":ffi. ?rrl*ffi --1. fry,m, -,ffi.- r,fi.r. ,f' ' dk;

Transkript

1 ":ffi?rrl*ffi ', f -,ffi.- fry,m, r,fi.r ^å,f' ' dk;

2 CES-fangster på Skagen i perioden 2012'2017 Af Henning Etmrp, formand for Danmarhs Ri.ngmarherforening Danmark etablerede i 2004 sit første Constant Effort Site (CES) efter international standard. CES er en metode til overvågning af spurvefuglebestande gennem standardiseret ringmærkning med spejlnet. For yderligere oplysninger henvises til Det overordnede formål med CES er at få et mål for de almindelige ynglefugles overlevelse og ungeproduktion. Oplysningerne, der indsamles, gør det muligt at analysere årsagerne tii de bestandsændringer, som tilvejebringes af forskellige andre bestandsanalyser såsom DOFs punkttællinger. CES går ud på at fange og ringmærke på en standardiseret måde, hvor sommeren opdeles i lo-dagesperioder startende den 1. maj (se tabel 1). Der skal fanges 6n og kun dn gang i hver afdisse 10-dages perioder. Fangsten påbegyndes r/z time før solopgang, hvorefter der fanges i seks timer. Hindrer dårligt vejr, at hele fangsttiden den enkelte dag kan gennemføres (grundet regn eller biæst), kan fangsten færdiggøres den efterfølgende dag. Er det ikke muligt, må man forsøge sig med en ny dag senere i perioden. Tabel 1: CES perioderne fordeit på datoer fra maj til august. Periode Startdato Slutdato n t B.OB Tbpmejse, Skagen Klitplantdge. Foto: Knud Pedersen. Årsrupport 2017 ))

3 Tabel2tFangstdatoer i CES Skagen Blå datoer afviger en dag fra den periode, hvori de er sat (se teksten) Skyggede er perioder, hvor der ikke blev fanget. Periode 20t2 20r A16 20r , ) )l U.Ub r OB.OB t.07 0r L CES på Skagen blev etableret i 2012 af Michael Ancher og kører nu i regi afskagen Fuglestation. Der er fanget på samme lokalitet frem til Lokaliteten fyttes fra 2018 til et nyt sted på grund af rydning af plantagen, hvor der mærkes, hvilket betyder store ændringer aflokaliteten. Nedenstående databehandling er den første bearbejdning afde indsamlede data, hvorfor der også vil være fokus på det fremadrettede arbejde. Materiale Der er oplysninger om 1796 fangede fugle i CES i perioderne fordelt på 39 arter fanget i-årene , hvoraf 7752 blev ringmærket eller var allerede mærket, men blev fanget første gang i CES (tabel 3). 44 fryie blev genfanget i en eller fere efterfølgende perioder i indeværende års CES (se tabel 6). Fangstdatoerne på CES-Skagen fremgår aftabel 2. Som det ses, er der nogle afperioderne, hvorfra der mangler data, ligesom der er perioder, hvor fangstdatoen ikke er i overensstemmelse med den oficielle fangstperiode (se tabei 1), men er kommet en dag ind i forrige eller efterfølgende periode (8. og 18. juni 2013 dog to dage). Disse er medtaget for ikke at få for store huller i datamaterialet, og fordi det ikke vurderes at have betydning for en eventuel senere statistisk behandling af materialet. Materialet indgår i det samlede danske CES-materiale, der tilgår det fælles europæiske projekt. Spuruehøg 2K, han. Foto: Knud Pedersen 34 Skagen Fugleitations Wnner l

4 Tabel 3: Fordelingen afångede fugle på år og alder Art 20t t7 SUM Total rk ad rk ad rk ad 1k ad 1k ad 1k ad 1k ad Rinedue ,0 Natravn ,0 Stor Flagspætte ,0 Spurvehøg ,0 Skovskade 2 1 ) t5,4 Sortmejse f ,0 'Ibpmejse I ,6 Blåmejse ,9 Musvit B I 1\ ,6 Gulbue ,0 Skovsanger 1 2 I ,0 Løvsanger B 2t ,6 Gransanger l ,J,O Halemejse ,0 Munk r t4,t Havesanger I ,3 Gærdesanger 2 o I B,5 'Ibrnsanger ) ,5 1k Fuglekonge r o ,1 Gærdesmutte ,4 Grå Fluesnapper ,5 Rødhals t ,9 Lille Fluesnapper ,0 Broget Fluesnapper t ,3 Rødstjert t B B3 12,0 Sangdrossel b ,8 Vindrossel ,0 Solsort ,0 fernspurv t ,1 Skovpiber la 7,7 Bogfinke B l 4 2' 1 5 t4 B ,6 Kvækerfinke I i0 11 9,1 Dompap ,3 Grønirisk ,0 Gråsisken ,7 Grønsisken ,0 Gulspurv \ \ 9,7 Rørspurv ,0 Dværgværling ,0 Sum )+ r tt r r3 t ,6 Totaler 2r )7'' )'7) Aital arter faneet Arsrd??,'rt2ttl- J)

5 Resultater Der er ikke den store forskel i antallet affangede fugle fra år til år, men man skal være opmærksom på den manglende dækning i flere perioder' Som det fremgår aftabel 3, fanges arterne i meget forskelligt antal, og af de 39 arter, der er fanget, er 22 fa-nget i et antal færre end 30 fugle, mens kun 5 aner er fanget i et antal på mere end 100 fugle. Antallet affangede fugle fra år til år fordelt på juvenile (1k) ogvoksne (ad) fugie fremgår affigur 1. Flest fugle er fanget i2013 (371) og færrest i2012 Ql3)' Knap en ferdedel af de fangede fugle er ungfugle (1k), men det dækker over stor variation fra art til arc og fra ir til år' Andelen af ungfugle varierer fr a 14 o/o Q0L3) ti 30 o/o Q015) ' Figur 1: Årlig fangst lordett på juvenile (1k) fugle og voksne (ad) Ot Or Blandt de hyppigst fangede arter (> 30) varierer andelen af iuvenile mellem 6,1 o/o (Jernspurv) og 59,5 % (Tornsanger). Fordelingen af det årlige antal fangede fugle på periode og alder fremgår af tabel 4. Samlet er der fanget flest fugle i periode 1 (353 fugle) og2 (4OB fugle), hvilket primært er gennemtrækkende fugle. Disse to perioder rummer også de største enkelte langstdage i henholdsvis 2017 og2013. Færrest er fanget i perioderne 5 (34 fugle), 6 (65 fugle) og7 62lugle), hvor fuglene typisk ruger. A,-tt"ll.t øges igen sidst på sæsoncn, r-rår ungfuglene begyncler at vise sig. De f-ørste juvenile (1k) lugle langcs i periode 6' bortset lra to iuvenile Musvitter og en juvenil Topmejse i henholdsvis periode 4 og 5 (se tabel 5) Hercfter øges andelen afjuvenile lugle gennem resten aices-fangsterne' Trbel 4rÅrlig fangst af mærkede fugle fordeit på periode og alder' De skyggede felter i tabellen, er CES perioder' hvor der ikke er fanget. Periode 1 38 i06 7B BO t21 I 1-) 5 4 t4 1 i1 4 I At2 20r.3 2At4 20r5 20L SUM tof,al lk ad 1k ad 1k ad rk ad 1k ad 1k ad 1k ad o 13, t B t ) o 1B 24 t7 5 i1 3 B t 5t i BO t t t t6 4r2 L340 t752 Sum > t tt y'o*o- 2t3 37r r "r'7',,o S k age n.f* u g/e s t ati o ns W tm er

6 Figur 2r Antal fangede fugle fordelt på periode og alder (1k og ad) (se tabel 6). Fordelingen af de långede arter på perioder-r, de er fanget, fremgår af tabel 5 og er slunmeret i figur ad 1k Periode I 'Ibnranger, ltan. 24. maj Foto: l{nud l)edersen. Årsrøpport

7 T- Tabel 5: Fordelingen afarter på periode og alder. Fortsætter på næste side -) Art Per 1 Per 2 Per 3 Per 4 Per 5 Per 6 PetT 1k ad 1k rd 1k ad 1k ad rk ad 1k ad rk ad Ringdue 1 1 Natravn 1 Stor Flagspætte 1 Spurvehøg I 2 2 Skovskade I Sortmeise Topmejse a) i 7 1 Blåmejse Musvit Gulbug Skovsanger 1 1 Løvsanger 30 t Gransanger Halemejse 1 1 Munk 2 t Havesanger Gærdesanger Tornsanger Fuglekonge 6 II 2 1 Gærdesmutte Grå Fluesnapper I Rødhals t Lil1e Fluesnapper 1 Broget Fluesnapper Rødstjert I i 4 Sangdrossel Vindrossel 1 Solsort Jernspurv Skovpiber Bogfinke Kvækerfinke Dompap Grønirisk 13 8 I Gråsisken 1 Grønsisken Gulspurv Rørspurv I 2 Dværsværlins 1 Sum t32 2 t t2 53 L6 46 Total r Fortsærter på næsre side 4 38 Skagen Fuglettøtiou Vtnner

8 Art Per 8 Per 9 Per 10 Per 1l Per 12 SUM Total 1k ad lk ad lk ad rk ad rk ad 1k ad fungdue Natravn Stor Flagspætte 1 1 0, 3 Spurvehøg Skovskade l L3 Sortmejse l t2 24 Topmejse åmejse Musvit T6 2 1,3 l Gulbug Skovsanger ) 5 Løvsanger t 'r'r'7 279 Gransanger 7 2 t I r52,)o Halemejse Munk Havesanger Gærdesanger 3 I ') >4 Tornsanger J/ Fuglekonge Gærdesmutte t3 Grå Fluesnapper ) Rødhals t49 17r Lille Fluesnapper 0 I I Broget Fluesnapper I Rødstlert Sangdrossel 2 2 r5 17 Mndrossel Solsort Jernspurv Skovpiber 1 1 I 1 2 ) Bogfinke Kvækerfinke Dompap I Grønirisk Gråsisken ) Grønsisken Gulspurv J Rørspurv 0 J J Dværgværling 0 1 I Sum 7) 38 7r t JJ Total ll0 t22 r25 tt2 106 Årsrapport

9 De hyppigst fangede arter (> 100 fugle) er Løvsanger, Gransanger, Musvit, Rødhals og Bogfinke i nævnte rækkefølge. Fangsten fordelt på år og alder fremgår affigur 3. De fem arter i figur 3 viser forskellig fordeling af fangsten. Løvsanger og Gransanger fanges årligt i et antal på omkring fugle, med som undtagelse, hvor der i periode 2 blev fanget et stort antai gennemtrækkende adulte Løvsangere. Antallet afångede ungfugle (1k) er lavt i forhold til voksne undtagen i 2015, hvor andelen afungfugle hos både Løv- og Gransanger var høj, hvilket også genkendes frade øvrige danske CES (Ettrup upubl.). AfRødhals og Bogfinke fanges kun en lille andel ungfugle, mens det modsatte generelt er tilfældet hos Musvit, bortset fra 2013, hvor andelen afvoksne fu gle er høj. Figur 3: Hyppigst fangede fem arter fordelt på år og alder. LØVSANCER ad MUSVIT ad 1l< t i 20 l GRANSANCER ad RØDHALS,0 ad BOGFINKE t t ]17 +t) I Shøgn Faglestations Wnncr

10 Aflæsninger - nrodsætning til de øvrige CES-lokaliteter i l)anmark, ::,orlra der samlet foreligger i størrelsesordenen r aflæsninger (Ettrup, upubl.), mangler der aflæsninger.rifugle lra tidligere år ved Skagen. Det tyder på, at de ::ie ste af de fangede fugle ikke er lokale ynglefugle, men r'ervejende gennemtrækkende fugle. Genfangster [)e resterende 44 er genfangster af41 fugle fordelt på 11 rrrer langet i tidligere CES-perioder i samme år (tabel 6). Tre lugle er a{læst to gange. Der er ikke genlanget ruele i Det svarer til, at der genfanges 2,3 o/o af de r,rngede fug1e. Gukpuru hdn med ring. Foto: Knutl Pedersett. Tabel 6: Årets g.rrfa,,gede fugle (mærkede fugle, der allerede er fanget mindst 6n gang i årets CES). Topmejse 2 2 I ll Blåmejse Musvit Løvsanger I Gransanger Munk Fuglekonge I Rødhals J 5 8 Solsort ) Bogfinke Dompap Sum B Totaler Antal arter Årsrapport 20 l7 4t

11 Dc genfingede fugle fordelt på perioder fremgår af tabel -. San-rlet forcleler de sig på alle perioder, men i ingen af ilr.ne er cler genfrnget i aile perioder. TabelT: Fa,gstperioder lorclelt på år for genfangede fugle (i pcriode l genlanges ingen). Fors ved Periode l1 t2 Sum Årc.um Afstutning L)vcnstående er den første analyse af data indsamlet i CES Skagen, der l.rar kørt i perioden Overordnet kan siges, at de indsamlede data er rnangelfulde, idet det kun er lykkedcs at gennemføre alle 12 langster i en sæson (2016). Fangsterne viser også, at det pr.imært er gennemrrækkende fugle, som fanges (Iigur 2), hvilket underbygges af, at der ikke loreliggcr allæsninger affugle fanget i fbregående år, ligesom kun få fugle genfanges i s:rmme sæson. 20I2 20L3 2At t7 SUM lula. 1k ad rk ad 1k ad rk ad 1k ad 1k ad rk ad J J J ) 0 J ) l AJ Poul Ha/ Når en lt nent i et at der fc re altalt jekter. S arbcjdsr i fon,ejt gangsp fuglest Idetf og der ellcr n I denr S. Ch min r 1. Ri star IEu Ved anv gåe sor: 20 ties på den aktuelle Iokalitet er alslutter i 2017 pit qrund af store ændrir.rger i området som følge af rvdning af plantagen. Derfor flyttes CES Skagen til en ny og mere varieret lokalitct, hvor der lorsøges gennemlørt en rnere kontinuerlig ringmærkning, således at huller i clata urrdgås. l.øusanger. Foto: Skagen Fuglestation Se sa 1e 51 c 42 Shagenruglesatøns Venner