1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT"

Transkript

1 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast hvidt pulver. Det er en ionforbindelse (et salt). Det anvendes i husholdningen som hævemiddel, idet det afgiver gasser ved opvarmning. Tilbage bliver et fast hvidt stof. Man kunne forestille sig, at en af følgende reaktioner forløber (reaktionsskemaerne er ikke afstemt): (a) NaHCO 3 (s) Na 2 O (s) + H 2 O (g) + CO 2 (g) (b) (c) NaHCO 3 (s) NaOH (s) + CO 2 (g) NaHCO 3 (s) Na 2 CO 3 (s) + H 2 O (g) + CO 2 (g) Bunsenbrænder, trefod, trådtrekant, digel med låg, vægt. Natriumhydrogencarbonat. Rengør diglen, hvis det er nødvendigt. Anbring diglen i trådtrekanten på trefoden og opvarm den, indtil den er rødglødende i bunden. Lad den stå, indtil den er helt kold. Ventetiden benyttes til resultatbehandlingen punkt 1 (se nedenfor). Nulstil vægten, og aflæs massen m 1 af den afkølede digel med låg. Fyld diglen ca. halvt op med natriumhydrogencarbonat og aflæs massen m 2 af digel med låg og NaHCO 3. Opvarm diglen med låg i ca. 5 min, så den er rødglødende i bunden. Når ophedningen er færdig, skal diglen afkøle. Aflæs massen m 3 af den afkølede digel med låg. Diglen rengøres herefter med vand. Masse af digel med låg: m 1 = Masse af digel med låg og NaHCO 3 : m 2 = Masse af digel med låg og ukendt stof: m 3 = 1. Afstem de tre reaktionsskemaer. 2. Beregn massen af NaHCO 3 og dernæst stofmængden af NaHCO Antag at omdannelsen af NaHCO 3 sker efter reaktionsskema (a). Bestem den stofmængde af Na 2 O, der dannes af den anvendte stofmængde NaHCO 3. Beregn dernæst massen af Na 2 O. 4. Antag derefter, at omdannelsen af NaHCO 3 sker efter reaktionsskema (b). Beregn massen af NaOH. 5. Antag til slut, at omdannelsen af NaHCO 3 sker efter reaktionsskema (c). Beregn massen af Na 2 CO Anvend vejeresultaterne fra forsøget til at beregne massen af det faste reaktionsprodukt, som ligger tilbage i diglen. 7. Hvilket reaktionsskema er det rigtige? 1

2 2. CHLORIDBESTEMMELSE I HAVVAND At bestemme saltindholdet i havvand (i masseprocent). Hvis man til en opløsning af chloridioner tilsætter en sølvnitratopløsning, dannes et hvidt tungtopløseligt bundfald af sølchlorid: Cl (aq) + Ag + (aq) AgCl (s) NaCl (aq) + AgNO 3 (aq) AgCl (s) + NaNO 3 (aq) Dersom denne reaktion skal anvendes til bestemmelse af chlorid-indholdet i en opløsning, bliver opgaven at afgøre, hvornår alle chloridioner er udfældet. Dette gøres ved inden tilsætningen af sølvnitrat at tilsætte nogle få dråber kaliumchromatopløsning, idet de gule chromationer sammen med sølvioner danner et rødt bundfald af sølvchromat: CrO 2-4 (aq) + 2 Ag+ (aq) Ag 2 CrO 4 (s) Opløseligheden af sølvchlorid er mindre end opløseligheden af sølvchromat. Derfor har sølvioner større tendens til at danne bundfald med chloridioner end med chromationer, og den røde farve fremkommer først, når alle chloridioner er udfældet. 3,0 ml fuldpipette, pipettebold, 25 ml måleglas, 100 ml konisk kolbe, burette, filtrerpapir, magnetomrører og magnet. Havvand, 0,100 M AgNO 3 -opløsning, 0,25 M K 2 CrO 4 -opløsning. I en 100 ml konisk kolbe afpipetteres 3,0 ml havvand. Med måleglas tilsættes 20 ml demineraliseret vand og dernæst 10 dråber kaliumchromatopløsning. Den koniske kolbe placeres på magnetomrøreren. Sølvnitratopløsningen hældes på buretten og nulstilles. Vær opmærksom på, at der ikke er luftbobler i burettespidsen under hanen. Sølvnitratopløsningen tilsættes dråbevis til havvandsopløsningen, indtil der netop opstår en blivende rød farve af sølvchromat. Hvis et stykke hvidt filtrerpapir anbringes under kolben, er farveomslaget lettere at observere. Efter tilendebragt titrering aflæses den forbrugte volumen sølvnitrat. Titreringen udføres mindst to gange. 1. Beregn stofmængden af tilsat sølvnitrat ved ækvivalenspunktet. 2. Bestem stofmængden af NaCl i havvandsprøven. 3. Beregn massen af NaCl i havvandsprøven. 4. Beregn masseprocenten af NaCl i havvandet (densiteten sættes til at være 1,0 g/ml). 2

3 3. MASSEPROCENT AF ETHANSYRE I HUSHOLDNINGSEDDIKE Formålet med denne øvelse er et bestemme masseprocenten af ethansyre (eddikesyre), CH 3 COOH, i husholdningseddike. Dette gøres ved en kolorimetrisk titrering (titrering med farveskift) af husholdningseddike med en kendt natriumhydroxid-opløsning. Følgende reaktion vil da forløbe: CH 3 COOH + OH CH 3 COO + H 2 O eller: CH 3 COOH + NaOH CH 3 COONa + H 2 O Tildrypningen af natriumhydroxid standses når der er tilsat en ækvivalent stofmængde NaOH til ethansyre-opløsningen. Dette punkt bestemmes ved hjælp af en syre-base indikator, phenolphthalein (farveløs 8,2-10 rød). 5,0 ml fuldpipette, pipettebold, 100 ml konisk kolbe, magnetomrører, magnet, burette med klemme og et stativ med holder. Husholdningseddike, phenolphthalein og ca. 0,25 M NaOH-opløsning (den nøjagtige koncentration står på flasken). C(NaOH) = mol/l. 1. Med fuldpipetten udtages der 5,0 ml husholdningseddike, som kommes i den koniske kolbe. Der tilsættes ca. 20 ml demineraliseret vand, 5-6 dråber phenolphthalein og en magnet. Den koniske kolbe placeres på magnetomrøreren. 2. Buretten fyldes med NaOH-opløsning og den nulstilles. 3. Fra buretten tildrypper man nu NaOH-opløsningen. Dette fortsætter men med indtil der er en blivende rødfarvning af opløsningen i den koniske kolbe. Det anvendte volumen NaOH-opløsning noteres. 4. Titreringen gentages et passende antal gange. Målinger: Anvendt volumen NaOH-opløsning i 1. forsøg: V 1 = Anvendt volumen NaOH-opløsning i 2. forsøg: V 2 = Anvendt volumen NaOH-opløsning i 3. forsøg: V 3 = ml ml ml 1. Beregn stofmængden af forbrugt NaOH. 2. Bestem stofmængden af ethansyre i din prøve. 3. Beregn massen af ethansyre i din prøve. 4. Beregn masseprocenten af ethansyre i husholdningseddiken (densiteten af husholdningseddike sættes til at være 1,0 g/ml). 5. Sammenlign med varedeklarationen på eddikeflasken. 3

4 VUC ÅRHUS, Laboratoriekursus for selvstudernde, KEMI, OBLIGATORISK NIVEAU 4. BESTEMMELSE AF MOLARMASSEN FOR NATRIUMHYDROGENSULFAT Formålet med øvelsen er at bestemme molarmassen for natriumhydrogensulfat, NaHSO 4. Natriumhydrogensulfat er en ionforbindelse (et salt). Når det opløses i vand, deles det i de ioner den er sammensat af: NaHSO 4 (s) Na + (aq) + HSO - 4 (aq) Hvis der tilsættes en stærk base som natriumhydroxid til sådan en opløsning, vil der foregå følgende syre-base reaktion: HSO - 4 (aq) + OH- (aq) SO 2-4 (aq) + H 2O (l) Eller skrevet med stofformler: NaHSO 4 (aq) + NaOH (aq) Na 2 SO 4 (aq) + H 2 O (l) Når NaOH-opløsningen tilsættes lidt af gangen, kan man ved hjælp af en indikator se, hvornår der er tilsat lige så mange mol base, som der fra starten af var af syre (ækvivalente mængder). Som indikator bruges phenolphthalein (farveløs 8,2-10,0 rød). Magnetomrører med magnet, 3 stk. 100 ml koniske kolber, burette med klemme og stativ, vægt. Natriumhydroxid-opløsning, fast natriumhydrogensulfat, phenolphthalein. En burette fyldes med en ca. 0,25 M NaOH-opløsning. Den nøjagtige koncentration står på flasken og er: C(NaOH) = I tre 100 ml koniske kolber afvejes nøjagtigt følgende masser NaHSO 4 : omkring 0,2 g, 0,4 g og 0,6 g. Mærk kolberne og noter afvejningerne her: m 1 = m 2 = m 3 = Tilsæt ca. 30 ml demineraliseret vand til den første kolbe. Sæt den på magnetomrøreren og rør rundt til alt NaHSO 4 er opløst. Tilsæt 5-6 dråber phenolphthalein-opløsning. Titrer indtil opløsningen i kolben er blivende rød. Forsøget gentages med de to andre kolbers indhold. Det forbrugte volumen NaOH-opløsning noteres her: V 1 = V 2 = V 3 = 1. Beregn stofmængden af NaOH der er tilsat i hvert af de 3 forsøg. 2. Bestem stofmængden af NaHSO 4 der er blevet benyttet i hvert af de tre forsøg. 3. Beregn molarmassen af NaHSO 4 ved hjælp af hvert af de tre forsøg. 4. Beregn gennemsnittet for molarmassen af natriumhydrogensulfat. 5. Beregn tabelværdien for molarmassen af NaHSO Sammenlign de to værdier og kom med en forklaring på eventuelle afvigelser. 4

5 5. PERMANGANAT-TITRERING AF JERN(II)SULFAT HEPTAHYDRAT At bestemme jern-indholdet (i masseprocent) i jern(ii)sulfat heptahydrat. Permanganationen (MnO - 4 ) er et kraftigt oxidationsmiddel. I surt miljø reduceres den til mangan(ii)-ioner (Mn 2+ ) og i basisk miljø til brunsten (MnO 2 ). Fe 2+ (aq) + MnO - 4 (aq) Fe3+ (aq) + Mn 2+ (aq) Permanganationen er meget kraftigt violet farvende og frembringer selv i meget ringe koncentration en rødvioletfarvning. Det er således muligt at følge en reaktion, hvor permanganationen forbruges, visuelt. Burette med klemme, stativ med holder, koniske kolber, måleglas, magnetomrører, magnet og vægt. 2 M svovlsyre, jern(ii)sulfat heptahydrat, 0,020 M KMnO 4 -opløsning (den nøjagtige koncentration står på flasken), C(KMnO 4 ) = M. 1. Afvej nøjagtigt 0,4-0,5 g jern(ii)sulfat heptahydrat og kom det i en konisk kolbe. Tilsæt 50 ml demineraliseret vand og 10 ml svovlsyre. Sæt den koniske kolbe på magnetomrøreren og kom magneten deri. 2. Kaliumpermanganat-opløsningen hældes på buretten og den nulstilles. Fra buretten tildryppes der nu kaliumpermanganat-opløsning til den koniske kolbe. Dette foregår forsigtigt, gerne dråbevis, og under forsigtig omrøring. 3. Når der er en blivende rødfarvning af opløsningen i den koniske kolbe er titreringen afsluttet (farveomslaget sker på én dråbe). Aflæs det tilsatte volumen kaliumpermanganat-opløsning. 4. Titreringen udføres mindst to gange. 1. Afstem redoxreaktionsskemaet (står i teoriafsnittet). 2. I hvilket stofmængdeforhold reagerer MnO - 4 og Fe2+? 3. Hvorfor tilsættes der svovlsyre inden titreringen? 4. Beregn stofmængden af tilsat kaliumpermanganat. 5. Bestem stofmængden af jern(ii)-ioner i dit forsøg. 6. Beregn massen af jern(ii)-ioner i dit forsøg. 7. Beregn jern(ii)-indholdet i jern-saltet i masseprocent. 8. Hvad er det teoretiske jern(ii)-indhold i jern(ii)sulfat heptahydrat (i masseprocent)? 5

6 6. REAKTIONEN MELLEM KOBBER OG BROM At undersøge den kemiske reaktion mellem et metal og et ikke-metal. Kobber(II)ioner kan påvises ved dannelsen af et intenst farvet kongeblåt kompleks, når der tilsættes ammoniak: Cu 2+ (aq) + 4 NH 3 (aq) Cu(NH 3 ) 4 2+ (aq) Bromidioner kan påvises ved dannelsen af et svagt gulligt bundfald af sølvbromid, når der tilsættes sølvioner: Reagensglas, glasspatler, prop. Br - (aq) + Ag + (aq) AgBr (s) Kobberpulver, bromvand, koncentreret ammoniakvand, sølvnitratopløsning. 1. Overhæld en spatelfuld kobberpulver med bromvand i et reagensglas, så det står ca. 4-5 cm op i glasset. Sæt en prop i glasset. Lad det stå et par minutter, og ryst af til. Når den rødbrune eller gullige farve er forsvundet, deleƒ væsken i to reagensglas, mens overskud af kobberpulver bliver tilbage. Hvad iagttager du? 2. Hæld lidt koncentreret ammoniakvand i det første reagensglas. Hvad iagttager du? Hvad har du påvist? 3. Hæld lidt sølvnitratopløsning i det andet reagensglas. Hvad iagttager du? Hvad har du påvist? 1. Forklar hvad dine iagttagelser har fortalt dig. 2. Opskriv alle relevante reaktionsskemaer. 3. Hvilken type kemisk forbindelse er dannet ved reaktionen mellem kobber og brom? 6

7 7. SPÆNDINGSRÆKKEN At placere udvalgte grundstoffer i forhold til hinanden i spændingsrækken. Reagensglas, beskyttelsesbriller, tragt, filtrerpapir. Magnesiumbånd, 4 M saltsyre, zinkstykker, kobberspåner, 4 M salpetersyre, kobber(ii)sulfat, magnesiumchlorid, sølvnitratopløsning. 1. Reaktion mellem metal og syre. a) Ca. 2 cm magnesiumbånd overhældes med 2 ml 4 M HCl i et reagensglas. Hvis en gasudvikling observeres, undersøges om gassen er hydrogen (hvordan?). b) Et stykke zink overhældes med 2 ml 4 M HCl i et reagensglas. Der ventes et par minutter, inden det afgøres, om der sker en reaktion. c) Et par kobberspåner overhældes med 2 ml 4 M HCl i et reagensglas. Det undersøges, om der sker en reaktion. d) Følgende forsøg foregår i stinkskabet. Beskyttelsesbriller anvendes. Et par kobberspåner overhældes med 2 ml 4 M salpetersyre i et reagensglas. Blandingen opvarmes forsigtigt og dine observationer noteres. 2. Reaktion mellem metal og metalion. a) En spatelfuld kobber(ii)sulfat opløses i 2 ml vand i et reagensglas. Et stykke magnesiumbånd på ca. 2 cm anbringes i væsken b) En spatelfuld magnesiumchlorid opløses i 2 ml vand i et reagensglas. Et par kobberspåner anbringes i væsken. c) Et par kobberspåner overhældes med 2 ml sølvnitratopløsning i et reagensglas. d) En spatelfuld kobbersulfat opløses i 2 ml vand i et reagensglas. Et zinkstykke anbringes heri. I alle forsøgene observeres omhyggeligt, hvad der sker (farveskift, temperaturændring, udfældning, gasudvikling). Ud fra observationerne opskrives og afstemmes reaktionsskemaerne for alle de reaktioner, der finder sted. Grundstofferne Ag, Cu, H, Mg og Zn placeres i spændingsrækken i forhold til hinanden. 7

8 8. FREMSTILLING AF JERN(II)SULFAT HEPTAHYDRAT At indøve uorganisk laboratorieteknik og fremstille jern(ii)sulfat heptahydrat. Jern kan opløses i fortyndet svovlsyre, hvorefter jern(ii)sulfat kan isoleres fra opløsningen, idet man benytter sig af, at det er tungere opløseligt i ethanol Ánd i vand. Saltet har formlen FeSO 4 7H 2 O, idet hver formelenhed FeSO 4 ved krystaldannelsen binder syv molekyler krystalvand. Færdiggør følgende reaktionsskemaer: 1) Fe + H + Fe ) Fe + H 2 SO 4 + H 2 O FeSO 4 7H 2 O + Vægt, 50 ml måleglas, 2 stk 100 ml koniske kolber, bunsenbrænder, trefod, trådnet, glastragt, filtrerpapir, 100 ml bægerglas, glasspatel, udstyr til sugefiltrering. Ståluld, 2 M H 2 SO 4, 96% ethanol. 1. Ca. 1 g ståluld afvejes med en nøjagtighed på 0,001 g. Stålulden opløses i ca. 15 ml 2 M H 2 SO 4 under opvarmning i en 100 ml konisk kolbe. Hvis det ikke lykkes at få stålulden opløst, tilsættes lidt mere syre. Reaktionen skal foregå i stinkskab for at undgå indånding af svovlsyredampe. 2. Når al jern er opløst, frafiltreres urenheder, idet filtratet (væsken) opsamles i en ren 100 ml konisk kolbe. 3. Kolben med filtratet afkøles under rindende vand, evt. i isvand, hvorefter opløsningen hældes over i et 100 ml bægerglas. 4. Der tilsættes 30 ml ethanol, hvorved jern(ii)sulfaten udkrystalliserer. 5. Efter henstand filtreres væsken fra ved sugefiltrering, og de frafiltrerede krystaller vaskes med lidt ethanol, inden de skrabes ud på et stykke filtrerpapir, hvor de henligger til tørring. 6. Til slut vejes det tørre produkt (det praktiske udbytte = m prak ). 1. Beregn stofmængden af jern i den anvendte mængde ståluld. 2. Ved hjælp af reaktionsskema (2) bestemmes stofmængden af den FeSO 4 7H 2 O der maksimalt kan dannes. 3. Beregn massen af den FeSO 4 7H 2 O der maksimalt kan dannes. Dette tal benævnes det teoretiske udbytte, m teo. 4. Beregn udbytteprocenten (den procentdel, som det praktiske udbytte udgør af det teoretiske udbytte). 5. Angiv nogle mulige årsager til, at udbytteprocenten afviger fra 100%. 8

9 9. REAKTIONER I ORGANISK KEMI At undersøge reaktionstyperne: substitution, addition og forbrænding. Alkaner kan reagere med brom ved substitution, mens alkener reagerer ved addition. Almindelige billige stearinlys består af paraffin, der er faste alkaner, f.eks. C 19 H 40. Reagensglas, prop, glasspatel, universalindikatorpapir, 1 L bægerglas, alu-folie. Bromvand Br 2 (aq), heptan, AgNO 3 -opløsning, 1-hexen, fyrfadslys, mættet Ca(OH) 2 - opløsning ("kalkvand"). 1a. Hæld først 2 ml bromvand og dernæst 2 ml heptan op i et reagensglas i stinkskabet og sæt prop i glasset. Iagttag tofase-systemet. Ryst derefter grundigt og betragt igen systemet. Forklar farveskiftene. Hvad siger forsøget om broms opløselighed? Belys glasset et stykke tid med lys fra en overheadprojektor. Betragt igen systemet. 1b. Ryst igen reagensglasset og før en glasspatel ned i den fase, der ligger nederst. Et stykke universalindikatorpapir berøres med enden af spatlen. Hvilken ph-værdi har væsken? 1c. Hæld 1-2 ml AgNO 3 -opløsning ned i reagensglasset og iagttag hvad der sker. 1d. Hæld 2 ml bromvand og 2 ml heptan op i et reagensglas som før, og sæt igen prop i glasset. Sæt glasset ind i et mørkt skab og lad det stå ½ time. Betragt igen systemet. Er der sket noget, når glasset har stået i mørke? 2. Hæld først 2 ml bromvand og dernæst 1 ml 1-hexen op i et reagensglas i stinkskabet og sæt prop i glasset. Ryst grundigt og betragt systemet. Er det nødvendigt at belyse her for at få reaktionen til at forløbe? 3. Sæt et stearinlys i bunden af et 1 L bægerglas og tænd lyset. Læg et låg over glasset med alu-folie og iagttag fortættet vanddamp (dug) på glassets sider. Når lyset går ud, hældes lidt kalkvand ned i glasset, folien sættet på igen, og der rystes. Iagttag hvad der sker. Hvad er dannet ved forbrændingen af stearin? 1. Nedskriv alle iagttagelser du gør undervejs og forklar dem. 2. Opskriv alle relevante reaktionsskemaer. 9

10 10. ASCORBINSYREINDHOLD I C-VITAMINTABLETTER Forsøgets formål er at bestemme ascorbinsyreindholdet i C-vitamintabletter ved en potentiometrisk syre-base titrering. Vitamin C er ascorbinsyre, C 6 H 8 O 6. Det er en svag organisk syre, der er livsvigtig for mennesker. Ascorbinsyre findes især i frugt og friske grøntsager specielt i solbær, jordbær, appelsin, citron, grønkål og blomkål. Det anbefales, at voksne mennesker indtager ca. 60 mg om dagen, og det dækkes rigeligt, hvis man spiser en varieret kost. Mangel på C-vitamin kan medføre, at man får skørbug gummerne bløder, tænder falder ud, sår heler ikke. C-vitamin fremmer derudover optagelsen af jern i kroppen. Indholdet af C-vitamin i pillerne bestemmes ved en potentiometrisk syre-base titrering med en ca. 0,1 M NaOH-opløsning. Potentiometrisk titrering vil sige titrering med et ph-meter. Reaktionsskemaet er som følgende: C 6 H 8 O 6 (aq) + OH - (aq) C 6 H 7 O - 6 (aq) + H 2O (l) ph-meter med elektrode og holder, 100 ml bægerglas, magnetomrører og magnet, burette med stativ og klemme. C-vitamintabletter, 0,1 M NaOH-opløsning. NaOH-opløsningens nøjagtige koncentration står på flasken og noteres her: C(NaOH) = 1. Først skal ph-meteret kalibreres (justeres) med to pufferopløsninger så det viser pufferens ph-værdi (læreren på kurset vil instruere jer i dette). Mellem neddypning i forskellige væsker skal elektroden skylles med demineraliseret vand, FORSIGTIGT!!!! Den lille tyndvæggede glaskugle forneden på elektroden er den følsomme del den tåler ikke at blive berørt. 2. Bægerglasset indeholdende 5 stk. C-vitamintabletter, 30 ml demineraliseret vand og en magnet stilles på magnetomrøreren og pillerne opløses ved omrøring. 3. ph-elektroden anbringes i bægerglasset. Anbring den sådan at du er sikker på, at magneten ikke vil berøre elektroden. Fyld om nødvendigt efter med demineraliseret vand, så elektrodens følsomme del er dækket helt af opløsningen i bægerglasset. Tænd magnetomrøreren og tryk på READ på ph-meteret. Aflæs ph-meteret, når dets visning er konstant. 4. Hæld NaOH-opløsningen i buretten og nulstil den. 5. NaOH-opløsningen tildryppes nu til opløsningen i bægerglasset. Foretag aflæsning for hver tilsætning af ca.1 ml base indtil omkring ækvivalenspunktet (hvad sker der med ph-værdien her omkring???), hvor der aflæses for hver dråbe tilsat base. Titreringen fortsættes indtil der efter ækvivalenspunktet kun er en svag stigning i ph ved tilsætning af 1 ml base. I nedenstående skema noteres samhørende værdier for tilsat basevolumen og ph i opløsningen. 10

11 Målinger: V(NaOH)/mL ph V(NaOH)/mL ph V(NaOH)/mL ph V(NaOH)/mL ph Beregninger: 1. På et stykke millimeterpapir tegnes titrerkurven. V(NaOH) afsættes ud af 1. aksen og ph afsættes ud af 2. aksen. Ved hjælp af titrerkurven bestemmes ækvivalenspunktet: V(NaOH) ækv = ml 2. Beregn den stofmængde NaOH, der er tilsat ved ækvivalenspunktet. 3. Bestem den stofmængde ascorbinsyre, der er i 5 stk. C-vitamintabletter. 4. Beregn én tablets ascorbinsyreindhold (resultatet afleveres i mg). 5. Sammenlign dit resultat med firmaangivelsen på tabletglasset. Overvej og forklar betydningen af ordet syreneutral. 11

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C VUC Aarhus, HF-afdelingen 2015 Indholdsfortegnelse: side Indholdsfortegnelse 2 Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på VUC Aarhus 3 Laboratoriearbejdet

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Kemiøvelser (til eleverne)

Kemiøvelser (til eleverne) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C VUC Aarhus, HF-afdelingen 2013 Indholdsfortegnelse: side Indholdsfortegnelse 2 Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på VUC Aarhus 3 Laboratoriearbejdet

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Øvelsesvejledninger. til kemi C. Københavns VUC

Øvelsesvejledninger. til kemi C. Københavns VUC Øvelsesvejledninger til kemi C Københavns VUC Efterår 2015 Kemi C laboratoriekursus efterår 2015 Københavns VUC Vognmagergade 8, 1120 København K Indholdsfortegnelse Side 2 Side 3 Side 4 Sikkerhed i laboratoriet

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget

Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget 5 6 4 7 3 9 1 11 5 6 4 7 3 9 1 10 KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4.1 Øvelse : Saltindhold i brød Formål: At bestemme saltindholdet i rubrød, ved at brue en fældninstitrerin med sølvnitrat (AN 3 ) o

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus for selvstuderende i kemi C. Københavns VUC

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus for selvstuderende i kemi C. Københavns VUC Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus for selvstuderende i kemi C Københavns VUC Marts 2015 Kemi C laboratoriekursus oktober/november 2014 Københavns VUC Sankt Petri Passage 1, 1165 København K April

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Eksperiment 2.1: Hvor meget CO 2 kan en cola frigive? 22 Eksperiment 2.2: Forbrændingsprodukter 25 Eksperiment 2.3: Vand uden brus 28 Eksperiment 2.4:

Læs mere

Fremstilling af 0,5 g salt

Fremstilling af 0,5 g salt Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Hold Eksaminator Vestegnens HF & VUC hfe Kemi C 1keC51 -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Intro5uktion: I' Acetylsalicylsyre. Salicylsyre Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof

Læs mere

Rapport over Fældningsreaktioner

Rapport over Fældningsreaktioner Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2016 Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B 2016 fredag den 15. april 16:30-19:30 lørdag den 16. april 9-16 søndag den 17. april 9-16 1 KVUC, Sankt Petri

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Th. Langs HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Kemi C Viktor Kristensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Kemi C Pernille Kirstine

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin vinter 2012/13

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin vinter 2012/13 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin vinter 2012/13 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser v Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004 Kemirapport 5 Henning hvp@inano.dk 20031325 13. december 2004 Vi får fem ukendte stoffer udleveret, og vi skal identificere hvert af dem ved hjælp af metoderne fra øvelserne 1-4. Vi har en liste med mulige

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC hfe Kemi C Sanne Schnack

Læs mere

Blegning af tekstiler

Blegning af tekstiler Blegning af tekstiler Kapitel 11: Redoxreaktioner Problemstilling Blegemidler kan fjerne farvestoffer i tøj. Fjernelsen sker hovedsagelig ved oxidation. Blegeeffekten er afhængig af en række faktorer:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-enkeltfag Kemi C Dorte Ramlov

Læs mere

Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning

Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning 1. Hvilke grundstoffer og hvor mange af hver indgår i følgende forbindelser: a. Na2CO3 b. Ca(NO3)2 c. CH3COOH 2. Hvad er forskellen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni 2013

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni 2013 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni 2013 Spørgsmål til offentliggørelse 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2.

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium 1. Mængdeberegning under inddragelse af forsøget Natriumhydrogencarbonat

Læs mere

Opgaver til: 5. Mængdeberegninger

Opgaver til: 5. Mængdeberegninger Opgaver til: 5. Mængdeberegninger 1. Beregn molarmassen for følgende forbindelser: a) SO 3 b) N 2 O 3 c) Na 2 CO 3 d) Fe 3 (PO 4 ) 2 e) Cl 2 O 7 f) (N 4 ) 2 CO 3 g) C 3 C 2 O 2. Beregn stofmængden, n,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Charlotte

Læs mere

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver 1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Thy Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2015 Institution VUC-Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Niels Johansson 14Ke0C Oversigt

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Niels-Erik Kirstein

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 14/15

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 13/14 Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, VUC Skanderborg Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HFE Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Marianne Engberg-Pedersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C COL 16kemc21 Oversigt

Læs mere