en lille artikel om den moderne verdens mest hårdnakkede vrangforestilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "en lille artikel om den moderne verdens mest hårdnakkede vrangforestilling"

Transkript

1 CHECK DIN DUALISME! en lille artikel om den moderne verdens mest hårdnakkede vrangforestilling af Chresteria Læser du Neutzsky-Wulff og håber på at transcendere? Er du endnu ikke transcenderet? Så er det nok, fordi du ikke har transcenderet den dualisme, du er vokset op med. Det lyder umiddelbart nemt dualismen modbevises i de første kapitler af DET OVERNATURLIGE samt i et kapitel i MENNESKETS AFVIKLING, og så burde den ikke være længere. Vi kan ånde lettet op og gå videre til kabbala, dæmoner og engle. Men faktisk er forestillingen om en indre og ydre verden, en psykologisk og en fysisk, en af de mest hårdnakkede vrangforestillinger, vi går rundt med. Vi forstår, at det er en vrangforestilling og alligevel ikke. Og derfor vil jeg bruge lidt plads på den i denne artikel. Transcendens er ikke et syretrip til den anden side, det er en møjsommelig forståelsesproces, hvorigennem man millimeter for millimeter fravrister PFC dets autoritet til at dømme, hvad der er virkelighed og sund fornuft, og hvad der skal tilbagevises som uvirkeligt. Ordet transcendere kræver et objekt, og dette objekt er netop den sunde fornuft, der hjælper os til hverdag, men bremser enhver udvidelse af vores verdensbillede. Med andre ord: PFC. Det er grunden til, at enhver ENW-læser med ambitioner udi det astrale bør tygge de grundlæggende kapitler i DET OVERNATURLIGE og MENNESKETS AFVIKLING uhyre grundigt, i stedet for måske at skynde sig at læse dem for at komme videre til de sjovere kapitler længere inde i bogen. Forståelse er forudsætningen for transcendens. Men forståelse er ikke blot ensbetydende med at kunne gentage, hvad man lige har læst der er forskel på udenadslære og forståelse. Den største fare ved læsningen af DO & MA er altid et ubegrundet Det har jeg forstået!. En god prøvesten er ofte, hvorvidt man kan videreformidle sin viden. Hvis du kan forklare det, du har læst, for en tilhører (og denne vel at mærke ikke ligner et stort spørgsmålstegn!), er du en hel del nærmere en forståelse, der kan bruges til noget. Jo mere tåget, desto mere transcendent, vil nogen hævde, men sådan hænger det netop IKKE sammen. Mystik er klarhed, og på samme måde vil en dybere forståelse som regel kunne formuleres med klarhed i tanke og tale. En intellektuel transcendens fordrer ganske enkelt dette, og kan man ikke formulere sin viden, er det ganske givet, fordi den endnu ikke er blevet til ens egen viden. Både DO og MA er så kompakte, at læseren ofte selv skal drage indtil flere slutninger mellem to nabosætninger. Eller et helt idéhistorisk fænomen ligger gemt i en bisætning. Det er meningen, at læseren skal stoppe op ved det, han ikke forstår, og undersøge det nærmere. Først da vil hele meningen udfolde sig. Det er ganske 68

2 69

3 enkelt et læservilkår! Hvis ikke du kan mærke hjernen knage i fugerne, er der noget galt. Hertil kommer, at der nu er idéhistorisk hjælp at hente i MENNESKETS AFVIKLING. Verdenshistorien er netop skrevet som et bind, der skal supplere DET OVERNATURLIGE, hvor ideernes historiske forankring jo ikke gennemgås. De to bind kan derfor med held læses i tæt sammenhæng. Det er ganske enkelt med dette formål for øje, at de er skrevet. Også hvad dualismen angår, gør dette sig gældende. Den behandles især i første del af DO (især kapitlerne 2-7), og i MA i kapitlet om Descartes (side 436ff.). En vigtig og meget grundlæggende pointe er religionens modsætningsforhold til filosofiens og videnskabens idealisme & metafysik. Allerede i kapitel 2 i 1. del af DO bliver det forklaret, at mens religionen i sit udspring er åbenbaringsbaseret, er videnskaben (og filosofien) spekulativ (side 27). Det kan således kun siges at være den afviklede, dogmatiske religion, der har idealismen tilfælles med videnskaben. Filosofi opfattes ofte som en art mellemstadium imellem religion og videnskab, vel lidt mindre sværmerisk end religionen, men dog ikke så matter-of-fact som videnskaben. Tilskriver vi altså henholdsvis videnskab og religion visse karakteristika, må filosofien forventes at udvise begge i mindre udtalt grad end i deres rene form. Hvad er det da, der adskiller en videnskabelig påstand fra en religiøs? Man kunne måske sige, at videnskaben ligesom filosofien er spekulativ, mens religionens vidensgrundlag er åbenbaringen. Dette må dog ikke helt tages i den moderne betydning af ordet. Kristendommens åbenbarede sandheder er dogmatiske, sådan at forstå, at de er historiske og afsluttede, intet nyt kan føjes til dem. En ny religiøs erfaring vil ikke kunne ændre dem, tværtimod vil dogmerne blive brugt til at stemple erfaringen som falsk. Den moderne religion hvis man kan tale om noget sådant minder altså en del om videnskaben i sin afvisning af erfaringer, som ikke stemmer med en grundlæggende forestilling om, hvordan verden ser ud. (...) Vi kommer således nærmere religionens egenart ved at sige, at den er empirisk. Den holder på et tidspunkt op med at være det og bliver i stedet dogmatisk, men dette er åbenbart et alderstegn, som rammer alle tankebygninger. Og dog er der en forskel. Religionen bliver dogmatisk af mange forskellige grunde, fra kognitiv magelighed til nødvendigheden af et epistemologisk fundament. Herimod er det dogmatiske indbygget i selve definitionen på videnskab, ja viden. Viden er jo nemlig nødvendigvis viden om noget. Der findes med andre ord noget forskelligt fra vores viden om det, samtidig med, at vi paradoksalt nok kun vil være tilbøjelige til at tale om viden i absolut forstand, hvor disse to falder sammen. Vi kunne også sige, at videnskaben er idealistisk eller transcendental. (DO side 27-28) 70

4 71

5 Selv om dette vil forekomme mange ENW-læsere som en selvfølge, er det en mindre pædagogisk saltomortale, læseren her må foretage, idet det jo som oftest er religionen, der opfattes som idealistisk. Det er med andre ord en indgroet vanetænkning, der her skal aflægges. Eller sagt på en anden måde: Hvis du ikke føler dig rundtosset, er der noget galt. Dualismen opstår, da religionen stivner og bliver til filosofi verden bliver til rygtet om verden, og den religiøse underverden til Platons idéverden. Med Platon bliver denne anden verden idealistisk. Den kvikke læser vil måske undre sig over, at der lader til at være flere dualismer på spil, idet religionen jo også opererer med både denne verden og det hinsidige. Religionens spatiale projektion af det dynamiske udspring for verdensskabelsen ud på en anden verden (himlen eller underverdenen) er imidlertid ikke en dualisme i moderne forstand, selv om den er en forestilling om noget bag virkeligheden. Forskellen er, at dette noget bag virkeligheden i den religiøse forestillingsverden er dynamisk, hvorimod det hos den egentlige dualisme er en i sig selv eksisterende verden, dvs. en helt anden og disjunkt verden. Den religiøse dualisme opererer således med et træ og ånden bag træet (med ånden som en sekundær konceptualisation), dvs. med to synsvinkler på det samme fænomen, mens den egentlige dualisme påstår eksistensen af to træer, et træ, som vi ser, og det virkelige træ, som vi aldrig vil kunne sanse. Man kan spørge: Hvad er forskellen på det træ, jeg sanser, og træet derude, som jeg ikke kan sanse? I og med, at dualisten ikke kan give noget fornuftigt svar på dette spørgsmål, turde det være tydeligt, hvor absurd dualismen egentlig er. Ikke desto mindre er den en indgroet (u-)vane, især i vores nærmest automatiske sondring mellem fysisk og psykologisk. Den religiøse dualist kan til gengæld svare, at ånden bag træet er en anden konceptualisation af træet og dets dynamiske ophav, hvilket viser, at denne dualisme har en nyttefunktion. Det er ikke desto mindre denne religiøse velfungerende dualisme, der med sin forestilling om noget bag virkeligheden danner grundlaget for den senere og egentlige dualisme, i første omgang indvarslet af Platon. Og med denne viden om den oprindelige dualismes dynamiske karakter i baghånden bliver det nemmere at forstå det store spring, der sker med Platon. Se f.eks. DO side Indtil videre vil vi dog lade os nøje med at konstatere, at denne underverden på et tidspunkt bliver utilgængelig. I religionen er den en selvfølgelighed, i filosofien jager vi den, uden dog rigtig at kunne erindre os, hvori den består. Den bliver da virkeligheden bag virkeligheden. Som vi har set, har Thales og Anaximander, Pythagoras og Zenon forskellige bud på, hvorledes denne er beskaffen. Platonismens styrke er på mange måder, at den inddrager dem alle. Ideerne er både Anaximanders urstof og Zenons uerkendelige, og de omfatter såvel Thales elementer som Pythagoras geometriske figurer. Hvad er en idé? For os er det noget psykologisk, og derfor forekommer Platon os at sætte vognen foran hesten. Ideer er noget, der opstår i vores hoveder ved vores omgang med verden. Men for Platon er det indlysende omvendt, ideen kommer før tingen. (...) 72

6 Som man vil se, erstatter Platon den religiøse underverden med en verden af transcendente ideer. (DO side 38) Vores opfattelse af, at ideerne kommer efter tingene, stammer fra Aristoteles (se f.eks. DO side 40), andet skridt i udviklingen frem mod den dualisme, vi kender som formuleret af Descartes. Denne udvikling har mange stop undervejs (fra parsismen over Platon og Aristoteles til neoplatonisme og kristendom). Vi vil imidlertid i denne artikel nøjes med at se på det moderne endemål, Descartes. Med Descartes bliver dualismen fysisk-psykologisk, og som det beskrives i MA side 438, er det ham, der gør dualismen stueren. Efter ham sidder den så godt fast i den moderne tankegang, at vi stadig må kæmpe med den. Selv kvantefysikere kan stadig tvivle på deres egen opdagelse af iagttagerens rolle. Dualismens hårdnakkede eksistens skyldes imidlertid ikke så meget Descartes fortjeneste han er kun stråmand som den borgerlige tankegangs fremmarch i det 17. årh. Det store problem er Jeg et, der som kategori indtager en særstilling (je pense... / cogito...). For at forstå hvorfor er man nødt til at se på den historiske baggrund for Descartes, og det er derfor, MA er så uundværlig. Hvis man ikke lærer, hvorfra ideerne, som udgør ens virkelighed, stammer, kommer man ikke til at forstå dem godt nok til at gendrive dem. Uvidenhed skaber kronede dage for PFC. Descartes insisteren på Jeg et hænger historisk sammen med feudalvæsnets sammenbrud, idet individet i feudalvæsnet endnu ikke var født, men alle indgik i en slægt og var bestemt i kraft af denne. Med borgerskabets overtagelse af magten opstod derimod det fokus på individet og dettes frihed, som kapitalismen kræver (se side i MA). At verden skulle have set anderledes ud før det 17. årh. kan vi ikke rigtig forestille os, men det er, fordi vi lever fuldt og helt med arven fra Descartes. 73

7 Descartes argumentation i Discours de la méthode modbevises i kapitlet Dualismen i MA (side ), som bestemt er flere gennemlæsninger værd. Da sanserne bedrager os, bør vi tvivle om alt. Descartes tvivlede dog ikke om Jeg et, der blev indført som en absolut størrelse. Krydret med den katolske sjæl får vi et Jeg, som er fuldkommen løsrevet fra kroppen, og som vi sikkert genkender i vores egen forestilling om, at vi sidder inde i vores hoved og kigger ud gennem øjnene, et Jeg som en kranfører i kroppens maskine. Idet jeg derefter omhyggeligt undersøgte, hvad jeg var, og så, at jeg kunne forestille mig, at jeg ikke havde nogen krop, og at der ikke var nogen verden eller noget sted, hvor jeg var (...) sluttede jeg heraf, at jeg var noget, hvis hele essens eller natur det er at tænke, og som ikke har behov for noget sted eller nogen genstand for at være; så at jeg, det vil sige sjælen, der gør mig til det, jeg er, er fuldstændig distinkt fra legemet og lettere erkendelig end dette, og at den, selv om det ikke var, ikke ville ophøre med at være, hvad den er. (MA side , oversættelse af Descartes) Forestillingen om en ydre verden hænger tæt sammen med forestillingen om en verdensskaber, og på samme måde får mennesket i sin egen sfære Guds plads, dog ikke som skaber, men som sansende verden. Hans ontologiske gudsbevis (et ufuldkomment væsen kan kun forestille sig et fuldkomment væsen, hvis dette eksisterer) skyldes, at han er nødt til at forklare, hvorfor verden må være skabt efter menneskelig fornuft, og eftersom verden er ydre, er han nødt til at opretholde sin påstand om Guds eksistens. De bedrageriske sanser er naturligvis gammelt platonisk lånegods og affødt af behovet for at erstatte de religiøse åbenbaringssandheder, hvis ubetvivlelighed dog kun består i deres fuldstændige uafhængighed af enhver metafysik. Mere rigtigt ville det være at sige, at de modeller, vi fremstiller af verden (eller mere præcist: som er verden) som rene redskaber for erkendelsen altid i en eller anden forstand er indbyrdes inkonsistente en hammer ligner ikke påfaldende en skruetrækker. Enhver påstået konsistens er altså udelukkende en funktion af den udstrækning, i hvilken vi er villige til at acceptere den involverede transformation. Håndgribelighed som reinforcering af synlighed er således fuldstændig afhængig af identifikationen af to væsensforskellige sanseindtryk den identifikation, vi kalder genstand. En endnu nærmere undersøgelse vil som bekendt føre til det resultat, at denne substantialitet er en illusion de svirrende partikler, der udgør kaffekanden, er i virkeligheden bølgefænomener, for ikke at sige rene matematiske abstraktioner. Hvad der er virkeligt, er altså i høj grad afhængigt af, hvad vi vil bruge denne virkelighed til. Hvis det ikke var, fordi den kartesiske vrangforestilling havde haft en så enorm betydning, kunne vi i grunden stoppe her som man vil se, forudsætter Descartes i den allerførste sætning den dualisme, han søger at bevise. Hvis jo nemlig nos sens nous trompent, må der åbenbart være en overordnet virkelighed, som disse synsbedrag står i forhold til. (MA side ) 74

8 Og takket være borgerskabets tankegang formuleret af Descartes er vi endt som et Jeg fanget i en krop. Verden deles op i fysisk og psykologisk, og vi kan ikke rigtig se en vej ud af dette fængsel (Platons soma-sema). Alt, hvad vi er, er dette Jeg, og derfor gør det også så ondt, når det indimellem står og blafrer i vinden, som en dør på klem. For kun gennem selvopgivelsen kan vi opleve verden direkte, idet vi transcenderer hverdagens sunde fornuft som formidlet af PFC. Det er en længsel og på samme tid en rædsel. På den anden side er det dog heller ikke sikkert, at det, vi ser i spejlet, og som spejles i vores families, kollegers og venners opfattelse af os, gør os tilfredse. Hvem kan påstå, at de har nået det, de gerne ville? Det er de færreste, der kan erklære sig tilfredse, og det er med garanti ikke læserne af denne artikel. Så hvad kan man gøre? Ja, for dem, der gerne vil forstå så dybt, at de begynder at kunne transcendere den kartesiske sjæl, er der ingen anden udvej end at læse og læse igen. På et tidspunkt får man hul på forståelsen, og så vil I opleve, at forståelsen af én lille bid hjælper en anden og en tredje på vej. Ét er at vide, at Jeg er en kategori, noget andet at forstå og opleve det. Læseren vil måske nu forstå, hvad vi mener, når vi siger, at konflikten ikke er mellem videnskab og metafysik, og hvorfor denne konflikt tilspidses på netop dette tidspunkt af historien. Når jeget kommer i fokus, dåner verden bort, ligesom det omvendte er tilfældet, ja, vi kommer endda i tvivl om dens eksistens (solipsisme). Subjektet har udskilt sig som noget nærmest substantielt, fra at være en af verdens modaliteter bliver det noget selvstændigt, adskilt fra denne. Descartes er ude af stand til at tvivle om sin egen eksistens og må følgelig tvivle om verdens. (MA side 444) 75

9 Jeg et er på en gang helt centralt og blot en nyttig kategori. Moderne fysik forkaster omsider dualismen (der er ingen ydre verden, kun målingen) og genindfører iagttageren som skabende subjekt. Men på samme tid formår fysikerne ikke at anskue iagttageren som et aspekt af verden det er her, Neutzsky-Wulff kommer bragende ind på scenen! Som læser er det nærliggende at slutte fra moderne fysiks fokus på iagttageren, at Jeg et således må stå i centrum. I DO springer vi direkte fra gennemgangen af moderne fysik til den biologiske og neurologiske model, men tager vi Jeg et med os som en fast kategori, demonstrerer vi blot, at Descartes stadig spøger, ikke blot i kulissen, men på første række. Dette Jeg optræder således ofte i læsernes spørgsmål som en uomgængelig instans. Hvorfor ser verden ud, som den gør, når jeg måske ikke har behov for at skabe den så nuanceret? Hvordan kan hjernen på samme tid skabe verden og være en del af verden, der må da være noget derude, som min hjerne reagerer på? Trick et er altid at overveje sit spørgsmål én gang til: Spørger jeg forkert? Har jeg draget forkerte slutninger? I spørgsmålene ovenfor er det henholdsvis jeg i den første sætning og derude i den anden, der viser, at man ikke har aflagt sin vante dualisme. En ny model, der skal overtage en gammels plads, kan ikke kritiseres med den 76

10 gamle model. Har vi aflagt dualismen, duer det derfor ikke at tale om derude, eller om jeg som andet end en kategori, en linse, vi kan fokusere på verden igennem. Derfor findes der heller ikke nogen personlig viden der findes kun viden, bevidsthed. Den viden, vi konfronteres med, når vi i transcendensen møder entiteter, er således transpersonel (Platons anamnese og Jungs naturlige tro og tillid). Dette er meget svært at forstå, med mindre man har oplevet det. Den ydre verden er en gammel vane, som er svær at lægge af sig, og man er nødt til konstant at tage sig selv i nakken. Ganske som nonnen, der hele tiden checker sin egen lydighed for tænk, hvis hun ikke var lydig nok! må man overveje, om man stiller de rigtige spørgsmål og kan beskrive det nye paradigme uden at trække det gamle med ind. Læs sætning for sætning, og prøv at forstå. Den sunde fornuft skal man hele tiden være på vagt over for, men det er en stærk modstander, for der er næppe noget, der kan være mere overbevisende. Det er samme sunde fornuft, der får dig til at falde i søvn eller tænde lyset lige inden en forestående transcendens. I samme øjeblik er det bare så vigtigt at tænde det lys, og først når transcendensen er ødelagt, forstår man, at man blev narret af sig selv! 77

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

MYTOLOGI FOR DUMMIES 14:

MYTOLOGI FOR DUMMIES 14: MYTOLOGI FOR DUMMIES 14: DET MYTOLOGISKE SPROG I PRAKSIS Hæftet TRANSCENDENSENS TEKNIK, som udkom i foråret, har efterhånden været på gaden et stykke tid, og forhåbentlig har såvel alment interesserede

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26 1 6. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 12. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 736/434/436/306//493/439/726/397 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er denne sommersøndag

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Når sundhed styrker dit liv Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Ud af comfortzonen med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer:

Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer: Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20 Salmer: Lihme 9.00 Tillægget: 813 Solen begynder at gløde 289 Nu bede vi den Helligånd 364 Al magt på jorden og i himlen 722 Nu blomstertiden kommer (sv. mel)

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

4.2 Du må også være discipel

4.2 Du må også være discipel 42 Du må også være discipel - Lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 42 Du må også være discipel Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften skal handle om, at Guds plan stadig involverer os Disciple

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Sådan bruger du bedst e-mærket

Sådan bruger du bedst e-mærket 1 Få flere online salg eller leads igennem 2 Beslutningsprocessen i et salg online Hvem styrer hvem? Frederik Bjerring kører en tidlig morgen i efteråret 2009 op langs roskildevej på vej til sit arbejde,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug. 1 Introduktion Du har garanteret hørt denne sætning før Din serv skal være et våben og en fordel for dig Men er den nu også det? Eller er det mere et redskab som du bruger til at sætte bolden i gang med?

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

Hvad er det, du siger -2

Hvad er det, du siger -2 Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Når hunden er aggressiv

Når hunden er aggressiv Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10 1 3. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 16. juni 2013 kl. 10.00. Én konfirmation. Salmer: 402/12/436/289//492,v.1-3//v.4-6/439/725/15 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen + I Faderens

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

6. søndag efter trinitatis I Salmer: 736, 396, 493, 608, 474, 52

6. søndag efter trinitatis I Salmer: 736, 396, 493, 608, 474, 52 6. søndag efter trinitatis I Salmer: 736, 396, 493, 608, 474, 52 Vores ord kan skabe kærlighed og glæde, men ord kan også slå ihjel. Ligeså nemt det er med få ord at skabe glæde hos et andet menneske,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Surroundings Surrounded & Light Extension

Surroundings Surrounded & Light Extension I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

CHECK DIN DUALISME 2!

CHECK DIN DUALISME 2! CHECK DIN DUALISME 2! DET PROBLEMATISKE JEG af Chresteria I den første artikel (i Bathos 94) om den hårdnakkede dualisme så vi på udviklingen fra tidlig til moderne dualisme. Det er en omstændelig vej,

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

3 trin til at håndtere den indre kritik

3 trin til at håndtere den indre kritik Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Guide. Fortæl DEN GODE historie. sider. Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria.

Guide. Fortæl DEN GODE historie. sider. Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria. Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Fortæl DEN GODE historie Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Positive tanker INDHOLD: Fortæl den gode historie...4-6

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen 3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Tag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder.

Tag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder. Tag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder. Et feminint forvandlingsrum med genveje til mere nydelse, flere handlemuligheder og bedre balance i dit liv! Forestil dig at Du er fuld af

Læs mere

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208 Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget

Læs mere