Mad, mennesker og mikroorganismer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10-01-2010. Mad, mennesker og mikroorganismer"

Transkript

1 Mad, mennesker og mikroorganismer

2 Benny Løvholm Christensen Uddannelser: Kok. Levnedsmiddeltekniker. Liniefag i samtidsorientering. Enkeltfag i madkultur KVL. Faglig erfaring: Uddannet Kok Arbejdet som kok i 9 år Københavns levnedsmiddelkontrol. hygiejnisk kontrol laboratorium (Løvens kemiske) IC catering. 29 år som underviser på Hotel- og Restaurantskolen i København.

3 Hvad får i med hjem? Viden om myndighedernes rolle i fødevaresikkerheden lovgivningen Viden om personlig hygiejne ( herunder sygdomme) Viden om mikroorganismer Viden om holdbarheder og opbevaring Viden om måder til konservering Viden om anvendelse af mikroorganismer

4 Hvorfor viden om mikroorganismer?

5 Bakterietype Antal episoder 2009 Oversigt Antal episoder samme tidspunkt år 2008 Antal episoder samme tidspunkt år 2007 Antal episoder hele år 2008 Campylobacter Salmonella totalt Salmonella Typhimurium Eksotiske salmonellatyper totalt Salmonella Enteritidis Yersinia enterocolitica VTEC Shigella sonnei Øvrige shigellaarter end S. sonnei Antal episoder hele år Fra:

6 Lovgivning Fødevareregionens rolle ved : Uddannelse af personale Tilsyn af virksomheder Smileyordningen Prøveudtagninger Sporbarhed ved sygdomme

7 Personlig hygiejne

8 Personlig hygiejne: Fødevarer kan forurenes med bakterier fra mund, næse, svælg, tarm og sår/eksem med betændelse, som overføres direkte eller som krydsforurening. I forbindelse med personlig hygiejne kan følgende punkter udgøre en risiko: Inficerede sår eller eksem på hænder og ansigt. Mangelfuld håndvask. Forurening gennem hår, smykker og tøj

9 Personlig hygiejne Ved sygdom Personer, som lider af, mistænkes for at lide af, eller er bærere af en sygdom, der kan overføres gennem fødevarer bør ikke håndtere fødevarer. Ved symptomer som væskende sår, opkastning og diarré, samt ved influenza lignende symptomer eller infektionssygdomme, bør man holde sig fra madlavning, eller udvise stor forsigtighed

10 Mikroorganismer Jeg er sgu ligeglad med hvilken bakterie, eller virus jeg har fået, jeg ønsker bare at den snart holder op

11 Håndvask Vidste du fx: At over 30% af vuggestuers og børnehavers sygdomme kan forhindres med bedre håndvask? (+30 mill/ kr) At 20% af skolebørn har været syge inden for de sidste 14 dage - og meget af det kunne undgås? At dine kolleger bliver syge, når de ikke vasker hænder? (Vestas: 250pers kr +1.5mill) At bedre håndvask på hospitaler og plejehjem kan spare samfundet for milliarder?

12 Mikroorganismer og parasitter Nomenklatur/taksonomi Mikroorganismer (fem hovedgrupper) Bakterier Gær og mikrosvampe (skimmelsvampe) Virus Protozoer m. m: (Amøber, Giardia lamblia, Aniskakis, trikiner, tinter og bændelorm). Alger

13 Fødevareforurening Objekter og insekter der findes i fødevarer Fødevarebårne sygdomme Fødevareinfektion Levende mikroorganismer i fødevarer som først efter indtagelse bliver giftige Fødevareforgiftning Kemiske stoffer i fødevare som er giftige ved indtagelse (toksiner og mykotoksiner) Mikroorganismer og parasitter kan forårsage begge former for sygdomme (f.eks kan visse Clostridier medfører både infektion og forgiftning)

14 Patogene og ødelæggende mikroorganismer Mejeriprodukter Patogene Kød & fjerkræ Patogene Coliforme bakterier Clostridier Listeria Salmonella Staphylococcus aureus Campylobacter E. coli Ødelæggende Pseudomonas Gær Mælkesyrebakterier Konserves Patogene Bacillus arter. Clostridium Fiske varer Aeromonas Coliforme og E. coli Drinks Gær og skimmelsvampe Coliforme og E.coli Coliforme bakterier Clostridier Listeria. Salmonella arter Staphylococcus aureus Campylobacter Bacillus cereus E.coli Mindre Patogene Shigella Yersinia enterocolitica Ødelæggende Pseudomonas Gær og skimmelsvampe Mælkesyrebakterier Enterobacterier

15 De almindeligste patogene bakterier i fødevare Campylobacter jejuni Listeria monocytogenes (celledeling) Clostridium perfringens Salmonella enteritidis Photo by Jean Guard-Petter Staphylococcus aureus

16 Størrelsesmæssigt svarer En flue kan udvendigt huse 6 mill. Bakterier og indvendigt (mave/tarmkanal) op til 28 mill. En flue har afføring 50 gange i døgnet. Et gram neglemøg kan indeholde op til 380 mill. Bakterier. Et gram tarmindhold fra mennesker og dyr, indeholder op til 2,5 milliard bakterier Et gram jord indeholder fra 1 10 mill. bakterier

17 Mikroorganismer Vi bære rundt på 100 billioner mikro0ganismer. 90 % af cellerne i kroppen, er slet ikke vores, nej de tilhøre én af de 500 forskellige arter bakterier, der nyder det gode liv på og i vores corpus. Er du klar over hvor meget det er? Det er celler, som ikke indeholder vores DNA og som når vi nu skal være ærlige - højst sandsynligt er mere interesseret i deres egen overlevelse end din og min

18 Mikroorganismer Og man forstår det godt alene på vores hud skulle de første bakterier høre til. I en undersøgelse af 6 forsøgspersoner, fandt man over 240 forskellige arter bakterier, kun på deres overarm. I tarmen findes 100 gange så meget. Det er en sand zoologisk have vi bærer rundt på. Men jo mere man læser om bakterier, jo mere går det også op for én, at de små bæster alligevel spiller en temmelig essentiel rolle i vores krop. Ja, man skylder dem ligefrem en smule evolutionær respekt. De hjælper fx med at fordøje vores mad, de beskytter vores øjne og mund mod fremmede organismer, rydder op i tarmen og bevogter vores hud og kropsåbninger mod svampe og mange andre nyttige ting

19 Hvad er bakterier? Bakterier er små encellede organismer, der har været til stede på jorden, stort set siden livets begyndelse for 4 milliarder år siden. Dybest set er deres livsmission at skaffe energi og dele sig i to. Efter 4 milliarder år har de også temmelig godt styr på dette, derfor har man fundet bakterier de mest usandsynlige steder i verden 11 kilometer under havets overfalde, i vulkaner, under Antarktis, steder uden ilt, ect. Man forstår pludselig godt hvorfor vores tarm måske slet ikke er sådan et skidt sted at være. Og når man tænker over det på denne måde, så skylder vi måske ligefrem de små kæmper, om end ikke en plads i vores hjerter, så i hvert fald en plads i vores tarm-kanaler

20 Bakterier fordobles hvert 20. minut ved ideelle betingelser Eksempel: 100 bakterier bakterier på 5 timer 800 bakterier på 1 time bakterier på 2 timer bakterier På 3 timer bakterier På 4 timer

21 Celledeling

22 Vækst af mikroorganismer C 8 på 1 time 64 på 2 time 512 på 3 time 4096 på 4 time på 5 time på 6 time på 7 time på 8 time

23 MUTATIONER SKABER NYE VERSIONER AF BAKTERIERNE (EVOLUTION) Nogle mutationer giver ændringer i proteiner og dermed ændringer i fænotypen(fremtoningspræget), som kan gøre bakterien mere fit eller mere patogen. Evolutionen hos bakterier er meget hurtigere end hos os (kort generationstid, at de er haploide (enkelt af hvert kromosom) gør at mutationerne slår fuldt igennem med det samme)

24 KONJUGATION Der er fysisk kontakt mellem de to bakterier og DNA fra den ene overføres direkte til den anden. Evnen til at overføre DNA ved konjugation bestemmes af et batteri af gener, der tilsammen gør at det er en han bakterie.

25 Antibiotikaresistens i Europa 1 Forekomst af penicillin-resistente pneumokokker Dias 25

26 Antibiotikaresistens i Europa 2 Forekomst af meticilin-resistente S. aureus (MRSA) Dias 26

27 Patogene mikroorganismer

28 Liste over specifikke sygdomme, der overføres via fødevarer: Virus: Bakterier: Norwalk-lignende virus Enterisk adenovirus ( polio og Rotavirus) Astrovirus (børn) Parasit: Giardia lamblia Tinter Bændelorm diaréfremkaldende Escherichia coli Campylobacter jejuni/coli Salmonella arter Shigella arter Yersinia enterocolitica Listeria Bacillus cereus Staphylococ aureus Kolera

29 Salmonella Fødevarer, der hyppigt er involveret : Kød, fjerkræ, æg, tørrede mælkeprodukter, grøntsager. Infektionsdosis: pr. g. fødevare, ned til 10 pr. gr. Typisk årsag: Utilstrækkelig varmebehandling. Kontamination via redskaber, kødsaft mv. til fødevare der ikke varmebehandles. Infektion: Salmonellose. Inkubationstid: ½ - 2 døgn Temperatur: Formerer sig mellem 5 og 46 o C. Dør ved 70 o C. Varighed: Få dage til flere uger Symptomer: Diarré, mavesmerter, feber, hovedpine, kvalme, opkastning

30 Campylobacter Fødevarer, der hyppigt er involveret : Fjerkræ, okse- og svinekød, upasteuriseret mælk. Infektionsdosis: Ned til 500 bakterier. Typisk årsag: Smitte via redskaber, rå kødvarer m.m. til fødevarer, der indtages uden yderligere varmebehandling. Infektion: Campylobacteriose. Inkubationstid: 2-10 døgn. Temperatur: Formerer sig mellem 30 og 45 o C. Dør ved 70 o C. Varighed: 1 uge. Almen svækkelse i flere uger. Symptomer: Diarré, kvalme, mavesmerter. Feber

31 Listeria monocytogenes Fødevarer, der hyppigt er involveret : Mælk, ost, kødprodukter, grøntsager, fiskeprodukter. Infektionsdosis: Vides ikke med sikkerhed. Typisk årsag: Ingen eller utilstrækkelig varmebehandling. Infektion: Listeriose. Inkubationstid: Stor individuel variation. Temperatur: Formerer sig mellem 1og 45 o C. Dør ved 75 o C. Varighed: Afhænger af, hvilke symptomer der udvikles. Symptomer: Rammer oftest resistenssvækkede personer og gravide. Influenzasymptomer, abort, Blodforgiftning, meningitis, diarré.

32 Yersinia enterocolitica Fødevarer, der hyppigt er involveret : Svinekød og svinekødsprodukter Infektionsdosis: million pr. g fødevare. Typisk årsag: Kontamination af varmebehandlede produkter, der opbevares i længere tid på køl. Infektion: Yersiniose. Inkubationstid: 3-10 døgn. Temperatur: Formerer sig mellem 0 og 40 o C, dør ved 75 o C. Varighed: 1). Få dage til en uge. 2). Efter 1-2 uger kan der komme komplikationer i flere mdr. Symptomer: 1). Sygdomsforløb: Feber, diaré, mavesmerter, mave-tarmbetændelse. 2). Sygdomsforløb: Ledsmerter, gigtsymptomer

33 E. Coli 0157 Fødevarer, der hyppigt er involveret : Hakket oksekød, upasteuriseret mælk, vand. Infektionsdosis: Få hundrede er sandsynligvis nok. Typisk årsag: Utilstrækkelig varmebehandling. Infektion Inkubationstid: 1-2 dage. Temperatur: Formerer sig mellem 8og 45 o C, Dør ved 75 o C. Varighed: 5-10 dage Symptomer: Diarré, blodig diarré, mavekramper, opkastninger, let feber. Sjældnere: Akut nyresvigt, skade på nyrer eller centralnervesystem

34 Clostridium perfringens Fødevarer, der hyppigt er involveret : Sammenkogte retter, kødsupper. Infektionsdosis: 1-10 milioner pr. g fødevare. Typisk årsag: Langsom afkøling af store portioner varmebehandlede produkter. Utilstrækkelig varmholdning af produkter. Infektion: Pga. toksinproduktion i tyndtarmen. Inkubationstid: 1døgn. Temperatur: 12 og 50 o C. Dør ved 75 o C. Varighed: 1 døgn. Symptomer: Diarré, mavesmerter. Ildebefindende

35 Clostridium botulinum Fødevarer, der hyppigt er involveret : Hjemmelavet fisk, pølser og evt. konserves Infektionsdosis: Meget kraftigt giftstof Typisk årsag: Utilstrækkelig varmbehandling af produkter. For høj ph i varen eller ikke koldt nok ved opbevaring Forgiftning: Pga. toksinproduktion i fødevaren Inkubationstid: 1-2 døgn. Temperatur: Formerer sig mellem 3 og 45 o C. Dør ved 75 o C. Varighed: 1-2 døgn, kan være dødelig. Symptomer: Diarré, mavesmerter. Synsforstyrrelser og åndedrætsbesvær

36 Staphyloccus aureus Fødevarer, der hyppigt er involveret : Varmebehandlede saltede kød og fiskeprodukter. Færdige middagsretter, cremer og saucer. Infektionsdosis: million pr. g fødevarer. Typisk årsag: Kontamination af varmebehandlede fødevarer via menneskers hænder, sår m.m. Utilstrækkelig køling. Forgiftning: Pga. toksinproduktion i fødevaren. Inkubationstid: 2-4 timer Temperatur: 8-45 o C. Dør ved 70 o C. Varighed: 1-2 døgn Symptomer. Kvalme, voldsom opkastning. Mavekramper, diarré

37 Staphylococcus aureus

38 Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA fra Portugal) Resistente overfor: Penicillin Methicillin Cephalotin Gentamicin Kanamycin Sulfametizol Tetracyklin Chloramphenicol Erythromycin Clindamycin Polymyxin Rifampicin Behandling: Vancomycin

39 Staphylococcus aureus bærere Permanente bærere 14% Intermitterende/lejlighedsvise bærere 69% Ikke-bærere 16%

40 Bacillus cereus Fødevarer, der hyppigt er involveret : Melholdige produkter som cremer, saucer, jævnede retter. Infektionsdosis: pr. g fødevare. Typisk årsag: Langsom afkøling af varmebehandlede produkter. For lang tids opbevaring af mælk på køl. Forgiftning: Pga. toksinproduktion i fødevaren Inkubationstid: Diarrétype: 6-24 timer. Opkastnings type: 1-5 timer Temperatur: Formerer sig mellem 7og 48 o C. Varighed: Diarrétype: 12 timer. Opkastningstype: 1-2 døgn. Symptomer: Diarrétype: diarré og mavesmerter. Opkastningstype: Kvalme, og opkastning

41 Shigella sonnei Fødevarer, der hyppigt er involveret : Importeret frugt og grønt Infektionsdosis: Ca. 200 bakterier Typisk årsag: Dårlig hygiejne på produktionsstedet Infektion: Shigellose Inkubationstid: 12 timer. Temperatur: Formerer sig mellem 10 og 45 o C. Varighed: Diarrétype: 12 timer. Symptomer: Diarré, blodig diarré, mavesmerter Ca. 200 mill. Mennesker rammes på verdensplan. 5 20% dødelighed

42 Skimmelsvampe Krav Iltbehov Aerob Fugtighed ( A/W) A/W ned til 0,7 ph. Svagt sur til ph 2 Næring Temperatur Patogene arter Protein, fedt og kulhydrat Min. Frysepunkt Opt C Sporedrab ved ca. 70 C Aflatoxiner, Ocratoxiner, Fusarium og Patulin

43 Hvad er et virus? Et virus er en lille partikel (ca. 1/10000 mm lang, der består af arvemateriale, ofte pakket ind i en proteinkapsel. Virus reproducerer sig selv ved at være parasitter på værtsceller. Ved kontakt med den rette type celle, kan virus indføre sit arvemateriale i denne. Derefter vil cellen blive "omprogrammeret" til at producere virus, der til sidst kan sprænge cellen og inficere nye celler Forklaring til billedet: 1)Hovede; 2) Hale; 3) Nukleinsyre (arvemateriale); 4)Proteinkapsel; 5) Krave; 6) Fasthæftningsorgan.

44 Så små er virus: Lidt om størrelser: 1 millimeter (mm): 10 mm = 1 centimeter (cm) 1 mikrometer (µm): 1000 µm = 1 mm µm = 1 cm 1 nanometer (nm): 1000 nm = 1 µm 10 millioner nm = 1 cm Det mindste, man kan se med et alm. mikroskop er ca. 300 nm En typisk celle (et hvidt blodlegeme): ca. 20 µm En typisk bakterie (E. Coli): højst ca. 5 µm Et typisk virus (herpes virus): 100 nm 50 celler kan ligge ved siden af hinanden på 1 mm 200 bakterier kan ligge ved siden af hinanden på 1 mm virus kan ligge ved siden af hinanden på 1 mm

45 Noro virus Sådan smitter norovirus: Der skal kun ganske få viruspartikler (10-100) til at give et menneske roskildesyge. Smittede personer udskiller meget virus via afføring og opkast (1 million til 1 milliard partikler pr. gram). Personer kan smitte op til to dage efter, de er blevet raske. Direkte smitte fra dyr til mennesker er endnu aldrig påvist. Normalt bliver mellem 30% til 80 % af dem der udsættes for smitte, syge. Symptomer på roskildesyge Der går som regel 12 til 48 timer fra et mennesker er inficeret med norovirus til symptomerne og sygdomme bryder ud. Sygdommen varer typisk 24 til 60 timer.

46

47 Smitte Spildevand Ready-to-eat fødevarer Skaldyrsbanker Primært person til person Vanding af afgrøder Husdyr? Køkkenpersonale? 47

48 Hvordan kan virus ende i/på hindbær???? Sygdom blandt plukkere kloak -?? Overrisling med kloakvand vanding/ udledning Sygdom blandt pakkere 48

49 Fisk til sushi skal fryses Anisakislarven Fisk kan indeholde parasitter (marine rundorm), der kan overleve, når de spises af mennesker. I kroppen kan rundormene trænge ud af tarmsystemet og ind i bughulen, så man kan få bughindebetændelse. Der er enkelte former for traditionel dansk tilberedning, der ikke dræber parasitterne. Det gælder fx letsaltning og gravning, og derfor gælder kravet om nedfrysning også disse produkter. Derfor skal fisken ved Sushi og andre rå serveringer, fryses ned til -20 i et døgn ( 24 timer).

50 Årsager til fødevarebårne forgiftninger og infektioner Mangelfuld køling 42,5% Gammel mad 19,5% Kontaminering fra personer 17,7% Dårlig varmebehandling 3,4% Krydskontaminering 4,1% Dårlig rengøring 6,1% Brug af rester 4,7% Andet 2,0%

51 Hvorfor er fødevarebårne mikroorganismer et problem i DK. og resten af verden. Intensivt landbrug/ integreret landbrug Flere smitstoffer i fødevarerne Farligere smitstoffer ( Typer) Flere følsomme mennesker Krav om lange holdbarheder Ændrede kostvaner Dårligere køkkenhygiejne Bedre registrering Større udbrud Det er ikke så let som man skulle tro!!

52 Hæmningsfaktorer

53 Hæmningsfaktorer Hurdleeffekt A/W = Vandaktivitet NaCl H 2 O 0 1

54 Temperaturændringer Varme eller kuldepåvirkning. Autoklavering(trykkoger) >121,2 C.

55 HVAD SKER DER NÅR TEMPERATUREN FALDER? Generationstiden forlænges: Pseudomonas: Generationstiden ved 5 C er 6,7 timer Generationstiden ved 0 C er 26,6 timer Konklusion: Små ændringer i temperaturen nær den nedre grænse for vækst har stor betydning for holdbarheden.

56 Kølevarer: Temperaturkrav Kød: Kød af fjerkræ (høns, ænder, gæs, kalkuner, perlehøns 5 mv.) Kød af opdrættede kaniner, strudse mv. og vildtlevende 5 småvildt Hakket kød 5 Langtidsholdbart kød 2 Tilberedt kød 5 ÆG: Friske æg. Temperaturkrav gælder ikke ved transport på 12 mindre end 8 timer Industrielt fremstillede ægprodukter 5 MÆLK: Færdigpakket pasteuriseret konsummælk og færdigpakkede pasteuriserede konsummælksprodukter. Ej 5 Maks. temperatur, C Detail

57 Temperaturkrav FISK: Detail C Hele fersk fisk (uindpakkede) m.m. 0-2 Letkonserverede fiskevarer i detailpakning, f x. røgede, gravede 5 eller varmebehandlede + rejer i lage + frølår Fiskehalvkonserves 10 ØVRIGE: Nedkølede, varmebehandlede, letfordærvelige fødevarer 5 Fødevarer med creme, flødeskum eller fromage 5 Fødevarer med creme, flødeskum eller fromage, der anvendes 10 eller sælges senest 12 timer efter fremstillingen Mayonnaise, salater og remoulade, ph >4,5 10 Frostvarer: Kød, Hakket kød og tilberedt kød -18 Fiskevarer -18 Dybfrosne fødevarer -18

58 Bakteriers vækstfaser (vækstkurve)

59 Inddeling af mikroorganismer efter vækstoptimum Temperatur C Gruppe Minimum Optimum Maksimum Termofile Psychrotrofe -5 til Psychrofile -5 til Mesofile

60 Hyppigt anvendte konserveringsmidler navn E-nummer anvendelse naturlig forekomst sorbinsyre E 200 benzoesyr e sulfit E 210 E 224, E 228 bifenyl E 230 nitrit E 249, E 250 eddikesyre E 260 mælkesyre E 270 propionsyr e E 280 mod mug i frugtprodukter, dressing og brød mod mug og gær i syltetøj, marmelade, slik, saucer m.m. overfladebehandling af tørret frugt og gærstop til vin overfladebehandling af citrusfrugter mod mug charcuterivarer, beskytter mod pølseforgiftning syltning af grøntsager kødprodukter, hæmmer vækst af Listeria mod mug og trådtrækkende bakterier i brød kuldioxid E 290 modificeret atmosfære, pakning af kød rønnebær og andre bær bær, især tranebær har højt indhold dannes i øl under gæring dannes ud fra nitrat i grøntsager dannes ud fra alkohol ved gæring dannes i mejeriprodukter ved bakteriel dannes i ost syrning (fx emmentaler) og af surdej dannes ved gæring i øl og vin og ved forbrænding

61 Alternativ konservering!!!! Krydderi / urt Engelsk navn Aktive komponent Appelsin Orange Limonen Citron græs Lemon grass Citral Hvidløg (Allium familie) Garlic Allicin Kanel Cinnamon Kanelaldehyd, Eugenol Kommen Cumin Carvon, Limonen Kryddernellike Clove Eugenol Lavendel Bay b-myrcene, Chavicol, Eugenol Oregano Oregano Carvacrol, Thymol Rosmarin Rosemary a-pinene, Camphene, Camphor, Eucalyptol (1,8- Cineole) Salvie Sage a-pinene, Camphene, Camphor, Eucalyptol (1,8- Cineole), Limonene Sennep (Cruciferae) Mustard Allyl Isothiocyanate Timian Thyme Thymol, p-cymene Vanille Vanilla Vanillin

62 Basilikum mod bakterier og svampe Basilikum er en af de ældste krydderurter. Navnet er knyttet til en lang række af planter, som gror i tropiske og subtropiske områder. Den mest almindelige i Europa er Ocimum basilicum, som er kultiveret i en lang række forskellige typer, alle med en kraftig duft, som straks udsendes, så snart man blot berører planten let. Lugten skyldes en complex blanding af alifatiske og aromatiske forbindelser, der er forskellige for de forskellige arter, nogle af stofferne er vist nedenfor. Man kan destillere en olie fra basilikum, der indeholder disse stoffer. Det viser sig, at denne olie kan dræbe en lang række bakterier (baktericid) og svampe (fungicid). Til beskyttelse af langtidsholdbare fødevarer er man interesseret i noget med disse egenskaber, der er ugiftigt. I denne forbindelse har man afprøvet basilikumolie til indpakning af kød, brød, ost, skaldyr m.m. I alle tilfælde har basilikumolie i indpakningen forlænget holdbarheden. Hvad det har gjort med smagen, forlyder der intet om. Endelig er der jo ingen garanti for, at fordi et stof forekommer naturligt, er det uskadeligt

63 Sukker- og saltkonservering Salt forringer ligesom sukker betingelserne for, at bakterier, overlever og formerer sig. Det gælder både, når fødevarer fremstilles, modnes og opbevares. Salt og sukker udtrækker væske, og derved forringer man bakteriernes livsbetingelser (A/W: vandaktiviteten falder). Hvis væsken uden for en mikroorganisme, som fx en bakterie eller en skimmelsvamp, er mere salt end væsken indeni, trænger væsken ud, og mikroorganismen skrumper ind og ødelægges.

64 ph. regulering Eddike er et naturligt nedbrydningsprodukt fra alkohol. Den erfaring gav den næste opdagelse, at syre kan konservere fødevarer. Det ser ud til, at det har været de kolde egnes foretrukne metode, siden tørring nu ikke så let lader sig gennemføre. Det er karakteristisk, at det tyske og det slaviske køkken rummer så mange kombinationer med surt som tilbehør eller ligefrem grundsmag. Pickles, asier og rødbeder har været sursyltet i århundreder. Det er også i de nordlige egne, at man har fundet frem til mælkesyregæringen som konserveringsmetode.

65 Princip: Sænkning af Vandaktivitet ( A/W) Tørring ved hjælp af varme eller sol. Tørring Tørring giver maden en særlig smag. Tørring bruges ikke kun for at konservere maden. Tørrede fødevarer har også en bestemt konsistens og smag. F.eks. er der stor forskel på smagen af vindruer og rosiner, og det særlige ved knækbrød er netop, at det er sprødt, fordi det er tørt.

66 Frysetørring Konservering ved indfrysning og undertryk. Frysetørring er en konserveringsproces, hvorunder det dybfrosne produkts vandindhold i form af iskrystaller fjernes ved temperaturer under 0 C og under meget lavt tryk. Processen bevirker, at iskrystallerne uden først at smelte til vand omdannes til damp dvs. sublimere. (Sublimation)

67 Røgning 2 konserveringsprincipper Udtørring af overfladen De kemiske forbindelser der er i røgen; Fenoler, eddikesyrer, harpiks, formaliner, Benz-pyrener

68 Vacuumpakning Ved vacuum forstås, at den atmosfæriske luft fjernes, således at posen er lufttom. Der vil derved kun være anaerobe bakterier, som kan vokse. Produktet vil få en lugt der minder om ymer.

69 Gaspakning Fjernelse af atmosfærisk luft, indblæsning af kontrolleret luftarter fx. Kvælstof, CO 2 eller ilt. Bruges bl.a. til madpakker, råt kød og grønt.

70 Princip: Bestråling Fødevarer bestråles ved hjælp af gammastråler Eksempler: - Hæmmer spiring i kartofler og løg - Dræber trikiner, tinter, svampe og bakterier Tilladt i Danmark på krydderier og krydderurter, men det skal angives på varedeklarationen

71 Nyttige mikroorganismer

72 Nyttige mikroorganismer Bakterier anvendes til fremstilling af: Surmælksprodukter Surdej Visse kødprodukter + mange flere produkter

73 Nyttige mikroorganismer Gærsvampe bruges til fremstilling af: Vitaminpræparater Øl, vin m.m Brød Kefir

74 Nyttige mikroorganismer Skimmelsvampe kan anvendes til fremstilling af: Antibiotika(fx penicillin) Oste(fx danablue, Brie)

75 Tak for opmærksomheden

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus guide MARTS 2012 Se flere guider på bt.dk/plus Har du farlige køkkenvaner? TEST DIG SELV HÅNDTERING AF MADVARER GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? 16 sider Denne guide er lavet i samarbejde med Morten

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19 MICROORGANISMERNES SAMMENSÆTNING, ERNÆRING OG METABOLISME 5 Indhold Forord.................................................. 13 1 Indledning med en kort historisk oversigt.................... 15 1.1. Historisk

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

- praktisk viden til skibets egenkontrol

- praktisk viden til skibets egenkontrol Hygiejne i kabyssen - praktisk viden til skibets egenkontrol DEL 3 Til KABYS 1 1.0. Råvarer 6 2.0. Forurening af mad 10 3.0. Fødevarebåren sygdom og smittekilder 11 4.0. Mikroorganismer og fødevarer 12

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Graphic: Jens Burau/Photo: Nurali. Kursus i køkkenhygiejne

Graphic: Jens Burau/Photo: Nurali. Kursus i køkkenhygiejne Graphic: Jens Burau/Photo: Nurali Kursus i køkkenhygiejne Kursus i grundlæggende køkkenhygiejne Indholdsfortegnelse Kursusoversigt:... side 2 Undervisningsmateriale til dag 1:... side 3 Undervisningsmateriale

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Bilag 1, Støttedokumentet til 1.2.3.03 Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK 1

Læs mere

Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Formål, målgruppe og hovedbudskaber... 3 Fagrelatering og forældreinformation...

Læs mere

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed 7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed Her kan du læse om Bakterier Fordærvelsesfloraen Sygdomsfremkaldende bakterier Skimmelvækst Parasitter og virus Holdbarhed Ansvar for den den mikrobiologiske holdbarhed

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

KOLONIMAD. Ida List Larsen og Ole Poulsen

KOLONIMAD. Ida List Larsen og Ole Poulsen KOLONIMAD Ida List Larsen og Ole Poulsen 1 Københavns Lærerforenings Kolonier Kære alle kolonibrugere Her er den længe ventede nye kolonikogebog: KOLONIMAD. Vi har sammen med Ida og Ole bestræbt os på

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Candida. Har du svamp?

Candida. Har du svamp? Candida Har du svamp? Mange har hørt om Candida-infektion eller overvækst af gærsvampe. De færreste er dog klar over, at de kan være medvirkende årsag til gener som fordøjelsesproblemer, træthed, stress,

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 0-7 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Hygiejne: bh. kl. - 3. klasse Side 5 Oversigt over materialer til Hygiejne...

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har Viffos i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet værktøjer til at styre og dokumentere fødevaresikkerheden,

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk B Lunch Selskab /kun i weekender fra kl. 1100 el. 1200 & buffet i Restauranten Inkl. eget lokale i 4 timer fra kl. 1100 Hjemmebagt brød - Franskbrød, surdejsbrød & rugbrød Croissanter & wienerbrød Dansk

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Emballage Varmekonservering Fra: Fra: Fra: Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Leif Leif Leif Bøgh-Sørensen og Peter og Peter og Zeuthen Peter Zeuthen Zeuthen BIOFOLIA BIOFOLIA Varmekonservering Leif

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere