Forslag til morgenmad Morgenmadspakken: Tips Mellemmåltider Tips Frugt og grønt Mælkeprodukter Brød...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til morgenmad... 16 Morgenmadspakken:... 17 Tips... 17 Mellemmåltider... 19 Tips... 19 Frugt og grønt... 19 Mælkeprodukter... 19 Brød..."

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Hvornår er man for tyk?... 6 Vægt... 6 Kropsmasseindeks 'BMI'... 6 Hvornår skal man tabe sig?... 8 Hvornår skal man ikke tabe sig?... 8 Tal med lægen hvis... 8 Kur eller kostomlægning... 8 Kostomlægning... 8 Kur og kostomlægning... 8 Slankekurens forløb Væsketab Forbrænding Giv ikke op Vej dig - men ikke for tit Tab 1/2-1 kg om ugen Yo-yo effekt Når vægten skal holdes Motion Hvilken slags motion er bedst? Prøv dig frem Når madvanerne skal ændres Sådan bliver den fede mad til mager mad Råd om madplanlægning Råd om indkøb Dagens måltider Energimængden Morgenmaden

3 Forslag til morgenmad Morgenmadspakken: Tips Mellemmåltider Tips Frugt og grønt Mælkeprodukter Brød I stedet for chips og dip I stedet for kage Den uheldige liste Slik Frokost Tips Smørrebrød Pålæg Pynt Burgere, sandwich og klap-sammenmad Salat Frokost i kantine eller på café Drikkevarer til frokosten Aftensmaden Tips Hvad er magert kød Skær fedtet væk Hakket kød og fars Fjerkræ Hvilke fisk er magre Spis flere grønsager Kartofler, ris, pasta og brød Retter og tilberedningsmetoder Sammenkogte retter Pandestegning

4 Ovn og grill Græsk agurkesalat Tomatchutney Picklesdip Frugtkompot Færdige sovsetyper Slankekure og familieliv Energi Mad og energi Fedt Fedt og mæthed Fedt og smag Fedt og fedme Protein Kulhydrat Kulhydrater og mæthed Sukker Kulhydrater og fedme Alkohol Piller, pulvere og plastre Dokumentation Midler uden ændring i spisevaner Midler med ændring i spisevaner Medicin Unge piger og slankekure Spiseforstyrrelser

5 Forord Mange overvægtige går på den ene kur efter den anden uden at opnå et varigt vægttab. Selvom der ryger nogle kilo - eller måske mange - er de snart på igen. Nogle prøver så diverse piller, pulvere og plastre - med samme resultat. Det kan jo tage modet fra enhver, specielt hvis vægten ender med at være højere, end da man startede. Men giv ikke op! Hvis du før har tabt dig, kan du gøre det igen. Hvis dette er din første kur, så prøv at se om det ikke også kan blive den sidste. Et varigt vægttab kræver motivation. Du skal ønske det og være indstillet på nogle midlertidige og varige ændringer af dine spisevaner og motionsvaner. Du skal vide noget om den mad, du spiser, og vide noget om slankekure. Kiloene vil ikke rasle af dig. Det vil gå langsomt, men vægttabet vil komme. Hellere langsomt og sikkert end hurtigt og mislykket. Når du har tabt det ønskede, kommer næste fase - nemlig fastholdelse af vægttabet. Her skal mad og motion tilpasses den nye vægt, så du finder en ny balance. Hvis det går galt, og du alligevel tager på, må du på den igen. Udnyt erfaringen og find ud af, hvad der gik galt, og hvordan du kan gøre det bedre næste gang. At tabe sig kan være svært, men det er ikke umuligt. 5

6 Hvornår er man for tyk? Man konstaterer lettest, om man er for tyk ved at se sig i spejlet. Er der for meget fedt? Og hvor sidder det? Det er nemlig ikke helt lige meget. Hvis fedtet sidder om maven, regnes det for mere skadeligt, end hvis det sidder på hofter og lår. Der findes forskellige skemaer og tabeller, hvor man kan pejle sig ind på en eller anden gennemsnitsvægt, men der er ingen, der helt tager højde for forskelle i knoglebygning og muskelmasse. Skemaer og tabeller kan dog være en hjælp, hvis man har tendens til at se sig selv som tykkere eller tyndere, end man egentlig er, eller hvis man vil vide nogenlunde, hvad man burde veje. Vægt Vægtabeller og vægtskemaer er altid kun vejledende. De viser det, man kan kalde normalvægtsområdet. Hvis man fx vejer 100 kvinder, der alle er 1,70 m og hverken er for tykke eller for tynde, vil deres vægt ligge mellem ca. 60 og 70 kilo. Om idealvægten er 60 eller 70 kg afhænger af kropsbygning og hvor store muskler, man har. Kropsmasseindeks 'BMI' BMI (Body Mass Index) er nemt at bruge, især hvis man har et skema som her. Man placerer sig efter sin højde og vægt i skemaet, og kan straks se om man ligger i normalområdet eller uden for. BMI skal helst ligge mellem 20 og 25. Ligger det under, er man undervægtig, ligger det over, er man overvægtig. Hvis BMI er over 30, er der tale om svær overvægt, der giver øget risiko for en række sygdomme. Også BMI under l5 kan være skadeligt for kroppen. BMI kan kun bruges til voksne og unge, der er udvoksede. Man kan beregne sit BMI tal ved at gange sin højde i meter med højden i meter. Det tal, man når frem til, divideres op i vægten i kilo. Hvis man fx er l,72 m og vejer 65 kg ser regnestykket således ud: 6

7 l,72 x l,72 = 2,96 65: 2,96 = 22 BMI er i dette tilfælde 22. Talje-hofte forholdet Hvis man er i tvivl om, hvorvidt fedtet sidder på hofter eller mave, kan man beregne sit talje-hofte forhold. Det gøres ved at dividere taljemålet med hoftemålet. Hvis man fx er 70 cm om taljen og 90 cm om hoften ser regnestykket således ud: 70: 90 = 0,78. Hos kvinder skal tallet helst være under 0,8 og hos mænd under 1. Ligger det over, har man for meget fedt om maven. 7

8 Hvornår skal man tabe sig? Man skal først og fremmest tabe sig, hvis man befinder sig dårligt med sin overvægt, fysisk eller psykisk. Selv om der kun er tale om en mindre overvægt, der næppe er skadeligt for ens fysiske helbred, kan det betyde noget for ens selvværd at tabe de overflødige kilo. Hvis der er tale om en større overvægt, er der altid gevinst ved at tabe sig. Jo mere overvægtig man er, jo større er risikoen for, at det kan medføre bl.a. forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og belastningsskader på knogler og led. Hvornår skal man ikke tabe sig? Man skal ikke tabe sig, hvis man er normalvægtig, men gerne vil af med lidt smådeller. Prøv hellere med motion, det giver en fastere krop, og så kan man jo koncentrere sig ekstra om de punkter på kroppen, hvor dellerne sidder. Det samme gælder de almindelige aldersforandringer. Også her vil almindelig sund mad og motion hjælpe til at bevare en fastere og pænere krop. Tal med lægen hvis... Hvis du er syg, spiser medicin eller er svækket efter sygdom, skal du ikke kaste dig ud i et slankeprojekt, før du har talt med lægen. Det samme gælder kvinder, der er gravide eller ammer. I disse situationer er det ekstra vigtigt, at kroppen får tilført de nødvendige vitaminer og mineraler, og en forkert sammensat kur kan gå hen og blive skadelig. Hvis du skal af med en stor overvægt, dvs. mere end 15 kg, skal du også tale med lægen. Kur eller kostomlægning Om du skal på en egentlig slankekur eller kan klare dig med en mindre kostomlægning afhænger af, hvor meget du skal tabe. Det er en stor fordel, hvis du i en periode - fx i et par uger - fører en slags dagbog over alt, hvad du spiser og drikker, og hvornår du gør det. Det giver dig et billede af hvor, og hvornår, det går galt, og hvor det betaler sig at sætte ind. Du skal især have overblik over, hvilken slags mad du spiser, portionernes størrelse og de tilberedningsmetoder du vælger. Du skal også være opmærksom på det, du spiser udenfor måltiderne, fx mens du laver mad, rydder op i køkkenet, smører madpakker, ser fjernsyn, osv. Når du på denne måde går dine spisevaner efter i sømmene, kan du måske finde mange steder, hvor du kan ændre på tingene uden de store afsavn. Kostomlægning Hvis du har rimeligt gode spisevaner og kun skal tabe lidt, er det måske nok at vælge de mest fedende vaner fra og ændre lidt på valget af madvarer. Det betyder, at du kan spise dig mæt - men i magre madvarer. Kur og kostomlægning Hvis du skal tabe meget, må du også spise mindre portioner, ellers vil vægttabet komme meget langsomt. Hvis du er blevet for tyk, fordi du gennemgående spiser og drikker for fedt og for meget, må du også regne med at der skal store ændringer til. Det betyder, at du 8

9 i en periode skal spise meget magert og måske også mindre end du plejer. Når du har tabt det ønskede, kan du igen spise dig mæt - men det skal fortsat være i magre madvarer. Det ikke er det, maden fylder, der er afgørende for, om du taber dig. Det er den mængde energi, der er i maden, der afgør, om du taber dig eller ej. 9

10 Slankekurens forløb Mange går på slankekur med en forventning om et jævnt stabilt vægttab. Men sådan går det sjældent. De fleste vil tabe meget i begyndelsen af kuren og senere lidt mindre. I perioder kan vægttabet gå helt i stå. Det kan jo virke meget nedslående, og derfor er det vigtigt at vide, at forløbet er normalt, og at det ikke betyder, at kuren ikke virker. Det er vigtigt at huske, at kroppen hovedsagelig består af vand, muskler, knogler og fedt. Når du vejer dig, er det selvfølgelig den samlede vægt, du får. Du kan ikke se på vægten, om der sker ændringer i forholdet mellem fx fedt og muskler, men du kan mærke det og efterhånden også se det i spejlet. Væsketab Især i begyndelsen af kuren vil en del af det tabte være væske. Selvom badevægten viser et vægttab på 3 kg, har du måske reelt kun tabt 1/2 kg fedtvæv. Resten er almindelig uorden i væskebalancen, som kroppen vil genoprette i den kommende tid. Derfor kan det også i de næste par uger se ud, som om du intet taber. Men du kan godt tabe fedtvæv, samtidig med at kroppen optager væske. Forbrænding Kroppens forbrænding er heller ikke jævn og stabil. I nogle perioder kan kroppen nedsætte forbrændingen, så energien i maden udnyttes bedre, og der dermed forbrændes mindre. Forbrændingen afhænger også af madens sammensætning. Fx vil en kost, der er rig på kulhydrater, ofte give en øget forbrænding, men det er meget individuelt, hvad det betyder. Giv ikke op Selvom vægttabet ikke er så stort i en periode, skal du ikke opgive kuren. Først og fremmest skal du selvfølgelig sikre dig, at du faktisk holder slankekuren. Hvis det er i orden, kan du prøve at ændre lidt på madens sammensætning, så du fx spiser flere grønsager og frugt og mindre kød, pålæg og mælkeprodukter. Du skal måske også ændre dine motionsvaner. Se under motion. Vej dig - men ikke for tit Det er dybest set ikke nødvendigt at veje sig, men for mange er det en ekstra spore, at de kan se, at nu har de tabt så og så mange kilo. Hos de fleste er vægten noget svingende inden for et par kilo. Hvis du har tendens til lidt væskeophobning, kan udsvinget blive endnu større. Der er derfor ingen mening i, at du vejer dig hver dag. Vælg en dag om ugen, så du kan se, om det fortsat går den rigtige vej. Tab 1/2-1 kg om ugen Du skal ikke satse på et meget hurtigt vægttab. 1/2-1 kg om ugen er et passende og realistisk vægttab. Det kan du godt opnå med motion og en fornuftig sammensat kost - uden at sulte. Udover et evt. væsketab er det fysisk muligt at tabe op til 2 kg om ugen, men det er ikke noget, der kan anbefales. En hård slankekur er en voldsom belastning af kroppen. Udover fedt kan der desuden tabes muskelvæv. Det kan give problemer med hjertet, som jo også er en muskel. Du bør ikke gå på en hård slankekur uden at være i kontakt med lægen. 10

11 Yo-yo effekt Det kaldes det, når vægten hele tiden går op og ned. Det sker, hvis man jævnligt går på slankekur, taber nogle kilo, springer fra kuren og tager på igen. Ofte ses det, at man ender på en vægt, der er højere, end før man begyndte på kuren. Det er altså bedst at forberede sig godt før slankekuren, så man er indstillet på at følge den og ændre de vaner, der er årsag til overvægten. Når vægten skal holdes Når du har tabt det, du ønsker, skal vægten holdes på det lave plan. Det er vigtigt, at du holder fast i de magre spisevaner og fortsætter med dem, men du kan spise mere. Det er altså mere af den magre mad, du først og fremmest skal spise. Hold fortsat øje med vægten, så du kan gribe ind, hvis det går den forkerte vej. 11

12 Motion Motion er en væsentlig del af slankekuren. Når kroppen får mindre energi, end den skal bruge, tærer den på reserverne. Det kan være kulhydratreserverne eller fedtdepoterne, men det kan også være muskelvævet. Motionen vedligeholder og opbygger muskelvævet, og det har flere fordele. Dels forbruges der mere energi, når musklerne skal vedligeholdes, og dels giver det en mere smidig og spændstig krop. Muskler vejer jo også noget, og det kan»snyde«lidt på vægten, fordi noget af det fedt, du taber, vil opvejes af større muskler. Men det kan ses i spejlet. Se under kulhydratreserver og fedtdepoter. Hvilken slags motion er bedst? Alle former for motion er bedre end ingen motion, så man skal vælge motionsform efter lyst. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan de forskellige motionsformer påvirker energiforbrug, muskelopbygning og forbrænding. Umiddelbart fristes man til at tro, at de hurtige motionsformer er de bedste. Jo hurtigere man cykler, jo hurtigere man løber, jo mere energi forbrænder man. Det er også rigtigt, men den energi, der bruges, kommer i høj grad fra kulhydratdepoterne, der ikke har betydning for overvægten. For at få gang i fedtforbrændingen er det tiden fremfor tempoet, der har betydning. En lang travetur kan altså være bedre end end en kort løbetur. Prøv dig frem Det er meget individuelt, hvornår kroppen har den bedste forbrænding, så du må prøve dig frem med forskellige motionsformer. Det vigtigste er, at du synes, det er sjovt eller rart, ellers bliver det som regel ikke til så meget. Du skal ikke fokusere på fedtforbrændingen alene. Motion har betydning for mange af kroppens funktioner, så det er vigtigt at være i bevægelse - også selvom det er kortvarigt. Motion modvirker overvægt nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme modvirker stress forbedrer appetitreguleringen giver en bedre nattesøvn holder maven i orden styrker knogler og led 12

13 Når madvanerne skal ændres Det er ikke nemt at ændre vaner, men heller ikke umuligt. De fleste ændrer madvaner hele tiden. Når man skal tabe sig, må man selvfølgelig tænke sig ekstra om - hvad er det, der skal ændres, og til hvad. Man må også gå lidt mere effektivt til værks, hvis man vil opnå resultater af alle anstrengelserne. Nogle af ændringerne skal også være varige, for ellers tager man jo bare på igen. De nye spisevaner skal derfor være nogle, man trives med; mad man godt kan lide. Ellers er det meningsløst. Sådan bliver den fede mad til mager mad For at slankekuren skal lykkes, skal man tænke magert lige fra indkøbssedlen skrives, til man lægger maden på tallerkenen. Strategien er at følge de 7 kostråd nidkært hver dag og til hvert måltid. De 7 kostråd Spis meget brød og gryn Spis frugt og mange grønsager hver dag Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Spis ofte fisk og fiskepålæg - vælg forskellige slags Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold Brug kun lidt smør, margarine og olie - og spar i øvrigt på sukker og salt Råd om madplanlægning planlæg, hvad der skal spises et par dage frem i tiden tag alle måltider med i planlægningen tænk i nye baner, prøv nye retter og nye krydderier husk også drikkevarer og noget der kan erstatte slik, chips o.l. skriv en liste over det, der skal købes ind Råd om indkøb vær kritisk og køb kun det, du faktisk har tænkt dig at spise gå efter gode, lækre råvarer - køb kun det, der står på listen læs varedeklarationer og vælg 13

14 den vare med mindst fedt selv om der står»let«eller»light«på varen, kan den godt være fed vær mæt, når du køber ind 14

15 Dagens måltider Det er vigtigt at have faste måltider. Hvis man går og spiser lidt her og lidt der, mister man overblikket og synes måske ikke, at man rigtigt har fået noget. Mange slankekure er slået fejl, fordi man har sultet sig ved måltiderne, og så alligevel har småspist så meget, at det hele ikke var noget værd. Tre hovedmåltider og to eller tre mindre mellemmåltider vil passe de fleste. Man må ikke blive alt for sulten mellem måltiderne. Hvis man føler sig udmagret, spiser man nemt for meget til det næste måltid, og det synes man måske også, at man har fortjent. Drik også godt med vand i løbet af dagen. Fornemmelsen af at trænge til noget kan nemt vise sig at være almindelig tørst. Energimængden For at holde styr på kuren må du fastsætte en bestemt energimængde, du må indtage hver dag. Det kan fx være 5000 kj eller 7000 kj. De 5000 kj passer til de fleste kvinder, der ønsker et vægttab på 1/2-1 kg om ugen. De 7000 kj passer til meget aktive kvinder, der ønsker et vægttab, og til mindre aktive kvinder, der ønsker at fastholde vægten kj vil desuden passe til de fleste mænd, der skal tabe sig. Meget aktive mænd kan dog godt spise lidt mere og stadig tabe sig. Når du planlægger din kur, så gør op med dig selv, hvilke måltider der betyder mest for dig. Hvis frokosten fx ofte er en lidt forjaget omgang, du ikke har tid til at nyde, så spis noget rugbrød og et par gulerødder. Det giver dig mulighed for at spise lidt mere om aftenen, hvor du måske har bedre tid. I det følgende får du forslag til, hvordan en slankekur kan sammensættes, så du samtidig vænner dig til magre spisevaner. Forslagene kan også benyttes, når du ønsker at omlægge din kost, så du får mindre fedt og mere kulhydrat. Ved hvert måltid er der et afsnit om fastholdelse af vægttabet. Her kan du se, hvad du kan spise mere af, når kuren er overstået. Forslag til fordeling af måltider hele dagen: 5000 kj 7000 kj morgenmad: 1200 kj 1800 kj frokost: 1500 kj 2100 kj mellemmåltider i alt: 800 kj 1000 kj aftensmad: 1500 kj 2100 kj fedtindhold i alt: 40 g 55 g 15

16 Morgenmaden Dagens første måltid skal være så fyldigt, at man kan tillade sig at kalde det et hovedmåltid. Hvis man ikke er så sulten om morgenen, er det fristende at springe måltidet over, men det er en dårlig ide. Som regel vil man indhente det forsømte senere på dagen og mange gange lidt til. Hvis man slet ikke kan spise noget om morgenen, kan man tage en morgenmadspakke med sig, så man kan få noget ordentligt, når sulten melder sig. Energien i morgenmaden skal helst komme fra brød, havregryn, mysli og andre kornprodukter og helt magre mælkeprodukter. Spis også gerne lidt frisk frugt. Spis beskedent af fede og søde produkter som fx ost, marmelade, rosiner og sukker. Udelad så vidt muligt smør og margarine. Husk: jo federe maden er, jo mindre kan du tillade dig at spise. Forslag til morgenmad Morgenmaden skal mindst give kj. Kvinder, der rører sig meget, og mænd kan godt spise lidt mere, fx et stykke grovbrød med marmelade. Det giver ca. 500 kj. 1/2 skive rugbrød med agurk 1 skive grovbrød med marmelade 1 glas skummetmælk 1/2 appelsin 1 glas vand kaffe eller te Det giver ca. l200 kj og 3 g fedt Havregrød af 1 dl gryn + 2 dl vand. Evt. lidt frugt 1 banan 1/2 glas skummetmælk 1 glas vand, kaffe eller te Det giver ca kj og 3 g fedt 2 dl A38 light med 2 spsk. mysli 1/2 skive rugbrød med marmelade 1/2 appelsin 1 glas vand, kaffe eller te Det giver ca kj og 4 g fedt 1 blødkogt æg 1/2 skive rugbrød 2 dl letyoghurt fx Cheasy med frugt 1 æble 1 glas vand, kaffe eller te Det giver ca kj og 8 g fedt 1 1/2 dl havregryn 2 dl skummetmælk 1 spsk. rosiner 16

17 1 æble 1 glas vand, kaffe eller te Det giver ca kj og 4 g fedt Morgenmadspakken: 2 stykker knækbrød 2 skiver 30+ ost 2 peberfrugtringe Det giver ca. 800 kj og 7 g fedt 1 skive rugbrød 1 stykke agurk 1 gulerod 1 æble Det giver ca. 900 kj og 2 g fedt 1 grovbolle 1 banan 1 gulerod Det giver ca kj og 2 g fedt Tips 1 glas appelsinjuice giver næsten 400 kj uden at mætte særlig meget. Spis hellere frugt. Spring fedtstoffet over. Selv skrabet fedtstof betyder kj ekstra pr. stykke brød. Hvis du ikke kan undvære fedtstof på brødet, så vælg skrabet minarine. Væn dig af med sukker og fløde i kaffen. Det betyder kj pr. kop. Røget filet, helt mager leverpostej og agurk er magert pålæg, der passer fint til morgenmaden. Udskift sukker med frisk frugt på havregryn, mysli og surmælksprodukter. En skive grovbrød med fedtstof og 2 skiver 45+ ost giver ca kj og 18 g fedt, altså lige så meget energi og meget mere fedt end et større, men mere magert måltid. 17

18 Når vægten skal holdes Når den ønskede vægt er opnået, kan du spise lidt mere. Det kan være et ekstra stykke brød eller en større portion morgenmadsprodukt. Det kan også være et stykke frugt eller et glas skummet mælk. Du skal ikke begynde at spise smør på brødet, fuldfed ost eller drikke sødmælk. Morgenmaden kan hurtigt blive for fed, og så vil vægten begynde at kravle opad igen. 18

19 Mellemmåltider I løbet af dagen vil du sikkert have behov for 2-3 mellemmåltider. Mellemmåltiderne skal holde sulten fra døren, så du dels befinder dig bedre, og dels er i stand til at undgå de mange fristelser. Hvis der også skal være plads til hovedmåltiderne, skal mellemmåltiderne ikke være for omfattende. Kvinder kan regne med kj, og mænd med kj i alt til mellemmåltiderne. Hvis det passer dig bedre med lidt større mellemmåltider og lidt mindre hovedmåltider, kan du også gøre det. Tips Spis mellemmåltiderne på de tidspunkter, hvor behovet er størst, fx hen på eftermiddagen, hvor de fleste er godt sultne. Hvis du spiser sen frokost, er behovet måske størst om formiddagen. Hvis du er slem til at besøge pølsevogne, kiosker og slikbutikker på vejen hjem, så spis et par stykker knækbrød e.l. før du forlader arbejdspladsen. Eller tag et æble med som du kan spise undervejs. Hvis du skal købe ind på vejen hjem, er det en fordel at være nogenlunde mæt. Det er svært at udvise karakterstyrke i et stort supermarked eller i en lækker specialforretning, når maven rumler. Hvis du elsker natmad eller gerne vil have lidt at hygge dig med i løbet af aftenen, så husk at»reservere«lidt energi til det. Mellemmåltiderne skal især bestå af brød, grønsager og frugt. Hvis man er hjemme, er det nemt at lave små lækre mellemmåltider. Dem, man skal have med sig, må være tilpas enkle. Frugt og grønt 1 æble giver ca. 250 kj 1 appelsin giver ca. 250 kj 1 banan giver ca. 400 kj 1 pære giver ca.250 kj 5 jordbær giver ca. 130 kj 1 kiwi giver ca. 150 kj 1 gulerod giver ca. 125 kj 1 stor håndfuld ærter i bælg giver ca. 100 kj l0 cm agurk giver ca. 50 kj 1 tomat giver ca. 75 kj 100g blandede rå grønsager giver kj Frugt og grønt indeholder stort set ikke fedt. Mælkeprodukter 1 lille bæger letmælksyoghurt eller Gaio giver ca. 450 kj og 2 g fedt 1 lille bæger Cheasy giver ca. 200 kj og 0 g fedt 19

20 Brød 1/2 skive rugbrød (25 g) giver ca. 250 kj og 1/2 g fedt 1 grovbolle (40 g) giver ca. 400 kj og 1 g fedt 1 stykke knækbrød (10 g) giver ca. 170 kj og 1/2 g fedt 1 digestivekiks (10 g) giver ca. 200 kj og 2 g fedt. I stedet for chips og dip Grønsager i stave eller buketter, fx blegselleri, agurk, radiser, blomkål, gulerødder. Dip kan laves af mager kvark, afdryppet yoghurt eller andet surmælksprodukt. Du kan krydre det efter din egen smag eller bruge en af de mange færdige krydderblandinger, der fås. I stedet for kage I stedet for kager kan du bage boller med forskelligt fyld. Vælg en opskrift på en almindelig gærdej, der ikke er for fed. Du kan enten tilsætte dejen revet appelsinskal, små frugtstykker fx æble, lidt rosiner, lidt kanel eller du kan forme bollen uden om fyldet. Nødder, solsikkekerner og lignende fede ting skal du kun bruge i meget små mængder. Dejen kan selvfølgelig også tilsættes krydderurter eller revne grønsager, når det er mere passende. Den uheldige liste Slik 1 stykke wienerbrød giver ca kj og 24 g fedt 1 flødeskumskage giver ca kj og 20 g fedt 5 småkager giver ca. 560 kj og 7 g fedt 1 pølse med brød giver ca kj og 16 g fedt 1 a1mindelig øl giver ca. 500 kj 1 sodavand giver ca. 400 kj 1 kæmpeskildpadde (30 g) giver ca. 600 kj og 6 g fedt 50 g flødechokolade med nødder giver ca kj og 19 g fedt 50 g bolsjer giver ca. 800 kj 50 g lakrids giver ca. 600 kj 1 flødeis med chokoladeovertræk giver ca. 600 kj og 10 g fedt Hvis du slet ikke kan klare den længere uden slik, er det bedst at spise et par bolsjer eller lakrids fremfor chokolade, der jo er ret fed. Hvis du vil have is, så vælg sodavandsis fremfor flødeis. Du kan godt tygge tyggegummi. 20

21 Når vægten skal holdes Når kuren er overstået, skal du stadig holde dig til de magre mellemmåltider med brød, frugt og grønsager. Hvis du får lyst til kager, chokolade, pølser o.l., så overvej om det er her, du vil bruge dine ekstra kalorier, eller om du hellere vil have lidt mere middagsmad eller frokost. 21

22 Frokost Frokosten skal bidrage med ca kj. Kvinder, der rører sig meget, og mænd kan tage lidt mere - op til ca kj. Tips Hovedreglen til frokosten er: meget brød intet eller meget lidt fedtstof lidt magert pålæg mange grønsager, men intet fedende pynt. Hvis du spiser salater, kan noget af brødet erstattes af pasta, ris eller tørrede bælgfrugter. Smørrebrød Smørrebrød kan meget nemt blive meget fedt. Udvalget af magert smørrebrød i kantiner og smørrebrødsforretninger er normalt meget lille. Du må derfor regne med at lave det selv. Mager udgave 1/2 skive rugbrød (25 g) 1 tynd, stor skive spegepølse (10 g) 2 løgringe karse Det giver ca. 500 kj og 5 g fedt 1/2 skive rugbrød (25 g) let leverpostej (20 g) syltet rødbede syltet agurk Det giver 425 kj og 1 g fedt 1/2 skive rugbrød (25 g) tomat (60 g) basilikum Det giver 330 kj og 1/2 g fedt Fed udgave 1/2 skive rugbrød (25 g) 4 g smør 2 tynde, store skiver spegepø1se (20 g) remoulade (en stribe 10 g) ristede løg Det giver ca kj og 14 g fedt 1/2 skive rugbrød (25 g) 4 g smør alm. 1everpostej (30 g) 1 skive bacon (5 g) stegte champignon (20 g) Det giver 900 kj og 15 g fedt 1/2 skive rugbrød (25 g) 4 g smør 1/2 æg (25 g) 1/2 tomat (30 g) 1 stribe mayonnaise (10 g) basilikum Det giver 880 kj og 15 g fedt 22

23 Hvis du spiser magert til frokosten, kan du spise 3 stk. smørrebrød. Du kan også nøjes med 2 stk. og supplere med en skål råsalat eller et glas skummetmælk. Pålæg Jo federe pålægget er, jo mindre kan du tillade dig at bruge. Hvis du gerne vil have meget pålæg, må du altså vælge de helt magre typer. Magert pålæg er pålæg med mindre end 10 g fedt pr. 100 g, fx: Alle grønsager, undtagen avocado alle frugter kartoffel kalkunpølse røget filet helt mager leverpostej tun i vand torskerogn skinke saltkød røget laks rejer kyllingekød roast beef muslinger Der findes desuden forskellige fedtfattige pølser. Læs varedeklarationen. Pynt Du kan sagtens pynte maden, dog ikke med mayonnaise, remoulade, ristede løg, oliven, peberrodssalat, bacon og lignende fede sager. Du kan bruge alle former for krydderurter som fx dild, purløg, basilikum og karse. Du kan bruge rå, kogte eller syltede grønsager som fx rødbeder, asier, radiser, kogte bønner, løg, høvlet peberrod, peberfrugt og kapers. Burgere, sandwich og klap-sammenmad Sådan en slags frokost er nem at lave mager, fordi der er så meget brød. Brug rigeligt salat, tomat, agurk, løg, peberfrugt eller bønnespirer som fyld. Derudover kan du fx bruge en tynd skive skinke uden fedtkant, lidt kogt kyllingekød, en tynd skive røget laks, en tynd skive 30+ ost eller en tynd skive spegepølse. Undgå dressing eller bland det selv af mager hytteost, mager kvark eller afdryppet yoghurt smagt til med forskellige krydderier. Mager kvark kan også krydres og røres op med fx finthakket skinke, tun i vand eller revne grønsager og bruges som sandwichfyld. 23

24 Salat Hvis du kun spiser salat til frokost, skal du sørge for, at den er tilpas mættende. Ellers bliver du hurtigt sulten igen. Hvis salaten indeholder lidt ris, pasta, kikærter eller andre tørrede bælgfrugter, og du spiser et stykke brød til, kan du holde dig mæt betydeligt længere, end hvis du kun spiser grønsager. I stedet for dressing kan du krydre salaten med friske krydderurter, rå porreringe, løg, radiser eller andre lidt stærktsmagende ting. Du kan også dryppe salaten med lidt citronsaft, grapesaft, tomatjuice eller grønsagsjuice, som du evt. har krydret med lidt salt og peber. Undgå oliven, solsikkekerner, ristede brødcroutoner, avocado og lignende fede sager i salaten. 7-8 oliven giver ca. 400 kj og 8-10 g fedt og 1/4 avocado giver ca. 300 kj og 7 g fedt, så det kan hurtigt blive til noget. Frokost i kantine eller på café Det kan være svært at gennemskue, hvor fede eller magre de forskellige retter er. Et lidt fedt måltid kan nemt give dobbelt så meget energi, som du har sat af til frokosten, så det er bedst at tage lidt forsigtigt af retterne. Hvis man selv skal øse op. kan du tage mange kartofler, ris eller pasta og kun lidt af selve retten. Suppler evt. med et stykke brød. Tærter, croissanter, fisk o.l., der er indbagt i butterdej, er som regel også ret fedt. Foreslå, at kantinen hver dag har nogle magre tilbud, og at der hver dag serveres et godt brød til den varme ret. Du kan også foreslå, at mayonnaise, remoulade, italiensk salat o.l. serveres for sig selv, så man selv kan vælge, om man vil have det. Drikkevarer til frokosten 1 glas vand giver 0 kj 1 kop te eller kaffe giver 0 kj 1 glas skummet- eller kærnemælk giver ca. 300 kj 1 lys øl giver ca. 400 kj 24

25 Når vægten skal holdes Når det ønskede vægttab er opnået, kan du spise lidt mere. Det er bedst at spise mere af de meget fedtfattige madvarer som brød, frugt og grønsager. Du kan fx skære brødet i tykkere skiver, så får du mere energi uden at få mere fedt. Du kan også supplere med en portion råsalat eller et stykke helt magert smørrebrød. Jo magrere maden er, jo mere kan du spise. Der skal ikke meget mayonnaise, mayonnaisesalat, remoulade o.l. til, for at maden igen bliver for fed. 25

26 Aftensmaden Du skal have ca kj til aftensmaden. Kvinder, der rører sig meget, og mænd kan gå op til ca kj. Tips Først og fremmest skal måltidets sammensætning være i orden. Den portion, du spiser, skal se sådan ud: ca. halvdelen skal være kartofler, ris eller pasta ca. en trediedel skal være grønsager resten kan være magert kød eller fisk Hvis du spiser flere retter, er det hele måltidets sammensætning, du skal se på. Ca. 1500kJ - 250g kartofler, 50 g gulerødder, 50 g porrer, 60 g hakket oksekød, lidt hakket tomat. Hvad er magert kød Magert kød indeholder mindre end 10 g fedt pr. 100 g. Det er især de dyre stykker som mørbrad, tykstegsfilet, inderlår, okseklump, svinekam, skinke- og kalveschnitzler o.l. Skær fedtet væk Når du vælger de billigere og federe stykker, så tag nogle, hvor fedtet kan skæres væk. Ribbenssteg og oksehaler er fx et dårligt valg, fordi det er håbløst at skære fedtet væk. Det er nemmere på lammekølle, koteletter og kød, der er skåret ud til gullash, bøf Stroganoff o.l. Til sammenkogte retter skal fedtet skæres væk inden tilberedningen. Til stegte retter skal fedtet skæres væk efter stegningen. Hakket kød og fars Hakket kød kan gøres mere magert, hvis noget af kødet erstattes af revne grønsager, hakkede champignon eller mosede kartofler. Det gør også kødet mere saftigt. Fjerkræ Kalkun og kylling er også magert, især hvis skindet fjernes. Når du ovnsteger kyllinger, kan du lægge dem på risten over et fad, så fedtet kan dryppe af. Skum fedtet af, hvis du vil 26

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1500 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1500 kcal Patientvejledning Kostplan 1500 kcal Kostplan på 1500 kcal/6000 kj Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Aften Sen aften 1 skive (50 g) rugbrød ½ stk. (25 g) groft franskbrød evt. skrabet minarine 1 skive

Læs mere

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN) VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Skyr m. friske eller frosne bær

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s. Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Tirsdag. Mandag. vaegtkonsulenterne.dk 70 23 73 93

Tirsdag. Mandag. vaegtkonsulenterne.dk 70 23 73 93 Mandag 5 g DDV plante 70 30 g brød 75 g ost 20+ 1 ¼ dl appelsinsaft > Brødet smøres og ost og marmelade kommes evt på. Drik appelsinsaften. Broccoli i fad 300 g broccolibuketter 2 æg salt & citronpeber

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

Komplet kostpleje. Det handler om lyst og indstilling.

Komplet kostpleje. Det handler om lyst og indstilling. Komplet kostpleje Hvad har man brug for i dette koncept, ud over lysten til at tabe sig? Aloe Vera Gel (forsyner kroppen med næringsstoffer) FiguAktiv Proteinshaken (reducerer insulinspejlet og sætter

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af: Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 268 Offentligt damsh meat association Til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Maj 2009 MJ/GA/110055 ga@danishmeat.dk Tlf.:

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

De tre foreninger dannede i 2002 Coop Norden, der står for driften af 3000 medlemsejede butikker i Sverige, Norge og Danmark.

De tre foreninger dannede i 2002 Coop Norden, der står for driften af 3000 medlemsejede butikker i Sverige, Norge og Danmark. Et fedt farvel er lavet i et samarbejde mellem FDB i Danmark, KF i Sverige og Coop NKL i Norge, som udgør de nordiske brugsforeningers fællesforeninger. De tre foreninger dannede i 2002 Coop Norden, der

Læs mere