SMAGENS DAG. Smag på Norden. SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September. Materiale til Smagens Dag 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMAGENS DAG. Smag på Norden. SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September. Materiale til Smagens Dag 2005"

Transkript

1 SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Materiale til Smagens Dag 2005 Smag på Norden Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2005

2 Smagens Dag 2005 side 2 SMAGENS DAG 2005 INDHOLD Nyt om Smagens Dag 2005 side 3 Smag på Norden side 6 Til underviseren side 7 Workshop 1: Rundt om smagen side 12 Workshop 2: Det nordiske brød side 14 Workshop 3: Torsken - den hvide fisk fra havet side 21 Workshop 4: Mælk som basis side 27 Workshop 5: Grønærten side 32 Workshop 6: Det salte, det røgede, det sprængte side 34 Workshop 7: En varm kartoffel side 38 Workshop 8: Festlige kager til særlige dage side 41 Workshop 9: Supper - først og sidst side 47 Workshop 10: Tapas fra Norden side 52 Bilag 1: Smagehjul side 53 Litteratur side 54 Websider side 57

3 Smagens Dag 2005 side 3 SMAGENS DAG 2005 NYT OM SMAGENS DAG til lærere, gæstelærere og andre interesserede Smag på Norden SOS for smagsløgene - Sidste Onsdag i September. Du har sikkert hørt vores slogan før. Heldigvis. For det er nemlig 13 år siden de første kokke gæstede nogle få skoler på den første Smagens Dag. I år har projektet så oven i købet fået en række nye muligheder, skolerne kan få glæde af. Ideen er at bringe smagen helt ind på tungen hos eleverne. Initiativtagerne til Smagens Dag præsenterer et nyt aktuelt tema hvert år i form af dette gratis undervisningsmateriale. For at gøre Smagens Dag til en event, noget det er sjovt at være med til, er det en god idé at invitere en gæstelærer på besøg. Han eller hun udfordrer så elevernes smagssans på forskellig måde. Det kan enten være ved at vælge et par aktuelle workshops fra dette materialet, eller ved selv at lade eleverne sammensætte en række smageøvelser. Målet er ikke at tale sundhed på denne dag. Målet er at opdage hvilken fantastisk sans vi alle er udstyret med - smagssansen - og at opdage nye interessante vinkler af smagen. Norden er et hit I år er temaet Smag på Norden. Valget var let - nordisk mad er et hit lige nu. En række nordiske kokke har sammen udarbejdet et "Manifest for Det ny nordiske økken". Mange kokke har derfor fået øjnene op for mangfoldigheden af råvarer fra det nordiske spisekammer. Tænk blot på den københavnske "restaurant noma" der har valgt at fokusere på retter med nordiske råvarer. Her finder du hestemuslinger, dybhavskrabber, skyr, helleflyndere, vilde laks, torsk og tang. Lam, moskusokse, bær - og korn, gryn og bælgfrugter. På Smagens Dag kan mindre gøre det. Men forestil dig hvilken oplevelse det kan blive at smage på multebær, hyben, æble- og kartoffelsorter, ukendte fisk og skaldyr eller smagfulde rødder. Der er god grund til at styrke børnenes madkulturelle identitet, bl.a. for at ruste dem til at forholde sig til globaliseringen inden for alle madkulturer. Brug Nordisk Råd Emnet Smag på Norden lægger også op til at trække på viden og hjælp fra Nordisk Råd. Rådet kan hjælpe med information om nordiske råvarer, arrangere besøg i Pometet på Landbohøjskolen m.m.

4 Smagens Dag 2005 side 4 SMAGENS DAG 2005 Gæstelæreren - et frisk pust I år har du flere gæstelærere at vælge imellem: Du kan invitere en kok eller en anden madhåndværker (slagter, bager, fiskehandler e. lign.) Prøv evt. at kontakte tekniske skoler der gerne sender deres kokkeelever ud som gæstelærere. På finder du en liste over en række kokke der er medlem af foreningen Euro-Toques. Måske er du heldig at få en af dem til at være gæstelærer. En anden oplagt mulighed er at kontakte en naturformidler fra Danmarks Jægerforbund. Jægeren medbringer vildt uden beregning. Alle tiders chance for nye og spændende smagsoplevelser, som mange givet er uvante med. FDB løfter også smagen frem FDB er i år med til at skabe fornyet interesse om Smagens Dag. En aktivitet som ligger i naturlig forlængelse af FDB Skolekontaktens arbejde og FDB s indsats omkring mad og børn med et rullende køkken. I år har du derfor også mulighed for at kontakte en lokal repræsentant fra FDB s formandsråd. En række af formandsrådene er interesseret i at støtte Smagens Dag. Det kan være økonomisk støtte til en gæstelærer eller hjælp til råvarer. Følgende formandsråd kan kontaktes: Simon Dyngbo, formandsrådet Gladsaxe, , Hanne Grethe Johnsen, formandsrådet København Nord, , Lone Lærkedal Sørensen, formandsrådet København Vest, , Carsten Gotthelf Kristiansen, formandsrådet Amager, , Per Buchwaldt Mikkelsen, formandsrådet Taastrup, , Ditte Uno Christensen, formandsrådet Roskilde, , Flemming Kofoed, formandsrådet Bornholm, , Bjarne Dybdahl Andersen, formandsrådet Nordvestsjælland, , Michael Krath, formandsrådet Midtsjælland, , Per Darville, formandsrådet Sydsjælland, , Ane Riise-Knudsen, Lolland Falster, , Anne Sandemand Schrøder, Randers, , Kurt Brunk Hansen, formandsrådet Silkeborg, , Elsa Bay Schilling Vigsø, formandsrådet Århus Nord, , Søren Klüwer, formandsrådet Vejle, , Jens Ove Sørensen, formandsrådet Hjørring, , Ole Kjærgaard, formandsrådet Aalborg, , Else Marie Rask, formandsrådet Thisted, , Inge Nielsen, formandsrådet Løgstør, , Birgitte Eis, formandsrådet Hobro, , Egon Sevelsted, formandsrådet Skive, , Mette Berggren, Formandsrådet Ringkøbing, , Læs mere om FDB på

5 Smagens Dag 2005 side 5 SMAGENS DAG 2005 Bag Smagens Dag Bag Smagens Dag står en initiativgruppe. Det er lærerne Helle Brønnum Carlsen og Irene Eckermann og kokkene Claus Meyer og Jan Friis-Mikkelsen. Desuden bakkes projektet op af sponsorer der bidrager til at vi kan udvikle hjemmeside, materialer og nye initiativer. I år støttes Smagens Dag af: Danmarks Jægerforbund Danisco Sugar Danske Slagterier FDB Kartoffelafgiftsfonden Mejeriforeningen og Nordisk Ministerråd. Økonomi Alle udgifter til jeres Smagens Dag afholder I principielt selv. Nogle kokke stiller gratis op, andre aftaler et mindre gæstelærerhonorar. Men overvej også om I kan have glæde af de gratis muligheder vi har nævnt ovenfor. Tilmeld dig og vind chokolade Fortæl os at du holder Smagens Dag. Tilmeld dig via Så ved vi at der sker noget på din skole. 10 af de tilmeldte skoler vinder 1 kilo Valhrona-chokolade. Vi sender deltagerlisten til pressen, og du kan også selv kontakte den lokale presse. Det kan være med til at give netop din skole en god og positiv omtale af jeres aktivitet på Smagens Dag. Kontakt sekretariatet På finder du opskrifter, information og links til de nævnte samarbejdspartnere. Hvis du har spørgsmål, du ikke kan få besvaret på hjemmesiden, er sekretariatet åbent kl den august og september Du kan altid sende en mail til sekretariatet på Omfanget af Smagens Dag vælger du selv. Mange skoler bruger 2-3 timer sammen med en gæstelærer og et par klasser. Andre laver en hel temadag og inddrager hele skolen. Dagen er altid Sidste Onsdag i September, i år den 28. september Som du ser, er Smagens Dag et overflødighedshorn af muligheder for at tilgodese en række af intentionerne for faget hjemkundskab: Vi skal give eleverne mulighed for at "udvikle evnen til aktivt at opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk". Værsgo' - Smagens Dag ligger lige til tungen. God fornøjelse!

6 Smagens Dag 2005 side 6 SMAGENS DAG 2005 SMAG PÅ NORDEN Temaet for Smagens Dag 2005 er Smag på Norden, hvor fokus er på den nordiske smag og de nordiske råvarer. Gennem de sidste 40 år er den nordiske madkultur blevet påvirket af den sydeuropæiske og amerikanske madkultur, men Norden har sin egen madkultur og særlige smagsnuancer. Den nordiske smag er især kendetegnet ved naturens friske råvarer - fx fisk, vildt, lam, bær, æbler, pærer, kartofler, kål, krydderurter og mælkeprodukter. Råvarerne bliver tilberedt i smagfulde retter, der er mildt krydret, så råvarernes egen smag er tydelig i retten. Ud over salt og peber krydres blandt andet med krydderurterne persille, purløg, dild, kørvel, mynte og krydderiet peberrod. Den saltede og røgede smag er karakteristisk for den nordiske smag og kendes fra bl.a. klipfisk, spegesild, røgede sild og laks, rygeost, skinke og bacon. Det nordiske køkken byder på spændende smagskombinationer, gode råvarer og traditioner, som præsenteres for eleverne på Smagens Dag. Nye smagsoplevelser giver eleverne mulighed for at vurdere smagens intensitet i råvarer og retter og sammenholde den nordiske smag med allerede kendte smage. Da smagsopfattelsen er individuel, lægges der op til, at eleverne diskuterer deres smagsoplevelser og drøfter, hvad det er, der gør, at en råvare eller en ret smager sødt, salt, surt, bittert eller umami. Umami er den femte smag, som vi er begyndt at tage med i beskrivelsen af smagen. Umami er nedspaltet protein. Man finder smagen i stegt kød, i bouillon (E620-E626) og tomatkød, især de tørrede tomater. Årets tema giver desuden eleverne indsigt i Nordens madkultur og udvikling. På Smagens Dag får eleverne mulighed for at arbejde med råvarer, som har været brugt i Norden i mange hundrede år og fordybe sig i de nordiske råvarers sæson og smag. Formålet er, at eleverne gennem undersøgende, praktiske og konkrete opgaver med Nordens råvarer i sæson får viden om smagens fem grundkategorier - sødt, salt, surt, bittert og umami samt erfarer og oplever, hvordan de fem grundsmage indgår i den nordiske smag. Mål for Smagens Dag er, at eleverne: tilegner sig viden om smagens fem grundkategorier vurderer den nordiske smag i forhold til smagens fem grundkategorier får kendskab til nordiske råvarer arbejder analyserende og undersøgende med nordiske råvarer i sæson får kendskab til særlige tilberedningsmetoder, der er kendetegnende for det nordiske køkken får kendskab til, hvordan nordiske råvarer og den nordiske smag indgår i nutidige måltider oplever, at regional mad er en kulturbærende del af tilværelsen.

7 Smagens Dag 2005 side 7 SMAGENS DAG 2005 TIL UNDERVISEREN I disse år er der i de skandinaviske lande kommet øget opmærksomhed på den mad, som historisk og kulturelt er forbundet med Norden. Norden dækker i dette materiale landene Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Grønland og Island. I de fleste af de 10 workshops er udgangspunktet danske fødevarer og dansk madkultur. Som introduktion til emnet kan underviseren medbringe og arrangere nordiske råvarer i sæson, så eleverne kan se, genkende, dufte, føle og smage på Nordens råvarer. Til at understøtte underviserens formidling om nordiske råvarer, kan oversigtsskemaet herunder forstørres til plakat og hænges op i hjemkundskabslokalet/klassen. NORDISKE FØDEVARER - OVERSIGTSSKEMA Produkter Typer Kød og fjerkræ Kød: Gris, lam, kalv og okse Vildt: Ren, rådyr, agerhøne og fasan Fjerkræ: Høns, kylling, and og gås Fisk, skaldyr og bløddyr Saltvandsfisk: Fx torsk, rødspætte, skrubbe, ising, sild, makrel og laks Ferskvandsfisk: Fx aborre og gedde Skaldyr og bløddyr: Fx rejer, hummer, jomfruhummer, krebs og muslinger Fiskeprodukter: Klipfisk, marinerede sild, saltede sild og røgede sild Mælkeprodukter Mælk: Ko- og fåremælk Syrnede mælkeprodukter: Tykmælk, skyr og rømme Friskoste: Knapost og rygeost Fløde og smør Frugt Æble og pære Tyttebær, blåbær, brombær, jordbær, ribs, solbær, stikkelsbær, hyldebær, multebær og slåen Blomme og kirsebær Hyben Rabarber Grøntsager Mel og gryn Rødder: Kartoflen, (ikke en grøntsag, men en rodknold), gulerod, selleri, pastinak, persillerod, rødbede og peberrod Løg, porrer, kål: Fx grønkål og spidskål Grøn Salat Grønne ærter Mel: Rugmel, hvedemel, ure og spelt Gryn: Havregryn, byggryn, sagogryn Krydderurter Persille, purløg, dild, karse, kørvel, timian, kvan, perikum, porse og malurt Urter fra grøftekanten, fx brændenælde og skvalderkål

8 Materialet Smag på Norden omfatter 10 workshops, hvor eleverne arbejder praktisk og konkret med nordiske råvarer i sæson. Hensigten er, at eleverne i konkrete situationer fordyber sig i at smage og i fællesskab reflekterer over, hvad der er karakteristisk for smagen i nordiske råvarer og retter. Ud fra de stillede opgaver i workshopsne undersøger, analyserer og diskuterer eleverne smagsopfattelser for at erfare, at smag både er individuel og har en fælles kulturel reference. Arbejdsopgaverne understøttes af de skriftlige oplæg, hvor elevernes smagsoplevelser synliggøres i skemaer eller i årets smagemodel: Smagehjulet. De 10 workshops forsøger samlet at give et indblik i den nordiske smag. Sværhedsgraden i workshopsne er meget forskellig, og det er underviserens opgave at vælge de workshops, som i sværhedsgrad og indhold kan give udfordringer til den elevgruppe, materialet præsenteres for. Der bør tages hensyn til, om eleverne tidligere har arbejdet med Smagens Dag, eller det er første gang, de skal arbejde med smageøvelser. er på retter med nordiske råvarer indgår i flere workshops. Portionsstørrelsen i opskrifterne er udvalgt med henblik på, at eleverne smager på flere retter, som skal analyseres og vurderes. Derfor er der ikke angivet en præcis portionsstørrelse til hver opskrift, og det er op til underviseren at vurdere, hvor meget af hver opskrift der skal tilberedes i den aktuelle undervisningssituation. De 10 workshops er: Smagens Dag 2005 side 8 SMAGENS DAG 2005 Workshop 1 Workshop 2 Workshop 3 Workshop 4 Workshop 5 Workshop 6 Workshop 7 Workshop 8 Workshop 9 Workshop 10 Rundt om smagen Det nordiske brød Torsken - den hvide fisk fra havet Mælk som basis Grønærten Det salte, det røgede, det sprængte En varm kartoffel Festlige kager til særlige dage Supper - først og sidst Tapas fra Norden Kort beskrivelse af indholdet i de 10 workshops Workshop 1: Rundt om smagen Første del af denne workshop er en basis-workshop, hvor eleverne skal erfare, opleve og erkende, hvor i munden man kan smage surt, salt, sødt, bittert og umami - smagens fem grundkategorier, der er baggrund for arbejdet med de øvrige workshops. Smagehjulet I anden del af workshoppen arbejder eleverne med den nordiske smag og vurderer smagsindtrykkene i forskellige nordiske råvarer og sætter vurderingerne ind i Smagehjulet - en smagemodel, der synliggør elevernes smagsoplevelser med fokus på de fem grundkategorier og deres styrke. Smagehjulet findes som bilag 1 bagerst i materialet. Smagehjulet kan anvendes ved smagsanalyser i alle workshops. I Smagehjulet kan eleven vise, hvilke af smagens fem grundkategorier der smages, og hvor tydelige de er. Eleven vurderer, om råvaren er lidt eller meget sød, sur, salt, bitter eller umami. Hvis eleven vurderer, at råvaren er lidt sød, farves et cirkeludsnit i det søde felt. Hvis råvaren er meget sød, farves fem cirkeludsnit. Hvis eleven vurderer, at råvarens syrlighed er stor, farves fire cirkeludsnit i feltet surt. Elevernes Smagehjul vil være forskellige, da smag knytter sig til den individuelle oplevelse. Smageøvelsen er en del af den læreproces, der kan give eleven indsigt i nye råvarers eksistens. Oversigtskemaet Skemaet med en oversigt over en række nordiske fødevarer kan laves som transparent eller kopieres og bruges som baggrundsmateriale til workshoppen.

9 Workshop 2: Det nordiske brød Smagens Dag 2005 side 9 SMAGENS DAG 2005 Formålet med workshoppen er, at eleverne får mulighed for at analyse forskellige nordiske brødtypers smag og struktur samt deres anvendelse. Anden del af workshoppen omhandler smørrebrødet. Eleverne får indsigt i smørrebrødets smag, komposition og dets betydning i den nordiske madkultur. Eleverne fremstiller smørrebrød til hverdag og til fest samt vurderer forskelle og ligheder. Til denne del af workshoppen er der ikke opskrifter. Man kan vælge at købe de færdige råvarer eller lade eleverne finde opskrifter på råvarerne og selv fremstille dem. I flere workshops kan der findes opskrifter til dele af smørrebrødet. Tilrettelægger man Smagens Dag som en temadag, kan man selv bage rugbrød, knækbrød og franskbrød. Tredje del drejer sig om det brød, der er blevet tørt. Eleverne skal vurdere, hvordan brødet ændrer smag, struktur og konsistens, når det tørre brød tilberedes i "nye-gamle" retter. Eleverne får kendskab til den nordiske smags nuancer i de traditionelle gamle retter og vurderer, hvordan retterne kan indgå i de nordiske måltider og være en del af den nordiske smag i dag. Workshop 3: Torsken - den hvide fisk fra havet En af de almindeligste spisefisk i Norden er torsken. Den har altid været en del af den nordiske madkultur og spist såvel fersk, kogt, bagt stegt, saltet i hele fileter og hakket i fiskefars. Torske- kødet er fast og hvidt og har en mild og neutral smag. Eleverne skal tilberede forskellige retter med torsk ud fra opskrifterne i workshoppen og vurdere, hvordan smagens fem grundkategorier indgår i retterne med forskellig styrke. Torskeretterne er også forbundet med skikke og traditioner. I Danmark er det traditionelle nytårsmåltid - kogt torsk med tilbehør som hårdkogt hakket æg, syltede rødbeder, flæsketerninger og sennepssovs. Klipfisk er historisk forbundet med fasten. I Danmark spises der ikke meget klipfisk. (Dog spiste man fisk juleaften indtil for 200 år siden.) I den syltede torsk har man forbundet torsken med den nordiske sur-syltningsmetode. Workshop 4: Mælk som basis Mælk fra køer og får er en basisfødevare i Norden. Formålet med workshoppen er, at eleverne oplever og erfarer, hvordan mælk ved forarbejdning er basis for forskellige nordiske mælkeprodukter, og hvordan disse indgår i nordiske retter og bliver en del af den nordiske smag. Eleverne skal vurdere udseende, konsistens og smag i de forskellige mælkeprodukter og -retter. Eleverne kan sætte deres vurdering ind i Smagehjulet (bilag 1) og diskutere, om nogle af smagens fem grundkategorier er dominerende i mælkeretterne. Det er vigtigt som underviser at være opmærksom på, at ph-værdien i tykmælk skal være 4,5 eller derunder. Mælkesyrebakterierne fra kærnemælken har formeret sig og omdannet mælken til tykmælk. Hvis der er tilført sygdomsfremkaldende bakterier til tykmælken under tilberedningen fx fra sår på hænderne, formerer de sygdomsfremkaldende bakterier sig også under syrningen. Det kan være årsag til en levnedsmiddelbåren sygdom som fx diarre og opkastning. De sygdomsfremkaldende bakterier kan ikke vokse ved en ph-værdi under 4,5. Fremstilling af rygeost tager tre dage. Selve røgningen tager 1-2 minutter og kræver meget lidt plads - kan foretages i en skolegård. Man kan evt. røge en knapost, så selve processen kan foregå på en dag. Det vil sige, at man fremstiller en "snyde-rygeost".

10 Smagens Dag 2005 side 10 SMAGENS DAG 2005 Workshop 5: Grønærten Den grønne ært er en af de mest populære bælgfrugter i Norden i dag, og den har været anvendt i det nordiske køkken siden 1600-tallet. De grønne ærter kan anvendes kogte eller dampede som tilbehør, stuvede eller rå i salater eller som slik. Hensigten med workshoppen er, at eleverne får kendskab til, at den grønne ært anvendes på mange måder i det nordiske køkken, og at ærtens smag fremtræder forskelligt, alt efter hvordan og med hvad den tilberedes. Samtidig kan fortælles om ærtens unikke voksested i Norden. De søde grønne ærter fås ikke i andre køkkener. Ved at markere ærtens intensitet i de fem grundkategorier i Smagehjulet, bliver elevernes resultater synlige og et grundlag for at diskutere opfattelserne af smag i de retter, der er opskrifter til i workshoppen. Workshop 6: Det salte, det røgede, det sprængte Konserverings- og opbevaringsmetoder af kød og fisk i det nordiske køkken har været saltning kombineret med røgning og/eller tørring. Disse gamle metoder gav kødet og fisken en særlig smag, der er karakteristisk for det nordiske køkken. Sprængt kød er også en del af den nordiske madkultur. Hvis man ønskede en salt smag i et stykke kød, blev kødet sprængt (= en kort saltning). Bagefter kogte man kødet. Formålet med workshoppen er, at eleverne analyserer smagen i saltede, røgede og sprængte fødevarer og vurderer og diskuterer, hvordan og hvornår eleverne i dag spiser fødevarer, der er saltet, røget og sprængt. Desuden kan eleverne erfare, hvordan en røget og en sprængt fødevare fremstilles og tilberedes. Bagefter kan eleverne anvende Smagehjulet til en vurdering af de retter, hvor den salte, røgede og sprængte smag indgår. Til røgning af sild kan anvendes en lille røgeovn. Små røgeovne kan købes i flere kvaliteter i jagt- og fiskeributikker. De er lette at anvende sammen med børn og kræver ingen særlig udenomsplads. Det ferske kød og vildt er også en del af det nordiske køkken. Danmarks Jægerforbund deltager aktivt i Smagens Dag 2005 og vil medbringe vildt, der kan være udgangspunkt for arbejdet med den nordiske smag. Hvis du vil i kontakt med en naturformidler fra Danmarks Jægerforbund, kan du kontakte naturvejleder Niels Frost på telefon eller Workshop 7: En varm kartoffel Den kogte varme kartoffel og sovs blev først populær i køkkenet fra midten af og blev dermed et traditionelt tilbehør til kødretter i Norden. Samtidig med kartofler og sovs kom det søde og det sure som tilbehør til kødretterne. Da kartoflen har en mild smag, træder smagens fem grundkategorier tydeligt igennem i forskellige retter, alt afhængig af hvilke andre råvarer der anvendes sammen med den varme kartoffel. Ved at tilberede forskellige varme kartoffelretter skal eleverne vurdere, hvilke af smagens fem grundkategorier der er mest fremtrædende i retterne samt analysere, hvilke af råvarerne, der er med til at fremhæve den sure, den søde, den salte, den bitre smag samt umami. Til opskriften Kartoffelpizza fremstilles en svampestuvning. Dette kan give anledning til at informere om spisesvampenes betydning i den nordiske madkultur samt en samtale om svampejagtens muligheder og barrierer. Mange mennesker går på svampejagt i skovene om efteråret. Det kræver en særlig viden om, hvilke svampe der kan spises.

11 Smagens Dag 2005 side 11 SMAGENS DAG 2005 Workshop 8: Festlige kager til særlige dage Den søde smag i festlige kager er også en del af det nordiske køkken. Vafler, lagkage, kransekage og pandekager spises i hele Norden. Eleverne skal erfare, hvordan kager bagt med og uden ovn er en del af den nordiske madkultur og smag. Eleverne skal vælge og fremstille tre kager ud fra workshoppens opskrifter og begrunde deres valg i forhold til en bestemt lejlighed. Kagerne skal pyntes og anrettes, så de signalerer lejligheden og det nordiske. I skemaet kan eleverne beskrive deres vurdering af kagerne. Vurderingerne kan være baggrund for en diskussion om brug af kager til særlige dage i forhold til elevernes traditioner. Workshop 9: Supper - først og sidst Supper tilberedt af nordiske fødevarer - både til forret og hovedret - har været og er en del af den nordiske madkultur hele året. Mælke-, gryn- og frugtsupper i sommerhalvåret. De fyldige kål og kødsupper om vinteren. Grøntsags- og kødsupper er i de senere år blevet populære både som frokost- og aftensmåltid. I workshoppen fokuseres der på mælke-, frugt- og grynsupper, der tidligere var almindelige forretter samt en fyldig kålsuppe. Eleverne skal fremstille supperne, vurdere deres smag samt analysere om og hvordan de kan indgå i nutidige måltider. Eleverne skal erfare, at supperne er tilberedt af efterårets/sæsonens frugter og grøntsager og vurdere ingrediensernes betydning for smag og konsistens. Workshop 10: Tapas fra Norden Tapas er blevet et kendt begreb i det nordiske cafe- og restaurantliv. De små spanske retter serveres til et glas vin eller som forret. Formålet med denne workshop er at give eleverne indsigt i, hvordan madkulturer ændrer sig og inspirerer hinanden. Eleverne skal i denne workshop bruge det "kendte" spanske begreb og omsætte den viden, de har fået om den nordiske madkultur og smag fra de andre workshops til at fremstille små nordiske retter - Tapas fra Norden. I denne workshop fokuseres der også på anretning, stemning og madens sociale betydning. Undervisningen kan tilrettelægges som holdundervisning, hvor eleverne i mindre grupper eller to og to fremstiller en ret, som skæres ud i små mundrette stykker og anrettes flot på mindre fade. Alle retterne anrettes på en fælles buffet, så det bliver muligt for alle at smage på Norden. Workshoppen kan være en del af slutevalueringen for emnet. Eleverne kan ved præsentationen af den ret, de har fremstillet, få mulighed for at inddrage erfaringer fra arbejdet med flere workshops. Desuden kan valget af retter til denne workshop være tilrettelagt, så der i Tapas fra Norden indgår retter, der inddrager netop de elementer fra Nordens smag, som underviseren har vægtet i forløbet.

12 Smagens Dag 2005 side 12 WORKSHOP 1 RUNDT OM SMAGEN Navn: Klasse: Rundt om smagens fem grundkategorier Du smager med hele tungen. Du kan smage sødt, surt, salt, bittert og umami. Det kalder man for smagens fem grundkategorier. På tungen sidder der sanseceller, som registrerer de fem forskellige smage. Forrest på tungen kan man smage sødt, bagerst på tungen smager man den bitre smag. Midt på tungen kan du smage den salte smag, og den sure smag kan man smage på siden af tungen. Den femte smag kaldes umami. Ordet "umami" betyder: Det der smager godt. Umami kan beskrives som den smag, der er i Det 3. krydderi, i stegt kød, i bouillon (E620-E626) og tomatkød, især de tørrede tomater. Man smager med hele tungen, men der er sanseceller i hele mundhulen, der også registrerer smagen. Både lugte-, syns og følesansen har indflydelse på smagssansen. Du skal nu smage på de fem grundkategorier: sødt, surt, salt, bittert og umami. Smagekategorier Hvor på tungen smager du? Hvordan føles smagen i munden? Brug ord som: mild, stærk, rund, voldsom, ubehagelig Sødt - fx sukker Surt - fx citronsaft Salt - fx salt Bittert - fx rucolasalat, den hvide hinde på grapefrugt eller stilken på artiskok Umami - fx "Det 3. krydderi", stegt kød, bouillon

13 Smagens Dag 2005 side 13 WORKSHOP 1 Rundt om den nordiske smag Du skal smage på forskellige råvarer og krydderier fra Norden. Det er få nordiske råvarer, der kun smager sødt, surt, salt, bittert eller umami. Mange råvarer smager af en blanding af det søde, det sure, det salte, det bitre og umami. Når du smager på de nordiske råvarer, skal du vurdere, hvilke af smagens fem grundkategorier, du kan smage, og hvor kraftig smagen er. Sæt din vurdering ind i Smagehjulet (bilag 1). I Smagehjulet kan du vise, om råvaren er lidt eller meget sød, sur, salt, bitter eller umami. Hvis råvaren er lidt sød, farver du et felt. Hvis råvaren er meget sød, farver du fem felter. I modellen er æblets smag vist. Eksempel på udfyldt Smagehjul: Æble Smag på mindst seks råvarer, vælg mellem: Persille, dild, purløg, kørvel, peberrod, løg Skinke, marineret sild, røget sild, spegepølse Syltetøj, honning Hvidkål, grønkål Æble, pære, blomme, gulerod Sennep, eddike, rapsolie Smør, sødmælk, rygeost Udfyld gerne et smagehjul (bilag 1) for hver råvare. Diskutér den nordiske smag. Hvilke af de fem smagskategorier er dominerende i den nordiske smag? Smag eventuelt på andre nordiske råvarer. Se skemaet over nordiske råvarer.

14 Smagens Dag 2005 side 14 WORKSHOP 2 DET NORDISKE BRØD Navn: Klasse: Brød er en vigtig del af den nordiske smag. Der er tre typer brød, som kendetegner Norden: Det grove brød - rugbrød Det tørre brød - knækbrød Det hvide brød - franskbrød I Norden passer klimaet godt til at dyrke rug, og derfor har man bagt det grove rugbrød, som blev spist til daglig. Til højtider og fest spiste man hvidt brød, som er bagt af hvedemel. Brødet spiste man med pålæg på og til den varme mad og det brød, der blev tørt, blev brugt til andre retter. Knækbrød bages både af de grove meltyper og af hvedemel og stammer fra en tid, hvor man bagte brød til flere måneders forbrug. Knækbrød er meget almindeligt i Sverige og spises både med pålæg på og til mange retter, på samme måde som man i Danmark spiser rugbrød. Smag på brød Smag på rugbrød, knækbrød og franskbrød. Sæt din vurdering ind i Smagehjulet. Diskutér smagsforskellen på de tre slags brød. Beskriv også brødets duft, konsistens og udseende. Beskriv dine smagsoplevelser i skemaet. Brødtype Udseende Smag Duft Konsistens Rugbrød Knækbrød Franskbrød

15 Smagens Dag 2005 side 15 WORKSHOP 2 Smørrebrød I Norden spiser man brød med pålæg på. I Danmark kalder man det smørrebrød. Smørrebrød er dansk madkultur. Smørrebrød spises både til hverdag i madpakken, hvor der er meget brød og lidt pålæg, og til fest, hvor der er meget pålæg og lidt brød. Tilbered smørrebrød til hverdag og til fest. Servér hverdagssmørrebrødet på tallerkener og smørrebrødet til fest på store fade. Smørrebrød Til hverdag Til fest Særlige bemærkninger Æggemad Rugbrød Smør Kogt æg i skiver Tomat i skiver Purløg Rugbrød Smør Kogt æg i skiver Rejer Dild Rugbrød Smør Kogt æg i skiver Benfri sild Tomat i skiver Karse Leverpostej Rugbrød Leverpostej Agurk i skiver Rugbrød Leverpostej Ristet bacon Ristede champignon eller Rugbrød Leverpostej Sky Salt kød Løgring Kaldes Dyrlægens Natmad Skinke Rugbrød Smør Skinke Agurk Rugbrød Smør Skinke Italiensk salat Karse Fiskefilet Rugbrød Smør Stegt fiskefilet Citron Remoulade Rugbrød Smør Stegt fiskefilet Citron Rejer Remoulade Dild

16 Smagens Dag 2005 side 16 WORKSHOP 2 mere smørrebrød... Smørrebrød Til hverdag Til fest Særlige bemærkninger Kartoffelmad Rugbrød Smør Kogt kartoffel i skiver Purløg Rugbrød Smør Kogt kartoffel i skiver Mayonnaise Purløg Oksebryst Rugbrød Smør Oksebryst Rugbrød Smør Oksebryst Pickles Revet peberrod og flødeskum Ost på rugbrød Rugbrød Rygeost Purløg Rugbrød Rygeost Purløg Radiser Agurk Ost på knækbrød Knækbrød Smør Danbo Knækbrød Smør Danbo med syltet pære og vindruer Ost på franskbrød Franskbrød Smør Brie Franskbrød Smør Brie Blommemarmelade

17 Smagens Dag 2005 side 17 Hvilke stykker smørrebrød valgte I at lave? Vurdér smørrebrødets udseende og smag til hverdag og fest. Til beskrivelse af smagen kan I bruge nogle af disse ord: surt, sødt, salt, bittert, mild, krydret, stærkt, syrligt, sødligt. Skriv jeres vurdering ind i skemaet herunder Smørrebrød Stykke 1 Stykke 2 Stykke 3 Stykke 4 Til fest Hvad er der på? Til hverdag Hvad er der på? Udseende - til fest Udseende - til hverdag Smag - til fest Smag - til hverdag Hvilke nordiske råvarer blev der brugt til smørrebrødet?

18 Smagens Dag 2005 side 18 WORKSHOP 2 Det tørre brød Det tørre brød - det brød, der er blevet for tørt til at spise med pålæg på eller til den varme mad, blev brugt til andre retter. Man var dygtig til at udnytte alle brødrester i husholdningen. Det tørre brød blev anvendt i dessertagtige retter, hvor man kunne kombinere brød med noget sødt og friskt. Det tørre rugbrød blev tilberedt til øllebrød, der i mange år har været morgenmad, eller til desserterne Bondepige med slør eller Sønderjysk rugbrødslagkage. Arme Riddere blev tilberedt af det tørre franskbrød og spist som dessert. Arme Riddere er en slags French Toast og bliver i dag også serveret til brunch. Croutoner er stegte tørrede franskbrødsterninger. Tidligere brugte man især croutoner stegt i smør og sukker til søde frugtsupper. I dag spiser man brødcroutoner, der er stegt i olivenolie og hvidløg i salater, som snack og i supper. Tilbered Øllebrød, Bondepige med slør og Arme Riddere Beskriv smagen i de tre retter. Brug Smagehjulet. Sammenlign de tre Smagehjul. Beskriv hvilke råvarer, der giver retten smag. Diskutér, hvilke måltider man vil servere de tre retter til i dag: Til morgenmad Til brunch Til frokost Til mellemmåltid Til aftensmad Øllebrød 150 g rugbrød 4 dl vand 4 dl hvidtøl ½ lille økologisk eller ikke overfladebehandlet citron 1½ spsk. sukker Forslag til tilbehør Mælk ca. 2 dl Flødeskum af 1dl piskefløde 1. Bræk brødet i mindre stykker, og kom det i en skål. 2. Hæld vand og øl i skålen. 3. Sæt skålen i køleskabet, og lad brødet stå i blød i en time. 4. Skyl og riv citronen. 5. Hæld brød, vand og øl i en gryde og kog i 10 minutter. 6. Pisk til øllebrøden er glat og jævn. 7. Hæld og pres øllebrøden gennem en si, hvis den skal være mere glat og jævn. 8. Smag øllebrøden til med sukker og citronskal. 9. Servér øllebrøden med det ønskede tilbehør. Hvis øllebrøden skal serveres som dessert, kan den anrettes i små skåle og pyntes med flødeskumstoppe og lidt solbærsyltetøj.

19 Smagens Dag 2005 side 19 WORKSHOP 2 Bondepige med slør Til æblegrød 400 g æbler ¼ vanillestang ½ dl vand Til ristet rugbrød 125 g mørkt rugbrød 20 g smør 4 spsk. sukker Til pynt 1½ dl piskefløde syltetøj eller ribsgelé Syltetøj kan laves af efterårets frugter, fx blommer eller brombær. Æblegrød 1. Skyl og skræl æblerne, og skær dem i terninger. Læg dem i en gryde. 2. Skrab vanillekornene ud af vanillestangen. Kom vanillekorn og -stang i gryden. 3. Hæld vandet i gryden, og kog æblerne ved svag varme i ca. 10 minutter. 4. Rør i æblegrøden. 5. Lad grøden køle af, til den er helt kold. Ristet rugbrød 6. Riv rugbrødet. 7. Kom smørret på en pande, og smelt det. 8. Kom rugbrød og sukker på panden. 9. Rist rugbrødet til det er sprødt. 10. Læg rugbrødet på et stort fad, og lad det blive koldt. 11. Fordel halvdelen af det ristede rugbrød på fem tallerkener. 12. Fordel æblegrøden på de fem tallerkener. 13. Læg resten af det ristede rugbrød over æblegrøden. Pynt 14. Hæld fløden i en skål og pisk det til flødeskum. Fordel flødeskummet over rugbrødet. 15. Pynt med syltetøj eller gelé, så desserten bliver flot. 16. HUSK! Desserten Bondepige med slør skal spises straks, ellers bliver rugbrødet blødt.

20 Smagens Dag 2005 side 20 WORKSHOP 2 Arme riddere 1½ dl mælk 4 skiver franskbrød 1 spsk. sukker ½ tsk. kanel 25 g smør Forslag til tilbehør Syltetøj 1. Hæld mælken i et fad. 2. Læg franskbrødsskiverne i fadet, og lad dem blive bløde. 3. Hæld sukker og kanel i en kop, og bland det. 4. Drys halvdelen af kanelsukkeret på brødene. 5. Læg smørret på en pande, og brun det. 6. Læg brødene på panden med kanelsukkeret nedad. Drys resten af kanelsukkeret på brødene. 7. Steg brødene, til de er lysebrune. 8. Vend brødene, og steg, indtil den anden side er lysebrun. 9. Servér brødene med syltetøj.

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD MESTERSLAGTEREN VINTERMAD ØLBRAISERET NAKKEFILET 2 4 PERSONER INGREDIENSER: 1 kg Nakkefilet 100 g røget bacon 3 gulerødder 2 løg 1 porre 4 fed hvidløg 1 mørk øl (Ale eller lign) 1,5 kg kartofler 100 g

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Tunge. Økologisk indmad. Indmad er in. Sprængt oksetunge. Kogt oksetunge 8.1. 1 kg tunge. Saltlage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand

Tunge. Økologisk indmad. Indmad er in. Sprængt oksetunge. Kogt oksetunge 8.1. 1 kg tunge. Saltlage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand Økologisk indmad. Tunge Sprængt oksetunge 1 kg tunge lage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand Sprængning af kød er en mild saltning, som tilfører kødet saftighed og smag. Kog saltlagen sammen, køl ned og læg

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Elevmateriale Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 2014 1 Smagens Dag 2014 Indhold Intro 3 Workshop 1 De 5 grundsmage 4 Workshop 2 Hvad sker der med smagen? 6 Workshop

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe Ølmenu til fredag d. 6-1-2012 Bouillon af Svampe Madolie 1 dl Kalvefond 1,5-2 l Barleywine(stærk special øl) 1 dl Blandede svampe 300 g Skalotteløg, i små tern 2 Gulerødder, skrællede, i små tern 2 Porre,

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat 2 mellemstore stribede rødbeder 1 lille gul bede 4-8 små fine blade af rød eller grøn grønkål 4 gulerødder 2 økologiske

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Opskrifter fra os til dig!

Opskrifter fra os til dig! Opskrifter fra os til dig! Hér finder du alle opskrifterne til den russiske menu, Buffet Russka, som vi serverede for FSL Kreds 10 i forbindelse med det årlige TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. En dejlig

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Workshops Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indhold....

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Mandag Grillstegt laks med rodfrugter, kartofler og groft brød. Torsdag Tomatsuppe med kartofler og kikærter serveret med brød og pesto

Mandag Grillstegt laks med rodfrugter, kartofler og groft brød. Torsdag Tomatsuppe med kartofler og kikærter serveret med brød og pesto Sundhedsugen uge 17, 2013 Maden er planlagt ud fra de 8 kostråd og nøglehulsmærket. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17.

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. januar 2015 Antipasta: Grøn salat 1 iceberg salathoved 1 dåse artiskokhjerter 1 dåse palmehjerter 1 glas cornichoner 1 stor fennikel Strimler af

Læs mere

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning Sauce Den brune Har man stegt eller kt net kød, kaldes væsken derfra fond (udtales så det rimer på fjong). Til en brun sauce kan man forbedre fonden ved fx at tilsætte et laurbærblad eller et løvstikkeblad

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Materiale til Smagens Dag 2007 Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indholdsfortegnelse.. 2 Del 1:

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken Mørbradgryde med sennepssauce Mørbradgryde med sennepssauce.. 3 Boller i karry...

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Hovedret: Fars til kødboller / frikadeller / forloren hare / farseret porre (Fra Omtanke i store gryder) Tilbehør: kartofler efter eget valg Salat / grøntsager: den

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi Bydelsmødre Bydelsmødrenes Landsorganisation består af grupper af frivillige kvinder, primært med etnisk minoritetsbaggrund, som vælger at tage en Bydelsmoruddannelse, for at kunne hjælpe andre kvinder,

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hjertevenlige opskrifter

Hjertevenlige opskrifter FORÅR SOMMER Hjertevenlige opskrifter Menu Tunmousse med grønt pynt Laksegryde med rejer Frikadeller med ovnbagte rodfrugter og kartofler Kold kartoffelsalat og kartoffelsalat med forårsgrønt Coleslaw

Læs mere

Velkommen til endnu en kokkeskole

Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole Januar er måneden hvor vi kigger på en klar himmel, en lavt stående sol og en temperatur efter disse forhold. Vi må hige efter friske råvarer men realisere at sylteglas

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

ULVETIMEN. AMA-tips.dk. nem og lækker mad. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken

ULVETIMEN. AMA-tips.dk. nem og lækker mad. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken ULVETIMEN nem og lækker mad Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken SØDE SESAMLÅR MED HÅNDTAG OG GULERØDDER ULVEPAKKER OG RISPILAF 8-12 stk. 12 stk. Søde sesamlår: 8-12 kyllingeunderlår

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse!

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Indhold Ribeye med stegte peanuts, champignon og sød chili...6 Ribeye på kartoffelmos og stegt agurk...8 Culotte med aubergine, citron,

Læs mere

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk B Lunch Selskab /kun i weekender fra kl. 1100 el. 1200 & buffet i Restauranten Inkl. eget lokale i 4 timer fra kl. 1100 Hjemmebagt brød - Franskbrød, surdejsbrød & rugbrød Croissanter & wienerbrød Dansk

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Eriks Mad og Musik 28. juni 2008

Eriks Mad og Musik 28. juni 2008 Eriks Mad og Musik 8. juni 008 Hornfisk, grillmad og jordbær Hornfiskeruller på spid Udbenede hornfisk Bredbladet persille (eller almindelig persille) Citron Skrab skindet af for løse skæl og fjern finnerne,

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Eriks Mad og Musik 27. december 2008

Eriks Mad og Musik 27. december 2008 Eriks Mad og Musik 7. december 008 slags Crostini Til alle bruges skiver af godt hvedebrød af en eller anden italiensk type f.eks. stukket ud i runde skiver med et glas. Crostini med oliven 00 g sorte

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Biavlerens. egne honningopskrifter

Biavlerens. egne honningopskrifter Biavlerens egne honningopskrifter Laks med honning 4 stk. laks á 125 g 1 spsk. olie 15 g smør 3 spsk. honning 40 g frisk ingefær 2 stk. lime Steg laksen gylden på begge sider, drys med salt og peber. Rør

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Sundere pålæg. Inspirerende alternativer. Tip: Hvis du ikke er vild med hvidløg i dressingen, kan du erstatte det med 1 tsk frisk eller tørret timian.

Sundere pålæg. Inspirerende alternativer. Tip: Hvis du ikke er vild med hvidløg i dressingen, kan du erstatte det med 1 tsk frisk eller tørret timian. Kyllingesalat med fennikel 200 g kogt eller stegt kyllingekød 1 lille fintsnittet fennikel 1 håndfuld fintskårne sukkerærter 1 lille fintsnittet rødløg Dressing: 1 dl mager surmælksprodukt fx fromage fraiche

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Indhold Workshop 1 - Intro 3 - De 5 grundsmage 3 Workshop 2 - Mærk konsistensen 5 Workshop 3 - Hvad betyder temperaturen?

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI GRØD OG MYSLI Rugbrødsdrys 300 g tørt rugbrød 100 g muscovado sukker Skal af en usprøjtet citron 100 g fint hakkede mandler Riv rugbrødet på et rivejern og kom i et ovnfast fad. Bland rugbrødskrummer med

Læs mere

Hvordan kan jeg få mad nok?

Hvordan kan jeg få mad nok? Derfor er det vigtigt at få nok at spise Vægttab i forbindelse med sygdom betyder tab af vigtigt muskelvæv. Ved en slankekur tabes fortrinsvis fedtvæv, men dette er ikke tilfældet under sygdom på grund

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere