THE ANOREXIA OF AGING I PLEJEHJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "THE ANOREXIA OF AGING I PLEJEHJEM"

Transkript

1

2 Bachelor projekt: The anorexia of aging i plejehjem Skrevet af Yuriko Takahashi I klinisk diætetik, Ernæring og Sundheds, Ankerhus Vejleder: Ane Kruse Antal sider : 35 sider Anslag : Antal side inkl. bilag og forside : 75 sider Juni, En stor TAK til Peder Lykke Centret

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning Baggrund af emnevalg og problemindkredsning Problemformulering Afgrænsning og præcisering af genstandsfelt Videnskabsteoretisk tilgang Metode Gerontologi Hvad er aldring? Fysiologi i den normale aldring Vigtigheden af drive to eat, funktionsevne og livskvalitet The anorexia of aging Evidens og definition Fysiologi Patologi: ikke-fysiologiske faktorer Interventioner Ernæringsprincipper ved ældre Ideel BMI Screening Kostformer Normalkost Sygehuskost Kost til småtspisende Tykke- synkevenlig kost Energi- og ernæringsbehov hos ældre Ernæringsterapi Ernæringsindsatser i Peder Lykke Centret Peder Lykke Centret Ernærings politik i Københavnskommune og PLC Observation 1.: Måltiderne og ernæringsindsatser i afdelingen CII Observation 2.: Andre faggrupper Cases. 29 3

4 5. Analyse: at finde vejen til forbedringen Interviews betingelser Den fænomenologiske analyse Interviewresultat: analyse og diskussion Roller og tværfaglighed Oplevelse af sammenhæng ved at bruge KOS Vurdering af barrierer og muligheder i ernæringsindsatserne Handlekompetence og handlemodel Det pædagogiske måltid fokus på livskvalitet Succesfaktor og problemfaktor Min rolle som klinisk diætist Konklusion Referenceliste Bilag 45 Bilag 1. Litteratursøgning Bilag 2. Figurerne i gerontologi.. 46 Bilag 3. Artikler om ernæringsinterventioner i The Anorexia og Aging 47 Bilag 4. Screeningsskema: ESPEN. NRS Bilag 5. Screeningsskema: Malnutrition Universal Screening Tool (MUST) 49 Bilag 6. Screeningsskema: Mini Nutritional Assesment (MNA) Bilag 7. Screeningsskema: Hurtig Vurdering af Ernæringsmangel (HVEM).. 51 Bilag 8. Screeningsskema: Anbefaling for den danske institutionskost Bilag 9. Screeningsskema: Københavns kommune Bilag 10. Vejledning til ernæringsterapi: Københavns kommune. 54 Bilag 11. Cases Bilag 12. Interviewspørgeskema. 57 Bilag 13. Worksheet: interviews databehandling.. 59 Bilag 14. Verificering Bilag 15. Pædagogiske måltider.. 74 Bilag 16. PRODUKT: HANDLEMODEL ved ernæringsterapi

5 Indledning 1.1. Baggrund af emnevalg og problemindkredsning I de industrialiserede lande vokser ældrebefolkningen sig større og større 1. I dag er befolkningen som er fyldt 65 år og udgør 16,8 % af den danske befolkning. Ifølge den seneste befolknings-fremskrivning, vil der i år 2044 være personer der er fyldt 65 år som udgør 24,5 % af den danske befolkning 2. (Danmarks statistik maj. 2011). I Danmark i dag er størstedelen af ældre danskere selvhjulpne. Ca.96 % af ældre mellem 65 og 79 år bor i eget hjem. 75 % af ældre på 80 år og derover bor i eget hjem, mens 25 % i ældrebolig eller på plejehjem (Halkjær og Højgaard, 2005). Der vil være endnu flere i fremtiden der får plejehjem som sidste hjem, I de næste 20 år forventes det, at der bliver etableret 40,000 nye plejeboliger i Danmark (By - og Boligministeriet ). I modsætning til, at det mest udbredte problem hos hjemmeboende ældre er overvægtighed, findes en markant andel af ældre der er undervægtige og underernærede i danske plejeboliger; Omkring 30 % af ældre med tilknytning til hjemmepleje og næsten halvdelen af beboere på plejecentre og lign. har et utilstrækkeligt energi-indtag (Den nationale kosthåndbog, p-288). En række undersøgelser, der blev gennemført forskellige steder i landet med mere end 4,000 ældre i hjemmepleje og på plejecentre viser, at ca. 20 % har et BMI <18,5 og 60% har et BMI <24, og 38% har haft et nyligt større vægttab 4 (Beck et al, 2005). Når man bliver gammel og ikke længere kan hjælpe sig selv, så skal man overveje at flytte til plejehjem; Plejebolig er et sted, hvor de kan bo, når de nu er for svage til at klare sig selv i eget hjem (Møller 2007, 119). Men skal man opfatte plejehjem kun som endestationen for livet? Kan man ikke forvente at forbedre ældres helbredstilstande og beholde deres funktionsevne og fysiske færdigheder længst muligt, og øge deres livskvalitet i et plejehjem? Hvad er teoretisk set mulig og hvilke barrierer er der i praksis? Jeg har taget en projekt- praktik på et plejehjem, Peder Lykke Centret i København, hvor de ernærings faglige personalet i lang tid har arbejdet struktureret på underernæring hos beboerne. Ved at observere aktuelle indsatser på plejehjemmet, vil jeg forsøge at identificere faktorerne som er afgørende til at forbedre beboernes ernæringstilstand i hverdags praksis. 1 Middel-levetiden i Danmark i 2011 var 77,3 år for mænd og 81,6 år for kvinder (Danmarks statistik feb. 2012). 2 Hvilket skyldes en meget lav dødelighed. Hvis døde-ligheden fra perioden holder sig på samme niveau i al fremtid, vil 64 pct. af pigerne og 51 pct. af drengene, der fødes nu, opnå at blive 80 år. 3 Kilde: Møller, 2007, s Herved understreges at normalvægt hos ældre er BMI mellem 24-29, uddybes i kap 3,

6 Kliniske diætister som professionelle har i mange år arbejdet med underernærede ældre som er indlagt i sygehuse, men der findes stadig ikke mange kliniske diætister der arbejder med ikke-syge men bare svækkede ældre mennesker i plejeinstitutioner. Jeg er blevet mere og mere interesseret i at arbejde med ernæringstilstanden hos ældre i plejeboliger på både forebyggelses niveau og behandlings niveau. Men hvad kan vi som kliniske diætister bedst bidrage til i forhold til denne problemstilling i reelle arbejdssituationer i plejeboliger? Hovedårsagen til underernæring i plejeinstitutioner er et meget reduceret fødeindtag hos de ældre. Fysisk- og psykisk svækkelse hos ældre skyldes sandsynligvis en uhensigtsmæssig ernæring. Jeg vil derfor fokusere på, hvordan man taber appetitten og appetitregulerings evne ved aldring. The anorexia of aging er fysiologisk set kernefaktoren for underernæring hos ældre, men det betyder også, at den kan være nøglen der åbner op for nye muligheder for ernæringsindsatser i plejeboliger. Desuden er jeg interesseret i at undersøge betydningen af de ansattes forskellige tankegange og tilgange til at udføre disse indsatser. Dette genererer følgende problemformulering: 1.2. Problemformulering Hvordan kan jeg som klinisk diætist bidrage til det tværfaglige samarbejde mellem forskellige personalegrupper i forhold til the anorexia of aging, og således øge kostindtaget og livskvaliteten hos beboerne på plejeinstitutionen Peder lykke Centret? 1.3. Afgrænsning og præcisering af genstandsfelt Jeg beskæftiger mig i denne opgave med ældre mennesker i ernæringsrisiko der bor i plejeboliger som målgruppe. Desuden har jeg fokuseret særligt på småtspisende beboere som jeg mødte på afdelingen CII på plejehjemmet Peder Lykke Centret (her efter PLC) i Københavns Kommune. Genstand i undersøgelsen er desuden visse ansatte med forskellige fagbaggrunde mht. beboeres underernæring i institutionen. Betegnelsen plejehjem findes officielt ikke længere i kommunernes borgerservice. Under den nye lovgivning er plejehjem og beskyttede boliger blevet omdannet til plejeboliger, og der bygges ikke nye plejehjem igen (Lov om almene boliger m.v., kap.9b 5 ). Da begreberne plejehjem og plejeboliger er næsten ens, og da ordet plejehjem stadig bedst repræsenterer begrebet i almen brug, benytter jeg både plejehjem og plejeboliger afhængig af konteksten. 5 kan findes på 6

7 Der er ikke enighed om den aldersmæssige definition af ældre (Kjøller et al. red. 2007, s.413). Oftest kategoriseres befolkningen der er fyldt 65 år og derover som ældre baseret på lovmæssige forhold, såsom pensionsalder (i Danmark), og den mest almindelige klassificering i fysiologiske/ medicinske, sociologiske og demografiske undersøgelser i ældreområde er under eller over 65 år, uden nogen retningslinje. I offentlige plejeboliger i Danmark findes der heller ikke en klar grænse for indflytnings alder. Der blev taget udgangspunkt i alders-gruppen år og opefter pga. de økonomiske bemærkninger, men det er borgerens behov, der er afgørende, snarere end det er en bestemt alder (Indenrigs- og Socialministeriet, ). Jeg definerer derfor ikke målgruppen med alder. Beboernes fysiske, psykiske og sociale forudsætninger skal overvejes uanset alder. I denne opgave skelner jeg ikke mellem beboerne i ernæringsrisiko efter sygdomme/ lidelser, dvs. jeg opfatter alle beboer som målgruppe for observation uanset om de har sygdomme eller ej. Grunden er delvis, at det er meget svært at skelne, og delvis at mange af sygdomme er en del af aldring og hænger sammen med nedsat appetit og kostindtag hos dem. Kun appetitløshed under aktuel akutsygdom (f.eks. en infektionssygdom) udtages fra observationen. Selvom underernæring som definition drejer sig om alle ernæringsstoffer, tages der her i opgaven udelukkende hensyn til vægttab, undervægtighed og underernæring med muskeltab, som skyldes et utilstrækkeligt protein - og energiindtag (PEM. Se 2.2.). Manglen af visse vitamin, calcium, osv. nævnes i opgaven kun hvis det er betydning for PEM eller tab af funktionsevne Videnskabsteoretisk tilgang Dette projekt er blevet ud arbejdet i tvær- videnskabeligt perspektiv, da sundhedsarbejde skal betragtes både fra naturvidenskabelige, humanvidenskabelige, og samfundsvidenskabelige aspekter. Denne uddannelse har givet mig et sundhedssyn, der anskuer mennesket fra en holistisk vinkel. Mine paradigmatiske baglande med hensyn til projektet er derfor også flere og lagdelte, hvorfor jeg arbejder derfor tvær-paradigmatisk i opgaven. I den naturvidenskabelige del af opgaven indskriver jeg mig i det empirisk-analytiske paradigme(launsø og Rieper 2005, s.55-57). At klargøre biologiske - og fysiologiske mekanismer i aldring, og at identificere årsagsfaktorer i svækkelse pga. underernæring er 6 kan findes på 7

8 den væsentligste måde at arbejde på, for at forbedre konsekvenser af problemet. Igennem litteratursøgning har jeg forsøgt, fra en forklarende forsknings-tilgang, at finde forklaringer til systematisk appetitløshed som følge af vægttab og underernæring hos ældre, eller at finde en regelmæssig årsag til vellykket indsats. Jeg arbejdede under processen af litteratursøgning fra en objektiverende tilgang, dvs. at jeg som subjekt befinder mig udenfor og kigger på teksten som et objekt, og fortolker dette som et ny viden eller fakta (Thisted 2010, s.46). Det skal understreges, at den viden som jeg har indsamlet via litteratur indgår i min kundskabs kontekst, som senere omsættes til materialer til at skabe min for-forståelse (Launsø og Rieper 2005, s.70). I den human og samfundsvidenskabelige del af opgaven, arbejder jeg udfra det fortolkningsvidenskabelige paradigme (Launsø og Rieper 2005, s.58-60). Her antager jeg, at det, at hvad jeg indsamler i mine observationer og interviews består af meningsfulde fænomener, dvs. fænomener der indeholder mening i kraft af de mennesker der står bag (Thisted 2010, s.60), og derfor opnåelsen af forståelse af menneskelige handlinger hos genstanden er kerne i min undersøgelse. Herved er jeg som den person der udfør forskningen ikke neutrale iagttagere, men en væsentlig aktør i undersøgelsen. Derudover er min tilgang præget af Hans-George Gadamers ( ) filosofiske hermeneutik (Dahlager og Fredslund 2007, s. 159, Jensen og Johnsen 2010, s.56). Jeg sætter min forforståelse i spil for at opnå bedst mulig forståelse af genstanden. Eksempelvis når jeg møder nye mennesker/ hændelser i undersøgelsen bruger jeg aktivt min for-forståelse, der er præget af tidligere litteraturlæsning, og stiller et spørgsmål eller opstarter dialog, for at få opdateret forståelsen. (Jensen og Johnsen 2010, s.57). Min for-forståelse om underernæring i plejehjem som er bygget op gennem min uddannelse og litteraturlæsning, før jeg mødte mennesker i PLC er: - Underernæring i plejeboliger opstår pga. utilstrækkelig opmærksomhed og viden i ernæring. Manglende tid og ressourcer til en grundig observation og screening på beboere og tilpas omsorg, manglende fokus på kvaliteten af mad og måltider og utilstrækkelig madordning mht. beboerne i ernæringsmæssige risiko skulle være årsagen. - Man kan identificere mange, men klare elementer som påvirker ældres appetitløshed ved interventioner, fordi The anorexia of aging skyldes biologisk ændring hos ældre. Og der skal kunne findes et mønster på, hvordan appetit og kostindtag øges. - Kan min opgave ikke være at finde årsagerne og behandle/forbedr disse ved at bruge min faglig viden og færdigheder som klinisk diætist? 8

9 Forståelse (horisontsammensmeltning) kan sker, når jeg møder en person og begge parter sætter hver deres for-fortståelse i spil i en konkret situation. Jeg har valgt det kvalitative interview til undersøgelsesmetode, hvor kan jeg stille spørgsmål der reflekter min forforståelse og hvor interview-personen kan giver svar med mening som udspringer fra vedkommendes egen horisont. Derved opnås forståelsen af f. eks. en social- og sundheds hjælperes livsverden 7 om mad, ernæring og ældrepleje, i forbindelse med dennes faglige/arbejdsmæssige gøremål og personlige moral. Som jeg beskrevet ovenfor ønsker jeg at undersøge hvordan ernæringsindsatser virker i praksis. Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen hævder, at man ikke kan beskrive og forstå en praksis i institution, uden at undersøge selvforståelsen hos de mennesker der befolker denne institution (Jensen og Johnsen 2010, s.207). Derfor er en af mine udfordringer i undersøgelsen at udforske selvforståelsen hos personer der arbejder i PLC. Jeg finder også det dobbelthermeneutiske forhold (Giddens )under interviewundersøgelse 9 meget interessant og vigtigt, derfor forsøger jeg i interviewet at belyse hvordan interviewpersoner, de ansatte i PLC, forstår deres egne og beboernes følelser og tanker, og hvordan de fortolker disse, således at jeg bedre kan forstå deres livsverden. Gadamer pointerer også, at Al forståelse er situationsbundet og forståelse er sagforståelse (Jensen og Johnsen 2010, s.58). Det er derfor vigtigt, at jeg designer interviews som kan belyse en konkret personlig holdning til emnet, og at jeg analyser min empiri med et fokus på saglighed og praksis Metode Projektet består af to forskellige typer undersøgelser: 1) Litteraturstudiet om aldrings fysiologi; herunder ændring af appetitregulering hos ældre; the anorexia of aging. Dataindsamling fra flere eksisterede interventioner af effekten på anorexia of aging ved en systematisk litteratursøgning: sekundær empiri. 2) En subjektiv observations- og deltagende undersøgelse om ernæringsindsatser i PLC ved at følge og hjælpe personalets arbejdsgang og at tale med beboerne. Kvalitative interview med personalet fra de fire forskellige faggrupper om, hvordan de vurderer 7 Livsverden begribes efter Habermas moderne velfærdssamfunds teori, som vores egne forklaring og selvfølge viden som er opbygget af hverdags oplevelser. Livsverden antages også en faktor, der forudsætter ens handlingskræft (Jensen og Johnsen 2010, s.213, Brinkmann og Tangaard, 2011, s.31) 8 Kilde: Jensen og Johnsen 2010, s Under projektpraktikken i PLC, har jeg ofte oplevet at jeg har skullet analysere hvordan personalet har forstået beboernes tanke- og følelsesliv. Jeg skal nemlig fortolke anden persons fortolkning. 9

10 PLCs aktuelle ernæringsindsatser og visse teoretiske interventioner, og hvad de synes er vigtigt ved ernæring i ældrepleje i praksis: primær empiri. Pkt.1) fungerer også som for-forståelse-skabende, til at udarbejde interviewguiden til det kvalitative interview, pkt 2). Litteratursøgning er gennemført systematisk via Det kongelige biblioteks fagliglitteratur søgemaskine. Søgeords findes i bilag 1. Jeg har valgt semi- struktureret interviewform med de ansatte, hvor jeg holder fast i visse konkrete undersøgelsesspørgsmål, f.eks. deres ernæringsmæssige arbejdsopgaver og holdning til særlige indsatser. Samtidig sikres det at de har åbne muligheder og tid til at tale frit. Efter undersøgelserne, analyserer jeg mine data ved kodning, der er inspireret af Malteruds fænomenologiske analysemetode (Se. 5.2.). Interviews analyse fortages ved inddragelse af teorien om faglighed og saglighed (Fink 1989), handles teori i sundhedspædagogik og Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (Se. 5.3.) for at diskutere personalets forståelse af ernæring og livskvalitet i forhold til deres fag og menneskeligkompetencer. Undersøgelses resultat vurderes og diskuteres ved anvendelsen af; validitet, intersubjektivitet, refleksivitet og generalisérbarhed (Se. bilag 14). 2. Gerontologi 2.1 Hvad er aldring? Fysiologi i den normale aldring - Ifølge Dr. E.J. Masoro 10 defineres aldring som: the deteriorative changes, during the adult period of life, which underlie an increasing vulnerability to challenges, thereby decreasing the ability of the organism to survive (Masoro, 2001). Menneskets biologiske aldring kan forklares i mangfoldige teorier, men en af hovedhypoteserne er, at aldring er bestemt af slitage i reproduktion af genetiske materiale gennem livet (Christensen 2009, s. 136). Med andre ord, opsamlingen af tilfældige fejl i nucleotid-rækkefølgen i DNA molekylerne (= mutation) forårsager individets aldring. Den afgørende faktor i mutation tyderes på at være nogle uønskede kemiske forbindelser der produceres under vores stofskifteproces, f.eks. frie radikaler. (Ebbesen 1986) Den biologiske aldring opstår på molekylær- og cellulær niveau, og føres til vævs - og organs niveau, og medfører derved til organismens funktionsbegrænsning (Hendriksen 2002, s.133). 10 E.J. Masoro 10, er med Aging Research and Education Center, Department of Physiology, the University of Texas Health Science Center, San Antonio 10

11 Ved aldring ændres kroppens sammensætning, dvs. at, kroppen mister fedt fri masse (hovedsageligt muskler og knogler) og væske ved år og derover. Derimod stiger indholdet af fedt masse (figur 1. bilag 2, Ritz 2000). Et tab i kroppens muskelmasse betyder ikke udelukkende et tab i muskelvæv(og dermed nedsat mekanisk funktion og fysisk-aktivitets niveau), men også reduktion i energiomsætnings niveau (Ingeslev 2002 s.23, Hyldstrup 2005, s.290, Gariballa 2011 s.342), og tab i muskler i alle organer, hvilket også påvirker organernes funktionsniveau negativt (figur 2.). Menneskets biologiske forandringer kan således betegnes som svækkelse i homøstasemekanismer, dvs., reguleringen af væske- og elektrolytbalancen, fedt/ fedtfri - masse sammensætning, blodtrykket, temperaturen, appetitten, immunforsvaret. (Hjort 2004, s.37). Som eksempler på symptomer nævnes; ændring i visse hormon sekretion, kognitiv tilbagegang, nedsatte sensoriske funktioner (syn, hørelse, lugte og smag, balance) og nedsat funktionsevne i fordøjelseskanal, lunger, hjerte og kar, nyrer, osv. Når man tale om normal aldring, er det væsentligt at definere hvad aldersbetingede (= biologiske, uundgåelige) ændringer/ aldersrelaterede ændringer er. Med andre ord, bør man skelne mellem, hvilke ændringer der skyldes aldring i sig selv, og hvilke ændringer der skyldes udefra-kommende faktorer som f.eks. kroniske/ akutte sygdomme, lidelser, skader, osv., for at få et billede af menneskets normale (vellykket!) aldring. Men en sådan skelnen er enormt vanskelig netop fordi, at aldringsprocessen varierer meget fra menneske til menneske. Nogle mener imidlertid, at det ikke er nødvendigt at skelne, fordi alders-relaterede sygdomme er en integreret del af aldring og derfor skal man inkludere alle endogene - og eksogene faktorer når man studerer de figur.2. Aldersrelateret nedgang i organfunktioner (Kirk og Schroll 1998) tabel.1. De almindeligste aldersrelaterede sygdomme (Hjort, 2004 s.41) Hjernen Kredsløbet Skelettet Hormoner Øjne Ører Tænder Demens Apopleksi Perkinsons Syge Myokardieinfarkt Apopeksi Nedsat blodcirkulation i benene Osteoporose og brud Slidte led (artroser) Type 2 diabetes Lavt stofskifte Grå og grøn stær Nethindedegeneration Nedsat hørelse Tand- og tandkødssygdomme 11

12 fysiologiske aspekter af aldring (Masoro 2001). Det skal understreges, at både aldersbetinget aldring og aldersrelateret aldring kan påvirkes af livsstils - og miljø faktorer, og således kan begge forebygges (Hjort 2004, s. 44) Vigtigheden af drive to eat for at beholde funktionsevne og livskvalitet At bevare funktionsevne er afgørende for ældres livskvalitet. Der tegner sig mønster af, at de ældre som bevarer en fornuftig vægt og muskelmasse sandsynligvis også kan bevare bedre funktionsevne. Vægttab hænger sammen med tab af muskelmasse. Protein-energi-malnutrition, PEM defineres som en tilstand, hvor energi- og næringsstoffernes expenditure overskrider indtagelsen af disse. Hos ældre personer, udvikler PEM sig ofte til immunforsvars-svigt, som kaldes malnutrition-associeret immun-bristsyndrom (MAIDS), der omfatter CD4 + T celle lumphopema, hvor forsvaret over for mikroorganismer, toksiner, kræftgener mm. forringes, hvilket resulterer i usædvanlige infektioner og dårlig helbredende evne (Cederholm 2100, s.172.). PEM påvirker psykisk helbred, hvilket også har stor betydning for livskvalitet. Konsekvenserne af PEM hos ældre ses i tabel 2. PEM vil i de fleste tilfælde føre til et tab af kropsmasse og muskler; hvilket kaldes sarkopeni (ses også i tabellen, pkt.8), som markant påvirker kroppens funktion, da åndedrætsmuskulaturen, håndgrebs- og benstyrken svækkes (Cederholm 2011 s.172) (se. figur 3. bilag 2). Et sådant fald i funktionsevne ses allerede efter et ganske lille vægttab. (Pedersen 2007, s.164) Vægttab som følge af sarkopeni leder ofte til funktionstab, og dermed til en nedsat evne til at klare sig i eget hjem. Disse problemer har stor betydning for den enkeltes følelse af selvværd og uafhængighed. For den ældre kan et funktionsevnestab medføre besvær med at deltage i socialt liv, besvær med at deltage i almindelige fritidsaktiviteter, hvilket nemt kan påvirke livskvaliteten (Avlund 2007 s. 240). Patogenesen ved sarkopeni er kompleks. Selvom sarkopeni og tab af funktionsevne og færdighed er en del af biologiske forandringer, kan de godt forebygges ved at opretholde en god helbred tilstand og et godt fysiskaktivitets niveau, således at man kan undgå proteinnedbrydning i muskelvæv(cederholm 2011 s.173). Forebyggelse af PEM, ved at sikre tilstrækkelig næring, især protein er lige så væsentlig. tabel.2. Konseqvenser med PEM hos ældre (Morlay, 1997) 1) Immundefekt : Faldt CD4 + Tceller : Øget infektion 2) Tryksår 3) Anæmi 4) Fald 5) Kognitiv underskud 6) Osteopeni 7) Ændret lægemiddelmetabolisme 8) Sarkopeni 9) Nedsat vejrtræknings kapacitet 12

13 Mad og måltider markerer identitet og socialrelationer. (Pedersen 2007, s.160) Det at være i stand til at vælge/ tilberede mad, og at indtage tilstrækkelige mængder er årsagen til, og samtidig formål med, en vellykket aldring The anorexia of aging Evidens og definition Undersøgelserne indikerer at et lavt energi- og næringsstofindtag hos ældre er udbredt i næsten alle udviklede lande. En SENECA undersøgelse 11 viser, at energiindtagelse hos samme gruppe ældre i gennem fire års interval (70-75 år til 75-80år) reduceret med ca. 7 % for både mænd og kvinde (Hyldstrup 2005, s.293). De ældres faldende energiindtagelse kan ses som kroppens appetitregulatoriske reaktion på deres nedsatte energiomsætningsniveauer, men ændres kostindtags reduktionsniveau overskridesofte det energiniveau de behøver at indtage. Dette skyldes appetit dysregulering hos ældre. Nicholas P. Hays og Susan B. Roberts har i deres rapport the anorexia of aging in human opsamlet en række interventioner med hensyn til appetit- og energiomsætningsregulering hos ældre sammenlignet til denne hos yngre (Hays, 2006). En intervention hvor unge og ældre raske mænd i en 3 ugers periode blev over- eller underfodret viser, at selvom begge aldersgrupper fik næsten samme hhv. vægtøgning eller vægttab, kunne de yngre slippe af med den overskydende vægt de havde fået i løbet af overfodringen, mens de ældre kun tabte 29 % af den overskydende vægt. Endvidere kunne de yngre genvinde alle de vægt efter underfodring, ved at markant forøge kostindtaget, mens ældre øgede ikke deres kostindtage og kun genvandt 64 % af den tabte vægt. Anden studie dokumenterede, at når der gives en portion yoghurt før måltidet kan ældre personer ikke justere kostindtagelsen tilstrækkeligt og ender med at overspise %, mens yngre har mere præcise reguleringer med deres indtag ved måltidet efter (Morley 1997). Alle resultater peger på, at ældre mennesker ikke kan regulere appetitten og kostindtaget som yngre kan. Der er nu en god evidens for, at appetit-dysregulering som fulgt af kostindtag-dysregu-lering hos ældre er stort set en af naturlige processer i den normale aldring. Desuden kan dette medføre skadelige konsekvenser i ældres fysiske, psykiske og sociale tilstande og livskvalitet. Sådan en proces kaldes the anorexia of aging (MacIntosh, 2000). 11 SENECA (Survey in Europe on Nutrition and the Elderly a Concerted Action) er en longitudinel multicenter undersøgelse, hvor europæiske ( inkl. Danmark ) ældres kostvaner og indtag blev undersøgt. 13

14 2.3.2 Fysiologi 12 Appetit regulerings mekanisme Regulering af fødeindtagelse er en ekstrem kompleks proces. Centrale faktorer for appetitten, dvs. drivkraft til at spise stimuleres af en række neurotransmittere; opioids, noradrenaline, neoropeptide Y (NPY), orexins, glanin og ghrelin, og hæmmende effekt styres af corticotrophin-releasing factor(crf), serotonin, cholecystokinin(cck) og muligvis insulin og nutric oxide(no). Det centrale fodrings- system fin-reguleres ved at modtage signaler fra de perifere systemer der sanerer mæthed. Under måltidet, bidrager den første feedback fra mekanoreceptorer som respons på madens indgang i maven til følelsen af mæthed. Når maden optages og passerer gennem tyndtarmen videresender både mekano- og kemoreceptorer signaler til hypo-thalamus, hvilket resulter i ophør af fødeindtagelse. Disse signaler medieres primært af frigivelsen af peptidhormoner, der omfatter CCK, peptid YY(PYY), and glucagon-like peptide 1(GLP-1). Flere hormoner fra mave, tarme, og bugspytkirtlen, som CCK, GLP-1, og amylin, har feedback-effekt på maven for at bremse mavetømning, ved at øge og forlænge distension på maven. Feedback signaler fra perifere fedtceller via leptin og muligvis tumor necrosis faktor- α (TNF-α) og absorption af næringsstoffer fra tarmen bidrager også til at skabe mæthed. Der reporteres at visse kønshormoner f.eks, testosteron har også effekt på at stimulere appetitregulering. Reguleringssystem illustreres i figur 3. (bilag 2) Fysiologisk anoreksi ved aldring Den fysiologiske anorexia of aging formodes at ske via svigt et eller flere steder i ovennævnte appetit-regulerings mekanisme, eller/og aldring i visse funktioner i organismen; 1) Hormonelle ændringer: - En reduceret sekretion af visse appetit- førende hormoner, som opioids, ghrelin, testosteron, NPY har muligvis negativ effekt på fødeindtagelse. - En øget sekretion af visse appetit hæmmende hormoner som CCK, leptin, PYY har muligvis negativ effekt på fødeindtagelse. 2) Ændring i gastrointestinal funktion: - Ved aldring falder antallet af receptorer i maven og ligeledes antal af neuroner. Derved aftagers sensitivitet over gastrointestinal distension. Mave væggen mister også elasticitet. Således sendes mættende - signaler før maven bliver mæt. 12 Dette afsnit er skrevet efter Morley 1997, MacIntosh 2000 og Chapman

15 - Distension i antrum er sandsynligvis relateret til større mæthed end i distension i fundus, og ældre har en tendens til at holde maden længere i antrum, i forhold til yngre. - Der findes langsommere mavetømning blandt ældre, hvilket formodes at medføre for- tidlige- og for-store mæthed, appetitløshed, eller kvalme. 3) Øget cytokin aktivitet: Aldring i sig selv er en form forstress. Der observeres nogle stresslignede ændringer i ældres hormonelle mønster, f.eks. øget cortisol, nedsat kønshormoner. Især øget TNF-α formodes at være en faktor til anoreksi. 4) Formindsket lugte- og smagssans: Der er evidens for, at lugtsansen forringes, især efter en alder af 50 år. Undersøgelserne viser en stærk sammenhæng mellem nedsat lugte- og smagssanse og en ringe interesse for kostindtag. Desuden er det næsten umuligt at udpege ud, hvad der forårsager appetitløshed hos en ældre person, dels fordi appetitregulerings mekanisme ikke er fuldt klargjort, og fordi mekanismen virker forskelligt hos forskellige mennesker Patologi: ikke-fysiologiske faktorer John E. Morley, en af de første, der har brugt termen anorexia of aging, og som systematisk har kortlagt fysiologiske sammenhænge bag anorexia of aging, har ligeledes lagt vægt på ikkefysiologiske faktorer. Listen af faktorer består af tre hovedårsagerne, nemlig sociale, psykiske, og medicinske forholder: tabel.3. Patologiske faktorer af the anorexia of aging (Morley 1997, MacIntosh 2000) Sociale faktorer: Psykiske faktorer: Medicinske faktorer: - Fattigdom - Social isolation - Institutionelle faktorer - Depression - Dødsfald - Hjerte svigt - KOL - Infektion - Cancer - Dysfagi - Dyspepsi - Manglende evne til at handle og tilberede måltider - Utilstrækkelig, eller forkert viden om ernæring - Demens, Alzheimer s sygdom - Alkoholisme - Gastroenteritis, pancreatitis - Hypermetabolisme - Allergi, malabsorption - Rheumatoid arthritis - Parkinson s sygdom - Dårlig tandstatus - Medicin forbrug Kardiovaskulær midler NCS midler Gastrointestinal midler (Antibiotika) Kemoterapi (Nærings tilskud) De fleste faktorer i den ovenstående liste er reaktive (delvis, i mindst) overfor behandling, dvs. at man kan gøre en forskel ved at behandle patologiske faktorer, selvom man ikke kan behandle selv den fysiologiske anorexia of aging. Derfor er det vigtigt at genkende disse patologiske faktorer hvis man vil afhjælpe anoreksi hos ældre. 15

16 2.3.4 Interventioner Der findes mange forskellige interventioner der kan forbedre the anorexia of aging, men indtil videre er der ikke nogen systematisk metodologi, og heller ingen meta-analyser af dette emne. W. F. Nieuwenhuizen et al. har i 2010 lavet et review af de eksis-terende interventioner (Nieuwenhuizen 2010), hvor de forsøger at identificere faktorer som påvirker nedsat kostindtag, og beskrive og vurdere forskellige ernæringsmæssige indgreb for at øge kostindtag hos ældre. Dette er fulgt af artiklen af C. Savina L M. Donini og Cannella C., der diskuterer emnet yderligere med nogle supplerende punkter (L M. Donini 2010 ). Ifølge de to artikler opsamles behandlingerne for the anorexia of aging i kategorierne nedunder (kilder af interventionerne vises i bilag 3): 1) Interventionerne om mad og produktion a. Duft- og smagsforøgelse af mad..... vægt b. Energi og /eller protein berigede måltider/mellemmåltider.. kostindtag c. Høj variation og valgmuligheder af mad kostindtag 2) Interventionerne om serverings måde a. Individuel kostvejledning.... kostindtag, ikke nok evidens b. Hjælp til at spise ved en trænet assistent... kostindtag c. Ekstra varm natmad.. kostindtag 3) Subjekt/patient interventioner a. Appetit forstærkende medicin (dronabinol, megestrolacetat) kostindtag b. Antidepressiva (serotoninergic or non-serotoninergic).. vægt c. Oral ernæringstilskud (oral nutritional supplement = ONS)... vægt d. Motion/ træning og kosttilskud.... tilstand, = kostindtag e. Tilskud af n-3/n-6 fedtsyre og E-vitamin... - signifikant effekt Her understreges, at det er meget svært at behandle en fysiologisk appetitløshed og derfor er de fleste interventioner rettet mod et øget kostindtag eller en vægtøgning. Der er en intervention (3-a.), der direkte forsøgte at behandle anoreksi ved medicin, dog virker begge typer medicin ikke på appetitreguleringsvejen. (Megestrolacetat, der udelukkende anvendes til visse former for kræftbehandling 13, formodes at reducere cytokin adskillelse. se. pkt , og dronabinol er ikke godkendt i Denmark 14 ) Endvidere er 3-b og 3-e behandling mod patologiske faktorer, som fører the anorexia of aging, derfor er de ikke 13 Medicin.dk; 14 Imfornation,2001 ; 16

17 gyldige til ældre der ikke lider af depression eller har kræft. Alle interventioner har større eller mindre grad af positive effekter, hvoraf de fleste allerede er forsøgt brugt på danske plejehjem. 1-a og 1-c er blevet næsten minimum krav i produktionskøkkener og 1-b betyder kostformene sygehuskost og kost for småtspisende i Danmark, og, 2-c omfatter at tilbyde mange mellemmåltider i løbet af dagen. Anvendelsesmæssig værdi af disse indsatser diskuteres under kap Ernæringsprincipper ved ældre 3.1. Ideel BMI hos ældre Body mass index, BMI 15 er en af de mest brugte målestokker til kropssammensætning og er egnet til at klassificere overvægtighedsgrader blandt raske voksne. BMI benyttes også ofte i vurdering af ældres ernæringsmæssige tilstande, hvor man hurtigt kan identificere risikogrupper med hensyn til under- eller overvægtighed. Imidlertid synes optimalt BMI at ligge noget højere hos ældre, dvs. BMI imellem 24 og 29 kg/m 2, da flere epidemiologiske undersøgelser viser, at ældre gruppen med 24 BMI 29 kg/m 2 har den laveste dødelighed, uanset om de har sygdomme eller ej. Forklaringen på dette er formentlig, at mindre vægt (= lav BMI) er forbundet med mindre muskelmasse, og dermed mindre funktionsevne, og følgende mindre modstandskræft mod sygdomme eller vægttab.(ingeslev et al. 2002, s.22, Astrup red., 2008, s.291) I klinisk praksis trækker man dog grænselinjen omkring BMI 22, hvilket betyder, at laveste referenceniveau ikke bør være mindre end 22 kg/m 2 (Cederholm 2011, s.171). Spørgsmålet er dog i hvor høj grad BMI kan afspejle en ældre persons sundheds- og ernæringstilstand. Risikoen for, at ældre erstatter muskelmasse til fedtmasse er samme uanset BMI (se kap.2, 2.1.), dermed er risikoen for bl.a. hjerte- kar sygdomme pga. en høj fedtindhold i blodet og i vævene er også samme. Det er også påvist, at ældre der er fysiskaktive og bevarer en god funktionsevne har lavere dødelighed uanset BMI (Astrup red. 2008, s.291). Det diskuteres derfor om man skal medtage andre parametre i vurderingen af ernæringsmæssig risiko hos ældre. Kost til ældre 15 Beregnes som BMI = legemsvægt(kg) / (højde (m)) 2 Befolkningen kan efter WHOs definition inddeles i grupperne undervægtig, normalvægtig, overvægtig og adipositas/ fedme, henholdsvis BMI 20 kg/m 2, 20 BMI 25 kg/m 2, 25 BMI 30 kg/m 2, BMI > 35 kg/m 2. (Richelsen 2011, s.205, Ingeslev et al. 2002, s.21) 17

18 3.2. Screening Personer i ernæringsmæssig risiko skal først og fremmest systematisk identificeres og klassificeres efter graden af deres risiko. Således sikres det, at passende behandlinger/ støtte tilbydes den målgruppe, som har brug for. På danske sygehuse implementer man næsten samme screenings skema som er baseret på ESPEN 16 s -, eller den danske version af dette; sundheds-styrelsens retningslinje 17 til indlagte patienter, men når det drejer sig om ældre der bor hjemme eller i plejeboliger, findes der ikke noget officielt instrument til at vurdere ernærings- mæssig risiko (Den nationale kosthångbag, p-13). Der findes heller ikke en overensstemmelse ift. fokus på vurderingselementer blandt de forskellige systemer i screening af ældre; nogle screeningsværktøjer tager højde for eksempelvis BMI, medens nogle fokuserer mere på kostsammensætning, etc. Det er derfor nyttigt at opsamle egenskaberne af visse screenings systemer, som oftest anvendes nationalt og internationalt, for senere at sammenligne med det screeningsværktøj som PLC anvender, og diskutere hvordan screening kan fungere i praksis. ESPEN (NRS-2002) (bilag 4) Opbygget i to dele, primær- og sekundær screening. Rettet mod syge voksne ved indlæggelse, og anvendt i danske sygehuse, men er også anvendt i nogle primære sektorer. Screenings parametre: BMI/ vægttab/ kostindtag/ sygdoms sværhedsgrad/ alder Range af score: 0 7 Score 3 : patienten er i ernæringsmæssig risiko. Behandlingsplan tillægges. ESPEN: Malnutrition Universal Screening Tool (MUST) for adults (bilag 5) Opbygget i 3 spørgsmål. Rettet mod alle voksne i både sygehuse, plejeboliger og hjemmepleje. Lægges vægt på monitering/ re-screenings plan. Screenings parametre: BMI/ vægttab/ kostindtag Range af score: 0 6 Score 2 : patienten er i ernæringsmæssig risiko. Henvises til diætist. Mini Nutritional Assesment (MNA) /Hurtig Vurdering af Ernæringsmangel(HVEM) (bilag 6, 7) Opbygget i 18 spørgsmål. Rettet mod ældre i plejeboliger og hjempleje. Omfatter forskellige vinkel parametre til at vurdere ernæringsrisiko. Handleplan efter screening er ikke i fokus. 16 European Society for Parenteral and Enteral Nutrition 17 Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko

19 Screenings parametre: BMI/ vægttab/ kostindtag/ sociale- og psykiske forhold/ mobilitet/ hjælp med spisning/ omkreds af overarm og læg/ subjektiv vurdering Range af score: Score 23,5 : i ernæringsmæssig risiko., Score 17 : underernæret Anbefaling for den danske institutionskost: Kostskema til ældre (bilag 8) Opbygget i to grupper med tre spørgsmål i hver gruppe. Spørgsmål handler kun om kostindtag; om mængde i grp.1, og om visse næringsstoffer, som er vigtige til ældres kost i grp.2. Rettet mod ældre i plejeboliger og hjempleje. Screenings parametre: Kostindtag (mængde)/ C-vitamin, calcium, fiskeolie Range af score: 0 6 Score 1: personen kan være i ernæringsmæssig risiko. Tjekkes om nylig vægttab Score 1 i gruppe1 + Score 1 i gruppe2 : personen er i ernæringsmæssig risiko. Den nationale kosthåndbog: Screening af ældre 18 Opbygget i to dele; først spørgsmål om ernæringstilstanden med to spørgsmål og anden del med spørgsmål om risikofaktorerne der negativt påvirker appetitten og/ eller kostindtaget (se tabellen). Beskrivelse af moniterings- og re-screenings plan til hver score gruppe med detaljer. Rettet mod ældre i plejeboliger og hjemmepleje. tabel 4. Ernæringsmæssige risikofaktorer Kroniske sygdomme, fx leddegigt, KOL, mm. Akutte infektioner, fx urinvejsinfektion, influenza Sygehusophold Stort medicinforbrug Ensomhed Dårlig tandstatus Tygge- og synkeproblemer Depression Demens, Konfusion Nedsat fysisk funktionsevne Screenings parametre: Vægttab/ kostindtag/ ernæringsmæssige risikofaktorer Range af score: 0 2 Score 2 : personen er i ernæringsmæssig risiko. Ernæringsterapi (se.3.5.) opstartes. Ifølge projektet Udvikling af et redskab til ernæringsvurdering og behandling af ældre, hvor der fortages en validering af anvendeligheden af forskellige screeningsredskaber; ESPEN-MUST, MNA, BMI, ESPEN-NRS2002, Den Nationale Kosthåndbog, er Den Nationale Kosthåndbog bedst til at identificere de ældre som har brug for en ernæringsindsats. (Kjær og Beck, 2010 s.10-16) Jeg mener dog, at vurderingen kan være meget anderledes ved forskellige målgrupper, situation, og personalets forudsætninger osv. Derfor er det vigtigt, at jeg fokuserer på mit genstandsfelt, personalet i PLC, og tager udgangspunkt i de redskaber der anvendes i PLC, hvilke faglige - og personlige forudsætninger de har, i hvilken situation screeningen foregår, og hvordan man effektivt kan bruge dette. 18 Findes på den nationale kosthåndbogs hjemmeside: 19

20 3.3. Kostformer Normalkost Normalkost anbefales til personer udenfor ernæringsmæssig risiko. På institutionerne kan normalkost godt serveres til patienter/ beboere udenfor ernæringsmæssig risiko. Normalkost : Energiprocent fordelingen Proteinindhold 15 E % Kulhydratindhold 55 E % Fedtenergiindhold 30 E % Øvrigt Kostfibre: Mindst 3 g pr. MJ (25-35 g dagligt) Anbefales et højt indhold af komplekse kulhydrater, såsom færre skaldele kartofler, fuldkorn gryn og mel, herved øges kostens indhold af kostfiber. Den samlede grøntsag s- og frugtmængde må gerne være 600 g dagligt, herved dækkes behovet af vitaminer og mineraler. Kostens indhold af fedt, specielt mættet fedt skal begrænses Sukkerrige fødevarer og flydende sukkerkalorier (f.eks. sodavand) begrænses Sygehuskost Sygehuskosten der har højere energitæthed/ proteinindhold giver personen bedre mulighed for at indtage mere energi og protein i en mindre mængde mad. Sygehuskosten var i fortiden mest almen kostform på plejeboliger. Sygehuskost : Energiprocent fordelingen Proteinindhold 18 E % Kulhydratindhold 42 E % Fedtenergiindhold 40 E % Øvrigt Kostfibre: Højst 2 g pr. MJ (15-20 g dagligt) n-6 + n-3 fedtsyrer: mindst 3 E% i total fedt E% Den skal have et højere fedt- og protein indhold, og et lavere indhold af kulhydrat og kostfiber, for at opnå tilstrækkelige indtag svarende til personens energi- og proteinbehov. Anbefales D vitamin tilskud på 20mg dagligt, og en vitamin-mineral-tablet. Anbefales måltidsfordeling på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, hvor mellemmåltiderne skal udgøre % af dagens samlede energiindtag. Der er ingen begrænsning på indtagelsen af tilsat sukker 19 Dette afsnit er rekonstrueret af kapitalerne om kostform i Anbefalinger for den danske institutionskost 4.udgave (Pedersen og Ovesen, 2009) og i hjemmesiden Den nationale kosthåndbog 20

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Baggrund... 3 Formålet med projektet... 3 Projektets målgruppe... 4 Definitioner... 4 Årsager til for lidt eller forkert ernæring... 5 Anbefalinger...

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Synkebesvær øger dødelighed

Synkebesvær øger dødelighed Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3 Modulets tema og studerendes læringsudbytte Tema: Sygepleje Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Håndbog Det Fleksible Madtilbud

Håndbog Det Fleksible Madtilbud Håndbog Det Fleksible Madtilbud 2009 Denne Håndbog er udarbejdet med bidrag af følgende parter: Styregruppe Plejecenterleder Bente Markfoged Jensen Sygehjælper og TR Berit Hermansen Køkkenchef, Det Danske

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Information vedrørende kosthåndbog

Information vedrørende kosthåndbog 12 Der henvises i øvrigt til kosthåndbogen på BRKs hjemmeside : www.brk.dk Information vedrørende kosthåndbog Hjemmeboende, borgere på plejehjem og centre og cafeer får mad fra DeViKa Nexø Træffes 9-12

Læs mere

Opslagsværk plejehjem

Opslagsværk plejehjem Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links,

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere