SMAGENS DAG. Smag på Norden. SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September. Materiale til Smagens Dag 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMAGENS DAG. Smag på Norden. SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September. Materiale til Smagens Dag 2005"

Transkript

1 SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Materiale til Smagens Dag 2005 Smag på Norden Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2005

2 Smagens Dag 2005 side 2 SMAGENS DAG 2005 INDHOLD Nyt om Smagens Dag 2005 side 3 Smag på Norden side 6 Til underviseren side 7 Workshop 1: Rundt om smagen side 12 Workshop 2: Det nordiske brød side 14 Workshop 3: Torsken - den hvide fisk fra havet side 21 Workshop 4: Mælk som basis side 27 Workshop 5: Grønærten side 32 Workshop 6: Det salte, det røgede, det sprængte side 34 Workshop 7: En varm kartoffel side 38 Workshop 8: Festlige kager til særlige dage side 41 Workshop 9: Supper - først og sidst side 47 Workshop 10: Tapas fra Norden side 52 Bilag 1: Smagehjul side 53 Litteratur side 54 Websider side 57

3 Smagens Dag 2005 side 3 SMAGENS DAG 2005 NYT OM SMAGENS DAG til lærere, gæstelærere og andre interesserede Smag på Norden SOS for smagsløgene - Sidste Onsdag i September. Du har sikkert hørt vores slogan før. Heldigvis. For det er nemlig 13 år siden de første kokke gæstede nogle få skoler på den første Smagens Dag. I år har projektet så oven i købet fået en række nye muligheder, skolerne kan få glæde af. Ideen er at bringe smagen helt ind på tungen hos eleverne. Initiativtagerne til Smagens Dag præsenterer et nyt aktuelt tema hvert år i form af dette gratis undervisningsmateriale. For at gøre Smagens Dag til en event, noget det er sjovt at være med til, er det en god idé at invitere en gæstelærer på besøg. Han eller hun udfordrer så elevernes smagssans på forskellig måde. Det kan enten være ved at vælge et par aktuelle workshops fra dette materialet, eller ved selv at lade eleverne sammensætte en række smageøvelser. Målet er ikke at tale sundhed på denne dag. Målet er at opdage hvilken fantastisk sans vi alle er udstyret med - smagssansen - og at opdage nye interessante vinkler af smagen. Norden er et hit I år er temaet Smag på Norden. Valget var let - nordisk mad er et hit lige nu. En række nordiske kokke har sammen udarbejdet et "Manifest for Det ny nordiske økken". Mange kokke har derfor fået øjnene op for mangfoldigheden af råvarer fra det nordiske spisekammer. Tænk blot på den københavnske "restaurant noma" der har valgt at fokusere på retter med nordiske råvarer. Her finder du hestemuslinger, dybhavskrabber, skyr, helleflyndere, vilde laks, torsk og tang. Lam, moskusokse, bær - og korn, gryn og bælgfrugter. På Smagens Dag kan mindre gøre det. Men forestil dig hvilken oplevelse det kan blive at smage på multebær, hyben, æble- og kartoffelsorter, ukendte fisk og skaldyr eller smagfulde rødder. Der er god grund til at styrke børnenes madkulturelle identitet, bl.a. for at ruste dem til at forholde sig til globaliseringen inden for alle madkulturer. Brug Nordisk Råd Emnet Smag på Norden lægger også op til at trække på viden og hjælp fra Nordisk Råd. Rådet kan hjælpe med information om nordiske råvarer, arrangere besøg i Pometet på Landbohøjskolen m.m.

4 Smagens Dag 2005 side 4 SMAGENS DAG 2005 Gæstelæreren - et frisk pust I år har du flere gæstelærere at vælge imellem: Du kan invitere en kok eller en anden madhåndværker (slagter, bager, fiskehandler e. lign.) Prøv evt. at kontakte tekniske skoler der gerne sender deres kokkeelever ud som gæstelærere. På finder du en liste over en række kokke der er medlem af foreningen Euro-Toques. Måske er du heldig at få en af dem til at være gæstelærer. En anden oplagt mulighed er at kontakte en naturformidler fra Danmarks Jægerforbund. Jægeren medbringer vildt uden beregning. Alle tiders chance for nye og spændende smagsoplevelser, som mange givet er uvante med. FDB løfter også smagen frem FDB er i år med til at skabe fornyet interesse om Smagens Dag. En aktivitet som ligger i naturlig forlængelse af FDB Skolekontaktens arbejde og FDB s indsats omkring mad og børn med et rullende køkken. I år har du derfor også mulighed for at kontakte en lokal repræsentant fra FDB s formandsråd. En række af formandsrådene er interesseret i at støtte Smagens Dag. Det kan være økonomisk støtte til en gæstelærer eller hjælp til råvarer. Følgende formandsråd kan kontaktes: Simon Dyngbo, formandsrådet Gladsaxe, , Hanne Grethe Johnsen, formandsrådet København Nord, , Lone Lærkedal Sørensen, formandsrådet København Vest, , Carsten Gotthelf Kristiansen, formandsrådet Amager, , Per Buchwaldt Mikkelsen, formandsrådet Taastrup, , Ditte Uno Christensen, formandsrådet Roskilde, , Flemming Kofoed, formandsrådet Bornholm, , Bjarne Dybdahl Andersen, formandsrådet Nordvestsjælland, , Michael Krath, formandsrådet Midtsjælland, , Per Darville, formandsrådet Sydsjælland, , Ane Riise-Knudsen, Lolland Falster, , Anne Sandemand Schrøder, Randers, , Kurt Brunk Hansen, formandsrådet Silkeborg, , Elsa Bay Schilling Vigsø, formandsrådet Århus Nord, , Søren Klüwer, formandsrådet Vejle, , Jens Ove Sørensen, formandsrådet Hjørring, , Ole Kjærgaard, formandsrådet Aalborg, , Else Marie Rask, formandsrådet Thisted, , Inge Nielsen, formandsrådet Løgstør, , Birgitte Eis, formandsrådet Hobro, , Egon Sevelsted, formandsrådet Skive, , Mette Berggren, Formandsrådet Ringkøbing, , Læs mere om FDB på

5 Smagens Dag 2005 side 5 SMAGENS DAG 2005 Bag Smagens Dag Bag Smagens Dag står en initiativgruppe. Det er lærerne Helle Brønnum Carlsen og Irene Eckermann og kokkene Claus Meyer og Jan Friis-Mikkelsen. Desuden bakkes projektet op af sponsorer der bidrager til at vi kan udvikle hjemmeside, materialer og nye initiativer. I år støttes Smagens Dag af: Danmarks Jægerforbund Danisco Sugar Danske Slagterier FDB Kartoffelafgiftsfonden Mejeriforeningen og Nordisk Ministerråd. Økonomi Alle udgifter til jeres Smagens Dag afholder I principielt selv. Nogle kokke stiller gratis op, andre aftaler et mindre gæstelærerhonorar. Men overvej også om I kan have glæde af de gratis muligheder vi har nævnt ovenfor. Tilmeld dig og vind chokolade Fortæl os at du holder Smagens Dag. Tilmeld dig via Så ved vi at der sker noget på din skole. 10 af de tilmeldte skoler vinder 1 kilo Valhrona-chokolade. Vi sender deltagerlisten til pressen, og du kan også selv kontakte den lokale presse. Det kan være med til at give netop din skole en god og positiv omtale af jeres aktivitet på Smagens Dag. Kontakt sekretariatet På finder du opskrifter, information og links til de nævnte samarbejdspartnere. Hvis du har spørgsmål, du ikke kan få besvaret på hjemmesiden, er sekretariatet åbent kl den august og september Du kan altid sende en mail til sekretariatet på Omfanget af Smagens Dag vælger du selv. Mange skoler bruger 2-3 timer sammen med en gæstelærer og et par klasser. Andre laver en hel temadag og inddrager hele skolen. Dagen er altid Sidste Onsdag i September, i år den 28. september Som du ser, er Smagens Dag et overflødighedshorn af muligheder for at tilgodese en række af intentionerne for faget hjemkundskab: Vi skal give eleverne mulighed for at "udvikle evnen til aktivt at opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk". Værsgo' - Smagens Dag ligger lige til tungen. God fornøjelse!

6 Smagens Dag 2005 side 6 SMAGENS DAG 2005 SMAG PÅ NORDEN Temaet for Smagens Dag 2005 er Smag på Norden, hvor fokus er på den nordiske smag og de nordiske råvarer. Gennem de sidste 40 år er den nordiske madkultur blevet påvirket af den sydeuropæiske og amerikanske madkultur, men Norden har sin egen madkultur og særlige smagsnuancer. Den nordiske smag er især kendetegnet ved naturens friske råvarer - fx fisk, vildt, lam, bær, æbler, pærer, kartofler, kål, krydderurter og mælkeprodukter. Råvarerne bliver tilberedt i smagfulde retter, der er mildt krydret, så råvarernes egen smag er tydelig i retten. Ud over salt og peber krydres blandt andet med krydderurterne persille, purløg, dild, kørvel, mynte og krydderiet peberrod. Den saltede og røgede smag er karakteristisk for den nordiske smag og kendes fra bl.a. klipfisk, spegesild, røgede sild og laks, rygeost, skinke og bacon. Det nordiske køkken byder på spændende smagskombinationer, gode råvarer og traditioner, som præsenteres for eleverne på Smagens Dag. Nye smagsoplevelser giver eleverne mulighed for at vurdere smagens intensitet i råvarer og retter og sammenholde den nordiske smag med allerede kendte smage. Da smagsopfattelsen er individuel, lægges der op til, at eleverne diskuterer deres smagsoplevelser og drøfter, hvad det er, der gør, at en råvare eller en ret smager sødt, salt, surt, bittert eller umami. Umami er den femte smag, som vi er begyndt at tage med i beskrivelsen af smagen. Umami er nedspaltet protein. Man finder smagen i stegt kød, i bouillon (E620-E626) og tomatkød, især de tørrede tomater. Årets tema giver desuden eleverne indsigt i Nordens madkultur og udvikling. På Smagens Dag får eleverne mulighed for at arbejde med råvarer, som har været brugt i Norden i mange hundrede år og fordybe sig i de nordiske råvarers sæson og smag. Formålet er, at eleverne gennem undersøgende, praktiske og konkrete opgaver med Nordens råvarer i sæson får viden om smagens fem grundkategorier - sødt, salt, surt, bittert og umami samt erfarer og oplever, hvordan de fem grundsmage indgår i den nordiske smag. Mål for Smagens Dag er, at eleverne: tilegner sig viden om smagens fem grundkategorier vurderer den nordiske smag i forhold til smagens fem grundkategorier får kendskab til nordiske råvarer arbejder analyserende og undersøgende med nordiske råvarer i sæson får kendskab til særlige tilberedningsmetoder, der er kendetegnende for det nordiske køkken får kendskab til, hvordan nordiske råvarer og den nordiske smag indgår i nutidige måltider oplever, at regional mad er en kulturbærende del af tilværelsen.

7 Smagens Dag 2005 side 7 SMAGENS DAG 2005 TIL UNDERVISEREN I disse år er der i de skandinaviske lande kommet øget opmærksomhed på den mad, som historisk og kulturelt er forbundet med Norden. Norden dækker i dette materiale landene Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Grønland og Island. I de fleste af de 10 workshops er udgangspunktet danske fødevarer og dansk madkultur. Som introduktion til emnet kan underviseren medbringe og arrangere nordiske råvarer i sæson, så eleverne kan se, genkende, dufte, føle og smage på Nordens råvarer. Til at understøtte underviserens formidling om nordiske råvarer, kan oversigtsskemaet herunder forstørres til plakat og hænges op i hjemkundskabslokalet/klassen. NORDISKE FØDEVARER - OVERSIGTSSKEMA Produkter Typer Kød og fjerkræ Kød: Gris, lam, kalv og okse Vildt: Ren, rådyr, agerhøne og fasan Fjerkræ: Høns, kylling, and og gås Fisk, skaldyr og bløddyr Saltvandsfisk: Fx torsk, rødspætte, skrubbe, ising, sild, makrel og laks Ferskvandsfisk: Fx aborre og gedde Skaldyr og bløddyr: Fx rejer, hummer, jomfruhummer, krebs og muslinger Fiskeprodukter: Klipfisk, marinerede sild, saltede sild og røgede sild Mælkeprodukter Mælk: Ko- og fåremælk Syrnede mælkeprodukter: Tykmælk, skyr og rømme Friskoste: Knapost og rygeost Fløde og smør Frugt Æble og pære Tyttebær, blåbær, brombær, jordbær, ribs, solbær, stikkelsbær, hyldebær, multebær og slåen Blomme og kirsebær Hyben Rabarber Grøntsager Mel og gryn Rødder: Kartoflen, (ikke en grøntsag, men en rodknold), gulerod, selleri, pastinak, persillerod, rødbede og peberrod Løg, porrer, kål: Fx grønkål og spidskål Grøn Salat Grønne ærter Mel: Rugmel, hvedemel, ure og spelt Gryn: Havregryn, byggryn, sagogryn Krydderurter Persille, purløg, dild, karse, kørvel, timian, kvan, perikum, porse og malurt Urter fra grøftekanten, fx brændenælde og skvalderkål

8 Materialet Smag på Norden omfatter 10 workshops, hvor eleverne arbejder praktisk og konkret med nordiske råvarer i sæson. Hensigten er, at eleverne i konkrete situationer fordyber sig i at smage og i fællesskab reflekterer over, hvad der er karakteristisk for smagen i nordiske råvarer og retter. Ud fra de stillede opgaver i workshopsne undersøger, analyserer og diskuterer eleverne smagsopfattelser for at erfare, at smag både er individuel og har en fælles kulturel reference. Arbejdsopgaverne understøttes af de skriftlige oplæg, hvor elevernes smagsoplevelser synliggøres i skemaer eller i årets smagemodel: Smagehjulet. De 10 workshops forsøger samlet at give et indblik i den nordiske smag. Sværhedsgraden i workshopsne er meget forskellig, og det er underviserens opgave at vælge de workshops, som i sværhedsgrad og indhold kan give udfordringer til den elevgruppe, materialet præsenteres for. Der bør tages hensyn til, om eleverne tidligere har arbejdet med Smagens Dag, eller det er første gang, de skal arbejde med smageøvelser. er på retter med nordiske råvarer indgår i flere workshops. Portionsstørrelsen i opskrifterne er udvalgt med henblik på, at eleverne smager på flere retter, som skal analyseres og vurderes. Derfor er der ikke angivet en præcis portionsstørrelse til hver opskrift, og det er op til underviseren at vurdere, hvor meget af hver opskrift der skal tilberedes i den aktuelle undervisningssituation. De 10 workshops er: Smagens Dag 2005 side 8 SMAGENS DAG 2005 Workshop 1 Workshop 2 Workshop 3 Workshop 4 Workshop 5 Workshop 6 Workshop 7 Workshop 8 Workshop 9 Workshop 10 Rundt om smagen Det nordiske brød Torsken - den hvide fisk fra havet Mælk som basis Grønærten Det salte, det røgede, det sprængte En varm kartoffel Festlige kager til særlige dage Supper - først og sidst Tapas fra Norden Kort beskrivelse af indholdet i de 10 workshops Workshop 1: Rundt om smagen Første del af denne workshop er en basis-workshop, hvor eleverne skal erfare, opleve og erkende, hvor i munden man kan smage surt, salt, sødt, bittert og umami - smagens fem grundkategorier, der er baggrund for arbejdet med de øvrige workshops. Smagehjulet I anden del af workshoppen arbejder eleverne med den nordiske smag og vurderer smagsindtrykkene i forskellige nordiske råvarer og sætter vurderingerne ind i Smagehjulet - en smagemodel, der synliggør elevernes smagsoplevelser med fokus på de fem grundkategorier og deres styrke. Smagehjulet findes som bilag 1 bagerst i materialet. Smagehjulet kan anvendes ved smagsanalyser i alle workshops. I Smagehjulet kan eleven vise, hvilke af smagens fem grundkategorier der smages, og hvor tydelige de er. Eleven vurderer, om råvaren er lidt eller meget sød, sur, salt, bitter eller umami. Hvis eleven vurderer, at råvaren er lidt sød, farves et cirkeludsnit i det søde felt. Hvis råvaren er meget sød, farves fem cirkeludsnit. Hvis eleven vurderer, at råvarens syrlighed er stor, farves fire cirkeludsnit i feltet surt. Elevernes Smagehjul vil være forskellige, da smag knytter sig til den individuelle oplevelse. Smageøvelsen er en del af den læreproces, der kan give eleven indsigt i nye råvarers eksistens. Oversigtskemaet Skemaet med en oversigt over en række nordiske fødevarer kan laves som transparent eller kopieres og bruges som baggrundsmateriale til workshoppen.

9 Workshop 2: Det nordiske brød Smagens Dag 2005 side 9 SMAGENS DAG 2005 Formålet med workshoppen er, at eleverne får mulighed for at analyse forskellige nordiske brødtypers smag og struktur samt deres anvendelse. Anden del af workshoppen omhandler smørrebrødet. Eleverne får indsigt i smørrebrødets smag, komposition og dets betydning i den nordiske madkultur. Eleverne fremstiller smørrebrød til hverdag og til fest samt vurderer forskelle og ligheder. Til denne del af workshoppen er der ikke opskrifter. Man kan vælge at købe de færdige råvarer eller lade eleverne finde opskrifter på råvarerne og selv fremstille dem. I flere workshops kan der findes opskrifter til dele af smørrebrødet. Tilrettelægger man Smagens Dag som en temadag, kan man selv bage rugbrød, knækbrød og franskbrød. Tredje del drejer sig om det brød, der er blevet tørt. Eleverne skal vurdere, hvordan brødet ændrer smag, struktur og konsistens, når det tørre brød tilberedes i "nye-gamle" retter. Eleverne får kendskab til den nordiske smags nuancer i de traditionelle gamle retter og vurderer, hvordan retterne kan indgå i de nordiske måltider og være en del af den nordiske smag i dag. Workshop 3: Torsken - den hvide fisk fra havet En af de almindeligste spisefisk i Norden er torsken. Den har altid været en del af den nordiske madkultur og spist såvel fersk, kogt, bagt stegt, saltet i hele fileter og hakket i fiskefars. Torske- kødet er fast og hvidt og har en mild og neutral smag. Eleverne skal tilberede forskellige retter med torsk ud fra opskrifterne i workshoppen og vurdere, hvordan smagens fem grundkategorier indgår i retterne med forskellig styrke. Torskeretterne er også forbundet med skikke og traditioner. I Danmark er det traditionelle nytårsmåltid - kogt torsk med tilbehør som hårdkogt hakket æg, syltede rødbeder, flæsketerninger og sennepssovs. Klipfisk er historisk forbundet med fasten. I Danmark spises der ikke meget klipfisk. (Dog spiste man fisk juleaften indtil for 200 år siden.) I den syltede torsk har man forbundet torsken med den nordiske sur-syltningsmetode. Workshop 4: Mælk som basis Mælk fra køer og får er en basisfødevare i Norden. Formålet med workshoppen er, at eleverne oplever og erfarer, hvordan mælk ved forarbejdning er basis for forskellige nordiske mælkeprodukter, og hvordan disse indgår i nordiske retter og bliver en del af den nordiske smag. Eleverne skal vurdere udseende, konsistens og smag i de forskellige mælkeprodukter og -retter. Eleverne kan sætte deres vurdering ind i Smagehjulet (bilag 1) og diskutere, om nogle af smagens fem grundkategorier er dominerende i mælkeretterne. Det er vigtigt som underviser at være opmærksom på, at ph-værdien i tykmælk skal være 4,5 eller derunder. Mælkesyrebakterierne fra kærnemælken har formeret sig og omdannet mælken til tykmælk. Hvis der er tilført sygdomsfremkaldende bakterier til tykmælken under tilberedningen fx fra sår på hænderne, formerer de sygdomsfremkaldende bakterier sig også under syrningen. Det kan være årsag til en levnedsmiddelbåren sygdom som fx diarre og opkastning. De sygdomsfremkaldende bakterier kan ikke vokse ved en ph-værdi under 4,5. Fremstilling af rygeost tager tre dage. Selve røgningen tager 1-2 minutter og kræver meget lidt plads - kan foretages i en skolegård. Man kan evt. røge en knapost, så selve processen kan foregå på en dag. Det vil sige, at man fremstiller en "snyde-rygeost".

10 Smagens Dag 2005 side 10 SMAGENS DAG 2005 Workshop 5: Grønærten Den grønne ært er en af de mest populære bælgfrugter i Norden i dag, og den har været anvendt i det nordiske køkken siden 1600-tallet. De grønne ærter kan anvendes kogte eller dampede som tilbehør, stuvede eller rå i salater eller som slik. Hensigten med workshoppen er, at eleverne får kendskab til, at den grønne ært anvendes på mange måder i det nordiske køkken, og at ærtens smag fremtræder forskelligt, alt efter hvordan og med hvad den tilberedes. Samtidig kan fortælles om ærtens unikke voksested i Norden. De søde grønne ærter fås ikke i andre køkkener. Ved at markere ærtens intensitet i de fem grundkategorier i Smagehjulet, bliver elevernes resultater synlige og et grundlag for at diskutere opfattelserne af smag i de retter, der er opskrifter til i workshoppen. Workshop 6: Det salte, det røgede, det sprængte Konserverings- og opbevaringsmetoder af kød og fisk i det nordiske køkken har været saltning kombineret med røgning og/eller tørring. Disse gamle metoder gav kødet og fisken en særlig smag, der er karakteristisk for det nordiske køkken. Sprængt kød er også en del af den nordiske madkultur. Hvis man ønskede en salt smag i et stykke kød, blev kødet sprængt (= en kort saltning). Bagefter kogte man kødet. Formålet med workshoppen er, at eleverne analyserer smagen i saltede, røgede og sprængte fødevarer og vurderer og diskuterer, hvordan og hvornår eleverne i dag spiser fødevarer, der er saltet, røget og sprængt. Desuden kan eleverne erfare, hvordan en røget og en sprængt fødevare fremstilles og tilberedes. Bagefter kan eleverne anvende Smagehjulet til en vurdering af de retter, hvor den salte, røgede og sprængte smag indgår. Til røgning af sild kan anvendes en lille røgeovn. Små røgeovne kan købes i flere kvaliteter i jagt- og fiskeributikker. De er lette at anvende sammen med børn og kræver ingen særlig udenomsplads. Det ferske kød og vildt er også en del af det nordiske køkken. Danmarks Jægerforbund deltager aktivt i Smagens Dag 2005 og vil medbringe vildt, der kan være udgangspunkt for arbejdet med den nordiske smag. Hvis du vil i kontakt med en naturformidler fra Danmarks Jægerforbund, kan du kontakte naturvejleder Niels Frost på telefon eller Workshop 7: En varm kartoffel Den kogte varme kartoffel og sovs blev først populær i køkkenet fra midten af og blev dermed et traditionelt tilbehør til kødretter i Norden. Samtidig med kartofler og sovs kom det søde og det sure som tilbehør til kødretterne. Da kartoflen har en mild smag, træder smagens fem grundkategorier tydeligt igennem i forskellige retter, alt afhængig af hvilke andre råvarer der anvendes sammen med den varme kartoffel. Ved at tilberede forskellige varme kartoffelretter skal eleverne vurdere, hvilke af smagens fem grundkategorier der er mest fremtrædende i retterne samt analysere, hvilke af råvarerne, der er med til at fremhæve den sure, den søde, den salte, den bitre smag samt umami. Til opskriften Kartoffelpizza fremstilles en svampestuvning. Dette kan give anledning til at informere om spisesvampenes betydning i den nordiske madkultur samt en samtale om svampejagtens muligheder og barrierer. Mange mennesker går på svampejagt i skovene om efteråret. Det kræver en særlig viden om, hvilke svampe der kan spises.

11 Smagens Dag 2005 side 11 SMAGENS DAG 2005 Workshop 8: Festlige kager til særlige dage Den søde smag i festlige kager er også en del af det nordiske køkken. Vafler, lagkage, kransekage og pandekager spises i hele Norden. Eleverne skal erfare, hvordan kager bagt med og uden ovn er en del af den nordiske madkultur og smag. Eleverne skal vælge og fremstille tre kager ud fra workshoppens opskrifter og begrunde deres valg i forhold til en bestemt lejlighed. Kagerne skal pyntes og anrettes, så de signalerer lejligheden og det nordiske. I skemaet kan eleverne beskrive deres vurdering af kagerne. Vurderingerne kan være baggrund for en diskussion om brug af kager til særlige dage i forhold til elevernes traditioner. Workshop 9: Supper - først og sidst Supper tilberedt af nordiske fødevarer - både til forret og hovedret - har været og er en del af den nordiske madkultur hele året. Mælke-, gryn- og frugtsupper i sommerhalvåret. De fyldige kål og kødsupper om vinteren. Grøntsags- og kødsupper er i de senere år blevet populære både som frokost- og aftensmåltid. I workshoppen fokuseres der på mælke-, frugt- og grynsupper, der tidligere var almindelige forretter samt en fyldig kålsuppe. Eleverne skal fremstille supperne, vurdere deres smag samt analysere om og hvordan de kan indgå i nutidige måltider. Eleverne skal erfare, at supperne er tilberedt af efterårets/sæsonens frugter og grøntsager og vurdere ingrediensernes betydning for smag og konsistens. Workshop 10: Tapas fra Norden Tapas er blevet et kendt begreb i det nordiske cafe- og restaurantliv. De små spanske retter serveres til et glas vin eller som forret. Formålet med denne workshop er at give eleverne indsigt i, hvordan madkulturer ændrer sig og inspirerer hinanden. Eleverne skal i denne workshop bruge det "kendte" spanske begreb og omsætte den viden, de har fået om den nordiske madkultur og smag fra de andre workshops til at fremstille små nordiske retter - Tapas fra Norden. I denne workshop fokuseres der også på anretning, stemning og madens sociale betydning. Undervisningen kan tilrettelægges som holdundervisning, hvor eleverne i mindre grupper eller to og to fremstiller en ret, som skæres ud i små mundrette stykker og anrettes flot på mindre fade. Alle retterne anrettes på en fælles buffet, så det bliver muligt for alle at smage på Norden. Workshoppen kan være en del af slutevalueringen for emnet. Eleverne kan ved præsentationen af den ret, de har fremstillet, få mulighed for at inddrage erfaringer fra arbejdet med flere workshops. Desuden kan valget af retter til denne workshop være tilrettelagt, så der i Tapas fra Norden indgår retter, der inddrager netop de elementer fra Nordens smag, som underviseren har vægtet i forløbet.

12 Smagens Dag 2005 side 12 WORKSHOP 1 RUNDT OM SMAGEN Navn: Klasse: Rundt om smagens fem grundkategorier Du smager med hele tungen. Du kan smage sødt, surt, salt, bittert og umami. Det kalder man for smagens fem grundkategorier. På tungen sidder der sanseceller, som registrerer de fem forskellige smage. Forrest på tungen kan man smage sødt, bagerst på tungen smager man den bitre smag. Midt på tungen kan du smage den salte smag, og den sure smag kan man smage på siden af tungen. Den femte smag kaldes umami. Ordet "umami" betyder: Det der smager godt. Umami kan beskrives som den smag, der er i Det 3. krydderi, i stegt kød, i bouillon (E620-E626) og tomatkød, især de tørrede tomater. Man smager med hele tungen, men der er sanseceller i hele mundhulen, der også registrerer smagen. Både lugte-, syns og følesansen har indflydelse på smagssansen. Du skal nu smage på de fem grundkategorier: sødt, surt, salt, bittert og umami. Smagekategorier Hvor på tungen smager du? Hvordan føles smagen i munden? Brug ord som: mild, stærk, rund, voldsom, ubehagelig Sødt - fx sukker Surt - fx citronsaft Salt - fx salt Bittert - fx rucolasalat, den hvide hinde på grapefrugt eller stilken på artiskok Umami - fx "Det 3. krydderi", stegt kød, bouillon

13 Smagens Dag 2005 side 13 WORKSHOP 1 Rundt om den nordiske smag Du skal smage på forskellige råvarer og krydderier fra Norden. Det er få nordiske råvarer, der kun smager sødt, surt, salt, bittert eller umami. Mange råvarer smager af en blanding af det søde, det sure, det salte, det bitre og umami. Når du smager på de nordiske råvarer, skal du vurdere, hvilke af smagens fem grundkategorier, du kan smage, og hvor kraftig smagen er. Sæt din vurdering ind i Smagehjulet (bilag 1). I Smagehjulet kan du vise, om råvaren er lidt eller meget sød, sur, salt, bitter eller umami. Hvis råvaren er lidt sød, farver du et felt. Hvis råvaren er meget sød, farver du fem felter. I modellen er æblets smag vist. Eksempel på udfyldt Smagehjul: Æble Smag på mindst seks råvarer, vælg mellem: Persille, dild, purløg, kørvel, peberrod, løg Skinke, marineret sild, røget sild, spegepølse Syltetøj, honning Hvidkål, grønkål Æble, pære, blomme, gulerod Sennep, eddike, rapsolie Smør, sødmælk, rygeost Udfyld gerne et smagehjul (bilag 1) for hver råvare. Diskutér den nordiske smag. Hvilke af de fem smagskategorier er dominerende i den nordiske smag? Smag eventuelt på andre nordiske råvarer. Se skemaet over nordiske råvarer.

14 Smagens Dag 2005 side 14 WORKSHOP 2 DET NORDISKE BRØD Navn: Klasse: Brød er en vigtig del af den nordiske smag. Der er tre typer brød, som kendetegner Norden: Det grove brød - rugbrød Det tørre brød - knækbrød Det hvide brød - franskbrød I Norden passer klimaet godt til at dyrke rug, og derfor har man bagt det grove rugbrød, som blev spist til daglig. Til højtider og fest spiste man hvidt brød, som er bagt af hvedemel. Brødet spiste man med pålæg på og til den varme mad og det brød, der blev tørt, blev brugt til andre retter. Knækbrød bages både af de grove meltyper og af hvedemel og stammer fra en tid, hvor man bagte brød til flere måneders forbrug. Knækbrød er meget almindeligt i Sverige og spises både med pålæg på og til mange retter, på samme måde som man i Danmark spiser rugbrød. Smag på brød Smag på rugbrød, knækbrød og franskbrød. Sæt din vurdering ind i Smagehjulet. Diskutér smagsforskellen på de tre slags brød. Beskriv også brødets duft, konsistens og udseende. Beskriv dine smagsoplevelser i skemaet. Brødtype Udseende Smag Duft Konsistens Rugbrød Knækbrød Franskbrød

15 Smagens Dag 2005 side 15 WORKSHOP 2 Smørrebrød I Norden spiser man brød med pålæg på. I Danmark kalder man det smørrebrød. Smørrebrød er dansk madkultur. Smørrebrød spises både til hverdag i madpakken, hvor der er meget brød og lidt pålæg, og til fest, hvor der er meget pålæg og lidt brød. Tilbered smørrebrød til hverdag og til fest. Servér hverdagssmørrebrødet på tallerkener og smørrebrødet til fest på store fade. Smørrebrød Til hverdag Til fest Særlige bemærkninger Æggemad Rugbrød Smør Kogt æg i skiver Tomat i skiver Purløg Rugbrød Smør Kogt æg i skiver Rejer Dild Rugbrød Smør Kogt æg i skiver Benfri sild Tomat i skiver Karse Leverpostej Rugbrød Leverpostej Agurk i skiver Rugbrød Leverpostej Ristet bacon Ristede champignon eller Rugbrød Leverpostej Sky Salt kød Løgring Kaldes Dyrlægens Natmad Skinke Rugbrød Smør Skinke Agurk Rugbrød Smør Skinke Italiensk salat Karse Fiskefilet Rugbrød Smør Stegt fiskefilet Citron Remoulade Rugbrød Smør Stegt fiskefilet Citron Rejer Remoulade Dild

16 Smagens Dag 2005 side 16 WORKSHOP 2 mere smørrebrød... Smørrebrød Til hverdag Til fest Særlige bemærkninger Kartoffelmad Rugbrød Smør Kogt kartoffel i skiver Purløg Rugbrød Smør Kogt kartoffel i skiver Mayonnaise Purløg Oksebryst Rugbrød Smør Oksebryst Rugbrød Smør Oksebryst Pickles Revet peberrod og flødeskum Ost på rugbrød Rugbrød Rygeost Purløg Rugbrød Rygeost Purløg Radiser Agurk Ost på knækbrød Knækbrød Smør Danbo Knækbrød Smør Danbo med syltet pære og vindruer Ost på franskbrød Franskbrød Smør Brie Franskbrød Smør Brie Blommemarmelade

17 Smagens Dag 2005 side 17 Hvilke stykker smørrebrød valgte I at lave? Vurdér smørrebrødets udseende og smag til hverdag og fest. Til beskrivelse af smagen kan I bruge nogle af disse ord: surt, sødt, salt, bittert, mild, krydret, stærkt, syrligt, sødligt. Skriv jeres vurdering ind i skemaet herunder Smørrebrød Stykke 1 Stykke 2 Stykke 3 Stykke 4 Til fest Hvad er der på? Til hverdag Hvad er der på? Udseende - til fest Udseende - til hverdag Smag - til fest Smag - til hverdag Hvilke nordiske råvarer blev der brugt til smørrebrødet?

18 Smagens Dag 2005 side 18 WORKSHOP 2 Det tørre brød Det tørre brød - det brød, der er blevet for tørt til at spise med pålæg på eller til den varme mad, blev brugt til andre retter. Man var dygtig til at udnytte alle brødrester i husholdningen. Det tørre brød blev anvendt i dessertagtige retter, hvor man kunne kombinere brød med noget sødt og friskt. Det tørre rugbrød blev tilberedt til øllebrød, der i mange år har været morgenmad, eller til desserterne Bondepige med slør eller Sønderjysk rugbrødslagkage. Arme Riddere blev tilberedt af det tørre franskbrød og spist som dessert. Arme Riddere er en slags French Toast og bliver i dag også serveret til brunch. Croutoner er stegte tørrede franskbrødsterninger. Tidligere brugte man især croutoner stegt i smør og sukker til søde frugtsupper. I dag spiser man brødcroutoner, der er stegt i olivenolie og hvidløg i salater, som snack og i supper. Tilbered Øllebrød, Bondepige med slør og Arme Riddere Beskriv smagen i de tre retter. Brug Smagehjulet. Sammenlign de tre Smagehjul. Beskriv hvilke råvarer, der giver retten smag. Diskutér, hvilke måltider man vil servere de tre retter til i dag: Til morgenmad Til brunch Til frokost Til mellemmåltid Til aftensmad Øllebrød 150 g rugbrød 4 dl vand 4 dl hvidtøl ½ lille økologisk eller ikke overfladebehandlet citron 1½ spsk. sukker Forslag til tilbehør Mælk ca. 2 dl Flødeskum af 1dl piskefløde 1. Bræk brødet i mindre stykker, og kom det i en skål. 2. Hæld vand og øl i skålen. 3. Sæt skålen i køleskabet, og lad brødet stå i blød i en time. 4. Skyl og riv citronen. 5. Hæld brød, vand og øl i en gryde og kog i 10 minutter. 6. Pisk til øllebrøden er glat og jævn. 7. Hæld og pres øllebrøden gennem en si, hvis den skal være mere glat og jævn. 8. Smag øllebrøden til med sukker og citronskal. 9. Servér øllebrøden med det ønskede tilbehør. Hvis øllebrøden skal serveres som dessert, kan den anrettes i små skåle og pyntes med flødeskumstoppe og lidt solbærsyltetøj.

19 Smagens Dag 2005 side 19 WORKSHOP 2 Bondepige med slør Til æblegrød 400 g æbler ¼ vanillestang ½ dl vand Til ristet rugbrød 125 g mørkt rugbrød 20 g smør 4 spsk. sukker Til pynt 1½ dl piskefløde syltetøj eller ribsgelé Syltetøj kan laves af efterårets frugter, fx blommer eller brombær. Æblegrød 1. Skyl og skræl æblerne, og skær dem i terninger. Læg dem i en gryde. 2. Skrab vanillekornene ud af vanillestangen. Kom vanillekorn og -stang i gryden. 3. Hæld vandet i gryden, og kog æblerne ved svag varme i ca. 10 minutter. 4. Rør i æblegrøden. 5. Lad grøden køle af, til den er helt kold. Ristet rugbrød 6. Riv rugbrødet. 7. Kom smørret på en pande, og smelt det. 8. Kom rugbrød og sukker på panden. 9. Rist rugbrødet til det er sprødt. 10. Læg rugbrødet på et stort fad, og lad det blive koldt. 11. Fordel halvdelen af det ristede rugbrød på fem tallerkener. 12. Fordel æblegrøden på de fem tallerkener. 13. Læg resten af det ristede rugbrød over æblegrøden. Pynt 14. Hæld fløden i en skål og pisk det til flødeskum. Fordel flødeskummet over rugbrødet. 15. Pynt med syltetøj eller gelé, så desserten bliver flot. 16. HUSK! Desserten Bondepige med slør skal spises straks, ellers bliver rugbrødet blødt.

20 Smagens Dag 2005 side 20 WORKSHOP 2 Arme riddere 1½ dl mælk 4 skiver franskbrød 1 spsk. sukker ½ tsk. kanel 25 g smør Forslag til tilbehør Syltetøj 1. Hæld mælken i et fad. 2. Læg franskbrødsskiverne i fadet, og lad dem blive bløde. 3. Hæld sukker og kanel i en kop, og bland det. 4. Drys halvdelen af kanelsukkeret på brødene. 5. Læg smørret på en pande, og brun det. 6. Læg brødene på panden med kanelsukkeret nedad. Drys resten af kanelsukkeret på brødene. 7. Steg brødene, til de er lysebrune. 8. Vend brødene, og steg, indtil den anden side er lysebrun. 9. Servér brødene med syltetøj.

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Oksekødsgryde. Det skal du bruge (4 pers.) Sådan gør du. Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013

Oksekødsgryde. Det skal du bruge (4 pers.) Sådan gør du. Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 nøglehuls retter 1 Oksekødsgryde Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Oksekødsgryde Det skal du bruge (4 pers.) 400 g SMAGFULD hakket oksekød 3-7% 1 spsk. olie 1 stort skrællet groft hakket løg (ca. 90 g)

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Forret Boullionkogt Gul Vandel med kartoffel dildcreme på Royal, stuvede Rød Vandel og muslinge sauce med dild akvavit Boullionkogt Gul Vandel Kom den

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

buffet til 70 personer

buffet til 70 personer k o o c o g t n a r u a t res buffet til 70 personer menu - til buffet for 70 personer 1. røddernes suppe med rugbrødscroutoner 2. salat med grønne bønner og tomater 3. spidskålssalat med bacon 4. urtemos

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Moderne smørrebrød bygger på det samme som klassisk smørrebrød hvor man kombinere alle 5 grundsmage, på bund af rugbrød.

Moderne smørrebrød bygger på det samme som klassisk smørrebrød hvor man kombinere alle 5 grundsmage, på bund af rugbrød. Moderne smørrebrød Moderne smørrebrød bygger på det samme som klassisk smørrebrød hvor man kombinere alle 5 grundsmage, på bund af rugbrød. Moderne smørrebrød udspringer af det nye nordiske manifest, hvor

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto Jordskok- og kartoffelsuppe Eriks Mad og Musik. 0. 0 00 g. jordskokker 00 g. kartofler (kan varieres med andre rodfrugter) ½ l mælk friskreven muskat salt friskkværnet peber Tilbehør: Bacon, forårsløg

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift)

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Morten Staal Eriksen er vores hus- og demonstrationskok Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Opskrift til 4-6 personer 1 Bornholmerhane 2 spsk.tandoori krydderimix

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Mad til17 kræsne ganer

Mad til17 kræsne ganer 17 Mad til kræsne ganer Mad til Kræsne ganer 17 indeholder opskrifter til en lille tapasbuffet Kold hvidløgssuppe med croutons og druer 400 g hvidt brød uden skorpe 300 g mandler uden skal 2 fed hvidløg

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Opskrifterne er en del af Sluk Lyset kampagnen 29. marts

Opskrifterne er en del af Sluk Lyset kampagnen 29. marts WWF har allieret sig med madskribent og TV-kok, Anne Hjernøe, der her serverer en håndfuld forårsretter med fisk, du kan nyde med god samvittighed for klimaet. Opskrifterne er en del af Sluk Lyset kampagnen

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Kantinefolk fra Nord Norge

Kantinefolk fra Nord Norge Kantinefolk fra Nord Norge Brød Flute Foccacia Brødstænger med blandede kærner Småt men godt Hønsekødssuppe med kartoffel Kartoffel vaffel med røget laksecreme Travlet gris på rugbrødscrouton med rødbede

Læs mere

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU:

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU: ÆG- OG REJESALAT 1 ½ spsk. soja yoghurt (fx Alpro soya naturel) 3 spsk. mayonnaise 1 spsk. ketchup ½ spsk. sukker Lidt citronsaft Smages til med salt og peber 1 hårdkogt æg 150 g rejer Soja yoghurt, mayonnaise

Læs mere

Vinter i det Nordiske Køkken. Let, lødigt og lækkert

Vinter i det Nordiske Køkken. Let, lødigt og lækkert Vinter i det Nordiske Køkken Let, lødigt og lækkert 1 Vinter i det Nordiske Køkken Let, lødigt og lækkert Vegetar retter Grønkåls salat med korn, syltede rødløg, æble og ristet rugbrød Salat af mynte,

Læs mere

og peber. 8. Kom smørret i en stor gryde, 17. Til pynt: Tag de grove blade og smelt det.

og peber. 8. Kom smørret i en stor gryde, 17. Til pynt: Tag de grove blade og smelt det. Du skal bruge 1 stk. løg 1. Vask hænder. 11 Kom laurbærbladet, 1 fed hvidløg 2. Find alle ingredienserne vand og hønsebouillon 2 stk. gulerødder frem. terningerne i gryden og rør. Ca. 250 g selleri 3.

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt. Eriks Mad og Musik.september 00 Tema: Brunch Varm Chokolade l sødmælk - spsk kakao 00 g mørk chokolade på 0-70% spsk sukker Piskefløde Hæld mælken i en tykbundet gryde og læg forsigtigt et par teskefulde

Læs mere

Kold farsbrød med groft brød

Kold farsbrød med groft brød Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærerens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lame kotelet Farsbrød med Skaldyrs wok Blomkålsgratin Orange stegt med

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. juli 2010 Sommermad

Eriks Mad og Musik 24. juli 2010 Sommermad Eriks Mad og Musik. juli 00 Sommermad Rejemousse med røget laks Rejemousse: 00 g pillede rejer spsk hakket kørvel spsk hakket dild dl creme fraiche 8% blade husblas 0 g røget laks Dressing: dl ymer eller

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

LET S MEAT. Grillet svinelårtunge på urtekål SVINEKONGRES 2011

LET S MEAT. Grillet svinelårtunge på urtekål SVINEKONGRES 2011 Grillet svinelårtunge på urtekål Grillet svinelårtunge 3 tsk fennikelfrø 3 tsk fint salt 3 tsk fint rørsukker 3 svinelårtunger (1125 g) Urtekål 1200 g spidskål 1 bundt brøndkarse (150 g) eller 2 potter

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola.

Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola. Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg ca. 1kg lamme culotte 8 kviste rosmarin 2 citroner 6 spsk. oliven olie 1 bakke ruccola salt sort peber 1 citron og ½ dl olie til salat samt groft salt

Læs mere

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet 1 roulade =16 stk. Kage: 3 æg str. L 150 g sukker 60 g mel 60 g kartoffelmel 1 tsk bagepulver

Læs mere

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar 2017. Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Frisk stenbiderrogn på smørristet rugbrød, med Cremefraiche og rødløg. (8 stk. små startere)

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Alle ingredienser blandes og tilsmages med salt og peber og stilles kølig 2 timer før serveringen.

Alle ingredienser blandes og tilsmages med salt og peber og stilles kølig 2 timer før serveringen. Carpaccio 500 g filet mørksej eller brosme ½ dl olivenolie Saften af 1 citron ½ løg 3 saltede drueagurker Fileterne rulles sammen og stilles køligt et par timer. Rullerne skæres i 2 mm tykke skiver og

Læs mere

Uge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s.

Uge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s. Jeannette - Kampen mod kræsenheden Du får alle udleveret et eksemplar af Bitz bog Bitz dit køkken (BDK) og min nyeste bog VBK2 som pdf til inspiration. Bogens opskrifter vil også blive brugt i madplanerne.

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Opskrifter fra Byens Køkken

Opskrifter fra Byens Køkken Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe

Læs mere

ABRIKOSGLASEREDE OKSEKØDBOLLER

ABRIKOSGLASEREDE OKSEKØDBOLLER 600 g hakket oksekød 2 æg 1 dl. cornflakes 1 løg 2 tsk. dijonsennep ½ dl barbecuesovs 1 dl abrikosmarmelade Forvarm ovnen til 175 grader C alm. ovn. ABRIKOSGLASEREDE OKSEKØDBOLLER Bland kød, æg, cornflakes,

Læs mere

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack Spreewald-agurke snack Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: DDR-mad Østtysk mad Gurkenjoghurt-Cocktail Syltede agurker lille bæger creme fraiche. spsk flydende honning. Rør honningen godt ud i creme fraichen.

Læs mere

Fiskepate med krydderurtesauce (1 portion)

Fiskepate med krydderurtesauce (1 portion) Fiskepate med krydderurtesauce Fiskepate og ris 50 g fiskefars (Pernille- eller Thorfisk) 30 g laksefilet uden skind salt 20 g hvide og vilde ris 40 g vand salt Skær laksefileten i ca. ½ cm tynde strimler

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Eriks Mad og Musik TEMA: ÆG. 14. 04. 2012 Tema: Æg. Æggeport. Mayonnaise. Æggesnaps. Ingredienser

Eriks Mad og Musik TEMA: ÆG. 14. 04. 2012 Tema: Æg. Æggeport. Mayonnaise. Æggesnaps. Ingredienser Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: Æg Æggeport æggeblomme pr. person stort glas portvin pr. person Kom æggeblommerne forsigtigt i glassene. Hæld forsigtigt langs kanten af glassene portvin, så blommen er dækket.

Læs mere

----------------------- Ribbensteg. 1 stk. ribbensteg Groft salt Laurbærblad Hele peberkorn 1 løg ¾ l vand Fløde

----------------------- Ribbensteg. 1 stk. ribbensteg Groft salt Laurbærblad Hele peberkorn 1 løg ¾ l vand Fløde Gyroskoteletter med varm coleslaw 4 stk. gyroskoteletter 1 4 hvidkål (i fine strimler) 1 forårsløg (skåret i skiver) ½ dl sukker ½ dl eddike 1 ds. tørrede sellerifrø (efter smag) 1 tsk. salt ½ dl vindruekerneolie

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber.

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber. Madplan for uge 8 Mandag: Omelet med persille, torskerogn og kartofler og porrer: Til 4 personer 8 æg 60 g mælk 20 g smør 300 g torskerogn, skåret i skiver og ristet 2 store håndfulde frisk persille, plukket

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton

Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton Mikkel Marschall er kok på Restaurant Herman Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton 4 Bornholmerhane bryster 1 stk. romaine salat 2 stk. hjertesalat 2 skalotteløg 1 dl mayonnaise

Læs mere

Milnersvej Hillerød tel

Milnersvej Hillerød tel M å n e d e n s m e n u Persille-løgflan med røget laks og pesto Timiangratineret fasanbryst med svampe og vindruer i portvinsglace hertil indbagt kartoffel og savoykål Oktober 2003 Lime-æblefyldt pandekage

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins)

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins) Muffins med hvid chokolade & majs (ca. 9-10 muffins) 75 g smør 75 g sukker 2 æg 1 dl yoghurt fx græsk yoghurt Revet appelsinskal fra 1 ubehandlet appelsin 180 g hvedemel 1½ tsk bagepulver 50 g hakket hvid

Læs mere

Tirsdag. Mandag. vaegtkonsulenterne.dk 70 23 73 93

Tirsdag. Mandag. vaegtkonsulenterne.dk 70 23 73 93 Mandag 5 g DDV plante 70 30 g brød 75 g ost 20+ 1 ¼ dl appelsinsaft > Brødet smøres og ost og marmelade kommes evt på. Drik appelsinsaften. Broccoli i fad 300 g broccolibuketter 2 æg salt & citronpeber

Læs mere

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. pasta Rugbrød med kartoffel- og ramsløgsmayo

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. pasta Rugbrød med kartoffel- og ramsløgsmayo Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fyldt Små frikadeller Vegetar-lasagne Dampet Karbonader kyllingebryst

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Madspild undgås med omtanke

Madspild undgås med omtanke Madspild undgås med omtanke Brug dine oste-rester i madlavningen DET ER GOD STIL FOR DIG OG MILJØET www.mammenost.dk DET ER GOD STIL FOR DIG OG MILJØET Bønne fettuccine med smagfuld Mammen Guld sauce,

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Uge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde

Uge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde Denne uge består madplanen af: Uge 7 Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde Rødspættefilet Helstegt kylling i ovn Risotto med kylling og ærter Kinesiske kyllingewraps Indkøb

Læs mere

BØRNENES LIVRETTER. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken

BØRNENES LIVRETTER. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken BØRNENES LIVRETTER Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken KYLLING I KARRY MED KOKOS OG "SKJULTE" VITAMINER 4 Personer BØRNENES LIVRETTER giver ny inspiration til hverdagsmaden I

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere