Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR

2 VELKOMMEN

3

4 Klikforatredigerei master 4

5 5

6 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder er? Gad vide, hvad de forventer, jeg kan og ved? Bare min vejleder nu synes, jeg er dygtig Gad vide, hvad jeg skal lære? Hvornår mon jeg får mine egne opgaver? Og gad vide, om jeg nu kan finde ud af det?

7 IDEEN & MÅLET MED IDAG 7

8 Studerende siger efter endt praktik Hvis jeg kunne, ville jeg ønske mig mere Forberedelse af rollen som praktikant Forberedelse af relationen med vejleder Forberedelse af at være praktikant i en arbejdssammenhæng 8

9 Vejlederne siger efter endt praktik GENERELT Skabe mere struktur fra start Være mere klar på de aftaler, vi laver Fokus på de (eventuelle) udfordringer, der er med den studerende og ikke lade tiden gå Skærpe mine forventninger til praktikantens refleksioner og give mere plads til at skulle selv Være opmærksom på løbende at give (flere) udfordringer i takt med praktikantens forløb og læring Om VEJLEDNINGEN Sætte temaer på til vejledingen, så det bliver fagligt højnet Være mere fastholdende i, at den studerende skal kunne sin teori Få praktikanten til at forberede vejledningen inddrage teori og refleksion 9

10 HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED FORVENTNINGSAFSTEMNING? 10

11 Tryghed har betydning for læring Når studerende oplever usikkerhed, frustration og pres, har det en negativ betydning for muligheden for at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Nielsen

12 Afstemning mellem studerende og vejleder HAR FLERE FORMÅL: Understøtte et maksimalt udbytte af praktikken (læring i trygge rammer) Forhandling af relationen fra start hurtig etablering af en tillidsfuld relation Undgå problemer i relationen undervejs i samarbejdet At skabe en åben og tillidsfuld kommunikation Dele ansvaret for samarbejdet Processen bliver gensidig At kunne gå på metaniveau - undervejs justere måden, vi samarbejder på 12

13 KONTEKST HVAD SKAL VI MED DET? 13

14 14

15 Kontekst hvad er det? KONTEKST ER ET KOMMUNIKATIONSBEGREB Konteksten er den ramme eller sammenhæng, hvori budskaber, adfærd og hændelser eksisterer, og budskaber er aldrig uden kontekst. Ølgaard, 1991, p. 76 Kontekst er en menings- og forståelsesramme, der manifesterer sig som et sæt af spilleregler for, hvad det er muligt eller hvad der forventes at gøre eller sige. Det handler om at kunne aflæse, hvilke former for samvær og samtale, der vil være forventes og er acceptabelt i en given situation. 15

16 Konteksten afgør...hvordan vi forstår indholdet...hvordan vi agerer indenfor konteksten...hvordan vi forventer, andre agerer OG skal altid siges højt 16

17 ROLLER & POSITIONER 17

18 18

19 Den anden ved ikke mere om dig, end du selv fortæller Studerende "I forhold til mig som person vil jeg ønske, du ved, at..." "I forhold til hvordan jeg lærer bedst, vil jeg ønske, du ved, at... Praktikvejleder "I forhold til at være vejleder for dig i praktikken, vil jeg ønske, du ved, at..." 19

20 Afstem roller og forventninger Hvordan vi udfylder rollen (som studerende, praktikant, praktikvejleder, socialrådgiver, kollega, samarbejdspartner ) afhænger af de situationsbestemte forventninger og krav til den sociale adfærd, men også af vores opfattelse og tolkning af rolleforventningerne og af vores personlighed, evner og erfaringer. I hver situation må vi derfor afstemme roller og forventninger. Hvilke roller har vi hver især? Overfor hinanden. Overfor borgeren? Overfor kollegaen? Hvilken position har vi overfor hinanden? Fx i den observerende, deltagende eller agerende fase. Roller, positioner og forventninger skifter gennem praktikforløbet. 20

21 Rolle: studerende Intro-periode: 4 uger Socialrådgiverrolle & studerende Mundtlig prøve Mere over i socialrådgiverrolle Flere selvstændige opgaver Statusmøde v/ ca. 10 uger Vejledning og supervision 21

22 Studerende siger efter endt praktik Hvis jeg kunne lave noget om, ville jeg... være mindre genert vise større nysgerrighed og åbenhed ikke være så bange for at lave fejl være hurtigere til at springe ud i det være mere bevidst om min rolle læse bedre op på pensum inden praktikstart blive bedre til at prioritere tiden tage det mere roligt stille endnu flere spørgsmål læse mere teori i løbet af praktikforløbet være mere åben overfor supervision. Det er bare noget, jeg synes kan være tidsspilde, hvis der ikke er en helt reel problemstilling at tage fat i. 22

23 Hvad overrasker ofte vejlederne? Studerende som ikke ved eller fornemmer, hvor meget man sidder med hovedet i sin telefon, på facebook, instagram, snapchat og andet spændende Usikkerheden i myndighedsrollen Praktikanter som har personlige erfaringer med målgruppen - enten selv eller som pårørende Praktikanter som ikke oplever nævneværdige personlige læringsbehov Praktikanter, som ikke tror, de kan blive påvirkede af målgruppen Praktikanter som ikke kommer til tiden 23

24 Vejledere siger, at det her har fungeret godt Praktikplanen som guideline for udvikling hos praktikanten Ugentlig vejledning som opsamlende møde i forhold til ugens forløb Et tæt samarbejde med min praktikant, som altid har kunnet spørge undervejs (som forudsætning for begges læring) Positiv tilgang, dialog med praktikanten, selvstændige opgaver og ansvar til praktikanten Tæt dialog. Opfølgning på de udførte opgaver Supervision af praktikanten, tilrettelæggelse af konkrete opgaver, at være anerkendende og støtte, opbygning af selvtillid 24

25 FORVENTNINGSAFSTEMNING MELLEM VEJLEDER & STUDERENDE 25

26 Introperiode Relation mellem studerende og vejleder Hvad forventer du af din praktikant? Og hvilke ting er ikke til forhandling? Hvad forventer du af din vejleder? Situationer og opgaver Hvilke situationer vil I mødes i? fx sagsmøder, personalemøder og møder med borgere Hvilke opgaver får den studerende? Hvordan sætter I mål for den studerendes personlige og faglige læring? Praktikplanen - hvornår og hvordan arbejdes der med den? Roller Hvilke roller og positioner har I ved disse møder? Hvordan forventes det, at den studerende møder borgeren? 26

27 Mellemperiode Opgaver Hvilke opgaver forventer I, at den studerende begynder at varetage selv? Fluepraktikvært hvordan og hvornår? Statusmødet - hvem og hvornår forberedes dagsorden med udgangspunkt i case & færdighedsmålene samt form og indhold for mødet? Skriftlig og mundtlig formidling hvornår og i hvilke opgaver? Roller Med de nye opgaver, hvordan er jeres roller så nu? (mellem vejleder og praktikant? Mellem praktikant og kolleger? Mellem praktikant og borger?) Potentielle bekymringer Hvis der opstår en konfliktsituation med en borger hvordan og hvornår skal der så tales om det? Hvis der er konflikter på arbejdspladsen hvordan gør den studerende? Hvornår og hvordan må man sige det, hvis man som praktikant bliver bange? 27

28 Hvordan får vi skabt gode statusmøder "Tætte samarbejdsrelationer, kommunikation og vidensdeling mellem undervisere og vejledere er med til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Nielsen

29 Afslutningsperiode Opgaver Eksamen: Hvordan forberedes eksamen? Hvordan arbejder I med teori-praksis læring og refleksion? Den studerendes faglige og personlige udvikling 29

30 Vejledning og supervision Vejledning Hvor ofte skal I mødes til vejledning? Hvilke faste punkter skal der være til vejledning? Hvilket ansvar har den studerende? Hvordan vil I arbejde med at understøtte teori/praksis læring? Herunder brug af videooptagelser, dagbogsnotater eller andet til vejledning? Supervision Hvor ofte skal I mødes til supervision? Hvordan skal møderne forløbe? Hvilket ansvar har den studerende? Hvordan vil I arbejde med at understøtte teori/praksis læring? Bekymring for trivsel og/eller niveau Hvis nu vejleder eller praktikant har bekymring for praktikantens trivsel eller faglige niveau. Hvordan og hvornår taler I så om det? 30

31 I HAR FREM TIL KL INCL. PAUSE 31

32 32

33 Udvalgte læringsmål Den studerende har kompetencer til selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber. Den studerende har kompetencer til at etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk indenfor praktikinstitutionens rammer. Den studerende har kompetencer til at identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen. 33

34 FRA VIDEN TIL HANDLING I PRAKSIS 34

35 Læringens isbjerg Læring gennem formel uddannelse Læring gennem deltagelse 35

36 Det er ikke muligt at overføre viden fra én person til en anden. Der skal ske en bearbejdning af stoffet i den anden, for at det bliver forstået. Ny viden skal kobles til den viden, man har. Ny viden bygger ovenpå eksisterende viden. Men koblingsarbejdet skal iscenesættes. Ny viden skal altid gøre noget ved den viden, der er der i forvejen. 36

37 Læring og kompetencer Læring Læring er en aktiv proces Den studerendes forudsætninger og tidligere erfaringer har betydning for læringen, og Det at gå på en uddannelse er en socialiseringsproces, hvor man lærer at tænke og se på en bestemt måde Ulriksen 2014, Illeris 2016 Hvad den studerende lærer, er resultatet af hans eller hendes læringsaktiviteter det er i sidste ende et resultat af, hvad den studerende gør Biggs og Tang,

38 Samspilsproces Læring INDHOLD Tilegnelsesproces DRIVKRAFT SAMSPIL Illeris 2015:163 39

39 Hvad støtter læring? Sammenhæng (fremfor adskilte dele, der optræder løsrevet fra hinanden) Muligheden for at bruge det, man ved i forvejen Motivation, selvopfattelse og mestringsforventning Overensstemmelse mellem aktiviteter og mål Ulriksen 2014, DeHaan

40 Noget af det vi ved fra forskningen i transfer Transfertræning er mere effektiv, mens man er i læringssituationen Der skal opleves et behov for transfertræning, hvis træningen skal fremme transfer Tillid til den, man skal lære af og mulighed for at drøfte anvendelse med den, man skal lære af, øger transfer En forudsætning for transfer er, at arbejdet er tilrettelagt på en sådan måde, at det muliggør transfer - og gerne fremprovokeres 41

41 Udveksling teori & praksis Kan fx ske ved i vejledning og supervision at bruge... video dagbøger lydoptagelser det skriftlige arbejde interview med borgere om deres oplevelse af den studerende At praktikvejlederen giver den studerende cases til vejledning at forberede sig på. At den studerende laver oplæg og omsætning af udvalgt og gerne modstridende viden i forhold til bestemte borgere. 43

42 At arbejde systematisk med læring mellem teori og praksis VIDEN Justering af viden / indhentning ny viden Prøv i praksis ERFARINGER 44

43 Gode råd fra tidligere vejledere Relationelt Ydmyghed overfor den studerende. Han eller hun er i en uddannelseskontekst, hvor du som vejleder har stor magt over forløbet. Husk tilbage på, da du selv var i praktik hvad fungerede godt og hvad ville du ændre? Vær undersøgende på, om den studerende også kan lære dig noget Sørg for at være direkte og forståelig i forhold til forventningsafstemning og forventningsafstem løbende. Få lavet et rum, hvor der er tillid og praktikanten oplever at have din opbakning. Vejledning og supervision Lav en struktureret plan for, hvordan vejledning skal forløbe og hvordan vejledningen kan varieres Find små refleksionsopgaver til mindst de første 5-6 vejledninger, så der kan sættes gang i refleksionerne Få fornemmelse af, hvornår praktikanten kan få flere selvstændige opgaver. Husk at lade den studerende selv komme med løsningsforslag og ikke servere løsningerne for dem. Bekymring Kontakt skolen, hvis det viser sig, at den studerende ikke rykker sig fagligt og personligt 45

44 RIGTIG GOD PRAKTIK 46