11. nationale biologiolympiade Tirsdag den 11. november 2014 Varighed: 90 minutter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11. nationale biologiolympiade 2015. Tirsdag den 11. november 2014 Varighed: 90 minutter"

Transkript

1 11. nationale biologiolympiade 2015 Tirsdag den 11. november 2014 Varighed: 90 minutter Opgaverne besvares direkte på svararket! Uden hjælpemidler! Husk at overføre alle svar til svararket! Kun svararket vurderes: Opgaverne 1-30 har fire forskellige udsagn, som enten er sandt eller falsk. Sæt kryds ved enten sandt eller falsk. Fire korrekte krydser giver 2 point og tre rigtige giver 1 point. 1

2 Ex på korrekt svar i svarark Opgave xx Opgavetekst + evt. figur Angiv om hvert af følgende udsagn er sandt eller falsk A. Udsagn 1. (sandt) B. Udsagn 2. (sandt) C. Udsagn 3. (falsk) D. Udsagn 4. (sandt) NR A B C D Point 1 (korrekt svar) Sandt Falsk Sandt Falsk Sandt Falsk Sandt Falsk X X X X 2 1 (delvist korrekt svar) X X X X 1 2

3 Celle-, molekylær- og mikrobiologi 1) Bakterieantallet i en væskekultur kan bestemmes på forskellige måder: 1) Cellerne kan tælles i et tællekammer i et mikroskop, 2) cellernes spredning af lyset kan måles i et spektrofotometer, hvor absorbansen (A) stiger, jo tættere cellekulturen er. Når A 600 = 1 svarer det til bakterieceller/ml. 3) eller også kan man lave adskillige fortyndinger af kulturen, udplade dem på agar og tælle kolonierne (se billede) for at beregne antallet af kolonidannende enheder pr. ml (CFU/mL). Udpladningerne af fortynding a og b har for mange CFU er til at de kan tælles. For mange til at tælle Antal CFUer A. En kultur, hvor A 600 = 0,1 og fordoblingstiden er 30 minutter, vil blive til bakterieceller/ml på mindre end to timers vækst. B. Når man tæller antallet af kolonier på agarplader, så får man et mindre antal bakterieceller, end når man tæller cellerne i et mikroskop. C. Hvis man bruger den agarplade i figuren, der giver det mest præcise resultat, så kan man estimere at Kultur X indeholder 1, bakterieceller/ml. D. Når man laver mange udpladninger fra fortynding f (se figuren), så vil der være CFU er på nogle af agarpladerne. 2) I en levende organisme dør celler enten ved apoptose (programmeret celledød) eller nekrose (cellen svulmer op og sprænges). A. Apoptose bliver induceret i umodne T-celler, som genkender egne antigener. B. Tarmepitelceller, der mister kontakt med basalmembranen, undergår apoptose. C. Neurale stamceller, der undergår apoptose, udviser et signal på deres overflade, der fremmer fagocytose. D. Nekroser inducerer ofte en inflammatorisk (betændelseslignende) immunreaktion. 3

4 3) Den nedenstående figur viser en delingsfase i en eukaryot, diploid celles deling. A. Figuren kan repræsentere en fase i mitosen. B. Figuren kan repræsentere en fase i anden meiotiske deling. C. Cellen ville ikke være nået til denne fase, hvis bevægelsesproteinerne i mikrotubuli blev hæmmet. D. Transskriptionen af histon-generne topper i dette stadium. 4) Et enzyms følsomhed over for forskellige inhibitorer (hæmmere) blev undersøgt. Den hastighed, hvormed produktet blev dannet, blev målt ved forskellige substratkoncentrationer med en enzymkoncentration på 10 nm. Starthastigheden (initialhastigheden) v 0 (ved t = 0 s) blev beregnet og afsat som funktion af substratkoncentrationen ved enten fravær eller tilstedeværelse af to forskellige inhibitorer. Turnoverantallet er det maksimale antal molekyler, der kan omsættes pr. sekund af et molekyle enzym. Initialhastigheden (µm/s) Substratkoncentration (µm) Uden tilsat inhibitor. Δ Inhibitor 1. Inhibitor 2. A. Michaelis konstant (K M) for enzymet er 0,15 μm uden tilsat inhibitor. B. Effekten af inhibitor 1 kan delvis kompenseres for ved at tilsætte mere substrat. C. Inhibitor 2 nedsætter enzymets maksimale reaktionshastighed (V max). D. "Turnoverantallet" under tilstedeværelse af inhibitor 2 er cirka molekyler/s. 4

5 5) Nogle stoffer skal transporteres (aktivt eller passivt) fra det sted, hvor de er blevet syntetiseret til det sted, hvor de er aktive. Angiv for hvert af de følgende stoffer, om det er sandt eller falsk, at de transporteres fra cytoplasmaet til nukleus. A. trnaer B. Histon-proteiner (histoner) C. Nukleotider D. ATP-syntase underenheder 6) I en restriktionsanalyse blev der anvendt to forskellige plasmider, pbr322 og pc508, som begge blev klippet med restriktionsenzymerne EcoRI og HindIII. Klippestederne for restriktionsenzymet PstRI er også vist. A. Hvis plasmidet pbr322 klippes med PstRI og EcoRI vil der dannes tre DNA-stykker med flg. længder, 761 bp, 3500 bp og 100 bp. B. Hvis plasmidet pbr322 klippes med HindIII og EcoRI vil der dannes to DNA-stykker med flg. længder, 80 bp og 4281 bp. C. Hvis plasmidet pc508 klippes med HindIII og EcoRI vil der dannes tre DNA-stykker med flg. længder, 820 bp, 1250 og 4650 bp. D. Hvis plasmidet pc508 klippes med HindIII, PstRI og EcoRI vil der dannes seks DNA-stykker med flg. længder 220 bp, 580 bp, 600 bp, 1200 bp, 1250 bp og 3450 bp. 7) Ved gensplejsning er målet ofte at øge udbyttet af udskilte proteiner. Angiv om hver af de følgende strategier forventes at øge udbyttet i en pattedyrcelle (sand) eller dette ikke er tilfældet (falsk). A. Overekspression af chaperoner (proteiner der assisterer andre i at blive foldet) i endoplasmatisk retikulum. B. Deletion/tab af gener for glykosylerings-enzymer i endoplasmatisk retikulum. C. Overekspression af proteiner der fremmer sammensmeltningen af sekretoriske vesikler med cellemembranen. D. Duplikation af genet der koder for det ønskede protein. 5

6 8) Nedenstående figur viser shikimate-reaktionsvejen, som er reaktionstrin ved dannelsen af aromatiske aminosyrer i bakterier. A. X repræsenterer H 2O i reaktion a B. I reaktion b bliver substratet reduceret C. Y repræsenterer ADP eller GDP i reaktion c D. Enzymet, der katalyserer reaktion c er en lyase. 9) For at adskille DNA-fragmenter på en agarosegel skal man lave en liter 10x TAE buffer (der består af Tris base, eddikesyre og EDTA). Den ønskede koncentration af TAE og de tilgængelige stamopløsninger kan ses i den nedenstående tabel. A. Der kræves 4,84 g Tris base. B. Der kræves 11,4 ml eddikesyre C. Der kræves 0,2 ml EDTA D. Tris base, EDTA og eddikesyren skal tilsættes til 1l vand. 6

7 Dyreanatomi og -fysiologi 10) Høje koncentrationer af triglycerider i blodet forbindes med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Et molekyle, S, aktiverer receptor Y, hvilket har vist sig at sænke triglyceridkoncentrationen. Hvordan kan man klart vise, at effekten af S specifikt virker gennem receptor Y? A. Ved at udvikle genetisk modificerede mus, der overudtrykker receptor Y. B. Ved at udvikle genetisk modificerede mus, hvor receptor Y er deleted/"knockout mus". C. Ved at behandle mus med en antagonist (inaktiverende molekyle), der er specifik for receptor Y. D. Ved at behandle mus med et antistof, der fjerner S fra kredsløbet. 11) Hæmgrupper nedbrydes til bilirubin, som transporteres til leveren, hvor det konjugerer med to glucuronsyremolekyler (2) ved hjælp af enzymet UGT (se figuren). Konjugeret bilirubin udskilles derefter til tyndtarmen som en del af galden. A. Konjugation til glucuronsyre øger opløseligheden af bilirubin i vand. B. En svulst i galdegangen nær mundingen til tyndtarmen fører til nedsat koncentration af konjugeret bilirubin i blodet. C. En punktmutation der markant nedsætter UGTs aktivitet, sænker blodets indhold af ikke-konjugeret bilirubin. D. Øget indhold af konjugeret bilirubin i blodet er et symptom på en malaria infektion. 12) Et neuron opbevares i en opløsning svarende til hjernevævets extracellulærvæske i en atmosfære bestående af ren ilt. Efter nogle få minutter tilsættes opløsningen cyanid, et stof som blokerer elektrontransportkæden. A. Koncentrationen af K + -ioner stiger i cellen. B. Sandsynligheden for udløsning af et spontant aktionspotentiale stiger. C. Koncentrationen af H + -ioner stiger i rummet mellem indre og ydre membran i mitokondrierne. D. Koncentrationen af hydrogenkarbonat (HCO 3 ) i opløsningen falder. 7

8 13) Hæmning af sammenklumpning af blodplader efter en operation i hjertets kranspulsårer har vist sig i høj grad at nedsætte risikoen for komplikationer. Effektiviteten af to konkurrerende hæmmere (inhibitorer) blev vurderet i en klinisk undersøgelse, hvor patienter med symptomer på en blodprop i hjertet på tilfældig vis blev henvist til at få behandling med enten hæmmer A eller hæmmer B efter hjerteoperationen. Figuren nedenfor viser den procentdel af patienter, der oplevede en sekundær hjerte-kar-sygdom (fx en ny blodprop eller et slagtilfælde), og den procentdel der oplevede en større blødning inden for 400 dage efter indgrebet. A. Denne undersøgelse tyder på, at det at bruge hæmmer B i stedet for hæmmer A nedsætter risikoen for en sekundær hjertekarsygdom; men det nedsætter ikke risikoen for en større blødning. B. Denne undersøgelse tyder på, at et skift fra hæmmer B til den billigere hæmmer A efter 3 dage øger risikoen for en sekundær hjertekarsygdom. C. Når man bruger hæmmer B i stedet for hæmmer A, så vil det totale antal patienter, der får en sekundær hjertekarsygdom inden for 3 dage efter et hjerteindgreb, blive nedsat med mere end 10%. D. Det vil være tilrådeligt at gentage forsøget med en placebo kontrolgruppe. 14) Proteiner der transporterer O 2 varierer, og deres affinitet for O 2 varierer både mellem individer og i den enkelte organisme. A. Ved samme partialtryk for O 2 er mætningen af foster hæmoglobin højere end mætningen af moderens hæmoglobin. B. Hæmoglobin har en lavere affinitet for O 2 i nærheden af celler, der udfører meget glykolyse under anaerobe forhold. C. Hæmoglobin i pattedyr, der dykker dybt, har en højere affinitet for oxygen end hæmoglobin i pattedyr, der er tilpasset til livet i højderne. D. Hæmoglobin er mere effektivt til at transportere O 2 end hæmocyanin, der er det tilsvarende protein hos mange leddyr (arthropoder). 8

9 15) Hepatitis B virus indeholder antigenerne HBs, HBc og HBe. HBs bliver ofte brugt som vaccine og HBe udtrykkes kun i nogle stammer. Følgende tabel viser tilstedeværelsen (+) og fraværet (-) af virale antigener og antistoffer målt hos nogle patienter. Et spørgsmålstegn (?) indikerer at den respektive test ikke blev udført. Patient HBs HBc HBe Anti-HBs IgG Anti-HBs IgM Anti-HBc IgG Anti-HBe IgG P1? +?? P P3 +? + +? P4 +???? + + P5? +? A. Patient P1 blev vaccineret for et stykke tid siden, men har aldrig lidt af hepatitis B infektion. B. Patient P2 overvandt en hepatitis B infektion. C. Patient P3 og P4 lider for tiden af en hepatitis B infektion. D. Patient P5 er blevet vaccineret fornylig. 16) Den nedenstående figur viser to alvorlige medfødte misdannelser af hjertet som af og til ses hos nyfødte. A. Ved misdannelse I er iltmætningen højere i lungearterien end i halspulsåren. B. Ved en operation, der bytter om på aorta og lungearterien ved misdannelse I, gendannes normal blodcirkulation. C. Ved misdannelse II er blodtrykket i halspulsåren forøget i forhold til hos normale individer. D. Ved en operation, hvor der byttes om på venae cava og lungevenen ved misdannelse II, gendannes normal blodcirkulation. 9

10 17) Myasthenia gravis er en autoimmun sygdom forårsaget af autoantistoffer som kompetitivt binder sig til og hæmmer postsynaptiske acetylcholin-receptorer i de motoriske synapser i skeletmuskler. A. Reduceret bevægelighed af tarmene er et sandsynligt symptom på denne sygdom. B. Gentagne muskelkontraktioner uden afslapning (tetaniske kontraktioner) er et sandsynligt symptom på denne sygdom. C. Stoffer, som mindsker nedbrydningen af acetylcholin i synapsekløften, vil sandsynligvis reducere symptomerne. D. Det må antages at stoffer, som hæmmer delingen af cytotoxiske T-celler, vil reducere symptomerne. 18) Den respiratoriske kvotient (RQ) hos en voksen kvinde blev målt til 0,7 sammen med en oxygen koncentration på 170 ml/l i hendes udåndingsluft. RQ er forholdet mellem udskilt carbondioxid og absorberet oxygen i kroppen. Omsætningen af glukose og palmitinsyre er som følger: Glucose: C 6H 12O O 2 6 CO H 2O Palmitinsyre: C 16H 32O O 2 16 CO H 2O A. Kvinden tilfører ca. 119 ml CO 2 til hver liter udåndingsluft. B. Hvis kvinden udelukkende forbrænder glukose er hendes RQ højere end hvis hun omsætter palmitinsyre. C. Målingerne svarer til at kvinden udelukkende omsætter palmitinsyre. D. Hvis kvinden tvinges til at løbe hurtigt/sprinte i nogle få minutter, vil hendes RQ falde hurtigt. 19) Planteædende pattedyr bruger forskellige strategier til at fordøje cellulose. Drøvtyggere (fx kvæg) har flere maver, mens enmavede dyr udnytter en forlænget caecum (blindtarm) eller colon (tyktarm). A. Den relative fordeling af forskellige aminosyrer i drøvtyggeres tyndtarm adskiller sig fra fordelingen i den slugte føde. B. Drøvtyggere æder den afføring der er fordøjet i blindtarmen/caecum for at dække deres ernæringsbehov. C. I enmavede planteædere/herbivorer sker absorptionen af næringsstoffer primært i tyktarmen/colon. D. Størstedelen af bakterierne i maven på enmavede planteædere er i stand til at producere cellulase. 10

11 20) Der er beskrevet tre blodtyper hos katte, som alle bestemmes af koden i et enkelt gen. Genet har tre alleler, hvor allel A er dominant overfor allel B, og allel AB er dominant overfor B men recessiv overfor A. De fleste katte med blodtypen A eller B har henholdsvis anti-b eller anti-a antistoffer. Katte med blodtype AB danner hverken antistofferne anti-a eller anti-b. Figuren forneden viser resultaterne af blodtransfusions forligeligheds tests hos en 'mor' kat (M), hendes killing (K) og to potentielle 'fædre' katte (P1 og P2). Kortene består af tre cirkler, der indeholder anti-a (A) og anti-b (B) antistoffer, eller ingen antistoffer overhovedet som en negativ kontrol (-). Når man tilsætter en dråbe blod til cirklerne, kan det forekomme at en agglutinations reaktion blive synlig (vist som prikker). A. Hvis blod fra killing K blandes med serum fra P2 sker der agglutination. B. M kan modtage røde blodceller (erythrocyter) fra P2. C. Et tilbagekryds mellem mor M og killing K kunne eventuelt donere erythrocyter til P2. D. Disse resultater viser, at det er mere sandsynligt at faderen til K er P1 fremfor P2. 11

12 Planteanatomi og -fysiologi 21) Frø fra de fleste planter er mest modstandsdygtige overfor miljømæssige belastninger før de begynder at spire. For at vise dette blev frø fra hvede (Triticum aestivum) udsat for en af følgende fire behandlinger. Behandling Lagt i blød Inkuberet Overført til vådt papir og placeret ved stuetemperatur A 5 timer ved 5 t, 20 o C + stuetemperatur B 5 timer ved 5 t, 30 o C + stuetemperatur C 5 t, 4 o C + D 5 t, 50 o C + Angiv for hver af de beskrevne behandlinger, om frøene kan forventes at udvikle sig til planter (sandt) eller at de ikke kan (falsk). A. Behandling A B. Behandling B C. Behandling C D. Behandling D Sæt kryds i svararket for enten sandt eller falsk udsagn 22) Figuren viser bladtemperaturen hos to grupper af bønneplanter (Phaseolus vulgaris), som blev udsat for varme i form af infrarødt lys. Den ene gruppe (åbne firkanter) havde optimal vandforsyning og den anden gruppe (trekanter) blev udsat for tørkestress i 3 dage inden eksperimentet. Baseret på disse forsøgsresultater skal du angive om hvert af de følgende udsagn er sandt eller falsk A. Efter 8 minutters varmepåvirkning har de planter, der har været udsat for tørke, beholdt flere spalteåbninger (stomata) åbne end kontrolplanterne. B. Evnen til at regulere åbning og lukning af spalteåbninger (stomata) aftager med tiden i begge plantegrupper. C. Efter ca. 15 minutters varmepåvirkning optog og afgav de planter der havde været udsat for tørke, ca. lige store mængder af varmeenergi. D. Planter skal afbalancere hensynet til at forhindre vandtab med hensynet til at beskytte sig mod overophedning. 12 Sæt kryds i svararket for enten sandt eller falsk udsagn

13 23) Træer der vokser i tempereret klima, har årringe som afspejler de forskellige vækstvilkår gennem årene og for de enkelte træer. Tre nåletræer af samme art blev savet over i samme højde i det samme år. Figuren viser snitflader tegnet i samme skala. Baseret på disse stamme tværsnit skal du afgøre om følgende udsagn er sande eller falske A. Træ I og II har sandsynligvis vokset i samme område mens træ III sandsynligvis har vokset i et område langt derfra. B. Træ III har sandsynligvis været udsat for større klimatisk variation end træ I. C. Træ I og II kan godt have vokset i samme skov. D. Det asymmetriske mønster hos træ III kan skyldes, at det har været udsat for konstant stærk vind gennem de sidste 10 år. Sæt kryds i svararket for enten sandt eller falsk udsagn 13

14 24) Genetik og evolution Ifølge den nuværende rekombinations(overkrydsning)model, starter en rekombination (overkrydsning) med, at DNA brydes (double strand break = DSB) i et af de to søsterkromatider, efterfulgt af en trimning i 5' enderne. Under reparationsprocessen efter rekombinationen, mistes information lige ved DSB-stedet. Denne information tilføres så fra det andet kromatid. Forestil dig situationen, hvor 2 alleler, A og B, i et locus har sandsynlighederne ra og rb for at påbegynde en DSB, og at allelerne til at begynde med er tilstede med ens frekvenser i en stor, isoleret population. A. Hvis ra er dobbelt så stor som rb, forventes frekvensen af allel A at ændres hurtigere, når rb = 0,05 end når rb = 0,01. B. Hvis rb er stor og ra er meget mindre, forventes frekvensen af allel A at blive fikseret (frekvens =1) næsten lineært. C. Hvis ra = rb vil frekvensen af allel A forblive konstant, selvom population er lille. D. Rekombination i en population forventes at falde over tid, medmindre der er en yderligere mekanisme indblandet. Sæt kryds i svararket for enten sandt eller falsk udsagn 25) Katte har et locus med 2 alleler (A,a). I en population har 1300 katte genotypen AA, 7400 er heterozygote og 1300 individer har den recessive genotype aa. A. Frekvensen af allel A i populationen er 0,5. B. Under Hardy-Weinberg ligevægt, forventes det at kun 6000 katte er heterozygote for dette locus. C. Hvis denne population isoleres, og de kan parre sig tilfældigt, forventes den næste generation af katte at være i Hardy-Weinberg ligevægt. D. Sterilitet af homozygote individer kan forklare dette mønster. 14

15 26) Hos haploidt gær studeres effekten af forskellige mutationer i et gen x, som koder for et protein X. X er essentielt for syntesen af leucin. Begyndelsen og slutningen af den fuldstændige sekvens af den kodende streng af x er givet nedenfor. A. Celler med en C T mutation ved position 13 producerer kortere mrna af x. B. Celler med A T ved position 16 er i stand til at vokse på et medium uden leucin. C. Celler med kun en T A mutation ved position 31 producerer et ekstra protein X*, som mangler de første 10 aminosyrer D. Celler med et ekstra G mellem positionerne 33 og 34 producerer funktionsdygtigt X. 27) To raske forældre får et barn med en sjælden genetisk sygdom. Barnet har en rask søster. A. Hvis sygdommen var til stede i farens familie, så er det mere sandsynligt, at sygdommen er autosomal end kønsbunden recessiv. B. Hvis sygdommen var kønsbunden recessiv, så er sandsynligheden for at søsteren er bærer, 50%. C. Hvis sygdommen var autosomal recessiv, så er sandsynligheden for, at søsteren er bærer, 50%. D. Hvis sygdommen ikke optræder i nogen af forældrenes familier, så findes den mutation, som forårsager sygdommen, enten autosomal recessivt i familien eller det er en nyopstået mutation hos det pågældende barn. 15

16 Økologi, etologi og systematik 28) For at klarlægge det fylogenetiske slægtsskab mellem tre flueslægter fra familien Lauxaniidae, bestemte man nukleotidsekvensen af 18S RNA og genet for cytochrom oxidase hos alle tre slægter. Prikker indikerer samme nukleotid som i den første sekvens (Minettia) og bindestreger viser deletioner eller insertioner af et eller flere basepar. Flueslægt Minettia 18S RNA AAA AAT GAT AGC TAG CTG ACT TAC CGA TCG TAG TTT CGA TCG AAA TTG GCT TAG CGT AGC Lauxiana C G _ T A C Lyciella _ T A cytochrom oxidase Minettia AGC CTC GAT CGA TCG TTT AGG CTT TTC GAC CGT CGG GAG AGC TGC TTG CCT CTA GCT GGG Lauxiana G _ C.... C T... A.... C.... TA Lyciella _ TG A A C.A T Angiv på baggrund af disse data for hvert af de følgende udsagn, om det er sandt eller falsk A. Genet for cytokrom oxidase ophober mutationer hurtigere end genet for 18S RNA B. Sekvenser fra Minettia er gennem evolutionen mere konserverede end sekvenser fra Lauxiana og Lyciella. C. Det faktum at sekvensen for cytokrom oxidase hos Minettia er 8 nukleotider længere end sekvenserne hos både Lauxiana og Lyciella tyder på at disse to taxa er nærmere beslægtede end de er med Minettia. D. Single nukleotid substitutioner i 18S RNA og cytokrom oxidase tyder på at, Minettia, Lauxiana og Lyciella ikke er nært beslægtede. Sæt kryds i svararket for enten sandt eller falsk udsagn 16

17 29) I foråret 2003 løb en stor mængde gødning ved et uheld ud i en lille sø i Schweiz. Figuren viser antallet af fire arter dyreplankton/zooplankton målt gennem flere år i august måned - både før og efter uheldet. Pilen angiver uheldet. A. Art C reagerer på uheldet med en umiddelbar/hurtig nedgang i populationstæthed. B. Gødningen er sandsynligvis giftig for art A. C. Art D er mere anvendelig som bioindikator end arterne A og C. D. Ti år efter uheldet er den relative artstæthed i samfundet re-etableret. 30) I et økosystem, som i øjeblikket er stabilt, har vi 3 insektarter P1, P2 og P3, som alle er rovdyr. De lever hver især udelukkende af én planteædende insektart H1, H2 eller H3, og disse tre lever alle af samme planteart R, der er tilstede i begrænset mængde. 17 A. Hvis planteressourcen R blev fordoblet, så ville hyppigheden af P2 stige. B. Hvis H1 er en stærkere konkurrent end H2, så vil en udryddelse af P1 føre til en stigning i hyppigheden af P2. C. Hvis H3 var stærkt begrænset af sin prædator, så ville fjernelsen af P3 føre til et fald i hyppigheden af P2. D. Indførelsen af en topprædator, som lever af P1 og P2, vil sandsynligvis føre til en stigning i hyppigheden af P3.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Modul 3: Sandsynlighedsregning

Modul 3: Sandsynlighedsregning Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 3: Sandsynlighedsregning 3.1 Sandsynligheder................................... 1 3.2 Tilfældig udtrækning fra en mængde........................

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter.

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Biologiolympiaden 2010-2011 Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Opgave 1-21 besvares på svararket; Opgaverne 22-24 besvares direkte i opgaven! Hjælpemidler: Kun lommeregner og lineal Husk

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

3u BI, terminsprøve (Bio A)

3u BI, terminsprøve (Bio A) 3.u BI, terminsprøve, 2018 MV 3u BI, terminsprøve (Bio A) Torsdag den 12/4, 2018, kl. 9-14. Af opgaverne 1, 2, 3, og 4 skal tre, og kun tre, afleveres Tilladte hjælpemidler: Bøger, kompendier, noter, lommeregner.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Opgave 1 Slankemidler

Opgave 1 Slankemidler Opgave 1 Slankemidler Overvægt er et stigende problem i den vestlige verden, og der er derfor udviklet forskellige slankemidler. Et eksempel på et slankemiddel er Orlistat. Den kemiske struktur af Orlistat

Læs mere

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares stx132-bio/a-27082013 Tirsdag den 27. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Den arvelige

Læs mere

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler DNA-profil analyse Indledning DNA-profil analyser eller i daglig tale DNA-fingeraftryk er en metode, der bruges, når man skal finde ud af, hvem der er far et barn, hvis der altså er flere muligheder. Det

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Arvelig immundefekt. Helsingør Gymnasium Bioteknologi Side 1 af 9

Arvelig immundefekt. Helsingør Gymnasium Bioteknologi Side 1 af 9 Arvelig immundefekt a. Hvilken mutation kan føre til den nævnte ændring i aminosyresekvensen? En ændring i basesekvensen kaldes en genmutation, og en genmutationer, hvor et basepar i DNA ændres til et

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

BIOLOGI OLYMPIADE 2006

BIOLOGI OLYMPIADE 2006 BIOLOGI OLYMPIADE 2006 Onsdag 11. januar 2006 Indledende runde Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner Husk at svare på alle 30 opgaver. Skriv dine svar på det vedlagte svarark 1. Forskellige

Læs mere

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag 3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi. Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 31. maj 2007 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 31. maj 2007 kl STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 2007-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Genetisk drift og naturlig selektion

Genetisk drift og naturlig selektion Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2003 2003-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

DM01 DM01. 4. Obl. Afl. Jacob Christiansen, 130282, jacob.ch@mail.tdcadsl.dk. D12, Elias 13/5-2003. Side 1 af 7

DM01 DM01. 4. Obl. Afl. Jacob Christiansen, 130282, jacob.ch@mail.tdcadsl.dk. D12, Elias 13/5-2003. Side 1 af 7 DM01 DM01 4. Obl. Afl. Jacob Christiansen, 130282, jacob.ch@mail.tdcadsl.dk D12, Elias 13/5-2003 Side 1 af 7 DM01 Indholdsfortegnelse: BILAG:...2 1 FORMÅL:...3 2 KLASSER:...4 2.1 DNA2:...4 2.1.1 METODER:...4

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Reeksamen vintereksamen 2015

Reeksamen vintereksamen 2015 Reeksamen vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2015 Tid: kl.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1?

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1? Opgave 1 Leptin er et plasma proteinhormon der primært produceres af og secerneres fra fedtceller (adipocytter). Leptin, der er kodet af ob (obecity) genet, er 16 kda stort. Leptins fysiologiske funktion

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Bananfluer og nedarvning

Bananfluer og nedarvning Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere