Danske professionshøjskoleog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske professionshøjskoleog"

Transkript

1 Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009

2 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle

3 Indhold 1 Introduktion Undersøgelsens baggrund Undersøgelsens formål Rapportens struktur læsevejledning Sammenfatning udvalgte iagttagelser Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme fakta om respondenterne i undersøgelsen Studerende med og studerende uden undersøgelsens to hovedgrupper Fakta om de studerende, som kan henføres til studierne Fakta om de studerende, som vedrører personlige forhold Information om muligheden for at tage på Muligheden for at tage på et meritgivende Information om muligheden for Fakta om ene Type af Udlandsopholdets varighed Økonomiske forhold i forbindelse med et Geografisk fordeling af danske studerendes Studie- eller arbejdssprog under et Årstal for et Forberedelse af et Motiver for at tage på under uddannelsen Information om muligheden for Problemer med at arrangere et Vejledning fra eget uddannelsessted i Danmark Vejledning fra værtsinstitutionen/praktikstedet i modtagerlandet Udbytte og erfaringer fra et... 42

4 7.1 De tre vigtigste udbytter af ene Afrapportering om et Merit for et Hvordan er erfaringerne fra et blevet anvendt i uddannelsen i Danmark Sproglige problemer under et Hvorfor tager studerende ikke på et under uddannelsen Årsager til at studerende fravælger under uddannelsen Årsager til at studerende, der har påbegyndt planlæg-ningen af et, alligevel ikke tager af sted De studerendes opfattelse af betydningen af under uddannelsen De vigtigste faktorer med hensyn til at finde et godt job Meritgivende og jobmulighederne efter endt uddannelse Fortrydelse over at være taget på henholdsvis over ikke at være taget på Om undersøgelsens gennemførelse Spørgeskemaet Populationen Dataindsamlingen Svarprocenten Bortfald og repræsentativitet Datakvalitet Bilag 1 Undersøgelsens spørgeskema Bilag 2 Invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen... 78

5 1 Introduktion 1 Introduktion 1.1 Undersøgelsens baggrund Antallet af studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier, der tager på 1 under studierne, er lavt i sammenligning med studerende fra universiteterne 2. Samtidig er der øget fokus på, at medarbejdere i alle brancher i højere grad bør have kendskab til det internationale samfund, samt være i stand til at agere i en global kontekst. Et under studierne kan bidrage til, at studerende tilegner sig nogle af disse internationale kompetencer. Hvis flere studerende skal på under studierne er der behov for at vide, hvorfor der ikke er flere der tager af sted. Er det f.eks. af familiemæssige eller studiemæssige årsager, er det fordi de studerende ikke kender til mulighederne, eller er det af helt andre årsager, at de studerende fravælger et under studierne? Det er desuden nødvendigt at indsamle mere viden om, hvad udbyttet er for de studerende der har været på et. På denne baggrund har CIRIUS og Undervisningsministeriet 3 sat fokus på barrierer for udgående mobilitet og givet UNI C i opdrag at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier om barrierer for og udbytte af under studierne. Undersøgelsen blev gennemført via internettet i februar-marts 2009, hvor alle sidsteårsstuderende på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier modtog en invitation til at deltage pr Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at give et udførligt, statistikbaseret billede af erhvervsakademi- og professionshøjskolestuderendes erfaringer med og holdninger til ; både hos studerende der har været af sted og hos studerende der ikke har været på. Undersøgelsens formål er derfor at belyse følgende: Hvad motiverer studerende til at tage på? 1 Udlandsophold er her defineret som praktik- eller studieophold i udlandet af minimum en måneds varighed. 2 Se CIRIUS Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser på 3 Undervisningsministeriet har i efteråret 2008 iværksat et arbejde med at udvikle en strategi for internationalisering af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. 5

6 1 Introduktion Hvad er udbyttet af under studierne - hos studerende, der har været på praktik- eller studieophold i udlandet? Hvordan vurderes og deres udbytte (fx i relation til fremtidig karriere, værdi på arbejdsmarkedet) af studerende der henholdsvis har været og ikke har været på? Hvordan gives information og vejledning om? Hvad er årsagerne til at de fleste studerende på erhvervsakademier og professionshøjskoler fravælger under studierne? Identificere barrierer for udgående mobilitet for studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier 1.3 Rapportens struktur læsevejledning Præsentationen af undersøgelsens resultater er opdelt på syv kapitler og struktureret omkring fem hovedtemaer, nemlig fakta om respondenterne og om ene, forhold før et, forhold efter et, årsager til at studerende ikke tager på samt opfattelserne om betydningen af og de vigtigste faktorer med hensyn til fremtidige jobmuligheder. Kapitlerne 3-5 tegner med fakta om respondenterne og om ene et billede af hvem, der tager af sted og hvem, der bliver hjemme. Kapitlerne analyserer eventuelle forskelle og ligheder mellem respondenter med og respondenter uden samt mellem respondenter fra professionshøjskoler og respondenter fra erhvervsakademier med hensyn både til respondenternes studiebaggrund og deres personlige forhold. Kapitel 4 belyser også om respondenterne uden har haft mulighed for at tage på eller ej og om de er blevet informerede og muligheden for som del af uddannelsen. Kapitel 6 fokuserer på forhold før et. Kapitlet belyser blandt andet motiverne for at tage på, informationen om muligheden for at tage på, vejledningen fra uddannelsesstedet i Danmark og værtsinstitutionen i udlandet samt eventuelle problemer i forbindelse med at arrangere et. Kapitel 7 fokuserer på forhold efter et. Kapitlet belyser de vigtigste udbytter af ene og brugen af erfaringerne fra ene i den efterfølgende uddannelse i Danmark. Kapitel 8 belyser hvorfor studerende ikke tager på under uddannelsen, mens kapitel 9 analyserer hvordan de studerende vurderer betydningen af et meritgivende med hensyn til fremtidige jobmuligheder. Kapitel 9 viser også i hvilken grad studerende med henholdsvis uden fortryder, at de tog henholdsvis ikke tog på et under uddannelsen samt 6

7 1 Introduktion hvilke faktorer de studerende opfatter som afgørende med hensyn til at finde et godt job inden for den studerendes egen uddannelsessektor. Herudover giver kapitel 2 en oversigtlig sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater, mens kapitel 10 redegør for undersøgelsens gennemførelse, herunder spørgeskemaet, populationen og dataindsamlingen samt svarprocenten, undersøgelsens repræsentativitet og datakvaliteten. Ved læsning af rapporten bør man være opmærksom på, at alle respondenter ikke har skullet besvare alle spørgsmål i spørgeskemaet. Respondentgruppens størrelse og sammensætning varierer dermed mellem spørgsmålene. Mens alle respondenter har skullet besvare spørgsmålet 1-2 og spørgsmålene 35-48, har spørgsmålene 3-12 kun skullet besvares af respondenter uden, spørgsmålene kun af respondenter med og spørgsmålene kun af respondenter, der havde gennemført et før undersøgelsen (jf. spørgeskemaet, som er gengivet i bilag 1). Endelig skal bemærkes, at som følge af et meget begrænset antal respondenter fra erhvervsakademierne i respondentgruppen med har det ikke været statistisk hensigtsmæssigt at analysere respondenterne med opdelt efter respondenternes uddannelsesinstitution. Analysen af besvarelserne opdelt efter respondenternes institutionstype er derfor som regel begrænset til den samlede respondentmasse og respondenterne uden. 7

8 2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser 2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser Oplysninger om respondenterne Godt sidsteårsstuderende på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har besvaret undersøgelsens spørgeskema om under uddannelsen. 14 % af respondenterne er eller har været på et, mens 86 % har fravalgt et sådant ophold. Tre fjerdedele af respondenterne kommer fra professionshøjskoler og en fjerdedel fra erhvervsakademier. 16 % af respondenterne fra professionshøjskolerne og 9 % af respondenterne fra erhvervsakademierne var på et på undersøgelsestidspunktet eller havde tidligere været på et sådant. 13 % af respondenterne uden oplyste, at de ikke i deres uddannelse havde haft mulighed for at tage på et meritgivende, mens en tredjedel ikke vidste om det havde været muligt for dem. Der er en større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne end af respondenterne fra professionshøjskolerne, der siger, at de ikke i deres uddannelse har haft mulighed for at tage på et meritgivende. En tredjedel af respondenterne uden er ikke blevet informeret om muligheden for at tage på et meritgivende praktikophold i udlandet og mere end halvdelen er ikke blevet informeret om muligheden for at tage på et meritgivende studieophold. Andelen, som ikke har fået information om mulighederne for er større blandt respondenterne fra erhvervsakademier end blandt respondenterne fra professionshøjskoler. To tredjedele af alle respondenter kommer fra uddannelser inden for sundhedsområdet (42 %) eller pædagogikområdet (25 %). Knap en fjerdedel kommer fra merkantile (13 %) eller tekniske (10 %) studieretninger. Tre ud af fire respondenter er kvinder. Kønsfordelingen er den samme blandt respondenterne med som blandt respondenterne uden. Af respondenterne fra professionshøjskolerne er otte ud af ti kvinder og af respondenterne fra erhvervsakademierne er seks ud af ti kvinder. Gennemsnitsalderen for samtlige respondenter i undersøgelsen var 28 år. Gennemsnitsalderen for respondenterne med var 26 år ved opholdets start. Godt halvdelen af respondenterne med var 24 år eller yngre ved opholdets start. Kvinderne var ved et lidt yngre end mændene. Tilsvarende var respondenterne fra erhvervsaka- 8

9 2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser demierne lidt yngre end respondenterne fra professionshøjskolerne, når de tog på. To tredjedele af respondenterne har eller har tidligere haft et studierelevant arbejde. Andelen er lidt større blandt respondenterne med end blandt respondenterne uden. Og andelen er markant større blandt respondenterne fra professionshøjskoler end blandt respondenterne fra erhvervsakademier. Tre ud af fire respondenter udtrykker interesse for i en periode i fremtiden at arbejde i udlandet. Andelen er større blandt respondenterne med end blandt respondenterne uden. Der er ikke nogen forskel med hensyn til om respondenterne kommer fra professionshøjskoler eller erhvervsakademier. Oplysninger om ene Næsten to tredjedele af ene var praktikophold, 18 % var kombinerede studie- og praktikophold, mens 16 % var studieophold. Godt to tredjedele af ene varer 1-3 måneder, mens 30 % varer 4-6 måneder. Af praktikopholdene varer tre fjerdedele højst tre måneder, mens 60 % af studieopholdene varer 4-6 måneder. Næsten halvdelen af respondenterne med har fået tilskud fra Erasmus- eller Nordplusprogrammet. To tredjedele af ene fandt sted i Europa. Af opholdene i Europa står Storbritannien for 20 %, Norge for 14 % og Tyskland for 13 % For syv ud af ti respondenter foregik studiet eller arbejdet under et på engelsk. For én ud af ti foregik det på tysk. Før et De hyppigst anførte årsager til at tage på et er forventninger om, at det vil være interessant at studere i et udenlandsk miljø henholdsvis ønsket om at leve og bo i en anden kultur. Henholdsvis 92 og 84 % af respondenterne med angiver dette som årsager til, at de ville af sted på et. Tre fjerdedele af respondenterne angiver som årsag, at de trængte til afveksling i uddannelsen, mens omkring halvdelen angiver at et ville give dem bedre karrieremuligheder i Danmark og/eller udlandet. Respondenterne er oftest blevet præsenteret for muligheden for studieog/eller praktikophold i udlandet via informationsmøder eller via andre studerende. Det gælder for tre fjerdedele af respondenterne uden og for to tredjedele af respondenterne med. 9

10 2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser Godt halvdelen af respondenterne med har i forbindelse med at arrangere et haft problemer med at skaffe finansiering. Andelen er større blandt respondenterne på praktikophold end blandt respondenterne på studieophold. Omkring 15 % af respondenterne har haft problemer med henholdsvis forhåndsgodkendelsen, at skaffe bolig, at skaffe kontakter i værtslandet og med praktiske problemer i hjemlandet. Andelen er større blandt respondenterne på studieophold end bland respondenterne på praktikophold. De respondenter, der søgte vejledning på deres egen uddannelsesinstitution om det udenlandske uddannelsessted, landet, bolig, meritmuligheder mv., var mest tilfredse med den vejledning de fik fra medstuderende og mindst med vejledningen fra studievejledere. Efter et Halvdelen af respondenterne nævner erfaring med at studere/arbejde i andre uddannelsesmiljøer/arbejdsmiljøer henholdsvis forståelse for andre kulturer som et af de tre mest betydningsfulde udbytter af et. Fire ud af ti respondenter mener, at praktisk arbejdserfaring inden for eget uddannelsesfelt henholdsvis større selvsikkerhed i forhold til at klare sig på egen hånd hører til de tre mest betydningsfulde udbytter. Næsten ni ud af ti respondenter med har skullet afrapportere om et til deres uddannelsessted. Andelen er noget mindre blandt respondenterne fra erhvervsakademierne end blandt respondenterne fra professionshøjskolerne, men uafhængig af om respondenterne har været på studieophold eller praktikophold. Seks ud af ti respondenter fik fuld merit for deres, mens mindre end én ud af ti fik delvis merit. Godt en tredjedel af respondenterne fik ingen merit for deres ophold. Otte ud af ti respondenter vurderer, at de i deres uddannelse i Danmark har kunnet bruge den generelle viden, som de tilegnede sig ved et. Næsten samme andel vurderer, at deres faglige niveau er blevet styrket af et. En klart større andel af respondenterne på praktikophold (64 %) end af respondenterne på studieophold (35 %) har i deres uddannelse i hjemlandet kunnet bruge de metodiske færdigheder, de tilegnede sig i udlandet. To ud af ti respondenter har i en eller anden grad haft sproglige problemer under et. Andelen er uafhængig af om kommunikationen foregår på engelsk eller på et andet sprog eller om et er et studieophold eller et praktikophold. 10

11 2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser Mindre end én ud af ti respondenter med har i en eller anden grad fortrudt, at de tog på et. Af respondenterne uden har mere end tre ud af ti fortrudt, at de ikke tog på et. Hvorfor fravælges Den hyppigste årsag til at studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier fravælger et er familie/kæreste/venner eller andre personlige forhold. Syv ud af ti respondenter uden angiver dette som årsag til, at de ikke ville af sted. Næsten seks ud af ti anfører, at fravalget skyldtes, at de ikke havde økonomi til et, mens fire ud af ti angiver manglende lyst henholdsvis at de ikke ville undvære noget af uddannelsen i Danmark. To ud af ti respondenter skylder fravalget på manglende vejledning og information fra deres egen uddannelsesinstitution. 8 % af respondenterne uden anfører som årsag til at de ikke tog på et, at de ikke vidste, at de kunne tage til udlandet som en del af deres uddannelse. Der er en større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne end af respondenterne fra professionshøjskolerne, der angiver dette som årsag til at de ikke tog af sted. Blandt respondenterne, som har oplyst, at de i løbet af deres uddannelse havde påbegyndt planlægningen af et, som alligevel ikke blev til noget, angiver seks ud af ti som årsag til fravalget, at opholdet var svært at organisere. En næsten lige så hyppig årsag er manglende penge/økonomi. For fire ud af ti respondenter skyldtes fravalget af det planlagte ophold manglende vejledning og information fra deres egen uddannelsesinstitution. Studerendes opfattelse af betydningen af En tredjedel af respondenterne uden mener, at de med et meritgivende ville have haft bedre jobmuligheder, mens to tredjedele ikke tror, at et ville have haft indflydelse på deres jobmuligheder. Der er en betydeligt større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne (53-54 %) end af respondenterne fra professionshøjskolerne (27-28 %), der tror, at et under uddannelsen vil medføre bedre jobmuligheder efter endt uddannelse. Ni ud af ti respondenter mener, at en af de vigtigste faktorer i forhold til at finde et godt job inden for egen uddannelsessektor er at have de rette personlige egenskaber. Seks ud af ti mener, at en af de vigtigste faktorer er at have den helt rigtige faglige profil, mens tre ud af ti mener, at det vigtigste er at have arbejdserfaring før uddannelsens begyndelse henholdsvis at ha- 11

12 2 Sammenfatning udvalgte iagttagelser ve det rette netværk. Kun 3-4 % af respondenterne mener, at under uddannelsen hører til de vigtigste faktorer, når det gælder at finde et godt job. 12

13 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme fakta om respondenterne i undersøgelsen 3.1 Studerende med og studerende uden undersøgelsens to hovedgrupper Godt 1800 sidsteårsstuderende på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i Danmark har i foråret 2009 besvaret undersøgelsens spørgeskema om under studiet. 4 Respondenterne omfatter både studerende, der er eller har været på og studerende, der uanset årsagen har valgt ikke at tage på et. Af respondenterne er 77 pct. studerende på professionshøjskoler og 23 pct. studerende på erhvervsakademier. Af tabel 3.1 og 3.2 fremgår, at i alt kun 14 pct. af respondenterne havde erfaring fra under studiet. På undersøgelsestidspunktet var 3 pct. af respondenterne af sted på et, mens 12 pct. havde været af sted tidligere i løbet af deres studie. Yderligere 17 pct. af respondenterne havde i løbet af deres studie påbegyndt planlægningen af et, som imidlertid af forskellige årsager ikke blev til noget. Godt to tredjedele (68 %) af respondenterne havde aldrig villet tage på et. Tabel 3.1 Sidsteårsstuderende på professionshøjskoler og erhvervsakademier, der har besvaret spørgeskemaet om, opgjort efter om de er eller har været på et henholdsvis har fravalgt at tage på et under studiet (spm. 1, 2 og 7) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Antal Procent Antal Procent Antal Procent Er af sted 34 2 % 15 4 % 49 3 % Har tidligere været af sted % 23 6 % % Har tidligere planlagt, men det blev ikke til noget % % % Har aldrig villet af sted % % % % % % 4 Der skal bemærkes, at der i datamaterialet indgår 100 respondenter, der på undersøgelsestidspunktet allerede havde afsluttet uddannelsen. Gruppen udgør 5 pct. af samtlige respondenter i undersøgelsen. De øvrige 95 pct. af respondenterne i materialet forventede på undersøgelsestidspunktet at afslutte deres uddannelse inden for 12 måneder. 13

14 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Respondenterne grupperes i det følgende i to hovedgrupper, henholdsvis studerende med og studerende uden. Gruppen studerende med omfatter 14 pct. af respondenterne, mens gruppen studerende uden omfatter 86 pct. af respondenterne (se tabel 3.2). Tabel 3.2 Respondenter med henholdsvis uden, opgjort efter institutionstype (spm. 1, 2 og 7) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Antal Procent Antal Procent Antal Procent Med % 38 9 % % Uden % % % % % % Der skal bemærkes, at kun 38 respondenter fra erhvervsakademierne hører til gruppen studerende med. Det er 9 pct. af respondenterne fra erhvervsakademierne og kun 2 pct. af samtlige respondenter. Dette medfører, at det for de fleste af undersøgelsens spørgsmål, som er blevet besvaret af respondenter med, ikke er statistisk hensigtsmæssigt at analysere gruppen med opdelt på de to institutionstyper, og især ikke på flere svarkategorier. Opdelingen af besvarelserne efter respondenternes institutionstyper analyseres og kommenteres derfor som regel kun for den samlede respondentmasse og for gruppen respondenter uden. 3.2 Fakta om de studerende, som kan henføres til studierne Respondenternes uddannelsesinstitution i Danmark Næsten otte ud af ti respondenter kommer fra en professionshøjskole, mens kun to ud af ti kommer fra et erhvervsakademi. Udlandsophold forekommer betydeligt hyppigere blandt professionshøjskolestuderende end blandt erhvervsakademistuderende. Af respondenterne med kommer 86 pct. fra professionshøjskolerne, mens kun 14 pct. kommer fra erhvervsakademierne. Og af respondenterne uden kommer 76 pct. fra professionshøjskoler og 24 pct. fra erhvervsakademier (se tabel 3.3). 14

15 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.3 Respondenter med henholdsvis uden fordelt efter type af uddannelsesinstitution (spm. 1, 2 og 7) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med 86 % 14 % 100 % Uden 76 % 24 % 100 % 77 % 23 % 100 % Respondenternes studieretning To tredjedele (67 %) af alle respondenter i undersøgelsen kommer fra uddannelser inden for sundhedsområdet (42 %) eller pædagogikområdet (25 %). Knap en fjerdedel kommer fra merkantile (13 %) eller tekniske (10 %) studieretninger. Af de øvrige fem studieretninger står ingen for mere end 3 pct. af respondenterne (se tabel 3.4). Tabel 3.4 Respondenter med henholdsvis uden fordelt efter studieretning (spm. 40.3, 40.4) Sundhed Bio- og lab.teknik Mekantil Teknik IT Medier & komm. Pædagogik Samfund Design Med Uden 25 % 46 % 1 % 10 % 11 % 3 % 0 % 1 % 2 % 100 % 25 % 41 % 3 % 14 % 9 % 4 % 1 % 1 % 3 % 100 % 25 % 42 % 2 % 13 % 10 % 3 % 1 % 1 % 3 % 100 % Sundhedsuddannelserne står for en lidt større andel af respondenterne med (46 %) end af respondenterne uden (41 %). Inden for den pædagogiske studieretning er de relative andele af de to respondentgrupper lige store, mens andelen af respondenter uden inden for det merkantile område er lid større end andelen med Hvornår på studiet fandt et sted Halvdelen af de respondenter, der på undersøgelsestidspunktet var eller tidligere havde været på et, startede deres under uddannelsens tredje år, mens 40 pct. indledte deres under uddannelsens andet år. Fem procent af respondenterne tog på allerede under det første studieår, mens lige så stor en andel valgte at tage på under det fjerde år af uddannelsen (se tabel 3.5). 15

16 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.5 Andel af respondenter med fordelt efter hvornår på uddannelsen et blev indledt (spm. 18) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende 1 år af uddannelsen 0 % 32 % 5 % 2. år af uddannelsen 37 % 58 % 40 % 3. år af uddannelsen 58 % 5 % 50 % 4. år af uddannelsen 5 % 5 % 5 % 100 % 100 % 100 % Det skal bemærkes, at der kun var respondenter fra erhvervsakademierne der tog på under det første år af uddannelsen. Når tabellen viser, at nogle af respondenterne fra erhvervsakademierne (det er tale om i alt 4 personer), har været på under uddannelsens 3. eller 4. år, selv om uddannelsen er normeret til 1½-2½ års fuldtidsuddannelse, kan forklaringen være, at uddannelsen til trods for normeringen kan afsluttes op til fem år efter uddannelsens start Er uddannelsen i Danmark internationalt præget For at belyse hvor internationalt orienterede uddannelserne i Danmark er og om der er en sammenhæng mellem det internationale islæt i studierne og de studerendes, blev de studerende bedt om at svare ja eller nej til seks spørgsmål omkring forekomsten af en række aktiviteter med internationalt islæt i uddannelsen. Af besvarelserne fremgår, at knap hver tredje respondent (31 %) i løbet af sin uddannelse har fulgt undervisning sammen med internationale studerende. Hver fjerde respondent (25 %) har også fulgt undervisning på engelsk med danske lærere. Næsten samme andel har i løbet af uddannelsen modtaget undervisning fra udenlandske lærere henholdsvis lavet gruppearbejde sammen med internationale studerende (se tabel 3.6). En femtedel af respondenterne har i løbet af uddannelsen bevidst deltaget i sociale aktiviteter med internationale studerende, mens syv procent har været buddy /mentor for en eller flere internationale studerende. Når det gælder de førstnævnte fire aktiviteter er der ingen markante forskelle i besvarelserne mellem respondenter med og respondenter uden. Andelen af respondenter, der har svaret ja på spørgsmålene, er dog i alle fire tilfælde noget mindre blandt respondenterne uden end blandt respondenterne med. Når det gælder deltagelse i sociale aktiviteter med internationale studerende henholdsvis at være buddy /mentor for internationale studerende er der imidlertid en markant forskel mellem de to respondentgrupper. Mens 38 pct. af respondenterne med bevidst har deltaget i sociale aktiviteter med internationale 16

17 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme studerende er andelen kun 17 pct. blandt respondenterne uden. Og mens næsten en fjerdedel af respondenterne med har været buddy /mentor for en eller flere internationale studerende, gælder dette kun for 4 pct. af respondenterne uden. Tabel 3.6 Har uddannelsen i Danmark været internationalt præget?. Andel af respondenterne, der har svaret ja til spørgsmålene (spm. 37) Studerende med Studerende uden Har du i løbet af uddannelsen fulgt undervisning sammen med internationale studerende? Har du i løbet af uddannelsen fulgt undervisning på engelsk med danske lærere? Har du i løbet af uddannelsen modtaget undervisning fra udenlandske lærere? Har du i løbet af uddannelsen lavet gruppearbejde sammen med internationale studerende? Har du i løbet af din uddannelse bevidst deltaget i sociale aktiviteter med internationale studerende? Har du i løbet af uddannelsen været buddy / mentor for en eller flere internationale studerende? 34 % 30 % 31 % 28 % 25 % 25 % 30 % 22 % 23 % 27 % 22 % 22 % 38 % 17 % 20 % 23 % 4 % 7 % Har svaret nej til alle delspørgsmål 32 % 46 % 44 % Der skal bemærkes, at en tredjedel af respondenterne med har svaret nej på alle seks delspørgsmål. Blandt respondenterne uden er andelen 46 pct. Målt efter besvarelserne af de seks spørgsmål har uddannelsen i Danmark således for 44 pct. af respondenterne været helt uden internationalt islæt. En opdeling af besvarelserne på respondenternes institutionstype tyder på at uddannelsen på erhvervsakademierne kan være mere internationalt præget end på professionshøjskolerne. En klart større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne end fra professionshøjskolerne har svaret ja på fire af de seks delspørgsmål. Kun når det gælder spørgsmålene om respondenterne i løbet af uddannelsen har modtaget undervisning fra udenlandske lærere henholdsvis har været buddy /mentor for en eller flere internationale studerende er andelen af respondenter, der har svaret ja på spørgsmålene, stort set den samme uanset institutionstype (se tabel 3.7). 17

18 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.7 Har uddannelsen i Danmark været internationalt præget? Andel af respondenter, der har svaret ja på spørgsmålene, opdelt efter respondentens institutionstype (spm. 37) Professionshøjskolestuderende Med Uden Erhvervsakademistuderende Med Uden Har du i løbet af uddannelsen fulgt undervisning sammen med internationale studerende? Har du i løbet af uddannelsen fulgt undervisning på engelsk med danske lærere? 30 % 29 % 29 % 55 % 33 % 35 % 20 % 17 % 17 % 74 % 51 % 53 % Har du i løbet af uddannelsen modtaget undervisning fra udenlandske lærere? Har du i løbet af uddannelsen lavet gruppearbejde sammen med internationale studerende? Har du i løbet af din uddannelse bevidst deltaget i sociale aktiviteter med internationale studerende? Har du i løbet af uddannelsen været buddy / mentor for en eller flere internationale studerende? 28 % 22 % 23 % 42 % 20 % 22 % 24 % 18 % 19 % 47 % 32 % 33 % 33 % 14 % 17 % 63 % 25 % 29 % 23 % 4 % 7 % 26 % 5 % 7 % Anden, tidligere påbegyndt og/eller færdiggjort videregående uddannelse En tredjedel af respondenterne (34 %) har tidligere påbegyndt og/eller færdiggjort en anden videregående uddannelse. Andelen er lidt større blandt respondenterne uden (35 %) end blandt dem med (28 %). Andelen af respondenter med en anden, tidligere påbegyndt og/eller færdiggjort uddannelse er stort set uafhængig af respondenternes institutionstype. Af respondenterne med er der dog en lidt større andel af professionshøjskolestuderende (29 %) end af erhvervsakademistuderende (21 %), der har en anden, tidligere påbegyndt og/eller færdiggjort videregående uddannelse (se tabel 3.8). Her skal dog bemærkes, at antallet af erhvervsakademistuderende med er så lille, at forskellen er statistisk usikker. 18

19 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.8 Har du tidligere påbegyndt og/eller færdiggjort en anden videregående uddannelse? (spm. 41) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med Uden Med Uden Med Uden Ja 29 % 36 % 35 % 21 % 33 % 32 % 28 % 35 % 34 % Nej 71 % 64 % 65 % 79 % 67 % 68 % 72 % 65 % 66 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % De studerendes vurdering af deres eget faglige niveau i forhold til de medstuderendes niveau Cirka halvdelen af respondenterne mener, at deres eget faglige niveau sammenlignet med niveauet hos deres medstuderende ligger lidt (41 %) eller meget (10 %) over gennemsnittet. Andelen, der mener dette er noget større blandt respondenterne med (56 %) end blandt respondenterne uden (50 %). 45 pct. af respondenterne vurderer, at deres faglige niveau i forhold til niveauet hos deres medstuderende er som gennemsnittet. Andelen er noget større bland respondenterne uden (46 %) end blandt respondenterne med (41 %). Kun 4 pct. af respondenterne mener, at deres faglige niveau ligger under gennemsnittet (se tabel 3.9). Tabel 3.9 Hvordan opfatter du dit eget faglige niveau i forhold til dine medstuderende? (spm. 38) Studerende med Studerende uden Jeg er meget over gennemsnittet 11 % 9 % 10 % Jeg er lidt over gennemsnittet 45 % 41 % 41 % Jeg er som gennemsnittet 41 % 46 % 45 % Jeg er lidt under gennemsnittet 2 % 4 % 4 % Jeg er meget under gennemsnittet 0 % 0 % 0 % 100 % 100 % 100 % Der er en noget større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne end af respondenterne fra professionshøjskolerne, der mener at deres eget faglige niveau ligger lidt eller meget over gennemsnittet. Der er også en noget større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne end af respondenterne fra professionshøjskolerne, der mener at deres faglige niveau ligger lidt eller meget under gennemsnittet (se tabel 3.10). 19

20 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.10 Hvordan opfatter du dit eget faglige niveau i forhold til dine medstuderende? Opgjort efter respondenternes institutionstype (spm. 38) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med Uden Med Uden Jeg er meget over gennemsnittet 11 % 9 % 9 % 13 % 12 % 12 % Jeg er lidt over gennemsnittet 46 % 40 % 41 % 42 % 43 % 43 % Jeg er som gennemsnittet 41 % 48 % 47 % 39 % 38 % 38 % Jeg er lidt under gennemsnittet 2 % 3 % 3 % 5 % 7 % 7 % Jeg er meget under gennemsnittet 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Studierelevant arbejde under uddannelsen To tredjedele (65 %) af respondenterne har, eller har tidligere i deres nuværende uddannelsesforløb haft, et studierelevant arbejde (se tabel 3.11). Andelen er klart større blandt respondenterne med (75 %) end uden (63 %), og den er markant større blandt respondenterne fra professionshøjskoler (73 %) end blandt respondenterne fra erhvervsakademier (39 %). Tabel 3.11 Har du, eller har du tidligere i dit nuværende uddannelsesforløb haft, et studierelevant arbejde? ( Spm. 39) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med Uden Med Uden Med Uden Ja 81 % 71 % 73 % 42 % 39 % 39 % 75 % 63 % 65 % Nej 19 % 29 % 27 % 58 % 61 % 61 % 25 % 37 % 35 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 3.3 Fakta om de studerende, som vedrører personlige forhold Respondenternes køn og alder Tre ud af fire respondenter (76 %) i undersøgelsen er kvinder. Kønsfordelingen er den samme blandt respondenterne med som blandt respondenterne uden (3.12a). 20

21 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.12a Respondenter med henholdsvis uden fordelt efter køn (spm. 42) Mand Kvinde Med 23 % 77 % 100 % Uden 24 % 76 % 100 % 24 % 76 % 100 % Andelen af respondenter med er stort set den samme blandt de kvindelige respondenter (15 %) som blandt de mandlige (14 %). Undersøgelsen tyder således ikke på at der er nogen forskel mellem kønnene i de studerendes tilbøjelighed til at tage på under uddannelsen (se tabel 3.12b). Tabel 3.12b Respondenterne opgjort på køn og fordelt efter om de har haft henholdsvis ikke har haft under uddannelsen (spm. 42) Med Uden Mænd 14 % 86 % 100 % Kvinder 15 % 85 % 100 % 24 % 86 % 100 % Af afsnit fremgik, at respondenterne fordeler sig med 77 pct. på professionshøjskoler og 23 pct. på erhvervsakademier. Tabel 3.12c viser, at kvindernes andel af respondenterne fra professionshøjskolerne er markant større (81 %) end af respondenterne fra erhvervsakademierne (60 %). Tabel 3.12c Respondenterne opgjort efter institutionstype og køn (spm. 42) Mand Kvinde Professionshøjskolestuderende 19 % 81 % 100 % Erhvervsakademistuderende 40 % 60 % 100 % 24 % 76 % 100 % Gennemsnitsalderen for respondenterne med var 26 år ved ets start 5. En femtedel (20 %) af respondenterne med var 23 år ved tiden for et. Det er den største aldersgruppe blandt respondenterne med. Gruppen af 24-årige var næsten lige så stor (18 %), mens gruppen af 25-årige var 13 pct. og gruppen af 22-årige eller yngre var 14 pct. (se tabel 3.13). 5 Det er tale om respondentens alder ved udgangen af året, hvor ets blev indledt. Alderen er beregnet ved at trække respondentens fødselsår fra årstallet for opholdets start. 21

22 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Tabel 3.13 Respondenter med opgjort efter køn og alder ved et start (spm. 42 og 43) Mand Kvinde 22 år eller yngre 8 % 15 % 14 % 23 år 19 % 20 % 20 % 24 år 18 % 18 % 18 % 25 år 13 % 13 % 13 % 26 år 6 % 8 % 8 % 27 år 10 % 4 % 6 % 28 år eller ældre 26 % 21 % 22 % 100 % 100 % 100 % En lige så stor andel af de mandlige som af de kvindelige respondenter var henholdsvis 23, 24 og 25 år, når de tog på. Samlet set var de kvindelige respondenter ved ets start dog lidt yngre end de mandlige. Mens 8 pct. af de mandlige respondenter var 22 år eller yngre ved ets start, var andelen af de kvindelige 15 pct. Og mens andelen, som var 26 år eller ældre, var 42 pct. blandt de mandlige respondenter, var andelen 33 pct. blandt de kvindelige. Respondenterne fra erhvervsakademierne er typisk lidt yngre end respondenterne fra professionshøjskolerne, når de tager på (se tabel 3.14). Mens en tredjedel (32 %) af respondenterne fra erhvervsakademierne var 22 år eller yngre ved tiden for ets start, var den tilsvarende andel af respondenterne fra professionshøjskolerne kun en tiendedel (11 %). Tabel 3.14 Respondenter med opgjort efter uddannelsesinstitution og alder ved ets start (spm. 43) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende 22 år eller yngre 11 % 32 % 14 % 23 år 20 % 18 % 20 % 24 år 19 % 13 % 18 % 25 år 13 % 11 % 13 % 26 år 9 % 3 % 8 % 27 år 6 % 5 % 6 % 28 år eller ældre 22 % 18 % 22 % 100 % 100 % 100 % 22

23 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Gennemsnitsalderen for samtlige respondenter i undersøgelsen var 27,6 år. De mandlige respondenter var 27,9 år og de kvindelige 27, Respondenternes og forældrenes uddannelsesniveau En sammenligning mellem forekomsten af blandt respondenterne og forældrenes højeste fuldførte uddannelse viser, at en noget større andel af respondenterne med (22 %) end af respondenterne uden (16 %) kommer fra hjem, hvor mindst den ene af forældrene har en lang videregående udannelse (se tabel 3.15). Der skal imidlertid bemærkes, at der ikke er nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem forekomsten af blandt respondenterne og forældrenes uddannelsesniveau. Tabel 3.15 Respondenter med henholdsvis uden fordelt efter højeste fuldførte uddannelse blandt forældrene (spm. 44) Folkeskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Kort videregående Melemlang videregående Lang videregående Med 8 % 20 % 5 % 11 % 34 % 22 % 100 % Uden 9 % 23 % 6 % 13 % 33 % 16 % 100 % 9 % 23 % 6 % 13 % 33 % 17 % 100 % Længerevarende blandt forældrene To ud af ti respondenter har forældre, hvoraf den ene eller begge har været på længerevarende i forbindelse med studier eller arbejde (se tabel 3.16). Der er ingen mærkbar forskel mellem respondenter med og respondenter uden med hensyn til forekomsten af blandt forældrene. Tabel 3.16 Har den ene eller begge forældre været på længerevarende i forbindelse med studier eller arbejde? Besvarelserne opdelt på respondenter med henholdsvis uden (spm. 45) Ja Nej Med 23 % 77 % 100 % Uden 21 % 79 % 100 % 21 % 79 % 100 % Længerevarende i løbet af opvæksten To ud af ti respondenter har i løbet af opvæksten boet længere tid i udlandet, enten alene eller i forbindelse med forældres eller værges udstationering (se tabel 3.17). 23

24 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme Længerevarende ophold i udlandet under opvæksten har forekommet stort set lige så hyppigt blandt respondenterne med som blandt respondenterne uden. Det skal bemærkes, at der er en sammenhæng mellem spørgsmål 45 og 46, hvilket også klart bekræftes af besvarelserne. Tabel 3.17 Har du i løbet af din opvækst boet længere tid i udlandet enten alene eller i forbindelse med forældres eller værges udstationering? Besvarelserne opdelt på respondenter med henholdsvis uden (spm. 46) Ja Nej Med 23 % 77 % 100 % Uden 20 % 80 % 100 % 20 % 80 % 100 % Et eller flere modersmål 11 pct. af respondenterne har mere end ét modersmål. Der er en noget større andel af respondenterne med (17 %) end af respondenterne uden (10 %), der har flere end ét modersmål (se tabel 3.18). Der er en lidt større andel af respondenterne fra erhvervsakademierne (16 %) end af respondenterne fra professionshøjskolerne (10 %), der har flere end ét modersmål. Tabel 3.18 Har respondenten ét eller flere modersmål? Besvarelserne opdelt på respondenter med henholdsvis uden efter respondenternes institutionstype (spm. 48) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med Uden Med Uden Med Uden Ja 16 % 9 % 10 % 22 % 15 % 16 % 17 % 10 % 11 % Nej 84 % 91 % 90 % 78 % 85 % 84 % 83 % 90 % 89 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bopæl ved adgangsgivende eksamen Respondenterne blev bedt om at oplyse i hvilket af de tidligere amter den adgangsgivende eksamen blev taget. Besvarelserne viser, at der som regel ikke er nævneværdig forskel på, hvordan studerende med henholdsvis uden fordeler sig med hensyn til amtet for deres adgangsgivende eksamen. Kun i Nordjyllands Amt er forskellen mellem amtets andele af de to respondentgrupper 24

25 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme med hensyn til de adgangsgivende eksamener større end tre procentpoint (se tabel 3.19). Der er som regel heller ikke nogen større forskel mellem respondenterne fra professionshøjskoler og respondenterne fra erhvervsakademier med hensyn til fordelingen efter amtet for adgangsgivende eksamen. En iøjnefaldende undtagelse er imidlertid Fyns Amt, som står for 21 pct. af de adgangsgivende eksamener for respondenterne fra erhvervsakademierne, men kun for 5 pct. af respondenterne fra professionshøjskolerne (se tabel 3.19). Tabel 3.19 I hvilket af de tidligere amter har respondenterne taget den adgangsgivende eksamen (studentereksamen el. tilsvarende)? (Spm. 47) Respondenter opdelt efter eller ej Med Respondenter opdelt efter uddannelsesinstitution Uden Professionshøjskole Erhvervsakademi Kbh./Frb. Kommune 7 % 8 % 9 % 5 % 8 % Københavns Amt 14 % 14 % 15 % 10 % 14 % Frederiksberg Amt 3 % 2 % 3 % 1 % 2 % Roskilde Amt 3 % 3 % 4 % 1 % 3 % Vestsjællands Amt 4 % 3 % 3 % 1 % 3 % Storstrøms Amt 6 % 3 % 5 % 1 % 4 % Bornholms Amt 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Fyns Amt 6 % 9 % 5 % 21 % 8 % Sønderjyllands Amt 2 % 5 % 4 % 6 % 5 % Ribe Amt 8 % 7 % 9 % 3 % 7 % Vejle Amt 8 % 6 % 6 % 7 % 7 % Ringkøbing Amt 4 % 4 % 3 % 6 % 4 % Viborg Amt 3 % 4 % 4 % 5 % 4 % Nordjyllands Amt 12 % 17 % 17 % 15 % 16 % Århus Amt 13 % 10 % 10 % 13 % 11 % Udlandet 6 % 3 % 3 % 3 % 3 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Interesse for at arbejde i udlandet Godt tre ud af fire respondenter oplyser, at de helt sikkert (29 %) eller muligvis (48 %) er interesseret i at arbejde i udlandet i en periode i fremtiden. 14 pct. af respondenterne oplyser, at de ikke er interesseret, mens 9 pct. har svaret, at de ikke ved om de er interesseret. Andelene er stort set de samme uanset om respon- 25

26 3 Hvem tager af sted, hvem bliver hjemme denterne kommer fra professionshøjskoler eller erhvervsakademier. Derimod er der en større andel af respondenterne med (91 %) end af respondenterne uden (75 %), der udtrykker interesse for i fremtiden at arbejde i udlandet (se tabel 3.20). Tabel 3.20 Er respondenterne interesseret i at arbejde i udlandet i en periode i fremtiden? Besvarelserne opgjort på respondenter med henholdsvis uden og efter respondenternes institutionstype (spm. 36) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Med Uden Med Uden Med Uden Ja, helt sikkert 52 % 24 % 28 % 55 % 30 % 32 % 52 % 25 % 29 % Ja, muligvis 39 % 50 % 48 % 37 % 49 % 48 % 39 % 50 % 48 % Nej 4 % 16 % 14 % 5 % 13 % 12 % 5 % 15 % 14 % Ved ikke 5 % 10 % 9 % 3 % 9 % 8 % 5 % 10 % 9 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 26

27 4 Information om muligheden for at tage på 4 Information om muligheden for at tage på 4.1 Muligheden for at tage på et meritgivende Den forholdsvis begrænsede størrelse på gruppen respondenter med (jf. afsnit 3.1) skal ses på baggrund af, at kun lidt over halvdelen (54 %) af respondenterne uden har svaret, at det i deres uddannelse har været muligt at tage på et meritgivende. Samtidig har en tredjedel af respondenterne uden svaret, at de ikke ved om der har været mulighed for at tage på et meritgivende (se tabel. 4.1). Tabel 4.1 Har du i din uddannelse haft mulighed for at tage på et meritgivende? Kun respondenter uden (spm. 3) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Ja 60 % 34 % 54 % Nej 10 % 25 % 13 % Ved ikke 31 % 41 % 33 % 100 % 100 % 100 % Opdelingen af besvarelserne på de to institutionstyper viser også, at der er en markant forskel mellem institutionstyperne. Mens kun en tredjedel af respondenterne på erhvervsakademierne oplyser, at de har haft mulighed at tage på et meritgivende, er tilsvarende andel på professionshøjskolerne næsten dobbelt så stor (60 %). Og mens én ud af fire respondenter fra erhvervsakademierne siger, at de ikke har haft mulighed for at tage på et meritgivende under studiet, er tallet blandt respondenterne fra professionshøjskolerne kun én ud af ti. 4.2 Information om muligheden for Respondenterne uden er blevet spurgt om de i løbet af uddannelsen er blevet informerede om mulighederne for at tage på et meritgivende studieophold henholdsvis praktikophold i udlandet som en del af uddannelsen. Mindre end halvdelen af respondenterne (43 %) oplyser, at de er blevet informeret om muligheden at tage på et studieophold i udlandet (se tabel 4.2). Andelen er noget større blandt respondenterne fra professionshøjskolerne (44 %) end blandt respondenterne fra erhvervsakademierne (38 %). 27

28 4 Information om muligheden for at tage på Tabel 4.2 Er du i løbet af din uddannelse blevet informeret om muligheden for at tage på et meritgivende studieophold i udlandet som en del af din uddannelse? Kun studerende uden (spm. 4) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Ja 44 % 38 % 43 % Nej 56 % 62 % 57 % 100 % 100 % 100 % Tabel 4.3 Er du i løbet af din uddannelse blevet informeret om muligheden for at tage på et meritgivende praktikophold i udlandet som en del af din uddannelse? Kun studerende uden (spm. 5) Professionshøjskolestuderende Erhvervsakademistuderende Ja 71 % 51 % 66 % Nej 29 % 49 % 34 % 100 % 100 % 100 % Andelen af respondenter, der er blevet informeret om muligheden til er klart større når det gælder praktikophold end når det gælder studieophold. Når det gælder meritgivende praktikophold i udlandet oplyser to tredjedele (66 %) af respondenterne uden, at de er blevet informeret om muligheden for at tage på et sådant ophold (tabel 4.3). Også når det gælder denne type af er andelen af respondenter, der er blevet informeret, markant mindre blandt respondenterne fra erhvervsskolerne (51 %) end blandt respondenterne fra professionshøjskolerne (71 %). Respondenterne uden er også blevet spurgt om hvordan de er blevet præsenteret for muligheden for studie- og/eller praktikophold i udlandet. Respondenterne blev bedt om at svare ja eller nej til seks forskellige måder at få eller indhente information om muligheden for. Herudover kunne respondenterne i et fritekstfelt også angive andet. De hyppigst forekommende måder, som respondenterne uden har fået information på, har været via informationsmøder og via andre studerende. Begge informationsformer er blevet markeret med ja af tre fjerdedele af respondenterne. 60 pct. af respondenterne oplyser, at en eller flere undervisere uopfordret har informeret om mulighederne, mens 44 pct. oplyser, at det internationale kontor og eller en international koordinator har informeret hele klassen/holdet om mulighederne. Kun en femtedel af respondenterne har selv søgt information fra det internationale kontor henholdsvis spurgt undervisere om mulighederne (se tabel 4.4). 28

29 4 Information om muligheden for at tage på Tabel 4.4 Hvordan er du blevet præsenteret for muligheden for studie- og/eller praktikophold i udlandet? Kun respondenter uden. Opgjort efter respondentens institutionstype (spm.6) Professionshøjskole Erhvervsakademi Total Der har været afholdt informationsmøde om mulighederne på uddannelsesinstitutionen 76 % 73 % 75 % Jeg har hørt det fra andre studerende 80 % 53 % 75 % En eller flere undervisere har uopfordret informeret om mulighederne Internationale kontor/en international koordinator har informeret hele klassen/holdet om mulighederne Jeg har selv søgt information fra det internationale kontor/international koordinator 58 % 70 % 60 % 48 % 31 % 44 % 24 % 11 % 21 % Jeg har spurgt en eller flere undervisere om mulighederne 20 % 21 % 20 % Andet 7 % 6 % 7 % Har svaret nej til alle delspørgsmål 1 % 1 % 1 % For nogle af delspørgsmålene er der en klar forskel mellem professionshøjskolestuderendes og erhvervsakademistuderendes måder at erholde information. Professionshøjskolestuderende har oftere end erhvervsskolestuderende erholdt information via andre studerende og fra det internationale kontor eller en international koordinator, mens studerende på erhvervsakademierne oftere end studerende på professionshøjskoler har fået information ved at en eller flere undervisere uopfordret har informeret om mulighederne. 29

30 5 Fakta om ene 5 Fakta om ene 5.1 Type af Næsten to tredjedele (63 %) af respondenternes var praktikophold, 18 pct. var kombinerede studie- og praktikophold, mens 16 pct. var studieophold og 3 pct. en anden type af aktivitet. Der er en lidt større andel af respondenterne fra professionshøjskoler (65 %) end af respondenterne fra erhvervsakademier (55 %), der er eller har været på praktikophold (se tabel 5.1). Det skal bemærkes, at forskellene med hensyn til respondenternes uddannelsesinstitution skal læses med forsigtighed som følge af det lave antal respondenter fra erhvervsskolerne. Tabel 5.1 Udlandsophold fordelt efter type (spm. 14) Professionshøjskole Erhvervsakademi Antal Procent Antal Procent Antal Procent Studieophold % 9 24 % % Praktikophold % % % Kombineret studie- og praktikophold % 6 16 % % Andet 5 2 % 2 5 % 7 3 % % % % 5.2 Udlandsopholdets varighed Respondenternes varer typisk 1-3 måneder. Det gælder for to tredjedele (68 %) af samtlige ophold, mens 30 pct. af opholdene varer 4-6 måneder. Kun 1 pct. af opholdene varer længere end seks måneder. Af praktikopholdene varer tre fjerdedele (74 %) højst tre måneder, mens 60 pct. af studieopholdene varer 4-6 måneder (se tabel 5.2). Tabel 2.2 Udlandsopholdets varighed opgjort efter type af ophold (spm. 15) 1-3 mdr. 4-6 mdr mdr. Over 12 mdr. Studieophold 38 % 60 % 0 % 2 % 100 % Praktikophold 74 % 24 % 1 % 0 % 100 % Kombineret studie- og praktikophold 70 % 28 % 2 % 0 % 100 % Andet 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 68 % 30 % 1 % 0 % 100 % 30

31 5 Fakta om ene 5.3 Økonomiske forhold i forbindelse med et Tilskud til et Respondenterne blev bedt om ud fra en liste med fem finansieringsalternativer at angive om de havde fået tilskud til et fra en af disse kilder. Der var kun mulighed for at vælge ét af svaralternativerne. Af tabel 5.3 fremgår, at næsten fire ud af ti (38 %) af de respondenter, som har oplyst at de havde fået tilskud til et, fik tilskud fra Erasmusprogrammet, mens 8 pct. fik tilskud fra Nordplusprogrammet. 10 pct. af respondenterne fik tilskud fra deres uddannelsesinstitution fra andre tilskudsordninger, mens15 pct. fik tilskud fra private fonde. Næsten en tredjedel (30 %) af respondenterne har markeret svaralternativet andet. Det skal bemærkes, at kun 216 af de i alt 265 respondenter med har besvaret spørgsmålet. Det fremgår imidlertid ikke om de 18 pct. af respondenterne med, som ikke har besvaret spørgsmålet, har undladt at svare fordi de ikke har modtaget tilskud eller som følge af andre årsager. Tabel 5.3 Andel respondenter, der har fået tilskud til et fra følgende finansieringskilder (spm. 16) Fra min uddannelsesinstitution via tilskud fra Erasmusprogrammet Fra min uddannelsesinstitution via tilskud fra Nordplusprogrammet Fra min uddannelsesinstitution via andre tilskudsordninger Antal Procent % 18 8 % % Fra private fonde % Andet % % SU under et Næsten alle respondenter (95 %) modtog SU under et. 5.4 Geografisk fordeling af danske studerendes To tredjedele (66 %) af samtlige respondenter med har valgt lande i Europa (inkl. Rusland) som mål for deres. 12 pct. har valgt lande i Asien og 10 pct. lande i Nord- & Sydamerika, mens 7 pct. har valgt lande i Oceanien og 5 pct. lande i Afrika (se tabel 5.4). 31

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Studie- og praktikophold i udlandet. Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området

Studie- og praktikophold i udlandet. Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området Studie- og praktikophold i udlandet Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området Studie- og praktikophold i udlandet Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa. Analysenotat Krisen har øget danskernes internationale jobmobilitet Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Dimittendundersøgelse 2015 - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Undersøgelsens formål og opbygning... 5 1.2 Dimittendundersøgelsens gennemførelse... 5 1.3

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Nordjylland Svarprocent: 38% (1.939 besvarelser ud af 5.147 mulige) Institutionsrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde,

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Bryd Barriererne. En repræsentativ undersøgelse af barrierer og muligheder for elevog lærlingepladser i Århus Amt

Bryd Barriererne. En repræsentativ undersøgelse af barrierer og muligheder for elevog lærlingepladser i Århus Amt Bryd Barriererne En repræsentativ undersøgelse af barrierer og muligheder for elevog lærlingepladser i Århus Amt Rapport - Epinion A/S 2. november 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...5 1.1 Kampagne

Læs mere

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold.

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om tilskudsmuligheder for danske elever,

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI...

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... Undersøgelse af Journalisthøjskolens nye studerende Foråret 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 3 4.1 KØNSFORDELING...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen til Professionsbachelor i Biomedicinsk Laboratorieanalyse August 2014 Gældende 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMARBEJDE MELLEM UDDANNELSESINSTITUTIONEN OG KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER...

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Bruxelles, den 13. maj 2011 - Flash Eurobarometerundersøgelse

Bruxelles, den 13. maj 2011 - Flash Eurobarometerundersøgelse MEMO/11/292 Bruxelles, den 13. maj 2011 Bruxelles, den 13. maj 2011 - Flash Eurobarometerundersøgelse om "Unge på vej" 53 % af de unge europæere er villige til at flytte for at få arbejde Mere end halvdelen

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM EUX BUSINESS DIN EGEN VEJ SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM FREMTIDEN ER ÅBEN EUX Business er en erhvervsuddannelse, hvor du afslutter fagene på gymnasialt niveau. EUX Business

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere