Værsgo! Indhold. Materialet består af to dele Første del handler om fordøjelse, kost og sundhed. Værsgo...2. Tour de fordøjelseskanal...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værsgo! Indhold. Materialet består af to dele Første del handler om fordøjelse, kost og sundhed. Værsgo...2. Tour de fordøjelseskanal..."

Transkript

1

2 Indhold Værsgo! Værsgo...2 Tour de fordøjelseskanal...4 Fordøjelsesleksikon...16 Hvad skal du spise og drikke?...18 Styr på livsstilen?...25 Teater som formidlingsog læringsform...30 To vidt forskellige teaterstykker...31 Forslag til dramaøvelser og elevaktiviteter om fordøjelse...38 Kilder og idésider Experimentarium Redaktør: Henrik Helsgaun Tekst: Hanne Kvist og Ida Toldbod Grafik: Agnete Schepelern Illustrationer: Lone Larsen Tryk: 500 Oplag: 1. oplag. ISBN: Skolematerialet er udarbejdet i 2006 som inspiration til Experimentariums Videnskabsteater Festival 2007: Fis & Fakta om Fordøjelsen! Tak til: Mag.art. Karen Gemal, Novo Nordisk, og Cand.med. vet./ forsker Bidda, Novo Nordisk, for faglig gennemlæsning. Experimentarium Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup Tlf Åbningstider: Mandag, onsdag-fredag Tirsdag Lørdag, søndag og helligdage Skolesommerferie: alle dage Fis & Fakta om Fordøjelsen Hvad sker der med de ting, vi putter i munden? Fis & Fakta om Fordøjelsen er en helt ny type undervisningsmateriale, hvor eleverne får en faglig viden om fordøjelsessystemet ved at forberede, indøve og opføre et teaterstykke netop om, hvad der sker med den mad, vi putter i munden. Emnet fordøjelse er ikke tilfældigt. Fordøjelsen er i sig selv et eventyrligt drama, der udspiller sig i kroppen hver eneste dag. De fleste kender til fornemmelsen og følelsen af kvalme, sult, lækkersult, mæthed eller luft og rumlen i maven. Men hvad er det rent faktisk, der foregår i vores indre, når maden er tygget, og næringsstofferne skal ud i blodet. Videre hen til muskler og hjerne før vi kollapser af sult? Og hvad er det, der sker, når de gode bakterier kæmper mod de onde i tarmens mørke for at sikre, at vi ikke bliver syge? Eleverne kommer til at bruge deres egen fantasi som redskab til at fordybe sig i det faglige emne. De er f.eks. nødt til at forestille sig, hvordan det ser ud, når maden glider fra mund til mave og tarm, alt imens enzymer klipper både agurker og bøffer i små mikroskopiske stumper og stykker. Her er teaterlegen et fantastisk redskab. For eleverne skal selv spille, hvad der foregår i processen, fra maden kommer ind i munden, til den kommer ud i den anden ende. Fis & Fakta om Fordøjelsen bygger bro mellem det kreative og det faktuelle. Derfor er det også oplagt at arbejde tværfagligt med dansk, natur-teknik og de musiske og kreative fag. Materialet består af to dele Første del handler om fordøjelse, kost og sundhed. Anden del handler om teater som formidlings- og læringsredskab. Her er der gode råd om, hvordan du og din klasse kan arbejde med teater og teater om fordøjelse. Tredje del er to forskellige manuskripter: Salmonellaerne Angriber og Snehvide og de Syv Sunde Dværge. Manuskripterne kan downloades fra Den enkelte klasse vælger selv, hvilken historie de helst vil sætte op som forestilling. Rigtig god fornøjelse! Experimentarium, oktober 2006

3 Velbekomme! Lugten af madpakke den kender de fleste. Denne sære blanding af plast, indelukkethed og mange forskellige aromaer fra vidt forskellige ting som stærk spegepølse, sart agurk, søde æbler eller makrel i tomat. I det følgende vil vi se på, hvad der sker med en ganske almindelig frokost. Det bliver ikke en frokost i det grønne, men snarere frokost i det mørke, trange, slimede og sure. Vi følger tre madder, fra de bliver tygget sønder og sammen, til de kommer ud i den anden ende i en noget anden form og en noget anden kulør. For hvad sker der egentlig, når vi spiser? Hvor bliver maden af? Og hvor lang tid tager det at fordøje en madpakke? Du klikker madkassens låg af. I samme øjeblik begynder din hjerne at overveje, hvilken mad du skal starte med. Skal det være den med spegepølse, den med tomat og agurk eller den med pålægschokolade? Eller skal det være guleroden eller vindruerne, der ligger ved siden af? Du tænker, beslutter dig og sætter tænderne i den første mad. Om lidt er det hele indenbords i din krop nede i din mavesæk i første omgang. Du skyller efter med et glas mælk. Måltidet er slut. Du skal videre til noget andet. Tror du! For det kan godt være, at madkassen er tom. Men den store del af måltidet starter først for alvor nu. Du spekulerer bare sjældent over det, medmindre der er noget galt. Det tager dig måske minutter at spise din frokost. Men den opholder sig i fordøjelsessystemet i meget længere tid. Når nydelsen er overstået, begynder kroppens hårde arbejde med at tappe alt det sunde og usunde ud af det, du har spist og drukket. Det tager timer, ja nogle gange halvandet døgn afhængig af, hvad du har spist. På den tid passerer maden gennem et sindrigt system af kanaler, syrebade, sluser og åbne- og lukkemuskler, der sørger for, at maden hele tiden bevæger sig i den rigtige retning. Fordøjelseskanalen er faktisk et langt rør med udposninger, som fører fra munden til endetarmen. Maden er egentlig hele tiden uden for vores krop. Den bevæger sig inde i et langt rør, der er åbent i begge ender. Kun næringsstoffer og væske bliver optaget i kroppen via mavesækkens væg og tarmvæggene. 3

4 Tour de fordøjelseskanal Uhmm det ser lækkert ud Faktisk går fordøjelsen allerede i gang, før du sætter tænderne i den første bid mad. Måske har spegepølsens duft af hvidløg eller røg strejfet dine næsebor. Måske har dine øjne fæstnet sig ved den røde og saftige tomat. Eller måske er du bare sulten og har sporet dine tanker ind på mad. Allerede på det tidspunkt begynder du så småt at producere spyt i munden. Du har også skabt forventninger om smagen baseret på din hjernes hukommelse om tidligere måltider. Samme hukommelse hjælper dig med at vælge det, du har lyst til fra supermarkedets køledisk eller restaurantens spisekort. Du bruger også din hukommelse til at skelne mellem noget, du kender, og noget, du aldrig har smagt før. 4

5 5

6 Ind i munden Du har valgt at sætte tænderne i spegepølsemaden. Dine fortænder flænser kødet over og glider let gennem rugbrødet nedenunder. Nu kommer tungen til hjælp og skubber rundt med maden, så den kommer forbi kindtænderne, der kværner maden. Men maden skal også forbi tungens smagsløg, så du opdager, hvad maden smager af, og om du kan lide den eller ej. Mens du tygger, fordamper nogle af stofferne i maden, og de svæver bl.a. op i næsehulen. Her aktiverer de lugtesansecellerne. En stor del af vores smagsoplevelse kommer rent faktisk fra madens lugt. Det er nemt at teste: Hold dig for næsen, og tag et stykke æble eller banan ind i munden. Tyg lidt på det. Slip så taget om næsen. Nu skyller duftstofferne op i næsen og giver smagen fylde. Mens du tygger, udskiller dine spytkirtler væsker, som gør maden lettere at tygge. Spyttet starter også den allerførste nedbrydning af maden. Læberne sørger for, at du ikke savler, og de sikrer, at maden bliver inde i munden. Når maden er æltet tilpas meget, er den blevet til en blød klump. Du er nu parat til at sluge en mundfuld. Tungen skubber maden ned i halsen svup direkte ned i spiserøret. Man mærker som regel hurtigt, om man har gjort det indledende arbejde ordentligt. De fleste har nok prøvet følelsen af, at spiserøret buler i alle retninger, eller den brændende eller frysende fornemmelse, der afslører, at man var for utålmodig med at sluge maden. 6

7 Vi producerer 0,5-1 liter spyt i døgnet. Vi har tre par kirtler, som producerer spyt, når vi tygger. Det er øre-, tunge- og kæbespytkirtlerne. De producerer 0,5-1 liter spyt i døgnet. Spyttet indeholder bl.a. amylaseenzymer, som klipper stivelsesmolekyler i stykker. Du danner både spyt, når du tygger og tænker på mad, og når du lugter og ser mad. Tænderne har forskellig form og funktion. Fortænderne er tynde og skarpe. De skal skære og dele op. Hjørnetænderne er spidse, og de fungerer som mundens spyd eller dolke. De er gode til at flå og flænse, når der f.eks. er kyllingelår på menuen. Kindtænderne er store og flade. De knuser og kværner maden, mens man tygger. I munden får maden også kropstemperatur. Den kolde mad bliver varmere, og den varme bliver koldere, mens tungen tumler rundt med maden.

8 Ned i svælget bindeleddet mellem mund og spiserør I halsen og svælget er der lige et kritisk sted. For spiserør og luftrør ligger lige ved siden af hinanden. Når vi synker maden, går der en lille flap hen over luftrøret, så der kun kommer mad i spiserøret. Men stort set alle har prøvet, at det ikke virker helt. Når man drikker for hurtigt, kan flappen ikke nå at lukke effektivt for luftrøret. Så får man maden galt i halsen, og kroppen begynder straks at hoste for at få skidtet op af luftrøret. Musklerne i fordøjelsessystemet er i øvrigt så effektive, at man godt kan sluge noget mad, selv om man står på hovedet. 8

9 ... og ned i spiserøret Nu er din spegepølsebid blevet skubbet ned i spiserøret. Om lidt kommer der noget tomatmad og lidt gulerod, som er blevet kværnet og æltet i munden. Allerede på dette tidspunkt er der normalt ingen vej tilbage for maden. Der er totalt ensrettet i fordøjelsessystemet medmindre vi er syge og kaster op. I spiserøret bliver maden skubbet stille og roligt fremad og fremad og fremad. Spiserøret munder ud i maven, og efter omkring fem sekunder er maden parat til at glide ind i mavesækken. Spiserøret er et elastisk rør. Det er 25 cm langt, og det sørger for, at maden kommer fra munden og ned i maven. Men der er ikke tale om et frit fald. Spiserøret er fuldt af muskler, som laver en slags bølgebevægelser - det, man kalder peristaltiske bevægelser. Nogle gange lukker spiserøret ikke effektivt til maven. Så får man en syrlig smag i munden, fordi det sure maveindhold kommer op i den nederste del af spiserøret.

10 Velkommen i maven Spegepølse, rugbrød, tomat, agurk, gulerod, chokolade og lidt juice. Lidt efter lidt mødes hele madpakken i mavesækken. Den er en elastisk sæk med tre lag af meget stærke muskler til at ælte maden rundt. Men mavesækkens vægge kan noget mere. Hvert døgn udskiller mavens kirtler omkring 2,8 liter fordøjelsesvæske. Den består af en blanding af mavesyre og enzymer. Begge dele er med til at nedbryde maden i endnu mindre dele, end tænderne, tungen og spyttet magtede. Hvis du ikke havde nogen mave, så ville du være nødt til at spise hele tiden. Mavens størrelse gør nemlig, at den kan holde på et helt måltid og stille og roligt sende det videre til tarmene. Når maven er tom, har den et hulrum på omkring 50 ml, altså en halv deciliter. Men efter et stort måltid kan den udvide sig til omkring 1,5 liter. Den kan altså udvide sig 30 gange! Maven kan optage noget af vores føde direkte. Det er vand, salte, sukkerstoffer og alkohol. Men det meste mad skal videre til tarmene for at blive nedbrudt endnu mere. De forskellige typer af mad opholder sig ikke lige lang tid i maven. Stivelse og sukker smutter ud allerede efter en eller to timer. Proteiner bliver i 3-4 timer, mens fedtstoffer kan blive endnu længere. Så nu kommer madpakken i utakt med sig selv. Det søde fra chokoladen og juicen overhaler f.eks. det fede fra spegepølsen. I maven bliver maden til en tyktflydende masse, som kan glide videre i tarmene. Og så er det tyndtarmens tur til at modtage maden. I bunden af maven er der en lille muskel, som sørger for at lukke op og i, så maden ikke kan løbe retur fra tarmene. Musklerne i fordøjelsessystemet Der er masser af muskler i fordøjelsessystemet. Det er det, man kalder glatte muskler. De glatte muskler findes også i de andre indre organer som f.eks. blodårer og luftveje bortset fra hjertet, som består af en helt særlig slags muskel, nemlig hjernemuskulatur. De glatte muskler er uden for viljens kontrol. De fungerer automatisk. Det vil sige, man skal ikke tænke over det, når de arbejder. Det er temmelig snedigt. Ellers kunne man måske glemme at trække vejret. Eller glemme at banke med hjertet. De glatte muskler i fordøjelsessystemet sørger bl.a. for at skubbe maden videre hele tiden. 10

11 Forstoppelse eller tynd mave? De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i deres liv prøvet at have tynd eller hård mave. Når man har tynd mave, arbejder musklerne alt for hurtigt med at skubbe maden fremad i fordøjelseskanalen. Det betyder, at kroppen ikke når at opsuge tilstrækkelig med væske og næring. Maden løber ud i den anden ende, uden at vi har fået nok ud af den. Forstoppelse er det modsatte. Her er musklerne for sløve. De arbejder ikke effektivt nok med at skubbe maden videre. Resultatet er, at afføringen hober sig op i tarmene. Mavesyren er med til at nedbryde maden i mindre og mindre dele. Mavesyren er også skrap nok til at dræbe mange af de bakterier, som kan være i maden. Syren i maven er saltsyre, og med sin ph på 1-2 kan den rent faktisk opløse et søm! Mavesækken udskiller også pepsinenzymer og lipaseenzymer. Pepsinerne klipper proteiner over i mindre stykker. Lipaserne klipper fedtmolekylerne i stykker. Hvad er et enzym? Et enzym er et protein, som får en bestemt proces til at gå hurtigere, uden at enzymet selv forandrer sig. Enzymer kan f.eks. klippe andre molekyler over. Man kalder også et enzym for katalysator. Vi har flere tusinde forskellige enzymer med hver deres specifikke funktion. Kroppen kan selv danne enzymer. Koden til enzymerne findes i vores arveanlæg. 11

12 Lever, bugspytkirtel og galdeblære Leveren, bugspytkirtlen og galdeblæren er ikke en del af fordøjelseskanalen. Men de spiller alligevel en meget central rolle for, hvordan vi fordøjer og udnytter maden og dens bestanddele. Bugspytkirtlen udskiller enzymer, som hjælper med at fordøje fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Bugspytkirtlen udskiller også enzymet insulin. Desuden udskiller den et stof, som er med til at neutralisere mavesyren. Leveren producerer galde, som hjælper kroppen med at optage fedt. Galden ligger på lager i galdeblæren, indtil der er brug for den. På det tidspunkt bliver galden udskilt til tyndtarmen fra galdeblæren. Galden virker bl.a. ved, at den fremmer optagelsen af fedtstoffer til blodet. Tyndtarmen er 6-7 meter lang og omkring 3,5 5 cm i omkreds.den ligger nydeligt foldet lige under mavesækken. Det er først i tyndtarmen, at kroppen for alvor begynder at suge næringen ud af maden. Det kræver, at maden bliver nedbrudt i så små bestanddele, at de kan bevæge sig gennem tyndtarmens væg og over i blodet. 12

13 Videre til tyndtarmen Nu skal madpakken som efterhånden er en tynd suppe svuppe igennem tyndtarmen, alt imens kroppen forsøger at suge så meget næring ud af suppen som muligt. Her i tyndtarmen fortsætter nedbrydningen af maden. Stille og roligt bliver store molekyler brudt ned til mindre, som kan transporteres ind gennem tarmvæggen og videre ud i blodet. Hvis man kunne trylle sig lille og kigge ind i tyndtarmen, ville man blive mødt af et løjerligt syn. Fra alle sider vifter små tråde, der minder om bittesmå tangplanter. Tyndtarmens indervæg er nemlig dækket af en millioner af små trådformede trevler tarmvilli som igen er besat med mikrovilli. Der er omkring 4 millioner tarmvilli med hver omkring 1000 mikrovilli. På den måde får tyndtarmen en enorm overflade. Den forøger sit indvendige areal 600 gange, og det er mere end f.eks. en treværelseslejlighed. De små trevler er fulde af blodårer, som kan optage næringsstofferne fra tyndtarmen. Tyndtarmen får hjælp til nedbrydningen af maden fra bugspytkirtlen, galdeblæren og leveren. De udskiller forskellige sekreter i den første strækning af tyndtarmen. Bugspytkirtlens sekreter hjælper kroppen med at fordøje fedt, stivelse og proteiner. Bugspyttet er basisk, og derfor er det med til at neutralisere den skrappe mavesyre. Bugspytkirtlen danner også insulin, som er med til at få blodets sukker ind i cellerne rundt om i kroppen. Leveren udskiller bl.a. galde, som gør det lettere for kroppen at opsuge fedtstoffer fra tyndtarmen til blodet. Galdeblæren opbevarer galden, indtil der er brug for den. Tyndtarmen skubber hele tiden maden videre og videre i sit system. Ligesom i spiserøret kalder man det for peristaltiske bevægelser. Det lyder enkelt, men det er det ikke. Derfor må maden også tilbringe ret lang tid i tyndtarmen, før den er klar til at blive tappet for næringsstoffer. Der kan let gå 4 timer, fra maden ankommer til tyndtarmen, til den er ude igen. Så har kroppen transporteret næringen over i blodet. Det blod, der har hentet næring fra tarmene, føres direkte videre til leveren. Alt det, der ikke kunne bruges, skubbes videre til tyktarmen. Med blodet rundt i kroppen Når næringsstofferne er ude i blodet, kommer det rundt til alle kroppens celler, som skal have energi for at fungere. F.eks. er selve fordøjelsen afhængig af, at muskler og kirtler får energi til at udføre deres arbejde. Leveren renser blodet I leveren bliver blodet renset. Den filtrerer skadelige ting væk fra blodet. Det kan være alkohol eller medicin, som skal renses ud af kroppen. Leveren er også med til at fordele næringen, så noget ryger på lager, og andet bliver brugt med det samme. Leveren sørger f.eks. for at gemme bestemte vitaminer og sukkerstoffer det, man kalder for blodsukker. Nyrerne fjerner blodets affaldsstoffer Blodet kommer også forbi nyrerne. De er en slags blodfiltre. Nyrerne filtrerer nemlig affaldsstoffer væk fra blodet. Hvert døgn løber der 1500 liter blod igennem nyrerne. De filtrerer 170 liter fra. Men så meget kan vi naturligvis ikke tåle at miste. Så nyrerne sender det meste væske tilbage til blodbanen igen lige på nær omkring 1,5 liter, der ender som urin, som består af vand og affaldsstoffer. De fleste tisser 3-5 gange om dagen. Jo mere vand du drikker, jo lysere bliver tisset. Tissets gule farve stammer fra galdestoffer. 13

14 Tyktarmen er kort og tyk Madpakken er nu ikke længere en tynd suppe. Store mængder kulhydrater, proteiner, fedt og væske er nemlig opsuget af kroppen, så det, der er tilbage af bl.a. spegepølsen, tomaten og guleroden, er blevet til en noget tykkere masse. Fra tyndtarmen skubbes denne masse videre til tyktarmen. I overgangen mellem tyndtarm og tyktarm er der en lille ringmuskel, som sørger for, at maden ikke løber tilbage igen. I tyktarmen er maden tæt på endestationen, og den indeholder ikke meget, der kan bruges og dog. Kroppen kan stadig nå at opsuge lidt væske og nogle mineraler fra tyktarmens vægge. Derfor bliver madresterne også fastere og fastere igen. Det er en proces, der kan vare fra 18 til 36 timer. Til sidst er madresterne blevet til afføring, som bare skal have det sidste skub ud gennem endetarmen og endetarmens hul. Rejsen er slut. Det, der startede som en delikat madpakke med røde tomater, gule gulerødder og grønne agurker, er nu forvandlet til en brun masse, som vi bare skyller ud og væk i toilettet. Og denne totale forandring har kun været mulig takket være en masse hjælpere i form af bl.a. enzymer, som tålmodigt har klippet maden i stumper og stykker og sorteret det brugbare fra det ubrugelige. Mageløst! 14 Tyktarmens omkreds er omkring 7-10 cm, og den er1,5 meter lang.den ligger også foldet pænt ligesom tyndtarmen. Tyktarmen har en lille blindgyde blindtarmen. Den har ikke nogen vigtig funktion for fordøjelsen, og man kan sagtens leve uden. Det kan man være nødt til, hvis man får blindtarmsbetændelse. Så bliver den nemlig opereret væk.

15 15

16 Fordøjelsesleksikon Her skal I skrive, hvad der sker, når I spiser maden og fordøjer den. Mad i mængder Du spiser omkring 500 kg mad hvert år. Tænder 16 Mund Spiserør

17 Blod og muskler Blindtarm Tyktarm Galdeblære Mavesæk Bugspytkirtel Tyndtarm Lever 17

18 Hvad skal du spise og drikke? Mad er mange ting, og variation er godt. Det gælder især om at spise grønt og groft og at afpasse mængderne til aktivitetsniveauet. Det handler dette afsnit om. Du kan kun leve op til 3 uger uden mad og kun 3 døgn uden vand. Kroppen har brug for næring for at fungere. De næringsstoffer, som kroppen er afhængig af, er fedt, kulhydrater, proteiner, mineraler og vitaminer. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken fordeling der er mellem de forskellige næringsstoffer. Hvis du vil leve sundt, skal din mad være sammensat, så den opfylder følgende energifordeling: % af energien fra kulhydrater % fra fedt % fra proteiner Tilsat sukker er også en slags kulhydrat, men det må højst udgøre 10 % af dit daglige energiindtag. I maden er der 4 typer næringsstoffer, som kroppen kan lave om til energi. Det er fedt, kulhydrat, protein og alkohol.de giver ikke lige meget energi. Når de forbrændes i kroppen, omdannes de sådan: 1 g kulhydrat = 17 kj 1 g fedt = 37 kj 1 g protein = 17 kj (1 g alkohol = 30 kj) (1 kilokalorie svarer til 4,2 kilojoule) 18

19 19

20 Hvad bruger vi maden til? Det er ikke helt løgn at sige, at man er, hvad man spiser. For maden bruges jo netop til at give os energi og nye kropsceller. Når knæet kysser asfalten, og sårene skal hele. Når knogler og muskler skal vokse. Vi bruger også energi, når vi bevæger os, når vi tænker, og når vi sover. For musklerne i hjertet, luftvejene og maven skulle jo helst ikke gå i stå, bare fordi vi er i drømmeland. Men hvad bruges de forskellige typer næringsstoffer til? Kulhydrater bruger vi især til at danne energi i cellerne altså f.eks. til, at ben kan løbe, og arme kan kaste med bolde. Der er kulhydrater i f.eks. kartofler, hvede, ris og andre kornsorter, pasta, brød og i mange frugter og grøntsager. Kulhydrater er sukkerstoffer, som findes i forskellige størrelser fra ganske små til ret store. De små findes typisk i frugt, slik og andre søde sager. Det er f.eks. druesukker (glukose) og frugtsukker (fruktose). Disse sukkerstoffer kaldes også monosakkarider. De mellemstore findes typisk i roesukker og mælkesukker. De kaldes også for disakkarider, fordi de indeholder to monosakkarider. De store sukkermolekyler består af lange kæder af glukose. Stivelse er store sukkermolekyler. Mange planter lagrer kulhydrater som stivelse. I kroppen bliver stivelse nedbrudt til glukose, som kan transporteres rundt med blodet. Fibre hjælper med til at få fordøjelsen til at glide lettere. Så selv om vi faktisk slet ikke kan omsætte dem, er de vigtige for vores fordøjelse. De sørger nemlig for, at maden ikke opholder sig for længe i tarmsystemet. Hvis den gør det, kan den nemlig komme til at gære og danne giftstoffer, hvis den ikke kommer ud. Det kan belaste tarmens slimhinde. Der er fibre i korn, frugt og grøntsager. 20

21 Fedt bruger vi især til energi og til at opbygge, vedligeholde og reparere bestemte typer kropsvæv. Du kunne f.eks. ikke bevæge dig, hvis dine nerver ikke var godt isoleret med fedt. Der er fedt i mælkeprodukter, noget kød og fjerkræ og i visse fisk. Der er også fedt i form af olie i f.eks. nødder og avocadoer. Men de fleste grøntsager og frugter har ikke meget fedt i sig. Der er forskellige typer fedt, og nogle er bedre for kroppen end andre. Kroppen har brug for det, der hedder flerumættede fedtsyrer. Til gengæld skal vi spare på de mættede fedtsyrer. De øger nemlig risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Proteiner bruger vi især, når kroppen skal vokse. Der skal bruges proteiner til at danne nyt kropsvæv som f.eks. muskler og sener og til at vedligeholde og reparere kroppen, hvis den er blevet skadet. Der er proteiner i kød, fjerkræ, fisk, mælkeprodukter, bønner og andre bælgfrugter og i korn. Når vi spiser bøffer, låner vi populært sagt nogle af bøffens byggesten til at danne vores egne muskler. Proteiner er meget store molekyler, som er foldet i komplicerede former. Vitaminer og mineraler er stoffer, som kroppen ikke selv kan danne. Men vi kan heller ikke klare os uden. Derfor er vi nødt til at spise os til dem. Vitaminer og mineraler er vigtige, når vi vokser. De er en slags hjælpestoffer, som gør, at mange af kroppens kemiske processer kan fungere optimalt. Der skal f.eks. jern til blodet, så det kan optage ilt. Det kræver kalcium at opbygge tænder. Og vitaminer spiller en rolle for vidt forskellige ting som forplantningsevne, vækst og immunforsvar. Der er vitaminer og mineraler i meget mad, men især i grøntsager, frugt og fisk. Hvis man spiser varieret, får man som regel vitaminer nok. Men mange vælger at supplere med en vitaminpille især om vinteren. Man kender 13 vitaminer: vitamin A, D, E og K, 8 B-vitaminer (thiamin, riboflavin, vitamin B6, vitamin B12, niacin, folat, pantothensyre og biotin) samt C-vitamin. Eksempler på vigtige mineraler: jern, calcium, magnesium og zink. Vand kan vi slet ikke klare os uden. Vand er med til at opretholde kroppens væskebalance. Uden vand dør vi efter 3 døgn. Hvad ville der f.eks. ske med vores blod, tis, spyt, tårer og sved, hvis vi ikke havde vand? Vand og kroppens væsker er på mange måder vores indre transportbånd. Faktisk består % af kroppen af vand lidt afhængig af den enkeltes fedtprocent. Mennesket producerer i øvrigt omkring 8-10 liter fordøjelsesvæske i døgnet. Det er bl.a. spyt, mavesyre, galde, bugspyt og tarmsaft. 21

22 Der skal energi til arbejdet Muskler kræver energi for at arbejde. Det gælder også fordøjelsesmusklerne. Energien kommer fra det, vi spiser og drikker. Dit energiforbrug afhænger af køn, alder og vægt og så selvfølgelig af, hvor meget du bevæger dig. Energien måles i kilojoule (kj). En voksen person i hvile bruger cirka kj i døgnet, og et barn bruger ca kj. Hvis du er meget fysisk aktiv, kræver det flere kalorier, end hvis du holder dig mere i ro. Kilojoule og kalorier Der skal 9 kalorier eller 37,8 kilojoule til at forbrænde 1 g fedt. En kilokalorie = 4,184 kilojoule eller 4,2, når man runder op. Der er stadig mange, der bruger begrebet kalorier. Men de kalorier, der står på disse levnedsmidler, er i virkeligheden kilokalorier. Her er der nogle eksempler på, hvor mange kj der i 100 g af forskellige fødevarer. Sodavand: 168 kj Rå gulerod: 177 kj Sødmælk: 266 kj Burger: 961 kj Fuldkornsrugbrød: 998 kj Salt lakrids: 1507 kj Havregryn: 1635 kj Spegepølse: 1945 kj Mørk chokolade: 2277 kj 22

23 Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning har i 2005 udsendt 8 kostråd, som lyder: Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen (for børn under 10 år er det 4 om dagen) Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret - og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen (For børn under 2 år gælder der særlige kostråd) Træt lige efter maden? Når vi har spist, løber der ekstra blod til både mavesæk, tarme og andre indre organer som f.eks. leveren. Derfor er der mindre blod i omløb til f.eks. muskler i ben og arme. Derfor skal man ikke dyrke for meget heftig sport lige efter et måltid. 23

24 24

25 Styr på livsstilen? De fleste ved det godt: Vi skal spare på sukker og fedt, og vi skal være fysisk aktive. Det er bare ikke altid så let at få lagt usunde vaner om, hvis de først har sneget sig ind i ens livsstil. Der er ellers vægtige argumenter nok. Livet har en stor chance for at blive både sjovere og længere. Det handler dette afsnit om. For eleven i klasse er det måske lidt abstrakt, og spørgsmålet er, hvor langt man kommer med at servere bekymringerne på et fad. Derfor er indholdet primært tænkt som baggrundsinformation til dig som lærer. Tyk og aktiv er bedre end tynd og sløv Fedme og overvægt er en af de væsentligste grunde til, at vi får sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Men det er faktisk endnu værre ikke at røre sig. Der er større risiko for at blive syg, hvis man er tynd og inaktiv, end hvis man er overvægtig og meget fysisk aktiv. Derfor er der al mulig grund til at lægge bevægelse ind i dagligdagen. Man slår to fluer med ét smæk. For det første forebygger man fedme ved at være aktiv, og for det andet er aktiviteten i sig selv med til at forebygge sygdom. Navigér uden om hjertekarsygdommene Hvis du er fysisk aktiv, har du mindre risiko for at få et højt indhold af fedt (kolesterol) i blodet. Fedt i blodet øger risikoen for blodpropper i hjertet eller i hjernen. Fysisk aktivitet nedsætter også risikoen for f.eks. højt blodtryk og sygdomme i hjertet. Grøntsager er også godt for hjertet. Hvis alle danskere spiste 300 gram frugt og grønt hver dag, ville 1400 mennesker hvert år undgå en blodprop i hjertet. Og hvis alle danskere spiste 500 gram hver dag, ville 3000 mennesker undgå en blodprop, og vores middellevetid ville blive forlænget med halvandet år. 25

26 Diabetes Der er to former for diabetes: type 1-diabetes og type 2-diabetes. Der er en tæt sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af type 2-diabetes. Hvis du vil forebygge type 2-diabetes, skal du være fysisk aktiv og spise sundt og varieret det vil sige ikke for fedt og sødt. Flere og flere mennesker får diabetes. Omkring mennesker i Danmark har fået stillet diagnosen diabetes, og man regner med, at der derudover er , som har diabetes uden at vide det endnu. Derfor er det vigtigt at etablere sunde vaner tidligt i livet. Hvad er diabetes? Ved type 1-diabetes kan kroppen ikke danne insulin. Man behandler diabetes ved at tage insulin og leve sundt. Type 1-diabetes kan ramme alle, men det er ofte børn og unge mennesker, der får type 1-diabetes. Sygdommen varer resten af livet, og man er nødt til at tage insulin flere gange dagligt for at regulere sit blodsukker. Ved type 2-diabetes danner kroppen insulin, men cellerne reagerer ikke godt nok på det. Man siger, at kroppen har nedsat insulinfølsomhed. Sunde kost- og motionsvaner nedsætter risikoen for type 2-diabetes, der især rammer personer på år. Dog får stadig flere og flere yngre mennesker type 2-diabetes. Læs mere om diabetes på: og Læs mere om sund livsstil og forebyggelse af diabetes på: Hej søde! Forbruget af sukker i Danmark steg fra tons i 1996 til tons i 2002 Børn har et 50% højere indtag af sukker end voksne. 3 ud af 4 danske børn får for meget sukker. I 1995 spiste danske børn i gennemsnit 22 g slik om dagen. I 2003 var tallet steget til 28 g. Kilder: Forbrugerrådets Faktablad 3. februar 2005 og Fødevarestyrelsens Alt om kost (Europamestre i slik). 26

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS 1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Tips og ideer til et godt vægttab.

Tips og ideer til et godt vægttab. Tips og ideer til et godt vægttab. At skifte til en sundere livsstil betyder, at du skal tænke over den mad, du putter i munden. Kontroller vægten med positiv tænkning Fyld skabe, skuffer og ikke mindst

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere