ZIMBABWE EN CASEBANK TIL NATURVIDENSKABELIGT GRUNDFORLØB. Samlet af Anders Grosen, Rosborg Gymnasium & HF, Vejle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ZIMBABWE EN CASEBANK TIL NATURVIDENSKABELIGT GRUNDFORLØB. Samlet af Anders Grosen, Rosborg Gymnasium & HF, Vejle"

Transkript

1 1 ZIMBABWE EN CASEBANK TIL NATURVIDENSKABELIGT GRUNDFORLØB Samlet af Anders Grosen, Rosborg Gymnasium & HF, Vejle Produceret med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

2 Zimbabwe en casebank til det Naturvidenskabelige Grundforløb 2 Globale Gymnasier har i et nært samarbejde med Operations Dagsværk (OD) udarbejdet en omfattende casebank til belysning af levevilkår i en landsby i Zimbabwe. Fra Globale Gymnasiers side blev dette samarbejde især varetaget af lærere knyttet til Naturvidenskabelig Grundkursus (NV). Om Naturvidenskabeligt Grundforløb Undervisningen i NV skal farves af den studieretning, som eleverne har valgt. For samfundsfaglige studieretninger vil det være naturligt at vise, hvordan naturvidenskab kan bidrage til at belyse og løse reelle problemer i samfund rundt om i verden. Derfor ser en række undervisere i NV en spændende mulighed for at udvikle elevernes forståelse af naturvidenskabelige metoder vha. data fra et uland. Fokus blev især lagt på energiforsyning og energiforbrug til både biologiske og tekniske formål. Denne vinkel gav gode muligheder for, at alle fire fag, der kan indgå i NV, kan komme på banen med fagrelevante perspektiver. De fire fag er biologi, naturgeografi, kemi og fysik, og undervisningen gennemføres i efteråret i 1.g. Opbygningen af en casebank Hensigten med dette projekt var samtidig at skaffe oplysninger, der kunne belyse levevilkår i et uland set i lyset af FN s 2015-mål, og at sætte levevilkårene i et uland i relief af tilsvarende oplysninger om fx Danmark. Herved skabes en helhedsforståelse hos eleverne for samspillet mellem naturvidenskab metode og samfundsproblemer. Desuden formidles forståelse for ulandsproblemer generelt til brede elevgrupper, som ellers kun i ringe omfang gennem undervisningen i vore dages gymnasium vil møde de vilkår, der gælder for hovedparten af verdens befolkning. Undervisere fra de Globale Gymnasier samarbejdede tæt med en gruppe fra ODs sekretariat, der var tilknyttet udviklingen af materiale om Zimbabwe. De opbyggede inden de unges rejse til Zimbabwe rammerne for en casebank. Under rejsen blev der anvendt et par dage i Guwe-området i det sydlige Zimbabwe, hvor de unge indsamlede en række gode oplysninger om levevilkår i landsbyen. Resultatet blev fornuftige og anvendelige tekster, mens talmateriale og fotodokumentation var mere spinkelt. Materialet indgik i forskellig grad i de fire Globale Gymnasiers undervisning suppleret med generelle oplysninger om Zimbabwe, Danmark og resten af verden. På flere gymnasier indgik heldagsarrangementer om Zimbabwe med oplæg fra foredragsholdere fra OD. Eleverne har generelt været glade for dette NV-forløb, der naturligt gav vedkommende emner, spændende perspektiver og afvekslende undervisning. Organiseringen af casebank Casebanken er organiseret af underviserne og tilgængelige for gymnasier over hele landet på Ods hjemmeside på følgende link: Den er endvidere suppleret med beskrivelse af et undervisningsforløb, hvor en lang række særdeles anvendelige artikler og materialer støtter brugen af casebanken. Anders Grosen, Rosborg Gymnasium

3 LEVEVILKÅR I ZIMBABWE 3 - artikler i danske aviser dec juli 2009 til NV på Rosborg ved AG Gruppearbejde om LEVEVILKÅR I ZIMBABWE. Der er 4 elever i hver gruppe. Elev 1 læser om SYGDOM, elev 2 læser om SULT, elev 3 læser om FORFALD OG HÅB, elev 4 læser om JORDREFORMER. Derefter fortæller elev 1 om SYGDOM til resten af gruppen, osv.. Sidst i modulet samler vi de forskellige oplysninger sammen i fællesskab. SYGDOM Kolera er de fattiges sygdom - Kristeligt Dagblad Farligt at være syg i Zimbabwe - Frederiksborg Amts Avis Kamp for livet i landområder - Skive Folkeblad SULT Akut behov for fødevarehjælp i Zimbabwe - Fyens Stiftstidende Zimbabwes børn sulter - Berlingske Tidende Husholdningen Kachingwes besværligheder - Kristeligt Dagblad FORFALD OG HÅB Et lysegrønt håb spirer - Jyllands-Posten Zimbabwe forfalder - Fyens Stiftstidende JORDREFORMER Krigsveteranernes frimærkefarme - Frederiksborg Amts Avis Zimbabwes historie - Jyllands-Posten Der findes ingen hvide zimbabwere - Kristeligt Dagblad

4 4 Landsbyen i Zimbabwe Kilde: Operation Dagsværk besøgte familier i Guwe området i det sydlige Zimbabwe. Guwe ligger syd for Nkayi og indgår i Nkayi district. Centralt placeret i Guwe området findes Guwe school, hvor der både er en primary og en secondary school. Skolen er centrum for området og kaldes Business Center, da der også er en lille købmand. Dette område er planlagt fra myndighedernes side til at blive samlingspunkt. Derudover er de forskellige landsbyer opstået naturligt. Området kan udforskes på Guwe School findes i nærheden af byen Kwe Kwe. Vi (nogle unge fra OD) besøgte familier, der bor i en radius af 20 km fra Guwe School. Hver familie udgør en homestead, hvor der typisk er 5-10 personer. En homestead er betegnelsen for et afgrænset område, der består af forskellige hytter, og hvor de personer der bor der indgår i et samarbejde om de daglige arbejdsopgaver. En familie kan derfor godt være spredt ud over flere homesteads. En gruppe homesteads udgør tilsammen en landsby, der typisk tæller homesteads. Hver landsby har et samlingssted, hvor der er en skole (primary school), fællesmark, vandforsyninger, sundhedsklinik, kirke og fælleshus (headmens place). De forskellige homesteads er forbundet med små stier. Landsbyerne er placeret langs en større ujævn jordvej, hvor en bil kan køre. Klima og landskab Zimbabwes landskab Det meste af Zimbabwe er højtliggende, og midt i landet finder man yderligere højland. Derudover er der bjerge i den østlige del af landet. Landet afgrænses naturligt fra nabolandende Zambia og Sydafrika med de to store floder, Zambezi mod vest og Limpopo mod syd. Derudover er der et net af mindre floder, som løber gennem Zimbabwe. Mange steder kan man opleve nogle meget specielle klippeformationer, hvor klippeblokke, som ofte er rødlige, er stablet i tårne som byggeklodser eller balancerer på hinanden. De kaldes Inselbergs og er en erosionsrest i et savannelandskab. Det er klimaets forvitring af klipperne, som har gennem årtusinder har skabt de flotte stenskulpturer. Ved grænsen til Zambia finder man endog det enormt vandfald, Victoria Falls, som er en populær turistattraktion. Vandfaldet er et af de flotteste og mest berømte i Verden. Det blev opdaget af D. Livingstone i 1855 og opkaldt efter den britiske dronning. Vegetation Savanne er den dominerende vegetationsform i Zimbabwe, hvilket betyder, at landskabet er præget af græssteppe med relativt få træer, som gror spredt fra hinanden. Forudsætningen for denne type vegetation er en tørkeperiode på 5-7 måneder efterfulgt af en regntid. Det giver træerne tilstrækkeligt vand til at overleve og forhindrer samtidig en skovdannelse. I tørkeperioden er der ofte brande, men de fleste træer har en bark, som er modstandsdygtig over for ild, og græsset vokser op igen. Det, på lige fod med en massiv græsning, er en vigtig forudsætning af at vedligeholde savannen. Vejrforhold Zimbabwe har sommerregn, dvs. i perioden okt/nov-mar/apr, og i denne periode falder stort set hele den årlige nedbørsmængde. Det giver en tørke om vinteren, som strækker sig fra omkring

5 april til oktober. Landskabet er i denne periode meget goldt, da træerne har tabt bladene, og floderne er udtørrede. Temperaturen ligger de i dagtimerne mellem 22 og 28 grader, mens det om natten gennemsnitligt ligger mellem 5 og 16 grader, alt efter årstiden. Selvom solen er stærk, kan nætterne således være meget kolde om vinteren. Skema over nedbørsmængde, temperatur og solskinstimer fordelt på året for hovedstaden Harare kan findes på dette link: Ud fra disse skemaer kan eleverne bestemme i hvilket klima- og plantebælte Zimbabwe befinder sig. Se også: 5 Landbrug Mange af de familier, vi besøgte i landsbyen, har en mark i nærhed af deres hjem, hvor de kan dyrke afgrøder. Der er tale om et subsistenslandbrug, dvs. at markens funktion hovedsagligt er at brødføde den familie, som ejer den. Dyrker familien mere end de selv kan forbruge, sælger eller bytter de det gerne væk, og ofte er naboer og familie søde til at hjælpe hinanden, hvis nogen har svært ved at klare sig. Markens udbytte og tilstand Siden 2000 har markerne dog ikke et nævneværdigt udbytte, dels på grund af lange tørkeperioder, dels på grund af voldsomme regnmængder hen over sommeren. En del af familierne har derfor helt eller delvist opgivet at dyrke deres jord, når den dyre såsæd blot går til spilde. For fleres vedkommende var det flere år siden, de sidst havde haft råd til at så hele marken til. Udpining af jorden er også et stort problem. De familier, der har køer, forsøger at afhjælpe problemet ved at gøde markerne med dyrenes efterladenskaber, og det er også muligt, om end dyrt, at købe kunstgødning. Da det er svært for en familie, hvor ingen har lønarbejde, at klare sig et år uden deres afgrøder, lægges markerne ikke brak, hvilket også har en negativ effekt på jordens indhold af næringsstoffer. Flere af de landsbyboer, vi interviewede, gav også udtryk for, at de ikke selv har den viden, det kræver at få et godt udbytte af sin mark, og at de mangler værktøjer til at effektivisere arbejdet i marken. Afgrøder og deres anvendelse Noget lykkes det dog at dyrke på markerne, og de primære afgrøder er majs og sorghum. Majsen males til mel, der bruges til at koge den traditionelle, meget faste majsgrød, sadza. Den udgør hovednæringsmidlet for landsbyens beboere og spises til stort set alle måltider. Sorghum er en majslignende kornplante med klaser af frø, der kan males og bruges til brød og grød. Majsen bruges desuden til at brygge den traditionelle, stærke og meget gærede øl, som drikkes af store spande. Arbejdet i marken De, der ikke går i skole eller har et arbejde i dagstimerne, arbejder det meste af dagen i marken. Skolebørn og arbejdende familiemedlemmer hjælper til om eftermiddagen, når de har fri. Alt arbejdet foregår manuelt med kvægtrukne plove, hakker, harver og leer. Markerne sås til i slutningen af november, når regntiden starter. Der høstes i perioden februar-april. Mellem april og november er der ingen aktivitet i forbindelse med markerne, hvilket vil sige at Operation Dagsværks sekretariat ikke oplevede noget markarbejde under deres besøg i juli/august. Det er en kedelig periode for dem, der hverken går i skole eller på arbejde, og dagen primært går med at besøge familie og venner i landsbyen, samt huslige pligter, såsom at hente vand, gøre rent og lave mad, hvis man er pige. Ejerforhold De fleste familier ejer selv deres marker. Det er de lokale headmen, som holder styr på, hvis ejendom, der er hvis, og det volder ikke familierne nogle problemer, at de ikke har skøder på deres jord.

6 Køkkenhaver Hos stort set alle familier dyrker man desuden selv grøntsager i en køkkenhave på ens egen grund. Det drejer sig hovedsagligt om kål, tomater og løg, som koges sammen og spises til sadzaen. Husdyr Det er også udpræget at holde dyr, fx et par køer og en håndfuld høns. Selvom zimbabwerne er særdeles glade for kød, slagtes husdyrene først når de er gamle og udslidte, og kød indgår derfor ikke i en normal landsbyboers kost. Mange af køerne giver ikke mælk, og ligeledes lægger mange af hønsene ikke æg. Det kan skyldes at køerne og hønsene får for lidt næring og derfor ikke har energioverskud til at producere mælk/æg. Desuden er mælke/ægproduktion selvfølgelig også afhængig af racen. Køerne bruges i markarbejdet, og hønsene kan slagtes ved festlige lejligheder. 6 Vandforsyning Drikkevand og vand til madlavning og bad hentes ved de grundvandspumper, der findes flere steder i og omkring landsbyen. Nogle bor klos op ad en vandpumpe, mens andre må gå flere kilometer for at hente vand. Alt efter mængden fragtes vandet hjem i store spande af blik eller plastik som kvinderne bærer på hovedet eller som, hvis det drejer sig om meget store mængder, køres på vogne eller trillebør. I mange familier henter pigerne og/eller kvinderne vand op til 4 gange om dagen i store 25 liters spande. Vand til bygning af lerhytter og lignende hentes i floderne, der, når de ikke er udtørrede, løber igennem landsbyen. Før koleraepidemien var det også sædvanligt at drikke vandet fra floderne, men den øgede fokus på rent vand har sat en stopper for det. Henvisning til UM om kolera. Sundhed og sanitære forhold Sanitære forhold Træk-og-slip-toiletter er ligeledes en luksus, som hører velhavende byboere til. Omkring halvdelen af landsbyens beboere har dog en toiletbygning af beton eller mursten enten den meget spartanske udgave med et utrolig dybt hul i jorden eller den mere avancerede udgave, hvor der er tilføjet en kumme af ler, man kan sidde på. Den anden halvdel låner enten naboens toilet eller forretter sin nødtørft bag en busk. Man vasker ikke fingre efter endt toiletbesøg, men til gengæld inden spisetid, hvor der går et vandfad rundt, som alle vasker fingrene i. Bad foregår med en spand vand i et aflukket lokale. Sundhed Vi besøgte en sundhedsklinik, der er tilknyttet en af landsbyerne. På denne klinik vaccineres alle børn gratis mod stivkrampe, mæslinger, røde hunde og skoldkopper. Når kvinderne skal føde sker det også her, dog ikke hvis det er første gang kvinden skal føde. Klinikken har ikke det nødvendige udstyr, så de skal ind på den store klinik i Nkayi by. Klinikken informerer om HIV/AIDS og der er uddeling af gratis kondomer. Beskyttelse Prævention er dog tabu i mange landsbyer og brug af kondom er ikke udbredt. I skolerne bliver der prædiket afholdenhed frem for beskyttelse. Landsbyens beboere ser overvejende sunde og raske ud, men mange har små skavanker og fortæller at de ofte har problemer med vejrtrækningen. Dette skyldes måske de meget tilrøgede hytter pga. det åbne bål under gryderne, støv og det dårlige indeklima. Mange mangler et par tænder, har problemer med hørelsen eller synet. I den periode hvor Operation Dagsværk besøgte landsbyen var der ingen tegn på sult. De små børn har tynde ben og arme, men ser generelt sunde ud. Drikkevandet er rent og koleraepidemien har ikke ramt dette område. Vi besøgte landsbyen en måned før regntiden begyndte, og der var derfor ingen malariamyg. Området er generelt ikke præget af malaria.

7 Ernæring 7 For landsbyboerne er sadza majsgrød - den vigtigste ernæringskilde. Den laves ved at koge hvidt majsmel med vand til en grødet konsistens, hvorefter der tilsættes ekstra majsmel, så grøden bliver fast i konsistensen. Til en gryde med 2,5 L vand bruges omtrent 8-9 kopper majsmel. Et måltid kan bestå af en god tallerken sadza sammen med sammenkogte grøntsager, fx tomat, løg, spinat og kål. Til morgenmad spises også nogle gange porridge en majsgrød, som i princippet er sadza uden ekstra tilsat majsmel. Andre populære retter er umxhanxa, en sød suppe af vandmelon og majskerner, og inkobe, som en slags meget salt salat af halvkogte bønner og majskerner. Friske grøntsager er ikke udbredt, det meste koges sammen i gryderne over bålet, så det egner sig som tilbehør til sadzaen. Energiindtag Mad til en familie på 4 voksne NB: Mængden, der er anført, er et skøn, der er foretaget på baggrund af rummål. Mængden er anført i utilberedte ingredienser. Ingrediens Mængde Morgenmad Bulgur (koges) 600 g Olie 2 dl Frokost Majsmel (koges) 800 g Mellemmålti d Kål (steges) Madvandmelon (koges) Majs, tørret (koges med I suppen) Sukker 400 g 1000 g 300 g 100 g Frokost Majsmel (koges) 800 g Spinat, tørret (blødgøres og steges) 500 g To zimbabwiske familier Familien Moyo Familiens medlemmer Philisani, 18, ældste bror Cindisani, 16, ældste søster Singabenkosi, 14, yngste søster Familien Moyo består af tre teenagesøskende, som bor alene. Deres far døde for 9 år siden af en sygdom i benene, og deres mor er flyttet fra dem, fordi hun er blevet gift med en ny mand. Det er nemlig god skik ikke at tage børnene fra forrige ægteskab med, når man bliver gift igen i hvert fald ikke, hvis de er store nok til at klare sig selv. Moren er flyttet til byen og har fået to børn med sin nye mand. Det er kun Cindisani og Singabenkosi, der går i skole. De går på Guwe Secondary School i hhv. form 2 og form 4. Philisani måtte droppe ud halvvejs gennem form 4 for at tage sig af sine to

8 søstre, da moren flyttede fra dem. Han er nu familiens forsørger og bruges sine dage på at passe marken, køerne og hønsene. Det er også ham, der køber ind og cykler til møllen for at få majskornene malet til mel. Når pigerne kommer hjem fra skole, hjælper de Philisani i marken. De står også for at hente vand morgen og aften, gøre rent og lave mad. På en normal dag skal pigerne op kl for at nå at hente vand og lave mad inden skoletid. Skoledagen varer fra 7.00 til 16.00, og pigerne går i skole mandag-fredag. På deres fridage arbejder de også i marken. Når mørket begynder at falde på skal pigerne igen lave mad. Først derefter er dagens arbejde overstået. Familiens får ikke et særligt stort udbytte af deres mark, så for at klare sig, er de afhængige af den hjælp, de får fra deres mor. Hun kommer på besøg en gang hver anden eller tredje måned med majsmel og nogle grøntsager, fx tomater og løg. Familien har også en køkkenhaven, hvor de dyrker kål, men oftest har de ikke tid til at passe den, fordi pigerne skal passe deres skole. 8 Familien Mabhena Familiens medlemmer Margaret, 65, bedstemor Bogumenzi, 7, barnebarn Nomusa, 9 barnebarn Derudover bor der 3 forældreløse unge hos familien: Thandiwe, 19, ældste søster Nomukhosi, 16, yngste søster Prince, 17, pigernes fætter Det er svært at klare sig for en familie, der nærmest består udelukkende af kvinder og børn. De er meget afhængige af de 50 kg majs eller bulgur, som de hver måned kan hente på sundhedsklinikken, og som er del af et madprogram for forældreløse unge. Familien har to marker lidt ved siden af deres hjem, hvor de dyrker forskellige afgrøder, når vejrbetingelserne ellers vil det. Margaret, Thandiwe og Prince arbejder også på andre familiers marker for at tjene penge til køb af grøntsager, frugt, sæbe og sukker. Som supplement samler Prince også brænde, der sælges til andre familier. Derudover holder de nogle dyr, så når der fx skal betales skolepenge, sælger de en ged. Generelt er det forskellige småjobs, der hjælper familien gennem tilværelsen. Det er primært Margaret og Thandiwe, som står for husholdningen, men Nomukhosi og børnene hjælper til, mens Prince passer dyrene og står for de allermest fysisk krævende opgaver. Selvom familien ikke har meget at gøre godt med, har de et rigt socialt liv, hvor familie og naboer tit kommer på besøg især i vintersæsonen, hvor der ikke er meget at lave i markerne. Stamme - og religiøse forhold I den sydlige del af Zimbabwe er majoriteten af befolkning Ndebele. Det gør sig også gældende for det område Operation Dagsværk besøgte. I landsbyen var der kun Ndebeler, men i selve området er der også Shonaer og få Tongaer. Familierne fortalte at de er stolte over at være Ndebele, og fortalte at forholdet til de andre stammer godt kan være lidt anstrengt. De synes at shonaerne er for krigeriske. Ifølge landsbyens beboere vil shonaerne stadig slås for frihedskrigen. Ægteskab mellem stammerne er der meget forskellige meninger om. Nogle mener at det er acceptabelt, mens andre påpeger at det er meget problemfyldt og taburiseret. I landsbyen er kristendommen meget udbredt, men der findes også traditionelle afrikanske religioner. Der findes mange variationer af kristendom bl.a. Agape, Christian Care, De 12 apostle og syvendedags adventisterne.

9 Der var umiddelbart ingen stridigheder mellem de forskellige kristne religioner, og landsbyens beboere forklarede det ved at det er den samme gud de tilbedte. Der er en del stridigheder mellem de kristne og dem der tilhører de traditionelle afrikanske religioner. De skændes men slås ikke. Nogle af de kristne mener at de traditionelle bringer dårlige ånder. Landsbybeboerne havde meget svært ved at forstå begrebet ateisme. At der findes en gud var ikke til diskussion. Fanatisme er ikke udbredt, og mange beder kun en enkelt bøn om aftenen og går i kirke en dag om ugen. 9 Beslutningsprocessen Operation Dagsværk besøgte de lokale myndigheder, som fortalte om beslutningsprocessen i området. Den politiske magt er fordelt mellem det officielle system og det traditionelle. Det officielle systems udøvende magt udgøres i distrikterne af District Administrators (DA) og står for implementeringen af love i distriktet. Hvis man besøger Nkayi District skal man søge tilladelse hos DA en. Hvert distrikt har et lokalt politikorps. Det traditionelle system udgøres af Chiefs, Headmen og Villageheads. Chiefen er den øverste og er tilknyttet 10 landsbyer. Under ham findes Headmens, der hver er ansvarlige for 2 landsbyer. Hver landsby har en Villagehead. Formelt set står det officielle system over det traditionelle, men fx har vielser foretaget af det traditionelle system juridisk binding også i det officielle. Det traditionelle system varetager spørgsmål, der er tilknyttet den enkelte landsby: vielser, afgørelse af ejendomsret i forhold til fx sammenblandet kvæg, jordspørgsmål og interne stridigheder. Afgørelser af disse spørgsmål finder sted hvor hele landsbyen er samlet og de forskellige parter har mulighed for at fremlægge deres synspunkter. I 9 ud af 10 tilfælde vil tilfælde af voldtægt, overfald og vold meldes til politiet og afgøres af det officielle system. Det traditionelle system kan dog også fastlægge straffe. Beslutningstagere indenfor det officielle system er folkevalgte, mens erhvervet som landsbyoverhoved går i arv. Det traditionelle system udgøres alene af gamle mænd, mens kvinder har fået større indflydelse på det officielle system, der dog også er meget mandsdomineret. I Nkayi District er både DA en og politichefen en kvinde. Unge har meget begrænset indflydelse på beslutningsprocessen, hvilket Operation Dagsværks projekt i 2009 forsøger at gøre op med. Skole Det offentlige skolesystem er støttet af regeringen. Skolegang blev gjort gratis i 1980, men siden 1988 har regeringen hævet egenbetalingen. Skolegang i den private sektor er dyrere og det er kun den velhavende del af befolkningen, der sender deres børn dertil. Skolesystemet er bygget op som det engelske, og udgøres af 7 års skolegang i primary school (Grade 1-7), hvor børnene er 6 når de starter og 13 når de slutter. Eksamen fra primary school er nødvendig for at fortsætte til secondary. Secondary school er adgangsgivende til universitetet og varer 6 år (Form 1-6). I form 3 og 4 tager eleverne deres O-levels (Ordinary) og i form 5 og 6 tager de deres A-levels (Advanced) Undervisningen foregår på engelsk, men det er også et sprogfag for sig selv. Lokalsprogene Ndebele og Shona indgår som sprogfag. Derudover undervises der bl.a. i matematik, religion, geografi, fysik, biologi, kemi og historie.

10 Operation Dagsværk besøgte en primary og en secondary school, der var tilknyttet en af landsbyerne. Secondary school har form 1-4, hvilket vil sige at de unge skal flytte til en anden by for at tage den universitets adgangsgivende eksamen (form 6). Skolebygningerne er hvide firkantede murstens bygninger, der ikke er isolerede. Inventaret udgøres af borde, bænke og tavler. Undervisningen foregår ofte som en multiple choice test, der skrives op på tavlen og som eleverne så besvarer på deres eget papir. Vi så ingen skolebøger. Nedenstående tal repræsenterer situationen i en almindelig landsby i området ifølge landsbyens beboere. De fortæller at omkring 90 % af børnene i landsbyen afslutter primary school. Som det fremgår af nedenstående tal er frafaldet stort i secondary school. Landsbyens beboere fortæller at årsagen til dette er skolepengene, som udgører en meget stor del af familiernes økonomi. Familierne er ofte nødt til at sælge en ged når skolepengene skal betales. Elevantallet kan ikke direkte sammenlignes med primary da børn fra andre landsbyer også går på denne secondary, da der ikke er tilknyttet en secondary school til deres landsby. 10 Primary Secondary Klassetrin Grade 1-7 Form 1-4 Elev antal Lærer antal Se foto Grade 1: Grade 2: Grade 3: Grade 4: Grade 5: Grade 6: Grade 7: 210 Form 1: 78 Form 2: 75 Form 3: 50 Form 4: 32 Kønsfordeling Elever:? Elever: 60 % drenge og 40 % piger Skolepenge 15 USD/år 210 USD/år Materialet er indsamlet af 10 unge frivillige fra Operation Dagsværk i sommeren 2009 og bearbejdet af Dea Andersen og Anne Sofie Hjuler fra OD ud fra et skemaudarbejdet i et samarbejde mellem Rosborg Gymnasium og Operation Dagsværk. Zimbabwe er årets land for Operation Dagsværk 2009.

11 Zimbabwe generelt set 11 Der kan læses egnede supplerende tekster i: Pia Daleke: Zimbabwe lande i lommeformat og Den store danske Encyklopædi Befolkningsudvikling i Zimbabwe og Danmark: Fødte, døde og migranter pr indbyggere Dødsårsager i % af alle dødsfald Antal fødte pr. kvinde i 2008: Zimbabwe 3,7 Danmark 1,7 1961

12 12 BEFOLKNINGSVÆKST, SULT OG MILJØ Alarm over befolkningsvæksten - Jyllandsposten Hvornår er vi nok her på kloden - Jyllandsposten Barn nummer syv på vej - Jyllandsposten FN: Én milliard går sultne i seng - Vejle Amts Folkeblad

13 Levevilkår i Zimbabwe og Danmark statistisk FAO, der er FN's fødevare og landbrugsorganisation. Se næste side. Opgave hertil: A. Hvad viser de 4 grafer om i ernæringssituationen i Zimbabwe og Danmark i 2003? B. Hvad viser de 4 grafer om udviklingen i ernæringssituationen i Zimbabwe og Danmark? C. Hvorfor er der således i de to lande, og hvorfor sker denne udvikling? D. Undersøg hvad der er de vigtigste landbrugsprodukter, som produceres i de to lande ordnet efter værdi: > Production >? NB: ERNÆRINGSBEHOV: Behov for fødemængde pr. person i et lands befolkning i gennemsnit, hvis maden fordeles efter de enkelte borgeres behov: Energibehov: kcal/person/dag kj/person/dag 1 kcal = 1000 kalorier, 1 kj = 1000 Joule, 1 kalorie = 4,184 Joule. Proteinbehov: gram protein/person/dag, der skal indeholde en vis mængde animalsk protein eller bestå af alsidigt sammensat vegetabilsk protein. Kilder: Arne Astrup m.fl.: Mennesket ernæring, 1997 & Karsten Duus m.fl.: Alle tiders Geografi, Gapminder, der er en uafhængig organisation der beskriver sig selv således: Gapminder is a non-profit venture promoting sustainable global development and achievement of the United Nations Millennium Development Goals by increased use and understanding of statistics and other information about social, economic and environmental development at local, national and global levels. We are a modern museum that helps making the world understandable, using the Internet. Gå på nettet og find de følgende 4 opslag på Gapminder. Opgave til hertil: A. Hvad viser hver af de 4 animerede grafer? B. Hvorfor udvikles landene således på hver af de 4 grafer? C. Hvilket samlet indtryk af landenes udvikling og nuværende situation giver de 4 grafer? Animerede grafer fra Gapminder: Gapminder: Middelindkomst pr. person og forventet levetid =t;st=t;nsl=t;se=t$wst;tts=c$ts;sp= ;ti=2007$zpv;v=0$inc_x;mmid=xcoords;iid= phawcnavuyj1jimakmq1img;by=ind$inc_y;mmid=ycoords;iid=phawcnavuyj2tplxkvvnnpa;by=ind $inc_s;univalue=8.21;iid=phawcnavuyj0xoobl%5fn5taq;by=ind$inc_c;univalue=255;gid=catid0;b y=grp$map_x;scale=log;datamin=194;datamax=96846$map_y;scale=lin;datamin=23;datamax=86$m ap_s;sma=49;smi=2.65$cd;bd=0$inds=i59_t001800,,,,;i256_t Gapminder: Antal børn født pr. kvinde og spædbørnsdødelighed =t;st=t;nsl=t;se=t$wst;tts=c$ts;sp=2;ti=2006$zpv;v=0$inc_x;mmid=xcoords;iid=phawcnavuyj0ta ljecezcgq;by=ind$inc_y;mmid=ycoords;iid=phawcnavuyj0npf2ptov2cw;by=ind$inc_s;univalue =8.21;iid=phAwcNAVuyj0XOoBL%5Fn5tAQ;by=ind$inc_c;uniValue=255;gid=CATID0;by=grp$map_x;s cale=lin;datamin=0.842;datamax=8.7$map_y;scale=log;datamin=2;datamax=420$map_s;sma=49;sm i=2.65$cd;bd=0$inds=i256_t001960,,,,;i59_t Gapminder: Landbrugsareal i % og skovareal i % af hele landet =t;st=t;nsl=t;se=t$wst;tts=c$ts;sp=2;ti=2005$zpv;v=0$inc_x;mmid=xcoords;iid=pyj6tsczqmecqpa T2g1neRA;by=ind$inc_y;mmid=YCOORDS;iid=pp59adS3CHWfRGgfhjf8FBQ;by=ind$inc_s;uniValue=8

14 .21;iid=phAwcNAVuyj0XOoBL%5Fn5tAQ;by=ind$inc_c;uniValue=255;gid=CATID0;by=grp$map_x;scal e=lin;datamin=0.2628;datamax=91$map_y;scale=lin;datamin=0.03;datamax=100$map_s;sma=49;sm i=2.65$cd;bd=0$inds=i59_t001990,,,,;i256_t Gapminder: Arbejdsstyrkens beskæftigelse landbrug og industri =t;st=t;nsl=t;se=t$wst;tts=c$ts;sp= ;ti=2007$zpv;v=0$inc_x;mmid=xcoords;iid= rzfd5moub5mr7%2dvlop04laq;by=ind$inc_y;mmid=ycoords;iid=rqcjtexcuqndolb%2d7flqebq;b y=ind$inc_s;univalue=8.21;iid=phawcnavuyj0xoobl%5fn5taq;by=ind$inc_c;univalue=255;gid=ca TID0;by=grp$map_x;scale=lin;dataMin=0;dataMax=90$map_y;scale=lin;dataMin=2.1;dataMax=50$ map_s;sma=49;smi=2.65$cd;bd=0$inds=i256_t001999,,,,;i59_t

15 Ernæringen i Danmark og Zimbabwe Kilde: 15

16 16

17 17 KLIMAÆNDRINGER OG ENERGIFORBRUG DEN GLOBALE OPVARMNING Egnet tekst i Den globale opvarmning. Udgivet af Det økologiske Råd ENERGIFORBRUG I DANMARK Egnet tekst i Energistyrelsen på : Energistatistik 2008 ET UDSTILLINGSVINDUE PÅ HAVET - Jyllands-Posten STRÅLINGSBALANCE OG DRIVHUSEFFEKT Egnet tekst i Geografihåndbogen, 2005 og figuren fra Alverdens Geografi, MÅLING AF STRÅLINGSBALANCEN ARBEJDSFORM Holdet deles i smågrupper, der hver besvarer opgaven i løbet af modulet. Resultaterne drøftes i fællesskab for hele holdet sidst i modulet. FORMÅL: at erkende de elementer, der indgår i strålingsbalancen, og at forstå betydningen af denne strålingsbalance i drivhuseffekten. TEORI Figuren på foregående side viser, at temperaturen et sted primært er præget af den samlede strålingsbalance, dvs. den kortbølgede stråling fra solen til jorden og refleksionen fra jorden til himlen og af den langbølgede stråling fra jorden til himlen og fra himlen til jorden. Blæst og fordampning kan desuden flytte væsentlige mængder af varme og kulde fra andre egne af Europa. En positiv strålingsbalance vil normalt få temperaturen til at stige, men en negativ strålingsbalance vil få temperaturen til at falde. Blæst kan ændre dette. MATERIALER: Et IR-termometer måler energien i den langbølgede stråling, som der kommer fra en genstand, der er under 650ºC, og omsætter denne stråling til en tilsvarende temperatur. I grafen nedenfor kan man aflæse, hvor meget energi der udstråles i W/m². Et pyranometer måler kortbølget stråling. Kortbølget lys stammer fra Solen enten direkte, spredt eller reflekteret. Det måles i W/m². Alm. termometer. Graf over Temperaturens betydning for strålingsintensiteten

18 18 Denne graf viser den maksimale udstrålingen fra et sort legeme, og den bygger på Stefan Boltzmanns lov. VEJLEDNING Når du bestemmer den infrarøde stråling, er det vigtigt at foretage flere målinger Pas på træer, udhæng osv., når du måler opad. Er der spredte skyer, så lav gennemsnit. Når du måler nedad, så lav gennemsnit. Ved måling af den kortbølgede stråling med pyranometer er det vigtigt at holde solcellen vandret både når du måler indstråling (oppe fra) og refleksion (nede fra). Også her gælder det: Lav flere målinger og beregn gennemsnit. UDFØRELSE: 1. Hæng det alm. termometer op et sted i skyggen, og mål lufttemperaturen. 2. Mål energiindholdet (W/m²) i lyset fra himlen / solen og fra refleksionen fra jordoverfladen. 3. Mål varmestrålingen fra himlen og fra jordoverfladen. 4. Bemærk hvor stor en del af himlen, der er dækket af skyer. 5. Mærk eller mål hvor meget det blæser. 6. Mål noget senere lufttemperaturen og bemærk en evt. ændring. 7. Analyser målingerne for at se om der er den forventede sammenhæng mellem strålingen, skydækket og temperaturudviklingen. SKEMA TIL REGISTRERING: Dato og tidsrum: Det målte område IR-termometer

19 19 Vejr: skyet/skyfrit, tørt/regn, blæsende/stille Temperatur (ºC) ved første aflæsning - Tid Temperatur(ºC) ved anden aflæsning - Tid Enheder ºC W/m 2 ºC W/m 2 ºC W/m 2 ºC W/m Solens lys-indstråling til jordoverfladen pyranometer (W/m²) + Atmosfærens varmeindstråling til jordoverfladen IR-termometer (ºC) og graf (W/m²) 3 Samlet indstråling til jordoverfladen (W/m²) 4 5 Jordoverfladens refleksion af sollys pyranometer (W/m²) + Jordoverfladens varmeudstråling til atmosfæren IR-termometer (ºC) og graf (W/m²) Samlet udstråling fra jordoverfladen (W/m²) Samlet indstråling til jordoverfladen (W/m²) - Samlet udstråling fra jordoverfladen (W/m²) Netto stråling for jordoverfladen (W/m²)

20 Zimbabwe og Danmark energiforsyning 20 Egnede grafer: & OVERVEJ FØLGENDE SPØRGSMÅL: 1. Hvad viser graferne ovenfor om energiforbruget i Zimbabwe og Danmark? 2. Hvorfor er der så store forskelle i energiforbrug og CO2-udledninger mellem Zimbabwe og Danmark? 3. Hvordan bør alverdens lande takle vort fælles ansvar og vore fælles problemer med klimaændringerne set på baggrund af store forskelle mellem forskellige lande i energiforbrug. 4. Hvordan går det med de politiske forberedelser til det store klimatopmøde i København i december 2009? Familiens energiforbrug og CO 2 -udledning ARBEJDSFORM Hver elev finder frem til oplysninger om energiforbruget i egen familie, svarende til nedenstående punkter. Disse oplysninger samles i et skema, og dette udfyldte skema danner grundlag for en rapport. Denne rapport skrives efter nedenstående retningslinier og afleveres til AG. OPLYSNINGER Energi måles ofte i kwh, hvor kilo = 1000, og h = timer, Watt = joule/sekund, hvor joule er et mål for energi. Watt er derfor et mål for det løbende energiforbrug. 1 kwh kaldes 1 kilowatt-time. 1 MWh kaldes 1 megawatt-time. 1 kilo = = 10 3 = tusind 1 mega = = 10 6 = million 1 giga = = 10 9 = milliard CO²-udledning ved OPVARMNING af bolig og varmt vand og til EL-FORBRUG beregnes således: Naturgas 1 m³ = 2,3 kg CO 2 1 m 3 = 11,2 kwh Fyringsolie 1 L =: 2,7 kg CO 2 1 L. = 10,1 kwh Stenkul 1 kg = 2,9 kg CO 2 1 kg = 6,67 kwh Fjernvarme 1 kwh = 0,08 kg CO 2 Elektricitet 1 kwh = 0,62 kg CO 2 Brænde 1 kg = 0,00 kg CO2 1 kg = 5,25 kwh CO²-udledning ved TRANSPORT beregnes således: Gå / cykle = 0,000 kg CO2/person/km Knallert = 0,060 kg CO2/person/km Tog = 0,018 kg CO2/person/km Bus, Landkørsel = 0,071 kg CO2/person/km Bus, Bykørsel = 0,092 kg CO2/person/km

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten!

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Forår 2013 Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Formålet med denne dag er, at give eleverne en oplevelse af de dilemmaer og valg, som skal træffes, når Røde Kors er på arbejde i krige og konflikter.

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Krokodillen og strudsen

Krokodillen og strudsen Krokodillen og strudsen - En ZAMBIA-dag på sommerlejren Introduktion til lederen Formålet med at have en ZAMBIA-dag på sommerlejren er, at deltagerne får kendskab til FDFs missionsprojekt, og lære lidt

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Tilbage i Burime. Og hov videre op ad bjerget.

Tilbage i Burime. Og hov videre op ad bjerget. Tilbage i Burime Der er sket store ting i landsbyen Burime i Uganda, siden vi sidst kørte ned ad den røde hullede vej, drejede til højre ved vandposten og gik op ad stien forbi Andrews hus, køerne og op

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU112-MAT/D Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-13.00 Bæredygtig udvikling Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Nyt fra. Barnelandet. Du har hjulpet Chiedza på universitetet

Nyt fra. Barnelandet. Du har hjulpet Chiedza på universitetet Nyt fra Barnelandet E N F R E MT I D F O R F O R Æ L D R E L Ø S E B Ø R N / S E P T E M B E R 2 0 1 0 d+ Du har hjulpet Chiedza på universitetet Min farmor og Filder Min farmor overlevede begge sine børn.

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Et landbrugsemne i matematik

Et landbrugsemne i matematik Et landbrugsemne i matematik Lavet af Christian Lund Tallerupskolen mail@chrlund.dk Frank Erichsen bedre kendt som Bonderøven bor på Kastaniegården på Djursland. Her dyrker han jorden og plejer sine dyr

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 2 Velkommen til en moderne og traditionsrig kostskole i Danmark. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er fra 1908. Siden da har mange hundrede børn og unge mennesker haft glæde

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Kina i dag. Kina i dag

Kina i dag. Kina i dag Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. KÆRE Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. vi glæder os til at være sammen med dig og vi håber vi får et godt samarbejde med din mor og far. Her er din stue, den hedder UGLESTUEN. Side 1 De

Læs mere

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP Et kærligt hjem til alle børn Foto: Lars Just DU OG DIN LOKALGRUPPE KAN GIVE UDSATTE BØRN I LAOS OG CAMBODJA ET BEDRE LIV Kongedømmet Cambodja er den mindre

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Det var morgenmaden, vi afskaffede

Det var morgenmaden, vi afskaffede Af Peter Bengtsen Foto Villads Engel Det var morgenmaden, vi afskaffede I Uganda har familierne ikke længere råd til at købe brød. Spekulation og tørke kan presse priserne på mad endnu højere op Brød er

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Fag: Geografi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Geografi C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Gitte

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere