Mette Øland Madsen lh Studieprodukt

Transkript

1 Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser... 8 Rammefaktorer... 9 Fællesmål... 9 Progressionsplan Undervisningsforløbet SMTTE modeller Konklusion Litteraturliste Bilag 2 Hvorfor bliver du tyk?

2 Kost og motion Fedtstoffer og kulhydrater Indledning I vores opgave har vi valgt at beskæftige os med kulhydrater og fedtstoffer. Kulhydrater og fedtstoffer er nogle af energileverandørerne til det arbejde, der skal udføres i kroppens celler. Det kan f.eks. være udførelse af et stykke fysisk arbejde, opretholdelse af legemstemperaturen, eller de reguleringsprocesser som foregår i nervesystemet. Vi vil redegøre for den kemiske opbygning af henholdsvis kulhydrater og fedtstoffer, og vi vil komme ind på hvordan stofferne nedbrydes og lagres i organismen. Derudover vil vi lave et undervisningsforløb til en klasse hvor eleverne skal få en forståelse for hvordan kost og motion påvirker et menneskets liv. Problemformulering Hvordan er fedtstoffer og kulhydrater opbygget og hvordan nedbrydes de i organismen? Er det muligt at lave et undervisningsforløb til en klasse, hvor eleverne får en viden om kuldhydrater og fedtstoffer, og kan anvende deres viden herom i forhold til hvad der har betydning for menneskets sundhed? Fedtstoffer Fedtstofferne bliver defineret som ikke opløselige i vand. Fedtstoffer er derimod opløselige i f.eks. ether og benzin og andre organiske stoffer. Fedtstoffer er hovedsagligt opbygget af grundstofferne; carbon, hydrogen og oxygen, men der er dog undtagelser. 1 Fedtstofferne indeholder meget energi, dette bruges bl.a. til oplagring i kroppen. Fedtstoffer har, udover at være vigtige fundamentale energigivende stoffer til kroppen, også en anden vigtig funktion, nemlig at danne cellemembraner. fedtstofferne i cellens membran indeholder, udover carbon, hydrogen og oxygen, også phosphor, og i enkelte tilfælde kan nitrogen også forekomme. Når vi i daglig tale, taler om fedt er det i virkeligheden triglycerider vi mener. fedtstoffer kan inddeles i tre hovedgrupper: Triglycerider, fosforlipider, og steroider. I vores opgave vil vi dog begrænse os til at beskæftige os med triglycerider. 2 Triglycerider Triglycerider er de mest almindelige fedtstoffer. Triglycerid består af et glycerolmolekyle og tre fedtsyrer. Glycerol er fundamentet i triclyceridmolekylet. Triclyceridmolekylet er formet som et E, 1 Haase: Helge Mygind; Kemi2000A side , 2 Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden

3 hvor der på hvert af de tre ben i E et er knyttet en fedtsyre, som kan have forskellig længde og opbygning. Triglycerid er en ester af alkoholen propantriol (glycerol), og det dannes ved kondensation 3 af glycerol med tre carboxylsyremolekyler der kan være ens eller forskellige. Triglycerid er en oplagringsform for fedt, og det er også i den form vi finder fedtet i f.eks. planteolie, synligt fedt i kød og fedtdepoter hos mennesket. 4 De tre fedtsyrer der er knyttet til glycerolmolekylet, har det til fælles at de er organiske syrer, og de består af lange, uforgrenede kæder af C-atomer med en carboxylsyregruppe i den ene ende. Fedtsyre kæderne indeholder et vekslende antal C-atomer, men altid et lige antal. Der findes mange forskellige fedtsyrer, disse adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige længder af deres kulstofkæder. De kan ligeledes adskille sig efter antallet af dobbeltbindinger mellem C-atomerne. De fedtsyrer der ikke indeholder dobbeltbindinger, men derimod udelukkende består af enkeltbindinger, kaldes for mættede fedtsyrere. Den umættede fedtsyre består af kulstofkæder hvor der er en eller flere dobbeltbindinger mellem C-atomerne. Hvis der er en dobbeltbinding i kulstofkæden kalder man det for en mono-umættetfedtsyre, og hvis der er to eller flere dobbeltbindinger i kulstofkæden kaldes det for en poly-umættetfedtsyre. De umættede fedtsyrer er meget mere almindelige i naturen end de mættede. Kendetegnet ved fedtstoffer, der er opbygget på grundlag af mættede fedtsyrer, er at de er faste ved kropstemperatur. Fedtstoffer som derimod er umættede kendetegnes ved at være flydende. 5 Transfedtsyrer er en type umættede fedtsyrer, der indeholder trans-dobbeltbindinger mellem C- atomerne. I modsætning til de normale cis-dobbeltbindinger sidder brintatomerne ved disse dobbeltbindinger på hver sin side af C-atomerne, derfor giver molekylestrukturen ikke et knæk som den gør ved de normale cis-dobbeltbindinger. Transfedtsyren er meget usund, og i Danmark har vi derfor lavet en maksimumsgrænse for indholdet af kunstigt fremstillede transfedtsyrer i kosten. 6 Vi kan ikke selv fremstille alle de fedtsyrer vi har brug for, vi mangler nemlig enzymer der kan lave dobbeltbindinger på C-atom nr. 9 eller længere ude i kulstofkæden. For at vi bl.a. skal kunne lave en række hormoner, skal vores krop, gennem kosten, have tilført nogle essentielle fedtsyrer. Essentielle fedtsyrer er fedtsyrer som mennesket skal have tilført til kroppen. Altså kan vores krop ikke selv lave denne byggesten. Der findes to essentielle fedtsyrer, nemlig alfa-linolsyre og linolsyre. Ud fra disse to fedtsyrer kan kroppen danne alle de fedtsyrer der har længere kæder af kulstofatomer og flere dobbeltbindinger. 7 3 En kondensation er en sammenbinding af to molekyler under fraspaltning af et mindre molekyle (som regel et vandmolekyle) 4 Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden 77-79, Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden

4 Det fedt som i første omgang ikke omsættes til energi, oplagres i fedtdepoterne. Den energireserve man har i kroppens fedtvæv er betydeligt større end i kroppens kulhydrat energireserver. 1 gram fedt indeholder ca. 38 KJ/g., dette svarer til næsten dobbelt så meget energi/g. som kulhydrat og protein. Ved oplagring i kroppen bindes der ca. 20 % vand, således at 1 gram fedtvæv i kroppen indeholder ca. 32 KJ. 8 Ved nedbrydningen af fedt i kroppen, som bl.a. sker ved fordøjelsen i tarmen, og når vi udnytter vores lager af fedt fra fedtcellerne, spaltes triglyceriderne således at der dannes frit glycerol og frie fedtsyrer. Dette sker under vandoptagelse og er derfor en hydrolyse. Glycerolen frigives til blodet, hvorefter det bliver optaget i leveren og bliver omdannet til dihydroxyacetonephosphat, derefter lader leveren dihydroxyacetonephosphaten indgå i glycolysen. Vi har vedlagt et bilag hvor man kan følge processerne i glycolysen. Vi starter ved reaktion nr. 4 fordi det er her vi ser glycerol. I reaktion nr. 4 aktiverer ATP processen, og fordi der er mere energi i glycerol end i dihydroxyacetonephosphaten bliver der dannet NAD + samt NADH + H +. I reaktion nr. 5 bliver dihydroxyacetonephosphat omdannet til glyceraldehyd-3-phosphat ved hjælp af enzymet triosephosphat-isomerase. I reaktion nr. 6 er der så 2 glyceraldehyd-3-phosphat molekyler, og disse molekyler gennemgår så en proces hvor de optager en phosphat-gruppe og afgiver to hydrogen til NAD +. Enzymet som danner 1,3-bisphosphoglycerat hedder glyceraldehyd-3- phosphat-dehydrogenase. I 1,3-biphosphoglycerat er der så meget energi at molekylet kan afgive en phosphat-gruppe til ADP, og dermed dannes der 2 ATP. Enzymet som hjælper her er phosphoglyceratkinase (der skal bruges et enzym for hvert glucosemolekyle som startede processen). I den næste reaktion skal en phosphat-gruppe flyttes, det er her enzymet phosphoenolglyceratmutase der hjælper. I reaktion nr. 9, som er den næstsidste reaktion i lipolysen, fjernes et vandmolekyle fra 2-phosphoglycerat, så der nu dannes en dobbeltbinding, og dermed skifter molekylet navn til phosphoenolpyruvat. Da phosphoenolpyruvat er et ustabilt stof, afgiver den sin phosphat-gruppe til ADP, dette medvirker at der bliver dannet ATP og pyruvat. Hele denne proces foregår i cytoplasma. Nu transporteres pyruvat ind i mitochondriet, og her sker så en decarboxylering af pyruvat således at der bliver dannet Acetyl CoenzymA, som så indgår i krebs cyklus. I krebs cyklus medfører NADH + H + og FADH 2 at der dannes ATP i respirationskæden, men der bliver også dannet ATP direkte i krebs cyklus, blot i form af GTP. I respirationskæden afgiver NADH + H + og FADH 2 deres H +. Derefter adskilles elektronerne fra hydrogenkernen for at vandre igennem en serie enzymer og elektrotransportører. Til sidst mødes elektronerne og protonerne med oxygen, og der dannes vand. foreløbig opspares energien ved at protonerne pumpes ud i det ydre rum, som ligger mellem mitochondriets to membranlag, således at der opstår en koncentrations- og spændingsforskel over membranen. Den energi som opstår overføres senere til ATP. De processer som finder sted i respirationskæden betegnes som oxidativ phosphorylering, 8 Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi side

5 som oversat til mere forståeligt dansk betyder: dannelse af ATP som resultat af overførelsen af elektronerne fra NADH + H + og FADH 2 til O 2 ved hjælp af en serie elektrontransportører. 9 De frie fedtsyrer som vi fik da vi spaltede triglycerolen skal også forbrændes, dette sker ved at fedtsyren nedbryder Acetyl CoenzymA. Fedtsyrekæden kobles på CoenzymA, og derefter klippes CoenzymA med de to yderste C-atomer fra resten. Hermed er kæden blevet to C-atomer mindre, og da fedtsyrer normalt indeholder et lige antal C-atomer går regnestykket op, og fedtsyren kan indgå i krebs cyklus. 10 Kulhydrater Kulhydrater, eller carbonhydrater som de også kaldes, er et organisk stof der består af grundstofferne: carbon, hydrogen og oxygen. Oprindeligt er det planter og bakterier der danner kulhydrater. De gør det ved at opfange energien fra lyset, de binder så energien ved at danne simple kulhydrater (glucose). kulhydraternes bruttoformel skrives således; C x H 2x O x. En formel for et simpelt kulhydrat som fructose ser således ud: C 6 H 12 O 6, her ser vi at forholdet er 1:2:1. På figurerne nedenunder ses det at kulhydrater indeholder mange hydroxygrupper. hydroxygrupperne kan sidde således i molekylet: R 1 -C-O-H eller H-O-C-R 1. Da vi ved at OH-grupper er hydrofile, betyder det at kulhydraterne også bliver enten vandopløselige eller vandsugende. Det er samtidig også hydroxygrupperne der gør at de simple kulhydrater får deres søde smag. kulhydrater er enten hydroxyaldehyder eller hydroxyketoner, eller også kan de hydrolyseres til hydroxyaldehyder eller hydroxyketoner. Nedenfor ses to eksempler på kulhydrater, hvoraf den ene er en aldehyd og den anden en keton. 9 Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi side 28-42, , Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi side Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden 83-90, %2520oversigt.gif&imgrefurl= ml&usg= pgjzrl4nvpk41dhuqgixhfpywme=&h=546&w=562&sz=11&hl=da&start=0&zoom=1&tbnid=frkpaejblcno om:&tbnh=176&tbnw=181&ei=12gytbw_a4emswasrtibq&prev=/images%3fq%3doversigt%2bover%2bglykolysen%26um%3d1%26hl%3dda%26sa%3dn%26biw%3d136 6%26bih%3D643%26tbm%3Disch&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=497&vpy=85&dur=473&hovh=221&hovw=228&tx=11 2&ty=91&oei=12GYTbW_A4eMswaS-rTIBQ&page=1&ndsp=19&ved=1t:429,r:3,s:0 5

6 Figur 1 11 Figur 2 12 På figur 1 ses formlen for glucose, det der er markeret med rødt er en aldehydgruppe. På figur 2 ses formlen for fructose. Fructose er en keton, dette kan ses på carbonylgruppen. Kulhydrater kan inddeles i tre forskellige grupper; monosaccarider, disaccarider og polysaccarider. De mest simple kulhydrater er monosaccarider som f.eks. glucose, fructose og galactose. Disaccarider og polysaccarider er opbygget af monosaccarider. Det har traditionelt været opfattet at jo mere simpelt et kulhydrat er opbygget, jo hurtigere bliver det nedbrudt og optaget i kroppen. Det skyldes at kulhydrater kun kan optages fra tarmen som monosaccarider. Monosaccarider optages direkte, mens disaccarider nedbrydes i et enkelt trin af enzymer i tarmen. Polysaccarider nedbrydes af enzymer i munden til kortere kæder og derefter i flere trin til monosaccarider i tarmen. Dermed er de simple kulhydrater benævnt som hurtige, og de komplekse som langsomme da det rent biokemisk må tage længere tid at nedbryde og optage de komplekse kulhydrater. Dette har dog vist sig at være en sandhed med modifikationer, idet komplekse kulhydrater fra visse fødevarer nedbrydes og optages næsten lige så hurtigt som simple kulhydrater. Afgørende for tilgængeligheden af kuldrater er dog, at de viser sig i blodbanen. Kulhydraterne transporteres til forskellige væv i kroppen i form af blodsukker. Blodsukkeret er glukose. Galactose og fructose skal efter indtagelse, omdannes til glucose. Glucose og galactose optages gennem tarmmembranen ved en aktiv transportproces knyttet til natriumoptagelse. Fructose optages ved en lignende, men ikke aktiv transport, der foregår noget langsommere. Galactose omdannes under transporten over tarmmembranen til glukose, mens fructose omdannes i leveren. Når kulhydrater skal nedbrydes, skal de nedbrydes til deres mindste altså monosaccarider. I munden starter så nedbrydelsen af polysaccaridet, stivelse, dette sker ved hjælp af enzymet spytamylase. Amylase omdanner stivelsesmolekylet til maltose som er et disaccarid. Herefter kommer maltosen videre i fordøjelsessystemet og når den kommer til tolvfingertarmen nedbrydes maltosen ved hjælp af et fordøjelsesenzym fra bugspytkirtlen, samt hjælp fra cellerne i tolvfingertarmens slimhinde, til et monosaccarid. Fordøjelsesenzymet kunne være maltase som omdanner maltose til monosaccaridet glucose. I den øvrige del af tyndtarmen optages monosaccariderne hvorefter de bliver ført ud til kroppens celler, hvor de bliver brugt som energileverandører. Monosaccarider kan ikke diffundere direkte gennem cellemembranerne, derfor optages de ved faciliteret diffusion 13 og aktiv transport 14. Når monosaccaridet er kommet ud i blodet transporteres det videre til de forskellige organer som kan bruge dem. I glycolysen, Facilitere betyder at hjælpe. Faciliteret diffusion er en form for diffusion hvor et stof (protein) i cellemembranen hjælper med transporten over membranen. 14 Aktiv transport bruger energi i form af ATP, til at pumpe stoffer fra en lav koncentration til en høj koncentration. 6

7 krebs cyklus og respirationskæden ser vi en fuldstændig nedbrydning af glucose, hvor vores resultat bliver energi i form af ATP. 15 Glycolysen I reaktion nr. 1 starter vi med glucose, som bliver omdannet til glucose-6-phosphat, dette sker ved at enzymet hexokinase katalyserer processen. Hexokinase kræver Mn 2+ som cofaktor. Det gælder alle kinaser. I reaktion nr. 2 omdannes glucose-6-phosphat til fructose-6-phosphat. I denne rektion får vi ikke et nyt molekyle, derimod bliver molekyler bare omlejret mellem de to isomere. Her er det enzymet phosphoglucose-isomerase, der katalysere processen. I reaktion nr. 3 skal der bruges energi, fordi der skal flyttes en phosphat-gruppe fra ATP til fructose-6-phophat. Processen katalyseres af phosphofructokinase og der dannes fructose-1,6-bisphosphat. I Proces nr. 4 deles fructose-1,6-bisphosphat i to C 3 molekyler. Fructose-1,6-bisphosphat spaltes af enzymet aldoase til dihydroxyacetonephosphat og glyceraldehyd-3-phosphat. Disse to stoffer er isomere. 16 Resten af processen herfra er præcis den samme som vi har beskrevet i afsnittet om nedbrydelse af fedtstoffer. Fedme - Danmark i relation til USA Igennem de seneste år, har vores samfund ændret sig radikalt. Samfundsudviklingen har betydet reduceret aktivitet både i jobmæssig sammenhæng, men også i fritidslivet er vores fysiske aktivitet reduceret. Samtidig med vores reducerede fysiske aktivitet er adgangen til rigelige og billige fødevarer også steget i denne periode. Det er kombinationen af lav fysisk aktivitet og let tilgængelige fødevarer døgnet rundt, som menes at være skyld i den fedmeepidemi som er aktuel for tiden. Hvis man definerer fedme som et body mass index på over 30, så lider ca. 16 % af danskerne af fedme, mens tallet i USA er 34 %. Ser man på mennesker der betegnes som ekstremt overvægtige, altså personer med et body mass index på over 40, så er tallet 10 gange så højt i USA som i Danmark. I USA finder man befolkningsgrupper, f.eks. Pima-indianerne, hvor mellem % er overvægtige. På verdensplan ses langt flere svært overvægtige kvinder end mænd, men dette ses dog ikke i Danmark og Finland, i disse lande er det omvendt. Man kender ikke årsagen til denne forskel, men man forventer at forskellen vil udligne sig indenfor de næste år. WHO har lavet %2520oversigt.gif&imgrefurl= ml&usg= pgjzrl4nvpk41dhuqgixhfpywme=&h=546&w=562&sz=11&hl=da&start=0&zoom=1&tbnid=frkpaejblcno om:&tbnh=176&tbnw=181&ei=12gytbw_a4emswasrtibq&prev=/images%3fq%3doversigt%2bover%2bglykolysen%26um%3d1%26hl%3dda%26sa%3dn%26biw%3d136 6%26bih%3D643%26tbm%3Disch&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=497&vpy=85&dur=473&hovh=221&hovw=228&tx=11 2&ty=91&oei=12GYTbW_A4eMswaS-rTIBQ&page=1&ndsp=19&ved=1t:429,r:3,s:0 7

8 en rapport hvor forskere forudsiger, at hvis fedmeforekomsten bliver ved med at stige som den har gjort hidtil, vil op mod 40 % af Europas befolkning lide af fedme i år Dette tal vil i USA være 86 %. 17 Grafen viser udviklingen af svært overvægtige voksne danskere fra i forskellige aldersgrupper opdelt efter køn. 18 Didaktiske overvejelser Vores undervisningsforløb og det didaktiske i den forbindelse, vil i denne opgave være rettet mod en klasse i et tværfagligt forløb mellem natur/teknik og hjemkundskab. Hovedemnet i forløbet vil være krop og sundhed. Vores forløb strækker sig ud over 5 uger, hvor vi i hver uge har dobbelt lektioner til rådighed.. Vi har gjort meget ud af, at hver lektion, starter med en diskussion på klassen, da dette giver det bedste overblik for eleverne. Det er vigtigt at eleverne føler en vis form for struktur under forløbet, og at de er forberedt på hvad der skal ske, i løbet af dagen. Herudover starter timerne også med lige at opsummere de vigtigste begreber fra sidste time, så eleverne bliver sporet ind på emnet. Vi har forsøgt at lave et undervisningsforløb der kan forklare de svære fagbegreber på forskellige måder, både via praktisk arbejde og gennem klassediskussioner. Vi har i vores opgave valgt at lægge vægt på den konstruktivistiske læring, hvor eleverne skal arbejde meget praktisk. Eleverne får mulighed for at opstille hypoteser, og få dem prøvet af i det praktiske arbejde. Konstruktivismen ser læring som en aktiv proces, så derfor er det vigtigt at eleverne er aktive, og 17 side

9 får lov til at få deres viden i hænderne, i stedet for blot at sidde og læse og skrive. Hvis eleverne skal lære, og få en forståelse for det de lærer, er det vigtigt de får så mange sanseindtryk ind på opgaverne som muligt, da det lærte derved udvikler sig til en forståelse, og eleverne derved lettere husker det. Rammefaktorer I klassen vi laver dette undervisningsforløb til, er der 24 elever, ligeligt fordelt mellem drenge og piger. For at kunne udføre vores undervisningsforløb, vil det være en fordel at det bliver tilrettelagt i årets varme måneder, da eleverne skal udenfor, for at udføre øvelser og tests. Vores undervisningsforløb, er kun tilrettelagt så der hver uge, er to lektioner i forlængelse af hinanden, forløbet strækker sig over 5 uger. Der skal stå hjemkundskabslokaler, badefaciliteter og computere til rådighed under forløbet. Fællesmål Fra Undervisningsministeriets Fælles Mål har vi valgt at fremhæve følgende punkter som værende relevant for det efterfølgende beskrevne undervisningsforløb: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Den nære omverden - Kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer. - Begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Arbejdsmåder og tankegange - Formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser. - Planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver. - Formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier. - Forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver %20Natur%20teknik/Trinmaal%20for%20faget%20natur%20teknik%20efter%206,-d-,%20klassetrin.aspx 9

10 Progressionsplan Vi forventer at eleverne i klasse har været igennem disse trinmål, der relaterer til emnet. - Kende menneskets sanser og enkle regler for sundhed. - Fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem. - Kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat. - Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. Eleverne kan eventuelt have haft tværfaglige forløb med hjemkundskab eller idræt, for at kombinere motion og kost i et undervisningsforløb med natur/teknik. Som videre arbejde med dette emne, kan man i klasse i fysik/kemi og biologi arbejde med: - Beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem. - Redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer. - Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed. - Give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira. - Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. - Kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed. - Forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning. - Forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med fysik/kemi) - Forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår. - Give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder %20Fysik- Kemi/Undervisningsvejledning%20for%20faget%20fysik%20kemi/Flerfaglige%20trinmaal%20i%20fysik%20kemi.aspx 10

11 Undervisningsforløbet 1. og 2. lektion Generel information om kost og motion 3. og 4. lektion Bib-testen og Hvorfor bliver du tyk? 5. og 6. lektion Kost- fedtstoffer og kulhydrater 7. og 8. Lektion Kostens betydning 9. og 10. Lektion Bib-test og afslutning på emnet kost og motion Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbelt lektion 1. og 2. time Computere - Målet med denne dobbelt Generel information om kost og motion Idrætshal lektion er at eleverne skal få Vi starter timen med generel information kendskab til de 8 Idrætstøj omkring sund kost, og motion. Eleverne kostråd, de skal få kommer selv på banen da vi skal gennemgå de 8 kostråd i fællesskab. indsigt i vigtigheden af hvad vi kommer i munden, og forstå at det er vigtigt at man dyrker motion hver dag. Eleverne skal i grupper gå til en computer, og ind på hjemmesiden: ad/sund_mad/de_8_kostraad/forside.htm De skal finde ud af hvor mange af kostrådene de selv opfylder. Når vi er færdige med dette, skal vi over i idrætshallen og lave en bib-test, på den måde tester vi elevernes kondition før vores forløb kost og motion er overstået. I slutningen af denne time får eleverne til opgave at de i løbet af de næste 5 uger så vidt muligt skal følge de 8 kostråd. De skal de næste 5 uger skrive ned hvad de spiser og hvor meget motion de dyrker - Målet med bibtesten er at eleverne får et billede af hvilken fysisk form de er i. - Målet med timen er i høj grad at skabe motivation for resten af forløbet. Metoden vi bruger i starten af timen er spørg, læs, søg Her skal eleverne på internettet og læse om kostrådene, og de skal tage stilling til hvordan de selv opfylder dem. Derefter laver vi bib-testen, som er et eksperiment hvor vi opsamler nogle data omkring konditallet for eleverne. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder 11

12 Dobbelt lektion 3. og 4. time Bib-testen og Hvorfor bliver du tyk? Timen starter med at vi kort opsumerer resultaterne fra bib-testen, og i en tabel finder vi hver enkelte elevs kondital. Herefter taler vi om hvordan det er gået med at overholde kostrådene, og om eleverne har kunnet mærke en forskel. Efter dette går eleverne igen i grupper, og de skal nu lave et diagram over klassen kondital. Eleverne får lov til at snakke om resultaterne i gruppen og bagefter snakker vi kort om det i klassen. Bagefter skal eleverne igen i grupper, og de skal lave opgaven Hvorfor bliver du tyk? Se bilag 2. Eleverne skal lave en collage, de skal opstille regler og i lektionen ugen efter skal de fremlægge. Computere Ugeblade Sakse Karton Lim Papir - Målet med timen er at eleverne får en yderligere forståelse for hvad kost og motion gør for deres krop, og i og med at de selv har været i gang med at følge de 8 kostråd i en uge er målet også at eleverne skal kunne mærke en forskel. - Målet med timen er også at blive bedre til at indsamle data, og lave en graf på computeren. Den metode eleverne bruger er fortolkning af data hvor eleverne skal kigge på de data vi har opsamlet fra bib-testen. Vi bruger også metoden spørg, læs og søg hvor eleverne selv skal lave opgaven Hvorfor bliver du tyk, og de skal selv forberede en fremlæggelse. - Målet er at de skal udvikle deres evner til at fungere i et gruppe arbejde. - Målet med timen er fortsat at motiverer eleverne til en sund livsstil, og nogle sunde vaner. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Enkelt lektion 5.-6 time Kost- fedtstoffer og kulhydrater Timen starter med at vi igen ser på hvordan ugen er gået mht. at overholde kostrådene. Herefter får hver gruppe ca. 10 min. til at forberede de sidste små ting i forhold til deres fremlæggelser. Herefter fremlægger alle grupper, og vi prøver efterfølgende sammen i klassen at lave nogle regler for hvordan man undgår at blive tyk. Papir Blyant Kostpyramider - Målet med timen er at få skrevet nogle regler ned for hvordan man undgår at blive tyk. Målet er at blive bedre til at fremlægge for klassen Målet er at få Metoden eleverne bruger er fortolkning af data, da eleverne har kostpyramiden at kigge på, og ud fra den lave en sund menu. 12

13 Collagerne bliver hængt op i klassen til udstilling. Bagefter går vi over i hjemkundskab og får et oplæg omkring fedtstoffer og kulhydrater. Eleverne har måske også slev en viden omkring dette i forvejen. kendskab til fedtstoffer og kulhydrater og få lavet en liste over de ingredienser de skal bruge for at få sammensat en sund menu. Vi forbereder eleverne på at de i næste uge selv skal lave sundt mad. De får udleveret et stykke papir med den nye kostpyramide, og ud fra denne liste skal de nu sammensætte en sund menu. De skal i deres grupper skrive ned hvilke ingredienser de skal bruge så lærerne skal handle ind efter dette. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbelt lektion 7. og 8. time Hjemkundskabslokale - Målet med timen er at Kostens betydning Madvarer sammensætte en sund menu, og at Kostpyramider kunne begrunde sine valg af råvarer ud fra den tilegnede viden. I denne time skal eleverne i gang med at lave deres sunde menu. Vi starter med at udleverer råvarerne som grupperne har bedt om, og derefter går eleverne ud i køkkenerne. Der er i denne time 2 lærer til rådighed, så lærerne har mulighed for at gå rundt til grupperne og hjælpe mens der bliver lavet mad. Mens de laver maden skal de også kunne begrunde valget af råvarerne ud fra kostpyramiden, og ud fra deres viden omkring fedtstoffer og kulhydrater. - Målet er at kunne arbejde sammen i en gruppe Metoden eleverne bruger er fortolkning af data, da eleverne igen skal kunne begrunde deres valg af råvarer og de skal kunne tage stilling til om det nu også er en sund menu de har fået sammensat. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbelt lektion 9. og 10. time Idrætshallen - Målet er at eleverne skal Bib-test og afslutning på emnet kost og motion Idrætstøj kunne forstå og Computere mærke på deres egen krop hvor vigtigt det er at følge kostrådene i hverdagen Vi starter timen med at snakke om hvordan det har været at følge de 8 kostråd i 5 uger, og om eleverne har kunnet mærke en forskel, både fysisk, men også psykisk. Læren fortæller eleverne om han/hun evt. har kunnet mærke en forskel. Herefter går vi over i idrætshallen og laver en bib-test igen, for at se om eleverne har gjort fremskridt. Herefter går vi over i klassen, og kigger i tabellen med kondital igen. Eleverne skal komme tallene ind i et diagram og - Målet er at eleverne skal kunne se en sammenhæng mellem fysisk Metoden vi bruger i denne time er undersøgelse, måling og dataindsamling da eleverne skal indsamle data i bib-testen og komme dem over i en tabel. Vi bruger også metoden eksperiment i 13

14 sammenligne den nye graf med den graf vi lavede i uge 1. aktivitet og psykisk velvære. og med at vi laver bib-testen. - Målet er at skabe motivation for eleverne, således at de har lyst til at fortsætte med en sund livsstil. SMTTE modeller 14

15 15

16 Konklusion Vi har i vores opgave, undersøgt og redegjort for hvordan fedtstoffer er opbygget. Vi har begrænset os, og har beskrevet triglyceridernes struktur, og egenskaber. Derforuden har vi lavet en analyse af hvordan fedt bliver nedbrudt i kroppens celler, og hvordan det er lagret i kroppens fedtdepoter. Udover at have arbejdet, med fedtstoffer, har vi også set nærmere på kulhydraterne. vi har beskrevet de tre primære grupper af kulhydrater, men har primært beskæftiget os med monosaccarider. Desuden har vi beskæftiget os med nedbrydelsen af kulhydrater i organismen. I undervisningsforløbet har vi fokuseret på at eleverne skal tilegne sig en viden om en sund livsstil. De skal i form af en bib-test få et billede af hvilken fysisk form de er i, og ved hjælp af information omkring kostpyramiden, danne sig et billede af om deres egne kostvaner er sunde. Udover dette skal de i 5 uger leve efter kostrådene, for på den måde at opleve virkningen af en sund livsstil på deres egen krop. I forløbet tilegner eleven sig en viden omkring fedtstoffer og kulhydrater, og de lærer at stilling til hvilke råvarer der er gode for kroppen. Vi har lagt stor vægt på at eleverne skal blive bedre til at arbejde i grupper, og tage ansvar for at få lavet et godt produkt, i form af en fremlæggelse og en collage. Eleverne bliver også udfordret da de selv skal tage initiativ til at leve efter kostrådene i 5 uger, og forstå, og opleve hvilken forskel det gør. 16

17 Litteraturliste Haase: Helge Mygind; Kemi2000A, side , 151, 158, 194, , , 261, Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen, side 77-79, Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi, side 28-42, , e.htm 009%20-%20Natur%20teknik/Trinmaal%20for%20faget%20natur%20teknik%20efter%206,-d-,%20klassetrin.aspx 009%20-%20Fysik- Kemi/Undervisningsvejledning%20for%20faget%20fysik%20kemi/Flerfaglige%20trinmaal%20i%20f ysik%20kemi.aspx 17

18 Bilag 2 Hvorfor bliver du tyk? 1. Kik i forskellige ugeblade og find billeder af personer som I synes er overvægtige. Klip/riv billederne ud af bladene og lav en collage. 2. Læs teksten "hvorfor bliver du tyk" på hjemmesiden og lav nogle "regler" for hvordan man undgår at blive for tyk. htm 3. Forbered fremlæggelse for resten af klassen, denne skal vises sidst i timen. Forsøg: Livet som overvægtig 1. Prøv at løbe så langt du kan på 5 minutter (mål op, hvor langt du har løbet) 2. Tag dernæst en skoletaske (rygsæk) på ryggen fyldt med bøger (ca. 5kg) og løb igen i 5 minutter. - Hvor langt løb du nu? 3. Fortæl om forskellen på de to løb forpustet - mere træt øm osv. 4. Lav en liste over situationer, hvor du tror, det er besværligt at være overvægtig. 5. Beskriv enkelte af situationerne grundigt. 18