DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE

Transkript

1 DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

3 Danskere behandlet på udenlandske sygehuse Danske patienter behandlet på udenlandske sygehuse fra Sundhedsstyrelsen offentliggør hermed statistik over danske patienter behandlet på udenlandske sygehuse for perioden Statistikken er opgjort på baggrund af DUSAS, som er Sundhedsstyrelsens register over danske patienter behandlet på udenlandske sygehuse og aktivitet i speciallægepraksis, der ikke afregnes under sygesikringsoverenskomsten. DUSAS blev oprettet i forbindelse med etableringen af det udvidede frie sygehusvalg og indførelsen af den centrale pulje til finansiering af sygehusenes meraktivitet i Oplysninger vedrørende danske patienter behandlet på udenlandske sygehuse indgår således som en del af beregningen af sygehusenes meraktivitet, der finansieres af meraktivitetspuljen. Endvidere indgår DUSAS også i beregningen af den kommunale medfinansiering. Formålet med DUSAS er herudover desuden at bidrage til sundhedsovervågning og monitorering af bl.a. kræftområdet. Denne publikation omfatter sygehuskontakter på udenlandske sygehuse, hvor patienten betales af bopælsamtet. Opgørelsen indeholder ikke oplysninger om akut behandling efter ulykke eller operation, hvor patienten selv har betalt for eksempelvis plastikkirurgiske indgreb, da der i disse tilfælde ikke foreligger aftale om betaling fra sygehuskommunen. DUSAS indeholder heller ikke oplysninger om danskere, der har modtaget eksperimentel behandling i udlandet eller højt specialiseret behandling i udlandet efter godkendelse af Sundhedsstyrelsen. Der er et relativt beskeden antal observationer i DUSAS, hvorfor datafølsomheden er forholdsvis stor. Dette er ensbetydende med, at selv små ændringer i det faktiske antal, vil betyde store procentvise ændringer. Sundhedsstyrelsen har til tider oplevet en mangelfuld indberetning til DUSAS. På trods af disse vanskeligheder og forbehold offentliggøres tallene, da erfaringer viser, at den bedste måde at forbedre datakvaliteten er ved at anvende data. Fald på 20, 8 pct. i antal danskere behandlet på udenlandske sygehuse Tabel 1 viser antal danskere behandlet på udenlandske sygehuse, fordelt på bopælsamt. I perioden er i alt danskere blevet behandlet på et sygehus i udlandet. Samlet set er der i hele perioden sket et fald i antallet af danskere behandlet på udenlandske sygehuse fra 389 til 308, svarende til et fald på 20,8 pct. Tallene dækker dog over periodiske svingninger. I årene steg antallet af danskere behandlet på udenlandske sygehuse, mens antallet af behandlede personer modsat faldt i den efterfølgende periode Det er især danskere med bopæl i Sønderjyllands Amt, som har modtaget behandling i udlandet. I 2006 kom 77,6 pct. af de danske patienter, som blev behandlet i udlandet, således fra Sønderjyllands Amt. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

4 Tabel 1 Antal danskere behandlet på udenlandske sygehuse Bopælsamt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Anm: Da samme patient kan være flyttet og dermed have haft flere bopælsamter det samme år, er totalen ikke nødvendigvis summen af ovenstående kolonner. Behandling omfatter både indlæggelser og ambulante besøg. Oplysningerne særligt vedrørende 2005 er behæftet med usikkerhed, jf. Metode-afsnittet. Figur 1 Antal danskere behandlet på udenlandske sygehuse Anm: Tallene omfatter både indlagte og ambulante patienter behandlet på udenlandske sygehuse Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

5 Antal udskrivninger af danskere indlagt på udenlandske sygehuse faldet med 69,5 pct. Antallet af udskrivninger af danskere behandlet på udenlandske sygehuse er i 2006 opgjort til 53 mod 174 i 2002, svarende til et fald på 69,5 pct. I 2006 omfattede de 53 udskrivninger 45 indlagte patienter. Med hensyn til antallet af udskrivninger er der ligeledes tale om periodiske svingninger, da antallet af udskrivninger steg i årene , mens antallet omvendt blev reduceret betydeligt i perioden Faldet i antallet af udskrivninger af indlagte danskere behandlet på udenlandske sygehuse kan forklares med, at der er sket en stigning i ambulante kontakter, som til dels erstatter indlæggelser af danskere på udenlandske sygehuse. Til sammenligning er der årligt ca antal udskrivninger fra somatiske sygehuse i Danmark. Antal udskrivninger af danskere indlagt på udenlandske sygehuse udgør således årligt under 1 promille af antallet af udskrivninger af alle indlagte danskere. Tabel 2 Antal udskrivninger af indlagte danskere behandlet på udenlandske sygehuse Bopælsamt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Anm: Da samme patient kan være flyttet og dermed have haft flere bopælsamter det samme år, er totalen ikke nødvendigvis summen af ovenstående kolonner. Fald på 73,1 pct. i antal sengedage for indlagte danskere behandlet på udenlandske sygehuse I perioden faldt antallet af sengedage for indlagte danskere behandlet på udenlandske sygehuse med 73,1 pct. Der har været et relativt stort udsving i antallet af sengedage. Da antal udskrivninger er forholdsvis lille, vil en enkelt længere indlæggelse påvirke udviklingen i antal sengedage betragteligt. Fra 2002 til 2003 skete der næsten en fordobling i antallet af sengedage fra til I den efterfølgende periode er der dog sket et betydeligt fald i antallet af sengedage. I 2006 var 45 danskere indlagt på et sygehus i udlandet, og indlæggelserne udgjorde tilsammen 583 sengedage. I lighed med faldet i antallet af udskrivninger, så afspejler faldet af antallet af sengedage for indlagte danskere behandlet på udenlandske sygehuse ligeledes en stigning i ambulante kontakter. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

6 Antallet af sengedage på somatiske sygehuse i Danmark er faldet årligt fra ca i 2002 til ca i Det relativt beskedne antal sengedage for indlagte danskere behandlet på udenlandske sygehuse udgør årligt under 1 promille af antallet af sengedage for alle indlagte danskere. Tabel 3 Antal sengedage for indlagte danskere behandlet på udenlandske sygehuse Bopælsamt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Anm: Da samme patient kan være flyttet og dermed have haft flere bopælsamter det samme år, er totalen ikke nødvendigvis summen af ovenstående kolonner. Stigning på 11,7 pct. i antal ambulante besøg vedrørende danskere behandlet på udenlandske sygehuse Antallet af ambulante besøg for danskere behandlet på udenlandske sygehuse steg fra besøg i 2002 til besøg i 2006, hvilket svarer til en stigning på 11,7 pct. Fra 2002 til 2003 faldt antallet af ambulante besøg. I den efterfølgende periode fra viser tallene modsat en stigende tendens. Til sammenligning kan oplyses, at der årligt er ca ambulante besøg på somatiske sygehuse i Danmark. Antal ambulante besøg for danskere behandlet på udenlandske sygehuse udgør årligt omkring 1 promille af antallet af ambulante besøg for alle danske patienter. I 2005 er der kun blevet registeret ambulante besøg for danskere behandlet på udenlandske sygehuse. Det kan dog ikke udelukkes, at der til tider har været en mangelfuld indberetning til DUSAS. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

7 Tabel 4 Antal ambulante besøg for danskere behandlet på udenlandske sygehuse Bopælsamt Københavns Kommune Frederiksberg kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Århus Amt Nordjyllands Amt I alt Anm: Oplysningerne særligt vedrørende 2005 er behæftet med usikkerhed, jf. Metode-afsnittet. Over 90 pct. af danskerne i DUSAS var i behandling på et sygehus i Tyskland Tabel 5 viser, at langt de fleste danskere, som henvises til behandling i udlandet, bliver behandlet på et sygehus i Tyskland. I perioden blev over 90 pct. af danskerne, som er registreret i DUSAS, behandlet på et sygehus i Tyskland. Danskere, som har modtaget behandling i Tyskland, er hovedsageligt blevet behandlet på følgende sygehuse: Malteser Krankenhaus i Flensborg, Ev. Luth. Diakonissenanstalt zu Flensburg i Flensborg, Klinik für Strahlentherapie i Kiel, Universitätsklinikum Schleswig-Holstein i Lübeck og Ostseeklinik Damp GmbH i Damp. Tabel 5 Antal danskere behandlet på udenlandske sygehuse fordelt på behandlingsland Behandlingsland Sverige Finland Luxembourg Tyskland Frankrig Italien Schweiz I alt Anm: Da samme patient kan have været behandlet i flere forskellige behandlingsland det samme år, er totalen ikke nødvendigvis summen af ovenstående kolonner. Oplysningerne særligt vedrørende 2005 er behæftet med usikkerhed, jf. Metodeafsnittet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

8 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv udgjorde ca. 80 pct. af alle udskrivninger af danskere behandlet på udenlandske sygehuse Antallet af udskrivninger, sengedage og ambulante besøg fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper i perioden ses i tabellerne 6,7 og 8. Endvidere viser disse tre tabeller også den procentvise på de 19 hoveddiagnosegrupper af udskrivninger, sengedage og ambulante besøg i perioden Langt de fleste udskrivninger af danskere behandlet på udenlandske sygehuse omfattede i perioden sygdomme i knogler, muskler og bindevæv. Danskere, som har været indlagt på udenlandske sygehuse, er især blevet opereret for slidgigt i hofte og slidgigt i knæ. Med hensyn til antal udskrivninger så udgjorde sygdomme i knogler, muskler og bindevæv den største enkelte diagnosegruppe med 74,7 pct. af alle udskrivningerne i 2002 og 88,4 pct. af alle udskrivningerne i Fra 2003 til 2004 stagnerede væksten i antal udskrivninger for denne diagnosegruppe dog. Samtidig med den overordnede nedgang i udskrivningstallet, er der ligeledes sket et fald i andelen af udskrivninger for sygdomme i knogler, muskler og bindevæv. I 2006 udgjorde sygdomme i knogler, muskler og bindevæv således kun 7,5 pct. af udskrivningerne. Fra 2002 til 2003 skete der en fordobling i sengedagstallet fra sengedage til sengedage for danskere, som var indlagte på udenlandske sygehuse i forbindelse med indsættelse af protese i hofteled pga. slidgigt i hofte eller indsættelse af protese i knæled pga. slidgigt i knæ. Dette hænger sammen med væksten i udskrivningstallet for sygdomme i knogler, muskler og bindevæv i årene 2002 til Med hensyn til antallet af sengedage var den største diagnosegruppe således sygdomme i knogler, muskler og bindevæv med et årligt gennemsnit på 82,0 pct. af alle sengedage i perioden I den efterfølgende periode er antallet af sengedage i forbindelse med sygdomme i knogler, muskler og bindevæv dog faldet markant til 18 sengedage i 2006 fordelt på 4 udskrivninger, hvilket kun udgjorde 3,1 pct. af alle sengedage i dette år. I 2003 og 2004 var sengedagstallet relativt højt i forbindelse med sygdomme i kredsløbsorganer. Dette relative høje sengedagstal skyldtes især operationer på vener pga. åreknuder. Antallet af sengedage for denne diagnosegruppe faldt dog fra 384 sengedage i 2003 til 9 sengedage i Med hensyn til den procentvise udgjorde sygdomme i kredsløbsorganer 9,2 pct. af alle sengedage i Denne andel faldt til 1,5 pct. af alle sengedage i Infektions- og parasitære sygdomme, ondartede svulster (kræft) og godartede svulster er de eneste diagnosegrupper, hvor der er sket en stigning i sengedagstallet i perioden 2005 til Med hensyn til infektions- og parasitære sygdomme og godartede svulster skyldtes stigningen i sengedagstallet, at udskrivningerne for begge diagnosegrupper steg fra 0 i 2005 til 1 i Sengedagstallet for ondartede svulster steg fra 78 sengedage i 2005 til 346 sengedage i 2006, selv om antallet af udskrivninger faldt fra 17 til 16. I 2006 udgjorde ondartede svulster 59,3 pct. af alle sengedage. Kræft udgjorde over 99 pct. af alle ambulante besøg Næsten al ambulant aktivitet for danskere behandlet på udenlandske sygehuse omfatter kræft. I perioden udgjorde ondartede svulster årligt i gennemsnit over 99 pct. af alle ambulante besøg. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

9 Tabel 6 Udskrivninger af danskere behandlet på udenlandske sygehuse fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper Diagnosegruppe 2002 i i i i Pct. vis i Infektions- og parasitære sygdomme ,9 2 Ondartede svulster 19 10,9 1 0,4 2 0, , ,2 3 Godartede svulster ,9 4 Endokrine, ernærings- og stofskiftesygdomme 5 Sygdomme i blod og bloddannende 1 0, organer 6 Psykiske lidelser , Sygdomme i nervesystemet og sanseorganer 1 0, Sygdomme i kredsløbsorganer 4 2,3 4 1, ,4 5 4,9 9 17,0 9 Sygdomme i åndedrætsorganer ,2 1 0,3 1 1, Sygdomme i fordøjelsesorganer 8 4, ,4 3 2,9 1 1,9 11 Sygdomme i urinog kønsorganer ,6 2 0,6 1 1,0 2 3,8 12 Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselsseng , ,6 8 15,1 13 Sygdomme i hud og underhud 1 0, Sygdomme i knogler, bevægesystem , , , ,6 4 7,5 og bindevæv 15 Medførte misdannelser , Årsager til sygdomme i perinatalperiode 17 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 18 Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse 2 1,1 11 4,3 19 5, , ,8 19 Undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden 8 4,6 5 1,9 1 0,3 3 2,9 - - sygdoms-tegn eller uden oplysning om diagnose I alt , , , , ,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

10 Tabel 7 Sengedage for danskere behandlet på udenlandske sygehuse fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper Diagnosegruppe i i i i i Infektions- og parasitære sygdomme ,5 2 Ondartede svulster 197 9,1 77 1,9 5 0,1 78 8, ,3 3 Godartede svulster ,7 4 Endokrine, ernærings- og stofskiftesygdomme 5 Sygdomme i blod og bloddannende 21 1, organer 6 Psykiske lidelser , Sygdomme i nervesystemet og 1 0, sanseorganer 8 Sygdomme i kredsløbsorganer 38 1, , ,4 14 1,5 9 1,5 9 Sygdomme i åndedrætsorganer ,1 5 0,1 3 0, Sygdomme i fordøjelsesorganer 38 1, ,6 9 0,9 4 0,7 11 Sygdomme i urin- og kønsorganer ,4 15 0,4 4 0,4 5 0,9 12 Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i ,1 31 3,3 25 4,3 barselsseng 13 Sygdomme i hud og underhud 6 0, Sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv , , , ,5 18 3,1 15 Medførte misdannelser , Årsager til sygdomme i perinatalperiode 17 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 18 Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse 26 1, , , , ,9 19 Undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn 90 4,2 49 1,2 2 0,1 65 6,8 - - eller uden oplysning om diagnose I alt , , , , ,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

11 Tabel 8 Diagnosegruppe Infektions- og parasitære sygdomme 2 Ondartede svulster 3 Godartede svulster 4 Endokrine, ernærings- og stofskiftesygdomme 5 Sygdomme i blod og bloddan- Ambulante besøg for danskere behandlet på udenlandske sygehuse fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper i i i i i , , , , ,7 nende organer 6 Psykiske lidelser 7 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganer 1 0, Sygdomme i kredsløbsorganer 10 0, ,1 5 0,3 1 0,0 9 Sygdomme i åndedrætsorganer , Sygdomme i fordøjelsesorganer 4 0, , Sygdomme i urin- og kønsorganer ,1 1 0, ,1 12 Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i ,0 8 0,4 4 0,1 barselsseng 13 Sygdomme i hud og underhud 14 Sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv 15 Medførte misdannelser 16 Årsager til sygdomme i perinatalperiode 17 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 3 0,1 1 0,0 5 0,1 1 0,1 1 0,0 18 Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse ,1 3 0,2 2 0,0 19 Undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn 2 0,0 1 0, ,1 eller uden oplysning om diagnose I alt , , , , ,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

12 Kræftstatistik baseret på DUSAS I forbindelse med gennemførelsen af de nationale kræftplaner producerer Sundhedsstyrelsen løbende statistik baseret på Landspatientregisteret (Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006:9) og Cancerregisteret til dokumentation af udviklingen på kræftområdet. Hensigten med kræftafsnittet i denne publikation er at levere et supplement til sundhedsovervågningen på kræftområdet. DUSAS kan bidrage til monitorering af kræftområdet, da en stigning i antallet af strålebehandlinger til danske kræftpatienter behandlet i udlandet muligvis kan afspejle en mangel på strålekanoner eller veluddannet personale, som kan betjene disse strålekanoner, i Danmark. Nærværende kræftafsnit er endvidere inkluderet i denne opgørelse, fordi langt størsteparten af aktiviteten vedrørende danskere behandlet i udlandet omfatter kræftdiagnoser. Dette afsnit omhandler behandlingen for danske kræftpatienter behandlet i udlandet i perioden Stigning på 13,8 pct. i antal danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse I perioden har mellem 107 og 264 danske kræftpatienter årligt modtaget behandling på et sygehus i udlandet. Set over hele perioden steg antallet af danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse fra 232 behandlede personer i 2002 til 264 behandlede personer i 2006, hvilket svarer til en stigning på 13,8 pct. Udviklingen fra 2004 til 2006 viser en stigende tendens i procentandelen af patienter med en kræftdiagnose i forhold til alle danske patienter behandlet på udenlandske sygehuse. I 2006 var 85,7 pct. af danskerne, som blev henvist til et sygehus i udlandet, i behandling for kræft. Til sammenligning er der årligt personer i behandling for kræft på offentlige sygehuse i Danmark. Antallet af danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse udgør årligt ca. 2 promille af antallet af danskere i behandling for kræft. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

13 Tabel 9 Antal danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse Bopælsamt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Anm: Da samme patient kan være flyttet og dermed have haft flere bopælsamter det samme år, er totalen ikke nødvendigvis summen af ovenstående kolonner. Oplysningerne særligt vedrørende 2005 er behæftet med usikkerhed, jf. Metode-afsnittet. Figur 2 Den procentvise andel af kræftpatienter i forhold til alle danskere behandlet på udenlandske sygehuse Anm: Den procentvise andel omfatter både indlagte og ambulante kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

14 Brystkræft er den mest hyppige kræftdiagnose hos danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse Tabel 10 viser antal danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse fordelt på kræftdiagnoser i perioden Danske kræftpatienter, som henvises til et sygehus i udlandet, behandles hovedsageligt for kræft i bryst. I årene 2002 til 2006 var omkring 80 pct. af danskere behandlet for kræft på udenlandske sygehuse i behandling for brystkræft. Tabel 10 I Danmark er der årligt kvinder, som er i behandling for brystkræft på offentlige sygehuse. Antallet af danske kræftpatienter, som behandles for brystkræft på et udenlandsk sygehus, udgør årligt ca. 1 pct. af alle danske patienter i behandling for brystkræft. Antal danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse fordelt på kræftdiagnoser Kræftdiagnoser Kræft i hoved og hals Kræft i tyktarm og endetarm (ekskl. canalis analis) Kræft i bronkie og lunge Modermærkekræft i hud Anden kræft i hud Kræft i bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestokke Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Al kræft Svære forstadier (Carcinoma In Situ) Godartede svulster Svulster af usikker og ukendt karakter Observation pga. mistanke om ondartet svulst Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst I alt Anm: Oplysningerne særligt vedrørende 2005 er behæftet med usikkerhed, jf. Metode-afsnittet. Stigning på 11,8 pct. i antal ambulante besøg for danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse Antal ambulante besøg for danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse steg fra ambulante besøg i 2002 til ambulante besøg i 2006, hvilket svarer til en stigning på 11,8 pct. I perioden vedrørte knapt 87 pct. af danskernes ambulante besøg på udenlandske sygehus kræftdiagnosen: Kræft i bryst. Til sammenligning kan oplyses, at der årligt er ambulante besøg for personer i behandling for kræft på offentlige, danske sygehuse. Antal ambulante besøg for danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse udgør ca. 0,7 pct. af antallet af ambulante besøg for danske kræftpatienter. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

15 Tabel 11 I 2005 er der kun blevet indberettet ambulante besøg for danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse. Som nævnt tidligere kan det dog ikke udelukkes, at der især dette år har været en mangelfuld indberetning til DUSAS. Antal ambulante besøg pr. person i behandling har været nogenlunde stabil i perioden Udviklingen i ambulante besøg kan således forklares af, at antallet af danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse steg fra 232 i 2002 til 264 i Endvidere foretages en større del af kræftbehandlingen på sygehusene ambulant. Både af hensyn til patienten og af økonomiske hensyn vil det som hovedregel være en fordel, at behandlingerne foretages ambulant. Antallet af kræftpatienter, som har været indlagt på et sygehus i udlandet, er yderst beskeden. Antal ambulante besøg for danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse fordelt på kræftdiagnoser Kræftdiagnoser Kræft i hoved og hals Kræft i tyktarm og endetarm (ekskl. canalis analis) Kræft i bronkie og lunge Modermærkekræft i hud Anden kræft i hud Kræft i bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestokke Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Al kræft Svære forstadier (Carcinoma In Situ) Godartede svulster Svulster af usikker og ukendt karakter Observation pga. mistanke om ondartet svulst Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst I alt Anm: Oplysningerne særligt vedrørende 2005 er behæftet med usikkerhed, jf. Metode-afsnittet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

16 Figur 3 Den procentvise andel af ambulante besøg for kræftpatienter i forhold til alle danskere behandlet på udenlandske sygehuse Strålebehandling I denne publikation er antallet af strålebehandlinger opgjort som summen af simulering af strålebehandling og ekstern strålebehandling. Antallet af strålebehandlinger afspejler antallet af givne strålefraktioner. Den samlede behandling består af et antal af strålefraktioner (behandlingsserie). Stigning på 79,6 pct. i antal strålebehandlede danske kræftpatienter på udenlandske sygehuse Tabel 12 viser antal danske kræftpatienter, der har modtaget strålebehandling på udenlandske sygehuse i perioden Antallet af danske patienter, som har været i strålebehandling på udenlandske sygehuse for en kræftdiagnose, er steget fra 137 behandlede personer i 2002 til 246 behandlede personer i Dette svarer til en stigning i antallet af strålebehandlede personer med 79,6 pct. Det er især danske kræftpatienter med bopæl i Sønderjyllands Amt, som har modtaget strålebehandling i udlandet. I perioden kom omkring 90 pct. af de danske kræftpatienter, som fik strålebehandling i udlandet, således fra Sønderjyllands Amt. Dette peger således i retningen af en tendens til, at de fleste danske kræftpatienter, som indgår i denne publikation, havde bopæl i Sønderjyllands Amt og modtog strålebehandling på sygehuse i Tyskland. Antallet af strålebehandlinger til danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse steg med 71,4 pct. Tabel 13 viser antal strålebehandlinger til danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse. Antallet steg fra strålebehandlinger i 2002 til strålebehandlinger i 2006, hvilket svarer til en stigning på 71,4 pct. Til sammenligning gives der årligt omkring strålebehandlinger til personer i behandling for kræft på offentlige, danske sygehuse. Antal strålebehandlinger til danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse udgør ca. 2-3 pct. af antallet af strålebehandlinger til danske kræftpatienter. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

17 Tabel 12 Antal danske kræftpatienter strålebehandlet på udenlandske sygehuse Bopælsamt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Anm: Da samme patient kan være flyttet og dermed have haft flere bopælsamter det samme år, er totalen ikke nødvendigvis summen af ovenstående kolonner. Oplysningerne særligt vedrørende 2005 er behæftet med usikkerhed, jf. Metode-afsnittet. Tabel 13 Antal strålebehandlinger til danske kræftpatienter behandlet på udenlandske sygehuse Bopælsamt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Anm: Oplysningerne særligt vedrørende 2005 er behæftet med usikkerhed, jf. Metode-afsnittet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

18 Metode Denne publikation er baseret på sygehusenes indberetninger til DUSAS. Oplysninger til DUSAS indberettes til Sundhedsstyrelsen via hjemmesiden dusas.sst.dk. På baggrund af DUSAS udarbejdes der statistik over personer med dansk personnummer og fast bopæl i Danmark, som er blevet behandlet på et sygehus i udlandet. På grund af mangelfuld indberetning til DUSAS indskærpede Indenrigsog Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen i starten af 2007, at sygehusejerne fik korrigeret de mangelfulde oplysninger vedrørende danskere behandlet i udlandet for perioden Sygehusejerne er ligeledes blevet anmodet om fremadrettet at sørge for en korrekt indberetning til DUSAS. På trods af øget fokus på indberetning hos sygehusejerne, vurderer Sundhedsstyrelsen, at oplysningerne særligt vedrørende 2005 er behæftet med usikkerhed. Statistikken for 2005 fremstår undervurderet. DUSAS indeholder bl.a. oplysninger om: patienten (personnummer, bopælskommune, bopælsamt/region, alder og køn), henvisende sygehus, henvisende amt/region, diagnosekode, operationskode og behandlingsland. Det er muligt at indberette behandlingsstedet, men dette er dog ikke obligatorisk. Denne publikation indeholder ikke oplysninger om danskere, som har modtaget behandling på Montebello i Spanien. Montebello ejes af Region Hovedstaden (tidligere H:S og Københavns Amt) og fungerer som enhver anden sygehusafdeling i det danske sygehusvæsen. Montebello er et behandlings- og rekreationstilbud til danskere, som har behov for klimabehandling og genoptræning med fysioterapeuter og ergoterapeuter. Danskere, som blev henvist til behandling på Montebello, blev i perioden indberettet til DUSAS. I løbet af 2004 blev registreringsproceduren ændret. Siden juli 2004 er patientaktivitet på Montebello blevet indberettet til Landspatientregisteret. I perioden har danskere modtaget behandling på Montebello i Spanien. Opgørelsesdefinitioner Henvendelse: Der er opgjort følgende: Udskrivninger: Antal udskrivninger af danskere fra en sygehusafdeling i udlandet. Sengedage: Et døgn, hvor en patient har modtaget behandling. Antallet af sengedage for den enkelte patient beregnes ved at trække indlæggelsesdatoen fra udskrivningsdatoen. Hvis patienten er indlagt og udskrevet samme dag beregnes én sengedag. Ambulante besøg: Tallene dækker over afsluttede ambulante kontakter i perioden. Behandlede personer: Antallet af forskellige personer, afgrænset ved et CPR-nummer, med enten en udskrivning i perioden eller mindst ét ambulant besøg i perioden. Fuldmægtig Trine Kirkeby, tlf , Danskere behandlet på udenlandske sygehuse 2007 forventes offentliggjort juni 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august

19 Oversigtstabel 1 19 hoveddiagnosegrupper Gruppe Infektions- og parasitære sygdomme Ondartede svulster Godartede svulster Endokrine, ernærings- og stofskiftesygdomme Sygdomme i blod og bloddannende organer Psykiske lidelser Sygdomme i nervesystemet og sanseorganer Sygdomme i kredsløbsorganer Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselsseng Sygdomme i hud og underhud Sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv Medførte misdannelser Årsager til sygdomme i perinatalperiode Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse Undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose Diagnoser A00-B99 C00-C99 + D00-D09 D10-D48 E00-E90 D50-D89 F00-F99 G00-G99 I00-I99 J00-J99 K00-K93 N00-N99 O00-O99 L00-L99 M00-M99 Q00-Q99 P00-P96 R00-R99 + Z031 + Z08 S00-T98 Øvrige Oversigtstabel 2 Anvendte grupperinger og kræftdiagnoser Gruppe Kræft i hoved og hals Kræft i tyktarm og endetarm (ekskl. canalis analis) Kræft i bronkie og lunge Modermærkekræft i hud Anden kræft i hud Kræft i bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Al kræft Svære forstadier (Carcinoma In Situ) Godartede svulster Svulster af usikker og ukendt karakter Observation pga. mistanke om ondartet svulst Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst Diagnoser C00-C14 + C30-C32 C18-C20 C34 C43 C44 C50 C53 C54-C56 C61 C62 C64-C68 C77-C79 C81-C90 C91-C96 Øvrige C C D00-D09 D10-D36 D37-D48 Z031 Z08 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11 Nr. 12, august