DA MILJØET KOM TIL BYEN. Fotografier af Niels Hurup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DA MILJØET KOM TIL BYEN. Fotografier af Niels Hurup"

Transkript

1 DA MILJØET KOM TIL BYEN Fotografier af Niels Hurup

2

3 Bent Flyvbjerg DA MILJØET KOM TIL BYEN Fotografier af Niels Hurup Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter

4 Da miljøet kom til byen Bent Flyvbjerg og Niels Hurup samt Dansk Byplanlaboratorium 1991 Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistorisk Udvalg Teksten er skrevet af docent Bent Flyvbjerg, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitetscenter. Byplanarkitekt og ekstern lektor Niels Hurup har taget fotografierne, skrevet billedteksterne og udformet layoutet. Fotos på side 30 og 31 er taget af Bent Flyvbjerg. Teksten er sat med Pala tino og monteret i ReadySetGo 4,5 på en Apple Macintosh. Montagen er udskrevet på Linotype fotosats og trykt hos Handelstrykkeriet, Aalborg. Stikord til bibliografisk registrering: Miljø; Trafik-, miljø- og byplanlægning; Bymiljø; Lokalpolitik; Lokalhistorie; Aalborg. Noten er trykt med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond, Kreditforeningen Danmarks Kulturfond og Aalborg Kommune. Bogen kan bestilles hos boghandleren eller direkte hos Dansk Byplanlaboratorium Peder Skrams Gade 2 B 1054 København K tlf ISSN ISBN Formålet med at udgive "Byplanhistoriske Noter" er at bidrage til belysningen af den danske byplanhistorie i vort århundrede. Det sker blandt andet ved, at planlæggere og andre, der har medvirket, med deres egne ord fortæller om den udvikling, de har deltaget i. Noterne kan bestå af notater, erindringer eller beskrivelser af særlige emner eller begivenheder. Der er således ikke tale om egentlige historiske afhandlinger eller forskningsmæssige arbejder. For hvert af de af udvalget holdte seminarer om særlige planlægningsmæssige emner er der udsendt noter med gengivelse af indlæg og referat af drøftelser blandt seminardeltagerne. Det er udvalgets håb, at disse "Byplanhistoriske Noter" vil inspirere til, at andre på samme måde vil berette om deres oplevelser og erfaringer og således bidrage til fremskaffelse af et nyttigt baggrundsmateriale for eventuel senere forskning - et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at skaffe til veje. "Da miljøet kom til byen" udgives som note nr. 24 i skriftserien "Byplanhistoriske Noter".

5 Tilegnet Maria Kristine, Thomas og Frederik - og en fremtid uden brutalistiske byer

6

7 Indhold Forord 7 Den smukkeste del af Aalborg findes i Århus 8 Aalborgensisk brutalisme 9 En engelsk sir i Aalborg 18 Utilfredsheden gærer 23 Hollywood og Watts, august San Francisco og den ny planlægning 30 Fra vækst til genbrug: Aalborg skifter kurs 38 Dyr eller billig planlægning 42 Chefer skifter holdning sidst 44 Paladsrevolution 50 Det støjer, når gamle måder falder 52 På vej mod nutiden 58 Efterskrift 60 NOTER 62 OVERSIGTSKORT bageste inderside af omslag

8

9 Da miljøet kom til byen 7 Forord Byplanhistorisk udvalgs noter har hidtil overvejende omhandlet generelle oversigtlige redegørelser for den "byplanhistoriske "udvikling. De foreligger dels som beretninger om særlige planlægningsforløb, skrevet af personer, som har medvirket i sådanne, dels som referater af de afholdte heldagsseminarer omhandlende dansk byplanhistorie fra 1920'eme og fremefter. Den nu foreliggende note, nr. 24, adskiller sig noget fra de tidligere udsendte, idet den på indgående vis set udefra behandler og vurderer et handlingsforløb og dets virkninger for lokalmiljøet i en af vore større byers centrale dele. Udvalget har fundet, at Bent Flyvbjergs og Niels Hurups beretning: "Da miljøet kom til byen" er et værdifuldt indslag i byplanhistorien, og at den naturligt kan indgå i noteserien. Aalborg Kommune har altid for os, som på nærmere hold har kunnet følge byens udvikling, været et spændende, lidt uregerligt, men lærerigt eksempel på et planlægningsforløb med mange problemer, men også med bestræbelser på at sikre bysamfundet og borgerne de bedste muligheder. Og Aalborg har, som det fremgår af noten, tidlig været aktiv for at sikre udviklingen ved langsigtet planlægning, som navnlig i forbindelse med vej- og gadeudbygningen i den centrale bydel har givet sig markante udtryk. Siden jernbanen i 1869 kom til Aalborg, har bystyret således gennemført gennemgribende gadegennembrud: Jernbanegade i 1870'erne, Boulevarden ved århundredskiftet og Vesterbro i en økonomisk vanskelig periode i 1930'erne, alle med omfattende nedrivninger og nybyggeri til følge, som på afgørende måde ændrede den centrale bydels karakter. Hurtigt efter inden bilismen for alvor slog igennem i Danmark - udarbejdedes nye udviklingsplaner med yderligere gadegennembrud, og arbejdet fortsattes i de følgende år med henblik på at styrke bykernen som handelscenter ved anlæg af cirkulationsgader og parkeringspladser og med vigtige butiksstrøg omdannet til gågader. Om den seneste udvikling i denne sammenhæng og om den ændring i opfattelserne om, hvad der til syvende og sidst tjener et bysamfund bedst, handler denne note, som også konkret peger på, at en lang række faktorer - ikke mindst på miljøområdet, som altfor længe har været negligeret - må tages i betragtning ved planlægningen af vore bysamfunds fremtid. Historien om Dag Hammerskjolds Gade er et godt eksempel til belysning af disse komplicerede sammenhænge. Edmund Hansen Byplanhistorisk udvalg

10 8 Da miljøet kom til byen Den smukkeste del af Aalborg findes i Århus "Den, der handler, er altid samvittighedsløs; ingen har nogen samvittighed, undtagen den betragtende". - Goethe Når min farfar var på besøg hos min familie i Århus, ville han altid en tur i Den Gamle By. - "Hvorfor?", spurgte jeg, da jeg kom i den alder. - "Fordi jeg er fra Aalborg", svarede han, "og den smukkeste del af Aalborg findes her i Århus". Han kunne huske flere af Den Gamle By's huse fra Aalborg. Hvor de havde ligget, hvad der havde været i dem. Han kunne huske en anden by, og det var tydeligt, det for ham var en bedre by. I mange år troede jeg, at det med den smukkeste del af Aalborg i Århus var min farfars måde at sige tingene på. Men da jeg selv flyttede til Aalborg som voksen, fandt jeg ud af, at De sidste rester af de gamle bindingsværkshuse blev ikke sendt til Århus, men genopført i disse omgivelser.

11 Da miljøet kom til byen 9 vendingen er almindelig brugt i byen. Og da jeg i mit arbejde fik brug for at sætte mig ind i Aalborgs planlægningshistorie, blev det klart for mig, at vendingen udtrykker ægte nordjysk lune og underdrivelse: Det er Aalborgensernes måde at sige, deres by er blevet grundigt og urimeligt mishandlet. Aalborgensisk brutalisme "Aalborg viser vej", siger man som byslogan i Aalborg. Og det stemmer, på godt og ondt, for Aalborgs by- og trafikplanlægning. I dansk sammenhæng har planlæggerne i Aalborg ofte været først med de seneste ideer. De aalborgensiske planer var især i 1950'erne og 60'erne spækket med referencer til udenlandske foregangsbyer og internationale tidsskrifter. "Vi måtte søge eksempler ude i Europa... vi følte os som nogle, der skulle løse opgaverne for første gang [i Danmark]", som Aalborgs tidligere byplanchef Preben Bågøe udtrykker det. b Der har ofte været kortere mellem idé og handling i Aalborg end i andre danske byer, hvor man typisk har været mere forsigtig med hensyn til større ændringer i bybilledet. I den for- Drejer man blikket 90 til højre fanger man dette bindingsværkshus, der ligger, hvor det blev bygget. Man må tilpasse sig.

12 10 Da miljøet kom til byen stand har man i Aalborg været mere progressiv end andre steder. Under det, som i den vestlige verden er kendt som de store anlægs tid - d.v.s. de første godt 25 år efter 2. verdenskrig - blev der i Aalborg lavet gadegennembrud, cirkulationsgader, totalsaneringer og nybebyggelser med radikale ændringer i byens udseende og funktion til følge. Og da man i 1956 foreslog de første gågader, og da de blev anlagt i ikke blot som en afspærring for biler, men med egentlig gågade-profil og -belægning - var man før både København og de øvrige landsdelscentre i Danmark. 2) Men traditionen for omfattende og radikale indgreb i Aalborgs bybillede går væsentligt længere tilbage end til efterkrigstiden. Kulturhistorikeren Hugo Matthiessen skrev om udviklingen i 1800-tallet: "Med haarde Hænder har Udviklingen i moderne Dage klemt Sjælen ud af det gamle Aalborg og næsten helt gjort det af med det mærkelige Præg af Fortid, som endnu for et Par menneskealdre siden gjorde Byen til et malerisk forgroet, eventyrligt Vildnis. Den Gang kunne Fremmede her forvilde sig i et "forunderligt Virvar af Gader, Gyder, Smøger, Svaler, Aaer, Bække og Broer mellem hinanden"... jens Sangs navnkundige Stenhus, som i 1620'eme rejste sig ved Hjørnet Budolfi Plads var engang en stor brostensbelagt plads, lidt for stor måske; men i 60'erne forsvandt den helt.

13 Da miljøet kom til byen 11 "... alle kirker i alle byer er...forsvundet, som månen når øjeblikket for dens formørkelse er inde. Bilerne, der fylder gaderne, har formindsket fortovene, som fodgængerne trænges på. Når de ønsker at se på hinanden, ser de biler i baggrunden, når de ønsker at se på huset overfor, ser de biler i forgrunden; der eksisterer ikke en eneste synsvinkel, hvorunder man ikke bagved, foran, i udkanten, ser biler. Deres allestedsnærværende larm ætser ethvert kontemplativt øjeblik som syre. Bilerne har bevirket, at byernes fordums skønhed er blevet usynlig. Jeg er ikke som de fjollede moralister, der forarges over, at der hvert år dør ti tusind på vejene. På den måde bliver der i det mindste færre bilister. Men jeg protesterer mod, at bilerne laver katedralformørkelse. - Milan Kundera af Adelgade paa Tomterne af ældre Bebyggelse, staar heldigvis den Dag i Dag bevaret i al sin Festlighed. Men selv om dette Monument tydeligt bærer Mærke af sin fordums merkantile Funktion og i sin oprindelige Udnyttelse af Stokværk og Rum har Træk tilfælles med Kvarterets samtidige Bygninger, er og bliver det i sin pragtfulde Fremtoning afgjort en Ener, - ikke en Type... Medens... "Hamborggaarden " som den kaldes [omfattende blandt andet det såkaldte Ellen Marsvins Flus], - stadig pietetsfiddt holdes i Hævd, maatte dens Nabo mod Syd, "Lybækkergaarden", en lignende, karnapprydet Bindingsværksejendom i 3 Etager, 1918 bide i græsset for et moderne Bankpalads, - og allerede tidligere var den øvrige Husrække langs Østeraa helt ryddet til Fordel for Nybygninger. Gamle Tegninger og Fotografier er saaledes nu ene om for Eftertiden at bevare Mindet om Helheden af dette i sin Art saa særprægede og maleriske Milieu, der -fraset de nævnte Undtagelser - udelukkende bestod af Bindingsværk." 3) I Gyldendals egnsbeskrivelse fra 1986, hvor det gamle Aalborg sammenlignes med Venedig og Amsterdam, hedder det tilsvarende om samme periode: "Den gamle by er i fare, fremskridtet kræver plads. Bystyret har besluttet at rive gamle huse ned og dække de maleriske åer med beton og jern, hugge træer om og sløjfe haver for at få et 'nyt Aalborg uden særpræg, uden synlige fortidsminder, uden sin fordums så ejendommelige hyggelighed, uden duft og poesi.' Det gamle træ oh lad det stå! Bystyret brugte grovfilen, hele kvarterer forsvandt fra kortet og faldt uden skånsel. Hist og her blev noget af det gamle stående, vistnok tilfældigt. Omkring Vor Frue trykker nogle små huse sig mod hin- - og Budolfi Kirke blev klemt inde bag en parkeringsplads og et glaspalads, en bank - vor tids helligdom. i i u u

14 12 Da miljøet korn til byen anden, for nogle år siden blev de stadset op og renoveret til vore dages standard, dukkehuse ligner de med friske farver. Gamle Aalborg findes endnu, men kun som pletter spredt over den indre by." 4) Efter jernbanen kom til Aalborg i 1869, brød man i 1870'erne med Jernbanegade på tværs gennem den eksisterende østvest orienterede gadestruktur for at skabe forbindelse mellem jernbanen og havnen. I begyndelsen af 1900-tallet gentog man denne operation længere mod øst med anlægget af Boulevarden som forbindelsesled mellem den nye banegård og byens centrum. Hugo Matthiessen skrev i 1920 om dette gadegennembrud: "Uden Hensyn til ældre Trafiklinier førte denne Gade ind i det gamle, tæt sammenklumpede Aalborg, hvor den forvildede sig i snævre Gyder og Kringelkroge om den sydlige Del af Østeraa, og saaledes som Forholdene udviklede sig, blev det nødvendigt radikalt at skære igennem Hindringerne for at sætte den nye Trafikaare i direkte Forbindelse med Byens Centrum raseredes derfor en stor Del af det gamle Bykvarter, som spærrede, og hvor Skomagergade og Skottergaarden i gammeldags Idyl havde ligget, anlagdes i disse Aar den brede, storstadsagtige Boulevard, samtidigt med at Østeraagades sydlige Del udvidedes betydeligt. De Linier, som i Aarhundreder havde været bestemmende for Bylegemets Struktur, forviskedes saaledes voldsomt, en Række gamle Bygninger og et Her lå en gang Østeråen, hvor skibene kunne sejle ind til købmandsgårdene.

15 Algade mod vest. Til højre ligger Salling; her måtte det meste af Store Nygade kvarteret neje sig i 60'erne. Da miljøet kom til byen 13

16 14 Da miljøet kom til byen karakteristisk Købstadsbillede forsvandt fuldstændigt, men det voksende Bylegeme fik luft, - en direkte, anselig Færdselsaare, skærende Torvene og Byens Hovedgader, var skabt mellem Banegaard og Havn. En Række store moderne Nybygninger skød op paa de faldne Huses Grunde, hvor Ejendomsskyldsværdien steg fra ca. 1 Million til ca. 3 1/2, og det mest storstadsprægede Aalborg samler sig nu om dette Strøg, hvor Byens Administrationsbygning har fået Plads." 5) Ifølge de første planer skulle Boulevarden, foruden at gå igennem nogle af byens ældste kvarterer, også gå tværs gennem Aalborg Slot! Det sidste blev dog afværget. I 1930'erne fulgte et endnu større gadegennembrud end Boulevarden, nemlig Vesterbro, som i bogstaveligste forstand blev skåret ned i den eksisterende bygningsmasse. Gaden skulle være byens hovedstrøg i nord-syd gående retning. Den var hovedvejen gennem byen frem til den nye Limfjordsbro. Ved broens indvielse i 1933 kunne den daværende statsminister Thorvald Stauning slå Aalborgs progressive rolle i byplanlægning fast over for de fremmødte: "Når man ser på broen og den gamle gade [Vesterbro], der fører til den, er der ingen tvivl om, at Aalborg følger med tiden. Man rev ned, stort og småt, hvad der var i vejen. Der er noget tiltalende ved dette. Ellers plejer man at gå uden om de Boulevarden mod syd - et gadegennembrud, som blev gennemført i

17 Bispensgade er byens anden gamle gågade. Gaden er i dag nedslidt, og møbleringen er kaotisk. Da miljøet kom til byen 15

18 16 Da miljøet kom til byen gamle salt- og peberbøsser, der ligger i vejen. Den store jyske by er foregangsbyen for hele Danmark." 6) Med den baggrund er begreber som "byplan" og "planlægning" blevet noget, man regner med i Aalborg. Det siger erfaringen, man bør gøre. Begreberne er så centrale for en forståelse af Aalborg, at de må med, når byens 'sjæl' skal indfanges. I Hans Lyngby Jepsens opsummering om Aalborg i Gyldendals egnsbeskrivelse hedder det således karakteristisk: "Hård har den [Aalborg] været mod sig selv, og her tænkes ikke blot på de vekslende byplaner, hård er den i daglig brug, skrammet af slid. Der ryger hjørner og kanter hist og her, trug går i skår." 7) Andre danske byer har nok haft tanker og planer på tegnebordet som dem i Aalborg, man har som sagt ofte været mere tilbageholdende med hensyn til deres gennemførelse. Resultatet er, at man andre steder har bevaret større dele af den historiske bygningsmasse og det oprindelige bybillede, end tilfældet er i Aalborg. På den måde er Aalborg mere svensk - eller for den sags skyld engelsk og amerikansk - end de fleste andre byer i Danmark. Husene langs Vesterbro blev konsekvent opført i funkis-stil. Senere tiders huludfyldninger har ikke altid respekteret stilen.

19 Vesterbro i dag. Byens hovedfærdselsåre skærer byen over i to halvdele. Da miljøet kom til byen 17

20 18 Da miljøet kom til byen En engelsk Sir i Aalborg En historisk gennemgang af efterkrigstidens planer viser, at Aalborg allerede i 1947, længe inden bilismen for alvor slog igennem i Danmark, fik en plan for hovedtrafikårer i bykernen, der indebar endnu to gadegennembrud foruden Borgergade, Boulevarden, Østeraagade og Vesterbro. Planen indeholdt et øst-vest gående gennembrud i linieføringen Hasserisgade, Vingaardsgade, Brandstrupsgade, Mølle Plads, Frederikstorv og Kayerødsgade. Desuden opererede man med et nord-syd gående gennembrud med udvidelse af Fjordgade fra Nyhavnsgade til Nørregade og derfra videre til Kayerødsgade. Gadegennembrudene blev ikke forelagt byrådet til egentlig vedtagelse, men kommunen opkøbte ejendomme med henblik på gennembruddenes senere udførelse. Tolv år senere, i 1959, kom en ny plan, der havde til hensigt at styrke bykernen som handelscenter. Midlet var større trafikal tilgængelighed gennem etablering af cirkulationsgader, parkeringspladser og parkeringshuse, samtidig med at vigtige butiksstrøg skulle omdannes til gågader planen, der i store træk indeholder de samme planer for trafikken som 1947-planen.

21 Da miljøet kom til byen samme år som den navnkundige Buchanan-rapport, opkaldt efter Sir Colin Buchanan, udkom i England - blev planen fra 1959 revideret. 8) Selv om man i Aalborg - traditionen tro - langt fra tog samme hensyn til det historiske bymiljø, som Buchanan-rapporten lagde op til, var der visse paralleller mellem denne rapport og 1963-planen fra Aalborg: Kørende og gående trafik skulle adskilles, blandt andet gennem en udvidelse af gågadenettet. Desuden blev der foreslået en ring af cirkulationsgader omkring bykernen med tilknyttede parkeringshuse og -pladser. Det sidste er en idé, som den dag i dag ligger til grund for planlægningen af Aalborg centrum. Cirkulationsgaderne skulle efter 1963-planen for en stor dels vedkommende etableres ved gadegennembrud. Nyhavnsgade, som var en del af den nordlige cirkulationsgade, var allerede under udvidelse og anlæg. Vesterbro, der skulle udgøre den vestlige cirkulationsgade, var som nævnt anlagt ved et gadegennembrud først i 1930'erne. Den sydlige cirkulationsgade skulle udgøres af omtalte øst-vest gående gadegennembrud, som allerede var foreslået i 1947-planen. Dag Hammerskjold Gade-gennembruddet og gennembruddet fra Hasserisgade til Kayerødsgade, her gengivet fra 1963-planen.

22 20 Da miljøet kom til byen Endelig skulle ringen sluttes mod øst ved et nord-syd gående gennembrud fra Nyhavnsgade til Jyllandsgade, det såkaldte Dag Hammarskjolds Gade gennembrud. Dette skulle fortsætte via en vej rampe over banearealerne fra Jyllandsgade med forbindelse til Østre Allé. Dette gennembrud var placeret lidt østligere end det tidligere foreslåede nord-syd gennembrud fra 1947 og skulle vise sig at få en afgørende plads i Aalborgs planlægningshistorie. Preben Bågøe fortæller om planlægningen i de glade 60'ere: "Hvis jeg må komme med et lille privat hjertesuk, så er der en tilbøjelighed til at udnævne de planer, man lavede dengang, til dårlige planer, og at det var dårlige planlæggere, der kunne forestille sig sådan nogle gadegennembrud gennem en by. Det er jo utænkeligt i dag. Men man glemmer de historiske omstændigheder. Vi stod overfor at måtte forvente en meget stærk stigning i motortrafikken. Gadeudvidelser, det var jo den metode, man hidtil havde brugt, man havde lavet gadeudvidelser. Først og fremmest ved at fjerne cykelstier, hvis der var det, og så indsnævre fortovene. Og hvis de midler ikke var nok, ja så lavede man byggelinier langs gaderne. Man forventede, der skulle komme en tilbagerykning af facaderne sådan successivt hen ad vejen, eller også rev man hele facader ned. Det var altsammen baseret på at gøre vilkårene for den individuelle trafik nemmere og tilgængeligheden større for bilerne i bykernen." Toldbodgade og Strandvejen mod vest er en kraftig barriere mellem by og havn.

23 Da miljøet kom til byen 21

24 22 Da miljøet kom til byen I efteråret 1965 startede anlægget af den sydlige del af Dag Hammarskjolds Gade med statsstøtte. I 1967 var rampen til Østre Allé fuldført, og gaden var anlagt fra Jyliandsgade til Trækbanen. Samtidig forberedte man ved opkøb af ejendomme at avancere fra syd gennem de boligkvarterer, som lå på gennembrudslinien. I nord blev der i 1968 bevilget statsligt tilskud til strækningen fra Nyhavnsgade til Nørregade. Denne strækning var færdiganlagt fire år senere sammen med det parkeringshus, som skulle betjene den nordøstlige del af bykernen. Samtidig blev Nytorv forlænget fra Slotsgade til Dag Hammarskjolds Gade, således at der ad denne vej ville blive adgang til bykernen for biltrafik fra cirkulationsgaden i øst. Endelig blev stormagasinet Anva, nu Magasin, færdiggjort samme år, således at der lå tre nybyggede stormagasiner klos op ad hinanden - Salling, Føtex og Anva - på den mest centrale plads i Aalborg, Nytorv. Efter anlægget af den nordlige og den sydlige del af Dag Hammarskjolds Gade var man nu klar til at gå gennem det Dag Hammarskjolds Gade mod syd fra Jyllandsgade til Østre Allé. %

25 Da miljøet kom til byen 23 gamle Nørregadekvarter og færdiggøre det østlige led af bykernens cirkulationsring. På det tidspunkt opstod der imidlertid problemer, både hvad angår finansieringen af projektet og tiltroen til den planlægningsopfattelse, som havde fostret det. Utilfredsheden gærer Aalborg byråd havde i 1968 søgt statsstøtte til den midterste og sidste strækning af Dag Hammarskjolds Gade, ligesom man tidligere havde gjort det til de to foregående strækninger. Men behandlingen af sagen trak ud og i 1972 blev vejtilskudsloven ophævet. Byrådet fik herefter besked fra Vejdirektoratet om, at man ikke længere fandt betingelserne for tilskud tilstede, heller ikke efter de overgangsbestemmelser, som var trådt i kraft med lovens ophævelse. På trods af afslaget om tilskud var der stadig tilslutning til gennemførelse af projektet hos politikere og chefer ved Aalborg Kommune. Nytorvs vestlige ende med busterminalen. Tætstående træer i et bymiljø skjuler ofte smukke bygninger, men her pynter de.

26 24 Da miljøet kom til byen Blandt de menige teknikere groede utilfredsheden imidlertid. Man var dybt skeptiske, og skepsissen gjaldt ikke kun selve Dag Hammarskjolds Gade, men hele 1963-planen og dén bilorienterede by- og trafikplanlægning, den var udtryk for. "Vi [de menige teknikere] ville være meget kede afr at de gadegennembrud blev gennemført... [men] det varede flere år, før vi fik overbevist cheferne om, at det var det rigtige", husker Niels Melchior Jensen - på det tidspunkt nyansat tekniker, i dag selv chef. De menige teknikeres skepsis var udtryk for et spirende holdningsskifte. Men hvor omfattende var det? Hvor stammede det fra? Hvad skete der ude i verden? Hvilke konsekvenser fik det i Aalborg? For at besvare de spørgsmål må vi et øjeblik til Watts-ghettoen i Los Angeles, august Nytorvs forlængelse mod øst var et mindre gadegennembrud, som ødelagde den tværgående Slotsgade. 20 NYTORV

27 Aalborgs to første byporte mod øst. Da miljøet kom til byen 25

28 26 Da miljøet kom til byen Hollywood og Watts, august 1965 Los Angeles er blevet kaldt ti forstæder, som leder efter et centrum. Siden er det blevet til 100, og Hollywood er som bekendt én af dem, Beverly Hiils og Malibu Beach to andre. En af de mindre kendte bydele er Watts, ghettoen for byens sorte befolkning. Her blev en ung mand arresteret for spirituskørsel, onsdag den 11. august Arrestationen samlede mere end tusinde tilskuere, blandt andet den anholdtes mor og bror, som blandede sig, og som også blev anholdt. Sommeren var varm, både klimatisk og politisk, og anholdelsen udviklede sig til tumulter, der udkrystalliserede den værste byopstand i USA nogensinde. Den lokale sorte befolkning endte i kamp mod politifolk og soldater fra Nationalgarden. Da kampene efter en uge døde ud, kunne man opgøre tabene til 34 dræbte og arresterede. 600 bygninger var skadet, heraf 200 totalt. De materielle ødelæggelser løb op i 40 millioner dollars. 9) Usammenhængende bygningskroppe findes overalt i Aalborgs bykerne.

29 Da miljøet kom til byen 27 Der blev nedsat en kommission til at udforske årsagerne bag opstanden. Kommissionen skrev en rapport, "Violence in the City: An End or a Beginning?". 10) Denne rapport er historisk og skelsættende i amerikansk og international by- og trafikplanlægning, fordi man her for første gang fra et etableret politisk-administrativt system finder en udførlig faglig diskussion af sammenhængene mellem transport og planlægning på den ene side og fattigdom, arbejdsløshed og sociale forhold på den anden. "Jeg er født i en af Aalborgs ældste gårde, ældre end rådhuset på Gammeltorv og nok så historisk. Der havde jeg et herligt hjem i 30 år. Så tog bilerne magten fra menneskene og så var det ikke mere et hjem. Der skulle ligge en benzinstation, basta!" Fra læserbrev i Aalborg Stiftstidende Watts-ghettoen var ifølge rapporten underforsynet med stort set alle former for offentlig service. Indbyggerne skulle ud af området efter for eksempel socialhjælp og uddannelse. Hvad arbejdspladser angår, var situationen ikke bedre. Arbejdsløsheden var 30%, sammenlignet med 6% i resten af Los Angeles, og der var ingen arbejdspladser lokalt i området. Sammenholdt med det faktum, at kun 14% af indbyggerne ejede bil, mens tallet var 50% for Los Angeles som helhed, og at området ingen kollektiv trafik havde, blev resultatet, at ghettoen var isoleret fra resten af byen. For at få råd til en bil, måtte ghettoens indbyggere have arbejde, men for at få arbejde måtte de have en bil.

30 28 Da miljøet kom til byen Watts ligger centralt i Los Angeles, kun tyve kilometer fra Hollywood og Beverly Hiils. Selvom beboerne var isolerede fra resten af byen, var de ikke mere afsondrede, end at de udmærket kunne følge med i efterkrigstidens velstandsstigning i det omgivende samfund. Samtidig kunne de konstatere, at de selv kun fik meget lidt andel i denne stigning, og at deres muligheder for at få det var frustrerende begrænsede. Det var den klassiske historie bag 60'ernes byopstande. Men i Los Angeles, hvor "bilen er konge", fik de manglende transportmuligheder en særlig betydning. Watts-kommisionen anbefalede området forsynet med kollektiv trafik og foreslog desuden en række andre servicefaciliteter etableret i området. Siden 1965 er der investeret adskillige millioner dollars i et nyt hospital, en psykiatrisk klinik, dagcentre, socialkontorer og lignende. Kort sagt i velfærdsog behandlersamfundets nøgleinstitutioner. Etableringen af en arbejdsformidling har betydet, at billøse beboere for første gang kan søge arbejde uden først at skulle gå og køre med bus i halvanden time. I perioden frem til 1971 blev der desuden investeret godt fem millioner dollars i kollektiv trafik til bolig-arbejdsstedrejser. Ved det gamle amtssygehus byggede man et kæmpehospital og rev et gammelt villakvarter nedfor at skaffe P-pladser.

31 Da miljøet kom til byen 29 I relation til Aalborg er det interessante ikke så meget, om reformstrategien for Watts blev en succes eller ikke. Resultaterne er blandede, og, især hvad den kollektive trafik angår, af tvivlsom effekt. Det interessante og vigtige for Aalborg er, at sammenhængen mellem trafik og sociale og økonomiske forhold nu blev reflekteret for første gang af et politiskadministrativt system som led i problemløsning. Det fik konsekvenser, ikke bare i Watts og Los Angeles, men i hele USA og senere også i England og Sverige samt de øvrige vestlige industrialiserede lande. Det blev en del af planlægger-professionens konventionelle visdom - ikke blot på læreanstalter og hos enkeltindivider, men i de enkelte forvaltninger og konsulentfirmaer - at byog trafikplanlægning ikke kunne være planlægning for biler i så høj grad, som det havde været tendensen. Kollektiv trafik burde også inddrages, om ikke andet så af sociale hensyn. Dette skal ikke forstås på den måde, at sociale hensyn og kollektiv trafik - og miljø, som omtales nedenfor - aldrig var blevet behandlet af planlæggere før. Det var de, f.eks. af de engelske utopister omkring århundredeskiftet og i forbindelse med planlægningen af havebyer og New Towns i England. Men det er først efter Watts-krisen og tilsvarende kriser andre steder, at disse forhold tages op i stor skala og institutionaliseres i by- og trafikplanlægningen.

32 30 Da miljøet kom til byen San Francisco og den ny planlægning Udviklingen i forholdet mellem trafik og bymiljø er analog. Linjeføringen af veje har historisk fulgt den mindste modstands metode. I byer har parker, skove, fjord- og flodbredder, kolonihaver og andre offentlige arealer været let tilgængeligt land for vejanlæg. Hvis der ikke har været offentlige arealer til rådighed, er nye veje ofte anlagt gennem ældre saneringsmodne områder med økonomisk dårligt stillede og politisk svagt organiserede indbyggere. Hvis områderne ikke var saneringsmodne, blev de det i løbet af nogle år, når først det blev kendt, at der var planer om at lægge en hovedtrafikåre igennem dem. Begge typer af arealer er relativt billige for det offentlige og trækker derfor i retning af høj forrentning i de cost-benefit-analyser, som typisk laves til prioritere og retfærdiggøre vejanlæg. I USA har man ligefrem et begreb, som hedder Park-Freeways til betegnelse for motorveje anlagt gennem byparker. Og USA var igen, i kraft af sin førsteplads i privatbilismens I San Francisco ender en motorvej i luften som resultat afen motorvejsopstand.

33 Her kan man se hvorfor! Da miljøet kom til byen 31

34 32 Da miljøet kom til byen udvikling, det land, hvor den etablerede planlægningspraksis først kom i modvind. San Francisco, en af de arkitektonisk og naturmæssigt smukkeste byer i verden, fik i 1950'erne sin såkaldte motorvejs-opstand. Vejplaner truede miljøet i og omkring en række unikke friarealer i byen samt bolig- og forretningskvarterer. Protesterne fik i løbet af 1950 erne et omfang, der destabiliserede lokalpolitikken i en grad, så bystyret i 1959 måtte opgive alle planlagte motorvejsanlæg for San Francisco-halvøen. Også her blev problemopfattelsen i by- og trafikplanlægning udvidet. I denne sammenhæng til at omfatte miljøforhold. Og kollektiv trafik blev som i Watts en del af løsningen, i form af et regionalt togsystem, BART: Bay Area Rapid Transit, som i dag er bygget og i funktion. Igen er det vigtigste ikke umiddelbart successen, eller mangelen på samme, for den valgte løsning i San Francisco, men at motorvejsopstanden, samt tilsvarende protester i Memphis, Austin, Boston, New York og andre amerikanske byer, var med til at institutionalisere diskussionen om bymiljø og dermed sætte den på by- og trafikplanlægningens dagsorden Nyhavnsgade og den mest dominerende profil i Aalborgs skyline, Nordkraft.

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II

Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II Grønheden den 10.09.2014 Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn Mail: tf@frederikshavn.dk Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II Idet jeg føler mig totalt forbigået i planlægningen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Du bedes fremlægge dette brev for politikerne i Erhvervs- og Planlægningsudvalget.

Du bedes fremlægge dette brev for politikerne i Erhvervs- og Planlægningsudvalget. Faaborg-Midtfyn kommune Plan og Kultur Nørregade 4 5600 Faaborg. Att: Christian Tønnesen. Dette referat og notat består af 5 sider. Hej Christian. Tak for behageligt møde den 23/8-2013. Jeg sender dig

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Skansen Den

Skansen Den Grundejerforeningen Bestyrelsen Side 1 af 5 Skansen Den 2003-06-18 Byrådet Rådhuset Adelgade 61 4880 Nysted Vedr. Kommuneplanlægning i Nysted 2004-2016 I fortsættelse af præsentationen i Nysted Avis og

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2011-12.

Bestyrelsens beretning for 2011-12. Bestyrelsens beretning for 2011-12. Grundejerforeningen ønsker at sikre Trørød dets grønne karakter. Grønne haver med plads til træer, plæner, blomsterbede. En rolig trafik gennem landsbyen, der ikke skæmmer

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

SAMMENBINDING BUSLINIER PARKERING. Plan for Aalborg Midtby

SAMMENBINDING BUSLINIER PARKERING. Plan for Aalborg Midtby SAMMENBINDING BUSLINIER PARKERING Plan for Aalborg Midtby Indledning Baggrund for planen Området ved Østerågade og Nytorv har i flere sammenhænge været genstand for henvendelser og debat blandt byens borgere.

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd 4. april 2005 via Magistraten J.nr. JTK/04/00762 Den Ref.: Tlf.nr. hj/ar 8940 2519

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Teknisk Udvalg. Dagsorden. Dato: Onsdag den 15. januar 2014. Mødetidspunkt: 17:00

Teknisk Udvalg. Dagsorden. Dato: Onsdag den 15. januar 2014. Mødetidspunkt: 17:00 Dagsorden Dato: Onsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Bjarne Kogsbøll (C), Ekrem Günbulut (A), Hugo Hammel (A), John A. Bilenberg (C), Lars Prier (O), Laurids Christensen

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Borgermøde i Gug vedr. Nye Veje i Aalborg Syd tirsdag d. 25-08-2009. Velkomst v/rådmand Mariann Nørgaard, Teknik- og Miljøforvaltningen

Borgermøde i Gug vedr. Nye Veje i Aalborg Syd tirsdag d. 25-08-2009. Velkomst v/rådmand Mariann Nørgaard, Teknik- og Miljøforvaltningen Borgermøde i Gug vedr. Nye Veje i Aalborg Syd tirsdag d. 25-08-2009 PROGRAM: Velkomst v/, Teknik- og Miljøforvaltningen Indsigelser skal fremsendes til Teknik- og Miljøforvaltningen senest d. 14. september

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Gasværksvej 10A, 5.th. DK-1556 København V (+45) 33 24 23 08 Mobil 20 49 25 23 mail@nelsson.net

Gasværksvej 10A, 5.th. DK-1556 København V (+45) 33 24 23 08 Mobil 20 49 25 23 mail@nelsson.net ALLAN NELSSON Gasværksvej 10A, 5.th. DK-1556 København V (+45) 33 24 23 08 Mobil 20 49 25 23 mail@nelsson.net Naturklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV København, den 8. november 2010 Klage over

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL

KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 * 2008 Dato: 8. May. 2008 KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL Med jævne mellemrum bobler ekspropriation op som et varmt emne i debatten. Ofte er det statens

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere