Måltidet. & ældre i. eget hjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måltidet. & ældre i. eget hjem"

Transkript

1 Måltidet & ældre i eget hjem

2 Udgivet af ÆldreForum, 2001 Design: DanChristensenDesign Fotos: Polfoto (Preben Kirkholt, Søren Jensen, Stefan Kai Nielsen, Claus Bonnerup) og Billedhuset 2. maj (Stig Stasig, Stuart McIntyre, Marianne Grøndahl). Vignetter: Dan Christensen MDD Tryk: SvendborgTryk ISBN:

3 Måltidet & ældre i eget hjem

4 Indhold 4 Forord Ritt Bjerregaard, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, og Henrik Dam Kristensen, socialminister 6 Forord Povl Riis, formand for ÆldreForum 8 Indledning 8 Måltidets betydning for livsindholdet 17 Måltid og livsindhold 18 Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? Læge, ph.d. Agnes N. Pedersen, Fødevaredirektoratet 23 En bid af hverdagslivet Cand.rer.soc. Boye Top Christensen, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Odense 27 Indkøbet 28 PÆDAL Projekt Ældres Dagligvarehandel på Landet IT-konsulent Thomas Frovin Jensen og ergoterapeut Jette Thuesen 33 Indkøbet til det vigtige måltid Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, DSK 35 Købmanden henter kunderne i taxa Eggert Christiansen, Aktiv Super i Ullerslev, Fyn

5 37 Kommunal måltidsservice m.v. til hjemmeboende 38 Måltidsprojekt Skibhus Cand.rer.soc. Boye Top Christensen, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Odense 40 Madservice a la Carte Madudbringning i Københavns Kommune Kontorchef Lene Lone Pedersen, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune 43 Madklub for enlige mænd et samarbejde mellem aftenskole og områdecenter i Thisted Kommune Lise Hove, underviser ved Thyboernes Aftenskole 46 Projekt småtspisende i Københavns Kommune Kontorchef Lene Lone Pedersen, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune 48 Opsporing og tværgående indsats i hjemmeplejen ved vægttab Klinisk diætist Anne Marie Beck, Fødevaredirektoratet, Afdelingen for Ernæring 51 Uddrag af kogebogen Bedste LIVretter opskrifter indsamlet af Pensioniststudiekredsene i Viborg 60 Litteraturoversigt m.m. 3

6 Forord Regeringen offentliggjorde i april i år handlingsplanen bedre mad til ældre. Handlingsplanen indeholder 10 initiativer, gennem hvilke regeringen ønsker at sætte offentlige måltidsordninger til ældre på dagsordenen rundt om i landet. Reaktionerne på handlingsplanen og de fine eksempler i denne udgivelse viser, at der allerede i mange kommuner er god gang i debatten og i nytænkningen på området. ÆldreForums udgivelse af Måltidet & ældre i eget hjem skal sammen med regeringens andre initiativer tjene som inspiration for kommuner, hjemmepleje og andre, der dagligt arbejder med at give vore ældre gode måltidoplevelser. Også ældreorganisationerne og ældre selv kan hente inspiration i informationspjecen. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen. For nogle, og ikke mindst for de mindre mobile ældre, der bor alene, skal der dog lidt mere til, før indkøb og madlavning opleves som positive elementer i det daglige. Derfor er det vigtigt, at det offentlige tilbud er af en høj kvalitet og afpasses den enkeltes ønsker og behov. Langt de fleste ældre klarer sig godt på egen hånd, men der er også en stor gruppe som på grund af sygdom eller anden svækkelse har behov for offentlig hjælp. Svage ældre har øget risiko for underernæring. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at opdage underernæring og sætte hurtigt ind med en ernæringstæt og sund kost. På den måde kan yderligere sygdom forebygges for mange ældre. Nogle ældre oplever at blive ensomme eller isolerede. Måltidet kan som et socialt samlingspunkt være en god måde at komme i kontakt med andre på. Samværet ved spisetid kan være en god ramme for det sociale 4

7 samvær, der er så vigtigt også for de ældre. Derfor er det centralt også at huske på måltidets sociale og trivselsmæssige kvaliteter, når de offentlige måltidstilbud tilrettelægges. ÆldreForums initiativ giver mange eksempler på, at det er muligt at tilrettelægge det offentlige tilbud så fleksibelt, at det imødekommer de ældres meget forskellige behov og ønsker. Initiativet viser også, at inddragelsen af f.eks. frivillige, aftenskoler og lokale købmænd kan være vejen til at sikre, at tilbudene gives som hjælp til selvhjælp og ikke skaber unødig afhængighed af en offentlig madudbringning. Der er behov for at fokusere på, at brugerne inddrages i tilrettelæggelsen af madordninger, og at der eksisterer valgmuligheder for de ældre, som ikke længere kan klare indkøb og madlavning alene. Vi anbefaler derfor alle, der arbejder med mad og måltider til ældre at lade sig inspirere af ÆldreForums pjece. Pjecen er et godt grundlag for at udvikle gode ideer til, hvordan tilbudene til vore ældre også kan tilrettelægges. August 2001 Ritt Bjerregaard Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Henrik Dam Kristensen Socialminister 5

8 Forord Fødeindtagelse er som bekendt en biologisk nødvendig del af menneskers tilværelse. Men til forskel fra dyrene har mennesket med tiden udviklet måltidet, dvs. fødeindtagelse med en social funktion, fra floktilværelsen og til samfundsdannelsen. Og hvor familien tidligere var rammen om op til 3-4 generationers fælles måltider, har nutidens opdeling af familien på alder og geografi skabt et vidtrækkende spektrum af måltidssituationer, fra festernes store rituelle spisninger og til de individuelt valgte, affodringslignende situationer, med hurtigmads-bakken i den ene hånd og TV-fjernbetjeningen i den anden. Mellem disse yderpunkter trives familiemåltidet fortsat. Mange heriblandt mange ældre har imidlertid et udækket behov for et nærende og socialt indrammet måltid, men bor alene og kan derfor selv kun opfylde nogle af den ønskede måltidsforms forudsætninger. Dette ultrakorte, historiske perspektiv var baggrunden for Ældre Forums initiativ til afholdelse af en temadag med titlen Måltidet & ældre i eget hjem. Hensigten var dels at belyse de forsøgsordninger, som danske kommuner har etableret og at overføre inspiration herfra til landets øvrige kommuner, dels at belyse madkulturens vilkår for de ældre, som bor alene i eget hjem, og som ønsker at udnytte deres frihed til selv at stå for indkøb, tilberedning og anretning. I forbindelse med forberedelsen af temadagen oplevede ÆldreForum atter en gang, at særligt fagkyndige beredvilligt stillede op og dermed bidrog afgørende til denne pjece. Det var også en del af det oprindelige sigte at inddrage repræsentanter for fødevarernes produktions- og distributionsled. Det lykkedes dog kun at få tilsagn fra et par enkelte i denne omgang. ÆldreForum takker alle bidragyderne for indsatsen. Povl Riis, formand for ÆldreForum August

9 7

10 Indledning Måltidets betydning for livsindholdet For de fleste mennesker er måltidet en selvfølgelig og vigtig del af dagligdagen. Dette kom ikke mindst til udtryk på regeringens ældrehøringer i foråret 2000, hvor de kommunale madudbringningsordninger og kosten på plejehjemmene kom på top 10-listen over de hyppigst nævnte emner. Og da Pensioniststudiekredsen i Viborg samme år inviterede ældre over hele landet til at indsende opskrifter til kogebogen Bedste LIVretter gerne suppleret med en historie om de minder, der knytter sig til retten strømmede det ind med bidrag. Måltidet og de daglige gøremål Men også de daglige gøremål, der knytter sig til måltidet, er med til at opretholde den personlige identitet, og mange føler det som et tab af livsindhold, når de mister indflydelse på dette område. Således viser undersøgelsen En bid af ældres hverdagsliv, at gøremål som fx at planlægge måltidet, købe ind og tilberede maden, dække bordet og til slut at spise, opfylder en lang række behov, der ikke alene har noget med ernæring at gøre. Undersøgelsen bygger på interview med ældre, og det fremgår, at gøremålene tilfredsstiller mange forskellige behov. Indkøb giver fx mulighed for social kontakt, for at vedligeholde kondition, kredsløb og muskelstyrke m.v. Planlægningen af indkøbet stiller samtidig krav til intellektet. Men indkøb kan også styrke følelsen af uafhængighed og selvbestemmelse, ligesom det fysiske og psykiske velbefindende bliver større. Samtidig stiger appetitten, fordi kvaliteten af maden bliver bedre, når man selv har valgt varerne. Undersøgelsen omtales nærmere i artiklen En bid af hverdagslivet på side 23. Måltidet som led i forebyggelse Det er velkendt, at også kosten har stor betydning for den enkeltes fysiske sundhed og velvære. En sund og varieret kost giver bl.a. mere energi og 8

11 forebygger samtidig en række sygdomme. Modsat kan mangelfuld kost bl.a. føre til træthed, appetitløshed og forstoppelse m.v. Kroppen ændres med alderen, fx nedbrydes knoglevævet, og risikoen for knoglebrud er derfor større, hvis man falder. Men udviklingen kan forhales ved at holde sig fysisk i gang, fx ved daglige gåture, ved at gå på indkøb og ved selv at klare husholdningsarbejdet. Desuden falder fysisk aktive personer ikke så ofte, fordi det er lettere at holde balancen, når musklerne vedligeholdes. Ændringerne i kroppens sammensætning omtales nærmere i artiklen Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? på side 18. Nye spisevaner i takt med ændringer i tilværelsen Mens der således er nok af gode grunde til at holde fast i gode madvaner og daglige rutiner i forbindelse med måltidet, kan der opstå praktiske eller mere grundlæggende ændringer i hverdagen, som gør det vanskeligt at opretholde de gode intentioner. Nogle vanskeligheder kan dog løses, hvis man er villig til at ændre på gamle vaner, mens andre forudsætter en indsats fra omgivelserne, fx fra kommuner eller dagligvarebutikker. Ældreråd, ældreorganisationer og aktivitetscentre m. fl. kan også bidrage. Mindre appetit Langt de fleste ældre har samme næringsbehov og problemer som resten af den voksne befolkning, men nogle af de ændringer, der optræder hyppigere med alderen, bør måske give anledning til et eftersyn af spisevanerne. Fx taber en del ældre sig under sygdom og i andre belastende situationer, bl.a. i forbindelse med tab af ægtefælle. Det er heller ikke ualmindeligt, at ældre, der bor alene, mangler appetit. Måske er lysten til at lave mad til sig selv ikke så stor, og så er det lettere at springe et måltid over eller ikke gøre så meget ud af maden. Men det er en udbredt misforståelse, at lav vægt hører med til at blive gammel. Nyere forskning tyder på, at ældre tværtimod har gavn af lidt mere huld på kroppen end yngre. Men ældre har vanskeligere end yngre ved at tage på i vægt, og indtil den normale vægt er nået, kan man med fordel følge kostråd for syge og småtspisende, der anbefaler særlig kalorie- og energirig kost. Det kan også være en god idé at fordele maden på flere små måltider i løbet af dagen og at skabe en hyggelig stemning. Kostrådene for syge og småtspisende er omtalt nærmere i artiklen Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? på side 18. 9

12 Nedsat fysisk aktivitet Andre oplever, at den fysiske aktivitet falder med alderen, og reagerer naturligt ved at spise mindre. Men da kroppens behov for mineraler og vitaminer ikke nedsættes tilsvarende, kan det være svært at få næring nok. Det er derfor en god idé at sammensætte kosten med tanke på, at den mindre mængde mad skal indeholde lige så mange vitaminer og mineraler som tidligere. De 7 kostråd er fortrinlige for alle raske voksne også hvis man hører til dem, som uønsket vokser omkring livet. Kostrådene for raske er omtalt nærmere i artiklen Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? på side 18. Uanset om man ønsker mere appetit eller det modsatte at tabe sig er motion og frisk luft en nem og ofte inspirerende genvej, og i tilgift opnås bedre søvn og bedre fordøjelse. At spise alene eller sammen med andre Når man spiser alene, kan måltidet ofte opleves som noget der bare skal overstås. Nogle keder sig eller føler måske, at spisningen ikke er et rigtigt måltid, når oplevelsen ikke deles med andre. Mange ældre, som spiser alene, gør ikke så meget ud af rammerne 1. Men måltidet kan i mange tilfælde gøres mere indbydende og hyggeligt, så maden glider lettere ned, fx ved at dække bord med dug, levende lys eller en blomst, og måske pifte den udbragte mad op med lidt salat eller andet nemt tilbehør. Mange nyder også det sociale samvær ved at spise sammen med andre, og appetitten stiger ofte, når man har selskab. For nogle er samværet ligefrem det vigtigste ved måltidet, og en del enlige ønsker derfor at spise sammen med andre. Der er dog mange eksempler på, at det er vigtigt selv at kunne vælge, hvem måltidet deles med. Man kan fx slå sig sammen i en madklub med venner, naboer, familie eller med dem, man spiller kort eller går tur med. Man kan mødes og spise sammen i det nærmeste spisehus eller café. Man kan også skiftes til at tilberede maden eller til at købe ind, før maden tilberedes i fællesskab. Hvis man er flere, end der kan være rundt om spisebordet, har boligforeningen eller grundejerforeningen måske et lokale med køkken til udlån. Mange aktivitetscentre har også spiseklubber, hvor man tilbereder og spiser maden sammen. Nedsat syn, som rammer mange ældre, kan imidlertid gøre det fælles måltid til en belastning, og nogle und 1. Jens Kofoed, Du er dem du spiser sammen med et brugerperspektiv på den offentlige måltidsservice. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevaredirektoratet, FødevareRapport 2000:09. Anne Binzer Sørensen, Projekt Det gode Måltid ifølge brugerne og ansatte. Om ældre, der modtager offentlig kostforplejning. Herlev kommune,

13 går selskabelighed, fordi de er nervøse for ikke at spise så pænt som tidligere. Instituttet for Blinde og Svagsynede har derfor i samarbejde med Videncenter for Synshandicap udgivet hæftet Med kniv og gaffel, som beskriver en række let lærte måltidsteknikker, der gør det muligt igen at nyde samvær med andre over et måltid, uden at skulle bekymre sig om selve spisningen. Hæftet er omtalt i litteraturoversigten sidst i denne pjece. Nye indkøbsvaner Indkøb er et af de gøremål, der kan blive ganske besværligt. Fx kan det være vanskeligt at købe ind i passende portioner, men med en fryser eller en frostboks i køleskabet er det muligt at fordele fx grøntsager eller en pakke kød over nogle dage. Eller man kan slå sig sammen med andre og dele indkøbene. Og i artiklen Indkøbet til det vigtige måltid (side 33) opfordres alle kunder til at drøfte ønsker og behov med de handlende. Samtidig understreges det, at hvis ældre holder sig tilbage, taber de til de unge, som i højere grad er opdraget til at sige fra, hvis noget ikke passer dem. Den unge generation er dog også en forbundsfælle i efterspørgslen efter mindre kvanta, da mange i denne aldersgruppe er enlige. Støtte fra omgivelserne Indkøb m.v. Nedsat mobilitet kan gøre indkøb af dagligvarer så vanskeligt, at gode kost- og måltids-vaner kun kan opretholdes, hvis omgivelserne støtter. Fælles transport eller ledsagelse til dagligvareforretninger er den mindst indgribende form for indsats, der samtidig overlader størst muligt initiativ og selvbestemmelse til den enkelte. Artiklerne PÆDAL Projekt Ældres Dagligvarehandel på Landet (side 28) og Købmanden henter kunderne i taxa (side 35) giver en række forskellige eksempler på transportløsninger m.v. Såvel de forretningsdrivende som kommuner, ældreråd og frivillige organisationer kan være initiativtagere hver for sig eller i samarbejde. Kommunerne kan anskue hjælpen ud fra et forebyggelsesperspektiv, og for de forretningsdrivende kan der være fordele ved at bevare handlen i lokalområdet og sikre sig de impulskøb, der ofte følger med, når kunderne selv kommer i butikken. Selv om man foretrækker selv at tilberede sin mad, er det ind imellem rart med nem middagsmad. Slagtere og supermarkeder kan bidrage ved at fremstille hjemmelavede retter evt. som dybfrost som afveksling til de fabriksfremstillede dybfrostretter, og samtidig vil det givet lokke flere kunder til. 11

14 Dårlige adgangsforhold og uigennemtænkte butiksindretninger er blandt de forhold, der gør det svært eller umuligt for en del ældre selv at komme til og rundt i forretninger og lade sig inspirere. Også det begrænsede udbud af råvarer i passende små portioner kan gøre dagligvareindkøbet til en blandet fornøjelse for såvel unge enlige som ældre småtspisende. For nogle af de ældre, der ikke selv kan købe ind, kan vareudbringning og indkøbsordninger sikre, at de fortsat selv kan tilberede maden og bestemme, hvad der skal købes ind. Indkøbsordninger iværksættes typisk af ældreorganisationer og af andre frivillige organisationer. Vareudbringning kan sættes i værk af såvel de forretningsdrivende som af kommunerne, og gerne i samarbejde. Jo flere forretninger, der indgår i samarbejdet, jo større mulighed har den enkelte for at købe ind et sted, hvor vareudbudet kendes på forhånd. Men som det fremgår af det omtalte PÆDAL-projekt, kan nedskæringer i kommunernes visitation til indkøbshjælp bl.a. med henvisning til købmændenes gratis vareudbringning presse mindre købmænd og det private netværk i en urimelig grad. Kommunernes forpligtelse til at yde hjælp til indkøb er nærmere omtalt i afsnittet Kommunale ydelser (side 13). Ikke kun samfundet, men også familien kan støtte ved at tilbyde hjælp til fx ledsagelse til indkøb. Eller ved af og til at lave en ekstra portion eller to, evt. i dybfrossen stand, til et nærtboende ældre familiemedlem. Det kan lette hverdagen, det smager ofte bedre og skaber variation for dem, der er henvist til madservice. Viden og inspiration De fleste ældre vil gerne spise sundt, men ikke alle har den nødvendige viden eller holder sig måske tilbage på grund af manglende rutine. Ved at oprette madværksteder eller madlavningskurser, der er målrettet ældre, kan ældreråd, ældreorganisationer, kommuner og Sund By Butikker fx i samarbejde med den lokale aftenskole være med til at ruste denne gruppe ældre bedre og samtidig styrke de sociale netværk. Den kliniske diætist fra det nærmeste sygehus eller kommunens økonoma kan eventuelt overtales til at undervise et par timer i ernæringslære. Artiklen Madklub for enlige mænd et samarbejde mellem aftenskole og områdecenter i Thisted Kommune viser hvordan det kan gå, når enkemænd mødes og for første gang laver mad (side 43). Mikroovn er en anden måde til at lette tilberedningen af mad i mindre portioner. Frederiksberg Kommune tilbyder fx via det kommunale forsyningsselskab pensionister korte kurser i brug af mikroovn. Ældreråd og kommuner kan endvidere inspirere ældre til at spise mere ude, hvor der er mulighed for at få en snak med andre og for at få rørt sig lidt på 12

15 vejen ud og hjem. Fx har Københavns Kommune stor succes med folderen Spisesteder for ældre i København, der beskriver medborgerhuse, plejecentre og cafeer m.v., hvor ældre kan købe et billigt måltid. Hvert sted er omtalt med adresse, åbningstider, priser og relevante offentlige transportmidler. Det fremgår også, om der kan købes mad med hjem, ligesom adgangsforholdene er beskrevet. Kommunale ydelser Kun få kommuner ser i dag kosten og måltidet til ældre, som bor i egen bolig, i en større sammenhæng. Men det selv at stå helt eller delvis for indkøb og tilberedning m.v. er som nævnt for mange mennesker en del af identiteten og livskvaliteten, og tilmed en meningsfuld måde at vedligeholde en række færdigheder på, som kan bidrage til at udskyde eller helt fjerne tidspunktet for afhængighed. Kommunerne bør således ved tilrettelæggelsen af indsatsen på måltids området være mere opmærksomme på måltidsaktiviteternes mangeartede aspekter ikke mindst de forebyggende. Forebyggende hjemmebesøg Kommunerne skal ifølge serviceloven tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år. Flere kommuner har allerede inddraget kost som tema i disse besøg, hvor medarbejderne vejleder om spise- og drikkevaner, og taler om eventuelle praktiske problemer i forbindelse med indkøb og madlavning. Denne vejledning bør dog ikke stå alene. Således kan medarbejderne også motivere flere ældre til at holde fast i de daglige gøremål, der er knyttet til måltidet, ved at oplyse om de positive gevinster på længere sigt. Medarbejderne kan endvidere bidrage til på et tidligt tidspunkt at opspore ældre med øget risiko for vægttab og underernæring. Risikofaktorerne er omtalt i artiklen Opsporing og tværgående indsats i hjemmeplejen ved vægttab (side 48). Praktisk og personlig hjælp Kommunerne har ifølge servicelovens 71 pligt til at sørge for, at personer, som har behov for personlig hjælp eller for støtte til at klare de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, får tilbudt hjælp. Der kan alene ydes støtte til opgaver, man ikke selv kan klare, og kommunen skal lægge en konkret og individuel vurdering af behovet til grund for tildelingen af hjælpen. Kommunerne har frie hænder til at tilrettelægge hjælpen, men skal i de kvalitetsstandarder, som kommunerne er forpligtet til at udarbejde, informere om hvilke former for personlig og praktisk hjælp, borgerne kan forvente, hvis de får behov for støtte, fx til indkøb eller til måltider. 13

16 Hjælp til indkøb og måltider Hjælp til indkøb og til måltider kan være nødvendigt for at kunne klare sig i hjemmet, og er derfor en opgave, kommunen skal yde praktisk hjælp til, såfremt behovet er til stede og ikke kan dækkes på anden vis. Er dette efter en konkret individuel vurdering tilfældet, skal kommunen sikre, at de personer, der har behov for det, har mulighed for at få den fornødne hjælp. Fx ved at kommunen indgår aftale om vareudbringning e.lign. med forretninger. Den Sociale Ankestyrelse har dog for nylig truffet principiel afgørelse om, at serviceloven ikke indeholder hjemmel til at erstatte nødvendig personlig hjælp til indkøb med et kontant tilskud til borgeren som refusion for udgiften til udbringning af varer. 2 Vedligeholdelse og træning Hjælp til at vedligeholde og optræne færdigheder indgår ligeledes i de tilbud, som kommunerne efter serviceloven skal tilbyde. Ud over at indkøb og madlavning har selvstændig betydning for den enkelte, kan disse aktiviteter imidlertid også bruges til at vedligeholde eller optræne en række fysiske, psykiske og intellektuelle færdigheder, som er nødvendige for den almindelige daglige livsførelse. Støtte til eller optræning på måltidsområdet kan således forebygge yderligere afhængighed. Og i stedet for at erstatte hjemmehjælp med passiviserende ordninger som vare- eller madudbringning, fortjener hjælp til indkøb og madlavning i hjemmet langt større udbredelse, end det er tilfældet i dag. Madudbringning Mange kommuner tilbyder madudbringning til personer, som ikke selv kan købe ind og tilberede mad. Men mad bliver som bekendt først til næring, når den er spist, og derfor er det vigtigt, at modtageren har både lyst og appetit til maden. En undersøgelse 3 viser imidlertid, at over halvdelen af brugerne af en madudbringningsordning glemte at spise, fordi de ikke var sultne. Undersøgelsen viser dog samtidig, at større valgfrihed kan afhjælpe en del af problemet med manglende appetit. Fx forsøger nogle ældre at holde fast i de spisetider og dermed den inddeling af dagen som de tidligere har været vant til. Behovet kan i en del tilfælde imødekommes, hvis der er flere leveringstidspunkter eller mulighed for at vælge mellem varm og nedkølet eller dybfrossen mad. Nogle ønsker også i et eller andet omfang selv at være med til at tilberede maden på trods af funktionsnedsættelse. Leve 2. Sociale Meddelelser: SM C Jens Kofoed, se note 1 side

17 ring af halvfærdige retter stiller dog særlige krav til indpakning og opbevaring. 4 Københavns Kommune er en af de kommuner, som i de senere år har haft succes med at udvide valgmulighederne, fx ved at indføre flere leveringstidspunkter og mulighed for at få leveret mellemmåltider og råvarer. Ordningen omtales i artiklen Madservice a la Carte (side 40), der samtidig peger på vigtigheden af, at både personalet i hjemmeplejen og modtagerne er godt informeret om valgmulighederne. Madens smag og kvalitet er et ofte diskuteret emne, og nogle kommuner søger at bedre den udbragte mad ved at nedsætte kostråd m.v., fx med deltagelse af medlemmer af ældrerådet. Også en større inddragelse af brugerne i fx smagspaneler eller brugerråd kan være med til at øge kvaliteten. Medarbejderne i de køkkener, som leverer maden, bør dog også være opmærksomme på, at smagssansen forringes med alderen hos mange og at hukommelsen derfor må tages til hjælp. Synssansen og genkendelsen af retten har derfor stor betydning, når den ofte begrænsede appetit skal stimuleres 5. Medarbejderne kan eventuelt anvende Viborg-pensionisternes kommende kogebog Bedste LIVretter, der indeholder ældres opskrifter, som inspiration til retter, der vækker genkendelse og glæde. Ved tilrettelæggelse af menuplaner bør medarbejderne desuden være opmærksomme på, at ældre ofte er mere tilbageholdne med at bestille retter med ukendte navne. Fx er pasta af nyere dato på vore breddegrader, og kan derfor afholde nogle fra at bestille retter, hvor denne for andre velkendte ingrediens indgår. Men også god behandling ved personlig kontakt til køkkenet kan påvirke modtagerens oplevelse af måltidet positivt. Over for den ofte oversete gruppe af undervægtige ældre, der udgør ca. 30 pct. af modtagerne af hjemmepleje er der behov for en ekstra indsats. De undervægtige ældre er i en særlig udsat situation, fordi de har sværere ved at komme sig efter sygdom, ligesom de har større risiko for at blive syge. Da undervægt samtidig svækker musklerne, nedsætter konditionen og fører til lavere fysisk aktivitet, er der et øget behov for hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp hos denne gruppe ældre. 6 Der er således gevinster at hente både for modtagerne af madudbringning og for kommunen, hvis hjemmeplejen og køkkenerne får vendt denne udvikling. I artiklerne Opsporing og tvær gående indsats i hjemmeplejen ved vægttab (side 48) og Projekt småtspisende i Køben- 4. Anne Binzer Sørensen, se note 1 side Anne Binzer Sørensen, se note 1 side Anne Marie Beck, Projekt Diætist i Solrød Kommune,

18 havns Kommune (side 46) omtales en række forskellige instrumenter, der kan anvendes til at imødegå eller rette op på utilsigtede vægttab blandt ældre. Nogle midler er enkle, men der kan også være behov for de lange, seje træk og samarbejde mellem flere faggrupper. Behov for fleksible tilbud Da måltidet er forbundet med personlige vaner, gælder det også på dette område, at flere valgmuligheder gør det lettere at sammensætte et tilbud, der passer til den enkeltes behov. Nogle modtagere af udbragt mad vil måske i stedet foretrække selv at købe ind eller tilberede maden, hvis blot de får den nødvendige støtte. Fx i form af vejledning om relevante redskaber og hjælpemidler, der kan aflaste det daglige køkkenarbejde. Hvis fx problemet blot er vanskeligheder med at skrælle kartofler, er madudbringning næppe det optimale tilbud, som et konkret eksempel beretter om. Andre foretrækker måske adgang til fælles transport, målrettet træning, ledsagelse til indkøb eller vareudbringning som alternativ til madudbringning. Nogle mangler måske først og fremmest kendskab til indkøb og madlavning og har brug for et kursus, mens andre vil være bedst tjent med mindre madklubber, hvor de kan indgå i et socialt samvær, og nogle vil måske også hjertens gerne være med til at tilberede maden, hvis blot den nødvendige støtte er til stede. Madklubløsningen vil formentlig forudsætte, at kommunen er villig til at løse transporten for evt. immobile deltagere. Måltidsprojekt Skibhus, der er omtalt på side 38, er netop et eksempel på et kommunalt initiativ, som ved at øge fleksibiliteten og skabe sammenhæng i tilbudene skaber mulighed for, at flere ældre kan opretholde de gøremål, der knytter sig til måltidet, som en daglig færdighed. Regeringens initiativ Bedre mad til ældre danner ramme om en række projekter, der skal inspirere kommuner og hjemmeplejen m.fl. til at fokusere mere på måltidets betydning for livskvaliteten. Forskningsprojektet Fremtidens kost til ældre ser bl.a. på spisemiljøets indflydelse på ernæringstilstanden, og der er afsat en pulje til kommunale projekter, der forbedrer måltidets sociale og ernæringsmæssige sider. I august 2001 oprettes endvidere en database på internetadressen hvor kommuner m.fl. kan videregive og hente inspiration til organisering af måltidsservicen. Disse og andre projekter i Bedre mad til ældre er beskrevet i pjecen af samme navn, der er omtalt i litteraturlisten. Som led i regeringens initiativ er der endvidere i sommeren 2001 udgivet pjecen Forskellighed, Frihed, Fleksibilitet, som er omtalt i litteraturlisten. 16

19 Måltid og livsindhold 17

20 Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? Læge, ph.d. Agnes N. Pedersen, Fødevaredirektoratet Ved måltiderne deltager vi med krop og sjæl. Men hos ældre er kroppen ikke helt den samme, som da de var yngre, og det har konsekvenser for den del af livsstilen, der angår maden og den fysiske aktivitet. Vores viden om ældres ernæringsstatus dvs. om kroppens sammensætning, hvad ældre spiser af mad og kosttilskud samt om blodets indhold af næringsstoffer er fortsat begrænset, når det drejer sig om de ældre ældre over 75 år. Det er først inden for de sidste år, at forskning i ald ring og ældre for alvor er kommet i gang, og resultaterne fra disse undersøgelser kan være svære at tolke, blandt andet fordi vi ældes så forskelligt. Kroppens sammensætning Forløbsundersøgelser med raske ældre bekræfter, at kroppen ændres med alderen. Efter 70 års alderen aftager højden i gennemsnit med ca. 1 cm pr. 5 år, og vægten falder i gennemsnit ca. 1 kilo pr. 5 år. For at vurdere, om man er over- eller undervægtig, kan man udregne det såkaldte kropsmasseindeks, i daglig tale ofte kaldet BMI (dvs. Body Mass Index). BMI udregnes på denne måde: Vægten vejes i kg Højden måles i meter BMI = vægt (højde x højde) Eksempel: Vægten er 70 kg og højden er 1,70 meter BMI = 70 (1,70 x 1,70) = 24 Ud fra BMI inddeler man vægten i: Undervægt BMI er mindre end 20 Normalvægt BMI er Overvægt BMI er Fedme BMI er over 30 Både over- og undervægt er forbundet med øget risiko for sygdom og død, men hos ældre ser det ud til, at det 18

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Når appetitten er lille

Når appetitten er lille Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad.

Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad. Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre 2 Et veldækket bord 2 Skal vi spise sammen i aften, fru Larsen? 4 Hjælp snakken

Læs mere

Vordingborg Madservice

Vordingborg Madservice Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste

Læs mere

Småt er godt, og rundt er sundt

Småt er godt, og rundt er sundt Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere.

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud

Læs mere

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kvalitetsstandard for madservice

Kvalitetsstandard for madservice Kvalitetsstandard for madservice 2014 Indhold 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 2 2. Hvad står der i serviceloven, og hvem kan tildeles madservice?... 2 3. Hvordan tildeles madservice?... 3 4. Hvad er

Læs mere

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

SMAG Skønne måltider til alle gamle

SMAG Skønne måltider til alle gamle SMAG Skønne måltider til alle gamle Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer om måltider til ældre i en hvidbog. Denne folder skal ses som en appetitvækker. Mange

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Madservice - i boliger uden for plejehjem og botilbud

Kvalitetsstandarder 2014. Madservice - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 2014 Madservice - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for madservice Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder for praktisk hjælp, personlig pleje og madservice,

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om betalt vareudbringning. Kvalitetsstandarden

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice med levering

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice med levering Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for madservice med levering 2015 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med levering. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at der er sammenhæng

Læs mere

- mad og måltider. Kvalitetsstandarder. madservice

- mad og måltider. Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice - mad og måltider x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for mad og måltider Hvem kan få bevilliget mad?... 4 Hvad er målet med madog måltider?... 4 Hvad kan du få hjælp til?...

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Kommentarer fra administrationen

Kommentarer fra administrationen vedr. eventuelt udbud på visiteret indkøb af dagligvarer Høringssvar Område Vest Vi har følgende kommentarer til model 1: Set ud fra et borgerperspektiv er vores holdning, at der ved dette udbud vil kunne

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Hvad siger forskningen om mad til ældre?

Hvad siger forskningen om mad til ældre? Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Det handler om respekt

Det handler om respekt Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015 Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvem kan få hjælpen? 3 Hvad

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere