Mette Øland Madsen lh Studieprodukt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011"

Transkript

1 Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser... 8 Rammefaktorer... 9 Fællesmål... 9 Progressionsplan Undervisningsforløbet SMTTE modeller Konklusion Litteraturliste Bilag 2 Hvorfor bliver du tyk?

2 Kost og motion Fedtstoffer og kulhydrater Indledning I vores opgave har vi valgt at beskæftige os med kulhydrater og fedtstoffer. Kulhydrater og fedtstoffer er nogle af energileverandørerne til det arbejde, der skal udføres i kroppens celler. Det kan f.eks. være udførelse af et stykke fysisk arbejde, opretholdelse af legemstemperaturen, eller de reguleringsprocesser som foregår i nervesystemet. Vi vil redegøre for den kemiske opbygning af henholdsvis kulhydrater og fedtstoffer, og vi vil komme ind på hvordan stofferne nedbrydes og lagres i organismen. Derudover vil vi lave et undervisningsforløb til en klasse hvor eleverne skal få en forståelse for hvordan kost og motion påvirker et menneskets liv. Problemformulering Hvordan er fedtstoffer og kulhydrater opbygget og hvordan nedbrydes de i organismen? Er det muligt at lave et undervisningsforløb til en klasse, hvor eleverne får en viden om kuldhydrater og fedtstoffer, og kan anvende deres viden herom i forhold til hvad der har betydning for menneskets sundhed? Fedtstoffer Fedtstofferne bliver defineret som ikke opløselige i vand. Fedtstoffer er derimod opløselige i f.eks. ether og benzin og andre organiske stoffer. Fedtstoffer er hovedsagligt opbygget af grundstofferne; carbon, hydrogen og oxygen, men der er dog undtagelser. 1 Fedtstofferne indeholder meget energi, dette bruges bl.a. til oplagring i kroppen. Fedtstoffer har, udover at være vigtige fundamentale energigivende stoffer til kroppen, også en anden vigtig funktion, nemlig at danne cellemembraner. fedtstofferne i cellens membran indeholder, udover carbon, hydrogen og oxygen, også phosphor, og i enkelte tilfælde kan nitrogen også forekomme. Når vi i daglig tale, taler om fedt er det i virkeligheden triglycerider vi mener. fedtstoffer kan inddeles i tre hovedgrupper: Triglycerider, fosforlipider, og steroider. I vores opgave vil vi dog begrænse os til at beskæftige os med triglycerider. 2 Triglycerider Triglycerider er de mest almindelige fedtstoffer. Triglycerid består af et glycerolmolekyle og tre fedtsyrer. Glycerol er fundamentet i triclyceridmolekylet. Triclyceridmolekylet er formet som et E, 1 Haase: Helge Mygind; Kemi2000A side , 2 Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden

3 hvor der på hvert af de tre ben i E et er knyttet en fedtsyre, som kan have forskellig længde og opbygning. Triglycerid er en ester af alkoholen propantriol (glycerol), og det dannes ved kondensation 3 af glycerol med tre carboxylsyremolekyler der kan være ens eller forskellige. Triglycerid er en oplagringsform for fedt, og det er også i den form vi finder fedtet i f.eks. planteolie, synligt fedt i kød og fedtdepoter hos mennesket. 4 De tre fedtsyrer der er knyttet til glycerolmolekylet, har det til fælles at de er organiske syrer, og de består af lange, uforgrenede kæder af C-atomer med en carboxylsyregruppe i den ene ende. Fedtsyre kæderne indeholder et vekslende antal C-atomer, men altid et lige antal. Der findes mange forskellige fedtsyrer, disse adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige længder af deres kulstofkæder. De kan ligeledes adskille sig efter antallet af dobbeltbindinger mellem C-atomerne. De fedtsyrer der ikke indeholder dobbeltbindinger, men derimod udelukkende består af enkeltbindinger, kaldes for mættede fedtsyrere. Den umættede fedtsyre består af kulstofkæder hvor der er en eller flere dobbeltbindinger mellem C-atomerne. Hvis der er en dobbeltbinding i kulstofkæden kalder man det for en mono-umættetfedtsyre, og hvis der er to eller flere dobbeltbindinger i kulstofkæden kaldes det for en poly-umættetfedtsyre. De umættede fedtsyrer er meget mere almindelige i naturen end de mættede. Kendetegnet ved fedtstoffer, der er opbygget på grundlag af mættede fedtsyrer, er at de er faste ved kropstemperatur. Fedtstoffer som derimod er umættede kendetegnes ved at være flydende. 5 Transfedtsyrer er en type umættede fedtsyrer, der indeholder trans-dobbeltbindinger mellem C- atomerne. I modsætning til de normale cis-dobbeltbindinger sidder brintatomerne ved disse dobbeltbindinger på hver sin side af C-atomerne, derfor giver molekylestrukturen ikke et knæk som den gør ved de normale cis-dobbeltbindinger. Transfedtsyren er meget usund, og i Danmark har vi derfor lavet en maksimumsgrænse for indholdet af kunstigt fremstillede transfedtsyrer i kosten. 6 Vi kan ikke selv fremstille alle de fedtsyrer vi har brug for, vi mangler nemlig enzymer der kan lave dobbeltbindinger på C-atom nr. 9 eller længere ude i kulstofkæden. For at vi bl.a. skal kunne lave en række hormoner, skal vores krop, gennem kosten, have tilført nogle essentielle fedtsyrer. Essentielle fedtsyrer er fedtsyrer som mennesket skal have tilført til kroppen. Altså kan vores krop ikke selv lave denne byggesten. Der findes to essentielle fedtsyrer, nemlig alfa-linolsyre og linolsyre. Ud fra disse to fedtsyrer kan kroppen danne alle de fedtsyrer der har længere kæder af kulstofatomer og flere dobbeltbindinger. 7 3 En kondensation er en sammenbinding af to molekyler under fraspaltning af et mindre molekyle (som regel et vandmolekyle) 4 Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden 77-79, Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden

4 Det fedt som i første omgang ikke omsættes til energi, oplagres i fedtdepoterne. Den energireserve man har i kroppens fedtvæv er betydeligt større end i kroppens kulhydrat energireserver. 1 gram fedt indeholder ca. 38 KJ/g., dette svarer til næsten dobbelt så meget energi/g. som kulhydrat og protein. Ved oplagring i kroppen bindes der ca. 20 % vand, således at 1 gram fedtvæv i kroppen indeholder ca. 32 KJ. 8 Ved nedbrydningen af fedt i kroppen, som bl.a. sker ved fordøjelsen i tarmen, og når vi udnytter vores lager af fedt fra fedtcellerne, spaltes triglyceriderne således at der dannes frit glycerol og frie fedtsyrer. Dette sker under vandoptagelse og er derfor en hydrolyse. Glycerolen frigives til blodet, hvorefter det bliver optaget i leveren og bliver omdannet til dihydroxyacetonephosphat, derefter lader leveren dihydroxyacetonephosphaten indgå i glycolysen. Vi har vedlagt et bilag hvor man kan følge processerne i glycolysen. Vi starter ved reaktion nr. 4 fordi det er her vi ser glycerol. I reaktion nr. 4 aktiverer ATP processen, og fordi der er mere energi i glycerol end i dihydroxyacetonephosphaten bliver der dannet NAD + samt NADH + H +. I reaktion nr. 5 bliver dihydroxyacetonephosphat omdannet til glyceraldehyd-3-phosphat ved hjælp af enzymet triosephosphat-isomerase. I reaktion nr. 6 er der så 2 glyceraldehyd-3-phosphat molekyler, og disse molekyler gennemgår så en proces hvor de optager en phosphat-gruppe og afgiver to hydrogen til NAD +. Enzymet som danner 1,3-bisphosphoglycerat hedder glyceraldehyd-3- phosphat-dehydrogenase. I 1,3-biphosphoglycerat er der så meget energi at molekylet kan afgive en phosphat-gruppe til ADP, og dermed dannes der 2 ATP. Enzymet som hjælper her er phosphoglyceratkinase (der skal bruges et enzym for hvert glucosemolekyle som startede processen). I den næste reaktion skal en phosphat-gruppe flyttes, det er her enzymet phosphoenolglyceratmutase der hjælper. I reaktion nr. 9, som er den næstsidste reaktion i lipolysen, fjernes et vandmolekyle fra 2-phosphoglycerat, så der nu dannes en dobbeltbinding, og dermed skifter molekylet navn til phosphoenolpyruvat. Da phosphoenolpyruvat er et ustabilt stof, afgiver den sin phosphat-gruppe til ADP, dette medvirker at der bliver dannet ATP og pyruvat. Hele denne proces foregår i cytoplasma. Nu transporteres pyruvat ind i mitochondriet, og her sker så en decarboxylering af pyruvat således at der bliver dannet Acetyl CoenzymA, som så indgår i krebs cyklus. I krebs cyklus medfører NADH + H + og FADH 2 at der dannes ATP i respirationskæden, men der bliver også dannet ATP direkte i krebs cyklus, blot i form af GTP. I respirationskæden afgiver NADH + H + og FADH 2 deres H +. Derefter adskilles elektronerne fra hydrogenkernen for at vandre igennem en serie enzymer og elektrotransportører. Til sidst mødes elektronerne og protonerne med oxygen, og der dannes vand. foreløbig opspares energien ved at protonerne pumpes ud i det ydre rum, som ligger mellem mitochondriets to membranlag, således at der opstår en koncentrations- og spændingsforskel over membranen. Den energi som opstår overføres senere til ATP. De processer som finder sted i respirationskæden betegnes som oxidativ phosphorylering, 8 Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi side

5 som oversat til mere forståeligt dansk betyder: dannelse af ATP som resultat af overførelsen af elektronerne fra NADH + H + og FADH 2 til O 2 ved hjælp af en serie elektrontransportører. 9 De frie fedtsyrer som vi fik da vi spaltede triglycerolen skal også forbrændes, dette sker ved at fedtsyren nedbryder Acetyl CoenzymA. Fedtsyrekæden kobles på CoenzymA, og derefter klippes CoenzymA med de to yderste C-atomer fra resten. Hermed er kæden blevet to C-atomer mindre, og da fedtsyrer normalt indeholder et lige antal C-atomer går regnestykket op, og fedtsyren kan indgå i krebs cyklus. 10 Kulhydrater Kulhydrater, eller carbonhydrater som de også kaldes, er et organisk stof der består af grundstofferne: carbon, hydrogen og oxygen. Oprindeligt er det planter og bakterier der danner kulhydrater. De gør det ved at opfange energien fra lyset, de binder så energien ved at danne simple kulhydrater (glucose). kulhydraternes bruttoformel skrives således; C x H 2x O x. En formel for et simpelt kulhydrat som fructose ser således ud: C 6 H 12 O 6, her ser vi at forholdet er 1:2:1. På figurerne nedenunder ses det at kulhydrater indeholder mange hydroxygrupper. hydroxygrupperne kan sidde således i molekylet: R 1 -C-O-H eller H-O-C-R 1. Da vi ved at OH-grupper er hydrofile, betyder det at kulhydraterne også bliver enten vandopløselige eller vandsugende. Det er samtidig også hydroxygrupperne der gør at de simple kulhydrater får deres søde smag. kulhydrater er enten hydroxyaldehyder eller hydroxyketoner, eller også kan de hydrolyseres til hydroxyaldehyder eller hydroxyketoner. Nedenfor ses to eksempler på kulhydrater, hvoraf den ene er en aldehyd og den anden en keton. 9 Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi side 28-42, , Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi side Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden 83-90, %2520oversigt.gif&imgrefurl=http://subsites.egaagym.dk/nr/biologi/roholt/Hjemmeside/Undervisningsforl%25F8b/Undervisning%2520online/Glykolysen/glykolysen.ht ml&usg= pgjzrl4nvpk41dhuqgixhfpywme=&h=546&w=562&sz=11&hl=da&start=0&zoom=1&tbnid=frkpaejblcno om:&tbnh=176&tbnw=181&ei=12gytbw_a4emswasrtibq&prev=/images%3fq%3doversigt%2bover%2bglykolysen%26um%3d1%26hl%3dda%26sa%3dn%26biw%3d136 6%26bih%3D643%26tbm%3Disch&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=497&vpy=85&dur=473&hovh=221&hovw=228&tx=11 2&ty=91&oei=12GYTbW_A4eMswaS-rTIBQ&page=1&ndsp=19&ved=1t:429,r:3,s:0 5

6 Figur 1 11 Figur 2 12 På figur 1 ses formlen for glucose, det der er markeret med rødt er en aldehydgruppe. På figur 2 ses formlen for fructose. Fructose er en keton, dette kan ses på carbonylgruppen. Kulhydrater kan inddeles i tre forskellige grupper; monosaccarider, disaccarider og polysaccarider. De mest simple kulhydrater er monosaccarider som f.eks. glucose, fructose og galactose. Disaccarider og polysaccarider er opbygget af monosaccarider. Det har traditionelt været opfattet at jo mere simpelt et kulhydrat er opbygget, jo hurtigere bliver det nedbrudt og optaget i kroppen. Det skyldes at kulhydrater kun kan optages fra tarmen som monosaccarider. Monosaccarider optages direkte, mens disaccarider nedbrydes i et enkelt trin af enzymer i tarmen. Polysaccarider nedbrydes af enzymer i munden til kortere kæder og derefter i flere trin til monosaccarider i tarmen. Dermed er de simple kulhydrater benævnt som hurtige, og de komplekse som langsomme da det rent biokemisk må tage længere tid at nedbryde og optage de komplekse kulhydrater. Dette har dog vist sig at være en sandhed med modifikationer, idet komplekse kulhydrater fra visse fødevarer nedbrydes og optages næsten lige så hurtigt som simple kulhydrater. Afgørende for tilgængeligheden af kuldrater er dog, at de viser sig i blodbanen. Kulhydraterne transporteres til forskellige væv i kroppen i form af blodsukker. Blodsukkeret er glukose. Galactose og fructose skal efter indtagelse, omdannes til glucose. Glucose og galactose optages gennem tarmmembranen ved en aktiv transportproces knyttet til natriumoptagelse. Fructose optages ved en lignende, men ikke aktiv transport, der foregår noget langsommere. Galactose omdannes under transporten over tarmmembranen til glukose, mens fructose omdannes i leveren. Når kulhydrater skal nedbrydes, skal de nedbrydes til deres mindste altså monosaccarider. I munden starter så nedbrydelsen af polysaccaridet, stivelse, dette sker ved hjælp af enzymet spytamylase. Amylase omdanner stivelsesmolekylet til maltose som er et disaccarid. Herefter kommer maltosen videre i fordøjelsessystemet og når den kommer til tolvfingertarmen nedbrydes maltosen ved hjælp af et fordøjelsesenzym fra bugspytkirtlen, samt hjælp fra cellerne i tolvfingertarmens slimhinde, til et monosaccarid. Fordøjelsesenzymet kunne være maltase som omdanner maltose til monosaccaridet glucose. I den øvrige del af tyndtarmen optages monosaccariderne hvorefter de bliver ført ud til kroppens celler, hvor de bliver brugt som energileverandører. Monosaccarider kan ikke diffundere direkte gennem cellemembranerne, derfor optages de ved faciliteret diffusion 13 og aktiv transport 14. Når monosaccaridet er kommet ud i blodet transporteres det videre til de forskellige organer som kan bruge dem. I glycolysen, Facilitere betyder at hjælpe. Faciliteret diffusion er en form for diffusion hvor et stof (protein) i cellemembranen hjælper med transporten over membranen. 14 Aktiv transport bruger energi i form af ATP, til at pumpe stoffer fra en lav koncentration til en høj koncentration. 6

7 krebs cyklus og respirationskæden ser vi en fuldstændig nedbrydning af glucose, hvor vores resultat bliver energi i form af ATP. 15 Glycolysen I reaktion nr. 1 starter vi med glucose, som bliver omdannet til glucose-6-phosphat, dette sker ved at enzymet hexokinase katalyserer processen. Hexokinase kræver Mn 2+ som cofaktor. Det gælder alle kinaser. I reaktion nr. 2 omdannes glucose-6-phosphat til fructose-6-phosphat. I denne rektion får vi ikke et nyt molekyle, derimod bliver molekyler bare omlejret mellem de to isomere. Her er det enzymet phosphoglucose-isomerase, der katalysere processen. I reaktion nr. 3 skal der bruges energi, fordi der skal flyttes en phosphat-gruppe fra ATP til fructose-6-phophat. Processen katalyseres af phosphofructokinase og der dannes fructose-1,6-bisphosphat. I Proces nr. 4 deles fructose-1,6-bisphosphat i to C 3 molekyler. Fructose-1,6-bisphosphat spaltes af enzymet aldoase til dihydroxyacetonephosphat og glyceraldehyd-3-phosphat. Disse to stoffer er isomere. 16 Resten af processen herfra er præcis den samme som vi har beskrevet i afsnittet om nedbrydelse af fedtstoffer. Fedme - Danmark i relation til USA Igennem de seneste år, har vores samfund ændret sig radikalt. Samfundsudviklingen har betydet reduceret aktivitet både i jobmæssig sammenhæng, men også i fritidslivet er vores fysiske aktivitet reduceret. Samtidig med vores reducerede fysiske aktivitet er adgangen til rigelige og billige fødevarer også steget i denne periode. Det er kombinationen af lav fysisk aktivitet og let tilgængelige fødevarer døgnet rundt, som menes at være skyld i den fedmeepidemi som er aktuel for tiden. Hvis man definerer fedme som et body mass index på over 30, så lider ca. 16 % af danskerne af fedme, mens tallet i USA er 34 %. Ser man på mennesker der betegnes som ekstremt overvægtige, altså personer med et body mass index på over 40, så er tallet 10 gange så højt i USA som i Danmark. I USA finder man befolkningsgrupper, f.eks. Pima-indianerne, hvor mellem % er overvægtige. På verdensplan ses langt flere svært overvægtige kvinder end mænd, men dette ses dog ikke i Danmark og Finland, i disse lande er det omvendt. Man kender ikke årsagen til denne forskel, men man forventer at forskellen vil udligne sig indenfor de næste år. WHO har lavet %2520oversigt.gif&imgrefurl=http://subsites.egaagym.dk/nr/biologi/roholt/Hjemmeside/Undervisningsforl%25F8b/Undervisning%2520online/Glykolysen/glykolysen.ht ml&usg= pgjzrl4nvpk41dhuqgixhfpywme=&h=546&w=562&sz=11&hl=da&start=0&zoom=1&tbnid=frkpaejblcno om:&tbnh=176&tbnw=181&ei=12gytbw_a4emswasrtibq&prev=/images%3fq%3doversigt%2bover%2bglykolysen%26um%3d1%26hl%3dda%26sa%3dn%26biw%3d136 6%26bih%3D643%26tbm%3Disch&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=497&vpy=85&dur=473&hovh=221&hovw=228&tx=11 2&ty=91&oei=12GYTbW_A4eMswaS-rTIBQ&page=1&ndsp=19&ved=1t:429,r:3,s:0 7

8 en rapport hvor forskere forudsiger, at hvis fedmeforekomsten bliver ved med at stige som den har gjort hidtil, vil op mod 40 % af Europas befolkning lide af fedme i år Dette tal vil i USA være 86 %. 17 Grafen viser udviklingen af svært overvægtige voksne danskere fra i forskellige aldersgrupper opdelt efter køn. 18 Didaktiske overvejelser Vores undervisningsforløb og det didaktiske i den forbindelse, vil i denne opgave være rettet mod en klasse i et tværfagligt forløb mellem natur/teknik og hjemkundskab. Hovedemnet i forløbet vil være krop og sundhed. Vores forløb strækker sig ud over 5 uger, hvor vi i hver uge har dobbelt lektioner til rådighed.. Vi har gjort meget ud af, at hver lektion, starter med en diskussion på klassen, da dette giver det bedste overblik for eleverne. Det er vigtigt at eleverne føler en vis form for struktur under forløbet, og at de er forberedt på hvad der skal ske, i løbet af dagen. Herudover starter timerne også med lige at opsummere de vigtigste begreber fra sidste time, så eleverne bliver sporet ind på emnet. Vi har forsøgt at lave et undervisningsforløb der kan forklare de svære fagbegreber på forskellige måder, både via praktisk arbejde og gennem klassediskussioner. Vi har i vores opgave valgt at lægge vægt på den konstruktivistiske læring, hvor eleverne skal arbejde meget praktisk. Eleverne får mulighed for at opstille hypoteser, og få dem prøvet af i det praktiske arbejde. Konstruktivismen ser læring som en aktiv proces, så derfor er det vigtigt at eleverne er aktive, og 17 side

9 får lov til at få deres viden i hænderne, i stedet for blot at sidde og læse og skrive. Hvis eleverne skal lære, og få en forståelse for det de lærer, er det vigtigt de får så mange sanseindtryk ind på opgaverne som muligt, da det lærte derved udvikler sig til en forståelse, og eleverne derved lettere husker det. Rammefaktorer I klassen vi laver dette undervisningsforløb til, er der 24 elever, ligeligt fordelt mellem drenge og piger. For at kunne udføre vores undervisningsforløb, vil det være en fordel at det bliver tilrettelagt i årets varme måneder, da eleverne skal udenfor, for at udføre øvelser og tests. Vores undervisningsforløb, er kun tilrettelagt så der hver uge, er to lektioner i forlængelse af hinanden, forløbet strækker sig over 5 uger. Der skal stå hjemkundskabslokaler, badefaciliteter og computere til rådighed under forløbet. Fællesmål Fra Undervisningsministeriets Fælles Mål har vi valgt at fremhæve følgende punkter som værende relevant for det efterfølgende beskrevne undervisningsforløb: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Den nære omverden - Kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer. - Begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Arbejdsmåder og tankegange - Formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser. - Planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver. - Formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier. - Forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver %20Natur%20teknik/Trinmaal%20for%20faget%20natur%20teknik%20efter%206,-d-,%20klassetrin.aspx 9

10 Progressionsplan Vi forventer at eleverne i klasse har været igennem disse trinmål, der relaterer til emnet. - Kende menneskets sanser og enkle regler for sundhed. - Fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem. - Kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat. - Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. Eleverne kan eventuelt have haft tværfaglige forløb med hjemkundskab eller idræt, for at kombinere motion og kost i et undervisningsforløb med natur/teknik. Som videre arbejde med dette emne, kan man i klasse i fysik/kemi og biologi arbejde med: - Beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem. - Redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer. - Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed. - Give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira. - Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. - Kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed. - Forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning. - Forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med fysik/kemi) - Forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår. - Give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder %20Fysik- Kemi/Undervisningsvejledning%20for%20faget%20fysik%20kemi/Flerfaglige%20trinmaal%20i%20fysik%20kemi.aspx 10

11 Undervisningsforløbet 1. og 2. lektion Generel information om kost og motion 3. og 4. lektion Bib-testen og Hvorfor bliver du tyk? 5. og 6. lektion Kost- fedtstoffer og kulhydrater 7. og 8. Lektion Kostens betydning 9. og 10. Lektion Bib-test og afslutning på emnet kost og motion Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbelt lektion 1. og 2. time Computere - Målet med denne dobbelt Generel information om kost og motion Idrætshal lektion er at eleverne skal få Vi starter timen med generel information kendskab til de 8 Idrætstøj omkring sund kost, og motion. Eleverne kostråd, de skal få kommer selv på banen da vi skal gennemgå de 8 kostråd i fællesskab. indsigt i vigtigheden af hvad vi kommer i munden, og forstå at det er vigtigt at man dyrker motion hver dag. Eleverne skal i grupper gå til en computer, og ind på hjemmesiden: ad/sund_mad/de_8_kostraad/forside.htm De skal finde ud af hvor mange af kostrådene de selv opfylder. Når vi er færdige med dette, skal vi over i idrætshallen og lave en bib-test, på den måde tester vi elevernes kondition før vores forløb kost og motion er overstået. I slutningen af denne time får eleverne til opgave at de i løbet af de næste 5 uger så vidt muligt skal følge de 8 kostråd. De skal de næste 5 uger skrive ned hvad de spiser og hvor meget motion de dyrker - Målet med bibtesten er at eleverne får et billede af hvilken fysisk form de er i. - Målet med timen er i høj grad at skabe motivation for resten af forløbet. Metoden vi bruger i starten af timen er spørg, læs, søg Her skal eleverne på internettet og læse om kostrådene, og de skal tage stilling til hvordan de selv opfylder dem. Derefter laver vi bib-testen, som er et eksperiment hvor vi opsamler nogle data omkring konditallet for eleverne. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder 11

12 Dobbelt lektion 3. og 4. time Bib-testen og Hvorfor bliver du tyk? Timen starter med at vi kort opsumerer resultaterne fra bib-testen, og i en tabel finder vi hver enkelte elevs kondital. Herefter taler vi om hvordan det er gået med at overholde kostrådene, og om eleverne har kunnet mærke en forskel. Efter dette går eleverne igen i grupper, og de skal nu lave et diagram over klassen kondital. Eleverne får lov til at snakke om resultaterne i gruppen og bagefter snakker vi kort om det i klassen. Bagefter skal eleverne igen i grupper, og de skal lave opgaven Hvorfor bliver du tyk? Se bilag 2. Eleverne skal lave en collage, de skal opstille regler og i lektionen ugen efter skal de fremlægge. Computere Ugeblade Sakse Karton Lim Papir - Målet med timen er at eleverne får en yderligere forståelse for hvad kost og motion gør for deres krop, og i og med at de selv har været i gang med at følge de 8 kostråd i en uge er målet også at eleverne skal kunne mærke en forskel. - Målet med timen er også at blive bedre til at indsamle data, og lave en graf på computeren. Den metode eleverne bruger er fortolkning af data hvor eleverne skal kigge på de data vi har opsamlet fra bib-testen. Vi bruger også metoden spørg, læs og søg hvor eleverne selv skal lave opgaven Hvorfor bliver du tyk, og de skal selv forberede en fremlæggelse. - Målet er at de skal udvikle deres evner til at fungere i et gruppe arbejde. - Målet med timen er fortsat at motiverer eleverne til en sund livsstil, og nogle sunde vaner. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Enkelt lektion 5.-6 time Kost- fedtstoffer og kulhydrater Timen starter med at vi igen ser på hvordan ugen er gået mht. at overholde kostrådene. Herefter får hver gruppe ca. 10 min. til at forberede de sidste små ting i forhold til deres fremlæggelser. Herefter fremlægger alle grupper, og vi prøver efterfølgende sammen i klassen at lave nogle regler for hvordan man undgår at blive tyk. Papir Blyant Kostpyramider - Målet med timen er at få skrevet nogle regler ned for hvordan man undgår at blive tyk. Målet er at blive bedre til at fremlægge for klassen Målet er at få Metoden eleverne bruger er fortolkning af data, da eleverne har kostpyramiden at kigge på, og ud fra den lave en sund menu. 12

13 Collagerne bliver hængt op i klassen til udstilling. Bagefter går vi over i hjemkundskab og får et oplæg omkring fedtstoffer og kulhydrater. Eleverne har måske også slev en viden omkring dette i forvejen. kendskab til fedtstoffer og kulhydrater og få lavet en liste over de ingredienser de skal bruge for at få sammensat en sund menu. Vi forbereder eleverne på at de i næste uge selv skal lave sundt mad. De får udleveret et stykke papir med den nye kostpyramide, og ud fra denne liste skal de nu sammensætte en sund menu. De skal i deres grupper skrive ned hvilke ingredienser de skal bruge så lærerne skal handle ind efter dette. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbelt lektion 7. og 8. time Hjemkundskabslokale - Målet med timen er at Kostens betydning Madvarer sammensætte en sund menu, og at Kostpyramider kunne begrunde sine valg af råvarer ud fra den tilegnede viden. I denne time skal eleverne i gang med at lave deres sunde menu. Vi starter med at udleverer råvarerne som grupperne har bedt om, og derefter går eleverne ud i køkkenerne. Der er i denne time 2 lærer til rådighed, så lærerne har mulighed for at gå rundt til grupperne og hjælpe mens der bliver lavet mad. Mens de laver maden skal de også kunne begrunde valget af råvarerne ud fra kostpyramiden, og ud fra deres viden omkring fedtstoffer og kulhydrater. - Målet er at kunne arbejde sammen i en gruppe Metoden eleverne bruger er fortolkning af data, da eleverne igen skal kunne begrunde deres valg af råvarer og de skal kunne tage stilling til om det nu også er en sund menu de har fået sammensat. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbelt lektion 9. og 10. time Idrætshallen - Målet er at eleverne skal Bib-test og afslutning på emnet kost og motion Idrætstøj kunne forstå og Computere mærke på deres egen krop hvor vigtigt det er at følge kostrådene i hverdagen Vi starter timen med at snakke om hvordan det har været at følge de 8 kostråd i 5 uger, og om eleverne har kunnet mærke en forskel, både fysisk, men også psykisk. Læren fortæller eleverne om han/hun evt. har kunnet mærke en forskel. Herefter går vi over i idrætshallen og laver en bib-test igen, for at se om eleverne har gjort fremskridt. Herefter går vi over i klassen, og kigger i tabellen med kondital igen. Eleverne skal komme tallene ind i et diagram og - Målet er at eleverne skal kunne se en sammenhæng mellem fysisk Metoden vi bruger i denne time er undersøgelse, måling og dataindsamling da eleverne skal indsamle data i bib-testen og komme dem over i en tabel. Vi bruger også metoden eksperiment i 13

14 sammenligne den nye graf med den graf vi lavede i uge 1. aktivitet og psykisk velvære. og med at vi laver bib-testen. - Målet er at skabe motivation for eleverne, således at de har lyst til at fortsætte med en sund livsstil. SMTTE modeller 14

15 15

16 Konklusion Vi har i vores opgave, undersøgt og redegjort for hvordan fedtstoffer er opbygget. Vi har begrænset os, og har beskrevet triglyceridernes struktur, og egenskaber. Derforuden har vi lavet en analyse af hvordan fedt bliver nedbrudt i kroppens celler, og hvordan det er lagret i kroppens fedtdepoter. Udover at have arbejdet, med fedtstoffer, har vi også set nærmere på kulhydraterne. vi har beskrevet de tre primære grupper af kulhydrater, men har primært beskæftiget os med monosaccarider. Desuden har vi beskæftiget os med nedbrydelsen af kulhydrater i organismen. I undervisningsforløbet har vi fokuseret på at eleverne skal tilegne sig en viden om en sund livsstil. De skal i form af en bib-test få et billede af hvilken fysisk form de er i, og ved hjælp af information omkring kostpyramiden, danne sig et billede af om deres egne kostvaner er sunde. Udover dette skal de i 5 uger leve efter kostrådene, for på den måde at opleve virkningen af en sund livsstil på deres egen krop. I forløbet tilegner eleven sig en viden omkring fedtstoffer og kulhydrater, og de lærer at stilling til hvilke råvarer der er gode for kroppen. Vi har lagt stor vægt på at eleverne skal blive bedre til at arbejde i grupper, og tage ansvar for at få lavet et godt produkt, i form af en fremlæggelse og en collage. Eleverne bliver også udfordret da de selv skal tage initiativ til at leve efter kostrådene i 5 uger, og forstå, og opleve hvilken forskel det gør. 16

17 Litteraturliste Haase: Helge Mygind; Kemi2000A, side , 151, 158, 194, , , 261, Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen, side 77-79, Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi, side 28-42, , e.htm 009%20-%20Natur%20teknik/Trinmaal%20for%20faget%20natur%20teknik%20efter%206,-d-,%20klassetrin.aspx 009%20-%20Fysik- Kemi/Undervisningsvejledning%20for%20faget%20fysik%20kemi/Flerfaglige%20trinmaal%20i%20f ysik%20kemi.aspx 17

18 Bilag 2 Hvorfor bliver du tyk? 1. Kik i forskellige ugeblade og find billeder af personer som I synes er overvægtige. Klip/riv billederne ud af bladene og lav en collage. 2. Læs teksten "hvorfor bliver du tyk" på hjemmesiden og lav nogle "regler" for hvordan man undgår at blive for tyk. htm 3. Forbered fremlæggelse for resten af klassen, denne skal vises sidst i timen. Forsøg: Livet som overvægtig 1. Prøv at løbe så langt du kan på 5 minutter (mål op, hvor langt du har løbet) 2. Tag dernæst en skoletaske (rygsæk) på ryggen fyldt med bøger (ca. 5kg) og løb igen i 5 minutter. - Hvor langt løb du nu? 3. Fortæl om forskellen på de to løb forpustet - mere træt øm osv. 4. Lav en liste over situationer, hvor du tror, det er besværligt at være overvægtig. 5. Beskriv enkelte af situationerne grundigt. 18

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Menneskets fordøjelse og forbrænding

Menneskets fordøjelse og forbrænding Menneskets fordøjelse og forbrænding Dette forløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og en underviser på den lokale Social- og Sundhedsskole (SOSU). Forløbet er afprøvet gennem et endags

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT

SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT Sukker i : Ja sukker Frugt fructose Alt slik Sodavand Kager Arbjedsspørgsmål: Er det sundt? Hvor kommer det fra? 1 Kemien og fysikken Sukkers biologi? Hvor dyrkes sukker? handel og transport? Er der hold

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013/2014

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3

INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3 INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3 Indhold Indledning 2 Baggrund for projektet 3 Beskrivelse af projektets opbygning 3 Tre uger inden trailerbesøg kan skolerne 4 låne en kasse med datalogningsudstyr

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe,

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe, 32-40 41 42 Forløb 1: Intro og metode Introduktion til naturvidenskabelig faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt? Hvad er en teori og hvad er et eksperiment?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

4. studieprodukt: Kost og motion

4. studieprodukt: Kost og motion 4. studieprodukt: Kost og motion Natur/teknik d. 15/04-2011 UCSYD Læreruddannelsen i Haderslev Lavet af Marie Louise Forum og Kathrine Frøhlich Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering...

Læs mere

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder

Læs mere

Du bliver, hvad du spiser

Du bliver, hvad du spiser Du bliver, hvad du spiser Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Eleverne bliver bombarderet med gode råd om, hvad der er sundt eller mindre sundt at spise. Forløbet her giver dem et biologisk

Læs mere

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Biologi Årgang: 7. årgang Lærer: Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

IntromaterIale til mobil lab

IntromaterIale til mobil lab Intromateriale til mobil lab Isoleret kasse IndHold - TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG EFFEKT Coach Assistent Rytter Operatør CykelraCe - PULS, EFFEKT OG HASTIGHED Indledning Baggrund for projektet Beskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Horsens HF og VUC Hf2 Naturfag (biologi) Mette

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere