ZIMBABWE EN CASEBANK TIL NATURVIDENSKABELIGT GRUNDFORLØB. Samlet af Anders Grosen, Rosborg Gymnasium & HF, Vejle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ZIMBABWE EN CASEBANK TIL NATURVIDENSKABELIGT GRUNDFORLØB. Samlet af Anders Grosen, Rosborg Gymnasium & HF, Vejle"

Transkript

1 1 ZIMBABWE EN CASEBANK TIL NATURVIDENSKABELIGT GRUNDFORLØB Samlet af Anders Grosen, Rosborg Gymnasium & HF, Vejle Produceret med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

2 Zimbabwe en casebank til det Naturvidenskabelige Grundforløb 2 Globale Gymnasier har i et nært samarbejde med Operations Dagsværk (OD) udarbejdet en omfattende casebank til belysning af levevilkår i en landsby i Zimbabwe. Fra Globale Gymnasiers side blev dette samarbejde især varetaget af lærere knyttet til Naturvidenskabelig Grundkursus (NV). Om Naturvidenskabeligt Grundforløb Undervisningen i NV skal farves af den studieretning, som eleverne har valgt. For samfundsfaglige studieretninger vil det være naturligt at vise, hvordan naturvidenskab kan bidrage til at belyse og løse reelle problemer i samfund rundt om i verden. Derfor ser en række undervisere i NV en spændende mulighed for at udvikle elevernes forståelse af naturvidenskabelige metoder vha. data fra et uland. Fokus blev især lagt på energiforsyning og energiforbrug til både biologiske og tekniske formål. Denne vinkel gav gode muligheder for, at alle fire fag, der kan indgå i NV, kan komme på banen med fagrelevante perspektiver. De fire fag er biologi, naturgeografi, kemi og fysik, og undervisningen gennemføres i efteråret i 1.g. Opbygningen af en casebank Hensigten med dette projekt var samtidig at skaffe oplysninger, der kunne belyse levevilkår i et uland set i lyset af FN s 2015-mål, og at sætte levevilkårene i et uland i relief af tilsvarende oplysninger om fx Danmark. Herved skabes en helhedsforståelse hos eleverne for samspillet mellem naturvidenskab metode og samfundsproblemer. Desuden formidles forståelse for ulandsproblemer generelt til brede elevgrupper, som ellers kun i ringe omfang gennem undervisningen i vore dages gymnasium vil møde de vilkår, der gælder for hovedparten af verdens befolkning. Undervisere fra de Globale Gymnasier samarbejdede tæt med en gruppe fra ODs sekretariat, der var tilknyttet udviklingen af materiale om Zimbabwe. De opbyggede inden de unges rejse til Zimbabwe rammerne for en casebank. Under rejsen blev der anvendt et par dage i Guwe-området i det sydlige Zimbabwe, hvor de unge indsamlede en række gode oplysninger om levevilkår i landsbyen. Resultatet blev fornuftige og anvendelige tekster, mens talmateriale og fotodokumentation var mere spinkelt. Materialet indgik i forskellig grad i de fire Globale Gymnasiers undervisning suppleret med generelle oplysninger om Zimbabwe, Danmark og resten af verden. På flere gymnasier indgik heldagsarrangementer om Zimbabwe med oplæg fra foredragsholdere fra OD. Eleverne har generelt været glade for dette NV-forløb, der naturligt gav vedkommende emner, spændende perspektiver og afvekslende undervisning. Organiseringen af casebank Casebanken er organiseret af underviserne og tilgængelige for gymnasier over hele landet på Ods hjemmeside på følgende link: Den er endvidere suppleret med beskrivelse af et undervisningsforløb, hvor en lang række særdeles anvendelige artikler og materialer støtter brugen af casebanken. Anders Grosen, Rosborg Gymnasium

3 LEVEVILKÅR I ZIMBABWE 3 - artikler i danske aviser dec juli 2009 til NV på Rosborg ved AG Gruppearbejde om LEVEVILKÅR I ZIMBABWE. Der er 4 elever i hver gruppe. Elev 1 læser om SYGDOM, elev 2 læser om SULT, elev 3 læser om FORFALD OG HÅB, elev 4 læser om JORDREFORMER. Derefter fortæller elev 1 om SYGDOM til resten af gruppen, osv.. Sidst i modulet samler vi de forskellige oplysninger sammen i fællesskab. SYGDOM Kolera er de fattiges sygdom - Kristeligt Dagblad Farligt at være syg i Zimbabwe - Frederiksborg Amts Avis Kamp for livet i landområder - Skive Folkeblad SULT Akut behov for fødevarehjælp i Zimbabwe - Fyens Stiftstidende Zimbabwes børn sulter - Berlingske Tidende Husholdningen Kachingwes besværligheder - Kristeligt Dagblad FORFALD OG HÅB Et lysegrønt håb spirer - Jyllands-Posten Zimbabwe forfalder - Fyens Stiftstidende JORDREFORMER Krigsveteranernes frimærkefarme - Frederiksborg Amts Avis Zimbabwes historie - Jyllands-Posten Der findes ingen hvide zimbabwere - Kristeligt Dagblad

4 4 Landsbyen i Zimbabwe Kilde: Operation Dagsværk besøgte familier i Guwe området i det sydlige Zimbabwe. Guwe ligger syd for Nkayi og indgår i Nkayi district. Centralt placeret i Guwe området findes Guwe school, hvor der både er en primary og en secondary school. Skolen er centrum for området og kaldes Business Center, da der også er en lille købmand. Dette område er planlagt fra myndighedernes side til at blive samlingspunkt. Derudover er de forskellige landsbyer opstået naturligt. Området kan udforskes på Guwe School findes i nærheden af byen Kwe Kwe. Vi (nogle unge fra OD) besøgte familier, der bor i en radius af 20 km fra Guwe School. Hver familie udgør en homestead, hvor der typisk er 5-10 personer. En homestead er betegnelsen for et afgrænset område, der består af forskellige hytter, og hvor de personer der bor der indgår i et samarbejde om de daglige arbejdsopgaver. En familie kan derfor godt være spredt ud over flere homesteads. En gruppe homesteads udgør tilsammen en landsby, der typisk tæller homesteads. Hver landsby har et samlingssted, hvor der er en skole (primary school), fællesmark, vandforsyninger, sundhedsklinik, kirke og fælleshus (headmens place). De forskellige homesteads er forbundet med små stier. Landsbyerne er placeret langs en større ujævn jordvej, hvor en bil kan køre. Klima og landskab Zimbabwes landskab Det meste af Zimbabwe er højtliggende, og midt i landet finder man yderligere højland. Derudover er der bjerge i den østlige del af landet. Landet afgrænses naturligt fra nabolandende Zambia og Sydafrika med de to store floder, Zambezi mod vest og Limpopo mod syd. Derudover er der et net af mindre floder, som løber gennem Zimbabwe. Mange steder kan man opleve nogle meget specielle klippeformationer, hvor klippeblokke, som ofte er rødlige, er stablet i tårne som byggeklodser eller balancerer på hinanden. De kaldes Inselbergs og er en erosionsrest i et savannelandskab. Det er klimaets forvitring af klipperne, som har gennem årtusinder har skabt de flotte stenskulpturer. Ved grænsen til Zambia finder man endog det enormt vandfald, Victoria Falls, som er en populær turistattraktion. Vandfaldet er et af de flotteste og mest berømte i Verden. Det blev opdaget af D. Livingstone i 1855 og opkaldt efter den britiske dronning. Vegetation Savanne er den dominerende vegetationsform i Zimbabwe, hvilket betyder, at landskabet er præget af græssteppe med relativt få træer, som gror spredt fra hinanden. Forudsætningen for denne type vegetation er en tørkeperiode på 5-7 måneder efterfulgt af en regntid. Det giver træerne tilstrækkeligt vand til at overleve og forhindrer samtidig en skovdannelse. I tørkeperioden er der ofte brande, men de fleste træer har en bark, som er modstandsdygtig over for ild, og græsset vokser op igen. Det, på lige fod med en massiv græsning, er en vigtig forudsætning af at vedligeholde savannen. Vejrforhold Zimbabwe har sommerregn, dvs. i perioden okt/nov-mar/apr, og i denne periode falder stort set hele den årlige nedbørsmængde. Det giver en tørke om vinteren, som strækker sig fra omkring

5 april til oktober. Landskabet er i denne periode meget goldt, da træerne har tabt bladene, og floderne er udtørrede. Temperaturen ligger de i dagtimerne mellem 22 og 28 grader, mens det om natten gennemsnitligt ligger mellem 5 og 16 grader, alt efter årstiden. Selvom solen er stærk, kan nætterne således være meget kolde om vinteren. Skema over nedbørsmængde, temperatur og solskinstimer fordelt på året for hovedstaden Harare kan findes på dette link: Ud fra disse skemaer kan eleverne bestemme i hvilket klima- og plantebælte Zimbabwe befinder sig. Se også: 5 Landbrug Mange af de familier, vi besøgte i landsbyen, har en mark i nærhed af deres hjem, hvor de kan dyrke afgrøder. Der er tale om et subsistenslandbrug, dvs. at markens funktion hovedsagligt er at brødføde den familie, som ejer den. Dyrker familien mere end de selv kan forbruge, sælger eller bytter de det gerne væk, og ofte er naboer og familie søde til at hjælpe hinanden, hvis nogen har svært ved at klare sig. Markens udbytte og tilstand Siden 2000 har markerne dog ikke et nævneværdigt udbytte, dels på grund af lange tørkeperioder, dels på grund af voldsomme regnmængder hen over sommeren. En del af familierne har derfor helt eller delvist opgivet at dyrke deres jord, når den dyre såsæd blot går til spilde. For fleres vedkommende var det flere år siden, de sidst havde haft råd til at så hele marken til. Udpining af jorden er også et stort problem. De familier, der har køer, forsøger at afhjælpe problemet ved at gøde markerne med dyrenes efterladenskaber, og det er også muligt, om end dyrt, at købe kunstgødning. Da det er svært for en familie, hvor ingen har lønarbejde, at klare sig et år uden deres afgrøder, lægges markerne ikke brak, hvilket også har en negativ effekt på jordens indhold af næringsstoffer. Flere af de landsbyboer, vi interviewede, gav også udtryk for, at de ikke selv har den viden, det kræver at få et godt udbytte af sin mark, og at de mangler værktøjer til at effektivisere arbejdet i marken. Afgrøder og deres anvendelse Noget lykkes det dog at dyrke på markerne, og de primære afgrøder er majs og sorghum. Majsen males til mel, der bruges til at koge den traditionelle, meget faste majsgrød, sadza. Den udgør hovednæringsmidlet for landsbyens beboere og spises til stort set alle måltider. Sorghum er en majslignende kornplante med klaser af frø, der kan males og bruges til brød og grød. Majsen bruges desuden til at brygge den traditionelle, stærke og meget gærede øl, som drikkes af store spande. Arbejdet i marken De, der ikke går i skole eller har et arbejde i dagstimerne, arbejder det meste af dagen i marken. Skolebørn og arbejdende familiemedlemmer hjælper til om eftermiddagen, når de har fri. Alt arbejdet foregår manuelt med kvægtrukne plove, hakker, harver og leer. Markerne sås til i slutningen af november, når regntiden starter. Der høstes i perioden februar-april. Mellem april og november er der ingen aktivitet i forbindelse med markerne, hvilket vil sige at Operation Dagsværks sekretariat ikke oplevede noget markarbejde under deres besøg i juli/august. Det er en kedelig periode for dem, der hverken går i skole eller på arbejde, og dagen primært går med at besøge familie og venner i landsbyen, samt huslige pligter, såsom at hente vand, gøre rent og lave mad, hvis man er pige. Ejerforhold De fleste familier ejer selv deres marker. Det er de lokale headmen, som holder styr på, hvis ejendom, der er hvis, og det volder ikke familierne nogle problemer, at de ikke har skøder på deres jord.

6 Køkkenhaver Hos stort set alle familier dyrker man desuden selv grøntsager i en køkkenhave på ens egen grund. Det drejer sig hovedsagligt om kål, tomater og løg, som koges sammen og spises til sadzaen. Husdyr Det er også udpræget at holde dyr, fx et par køer og en håndfuld høns. Selvom zimbabwerne er særdeles glade for kød, slagtes husdyrene først når de er gamle og udslidte, og kød indgår derfor ikke i en normal landsbyboers kost. Mange af køerne giver ikke mælk, og ligeledes lægger mange af hønsene ikke æg. Det kan skyldes at køerne og hønsene får for lidt næring og derfor ikke har energioverskud til at producere mælk/æg. Desuden er mælke/ægproduktion selvfølgelig også afhængig af racen. Køerne bruges i markarbejdet, og hønsene kan slagtes ved festlige lejligheder. 6 Vandforsyning Drikkevand og vand til madlavning og bad hentes ved de grundvandspumper, der findes flere steder i og omkring landsbyen. Nogle bor klos op ad en vandpumpe, mens andre må gå flere kilometer for at hente vand. Alt efter mængden fragtes vandet hjem i store spande af blik eller plastik som kvinderne bærer på hovedet eller som, hvis det drejer sig om meget store mængder, køres på vogne eller trillebør. I mange familier henter pigerne og/eller kvinderne vand op til 4 gange om dagen i store 25 liters spande. Vand til bygning af lerhytter og lignende hentes i floderne, der, når de ikke er udtørrede, løber igennem landsbyen. Før koleraepidemien var det også sædvanligt at drikke vandet fra floderne, men den øgede fokus på rent vand har sat en stopper for det. Henvisning til UM om kolera. Sundhed og sanitære forhold Sanitære forhold Træk-og-slip-toiletter er ligeledes en luksus, som hører velhavende byboere til. Omkring halvdelen af landsbyens beboere har dog en toiletbygning af beton eller mursten enten den meget spartanske udgave med et utrolig dybt hul i jorden eller den mere avancerede udgave, hvor der er tilføjet en kumme af ler, man kan sidde på. Den anden halvdel låner enten naboens toilet eller forretter sin nødtørft bag en busk. Man vasker ikke fingre efter endt toiletbesøg, men til gengæld inden spisetid, hvor der går et vandfad rundt, som alle vasker fingrene i. Bad foregår med en spand vand i et aflukket lokale. Sundhed Vi besøgte en sundhedsklinik, der er tilknyttet en af landsbyerne. På denne klinik vaccineres alle børn gratis mod stivkrampe, mæslinger, røde hunde og skoldkopper. Når kvinderne skal føde sker det også her, dog ikke hvis det er første gang kvinden skal føde. Klinikken har ikke det nødvendige udstyr, så de skal ind på den store klinik i Nkayi by. Klinikken informerer om HIV/AIDS og der er uddeling af gratis kondomer. Beskyttelse Prævention er dog tabu i mange landsbyer og brug af kondom er ikke udbredt. I skolerne bliver der prædiket afholdenhed frem for beskyttelse. Landsbyens beboere ser overvejende sunde og raske ud, men mange har små skavanker og fortæller at de ofte har problemer med vejrtrækningen. Dette skyldes måske de meget tilrøgede hytter pga. det åbne bål under gryderne, støv og det dårlige indeklima. Mange mangler et par tænder, har problemer med hørelsen eller synet. I den periode hvor Operation Dagsværk besøgte landsbyen var der ingen tegn på sult. De små børn har tynde ben og arme, men ser generelt sunde ud. Drikkevandet er rent og koleraepidemien har ikke ramt dette område. Vi besøgte landsbyen en måned før regntiden begyndte, og der var derfor ingen malariamyg. Området er generelt ikke præget af malaria.

7 Ernæring 7 For landsbyboerne er sadza majsgrød - den vigtigste ernæringskilde. Den laves ved at koge hvidt majsmel med vand til en grødet konsistens, hvorefter der tilsættes ekstra majsmel, så grøden bliver fast i konsistensen. Til en gryde med 2,5 L vand bruges omtrent 8-9 kopper majsmel. Et måltid kan bestå af en god tallerken sadza sammen med sammenkogte grøntsager, fx tomat, løg, spinat og kål. Til morgenmad spises også nogle gange porridge en majsgrød, som i princippet er sadza uden ekstra tilsat majsmel. Andre populære retter er umxhanxa, en sød suppe af vandmelon og majskerner, og inkobe, som en slags meget salt salat af halvkogte bønner og majskerner. Friske grøntsager er ikke udbredt, det meste koges sammen i gryderne over bålet, så det egner sig som tilbehør til sadzaen. Energiindtag Mad til en familie på 4 voksne NB: Mængden, der er anført, er et skøn, der er foretaget på baggrund af rummål. Mængden er anført i utilberedte ingredienser. Ingrediens Mængde Morgenmad Bulgur (koges) 600 g Olie 2 dl Frokost Majsmel (koges) 800 g Mellemmålti d Kål (steges) Madvandmelon (koges) Majs, tørret (koges med I suppen) Sukker 400 g 1000 g 300 g 100 g Frokost Majsmel (koges) 800 g Spinat, tørret (blødgøres og steges) 500 g To zimbabwiske familier Familien Moyo Familiens medlemmer Philisani, 18, ældste bror Cindisani, 16, ældste søster Singabenkosi, 14, yngste søster Familien Moyo består af tre teenagesøskende, som bor alene. Deres far døde for 9 år siden af en sygdom i benene, og deres mor er flyttet fra dem, fordi hun er blevet gift med en ny mand. Det er nemlig god skik ikke at tage børnene fra forrige ægteskab med, når man bliver gift igen i hvert fald ikke, hvis de er store nok til at klare sig selv. Moren er flyttet til byen og har fået to børn med sin nye mand. Det er kun Cindisani og Singabenkosi, der går i skole. De går på Guwe Secondary School i hhv. form 2 og form 4. Philisani måtte droppe ud halvvejs gennem form 4 for at tage sig af sine to

8 søstre, da moren flyttede fra dem. Han er nu familiens forsørger og bruges sine dage på at passe marken, køerne og hønsene. Det er også ham, der køber ind og cykler til møllen for at få majskornene malet til mel. Når pigerne kommer hjem fra skole, hjælper de Philisani i marken. De står også for at hente vand morgen og aften, gøre rent og lave mad. På en normal dag skal pigerne op kl for at nå at hente vand og lave mad inden skoletid. Skoledagen varer fra 7.00 til 16.00, og pigerne går i skole mandag-fredag. På deres fridage arbejder de også i marken. Når mørket begynder at falde på skal pigerne igen lave mad. Først derefter er dagens arbejde overstået. Familiens får ikke et særligt stort udbytte af deres mark, så for at klare sig, er de afhængige af den hjælp, de får fra deres mor. Hun kommer på besøg en gang hver anden eller tredje måned med majsmel og nogle grøntsager, fx tomater og løg. Familien har også en køkkenhaven, hvor de dyrker kål, men oftest har de ikke tid til at passe den, fordi pigerne skal passe deres skole. 8 Familien Mabhena Familiens medlemmer Margaret, 65, bedstemor Bogumenzi, 7, barnebarn Nomusa, 9 barnebarn Derudover bor der 3 forældreløse unge hos familien: Thandiwe, 19, ældste søster Nomukhosi, 16, yngste søster Prince, 17, pigernes fætter Det er svært at klare sig for en familie, der nærmest består udelukkende af kvinder og børn. De er meget afhængige af de 50 kg majs eller bulgur, som de hver måned kan hente på sundhedsklinikken, og som er del af et madprogram for forældreløse unge. Familien har to marker lidt ved siden af deres hjem, hvor de dyrker forskellige afgrøder, når vejrbetingelserne ellers vil det. Margaret, Thandiwe og Prince arbejder også på andre familiers marker for at tjene penge til køb af grøntsager, frugt, sæbe og sukker. Som supplement samler Prince også brænde, der sælges til andre familier. Derudover holder de nogle dyr, så når der fx skal betales skolepenge, sælger de en ged. Generelt er det forskellige småjobs, der hjælper familien gennem tilværelsen. Det er primært Margaret og Thandiwe, som står for husholdningen, men Nomukhosi og børnene hjælper til, mens Prince passer dyrene og står for de allermest fysisk krævende opgaver. Selvom familien ikke har meget at gøre godt med, har de et rigt socialt liv, hvor familie og naboer tit kommer på besøg især i vintersæsonen, hvor der ikke er meget at lave i markerne. Stamme - og religiøse forhold I den sydlige del af Zimbabwe er majoriteten af befolkning Ndebele. Det gør sig også gældende for det område Operation Dagsværk besøgte. I landsbyen var der kun Ndebeler, men i selve området er der også Shonaer og få Tongaer. Familierne fortalte at de er stolte over at være Ndebele, og fortalte at forholdet til de andre stammer godt kan være lidt anstrengt. De synes at shonaerne er for krigeriske. Ifølge landsbyens beboere vil shonaerne stadig slås for frihedskrigen. Ægteskab mellem stammerne er der meget forskellige meninger om. Nogle mener at det er acceptabelt, mens andre påpeger at det er meget problemfyldt og taburiseret. I landsbyen er kristendommen meget udbredt, men der findes også traditionelle afrikanske religioner. Der findes mange variationer af kristendom bl.a. Agape, Christian Care, De 12 apostle og syvendedags adventisterne.

9 Der var umiddelbart ingen stridigheder mellem de forskellige kristne religioner, og landsbyens beboere forklarede det ved at det er den samme gud de tilbedte. Der er en del stridigheder mellem de kristne og dem der tilhører de traditionelle afrikanske religioner. De skændes men slås ikke. Nogle af de kristne mener at de traditionelle bringer dårlige ånder. Landsbybeboerne havde meget svært ved at forstå begrebet ateisme. At der findes en gud var ikke til diskussion. Fanatisme er ikke udbredt, og mange beder kun en enkelt bøn om aftenen og går i kirke en dag om ugen. 9 Beslutningsprocessen Operation Dagsværk besøgte de lokale myndigheder, som fortalte om beslutningsprocessen i området. Den politiske magt er fordelt mellem det officielle system og det traditionelle. Det officielle systems udøvende magt udgøres i distrikterne af District Administrators (DA) og står for implementeringen af love i distriktet. Hvis man besøger Nkayi District skal man søge tilladelse hos DA en. Hvert distrikt har et lokalt politikorps. Det traditionelle system udgøres af Chiefs, Headmen og Villageheads. Chiefen er den øverste og er tilknyttet 10 landsbyer. Under ham findes Headmens, der hver er ansvarlige for 2 landsbyer. Hver landsby har en Villagehead. Formelt set står det officielle system over det traditionelle, men fx har vielser foretaget af det traditionelle system juridisk binding også i det officielle. Det traditionelle system varetager spørgsmål, der er tilknyttet den enkelte landsby: vielser, afgørelse af ejendomsret i forhold til fx sammenblandet kvæg, jordspørgsmål og interne stridigheder. Afgørelser af disse spørgsmål finder sted hvor hele landsbyen er samlet og de forskellige parter har mulighed for at fremlægge deres synspunkter. I 9 ud af 10 tilfælde vil tilfælde af voldtægt, overfald og vold meldes til politiet og afgøres af det officielle system. Det traditionelle system kan dog også fastlægge straffe. Beslutningstagere indenfor det officielle system er folkevalgte, mens erhvervet som landsbyoverhoved går i arv. Det traditionelle system udgøres alene af gamle mænd, mens kvinder har fået større indflydelse på det officielle system, der dog også er meget mandsdomineret. I Nkayi District er både DA en og politichefen en kvinde. Unge har meget begrænset indflydelse på beslutningsprocessen, hvilket Operation Dagsværks projekt i 2009 forsøger at gøre op med. Skole Det offentlige skolesystem er støttet af regeringen. Skolegang blev gjort gratis i 1980, men siden 1988 har regeringen hævet egenbetalingen. Skolegang i den private sektor er dyrere og det er kun den velhavende del af befolkningen, der sender deres børn dertil. Skolesystemet er bygget op som det engelske, og udgøres af 7 års skolegang i primary school (Grade 1-7), hvor børnene er 6 når de starter og 13 når de slutter. Eksamen fra primary school er nødvendig for at fortsætte til secondary. Secondary school er adgangsgivende til universitetet og varer 6 år (Form 1-6). I form 3 og 4 tager eleverne deres O-levels (Ordinary) og i form 5 og 6 tager de deres A-levels (Advanced) Undervisningen foregår på engelsk, men det er også et sprogfag for sig selv. Lokalsprogene Ndebele og Shona indgår som sprogfag. Derudover undervises der bl.a. i matematik, religion, geografi, fysik, biologi, kemi og historie.

10 Operation Dagsværk besøgte en primary og en secondary school, der var tilknyttet en af landsbyerne. Secondary school har form 1-4, hvilket vil sige at de unge skal flytte til en anden by for at tage den universitets adgangsgivende eksamen (form 6). Skolebygningerne er hvide firkantede murstens bygninger, der ikke er isolerede. Inventaret udgøres af borde, bænke og tavler. Undervisningen foregår ofte som en multiple choice test, der skrives op på tavlen og som eleverne så besvarer på deres eget papir. Vi så ingen skolebøger. Nedenstående tal repræsenterer situationen i en almindelig landsby i området ifølge landsbyens beboere. De fortæller at omkring 90 % af børnene i landsbyen afslutter primary school. Som det fremgår af nedenstående tal er frafaldet stort i secondary school. Landsbyens beboere fortæller at årsagen til dette er skolepengene, som udgører en meget stor del af familiernes økonomi. Familierne er ofte nødt til at sælge en ged når skolepengene skal betales. Elevantallet kan ikke direkte sammenlignes med primary da børn fra andre landsbyer også går på denne secondary, da der ikke er tilknyttet en secondary school til deres landsby. 10 Primary Secondary Klassetrin Grade 1-7 Form 1-4 Elev antal Lærer antal Se foto Grade 1: Grade 2: Grade 3: Grade 4: Grade 5: Grade 6: Grade 7: 210 Form 1: 78 Form 2: 75 Form 3: 50 Form 4: 32 Kønsfordeling Elever:? Elever: 60 % drenge og 40 % piger Skolepenge 15 USD/år 210 USD/år Materialet er indsamlet af 10 unge frivillige fra Operation Dagsværk i sommeren 2009 og bearbejdet af Dea Andersen og Anne Sofie Hjuler fra OD ud fra et skemaudarbejdet i et samarbejde mellem Rosborg Gymnasium og Operation Dagsværk. Zimbabwe er årets land for Operation Dagsværk 2009.

11 Zimbabwe generelt set 11 Der kan læses egnede supplerende tekster i: Pia Daleke: Zimbabwe lande i lommeformat og Den store danske Encyklopædi Befolkningsudvikling i Zimbabwe og Danmark: Fødte, døde og migranter pr indbyggere Dødsårsager i % af alle dødsfald Antal fødte pr. kvinde i 2008: Zimbabwe 3,7 Danmark 1,7 1961

12 12 BEFOLKNINGSVÆKST, SULT OG MILJØ Alarm over befolkningsvæksten - Jyllandsposten Hvornår er vi nok her på kloden - Jyllandsposten Barn nummer syv på vej - Jyllandsposten FN: Én milliard går sultne i seng - Vejle Amts Folkeblad

13 Levevilkår i Zimbabwe og Danmark statistisk FAO, der er FN's fødevare og landbrugsorganisation. Se næste side. Opgave hertil: A. Hvad viser de 4 grafer om i ernæringssituationen i Zimbabwe og Danmark i 2003? B. Hvad viser de 4 grafer om udviklingen i ernæringssituationen i Zimbabwe og Danmark? C. Hvorfor er der således i de to lande, og hvorfor sker denne udvikling? D. Undersøg hvad der er de vigtigste landbrugsprodukter, som produceres i de to lande ordnet efter værdi: > Production >? NB: ERNÆRINGSBEHOV: Behov for fødemængde pr. person i et lands befolkning i gennemsnit, hvis maden fordeles efter de enkelte borgeres behov: Energibehov: kcal/person/dag kj/person/dag 1 kcal = 1000 kalorier, 1 kj = 1000 Joule, 1 kalorie = 4,184 Joule. Proteinbehov: gram protein/person/dag, der skal indeholde en vis mængde animalsk protein eller bestå af alsidigt sammensat vegetabilsk protein. Kilder: Arne Astrup m.fl.: Mennesket ernæring, 1997 & Karsten Duus m.fl.: Alle tiders Geografi, Gapminder, der er en uafhængig organisation der beskriver sig selv således: Gapminder is a non-profit venture promoting sustainable global development and achievement of the United Nations Millennium Development Goals by increased use and understanding of statistics and other information about social, economic and environmental development at local, national and global levels. We are a modern museum that helps making the world understandable, using the Internet. Gå på nettet og find de følgende 4 opslag på Gapminder. Opgave til hertil: A. Hvad viser hver af de 4 animerede grafer? B. Hvorfor udvikles landene således på hver af de 4 grafer? C. Hvilket samlet indtryk af landenes udvikling og nuværende situation giver de 4 grafer? Animerede grafer fra Gapminder: Gapminder: Middelindkomst pr. person og forventet levetid =t;st=t;nsl=t;se=t$wst;tts=c$ts;sp= ;ti=2007$zpv;v=0$inc_x;mmid=xcoords;iid= phawcnavuyj1jimakmq1img;by=ind$inc_y;mmid=ycoords;iid=phawcnavuyj2tplxkvvnnpa;by=ind $inc_s;univalue=8.21;iid=phawcnavuyj0xoobl%5fn5taq;by=ind$inc_c;univalue=255;gid=catid0;b y=grp$map_x;scale=log;datamin=194;datamax=96846$map_y;scale=lin;datamin=23;datamax=86$m ap_s;sma=49;smi=2.65$cd;bd=0$inds=i59_t001800,,,,;i256_t Gapminder: Antal børn født pr. kvinde og spædbørnsdødelighed =t;st=t;nsl=t;se=t$wst;tts=c$ts;sp=2;ti=2006$zpv;v=0$inc_x;mmid=xcoords;iid=phawcnavuyj0ta ljecezcgq;by=ind$inc_y;mmid=ycoords;iid=phawcnavuyj0npf2ptov2cw;by=ind$inc_s;univalue =8.21;iid=phAwcNAVuyj0XOoBL%5Fn5tAQ;by=ind$inc_c;uniValue=255;gid=CATID0;by=grp$map_x;s cale=lin;datamin=0.842;datamax=8.7$map_y;scale=log;datamin=2;datamax=420$map_s;sma=49;sm i=2.65$cd;bd=0$inds=i256_t001960,,,,;i59_t Gapminder: Landbrugsareal i % og skovareal i % af hele landet =t;st=t;nsl=t;se=t$wst;tts=c$ts;sp=2;ti=2005$zpv;v=0$inc_x;mmid=xcoords;iid=pyj6tsczqmecqpa T2g1neRA;by=ind$inc_y;mmid=YCOORDS;iid=pp59adS3CHWfRGgfhjf8FBQ;by=ind$inc_s;uniValue=8

14 .21;iid=phAwcNAVuyj0XOoBL%5Fn5tAQ;by=ind$inc_c;uniValue=255;gid=CATID0;by=grp$map_x;scal e=lin;datamin=0.2628;datamax=91$map_y;scale=lin;datamin=0.03;datamax=100$map_s;sma=49;sm i=2.65$cd;bd=0$inds=i59_t001990,,,,;i256_t Gapminder: Arbejdsstyrkens beskæftigelse landbrug og industri =t;st=t;nsl=t;se=t$wst;tts=c$ts;sp= ;ti=2007$zpv;v=0$inc_x;mmid=xcoords;iid= rzfd5moub5mr7%2dvlop04laq;by=ind$inc_y;mmid=ycoords;iid=rqcjtexcuqndolb%2d7flqebq;b y=ind$inc_s;univalue=8.21;iid=phawcnavuyj0xoobl%5fn5taq;by=ind$inc_c;univalue=255;gid=ca TID0;by=grp$map_x;scale=lin;dataMin=0;dataMax=90$map_y;scale=lin;dataMin=2.1;dataMax=50$ map_s;sma=49;smi=2.65$cd;bd=0$inds=i256_t001999,,,,;i59_t

15 Ernæringen i Danmark og Zimbabwe Kilde: 15

16 16

17 17 KLIMAÆNDRINGER OG ENERGIFORBRUG DEN GLOBALE OPVARMNING Egnet tekst i Den globale opvarmning. Udgivet af Det økologiske Råd ENERGIFORBRUG I DANMARK Egnet tekst i Energistyrelsen på : Energistatistik 2008 ET UDSTILLINGSVINDUE PÅ HAVET - Jyllands-Posten STRÅLINGSBALANCE OG DRIVHUSEFFEKT Egnet tekst i Geografihåndbogen, 2005 og figuren fra Alverdens Geografi, MÅLING AF STRÅLINGSBALANCEN ARBEJDSFORM Holdet deles i smågrupper, der hver besvarer opgaven i løbet af modulet. Resultaterne drøftes i fællesskab for hele holdet sidst i modulet. FORMÅL: at erkende de elementer, der indgår i strålingsbalancen, og at forstå betydningen af denne strålingsbalance i drivhuseffekten. TEORI Figuren på foregående side viser, at temperaturen et sted primært er præget af den samlede strålingsbalance, dvs. den kortbølgede stråling fra solen til jorden og refleksionen fra jorden til himlen og af den langbølgede stråling fra jorden til himlen og fra himlen til jorden. Blæst og fordampning kan desuden flytte væsentlige mængder af varme og kulde fra andre egne af Europa. En positiv strålingsbalance vil normalt få temperaturen til at stige, men en negativ strålingsbalance vil få temperaturen til at falde. Blæst kan ændre dette. MATERIALER: Et IR-termometer måler energien i den langbølgede stråling, som der kommer fra en genstand, der er under 650ºC, og omsætter denne stråling til en tilsvarende temperatur. I grafen nedenfor kan man aflæse, hvor meget energi der udstråles i W/m². Et pyranometer måler kortbølget stråling. Kortbølget lys stammer fra Solen enten direkte, spredt eller reflekteret. Det måles i W/m². Alm. termometer. Graf over Temperaturens betydning for strålingsintensiteten

18 18 Denne graf viser den maksimale udstrålingen fra et sort legeme, og den bygger på Stefan Boltzmanns lov. VEJLEDNING Når du bestemmer den infrarøde stråling, er det vigtigt at foretage flere målinger Pas på træer, udhæng osv., når du måler opad. Er der spredte skyer, så lav gennemsnit. Når du måler nedad, så lav gennemsnit. Ved måling af den kortbølgede stråling med pyranometer er det vigtigt at holde solcellen vandret både når du måler indstråling (oppe fra) og refleksion (nede fra). Også her gælder det: Lav flere målinger og beregn gennemsnit. UDFØRELSE: 1. Hæng det alm. termometer op et sted i skyggen, og mål lufttemperaturen. 2. Mål energiindholdet (W/m²) i lyset fra himlen / solen og fra refleksionen fra jordoverfladen. 3. Mål varmestrålingen fra himlen og fra jordoverfladen. 4. Bemærk hvor stor en del af himlen, der er dækket af skyer. 5. Mærk eller mål hvor meget det blæser. 6. Mål noget senere lufttemperaturen og bemærk en evt. ændring. 7. Analyser målingerne for at se om der er den forventede sammenhæng mellem strålingen, skydækket og temperaturudviklingen. SKEMA TIL REGISTRERING: Dato og tidsrum: Det målte område IR-termometer

19 19 Vejr: skyet/skyfrit, tørt/regn, blæsende/stille Temperatur (ºC) ved første aflæsning - Tid Temperatur(ºC) ved anden aflæsning - Tid Enheder ºC W/m 2 ºC W/m 2 ºC W/m 2 ºC W/m Solens lys-indstråling til jordoverfladen pyranometer (W/m²) + Atmosfærens varmeindstråling til jordoverfladen IR-termometer (ºC) og graf (W/m²) 3 Samlet indstråling til jordoverfladen (W/m²) 4 5 Jordoverfladens refleksion af sollys pyranometer (W/m²) + Jordoverfladens varmeudstråling til atmosfæren IR-termometer (ºC) og graf (W/m²) Samlet udstråling fra jordoverfladen (W/m²) Samlet indstråling til jordoverfladen (W/m²) - Samlet udstråling fra jordoverfladen (W/m²) Netto stråling for jordoverfladen (W/m²)

20 Zimbabwe og Danmark energiforsyning 20 Egnede grafer: & OVERVEJ FØLGENDE SPØRGSMÅL: 1. Hvad viser graferne ovenfor om energiforbruget i Zimbabwe og Danmark? 2. Hvorfor er der så store forskelle i energiforbrug og CO2-udledninger mellem Zimbabwe og Danmark? 3. Hvordan bør alverdens lande takle vort fælles ansvar og vore fælles problemer med klimaændringerne set på baggrund af store forskelle mellem forskellige lande i energiforbrug. 4. Hvordan går det med de politiske forberedelser til det store klimatopmøde i København i december 2009? Familiens energiforbrug og CO 2 -udledning ARBEJDSFORM Hver elev finder frem til oplysninger om energiforbruget i egen familie, svarende til nedenstående punkter. Disse oplysninger samles i et skema, og dette udfyldte skema danner grundlag for en rapport. Denne rapport skrives efter nedenstående retningslinier og afleveres til AG. OPLYSNINGER Energi måles ofte i kwh, hvor kilo = 1000, og h = timer, Watt = joule/sekund, hvor joule er et mål for energi. Watt er derfor et mål for det løbende energiforbrug. 1 kwh kaldes 1 kilowatt-time. 1 MWh kaldes 1 megawatt-time. 1 kilo = = 10 3 = tusind 1 mega = = 10 6 = million 1 giga = = 10 9 = milliard CO²-udledning ved OPVARMNING af bolig og varmt vand og til EL-FORBRUG beregnes således: Naturgas 1 m³ = 2,3 kg CO 2 1 m 3 = 11,2 kwh Fyringsolie 1 L =: 2,7 kg CO 2 1 L. = 10,1 kwh Stenkul 1 kg = 2,9 kg CO 2 1 kg = 6,67 kwh Fjernvarme 1 kwh = 0,08 kg CO 2 Elektricitet 1 kwh = 0,62 kg CO 2 Brænde 1 kg = 0,00 kg CO2 1 kg = 5,25 kwh CO²-udledning ved TRANSPORT beregnes således: Gå / cykle = 0,000 kg CO2/person/km Knallert = 0,060 kg CO2/person/km Tog = 0,018 kg CO2/person/km Bus, Landkørsel = 0,071 kg CO2/person/km Bus, Bykørsel = 0,092 kg CO2/person/km

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission

Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission Hvis man ikke allerede har gjort det, er det nu tid til indbetaling af kontingent

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Danni T. Pedersen og Peter Eduard. Skole: ScienceLab.dk Klassetrin: 6-12 Fag: Biologi, fysik og samfundsfag. Titel på projekt: Sundhedskonsulenterne

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten Mali Alliance MALI Den vestafrikanske republik, Mali, grænser op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Guinea mod syd samt Senegal og Mauretanien mod vest. Hovedstaden

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

DREJEBOG. En dag i Naromuro. Din rolle som lærer BØRN GØR EN FORSKEL. Afrikansk lærer EN DAG I NAROMURO

DREJEBOG. En dag i Naromuro. Din rolle som lærer BØRN GØR EN FORSKEL. Afrikansk lærer EN DAG I NAROMURO DREJEBOG BØRN GØR EN FORSKEL EN DAG I NAROMURO En dag i Naromuro Formålet med denne dag er, at eleverne oplever, hvordan dagen forløber i en afrikansk landsby, Naromuro, og hvordan køn påvirker ens dag.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten!

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Forår 2013 Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Formålet med denne dag er, at give eleverne en oplevelse af de dilemmaer og valg, som skal træffes, når Røde Kors er på arbejde i krige og konflikter.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hjælp til børn, som har mistet alt

Hjælp til børn, som har mistet alt Bispedømmets Fasteaktion 2009 Hjælp til børn, som har mistet alt Millioner af børn i det sydlige Afrika er blevet forældreløse på grund af AIDS og andre sygdomme. Du kan være med til at hjælpe 100 forældreløse

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Barnelandet. Levebrødet forsvinder. Nyt fra. + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp«

Barnelandet. Levebrødet forsvinder. Nyt fra. + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp« Nyt fra Barnelandet EN FREMTID FOR FORÆLDRELØSE BØRN / SEPTEMBER 2009 d+ Levebrødet forsvinder + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp« Annelene

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Øvelsesvejledning - Den lokale strålingsbalance... 2 Teori Jordbund... 6 Øvelsesvejledning - Jordbund... 11 Vejledning - Jordbundsprofil i

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer

Læs mere

SUDAN. En krig, en fred en ny. Tobias Havmand. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling

SUDAN. En krig, en fred en ny. Tobias Havmand. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling SUDAN En krig, en fred en ny Tobias Havmand mulighed II Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en ny mulighed II Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en ny mulighed II Forfatter:

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014 lesifatan spurningar til tekstatilfarið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

THE PEARLS IN CONCERT LÆR OM THE PEARLS HJEMLAND, UGANDA. The Pearls på borniafrika.dk. Læs mere om. www.borniafrika.dk

THE PEARLS IN CONCERT LÆR OM THE PEARLS HJEMLAND, UGANDA. The Pearls på borniafrika.dk. Læs mere om. www.borniafrika.dk THE PEARLS IN CONCERT LÆR OM THE PEARLS HJEMLAND, UGANDA 1 Læs mere om The Pearls på borniafrika.dk - at være dreng i Uganda Samuel Mukiibi er en dreng på 12 år. Samuel bor hos sin tante og onkel i en

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Energievent. - event for 8. klasse

Energievent. - event for 8. klasse Energievent - event for 8. klasse Introduktion Målet med energi-eventen er at give 8. klasses elever et indblik i, hvad de har behov for at indtage af føde og væske i løbet af dagen, samt en fornemmelse

Læs mere

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem

Læs mere

Af Amalie Bach Dybdal og Jeanette Teglgaard Pedersen, efteråret 2015

Af Amalie Bach Dybdal og Jeanette Teglgaard Pedersen, efteråret 2015 Etiopien-arrangement Af Amalie Bach Dybdal og Jeanette Teglgaard Pedersen, efteråret 2015 Her finder du forskellige ideer til, hvordan du kan holde et Etiopien-arrangement i din menighed. Tipskupon Tip

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere