DA MILJØET KOM TIL BYEN. Fotografier af Niels Hurup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DA MILJØET KOM TIL BYEN. Fotografier af Niels Hurup"

Transkript

1 DA MILJØET KOM TIL BYEN Fotografier af Niels Hurup

2

3 Bent Flyvbjerg DA MILJØET KOM TIL BYEN Fotografier af Niels Hurup Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter

4 Da miljøet kom til byen Bent Flyvbjerg og Niels Hurup samt Dansk Byplanlaboratorium 1991 Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistorisk Udvalg Teksten er skrevet af docent Bent Flyvbjerg, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitetscenter. Byplanarkitekt og ekstern lektor Niels Hurup har taget fotografierne, skrevet billedteksterne og udformet layoutet. Fotos på side 30 og 31 er taget af Bent Flyvbjerg. Teksten er sat med Pala tino og monteret i ReadySetGo 4,5 på en Apple Macintosh. Montagen er udskrevet på Linotype fotosats og trykt hos Handelstrykkeriet, Aalborg. Stikord til bibliografisk registrering: Miljø; Trafik-, miljø- og byplanlægning; Bymiljø; Lokalpolitik; Lokalhistorie; Aalborg. Noten er trykt med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond, Kreditforeningen Danmarks Kulturfond og Aalborg Kommune. Bogen kan bestilles hos boghandleren eller direkte hos Dansk Byplanlaboratorium Peder Skrams Gade 2 B 1054 København K tlf ISSN ISBN Formålet med at udgive "Byplanhistoriske Noter" er at bidrage til belysningen af den danske byplanhistorie i vort århundrede. Det sker blandt andet ved, at planlæggere og andre, der har medvirket, med deres egne ord fortæller om den udvikling, de har deltaget i. Noterne kan bestå af notater, erindringer eller beskrivelser af særlige emner eller begivenheder. Der er således ikke tale om egentlige historiske afhandlinger eller forskningsmæssige arbejder. For hvert af de af udvalget holdte seminarer om særlige planlægningsmæssige emner er der udsendt noter med gengivelse af indlæg og referat af drøftelser blandt seminardeltagerne. Det er udvalgets håb, at disse "Byplanhistoriske Noter" vil inspirere til, at andre på samme måde vil berette om deres oplevelser og erfaringer og således bidrage til fremskaffelse af et nyttigt baggrundsmateriale for eventuel senere forskning - et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at skaffe til veje. "Da miljøet kom til byen" udgives som note nr. 24 i skriftserien "Byplanhistoriske Noter".

5 Tilegnet Maria Kristine, Thomas og Frederik - og en fremtid uden brutalistiske byer

6

7 Indhold Forord 7 Den smukkeste del af Aalborg findes i Århus 8 Aalborgensisk brutalisme 9 En engelsk sir i Aalborg 18 Utilfredsheden gærer 23 Hollywood og Watts, august San Francisco og den ny planlægning 30 Fra vækst til genbrug: Aalborg skifter kurs 38 Dyr eller billig planlægning 42 Chefer skifter holdning sidst 44 Paladsrevolution 50 Det støjer, når gamle måder falder 52 På vej mod nutiden 58 Efterskrift 60 NOTER 62 OVERSIGTSKORT bageste inderside af omslag

8

9 Da miljøet kom til byen 7 Forord Byplanhistorisk udvalgs noter har hidtil overvejende omhandlet generelle oversigtlige redegørelser for den "byplanhistoriske "udvikling. De foreligger dels som beretninger om særlige planlægningsforløb, skrevet af personer, som har medvirket i sådanne, dels som referater af de afholdte heldagsseminarer omhandlende dansk byplanhistorie fra 1920'eme og fremefter. Den nu foreliggende note, nr. 24, adskiller sig noget fra de tidligere udsendte, idet den på indgående vis set udefra behandler og vurderer et handlingsforløb og dets virkninger for lokalmiljøet i en af vore større byers centrale dele. Udvalget har fundet, at Bent Flyvbjergs og Niels Hurups beretning: "Da miljøet kom til byen" er et værdifuldt indslag i byplanhistorien, og at den naturligt kan indgå i noteserien. Aalborg Kommune har altid for os, som på nærmere hold har kunnet følge byens udvikling, været et spændende, lidt uregerligt, men lærerigt eksempel på et planlægningsforløb med mange problemer, men også med bestræbelser på at sikre bysamfundet og borgerne de bedste muligheder. Og Aalborg har, som det fremgår af noten, tidlig været aktiv for at sikre udviklingen ved langsigtet planlægning, som navnlig i forbindelse med vej- og gadeudbygningen i den centrale bydel har givet sig markante udtryk. Siden jernbanen i 1869 kom til Aalborg, har bystyret således gennemført gennemgribende gadegennembrud: Jernbanegade i 1870'erne, Boulevarden ved århundredskiftet og Vesterbro i en økonomisk vanskelig periode i 1930'erne, alle med omfattende nedrivninger og nybyggeri til følge, som på afgørende måde ændrede den centrale bydels karakter. Hurtigt efter inden bilismen for alvor slog igennem i Danmark - udarbejdedes nye udviklingsplaner med yderligere gadegennembrud, og arbejdet fortsattes i de følgende år med henblik på at styrke bykernen som handelscenter ved anlæg af cirkulationsgader og parkeringspladser og med vigtige butiksstrøg omdannet til gågader. Om den seneste udvikling i denne sammenhæng og om den ændring i opfattelserne om, hvad der til syvende og sidst tjener et bysamfund bedst, handler denne note, som også konkret peger på, at en lang række faktorer - ikke mindst på miljøområdet, som altfor længe har været negligeret - må tages i betragtning ved planlægningen af vore bysamfunds fremtid. Historien om Dag Hammerskjolds Gade er et godt eksempel til belysning af disse komplicerede sammenhænge. Edmund Hansen Byplanhistorisk udvalg

10 8 Da miljøet kom til byen Den smukkeste del af Aalborg findes i Århus "Den, der handler, er altid samvittighedsløs; ingen har nogen samvittighed, undtagen den betragtende". - Goethe Når min farfar var på besøg hos min familie i Århus, ville han altid en tur i Den Gamle By. - "Hvorfor?", spurgte jeg, da jeg kom i den alder. - "Fordi jeg er fra Aalborg", svarede han, "og den smukkeste del af Aalborg findes her i Århus". Han kunne huske flere af Den Gamle By's huse fra Aalborg. Hvor de havde ligget, hvad der havde været i dem. Han kunne huske en anden by, og det var tydeligt, det for ham var en bedre by. I mange år troede jeg, at det med den smukkeste del af Aalborg i Århus var min farfars måde at sige tingene på. Men da jeg selv flyttede til Aalborg som voksen, fandt jeg ud af, at De sidste rester af de gamle bindingsværkshuse blev ikke sendt til Århus, men genopført i disse omgivelser.

11 Da miljøet kom til byen 9 vendingen er almindelig brugt i byen. Og da jeg i mit arbejde fik brug for at sætte mig ind i Aalborgs planlægningshistorie, blev det klart for mig, at vendingen udtrykker ægte nordjysk lune og underdrivelse: Det er Aalborgensernes måde at sige, deres by er blevet grundigt og urimeligt mishandlet. Aalborgensisk brutalisme "Aalborg viser vej", siger man som byslogan i Aalborg. Og det stemmer, på godt og ondt, for Aalborgs by- og trafikplanlægning. I dansk sammenhæng har planlæggerne i Aalborg ofte været først med de seneste ideer. De aalborgensiske planer var især i 1950'erne og 60'erne spækket med referencer til udenlandske foregangsbyer og internationale tidsskrifter. "Vi måtte søge eksempler ude i Europa... vi følte os som nogle, der skulle løse opgaverne for første gang [i Danmark]", som Aalborgs tidligere byplanchef Preben Bågøe udtrykker det. b Der har ofte været kortere mellem idé og handling i Aalborg end i andre danske byer, hvor man typisk har været mere forsigtig med hensyn til større ændringer i bybilledet. I den for- Drejer man blikket 90 til højre fanger man dette bindingsværkshus, der ligger, hvor det blev bygget. Man må tilpasse sig.

12 10 Da miljøet kom til byen stand har man i Aalborg været mere progressiv end andre steder. Under det, som i den vestlige verden er kendt som de store anlægs tid - d.v.s. de første godt 25 år efter 2. verdenskrig - blev der i Aalborg lavet gadegennembrud, cirkulationsgader, totalsaneringer og nybebyggelser med radikale ændringer i byens udseende og funktion til følge. Og da man i 1956 foreslog de første gågader, og da de blev anlagt i ikke blot som en afspærring for biler, men med egentlig gågade-profil og -belægning - var man før både København og de øvrige landsdelscentre i Danmark. 2) Men traditionen for omfattende og radikale indgreb i Aalborgs bybillede går væsentligt længere tilbage end til efterkrigstiden. Kulturhistorikeren Hugo Matthiessen skrev om udviklingen i 1800-tallet: "Med haarde Hænder har Udviklingen i moderne Dage klemt Sjælen ud af det gamle Aalborg og næsten helt gjort det af med det mærkelige Præg af Fortid, som endnu for et Par menneskealdre siden gjorde Byen til et malerisk forgroet, eventyrligt Vildnis. Den Gang kunne Fremmede her forvilde sig i et "forunderligt Virvar af Gader, Gyder, Smøger, Svaler, Aaer, Bække og Broer mellem hinanden"... jens Sangs navnkundige Stenhus, som i 1620'eme rejste sig ved Hjørnet Budolfi Plads var engang en stor brostensbelagt plads, lidt for stor måske; men i 60'erne forsvandt den helt.

13 Da miljøet kom til byen 11 "... alle kirker i alle byer er...forsvundet, som månen når øjeblikket for dens formørkelse er inde. Bilerne, der fylder gaderne, har formindsket fortovene, som fodgængerne trænges på. Når de ønsker at se på hinanden, ser de biler i baggrunden, når de ønsker at se på huset overfor, ser de biler i forgrunden; der eksisterer ikke en eneste synsvinkel, hvorunder man ikke bagved, foran, i udkanten, ser biler. Deres allestedsnærværende larm ætser ethvert kontemplativt øjeblik som syre. Bilerne har bevirket, at byernes fordums skønhed er blevet usynlig. Jeg er ikke som de fjollede moralister, der forarges over, at der hvert år dør ti tusind på vejene. På den måde bliver der i det mindste færre bilister. Men jeg protesterer mod, at bilerne laver katedralformørkelse. - Milan Kundera af Adelgade paa Tomterne af ældre Bebyggelse, staar heldigvis den Dag i Dag bevaret i al sin Festlighed. Men selv om dette Monument tydeligt bærer Mærke af sin fordums merkantile Funktion og i sin oprindelige Udnyttelse af Stokværk og Rum har Træk tilfælles med Kvarterets samtidige Bygninger, er og bliver det i sin pragtfulde Fremtoning afgjort en Ener, - ikke en Type... Medens... "Hamborggaarden " som den kaldes [omfattende blandt andet det såkaldte Ellen Marsvins Flus], - stadig pietetsfiddt holdes i Hævd, maatte dens Nabo mod Syd, "Lybækkergaarden", en lignende, karnapprydet Bindingsværksejendom i 3 Etager, 1918 bide i græsset for et moderne Bankpalads, - og allerede tidligere var den øvrige Husrække langs Østeraa helt ryddet til Fordel for Nybygninger. Gamle Tegninger og Fotografier er saaledes nu ene om for Eftertiden at bevare Mindet om Helheden af dette i sin Art saa særprægede og maleriske Milieu, der -fraset de nævnte Undtagelser - udelukkende bestod af Bindingsværk." 3) I Gyldendals egnsbeskrivelse fra 1986, hvor det gamle Aalborg sammenlignes med Venedig og Amsterdam, hedder det tilsvarende om samme periode: "Den gamle by er i fare, fremskridtet kræver plads. Bystyret har besluttet at rive gamle huse ned og dække de maleriske åer med beton og jern, hugge træer om og sløjfe haver for at få et 'nyt Aalborg uden særpræg, uden synlige fortidsminder, uden sin fordums så ejendommelige hyggelighed, uden duft og poesi.' Det gamle træ oh lad det stå! Bystyret brugte grovfilen, hele kvarterer forsvandt fra kortet og faldt uden skånsel. Hist og her blev noget af det gamle stående, vistnok tilfældigt. Omkring Vor Frue trykker nogle små huse sig mod hin- - og Budolfi Kirke blev klemt inde bag en parkeringsplads og et glaspalads, en bank - vor tids helligdom. i i u u

14 12 Da miljøet korn til byen anden, for nogle år siden blev de stadset op og renoveret til vore dages standard, dukkehuse ligner de med friske farver. Gamle Aalborg findes endnu, men kun som pletter spredt over den indre by." 4) Efter jernbanen kom til Aalborg i 1869, brød man i 1870'erne med Jernbanegade på tværs gennem den eksisterende østvest orienterede gadestruktur for at skabe forbindelse mellem jernbanen og havnen. I begyndelsen af 1900-tallet gentog man denne operation længere mod øst med anlægget af Boulevarden som forbindelsesled mellem den nye banegård og byens centrum. Hugo Matthiessen skrev i 1920 om dette gadegennembrud: "Uden Hensyn til ældre Trafiklinier førte denne Gade ind i det gamle, tæt sammenklumpede Aalborg, hvor den forvildede sig i snævre Gyder og Kringelkroge om den sydlige Del af Østeraa, og saaledes som Forholdene udviklede sig, blev det nødvendigt radikalt at skære igennem Hindringerne for at sætte den nye Trafikaare i direkte Forbindelse med Byens Centrum raseredes derfor en stor Del af det gamle Bykvarter, som spærrede, og hvor Skomagergade og Skottergaarden i gammeldags Idyl havde ligget, anlagdes i disse Aar den brede, storstadsagtige Boulevard, samtidigt med at Østeraagades sydlige Del udvidedes betydeligt. De Linier, som i Aarhundreder havde været bestemmende for Bylegemets Struktur, forviskedes saaledes voldsomt, en Række gamle Bygninger og et Her lå en gang Østeråen, hvor skibene kunne sejle ind til købmandsgårdene.

15 Algade mod vest. Til højre ligger Salling; her måtte det meste af Store Nygade kvarteret neje sig i 60'erne. Da miljøet kom til byen 13

16 14 Da miljøet kom til byen karakteristisk Købstadsbillede forsvandt fuldstændigt, men det voksende Bylegeme fik luft, - en direkte, anselig Færdselsaare, skærende Torvene og Byens Hovedgader, var skabt mellem Banegaard og Havn. En Række store moderne Nybygninger skød op paa de faldne Huses Grunde, hvor Ejendomsskyldsværdien steg fra ca. 1 Million til ca. 3 1/2, og det mest storstadsprægede Aalborg samler sig nu om dette Strøg, hvor Byens Administrationsbygning har fået Plads." 5) Ifølge de første planer skulle Boulevarden, foruden at gå igennem nogle af byens ældste kvarterer, også gå tværs gennem Aalborg Slot! Det sidste blev dog afværget. I 1930'erne fulgte et endnu større gadegennembrud end Boulevarden, nemlig Vesterbro, som i bogstaveligste forstand blev skåret ned i den eksisterende bygningsmasse. Gaden skulle være byens hovedstrøg i nord-syd gående retning. Den var hovedvejen gennem byen frem til den nye Limfjordsbro. Ved broens indvielse i 1933 kunne den daværende statsminister Thorvald Stauning slå Aalborgs progressive rolle i byplanlægning fast over for de fremmødte: "Når man ser på broen og den gamle gade [Vesterbro], der fører til den, er der ingen tvivl om, at Aalborg følger med tiden. Man rev ned, stort og småt, hvad der var i vejen. Der er noget tiltalende ved dette. Ellers plejer man at gå uden om de Boulevarden mod syd - et gadegennembrud, som blev gennemført i

17 Bispensgade er byens anden gamle gågade. Gaden er i dag nedslidt, og møbleringen er kaotisk. Da miljøet kom til byen 15

18 16 Da miljøet kom til byen gamle salt- og peberbøsser, der ligger i vejen. Den store jyske by er foregangsbyen for hele Danmark." 6) Med den baggrund er begreber som "byplan" og "planlægning" blevet noget, man regner med i Aalborg. Det siger erfaringen, man bør gøre. Begreberne er så centrale for en forståelse af Aalborg, at de må med, når byens 'sjæl' skal indfanges. I Hans Lyngby Jepsens opsummering om Aalborg i Gyldendals egnsbeskrivelse hedder det således karakteristisk: "Hård har den [Aalborg] været mod sig selv, og her tænkes ikke blot på de vekslende byplaner, hård er den i daglig brug, skrammet af slid. Der ryger hjørner og kanter hist og her, trug går i skår." 7) Andre danske byer har nok haft tanker og planer på tegnebordet som dem i Aalborg, man har som sagt ofte været mere tilbageholdende med hensyn til deres gennemførelse. Resultatet er, at man andre steder har bevaret større dele af den historiske bygningsmasse og det oprindelige bybillede, end tilfældet er i Aalborg. På den måde er Aalborg mere svensk - eller for den sags skyld engelsk og amerikansk - end de fleste andre byer i Danmark. Husene langs Vesterbro blev konsekvent opført i funkis-stil. Senere tiders huludfyldninger har ikke altid respekteret stilen.

19 Vesterbro i dag. Byens hovedfærdselsåre skærer byen over i to halvdele. Da miljøet kom til byen 17

20 18 Da miljøet kom til byen En engelsk Sir i Aalborg En historisk gennemgang af efterkrigstidens planer viser, at Aalborg allerede i 1947, længe inden bilismen for alvor slog igennem i Danmark, fik en plan for hovedtrafikårer i bykernen, der indebar endnu to gadegennembrud foruden Borgergade, Boulevarden, Østeraagade og Vesterbro. Planen indeholdt et øst-vest gående gennembrud i linieføringen Hasserisgade, Vingaardsgade, Brandstrupsgade, Mølle Plads, Frederikstorv og Kayerødsgade. Desuden opererede man med et nord-syd gående gennembrud med udvidelse af Fjordgade fra Nyhavnsgade til Nørregade og derfra videre til Kayerødsgade. Gadegennembrudene blev ikke forelagt byrådet til egentlig vedtagelse, men kommunen opkøbte ejendomme med henblik på gennembruddenes senere udførelse. Tolv år senere, i 1959, kom en ny plan, der havde til hensigt at styrke bykernen som handelscenter. Midlet var større trafikal tilgængelighed gennem etablering af cirkulationsgader, parkeringspladser og parkeringshuse, samtidig med at vigtige butiksstrøg skulle omdannes til gågader planen, der i store træk indeholder de samme planer for trafikken som 1947-planen.

21 Da miljøet kom til byen samme år som den navnkundige Buchanan-rapport, opkaldt efter Sir Colin Buchanan, udkom i England - blev planen fra 1959 revideret. 8) Selv om man i Aalborg - traditionen tro - langt fra tog samme hensyn til det historiske bymiljø, som Buchanan-rapporten lagde op til, var der visse paralleller mellem denne rapport og 1963-planen fra Aalborg: Kørende og gående trafik skulle adskilles, blandt andet gennem en udvidelse af gågadenettet. Desuden blev der foreslået en ring af cirkulationsgader omkring bykernen med tilknyttede parkeringshuse og -pladser. Det sidste er en idé, som den dag i dag ligger til grund for planlægningen af Aalborg centrum. Cirkulationsgaderne skulle efter 1963-planen for en stor dels vedkommende etableres ved gadegennembrud. Nyhavnsgade, som var en del af den nordlige cirkulationsgade, var allerede under udvidelse og anlæg. Vesterbro, der skulle udgøre den vestlige cirkulationsgade, var som nævnt anlagt ved et gadegennembrud først i 1930'erne. Den sydlige cirkulationsgade skulle udgøres af omtalte øst-vest gående gadegennembrud, som allerede var foreslået i 1947-planen. Dag Hammerskjold Gade-gennembruddet og gennembruddet fra Hasserisgade til Kayerødsgade, her gengivet fra 1963-planen.

22 20 Da miljøet kom til byen Endelig skulle ringen sluttes mod øst ved et nord-syd gående gennembrud fra Nyhavnsgade til Jyllandsgade, det såkaldte Dag Hammarskjolds Gade gennembrud. Dette skulle fortsætte via en vej rampe over banearealerne fra Jyllandsgade med forbindelse til Østre Allé. Dette gennembrud var placeret lidt østligere end det tidligere foreslåede nord-syd gennembrud fra 1947 og skulle vise sig at få en afgørende plads i Aalborgs planlægningshistorie. Preben Bågøe fortæller om planlægningen i de glade 60'ere: "Hvis jeg må komme med et lille privat hjertesuk, så er der en tilbøjelighed til at udnævne de planer, man lavede dengang, til dårlige planer, og at det var dårlige planlæggere, der kunne forestille sig sådan nogle gadegennembrud gennem en by. Det er jo utænkeligt i dag. Men man glemmer de historiske omstændigheder. Vi stod overfor at måtte forvente en meget stærk stigning i motortrafikken. Gadeudvidelser, det var jo den metode, man hidtil havde brugt, man havde lavet gadeudvidelser. Først og fremmest ved at fjerne cykelstier, hvis der var det, og så indsnævre fortovene. Og hvis de midler ikke var nok, ja så lavede man byggelinier langs gaderne. Man forventede, der skulle komme en tilbagerykning af facaderne sådan successivt hen ad vejen, eller også rev man hele facader ned. Det var altsammen baseret på at gøre vilkårene for den individuelle trafik nemmere og tilgængeligheden større for bilerne i bykernen." Toldbodgade og Strandvejen mod vest er en kraftig barriere mellem by og havn.

23 Da miljøet kom til byen 21

24 22 Da miljøet kom til byen I efteråret 1965 startede anlægget af den sydlige del af Dag Hammarskjolds Gade med statsstøtte. I 1967 var rampen til Østre Allé fuldført, og gaden var anlagt fra Jyliandsgade til Trækbanen. Samtidig forberedte man ved opkøb af ejendomme at avancere fra syd gennem de boligkvarterer, som lå på gennembrudslinien. I nord blev der i 1968 bevilget statsligt tilskud til strækningen fra Nyhavnsgade til Nørregade. Denne strækning var færdiganlagt fire år senere sammen med det parkeringshus, som skulle betjene den nordøstlige del af bykernen. Samtidig blev Nytorv forlænget fra Slotsgade til Dag Hammarskjolds Gade, således at der ad denne vej ville blive adgang til bykernen for biltrafik fra cirkulationsgaden i øst. Endelig blev stormagasinet Anva, nu Magasin, færdiggjort samme år, således at der lå tre nybyggede stormagasiner klos op ad hinanden - Salling, Føtex og Anva - på den mest centrale plads i Aalborg, Nytorv. Efter anlægget af den nordlige og den sydlige del af Dag Hammarskjolds Gade var man nu klar til at gå gennem det Dag Hammarskjolds Gade mod syd fra Jyllandsgade til Østre Allé. %

25 Da miljøet kom til byen 23 gamle Nørregadekvarter og færdiggøre det østlige led af bykernens cirkulationsring. På det tidspunkt opstod der imidlertid problemer, både hvad angår finansieringen af projektet og tiltroen til den planlægningsopfattelse, som havde fostret det. Utilfredsheden gærer Aalborg byråd havde i 1968 søgt statsstøtte til den midterste og sidste strækning af Dag Hammarskjolds Gade, ligesom man tidligere havde gjort det til de to foregående strækninger. Men behandlingen af sagen trak ud og i 1972 blev vejtilskudsloven ophævet. Byrådet fik herefter besked fra Vejdirektoratet om, at man ikke længere fandt betingelserne for tilskud tilstede, heller ikke efter de overgangsbestemmelser, som var trådt i kraft med lovens ophævelse. På trods af afslaget om tilskud var der stadig tilslutning til gennemførelse af projektet hos politikere og chefer ved Aalborg Kommune. Nytorvs vestlige ende med busterminalen. Tætstående træer i et bymiljø skjuler ofte smukke bygninger, men her pynter de.

26 24 Da miljøet kom til byen Blandt de menige teknikere groede utilfredsheden imidlertid. Man var dybt skeptiske, og skepsissen gjaldt ikke kun selve Dag Hammarskjolds Gade, men hele 1963-planen og dén bilorienterede by- og trafikplanlægning, den var udtryk for. "Vi [de menige teknikere] ville være meget kede afr at de gadegennembrud blev gennemført... [men] det varede flere år, før vi fik overbevist cheferne om, at det var det rigtige", husker Niels Melchior Jensen - på det tidspunkt nyansat tekniker, i dag selv chef. De menige teknikeres skepsis var udtryk for et spirende holdningsskifte. Men hvor omfattende var det? Hvor stammede det fra? Hvad skete der ude i verden? Hvilke konsekvenser fik det i Aalborg? For at besvare de spørgsmål må vi et øjeblik til Watts-ghettoen i Los Angeles, august Nytorvs forlængelse mod øst var et mindre gadegennembrud, som ødelagde den tværgående Slotsgade. 20 NYTORV

27 Aalborgs to første byporte mod øst. Da miljøet kom til byen 25

28 26 Da miljøet kom til byen Hollywood og Watts, august 1965 Los Angeles er blevet kaldt ti forstæder, som leder efter et centrum. Siden er det blevet til 100, og Hollywood er som bekendt én af dem, Beverly Hiils og Malibu Beach to andre. En af de mindre kendte bydele er Watts, ghettoen for byens sorte befolkning. Her blev en ung mand arresteret for spirituskørsel, onsdag den 11. august Arrestationen samlede mere end tusinde tilskuere, blandt andet den anholdtes mor og bror, som blandede sig, og som også blev anholdt. Sommeren var varm, både klimatisk og politisk, og anholdelsen udviklede sig til tumulter, der udkrystalliserede den værste byopstand i USA nogensinde. Den lokale sorte befolkning endte i kamp mod politifolk og soldater fra Nationalgarden. Da kampene efter en uge døde ud, kunne man opgøre tabene til 34 dræbte og arresterede. 600 bygninger var skadet, heraf 200 totalt. De materielle ødelæggelser løb op i 40 millioner dollars. 9) Usammenhængende bygningskroppe findes overalt i Aalborgs bykerne.

29 Da miljøet kom til byen 27 Der blev nedsat en kommission til at udforske årsagerne bag opstanden. Kommissionen skrev en rapport, "Violence in the City: An End or a Beginning?". 10) Denne rapport er historisk og skelsættende i amerikansk og international by- og trafikplanlægning, fordi man her for første gang fra et etableret politisk-administrativt system finder en udførlig faglig diskussion af sammenhængene mellem transport og planlægning på den ene side og fattigdom, arbejdsløshed og sociale forhold på den anden. "Jeg er født i en af Aalborgs ældste gårde, ældre end rådhuset på Gammeltorv og nok så historisk. Der havde jeg et herligt hjem i 30 år. Så tog bilerne magten fra menneskene og så var det ikke mere et hjem. Der skulle ligge en benzinstation, basta!" Fra læserbrev i Aalborg Stiftstidende Watts-ghettoen var ifølge rapporten underforsynet med stort set alle former for offentlig service. Indbyggerne skulle ud af området efter for eksempel socialhjælp og uddannelse. Hvad arbejdspladser angår, var situationen ikke bedre. Arbejdsløsheden var 30%, sammenlignet med 6% i resten af Los Angeles, og der var ingen arbejdspladser lokalt i området. Sammenholdt med det faktum, at kun 14% af indbyggerne ejede bil, mens tallet var 50% for Los Angeles som helhed, og at området ingen kollektiv trafik havde, blev resultatet, at ghettoen var isoleret fra resten af byen. For at få råd til en bil, måtte ghettoens indbyggere have arbejde, men for at få arbejde måtte de have en bil.

30 28 Da miljøet kom til byen Watts ligger centralt i Los Angeles, kun tyve kilometer fra Hollywood og Beverly Hiils. Selvom beboerne var isolerede fra resten af byen, var de ikke mere afsondrede, end at de udmærket kunne følge med i efterkrigstidens velstandsstigning i det omgivende samfund. Samtidig kunne de konstatere, at de selv kun fik meget lidt andel i denne stigning, og at deres muligheder for at få det var frustrerende begrænsede. Det var den klassiske historie bag 60'ernes byopstande. Men i Los Angeles, hvor "bilen er konge", fik de manglende transportmuligheder en særlig betydning. Watts-kommisionen anbefalede området forsynet med kollektiv trafik og foreslog desuden en række andre servicefaciliteter etableret i området. Siden 1965 er der investeret adskillige millioner dollars i et nyt hospital, en psykiatrisk klinik, dagcentre, socialkontorer og lignende. Kort sagt i velfærdsog behandlersamfundets nøgleinstitutioner. Etableringen af en arbejdsformidling har betydet, at billøse beboere for første gang kan søge arbejde uden først at skulle gå og køre med bus i halvanden time. I perioden frem til 1971 blev der desuden investeret godt fem millioner dollars i kollektiv trafik til bolig-arbejdsstedrejser. Ved det gamle amtssygehus byggede man et kæmpehospital og rev et gammelt villakvarter nedfor at skaffe P-pladser.

31 Da miljøet kom til byen 29 I relation til Aalborg er det interessante ikke så meget, om reformstrategien for Watts blev en succes eller ikke. Resultaterne er blandede, og, især hvad den kollektive trafik angår, af tvivlsom effekt. Det interessante og vigtige for Aalborg er, at sammenhængen mellem trafik og sociale og økonomiske forhold nu blev reflekteret for første gang af et politiskadministrativt system som led i problemløsning. Det fik konsekvenser, ikke bare i Watts og Los Angeles, men i hele USA og senere også i England og Sverige samt de øvrige vestlige industrialiserede lande. Det blev en del af planlægger-professionens konventionelle visdom - ikke blot på læreanstalter og hos enkeltindivider, men i de enkelte forvaltninger og konsulentfirmaer - at byog trafikplanlægning ikke kunne være planlægning for biler i så høj grad, som det havde været tendensen. Kollektiv trafik burde også inddrages, om ikke andet så af sociale hensyn. Dette skal ikke forstås på den måde, at sociale hensyn og kollektiv trafik - og miljø, som omtales nedenfor - aldrig var blevet behandlet af planlæggere før. Det var de, f.eks. af de engelske utopister omkring århundredeskiftet og i forbindelse med planlægningen af havebyer og New Towns i England. Men det er først efter Watts-krisen og tilsvarende kriser andre steder, at disse forhold tages op i stor skala og institutionaliseres i by- og trafikplanlægningen.

32 30 Da miljøet kom til byen San Francisco og den ny planlægning Udviklingen i forholdet mellem trafik og bymiljø er analog. Linjeføringen af veje har historisk fulgt den mindste modstands metode. I byer har parker, skove, fjord- og flodbredder, kolonihaver og andre offentlige arealer været let tilgængeligt land for vejanlæg. Hvis der ikke har været offentlige arealer til rådighed, er nye veje ofte anlagt gennem ældre saneringsmodne områder med økonomisk dårligt stillede og politisk svagt organiserede indbyggere. Hvis områderne ikke var saneringsmodne, blev de det i løbet af nogle år, når først det blev kendt, at der var planer om at lægge en hovedtrafikåre igennem dem. Begge typer af arealer er relativt billige for det offentlige og trækker derfor i retning af høj forrentning i de cost-benefit-analyser, som typisk laves til prioritere og retfærdiggøre vejanlæg. I USA har man ligefrem et begreb, som hedder Park-Freeways til betegnelse for motorveje anlagt gennem byparker. Og USA var igen, i kraft af sin førsteplads i privatbilismens I San Francisco ender en motorvej i luften som resultat afen motorvejsopstand.

33 Her kan man se hvorfor! Da miljøet kom til byen 31

34 32 Da miljøet kom til byen udvikling, det land, hvor den etablerede planlægningspraksis først kom i modvind. San Francisco, en af de arkitektonisk og naturmæssigt smukkeste byer i verden, fik i 1950'erne sin såkaldte motorvejs-opstand. Vejplaner truede miljøet i og omkring en række unikke friarealer i byen samt bolig- og forretningskvarterer. Protesterne fik i løbet af 1950 erne et omfang, der destabiliserede lokalpolitikken i en grad, så bystyret i 1959 måtte opgive alle planlagte motorvejsanlæg for San Francisco-halvøen. Også her blev problemopfattelsen i by- og trafikplanlægning udvidet. I denne sammenhæng til at omfatte miljøforhold. Og kollektiv trafik blev som i Watts en del af løsningen, i form af et regionalt togsystem, BART: Bay Area Rapid Transit, som i dag er bygget og i funktion. Igen er det vigtigste ikke umiddelbart successen, eller mangelen på samme, for den valgte løsning i San Francisco, men at motorvejsopstanden, samt tilsvarende protester i Memphis, Austin, Boston, New York og andre amerikanske byer, var med til at institutionalisere diskussionen om bymiljø og dermed sætte den på by- og trafikplanlægningens dagsorden Nyhavnsgade og den mest dominerende profil i Aalborgs skyline, Nordkraft.

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Få en oplevelse i Aalborg

Få en oplevelse i Aalborg Få en oplevelse i Aalborg First Hotel Europa First Hotel Europa er et firestjernet designhotel med 168 supermoderne værelser og fire suiter. Alle værelser er indrettet med alt moderne komfort bl.a. gratis

Læs mere

EN ANDEN VEJ FOR ODENSE EN GRØN BOULEVARD

EN ANDEN VEJ FOR ODENSE EN GRØN BOULEVARD 5 centrale temaer: Visionen for Odenses midtby fra gade til by bygger på 5 centrale temaer som er bærende for udviklingen af området og som skal understøtte visionen, så der opnås synergi og sammenhæng

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Projektchef Carsten H. Lund fra Vejdirektoratet bemærkede indledningsvist, at formålet med

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Store oplevelser i Aalborg - til små penge

Store oplevelser i Aalborg - til små penge AKKC.DK Store oplevelser i Aalborg - til små penge Forestilling Middag Overnatning Morgenbrunch Saxogade Godt at vide og rejseinformation Kong Hans Gade Gode forbindelser med fly, tog, bus og bil gør det

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Auktionshuset Bruun Rasmussen

Auktionshuset Bruun Rasmussen CASE Auktionshuset Bruun Rasmussen 38-årige ALEXA BRUUN RASMUSSEN er PR-ansvarlig og sølvspecialist hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Hun har egentlig altid vidst, at hun skulle ind i familiens auktionshus,

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

AKKC.DK. Store. oplevelser i. Aalborg. - til små penge. Forestilling Middag Overnatning Morgenbrunch

AKKC.DK. Store. oplevelser i. Aalborg. - til små penge. Forestilling Middag Overnatning Morgenbrunch AKKC.DK Store oplevelser i Aalborg - til små penge Forestilling Middag Overnatning Morgenbrunch First Hotel Europa Restaurant Papegøjehaven First Hotel Europa er et firestjernet designhotel med 168 supermoderne

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde.

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde. Aktionsgruppens Mailservice nr. 84 Indhold 1. Meddelelse fra redaktøren 2. Skriver du et læserbrev eller har lyst til det 3. Tal 4. Overarbejde 5. Støtte kronerne skal fordeles 6. Må vi få kammertonen

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Vedrørende nedlæggelse af del af den private fællesvej over Kildevej 11, 8800 Viborg

Vedrørende nedlæggelse af del af den private fællesvej over Kildevej 11, 8800 Viborg Viborg Kommune Teknik & Miljø Trafik og Veje Prinsens Allé 5 Att. Rasmus Ørtoft 24.10.2013 CM Sagsnr. 13/55654 Vedrørende nedlæggelse af del af den private fællesvej over Kildevej 11, I henhold til samtale

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere