NYVIDEN. Livet er fedt. Af professor Ole G. Mouritsen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYVIDEN. Livet er fedt. Af professor Ole G. Mouritsen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005"

Transkript

1 NYVIDEN S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005 Livet er fedt Af professor Ole G. Mouritsen

2 Særnummer af NYVIDEN. Redaktion: Informationschef Bo Kristiansen (ansvh.), Kent Kristensen (journalist), Martin Vikkelsø (layout og web), Informationskontoret, Syddansk Universitet, Tlf Foto: Hung Tien Vu, Scanpix. Tryk: one2one A/S. Oplag: ISSN

3 SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN FESTFORELÆSNING VED SYDDANSK UNIVERSITET DEN 7. OKTOBER 2005: Vores hjerne og nervesystem består fortrinsvis af fedt. Vores hud og lunger kunne ikke fungere uden fedt. Fedtstoffer er ikke kun af det onde. Faktisk var livet aldrig opstået, hvis der ikke fandtes fedt. Og jo bedre vi forstår fedtstoffernes egenskaber, jo bedre kan vi udnytte dem for eksempel i forbindelse med fremstilling af medicin, pointerer professor Ole G. Mouritsen. Han er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembranfysik ved Syddansk Universitet, MEMPHYS, og han regnes for en af landets førende forskere inden for fedtmolekyler. I gymnasietiden var det nu ikke biofysikken, der interesserede ham mest. Her var han især optaget af filosofi og idéhistorie, og selv om de hårde naturvidenskabelige fag endte med at få overtaget, påpeger Ole G. Mouritsen selv, at det nærmest var en tilfældighed, at han begyndte at læse kemi og fysik på universitetet. Karrieren tog dog hurtigt form, og kun otte år efter at han blev færdig som kandidat, kunne Ole G. Mouritsen både tilføje en Ph.D.-titel og en doktorgrad på sit visitkort. Undervejs er det også blevet til adskillige priser og medlemskaber af diverse faglige selskaber. Han er en eftertragtet underviser og har blandt andet været med til at opbygge biofysik, der er et af de nyere fag ved Syddansk Universitet. I fritiden nyder den 55-årige dr.scient. at afprøve sin gastrofysiske formåen. For eksempel har han mestret de japanske sushi-retter i over tyve år. Selv om familien ofte kan regne med at få fisk, understreger SDU-forskeren, at han hverken er ernæringsekspert eller fedmeforsker. Tværtimod mener han, at hans lidt for store interesse for god mad og udsøgte øl sætter ham i bås med de fleste andre danskere. Ole G. Mouritsen er dette års festforelæser ved Syddansk Universitet. 3

4 NYVIDEN OKTOBER 2005 SÆRNUMMER 4

5 SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN Livet er fedt En fortælling om fedtstofferne i kroppen Fedtstoffer i maden er for mange mennesker af det onde; noget som er farligt for helbredet, og noget som man derfor skal undgå. De fleste af os ved dog, at fedtstoffer er en vigtig del af vores føde og ofte er afgørende for, om et måltid er velsmagende. Andre er klar over, at bestemte fedtstoffer som kolesterol er nødvendige for, at vores krop kan producere vigtige hormoner, D-vitamin og de galdesalte, som gør det muligt for vores mave at fordøje maden. Mange er nok også klar over, at umættede fedtstoffer, som vi får dem fra for eksempel fisk og soyabønner, er vigtige for et godt helbred og et langt liv. Imidlertid er det nok de færreste, som ved, at fedtstof udgør den største del af vores hjerne og nervesystem, og at fedtstof næst efter proteiner vægtmæssigt udgør den største del af alle vores bløde væv. Sagen er, at fedtstoffer er lige så vigtige for liv som proteiner og gener. Fedtstoffer var vigtige for dannelsen af den første Sagen er, at fedtstoffer er lige så vigtige for liv som proteiner og gener. celle, da livet på jorden opstod. Fedtstoffer har spillet en central rolle for arternes oprindelse. Og fedtstofferne kan vise sig at være nøglen til at forstå og bekæmpe de store ikke-smitsomme folkesygdomme, som menneskeheden står over for, for eksempel hjerte-karsygdomme, fedme og mentale lidelser. Ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembranfysik, som omfatter medarbejdere ved Fysisk Institut, Kemisk Institut og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet, arbejder en gruppe af forskere og studerende med at forstå fedtstoffernes grundlæggende fysiske og fysisk-kemiske egenskaber. Den nye viden, som hermed skabes, kan blandt andet anvendes ved fremstilling af nye materialer og mere effektive lægemidler. Fedttoffer er en vigtig del af vores føde, men det er ikke ligegyldigt, hvilken slags fedtstoffer vi spiser. 5

6 NYVIDEN OKTOBER 2005 SÆRNUMMER De færreste tænker over, at fedtstof udgør den største del af vores hjerne. Den post-genome æra Vi har oplevet det 20. århundrede som videnskabens århundrede. Fysikerne klarlagde grundlaget for stoffers opbygning, fra det allermindste til det allerstørste. Og molekylærbiologerne fandt koden til selve livet. Ved at fokusere på biomolekylers struktur har molekylærbiologien afluret hemmeligheden bag generne og den information, de bærer og fører videre fra generation til generation. Strukturen af DNA-molekylet blev bestemt - og ikke nok med det: ved overgangen til det nye årtusind var den fuldstændige genetiske information, genomet, fastlagt for flere organismer, fra primitive orme til mus og menneske. Samtidig er strukturen blevet bestemt for et stort antal proteiner. Proteiner er de molekyler, som udfører al slags arbejde i cellen, og hvis præcise udformning er programmeret i genomet. Genomet er en komplet opskrift på, hvilke proteiner en organisme kan frembringe. En sådan indsigt kan nyttiggøres ved behandling af sygdomme, til fremstilling af nye lægemidler og til bioteknologisk produktion af nyttige stoffer. Vi befinder os altså nu i den post-genome æra, hvor genomforskningens resultater skal stå deres prøve. Problemet er blot, at der intetsteds i genomet står skrevet, hvilken funktion et givet protein udfører og hvordan. Man kan heller ikke læse, hvordan proteiner og cellernes andre byggesten, sukkerstoffer og fedtstoffer, organiserer sig i den form for komplekse strukturer, som vi forbinder med liv. For eksempel kan man ikke læse i genomet, hvorfor vores fem fingre er næsten lige lange, eller hvorfor zebraens striber har en bestemt bredde. I den forstand er informationen i genomet ikke komplet. Genomet er en begyndelse, men det er ikke nok for os til at beskrive og forstå kompleksiteten i levende organismer. Eksempelvis har det menneskelige genom omkring gener, som koder for adskillige millioner forskellige proteiner. Hvert protein har en række mulige tilstande, og proteinet bliver desuden ofte modificeret, når det udfører sine funktioner. Disse funktioner er samtidig påvirket af de omgivelser, som proteinet befinder sig i. Mulighederne for, hvordan det levende stof organiserer sig, er astronomisk store. At opregne dem alle kan næppe være vejen til en dybere forståelse. Der skal andet og mere til, og det er her, fysikkens og kemiens spilleregler kommer ind. Fysikken ind i biologien Fysikken er en universel videnskab, og dens love gælder overalt: inde i atomkernerne, i de levende celler og for universet som helhed. Fysikkens redskaber og metoder kan i princippet anvendes på enhver problemstilling, som vi møder den i naturen, også i biologien. Graden af uorden aftager med voksende temperatur. Hvis der er for koldt, går livet i stå, og hvis der er for varmt, går livet også i stå. Et eller andet sted midt imellem er kompleksiteten størst og blandingen af orden og uorden tilpas. 6

7 SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN - Indtil for nylig, hvor det er blevet erkendt, at nogle fedtstoffer er vigtige signalstoffer i cellerne, var fedtstofferne nok de mest oversete molekyler inden for biologien. Det er et særkende ved fysikkens tilgang til naturen, at den insisterer på at se igennem en tilsyneladende kompleks fremtræden af et fænomen. Formålet er at finde den underliggende simple lovmæssighed og dernæst beskrive denne kvantitativt. Dette forhold er særligt vigtigt, når man studerer levende systemer, fordi de kendetegnes ved en særegen kompleks blanding af orden og uorden. Der må ikke være for meget orden, men der må heller ikke være for meget uorden, for at livet kan trives. Fysikere har gode redskaber til at beskrive uorden, og hvorledes orden kan opstå af uorden, når særlige betingelser er opfyldt. I molekylernes verden er alting i hurtig bevægelse ved de temperaturer, hvor livet trives. Vi kalder disse bevægelser Brownske bevægelser, og de er tæt knyttet til det, vi forstår ved varme og temperatur. Alligevel organiserer molekylerne sig i robuste strukturer som celler og organismer. Fysikken kan hjælpe os med at beskrive, hvorledes molekylære systemer spontant kan organisere sig i de særlige strukturer, som indgår i levende organismer. Livets molekylære byggesten Alle levende organismer er opbygget af celler. Nogle organismer er éncellede som bakterier og gær. Andre er flercellede med fra nogle få hundrede celler til milliarder af celler. Et menneske indeholder omkring hundrede tusind milliarder celler. Trods det, at forskellige levende organismer ser meget forskellige ud og lever under meget forskellige omstændigheder, har de alle til fælles, at de er opbygget af de samme molekylære byggesten. Og de er kontrolleret af den samme slags kemi. Alle celler er basalt set opbygget af små organiske molekyler, som alle indeholder kulstof. Disse små molekyler kan inddeles i fire klasser: saccharider, aminosyrer, fedtsyrer og nucleotider. De fire forskellige slags molekylære byggesten kan hver for sig kombineres med molekyler fra den samme klasse eller de andre klasser og dermed frembringe større molekyler, de såkaldte makromolekyler eller makromolekylære ansamlinger. Der er igen fire klasser af sådanne makromolekyler: kulhydrater, proteiner, fedtstoffer og nucleinsyrer. Nucleinsyrerne (for eksempel DNA og genomer), proteinerne og i en vis udstrækning kulhydraterne har været i fokus inden for den moderne molekylærbiologi. Fedtstofferne er mere marginaliserede, og indtil for nylig, hvor det er blevet erkendt, at nogle fedtstoffer er vigtige signalstoffer i cellerne, var fedtstofferne nok de mest oversete molekyler inden for biologien. Det 20. århundrede var videnskabens århundrede. Den enorme information i vores arvemasse blev kortlagt. 7

8 NYVIDEN OKTOBER 2005 SÆRNUMMER Det er der flere grunde til. Den ene er tydeligt relateret til molekylærbiologernes fokus på molekylær struktur - fedtstofferne er nemlig kedelige og har tilsyneladende ingen klar struktur. En anden grund er, at de cellulære strukturer, membranerne, som fedtstofferne især spiller en rolle i, har egenskaber, som mere ligner delvis uordnede væsker, end de ligner ordnede faste stoffer. Og hvis uorden er noget rod, så er delvis uorden værre og vanskeligere at håndtere, og derfor har mange biologer fejet fedtstofferne ind under det videnskabelige gulvtæppe. Fysikerne, som har lang erfaring med at beskrive systemer med uorden, har derimod kastet sig over fedtstofferne og taget det som en udfordring at beskrive deres særlige form for uorden og hermed klarlægge grundlaget for fedtstoffernes betydning for biologisk funktion. Vi vil derfor nu se nærmere på fedtstofferne og de strukturer, som de danner. Fedtstoffernes betydning som energidepot og som signalstoffer vil vi ikke komme nærmere ind på. Olie og fedtstoffer Olie og fedtstoffer er en stor og varieret gruppe stoffer, som har det til fælles, at de ikke kan blandes med vand. Der er ingen særlig forskel på olie og fedtstof. Normalt omtaler man for eksempel voks, spæk og smør som fedtstoffer, fordi de er faste ved almindelig stuetemperatur, hvorimod væsker som olivenolie og fiskeolie kaldes olier. Men vi ved alle, at smør smelter ved opvarmning, og fiskeolie bliver fast i fryseren. Olier er blot fedtstoffer, som er smeltet. Et fedtstofs smeltepunkt er vigtig både for smag og for ernæringsværdi. Når vi taler om mættede og umættede fedtstoffer, er der ofte tale om forskel i smeltepunkt. Mættede fedtstoffer smelter ved højere temperaturer end umættede fedtstoffer. Vi kender forskellen fra fast smør fremstillet af animalske fedtstoffer (overvejende mættede) og blød margarine fremstillet af vegetabilske fedtstoffer (delvis umættede). En vigtig slags naturlige fedtstoffer er lipider, som er sammensat af fedtsyrer og forskellige andre stoffer, for eksempel aminosyrer og saccharider. Lipider har blandede fornemmelser i forhold til vand. De har to forskellige ender. Den ene ende er som olie (fedtsyrehalerne), den hader vand; den anden ende (hovedet) kan opløses i vand, den elsker vand. Vi siger, at lipiderne er amfifile. Lipider bliver derfor frustrerede, når de bliver blandet med vand. De må indgå et kompromis med vandet ved at lave et dobbeltlag, en såkaldt lipidmembran. Det sker spontant og helt af sig selv. Vi siger, at dobbeltlaget er selvorganiseret. Det er denne egenskab, som ligger bag det faktum, at lipiddobbeltlag er robuste og kan anvendes som cellevægge. I membranen er de fedtopløselige dele af lipiderne på praktisk vis afskærmet fra kontakt med vandet. Lipiderne opbygger de vægge eller membraner, som omkranser alle celler. Lipidmembranen er delvis uordnet. Molekylerne er pænt orienterede i forhold til hinanden, men samtidig flyder de rundt i membranens plan som i en væske. Membranen er derved en hybrid mellem et fast stof og en væske. Den er en såkaldt flydende krystal. Vi kender flydende krystaller fra displays på ure og computerskærme. Lipidmembraner er gennem evolutionen blevet den levende naturs foretrukne flydende krystal. Af særlig betydning for fedtstoffers og lipiders egenskaber er det, man kalder mættetheden af de fedtsyrer, som danner stofferne. En fedtsyre består af en lang kulbrintekæde, det vil sige en streng af kulstofatomer med brintatomer på. Nabokulstofatomer i kæden er kemisk bundet sammen af enten en enkeltbinding eller en dobbeltbinding. Jo flere dobbeltbindinger der er, jo mere umættet siger man, at fedtsyren er. Hvis der kun er enkeltbindinger, er fedtsyren fuldstændigt mættet. Ligesom der findes essentielle aminosyrer, er der essentielle fedtsyrer, som vores krop ikke selv kan fremstille, og som vi derfor skal have tilført fra føden. Det drejer sig om de poly-umættede fedtsyrer linolsyre, som har to dobbeltbindinger, og alfa-linolensyre, som har tre dobbeltbindinger. Disse to slags umættede fedtsyrer er stamfædre til to vigtige klasser af fedtstoffer, henholdsvis omega-3 og omega-6 fedtstofferne. Kolesterol er et særligt fedtstof Kolesterol er en særlig lipid. For mange mennesker er kolesterol af det onde, noget man for enhver pris skal undgå. Det har ført til den helt groteske situation, at nogle føde- og drikkevarer, for eksempel caféernes uraffinerede rørsukker, deklareres som kolesterolfri, skønt det er indlysende, at det aldrig har haft noget som helst med fedtstoffer at gøre. 8

9 SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN Kolesterol er imidlertid vigtig for kroppens evne til at danne vigtige hormoner, for eksempel kønshormoner, D-vitaminer og de galdesalte, som er med til at nedbryde maden i vores mave. Kolesterol er helt afgørende for cellernes funktion, og det er faktisk det hyppigst forekommende fedtstof i vores cellemembraner. Hvorfor er det der, og hvilke særlige egenskaber giver det cellerne? Nyere forskning har vist, at det er kolesterols evne til at virke som en slags antifrostvæske i membranerne, der kan være nøglen til dets succes i evolutionen. Cellemembraner består af lipider, som har forskellig grad af mættethed. Jo mere mættet, jo mere tyktflydende membraner. Det er nødvendigt at have rimeligt flydende membraner for at understøtte cellens forskellige funktioner. Imidlertid er flydende membraner mindre stabile. Det viser sig nu, at kolesterol kan balancere mellem mobilitet og stabilitet. Kolesterol holder nemlig membranerne tilstrækkeligt flydende og giver dem samtidig en passende mekanisk stivhed og stabilitet. Naturens egen nano-teknologi Den slags strukturer, lipider danner, er det, man med ét af tidens modeord kunne kalde nano-teknologi. Nano-teknologi refererer til en teknologi, som virker på en skala af nano-meter (nm), det vil sige en milliontedel af en millimeter. Set fra den levende naturs side er nanoteknologi imidlertid ikke noget nyt. Naturen har brugt nano-teknologi de sidste 3,8 milliarder år. Alt levende er struktureret og organiseret til at fungere optimalt på nano-meter- Der findes mange forskellige slags fedtstoffer, og deres smeltepunkt er vigtig både for smagen og for ernæringsværdien. 9

10 NYVIDEN OKTOBER 2005 SÆRNUMMER mellem deres molekylære sammensætning og deres materialegenskaber, for eksempel cellevægges mekaniske styrke eller deres evne til at indbygge og transportere interessante molekyler, for eksempel lægemiddelstoffer. Et andet eksempel kunne være at undersøge, hvorledes vigtige enzymer nedbryder eller opbygger fedtstoffer og cellevægge. Ved at få indsigt i disse forhold kan vi lære at fremstille helt nye materialer, nye teknologier og nyttige stoffer, for eksempel til sygdomsbekæmpelse. Naturens egen nano-teknologi. skalaen, mellem én og omkring tusind nm. For eksempel er DNA-molekylet to nm tykt; cellens membraner er fem nm tykke; cellens indre transportsystemer er ti til hundrede nm store; og alle cellens maskiner er proteiner, som fungerer på nm-skalaen. Nogle af disse maskiner er ovenikøbet små molekylære motorer, som eksempelvis får musklerne til at trække sig sammen. Det særegne ved naturens nano-teknologi er, at den er optimeret og designet gennem evolutionens lange forløb. En ihærdig ingeniør har år til at udtænke og udforme en ny teknologi. Naturen har haft milliarder af år til rådighed. Derfor finder vi ofte, at under de givne omstændigheder er naturens design i en eller anden forstand optimalt. Det betyder ikke, at designet nødvendigvis er intelligent, eller at det altid er klart, hvad det egentlig er, naturen har optimeret. Men vi kan uden tvivl blive klogere og lade os inspirere ved at forsøge at aflure naturens designløsninger. Cellemembraner og lipiddobbeltlag er et godt eksempel på naturens eget design. Vi kan forsøge at afklare sammenhængen Hårde facts om bløde materialer Lipiddobbeltlag, cellemembraner og celler er eksempler på det, vi kalder bløde materialer. Selv om de er bløde, betyder det ikke, at materialerne ikke er robuste og holdbare. Vi er ofte tilbøjelige til at antage, at materialer skal være hårde for at kunne være stabile og udføre velkontrollerede funktioner. Huse, biler og computere er bygget af hårde materialer. Levende stoffer er imidlertid et fint eksempel på, at bløde materialer har deres fordele, og at de til deres specifikke formål er konventionelle og menneskeskabte materialer langt overlegne. Bløde materialer er selvhelende og kan reparere sig selv, fordi de bygger på fysiske principper om selvorganisering. Tænk, hvis vores computere havde denne egenskab, når de går i stykker. Bløde materialer kan have en enorm styrke. Vi kender det fra plastic og gummi, som er såkaldt polymere materialer. Et slående eksempel fra naturen er vores røde blodceller, som transporterer ilt rundt i kroppen. De røde blodceller har en membran lavet af fedtstoffer og proteiner. Membranen er så stærk, at en blodcelle i løbet af sine ca. 120 dages levetid formår at skifte form gange, mens den 10

11 SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN Kunstig nano-teknologi (t.h.) inspireret af naturens eget design. Et lipiddobbeltlag lagt på en fast overflade. I lipiddobbeltlaget er der indbygget funktionelle proteiner, kanaler og receptorer, som kan udføre for eksempel sensoraktivitet. rejser ca. 400 km rundt i blodårerne, fra de store årer til de små tynde kapillærer, hvor cellen må deformeres stærkt for at krybe ind; alt sammen uden at blive materialetræt og uden at bryde sammen. Dette kan kun lade sig gøre, fordi den røde blodcelles membran har en mekanisk blødhed, som er gange blødere end en menneskeskabt plastic- eller gummifilm af samme tykkelse. Her er naturens eget design altså menneskeskabte materialer langt overlegen. Det er muligt i laboratoriet at måle cellers og membraners mekaniske styrke. Hertil kan man anvende kunstige membraner i form af såkaldte liposomer, som er dobbeltlag af lipidmolekyler, der lukker omkring sig selv som en kugleskal med vand indeni. Det er muligt at fremstille stabile liposomer af lipider, som er endnu blødere end den røde blodcelle. Ja faktisk kan man lave dem så bløde, at de står og flabrer, blot fordi vandmolekylerne støder ind i liposomernes vægge. Ved hjælp af sådanne bløde liposomer kan man undersøge, hvorledes kolesterol er med til at stabilisere membranerne mekanisk, og hvordan forskellige antibiotika påvirker cellevægge ved at ændre membranens mekaniske egenskaber. Sådanne studier kan bane vejen for udvikling af nye antimikrobielle stoffer, som der vil blive hårdt brug for fremover, efterhånden som en række bakterier og andre mikroorganismer udvikler resistens over for selv vores mest effektive antibiotika. Fedtstoffer og proteiner Næsten al biologisk funktion på molekylært niveau foregår på membraner eller i tilknytning til membraner, og funktionen er styret af proteiner og enzymer, som sidder på eller er indbygget i membranen. Derfor medvirker fedtstoffer og lipider til at sikre den korrekte - En ihærdig ingeniør har år til at udtænke og udforme en ny teknologi. Naturen har haft milliarder af år til rådighed. funktion, ligesom en ukorrekt lipidsammensætning kan føre til fejlfunktioner og sygdomme. Lipiderne er også centrale for virkningen af mange lægemiddelstoffer, for eksempel bedøvelsesmidler og psykofarmaka. Mange membranbundne proteiner er kanaler og pumper, som formidler transport af materiale og information ind og ud af cellen. En særlig slags kanaler er de såkaldte aquaporiner, som tillader transport af vand gennem membranen. Disse proteiner findes i FAKTA MEMBRANEN HUSER VIGTIGE PROTEINER OG ENZYMER I membranerne sidder forskellige proteiner og enzymer, som styrer de fleste af cellens funktioner, for eksempel kommunikation med omgivelserne og transport af stoffer ind og ud af cellen. For eksempel er alle nerveceller omgivet af membraner, hvori der er indbygget specielle proteiner, som er små kanaler for vigtige ioner som natrium og kalium. I nervecellernes membraner sidder også forskellige receptorer, for eksempel de receptorer, som formidler indtryk af lugt og smag. Andre receptorer er i spil, når nervecellerne påvirkes af forskellige lægemiddelstoffer. Danmark har en fornem forskningstradition inden for dette område. Således blev Nobelprisen i kemi for 1997 tildelt Jens Christian Skou for hans opdagelse af den såkaldte natrium-kaliumpumpe, som er et protein, der holder styr på balancen af disse vigtige stoffer over alle cellemembraner. 11

12 NYVIDEN OKTOBER 2005 SÆRNUMMER Der findes enzymer i øjets tårevæske, hvor de udgør et forsvarssystem mod bakterier. alle slags celler i alle kendte organismer. De er vigtige for udligning af trykforskelle, som kan opstå hen over membranen, når det omgivende miljø pludselig ændres. Hvorledes denne transport fungerer er blevet klarlagt i de senere år. Det har vist sig, at vandtransporten foregår ved, at vandmolekylerne stiller sig op på en pæn række, når de lister ind gennem kanalens ganske tynde nano-pore. Andre membranbundne proteiner er receptorer, som er følsomme over for bestemte molekyler. Sådanne receptorer er for eksempel grundlaget for nervecellernes funktion. De er specielt vigtige for vores sanser. Det har i nogen tid været kendt, at der er specifikke receptorer for syns- og lugtesansen og delvis for smagssansen. Det er for nylig blevet påvist, at også følesansen bygger på membranproteiner, de såkaldte mekano-sensitive kanaler. Ved en mekanisk påvirkning kan disse kanaler åbne og lukke og dermed give besked til hjernen om følelse. Selve mekanismen er kontrolleret af membranens lipider og deres evne til at danne krumning på membranen. Den sidste af Aristoteles fem sanser, hørelsen, menes nu også at være betinget af mekanisk påvirkelige membrankanaler. Enzymer og fedt En særlig slags proteiner fungerer som enzymer. Enzymer er en slags katalysatorer, der sikrer, at kroppens kemiske reaktioner foregår kontrolleret og i det korrekte tempo. Enzymerne formidler de fleste af de kemiske processer, som er afgørende for livsfunktioner, for eksempel energiomsætning og opbygning og nedbrydning af stoffer i kroppen. Nogle enzymer er således indrettet, at de kan nedbryde og opbygge fedtstoffer. Enzymer, som nedbryder fedtstoffer, kaldes lipaser. Vi finder dem for eksempel i mundhule, mave og tarm, hvor de nedbryder fedtstofferne i maden. Andre enzymer fungerer ved opbygning, ombygning og nedbrydning af membraner, for eksempel i nervecellernes ender. Der findes også lipaser i øjets tårevæske, hvor de udgør et forsvarssystem mod bakterier. Endelig forekommer der store mængder lipaser ved betændelsestilstande og i områder med cancer. Lipaser virker ved, at de klipper lipidmolekylerne i mindre stykker. Lipaser, som nedbryder lipiderne i liposomer og membraner, opfører sig noget anderledes end andre biologiske enzymer. De er nemlig kun aktive på grænsefladen mellem fedtstof og vand, og de virker ikke på individuelle lipidmolekyler, men kun 12

13 SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN på lipidmolekyler i flok, for eksempel i et selvorganiseret dobbeltlag. Det viser sig, at enzymernes aktivitet er nøje kontrolleret af dobbeltlagets fysiske egenskaber. Hvis man kender disse egenskaber og ved, hvorledes man kan modificere dem, kan man finde måder at kontrollere enzymaktiviteten på. Som vi skal se nedenfor, kan man udnytte dette til at udvikle moderne lipid-baserede lægemiddelsystemer til kræftbekæmpelse. Fedtstoffer i kampen mod kræft Fedtstoffer kan udnyttes højteknologisk inden for biomedicinen, og man kan i dette tilfælde opnå særlige fordele, hvis man benytter lipider til noget, som de er gode til, nemlig selvorganisering i vand. Liposomer er noget nær idealet af en nano-skala indkapslingsteknologi for lægemidler. Allerede i begyndelsen af 1980erne, hvor liposomer blev opdaget, var der forventninger til, at liposomer kunne opfylde visionen om den magiske kugle, som lægemiddelforskere altid havde drømt om. Den magiske kugle hentyder til det perfekte lægemiddel, som selv opsøger de syge celler og dræber de syge celler og ikke de raske. Liposomer synes ideelle til dette formål. De er dannet af kroppens egne fedtstoffer og er derfor biokompatible og bionedbrydelige. Desuden kan de indkapsle giftige lægemiddelstoffer og sikre mod, at stofferne slipper ud, hvor de ikke skal. Dermed kan man undgå de værste bivirkninger. Desuden kan liposomerne udstyres med specielle antenner, dvs. kemiske grupper, som kan genkende særlige celletyper og dermed gøre liposomerne i stand til selv af finde frem til for eksempel kræftceller. Det blev imidlertid hurtigt klart, at det var vanskeligt at gøre liposomerne stabile i blodbanen. De blev simpelthen lynhurtigt genkendt af immunforsvaret og nedbrudt, før de kunne nå deres mål. Først efter at man fandt på at udstyre overfladen af liposomerne med nogle langkædede molekyler, polymerer, der som en slags hår afskærmer liposomerne fra immunforsvaret, blev det muligt at få liposomerne til at cirkulere så længe i blodet, at de havde en chance for at nå frem til det syge væv. Men så viste der sig et andet problem. Liposomerne var nu blevet så stabile, at de kun vanskeligt ville give lægemiddelstoffet fra sig. Bivirkningerne ved behandlingen, for eksempel i cancerterapi, blev formindsket, men effektiviteten af behandlingen var til gengæld for lav. Problemet ser nu ud til at have fundet sin løsning. Den er fremkommet i kraft af en grundvidenskabelig indsigt i lipidernes fysiske egenskaber, og hvorledes disse egenskaber kan modificere enzymers aktivitet, som vi var inde på ovenfor. Det viser sig, at en særlig slags lipaser, det vil sige de enzymer som nedbryder fedtstoffer, er kraftigt opkoncentreret i flere forskellige typer cancervæv. Ved en passende sammensætning af lipider i liposomerne er det muligt at tune ind på netop denne lipaseaktivitet og få lipasen til at nedbryde liposomerne og frigøre lægemidlet netop der, hvor der er brug for det, og ikke andre steder. Konceptet er meget robust og har allerede vist sin effektivitet i dyreforsøg. Kliniske undersøgelser i de kommende år vil vise, om disse liposomer, som er blevet kaldt LiPlasomer, lever op til visionen om at blive en magisk kugle i kræftbehandlingen. Et langt og sundt liv I løbet af det 20. århundrede har vi oplevet en voldsom vækst i kroniske, ikke-epidemiske sygdomme, sygdomme som ikke smitter, men som er skabt af vores livsstil og ændringer i vores fysiske og sociale omgivelser. Det har især drejet sig om cancer og om kredsløbs- og hjertesygdomme. Fra at være en sjældenhed ved det 20. århundredes start, blev hjerte-karsygdomme i løbet af århundredet den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Antallet af dødsfald, som skyldes disse sygdomme, overstiger nu dødstallet for alle infektionssygdomme tilsammen. I de senere år har vi også set en vækst i fedme, type-ii 13

14 NYVIDEN OKTOBER 2005 SÆRNUMMER sukkersyge, forhøjet blodtryk og prænatale sygdomme. Desuden ser det ud til, at den voldsomme vækst i psykiske sygdomme, ikke mindst hos unge, følger den tidligere stigning i hjerte-karsygdomme. Gennem kosten forandres udtrykket af vores gener, og over korte åremål kan sygdomsbyrden skifte. Man taler om det metaboliske syndrom, som omfatter alle sygdomme, der skyldes stofomsætningen i vores krop, og her har man traditionelt især tænkt på hjerte-karsygdomme. Der er almindelig enighed om, at denne - Gennem kosten forandres ændring i den vestlige verdens sygdomsmønster Det metaboliske syndrom burde retteligt ikke kan skyldes genetiske ændringer. Vores genom ændres ganske enkelt ikke så hurtigt. Desuden har det overraskende udtrykket af vores gener. også omfatte en række psykiske sygdomme. De offentlige sundhedskampagner og programmer til at bekæmpe det metalboliske syndrom har stort set fejlet overalt, lille antal gener, omkring , som det menneskelige genom viste sig at rumme, næppe variationsmuligheder nok til at forklare denne udvikling. En nærliggende forklaring på ændringer i det 20. århundredes sygdomsmønster i den vestlige verden, og hvilke kroniske sygdomme, vi fortrinsvis dør af, ligger i ændringerne i vores kost, og her kommer fedtstofferne ind i billedet. som beskrevet i en leder i det internationale medicinske tidsskrift The Lancet (The Catastrophic Failure in Public Health, Lancet, 6. marts, 2004). Der kan være en vis hjælp at hente ved at studere kostsammensætningen hos befolkningsgrupper, som endnu ikke lider så stærkt under det metaboliske syndrom. Den specielle kost med megen fisk i det traditionelle islandske og japanske køkken og den olivenolie-holdige Middelhavskost er kendt for at føre til lav hyppighed af hjerteanfald og en lang middellevetid. Men vi kender ikke detaljerne i sammenhængen, og FAKTA det er sandsynligt, at mange faktorer spiller sammen. JAPANERNE LEVER 10 ÅR LÆNGERE Imidlertid ser vi, at de samfund, som begynder at overtage en Skønt japanerne kun udgør ca. 2,5% af verdens befolkning, spiser de 20% af al den fisk, der fanges. Desuden kogte eller friturestegte fisk og få grøntsager samt mange kulhy- vestlig livsstil med dens velsignelser af fiber-fattig fast-food, over- spiser de omkring halvdelen af fiskene rå. Japanere har drater, i stigende grad også overtager det vestlige sygdomsmønster. For eksempel, spiser islændingene færre fisk, og japanerne en forventet levetid, som i øjeblikket er ca. 10 år længere end europæere og andre, som lever efter en vestlig går mere på McDonald s. livsstil. Det er nærliggende at tænke sig, at en kost, som I forbindelse med kosten spiller fedtstofferne en vigtig rolle, specielt hvilke fedtstoffer, vi spiser, og hvorledes vi behandler dem. omfatter mange fiskeprodukter, medvirker til, at japanerne falder så heldigt ud ved denne sammenligning, En kost med et højt indhold af mættede fedtstoffer eller med men det er også indlysende, at der kan være mange umættede trans-fedtsyrer, som dannes ved hærdning af planteolier, er tæt forbundet med væksten i andre faktorer, som spiller ind. hjerte-karsygdomme. 14

15 SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN Antallet af dødsfald, som skyldes hjertekarsygdomme, overstiger nu dødstallet for alle infektionssygdomme tilsammen, og i de senere år har vi også set en vækst i blandt andet fedme. Der er ingen tvivl om, at de poly-umættede fedtstoffer er afgørende for sundhed, både for vores fysiske og mentale velbefindende. Super-umættede fedtsyrer fra fede fisk, de såkaldte omega-3 fedtsyrer, medvirker til at sænke risikoen for hjertekarsygdomme, sænke kolesterolindholdet i blodet, og de formodes også at have en vis anti-cancer effekt. Det er velkendt fra klassiske studier af dødeligheden hos eskimoer og japanere, at den lave forekomst af hjerte-karsygdomme er forbundet med en kost, der er rig på fisk. Poly-umættede fedtsyrer fra for eksempel soyabønner, de såkaldte omega-6 fedtsyrer, danner vigtige hormoner (icosanoider), som regulerer blodstrømning og styrker immunsystemet. Videnskabelige studier har vist, at væksten i mentale sygdomme kan skyldes en ubalance mellem kostens indhold af omega-3 og omega-6 fedtstoffer. Undersøgelser af unge, mentalt retarderede og psykisk syge tyder på, at de i fostertilstanden kan have været udsat for en ernæringsmæssig ubalance med for højt indhold af omega-6 fedstoffer i forhold til omega-3 fedtstoffer. Imidlertid er vores viden om disse forhold stadig meget begrænset og for utilstræk- 15

16 NYVIDEN OKTOBER 2005 SÆRNUMMER kelig til at kunne føre til egentlige anbefalinger ud over meget generelle kostråd. Men der er meget, som tyder på, at hvor hjerte-karsygdomme var vores sundhedsmæssige akilleshæl i det 20. århundrede, er nervesystemet og især hjernen det næste, som står for tur. En række studier har således påpeget, at der er en sammenhæng mellem en befolknings indtag af fisk og omega-3 fedtstoffer og hyppigheden af depression. Jo mere frisk fisk, man spiser, jo mindre er forekomsten af depression og andre psykiske sygdomme. Hvordan sikrer vi et langt og sundt liv? Ja vi ved, at fisk og gerne fed fisk sammen med tang kan være medvirkende til at opretholde en balance i kosten, hvor omega-3 fedtstofferne fylder godt. Det er også klart, at friske råvarer indeholder betragtelige mængder anti-oxidanter, som medvirker til, at der sker færre oxidative belastninger af cellernes maskineri. Selv om vi kun ved lidt om, hvad der kan sikre et godt og langt liv, så er det så godt som sikkert, at et moderat kalorieindtag og en minimisering af oxidativt stress er nogle af de vigtigste fatorer til at forsinke ældning af organismen. Fedt for fremtiden Vi er først ved at begynde at forstå, hvor vigtige fedtstoffer er for liv, livets opståen, for arternes oprindelse, og for hvorledes vores celler og krop fungerer. Der er mange uafklarede spørgsmål, som kræver en omfattende grundvidenskabelig forskningsindsats, hvor flere forskellige fagområder samarbejder. Blandt de helt store mysterier er, hvorfor der er så mange forskellige fedtstoffer i enhver celle, hvordan fedtstoffer regulerer cellens liv og død, hvordan lipider virker som budbringere i cellen og mellem cellerne, og hvilken sammenhæng der er mellem fødens indhold af forskellige fedtstoffer og vores fysiske og psykiske velbefindende. Vi kan sikkert forvente, at flere mysterier dukker op efterhånden, som vi indser, at livet er et spørgsmål om fedt. Mens en dansker spiser 10 kilo fisk om året, sætter en japaner syv gange så meget til livs. Dermed får japanerne en meget større del af deres proteiner og fedtstoffer fra fisk, og deres forventede levetid er i øjeblikket 10 år længere end europæernes. 16

17 SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN 17

18 NYVIDEN OKTOBER 2005 SÆRNUMMER YDERLIGERE FAKTA KOLESTEROL OG EVOLUTION Kolesterol er det, man kemisk set kalder en højere sterol. Det er den form for højere sterol, som findes i dyr. Der findes tilsvarende andre højere steroler, som planter og svampe benytter (henholdsvis phytosterol og ergosterol). Raske mennesker kan ikke omsætte én slags sterol til en anden. Derfor påvirker sterolindholdet i fødevarer, som er baseret på planter og svampe, normalt ikke kroppens indhold af kolesterol. Naturen har gjort sig rigtig umage med at udvikle højere steroler (lad os i det følgende for en nemheds skyld blot sige kolesterol). De fleste mennesker ved, at Darwins evolutionære principper gælder for organismer som planter og dyr, og at disse principper manifesteres molekylært i arternes arvemasse, genomet. Det er mindre velkendt, at også andre molekyler end DNA har været underkastet evolutionens love. Kolesterol er imidlertid et enestående eksempel på, at dette er tilfældet. Livet opstod på jorden for omkring 3,8 milliarder år siden. På det tidspunkt var der de kemiske substanser til stede, som under de givne omstændigheder muliggjorde dannelsen af den første primitive form for celle. Disse tidlige celler, som ikke indeholdt kolesterol, minder om vore dages mest primitive bakterier. De kaldes prokaryoter. Der er en grund til, at disse prokaryote celler ikke indeholdt kolesterol. Det fandtes simpelthen ikke. Forklaringen herpå blev givet af den amerikanske biokemiker Konrad Block, som påviste, at den biokemiske syntese af kolesterol kun er mulig, hvis der er molekylært ilt til stede. Jordens atmosfære indeholdt oprindeligt stort set intet molekylært ilt, ja mindre end én del i ti milliarder. Livet måtte klare sig med det materiale, som var tilgængeligt. Efterhånden udvikles der organismer, specielt de grå-grønne cyanobakterier, der som affaldsstof producerede ilt. Den gradvise ophobning af ilt i atmosfæren kan betegnes som en global miljøkatastrofe, fordi de livsformer, for hvilke ilt er giftigt, enten måtte uddø eller grave sig ned i den iltfattige havbund. Efterhånden som iltindholdet i atmosfæren steg, opstod nye livsformer, som kunne udnytte ilten i deres stofskifte. Vi kalder denne proces respiration. Op til dette punkt fandtes der kun prokaryotisk liv. Når der dannes større mængder molekylært ilt, bliver der imidlertid frigjort nye evolutionære drivkræfter. Nye molekylære byggesten til liv kunne nu dannes, og i løbet af evolutionens ufattelige lange tidsspan blev disse molekyler dannet. Hvis en livsform kan have fordel af at udnytte dem, vil det blive gjort, og livsformen vil blive udvalgt ved darwinistisk selektion. Den nye type molekyle, som blev gjort mulig, er kolesterol, og den nye slags livsform, som viste sig at have fordel af at udnytte dette molekyle, er stamfaderen til de højere livsformer, eukaryoterne, dvs. planter, svampe og dyr. Pengene passer, når vi bemærker, at eukaryoterne myldrer frem for mellem 2,8 og 2,4 milliarder år siden, netop på det tidspunkt, hvor iltindholdet i atmosfæren er i kraftig vækst. Man kan altså sige, at kolesterol fjerner en slags flaskehals i evolutionen. Dette udsagn støttes af det faktum, at alle eukaryoter indeholder store mængder kolesterol i deres cellemembraner, hvorimod kolesterol er fraværende i alle prokaryote organismer. Spørgsmålet er så, hvad det er, kolesterol kan bibringe af fordele, som andre simple steroler ikke kan. Vi kan ikke i praksis afprøve, hvorvidt hypotesen holder om, at tilsynekomsten af kolesterol har fjernet en flaskehals i evolutionen af arterne. Det er imidlertid muligt at få et videnskabeligt svar på, hvilke fysiske egenskaber, som kolesterol kan give membraner - egenskaber, som andre, mere primitive steroler ikke kan frembringe. Det viser sig, at det er kolesterols særlige evne til at holde styr på ordenen i membranen, som er den afgørende faktor. OMEGA-3 OG OMEGA-6 FEDTSTOFFER De to essentielle fedtsyrer, linolsyre og alfa-linolensyre, danner udgangspunktet for syntese af to forskellige familier af vigtige fedtstoffer, de såkaldte omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Vores krop kan ikke selv danne disse fedtsyrer, og den kan heller ikke nemt omsætte fedtstoffer fra den ene familie til den anden. Det er derfor vigtigt at få begge fra kosten. En vigtig kilde til omega-3 fedtsyrerne er saltvandsfisk og skaldyr, tang, alger, kød og æggeblomme. Omega-6 fedtsyrerne får vi nemmest fra grønne planter og deres frugter, for eksempel solsikkeolie, soyabønner og majs. Hørfrø er også en vigtig kilde til alfa-linolensyre i omega-3 familien. Imidlertid har forskning vist, at kun omkring 5% af alfa-linolensyre bliver omsat til de vigtige super-umættede omega-3 fedtsyrer, DHA (docosahexaensyre med seks dobbeltbindinger) og EPA (eicosapentaensyre med fem dobbeltbindinger), som findes i fisk og skaldyr. Omsætningen kan være yderligere begrænset, hvis der er en overvægt af mættede fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer i kosten. Altså skal man hellere få sine omega-3 fedtstoffer fra fisk end fra hørfrø. FEDTSTOFFERNE I FISK er overvejende super-umættede fedtstoffer. En grund hertil er, at 18

19 SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN fedtet i fiskens muskler skal holdes flydende ved de lave temperaturer i havet. HJERNE, LUNGE OG HUD MASSER AF FEDT Funktionen af flere store og vigtige organer i vores krop er betinget af, at de har en blødhed og mekanisk stabilitet, som er bestemt af de fedtstoffer, der indgår i deres struktur. Hjernen og nervesystemet er det mest prominente eksempel. De færreste er klar over, at menneskets hjerne mest består af fedt. Omkring 60% af tørvægten er lipider. Omkring halvdelen af disse lipider er de poly-umættede fedtoffer, omega-3 og omega-6 fedtsyrerne. Disse fedtsyrer kaldes essentielle, fordi vores krop kun i meget begrænset omfang selv kan danne dem. Vi må have tilført dem fra føden. Størstedelen af hjernens omega-3 og omega-6 fedtsyrer er de meget lange og super-umættede fedtsyrer, arachidonsyre (AA), eicosapentaensyre (EPA) og decosahexaensyre (DHA). Tilsvarende store mængder super-umættede fedtsyrer findes i andre dele af nervesystemet, specielt i øjets nethinde, der kan betragtes som en del af hjernen. Omega-6 fedtsyren AA kan vi få fra animalske produkter som kød, lever og æg. Omega-3 fedtsyrerne EPA og specielt DHA kommer især fra fisk og fiskeolie. Adgangen til omega-3 fedtsyrerne formodes at have været afgørende for udviklingen af menneskets hjerne, som er stor i forhold til kroppen i sammenligning med andre store landdyr. Der er da også meget, som tyder på, at mennesket er udviklet i kystnære områder, hvor der er adgang til store mængder af fisk, og dermed byggematerale til en stor og kompleks hjerne. Lungerne er et andet eksempel på et organ, hvis funktion er bestemt af fedtstoffer. Lungens indre overflade og alle de fine små hulrum, lungealveolerne, er dækket af en tynd film af fedtstoffer og proteiner. Dette lag, som faktisk kun er ét molekyle tykt, sikrer via en fysisk regulering af overfladesspændingen, at lungen ikke klapper sammen, når vi ånder ud. For tidligt fødte børn har endnu ikke udviklet denne film, og de skal derfor have specielle fedtstoffer indsprøjtet i lungen for at kunne ånde. Det sidste eksempel er vores største organ, huden. Huden er elastisk og mekanisk meget stærk. Den beskytter os mod mekanisk slid og bakterieangreb. Huden er en fantastisk barriere, som sikrer os mod de kemisk fjendtlige omgivelser, vi lever i. Barriereegenskaberne er i vid udstrækning bestemt af fedtstoffer, specielt kolesterol, fedtsyrer og de såkaldte ceramider. Fedtstofferne danner sammen med døde celler i hudens øverste lag, stratum corneum, en elastisk og stærk barriere. Vi skylder denne barriere, at vi ikke bliver opløst og skyllet ud sammen med vandet, når vi tager et brusebad. Tak til Syddansk Universitet og til kolleger og studerende ved universitetets naturvidenskabelige institutter samt medlemmer af Gastrophysical Society. Også tak til Danmarks Grundforskningsfond som støtter MEMPHYS Center for Biomembranfysik i perioden Foredraget bygger bla. på forfatterens nye bog, Life As a Matter of Fat (2005). Henvisninger Mouritsen, O. G. (2005) Life - As a Matter of Fat. The Emerging Science of Lipidomics. Springer-Verlag, Berlin. Mouritsen, O. G. and M. J. Zuckerman (2004) What s so special about cholesterol? Lipids 39, Science in Your Eyes. dk. Et virtuelt billedgalleri af billeder optaget med moderne mikroskopiteknikker, såsom konfokal fluorescensmikroskopi og atomarkraftmikroskopi, med hovedvægt på billedernes æstetiske kvaliteter. Billederne er hentet fra biofysikkens verden med fokus på cellemembraner, fedtstoffer, proteiner og liposomer. Se også artiklen Videnskaben i Øjet (2004) Aktuel Naturvidenskab 4,

20 - Sagen er, at fedtstoffer er lige så vigtige for liv som proteiner og gener.

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som

om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som 42 BIOFYSIK om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som omslutter cellen og sikrer, at cellens indre er beskyttet fra omgivelserne. Forskellige celletyper har forskellige slags membraner,

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Membranen sladrer om membranpumpers funktion

Membranen sladrer om membranpumpers funktion Emneord: Biofysik og membranpumper Membranen sladrer om membranpumpers funktion Na + /K + -pumpen findes i alle cellemembraner fra dyr og holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver side af

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

-et spørgsmål om fedt

-et spørgsmål om fedt Liv -et spørgsmål om fedt Af Ole G. Mouritsen Jeg forsker i modellering af komplekse, molekylære fænomener. Hvad behager? Eller sagt på anden måde: Jeg forsker i fedtstoffer, og resultaterne kan bruges

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Fase 4 afslutningsfase

Fase 4 afslutningsfase Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere