ATI KROP OG IDENTITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ATI KROP OG IDENTITET"

Transkript

1 ATI KROP OG IDENTITET FAG: IDRÆT BIOLOGI MATERIALE ESTRUP M.FL. IDRÆT C KOMPENDIUM: FYSISK PROFIL

2 4. Grundlæggende fysiologi og kroppen under arbejde For at kunne forstå, hvad der sker i kroppen i idrætstimerne og for at kunne planlægge din egen træning, er det vigtigt at kunne trække på viden om, hvordan kroppen fungerer under fysisk aktivitet og reagerer på træning. Fysiologien beskæftiger sig med de processer, der finder sted i kroppen bl.a. under arbejde. Arbejdets fysiologi Når kroppen er aktiv, bruger vi musklerne, energibehovet øges, pulsen stiger, og vi trækker vejret hurtigere. For at det kan lade sig gøre, er vi afhængige af, at flere forskellige organsystemer fungerer og kan arbejde sammen. Det er dette samarbejde, der skal sikre, at vores krop kan omstille sig fra hvile til maksimalt arbejde - med andre ord, at kroppen kan tilpasse sig de krav, vi stiller til den, når vi er aktive. Disse systemer vil også kunne udvikles og forbedres ved træning, så kroppen efter en længere træningsperiode kan præstere mere. De vigtigste fysiologiske systemer i forbindelse med kroppens evne til at yde et stykke arbejde er: Musklerne - hvordan er de opbygget, og hvordan fungerer de? Muskelfibre, fiberryper, kapillærer, mitokondrier. Energisystemet - hvor kommer energien fra? Energiforsyningen, føden, næringsstoffer, energiomsætningen, ATP, CrP, aerob, anaerob. Ilt-transportkæden - hvordan får vi ilten ud til musklerne? Lunger, hjerte, kredsløb, blodet.

3 4.2 Energisystemet De fleste har oplevet den situation, at kroppen er træt efter en lang skoledag. Måske har man ikke fået nok at spise og drikke i løbet af dagen, og oven i købet var det også den dag, man havde idræt på skemaet. Man er løbet "tør" for energi, og den fysiske oplevelse er træthed. At kroppen har brug for energi for at kunne fungere, kender vi alle til. Jo mere aktiv man er, desto mere energi skal der til for at holde kroppen kørende. Kroppen består af mange forskellige typer væv, der alle er opbygget af celler. Hver celle har en bestemt funktion x nerveceller, der danner nervevævet, der skal lede impulser til og fra hjernen, eller muskelceller, der danner musklerne, der skal trække sig sammen og skabe bevægelse. For at cellerne kan opretholde denne funktion, kræver det tilførsel af energi. Energien kommer fra den mad, vi spiser. Kroppen får altså energi ved at nedbryde og omsætte de næringsstoffer, der er i den mad og væske, som vi dagligt indtager. Den føde, vi spiser, bliver bearbejdet i fordøjelsessystemet, så næringsstofferne kan optages i kroppen. I mavesækken nedbrydes føden yderligere efter at være blevet bearbejdet i mundhulen, og i tarmsystemet sker selve optagelsen af nærings stofferne. De vigtigste næringsstoffer i energiomsætningen er kulhydrater, fedt, og protein. (Se også s. 22) Proteinet bruges dog primært til at opbygge og vedligeholde kroppens celler. En ergiomsætn ingen For at fa energi til at arbejde må musklerne omsætte næringsstofferne til ATP. (Se faktabox s. 43). ATP er den eneste energiform, som muskelcellerne kan bruge. Det, vi forstår som energiomsætningen, er den proces, der omdanner næringsstofferne til ATP. Det kan ske på to måder: 1) hvis der ikke er ilt nok tilstede, er det den anaerobe energiomsætning, der fungerer og 2) hvis der er ilt nok tilstede i musklerne, kan både den aerobe og anaerobe energiomsætning fungere.

4 AdenosinTriPhosphat (ATP) Musklerne kan kun bruge en bestemt form for energi, som hedder AdenosinTri- Phosphat (ATP). Energien skabes, når ATP fraspalter en phosphatgruppe. Den bliver derefter til AdenosinDiPhosphat (ADP). Kroppen indeholder kun en meget lille mængde ATP. Derfor skal ATP hele tiden gendannes, så der er energi nok til muskelarbejdet. Gendannelsen af ATP kan ske via to processer 1. den anaerobe og 2. den aerobe. Den anaerobe energiomsætning bruger vi til at gendanne ATP i korte perioder, når iltoptagelseshastigheden ikke er stor nok. Anaerobt kan vi gendanne ATP på to måder enten ved spaltning af Creatinphosphat (CrP) eller ved spaltning af kulhydrater under dannelse af mælkesyre. Den aerobe energiomsætning kan gendanne ATP i meget store mængder svarende til 12 gange mere ATP pr grarn kulhydrat i forhold til den anaerobe energiomsætning. Det kræver blot, at der er ilt nok tilstede i muskelcellerne. Begrænsningen i den aerobe energiomsætning ligger primært i tilførslen af ilt til muskelcellen. Så jo mere ilt, der tilføres muskelcellerne, jo mere ATP kan der gendannes til muskelarbejde.

5 Når du dyrker idræt, vil det aldrig være enten den ene eller den anden type energiomsætning, men altid en kombination af de to former. Om dannelsen af ATP sker fra den ene eller den anden energiomsætningsform kommer an på den intensitet, du arbejder med. Ved korte intensive aktiviteter, som & et 200 m. løb, vil fordelingen være omtrent 85% anaerob og 15% aerob. Ved et langvarigt arbejde ved lavere intensitet, som fx et 10 km. løb, vil fordelingen være ca. 95% aerob og 5% anaerob, I nedenstående figur kan du se, hvordan de to systemer bidrager til energileveringen under forskellige arbejdslængder. Fig. 4.3 Aerob og anaerob energiomsætning i relation til tid. Jo længere arbejdstiden bliver, desto mere afhængige bliver vi af den aerobe energiomsætning. Arbejdsevnen under længerevarige aktiviteter er helt afhængig af vores evne til at skabe ATP via den aerobe energiomsætning. Som et vigtigt led i denne evne indgår vores evne til at optage og transportere ilten. 4.3 Ilttransportkæden - iltens vej fra lunger til muskelcellerne Iltens vej fra luften til cellerne kaldes ilttransportkæden og involverer flere forskellige organer: lungerne, hjertet, det centrale kredsløb samt det lokale kredsløb i musklerne. I dette afsnit bliver de tre første or-

6 ganers funktion beskrevet, mens det lokale kredsløb er beskrevet under afsnittet med muskler. Lungerne Det første trin i Uttran sportkæde n er lungerne. Lungerne rummer 4-6 l luft og er placeret i brystkassen godt beskyttet af brystbenet, ribbensbrusken og ribbenene. Lungernes vigtigste opgave er at sikre, at der finder et luftskifte sted, hvor der tilføres ilt (O 2 ) til kroppen, og at kuldioxid (CO 2 ) forlader kroppen. Lungevævet er opbygget af en stor mængde små luftsække kaldet alveoler samt elastisk bindevæv. Deres samlede overflade udgør ca. 80 m 2. Dette store areal er med til at sikre en god udveksling af O 2 og CO 2 imellem luften i alveolerne og kapillærerne, som er de små blodkar, der ligger i tæt forbindelse med alveolerne. Når vi trækker vejret, bruger vi respirationsmusklerne. Den vigtigste respirationsmuskel er mellemgulvsmusklen. Den er placeret under lungerne og adskiller brysthulen fra bughulen. En mængde små muskler der er placeret mellem ribbenene, bidrager også til respirationen. I hvile trækker vi i gennemsnit vejret gange i minuttet (åndedrætsfrekvensen). Hver gang flytter vi ca. 0,5 l luft ind og ud af lungerne (åndedrætsdybden). Det betyder, at vi i hvile har en lungeventilation (åndedrætsfrekvens x åndedrætsdybde) på 6-7 l luft/min. Det der bestemmer, hvor stor lungeventilationen skal være, er primært musklernes efterspørgsel på ilt. Lungeventilationen kan variere fra 6-7 l/min i hvile Fig. 4.4 Lungernes opbygning med luftrør, bronkier og alveoler.

7 til omkring 150 l/min under meget hårdt arbejde. Den øgede lungeventilation under arbejde kommer i stand ved, at både åndedrætsdybden og åndedrætsfrekvensen øges. Når du løber en tur, vil du efter et stykke tid opleve, at åndedrættet er blevet mere aktivt, så du nu både kan tilføre musklerne den ilt, de har brug for og slippe af med den producerede kuldioxid. Hjertet Når den ilt, der var i lungerne, er flyttet over i blodet, bliver det via lungekredsløbet ført til hjertet. Hjertet er en stor hul muskel, der er placeret i brysthulen. Hjertet pumper under sammentrækning blodet ud i lungekredsløbet (det lille kredsløb) og det centrale kredsløb (det store kredsløb). (Se figur 4.5). Hjertet består af fire kamre - to hjertekamre og to forkamre. Blodet ankommer til de to forkamre fra henholdsvis lungerne (venstre forkammer) og fra de store vener (højre forkammer) fra kroppen. Fra forkamrene løber blodet ned i hjertekamrene, og via et klapsystem, der forhindrer blodet i at løbe tilbage, kan blodet nu pumpes ud fra hjertekamrene på grund af blodtrykket. Blodtrykket kommer i stand ved, at hjertekamrene lukkes omkring blodet, og at hjertemusklen trækker sig sammen. Når trykket i hjertekamrene er stort nok, vil hjerteklapperne til hovedpulsåren (aorta) åbne sig, og blodet strømme ud. Dette pulstryk kan du bl.a mærke, som puls, på siden af halsen eller ved håndleddet, hvor blodkarrene ligger tæt på overfladen. Hvis du tæller din puls i hvile, vil du sikkert komme frem til ca slag/min, (pulsfrekvens). Veltrænede kan dog have en meget lavere hvilepuls. Hjertet pumper ca. 70 ml blod/slag (slagvolumen), og ved at gange slagvolumen med pulsfrekvens findes minutvolumen, som er et udtryk for, hvor meget blod der forlader hjertet/min. I hvile er det ca. 5-6 l/min. Minutvolumens størrelse er afhængig af musklernes efterspørgsel på ilt og næringsstoffer. Minutvolumen kan variere fra 5-6 l/min i hvile til ca. 25 l/min, under hårdt arbejde. Fra hjertet løber blodet ud i aorta, som er den store pulsåre. Via en masse mindre arterier og blodkar når blodet til sidst ud til kapillærerne, som er de mindste blodkar, hvor det kan udveksle ilt, kuldioxid og næringsstoffer med muskelcellerne. Mennesker, der i lang tid har trænet konditionstræning, får et større og mere effektivt hjerte, og dermed også et større slagvolumen. Det betyder bl.a, at det kan pumpe mere blod ud pr. minut. Ved submaximale intensiteter vil trænede arbejde ved en

8 HJERTET OG KREDSLØBET Det store kredsløb Fig. 4.5 Hjertets forbindelse med der store og lille kredsløb. lavere puls end utrænede, når de skal præstere det samme, fordi trænede kan pumpe mere blod ud pr. slag. Figurerne på næste side viser denne sammenhæng. Blodet Et menneske har i gennemsnit 5-6 liter blod, mænd lidt mere end kvinder. Blodet består af væske og faste stoffer. Blodets primære opgave er at transportere ilt, kuldioxid og næringsstoffer rundt i kroppen. Den største del af de faste stoffer i blodet udgøres af de røde blodlegemer. Deres opgave er at transportere ilt fra lungerne til musklerne og organerne og kuldioxid tilbage til lungerne. Ilten bindes i de røde blodlegemer til hæmoglobin, der er et rødt farvestof, der giver blodet sin røde farve. 8

9 Af andre faste sroffer kan nævnes de hvide blodlegemer, som er en del af vores immunforsvar samt blodplader, som indgår i blodets størkningsproces. 1. Hvad karakteriserer de to typer muskelfibre, som mennesket har? 2. På hvilke måder kan ATP gendannes i musklen, når den arbejder? 3. Hvordan dækkes musklernes energibehov i starten af et arbejde? 4. Hvilke organer indgår i ilttransportkæden, og hvilken funktion har de? 5. Hvad er effekten af konditionstræning på hjertet og lungerne? 6. Hvordan transporteres ilten i blodet? 9

10 2. Sundhed og livsstil Når du har idræt i skolen, er formålet både, at du er fysisk aktiv og får nogle gode idrætslige oplevelser, men også at du samtidig får en viden om og en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at dyrke idræt. At være fysisk aktiv og i god fysisk form er en meget væsentlig forudsætning for at være sund og i den bedste betydning'leve et godt liv'. Sundhed er en multifaktoriel størrelse, hvor fysiske, psykiske og sociale faktorer spiller ind og påvirker hinanden. Rg.2.1. Men også andre forhold som fe levevilkår påvirker vores sundhed og dermed livskvaliteten, forstået som vores samlede ressourcer for et godt liv. Nogle af forholdene er samfundets ansvar, andre har vi selv mulighed for at påvirke gennem vores livsstil. Sundhed er for alvor kommet på den politiske dagsorden på grund af de enorme udgifter til behandling af sygdomme relateret til usund livsstil. Regeringen lancerede i 2002 forebyggelsesprogrammet "Sund hele livet", og Sundhedsstyrelsen udsendte i 2003 et oplæg til en national handleplan mod svær overvægt. Men det er ikke kun i Danmark, det står skidt til med folkesundheden. Således anslår WHO, at 70 % af alle dødsfald i hele verden i 2020 vil kunne relateres til livsstils sygdomme - blandt disse anses fysisk inaktivitet som en selvstændig risikofaktor.

11 Unge og livsstil Som teenager kan det være svært at forestille sig selv som årig med kredsløbsproblemer eller sukkersyge, fordi man ikke har været tilstrækkelig fysisk aktiv, eller fordi man har røget. Livs s tiis sygdomme udvikles over mange år. Det kan betale sig at vide noget om, hvilke livsstils faktorer, der virkelig 'har en pris' i det lange løb og allerede tidligt kan påvirke helbredet og dermed livskvaliteten negativt. I fødes ind i et bestemt miljø, og mens I vokser op, er det jeres forældre og andre voksne, der i høj grad er med til at bestemme jeres livsstil. Det gælder fe kostvaner og mål tids mønstre, fritid og fysisk aktivitet. Med alderen får I mere og mere indflydelse på jeres eget liv og gørjer erfaringer rned ting, der hører voksenlivet til - forhold der påvirker livsstilen. Siden år 2000 er flere tusinde unges livsstil blevet undersøgt i MULDprojektet, iværksat af Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Rapporten konstaterer, at unge mellem 16 og 20 år ryger for meget drikker for meget bevæger sig for lidt men også, at langt de fleste giver udtryk for, at de trives. I dette afsnit vil vi se nærmere på enkelte livsstilsfaktorer. I forhold til faget idræt er det især vigtigt at se på betydningen af den fysiske aktivitet. 2.1 Fysisk aktivitet Betydningen af fysisk aktivitet Blandt livsstilsfaktorerne er fysisk aktivitet den væsentligste enkeltfaktor i forhold til det 'gode liv 1. Fysisk aktivitet kan defineres som ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen - fra at cykle i skole eller til arbejde, til at løbe sig en tur eller træne i center eller klub. Hvis der ikke stilles krav til kroppen, forfalder den. Musklerne svinder ind, og muskelstyrken falder. Når der bliver mindre aktivt muskelvæv, tager man lettere på i vægt. Knoglemassen påvirkes, hvis knoglerne ikke belastes, og når hjerte og kredsløb ikke trænes, går det ud over konditionen. Man bliver hurtigere forpustet og træt, ikke bare i idrætssam-

12 menhæng men også ved almindelige daglige gøremål. At være fysisk aktiv er ikke blot et behov, men det er også en nødvendighed. Den nyeste forskning inden for motion og sygdom har dokumenteret, at bestemte gener, der beskytter mod visse sygdomme, kun aktiveres ved fysisk aktivitet. Det er dokumenteret, at V^-l times fysisk aktivitet om dagen af moderat intensitet (dvs. at du skal have pulsen op og gerne svede, men at du stadig gerne må kunne snakke) nedsætter risikoen for overvægt og udvikling af de såkaldte livsstils sygdomme (hjerte-/karsygdomme, type 2 diabetes, visse kræftformer, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og knogleskørhed). Fysisk aktivitet er vigtig for alle, uanset om man er tyk eller tynd, ung eller gammel. Jo bedre form man er i, desto bedre beskyttet er man, og jo længere lever man. Fig. 2.2 Sammenhængen mellem fysisk form (kondital) og sygdomsrisiko. De to % -angivelser på y-aksen angiver hhv. andel af befolkningen og sygdomsrisiko. Kilde: bearbejdet efter Modon-online.dk "30 minutter om dagen" På denne baggrund lancerede Sundhedsstyrelsen i 2003 kampagnen "Rør dig 30 minutter om dagen" henvendt til den voksne danske befolkning. Børn og unge anbefales dog at bevæge sig mindst en time dagligt af hensyn til optimal vækst og udvikling, men især for at grundlægge gode vaner. Undersøgelser efter kampagnen viser, at ca. 25 % af danskerne er så fysisk inaktive, at det går ud over deres helbred. For de årige drejer 12.

13 det sig om ca. 20 %. Idrætstimerne i gymnasiet tæller med i 'motionsregnskabet', men de er ikke alene tilstrækkelige - du skal også motionere i fritiden. Senere i livet er det de færreste, der har et fysisk krævende arbejde, og derfor er dét at være fysisk aktiv et valg, man må træffe og tænke ind i hverdagen. Man skal primært være fysisk aktiv, fordi man oplever et større velvære, føler mindre træthed og overkommer flere ting i det daglige, men et fysisk aktivt liv betyder også, at det aldersbetingede fald i den fysiske præstationsevne sker langsommere, og at man generelt bliver mindre alvorligt og sjældnere syg. Hvordan være fysisk aktiv? Den mængde fysisk aktivitet, der skal til for at vedligeholde kroppen og opnå en forebyggende effekt på Uvsstilssygdomme, svarer til et ekstra energiforbrug på minimum 6000 kj om ugen. Skemaet i fig. 2.4 giver eksempler på, hvordan man kan sætte energiforbruget op, og hvor lang tid en aktivitet kræver ugentligt for at nå et merforbrug på 6000 kj. Generelt forbrænder vi i hvile 4,2 kj/kg/min.. Jo hårdere vi arbejder, jo større er energiforbruget og jo kortere vil arbejdstiden være for en given aktivitet.

14 AKTIVITET KJ/TIME TID FOR AT NÅ ET MERFORBRUG PÅ 6000 KJ/UGE gang (3-3,5 km/t) husligt arbejde dans gymnastik cykling til arbejdet brystsvømning kraftigt havearbejde cykling (20 km/t) tennis badminton gang på trapper lob (motion) lob ( 1 6 km/t) 700 ( ) 900( ) (LI 00- (.250) 1.300( ) 1.500( ) ( ) { ) 2.000( ) 2.000( ) ( ) ( ) ( ) 4.800( ) 9 timer 6-7 timer Stimer 4-5 timer 4 timer 4 timer 3-4 timer 3 timer 3 timer 2 timer 2 timer 2 timer 1-2 timer Fig. 2.4 Tallene i parantes angiver spredningen pi energiforbruget afhængig af vægt, alder og køn. Bearbejdet efter Ernæringsrådet: Den danske fedmeepedemi. 2.2 Kost og energibehov For at fremme og bevare et godt helbred er det ikke nok at være fysisk aktiv. Kosten spiller også en vigtig rolle. Mad handler ikke kun om at tilføre kroppen dét, den har brug for eller om at blive mæt. Mad er en kilde til glæde og samvær, men bruges også til at kompensere for kedsomhed, ensomhed eller manglende selvværd. Kroppen skal hver dag tilføres energi for at kunne opretholde basale livsfunktioner, for at kunne bevæge sig samt for at kunne opbygge og forny celler. Andelen af de forskellige næringsstoffer protein, fedt og kulhydrater i kosten angives som E %. Protein fornyr kroppens celler, opbygger muskler og sørger for, at kroppens hormoner, enzym- og immunsystem fungerer. Dagsbehovet er ca E % (mellem 0,8-2,0 g./kg legemsvægt) og fås især gennem kød, fisk, æg og bønner. Fedt er nødvendigt for celler, nerver, hud, hormoner og for optagelsen af visse vitaminer. Vi bør få omkring 20 E % dagligt (max 30 E %) svarende til 84 g for mænd og 65 g for kvinder. Fedt inddeles i mættet (kød, æg, fløde, ost), enkeltumættet (olivenolie, nødder) og flerumættet fedt (fede fisk, kornprodukter), hvor man især bør undgå at få for meget mættet fedt, da det påvirker blodets kolesterolniveau negativt og fremmer åreforkalkning.

15 Kulhydrat er kroppens vigtigste energikilde. Dagsbehovet er E%. Man skelner mellem simple kulhydrater (sukker, slik, sodavand), som er hurtigoptagelige og komplekse eller langsomt optagelige kulhydrater, som især findes i groft brød, frugt og grønt. Det er især godt for blodsukker og fordøjelse at spise komplekse kulhydrater, da de mætter mere og frigives over længere tid. Vitaminer og mineraler: Spiser man varieret og tilstrækkeligt, får man rigeligt dækket sit vitamin- og mineralbehov. Disse indgår som en slags hjælpestoffer i optagelsen og udnyttelsen af næringsstofferne. Mineraler indgår desuden i kroppens hormon- og enzymsystem, knogler og tænder. Væske: Kroppen består af op til 60 % væske. Vi mister dagligt op til 2 liter gennem urin, afføring og udåndingsluft, og yderligere væske når vi sveder.man bør derfor drikke mindst denne mængde dagligt for ikke at blive utilpas (hovedpine, træthed). Bedst i form afvand og ikke i form af søde drikke. -NÆRINGSSTOF -ENERGIMÆNGDE: IDEEL EIMEKGIR3KDELING. IDEELKQST KaSTFQKaELING. TYPISK DANSK KOST IDRÆTSAKTIV 1 g kulhydrat 17 kj E % 48 E % E % 1 g fedt 38 kj max. 30 E % 33 E % E % 1 g protein 17 kj E% 13 E% \ E % 1 g alkohol 30 kj 6E% Fig.2.5 Kroppens næringsstoffer, energiangivelser og forbrændingsværdi samt energifordeling i henholdsvis optimal kost, en typisk dansk kost (2005) og optimal kost for en idrætsaktiv. E % angiver andelen af de forskellige næringsstoffer i kosten. Det daglige energibehov udgør mellem kj afhængig af køn, alder, fysisk aktivitetsniveau og træningstilstand. Kostvaner og kostråd Kostvaner påvirkes af vores omgivelser, kultur, opvækst og livsstil - derfor ændrer vores kostvaner sig løbende. Sund kost giver ikke blot mere energi i det daglige, men er også med til at forebygge overvægt og livsstilssygdomme. Er man aktiv, spiser man også sundere. I en tid hvor det vrimler med modstridende oplysninger orn, hvad man skal spise eller ikke spise, gælder en række klassiske kostråd stadig:

16 Kostråd -si i Spis varieret, en optimalt sammensat kost er en varieret kost.. Spis ofte, herved undgås uheldige fald i blodsukkerkoncentrationen. cr±3 Spis groft, dvs. groft brød, gryn, grønt og frugt (gerne mindst 600 g om dagen). Spis magert, spar på fedtet (kød, ost, mælkeprodukter). Spar på sukkeret, gælder især slik og 'flydende' sukker i form af søde drikke. Spis ikke for meget, portionsstørrelserne er vokset - det påvirker vores indtag. Kost og træning Er du fysisk aktiv 1-3 gange ugentligt, bør du følge de almindelige kostråd. Træner du flere gange ugentligt, gælder disse fortsat, men du bør især få flere kulhydrater, mere væske og mere protein. Musklerne bruger kulhydrat og fedt som brændstof. Jo hårdere et arbejde er, jo større andel af forbrændingen kommer fra kulhydrater, der i kroppen (udover blodsukkeret) er lagret som giykogendepoter i muskler og lever. Ved belastning omkring % af maksimal ydeevne rækker disse depoter til 1^-2 timers aktivitet. Når lagrene er ved at være tomme, bliver man hurtigere træt jo mere fyldte de er, desto længere tid kan man arbejde uden at blive træt. Ved hårdere eller længerevarende aktiviteter (fx en idrætsdag eller et maratonløb) vil det være relevant at tilføre kroppen væske og energi i form af kulhydrat. Det sker nemmest ved at drikke noget sukkerholdigt. Sukkerkoncentrationen bør dog ikke være over 7-8 %, da for søde drikke nedsætter væskeoptagelsen fra mavesækken. Ved længerevarende arbejde med lav intensitet (50-70 %) forbrændes primært fedt. Evnen til at udnytte fedt som energikilde forbedres ved træning, hvilket betyder, at en trænet person generelt kan arbejde længere tid end en utrænet. Hos den utrænede vil energien i større omfang komme fra kulhydrat. Væske Kroppens præstationsevne er særdeles afhængig af væskebalancen. Blot 2 % dehydrering virker væsentlig præstationsnedsættende, da blodvolumen herved falder, og hjertet derfor må arbejde hårdere for at tilfredsstille vævets iltbehov. Væskebehovet er afhængigt af intensitet og varighed af den fysiske aktivitet, men også af ydre faktorer som temperatur, luftfugtighed og vind.

17 BMI Overvægt og fedme klassificeres efter BMI som angiver forholdet mellem højde og vægt. DEFINITION PÅ FEDME BMI INTERVAL KLASSIFIKATION SYGDOMSRISIKO BMI <! 8,5 BMI 18, BMI 20-24,9 BMI 25-29,9 BMI 30-34,9 BMI 35-39,9 BMI > 40 undervægt tynd normal vægt moderat vægt fedme svær fedme ekstrem fedme øget lav lav øget let øget moderat øget høj kro p s vægt (kg) højde (m) 2 eksemf>e/.7person vejer 75 kg og måler l80cm:.bmi =75' kg/ 1,80 m x 1,80 m =23' Klinisk er man fed, hvis ens BMI (Body Mass Index) er over % af alle voksne i Danmark har et BMI over 30. For de årige drejer det sig om 7 %. Målt på BMI vejer hver anden dansker i dag for meget. Et højt BMI er dog ikke ensbetydende med overvægt. Er man kraftigt bygget, eller har man en stor muskelmasse, er et højt BMI ikke nødvendigvis et sundhedsproblem. BMI er en indirekte fedtindikator, da denne ikke siger meget om kroppens faktiske fedtprocent, der normalt er mellem for kvinder og mellem for mænd. 2.4 Kropskultur og kropsidealer Mad- og kropskultur er tæt forbundne størrelser. Aldrig har der været så megen fokus på sund mad, motion og udseende som nu. I bladene vrimler det med gode forslag til, hvordan vi bliver sundere og slankere ved at spise eller træne på en bestemt 'måde. Sund mad er blevet lig med fedtfattig mad, og en sund krop er en tynd krop. Det lægger et stort pres på mennesker, der ikke lever op til tidens ideal om den slanke og effektive krop. Men vi er skabt forskellige, og at være slank er ikke nødvendigvis ensbetydende med at være sund. Især ikke hvis man sulter sig til en vægt, man ikke er skabt til, som fe de tyndfede. De er slanke, men inaktive, og de spiser ikke varieret og tilstrækkeligt.

18 I forhold til udvikling af livsstilssygdomme er det farligere at være tynd og inaktiv end at veje et par kilo for meget og være aktiv. Spiseforstyrrelser Siden 1970erne er antallet af spiseforstyrrelser steget voldsomt, primært blandt årige piger, der kæmper for at leve op til mediernes idealisering af den tynde kvindekrop. Også blandt drenge ses et stigende problem med affinde sig med den krop, man er født med. Her er der tale om en slags omvendt spisevægring, hvor det gælder om at blive mest mulig muskuløs og markeret - om nødvendigt ved hjælp af doping. Spiseforstyrrelser - uanset om det handler om at blive større eller mindre - er et udtryk for et forstyrret forhold mellem mad og kropsoplevelse/identitet. Spiseforstyrrelser er en psykosomatisk sygdom (en fysisk sygdom med en bagvedliggende dybere psykologisk årsag) og må således behandles både fysisk og psykisk af professionelle. Doping I idræts sammenhæng er doping forbudt, dels af helbredsmæssige årsager, dels af etiske årsager. Besiddelse eller salg af dopingpræparater er strafbart. Doping kan ikke siges at være et stort problem i den organiserede idræt, men til gengæld er antallet af dopingtilfælde blandt motionister steget markant. Således er op til 5% af prøverne (primært taget i fitnesscentre) positive. Det drejer sig fortrinsvis om brug af anabolske steroider blandt rnænd, der dyrker styrketræning med henblik på at forøge muskelmassen. Brugen af anabolika har store helbredsmæssige konsekvenser: hormonforstyrrelser (sterilitet), kredsløbsforstyrrelser (forhøjet blodtryk, blodpropper) og muskelskader, men kan også forårsage psykotiske reaktioner. Mange kosttilskud indeholder stoffer, der er på dopinglisten, men da deklarationerne ofte er mangelfulde, kan man ikke rned sikkerhed vide, hvilke stoffer, eller hvor store mængder, man får.

19 Kompendium: Fysiologisk profil Journaløvelse i idræt Formål; kendskab til egen krops evner og begrænsninger, ved forskellige fysiologiske tests viden om metoder til testning viden om grundbegreber i idræt, herunder kondition, kondital, BMI, egen træning, usikkerheder og fejlkilder, samt kunne anvende disse begreber i en sammenhæng. Opgave: 1) Beregn ud fra de tilbagelagte distancer i de to Cooper-tests dit kondital 2) Beregn ud fra dit hastighedsniveau i yo-yo-testen dit kondital 3) Bestem din masse og højde og beregn herudfra dit BMI 4) Beregn ud fra dit bedste testresultat din maksimale iltoptagelse (Husk!! Konditallet er et mål for hvor mange ml ilt et kg maksimalt kan optage pr. min) 5) Vurder dit kondital i forhold til gennemsnittet for l.g-elever (se søjlediagrammet nedenfor) 6) Vurder testmetodernes pålidelighed. I svaret inddrages en diskussion af eventuelle forskelle på testresultaterne og dine egne idrætsvaner)

20 Fysiologisk profil Navn: Klasse: Resultater Kommentarer Køn Alder (år) Højde (m) Vægt (kg) BMI (kg/m 2 ) Hvilepuls (slag/min) Blodtryk (mmhg) Peak flow Kondital 6 min. Cooper (ml (Vkg/min) Kondital 12 min. Cooper (ml O2/kg/min) Kondital yo-yo test. Cooper (ml (Vkg/min) Træningsmængde (timer/uge) Fingermuskulatur Benmuskulatur Rygmuskulatur Reaktionsevne Sit & reach (smidighed) Balance

21 2.1

22 'BMI-tallet' er nu den vigtigste vægtskåle.. Grafik: Jens Hersklnd Tykke danskere klager over kur Opskrifter kan ikke fordrive juledellerhe- Af Joan Jacobsen Efter julen er adskillige danskere reget på en fed -nedtur, og har klaget deres ned til Forbrugerstyrelsen: Ugebladenes løfterige slankekure, der hvert år i januar har stærk appel til læserne, far ikke JTiledelleme til at forsvinde. Skuffeisen er enorm, siger husholdningslærer Anne-Dorte Gjerulff, Forbrugerstyrelsen. Hun nar her i januar sagt trøstens ord til utallige danskere, som endnu en gang har begivet sig ud på en mislykket slankekur. Folk forstår ikke, at sulet bliver hængende, når man siavisit følger kuren, siger Anne-Dorte Gjerulff. Men mange slankekure iover et vægttab på fem kilo på en uge, og det er fysisk umuligt. Så meget kan kroppen ikke forbrænde, uden man øver void på sig selv. Hvis man overhovedet ikke apiaer noget i en hel uge, reduceres fedtdepoterne maksimalt med to kilo. Fedtet rasler simpelt hen ikke så hurtigt af, som folk tror og ugebladene lover, fastslår Anne- Dorte Gjerulff, BOJH har skrevet Forbrugerstyrelsens pjece: Tyk & Tynd. Den koster seks kr. plus 4,75 kr. i pono og er et realistisk bud på et slankere liv.. Hvis man vejer 5, 10 eller 15 kilo for meget kan man ifølge Arme-Dorte Gjerulff godt selv klare sin af-' magring. Men der skal tålmodigbed til. JSi vægttab på et halvr ti] et kilo pr. ugs er opnåeligt, og holder man sig til det mål, er man dellefri til sommersolen. Man skal selvfølgelig være målrettet og-' ikke følge en slankekur, som alligevel ikke på længere sigt ændrer kostvanerne. Man kan begynde med en liste over de ting, man helst vu undvære, f.eks. smør på' brøddet, foreslår Anne-Dorte Gjerulff...--., Forbrugerstyrelsens pjece Tyk & Tynd giver nyttige råd om kost, siankepsykoiogi og fortæller om det nye Kropamasseindeks B MI (Body Mass Ind.es), der har erstattet de tidligere'vægttabeller. BMI skal helst ligge mellem Er BMI mellem 25 og 30 er man overvægtig, og er BMI over 30, er man aå tyk, at der er tale om fedme. For at finde sit BMI-tal, skal man dividere vægten (i kilo) med højden (i meter) og så gange med samme højde (også i meter). Se iøvrigt grafikken, BMI bruges ikke på børn og unge under 16-1E år. Overflødig fedt må ikke aidde på' og omkring maven, derfor kan man tage sit talje-hoftemål, hvis man vil være på den aiankesikrfe side. Målet findes ved at dividere.taljemålet (i cm) med hoftemålet {i cm). Kos kvinder skal talje-hofte forholdet være under 0,8.og for mænd ikke over 1,Q. Denne regnemetode kan heller ikks bruges på børn.' / Z2_

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Personlig Sundhedsprofil

Personlig Sundhedsprofil Personlig Sundhedsprofil Navn: Hold: DEN SUNDE, SELVFORSTÆRKENDE CIRKEL Når du motionerer, sover du godt Når du sover godt, får du mere energi også til at spise sundt Når du spiser sundt, får du mere overskud

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Eksempler på test. Kuliltemåling

Eksempler på test. Kuliltemåling Temagruppen: Sundhed på arbejdspladsen Oktober 2012 Eksempler på test Som nævnt i vejledningen Sundhedstjek sundhedsfremme på arbejdspladsen anbefales det, at arbejdspladsen meget grundigt overvejer om

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able. SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Når jeg bliver gammel En håndbog for læsere som er på

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING UNDER ARBEJDE ½ Caroline Stordal Christiansen Dorte Ekner Jørgen Skotte Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lersø

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere