne og halvstore børn. Kan man spise mere, skal det helst være fra gruppen: brød og kartofler. Mindre børn kan nøjes med lidt mindre. I bøger og pjecer kan du (se boglisten) læse mere om ernæring. Det grundlæggende om de enkelte næringsstoffer findes på de følgende sider. De er lavet, så de kan kopieres til deltagerne. Siderne indeholder også små opgaver, som deltagerne kan løse, evt. i fællesskab.

30 ENERGI Kraftværket bruger kul og olie til EL ENERGI Mennesket bruger mad og drikke til ENERGI ENERGI kan omdannes til VARME ENERGI kan omdannes til ARBEJDE ENERGI kan indbygges i nye CELLER ENERGI kan (hvis der ikke er brug for den nu) omdannes og gemmes som FEDT

31 JOULE ENERGI måles i JOULE 1000 JOULES = l kilojoule (l KJ) En stor del af vores føde består af: KULHYDRATER FEDTSTOFFER PROTEINER Disse stoffer omdannes i organismen til ENERGI De kaldes derfor energigivende stoffer. Eksempel: Bøf med løg næringsindhold i 100 g. ENERGI = 610 KJ. ENERGI KAN Udnyttes til arbejde Afgives som varme Indbygges i nye celler Afsættes som fedtstoffer Når vi spiser 100 g bøf med løg, tilfører vi kroppen denne mængde ENERGI 1: Hvad hedder de energigivende stoffer? 2: Hvad hedder måleenheden for energi? 3: Hvor stor energimængde er der i 100 g bøf med løg? 4: Hvornår tror du, energien bliver afsat som fedtdepoter?

32 KULHYDRAT Vi får ku lhydrater fra: Der er energigivende stof i: UDFYLD SKEMAET + -? Brunsviger Kartofler Slik Lagkage Gulerod Rugbrød Marmelade Havregryn Knækbrød

33 FIBRE = KULHYDRATER GIVER INGEN ENERGI, MEN ER MOTION FOR TÆNDER, MAVE OG TARM. VI FÅR FIBRE FRA KORN, GRØNSAGER OG FRUGT Hvor er der flest FIBRE? 1 X 2 1 Hvedemel X Knækkede hvedekerner 2 Cornflakes 1 Porrer X Æbler 2 Appelsinjuice 1 Hvide ris X Brune ris 2 Spaghetti

34 PROTEIN = byggestof til legemet MUSKLER, HÅR, HUD, NEGLE OG INDRE ORGANER. Mad fra dyreriget er rige på proteiner. Disse madvarer er DYRE. Mad fra planteriget er ikke så rige på proteiner. Disse madvarer er IKKE dyre. DYR PLANTER PROTEINER Giv eksempler på, hvordan du kan få mad med proteiner dagen igennem! MORGEN: FROKOST: MIDDAG:

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken Mørbradgryde med sennepssauce Mørbradgryde med sennepssauce.. 3 Boller i karry...

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Hovedret: Fars til kødboller / frikadeller / forloren hare / farseret porre (Fra Omtanke i store gryder) Tilbehør: kartofler efter eget valg Salat / grøntsager: den

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Velbekomme! Side 2 Kogebog Spejdernes Lejr. Kære Spejdere. Følgende danner grundlag for varer i proviantudleveringen:

Velbekomme! Side 2 Kogebog Spejdernes Lejr. Kære Spejdere. Følgende danner grundlag for varer i proviantudleveringen: Velbekomme! Foto: Mie Balleby Dahl Kære Spejdere. I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser - I kan hente i jeres proviantudlevering.

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Hvordan kan jeg få mad nok?

Hvordan kan jeg få mad nok? Derfor er det vigtigt at få nok at spise Vægttab i forbindelse med sygdom betyder tab af vigtigt muskelvæv. Ved en slankekur tabes fortrinsvis fedtvæv, men dette er ikke tilfældet under sygdom på grund

Læs mere

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul 10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul Marcipan 4 portioner 1 tsk. mandelessens evt. frugtfarve 100 g kartoffel, kogt 1 tsk. sødemiddel (SØD) Alle ingredienserne moses sammen, tørres

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi Bydelsmødre Bydelsmødrenes Landsorganisation består af grupper af frivillige kvinder, primært med etnisk minoritetsbaggrund, som vælger at tage en Bydelsmoruddannelse, for at kunne hjælpe andre kvinder,

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN MED LETTE, LÆKRE RETTER Let og lækkert Sommermad er meget mere end pølser og grillmad. Bliv inspireret

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastrisk bypass Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastrisk bypass rummer mave sækken kun ca. 20 ml, og du kan ikke længere spise store måltider. For at holde

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning Sauce Den brune Har man stegt eller kt net kød, kaldes væsken derfra fond (udtales så det rimer på fjong). Til en brun sauce kan man forbedre fonden ved fx at tilsætte et laurbærblad eller et løvstikkeblad

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Kød, Åbningstilbud. troværdighed og godt slagterhåndværk. Slagtermester Henrik, Silkeborg

Kød, Åbningstilbud. troværdighed og godt slagterhåndværk. Slagtermester Henrik, Silkeborg Kød, troværdighed og godt slagterhåndværk Åbningstilbud Slagtermester Henrik, Silkeborg Mandag den 21. januar 2013 bliver Kælderslagteren til mad med mere Butikken fortsætter med en kombination af det

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Opskrifter fra os til dig!

Opskrifter fra os til dig! Opskrifter fra os til dig! Hér finder du alle opskrifterne til den russiske menu, Buffet Russka, som vi serverede for FSL Kreds 10 i forbindelse med det årlige TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. En dejlig

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kostplan - 1900 kcal

Kostplan - 1900 kcal Kostplan - 1900 kcal Kostplanen er lavet således at der indtages 45 E% fra protein, 45 E% fra kulhydrat og 10 E% fra fedt. Kostplanen er lavet så der indtages 6 måltider på en dag: Morgenmad Mellemmåltid

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Plan for hjemkundskab 6. klasse

Plan for hjemkundskab 6. klasse Plan for hjemkundskab 6. klasse Uge 2 til og med uge 7 Æg og sundhed Uge 2: Uge 3: Uge 4: Uge 5: Uge 6: Uge 7: Hønen og ægget Blød- og hårdkogt æg Æg en powerfood Æg til morgenmad, frokost og aftensmad

Læs mere

Hjertevenlige opskrifter

Hjertevenlige opskrifter FORÅR SOMMER Hjertevenlige opskrifter Menu Tunmousse med grønt pynt Laksegryde med rejer Frikadeller med ovnbagte rodfrugter og kartofler Kold kartoffelsalat og kartoffelsalat med forårsgrønt Coleslaw

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere