Sammen om uddannelse til alle

Transkript

1 Sammen om uddannelse til alle - Arbejdsseminar med Otto Scharmer på Aarhus Rådhus, torsdag 23. juni. Oplæg v./ Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Børn og Unge Hans Halvorsen, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse BEMÆRK: DET TALTE ORD TÆLLER Slide 2: Kære alle, i dag er en særlig dag. Af flere årsager. Dagen er særlig, fordi I har sagt ja til at deltage i dette arbejdsseminar her på rådhuset. Som nøglepersoner er i udvalgt, fordi i sidder med ja nogle af nøglerne til at låse op for en af tidens største samfundsudfordringer: At sikre 95 procent af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse. En målsætning, som I alle har særlig interesse eller særlige kompetencer til at tage armtag med. Dagen er også særlig, fordi vi har fornøjelsen og æren af igen at have besøg af Otto Scharmer fra det amerikanske top-universitet MIT. Otto Scharmer er kendt og efterspurgt over hele verden for sit omfattende arbejde med Teori U. Otto var senest i Aarhus ved konferencen Aarhus Opens You i september. Konferencen var en stor inspiration og et stærkt afsæt til arbejdet med at skabe den handleplan for at få flere unge i uddannelse, som vi i Aarhus Kommune præsenterede for ganske nylig og som vi skal arbejde fra i dag. I vil møde Otto Scharmer senere. Her vil han komme ind på, hvordan man får ideer til at spire og nye initiativer til at vokse og blive bæredygtige. Oplægget vil være med særligt henblik på vores ambitioner for unges uddannelse her i Aarhus. Det ser vi alle frem til. Men og lad det være sagt med al mulig respekt for alle jer - dagen i dag er helt særlig, fordi vi i dag sætter børn og unges fremtid i centrum. Fremtiden er ikke noget, der venter derude i horisonten. Fremtiden er her nu den venter ved næste afkørsel - og i dag er det os her på seminaret, som holder del af ungdommens fremtid i vores hænder. Men først vil vi gerne have jer til at se med her: SLIDE 4 Under jeres stole ligger en mappe, hvor der blandt andet er et stykke blankt papir.

2 Nu vil jeg bede jer følge instruktionen - folde en papirflyver- og så forsøge at ramme en af de hulahopringe, som bliver sænket ned fra loftet. ØVELSE Det gik jo mere eller mindre godt. Hvor mange tror I ramte rigtigt? 20 procent 60 procent i hvert fald ikke 95 procent. Hvorfor gik det sådan? - havde I ikke hørt efter? - Var instruktionen for svær? - Var opgaven ikke meningsfuld nok? - Var det opbakningen hjemmefra, som svigtede? Har I ikke foldet tilstrækkeligt med papirfly med jeres forældre? Eller med kammeraterne? - Var det for svært at ramme? Søgte I hjælp hos sidemanden? - Hvad med dem nede på de bageste rækker hvorfor fik I ikke hjælp til at ramme I kunne have gået tæt på eller er det snyd? Meningen her er selvfølgelig at vise, at det, der lyder let, ikke nødvendigvis er det. Mange ting kan gå galt, skævt eller være svært for at man rammer plet. SLIDE 5 Som rådmand for Børn og Unge er jeg i spidsen for en forvaltning, der har stor betydning for børn og unges muligheder i livet medarbejdere har hver dag fat i børn i dagplejen, vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidstilbud lige til de fylder 18 år. Kort sagt: Vores indsats er en vigtig del af at forberede Børn og Unge på resten af livet. I Børn og Unge arbejder vi alle mod samme mål at udvikle glade og sunde børn og unge med selvværd. Robuste og kreative børn, som har et højt fagligt niveau - som er godt rustede til at møde fremtidens udfordringer. Men arbejdet ligger også hos Hans Halvorsen Som rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse står jeg i spidsen for den indsats, der støder til, når unge skal vælge uddannelse eller job. Vi har også tilbud, hvis vejen dertil får lidt for mange sving eller det bliver for svært at navigere selv. For nogle er det bare et lille puf, der skal til, mens andre har behov for hjælp over en længere periode. Børn og unge, der har vanskeligheder, skal hjælpes hurtigt og effektivt. Vores arbejde dækker en bred vifte af tilbud fra forebyggende arbejde til døgntilbud. En hel vifte af tilbud, som skal holde en hånd under børn og unge, hvis liv buler lidt mere end normalt, og som har brug for hjælp til at komme videre. Vores vision er social inklusion og medborgerskab. Det betyder, at vi støtter de mest udsatte borgere i at blive en del af det sociale fællesskab og få adgang til at deltage i uddannelse, i arbejdsliv og i fritidslivet. Det betyder også at vi arbejder for at børn og unge er fri for mobning, misbrug og kriminalitet - unødig angst i det daglige

3 SLIDE 6 I konferencen i dag ligger en erkendelse. En erkendelse af, at vi kan ikke gøre arbejdet alene. Vi må jo være ærlige at sige, at ambitionen om at få unge i uddannelse er ikke ny. Men vi er nødt til at tænke nyt, hvis vi skal følge ambitionen til dørs og komme i mål. I Aarhus har vi i byrådet sat det mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Det er ambitiøst det er to år før alle andre - det er ikke nemt og det er langt fra ordnet med et snuptag. Vi må stille kritiske spørgsmål også til os selv. Kommer vi tæt nok på den enkelte unge? Kan vi tilbyde noget for alle unge? Er vi gode nok til at inddrage unge selv? Eller andre? Og kunne vi gøre tingene på en anden måde, end vi plejer? SLIDE 7 Ja spørgsmål er det nok af. Men hvad er svaret? Hidtil har samfundets svar på så komplekse problemstillinger som 95 procents målsætningen været: Mere af det samme. Nok har bestræbelserne været mange men trods projekter, analyser og ambitiøse projekter med hjertet og viljen på rette sted, har vi stadig et stykke vej at gå. Måske har vi nået en kant for, hvad vi hver i sær kan nå i mål med. I forvaltningerne, på skolerne, i ungdomsuddannelserne, i foreningerne og organisationerne. Os alle sammen. Det er vores bud, at løsningen ligger et andet sted. Det er vores bud, at vi med afsæt i Otto Scharmers tanker skal bryde med vanetænkning. For det sker jo, at automatpiloten bliver slået til, når mennesker skal finde løsninger på problemer. Dermed underkender jeg ikke nogen. Jeg vil gerne slå fast, at samme automatpilot også nogle gange tager førersædet i de politiske systemer. SLIDE 8 Vi skal bryde med den politiske logik og kortslutte søjletænkningen. I kender det formentlig selv det kan være besværligt at komme på tværs af sektorer, interesser og magistratsafdelinger. Det kan næsten omleves, som om systemerne er en barriere i sig selv.

4 Vi skal på tværs ja men vi skal også op og ned og rundt og omkring. Et tæt samspil mellem forældre, unge og skoler, uddannelser og private og offentlige virksomheder står centralt for, at vi kan løfte indsatsen til nye resultater. Det handler om at se mod nye horisonter og at se horisonten på en ny måde. SLIDE 9 Vi er i gang. Som nævnt præsenterede Jacob og jeg for et par uger siden handleplanen for 95 % målsætningen. Planen er behandlet i byrådet i aftes med opbakning fra (????) en bred kreds af partier / alle byrådets partier. Jeg vil gerne sige en stor tak til alle, der har bidraget til planen og for modtagelsen i byrådssalen. Planen er et resultat af en målrettet, omfattende og inddragende samarbejde. Over flere måneder på møder, i camps, i høringer og debatter har vi inddraget nøglepersoner, organisationer, politiske udvalg og råd, skoler, fritids- og ungdomstilbud, erhvervsliv og mange andre. Alt sammen søsat i forbindelse med Otto Scharmers besøg i Aarhus i september. Vi har allerede en lang række tilbud, som på forskellig vis skal ruste unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har vi arbejdet målrettet med i flere år. Jeg ved, I kender rigtig mange af dem. Det er det, vi kalder det lange seje træk. Med den nye plan iværksætter vi en ekstraordinær indsats det, vi kalder overhalingssporet. Planen sætter unge i fokus. Men den sætter også fokus på systemerne er systemerne gode nok til at svare på de udfordringer, den enkelte unge står overfor? Når vi ser på unge, deres familier og tilbuddene til dem, ser vi på fire overordnede perspektiver: SLIDE 10 Her står den unge, med familie og netværk. Der er mange forhold, som har betydning for, om nu det lykkes at komme igennem med en ungdomsuddannelser. Det er lidt som med papirflyveren. Der er mange gode forklaringer på, hvorfor I ikke ramte. Hvad var det, der kiksede? Det var jo ikke kun jer selv, I kunne takke for det. På samme måde med unge. Det er ikke nok at se på den unge isoleret vi må også se på familien, omgivelserne, vores eksisterende tilbud som skoler, ungdomsuddannelser, den direkte vejledning af unge. Derfor skal vi også underkaste systemet en grundig analyse. SLIDE 11 Vi ved, at betragter vi alene uddannelsesproblemer som problemer med uddannelse så når vi ikke i mål med at indfri 95% målsætningen.

5 Men vi skal selvfølgelig se på faglige kompetencer og derfor have et primært fokus på faglige initiativer. Det kan være i forhold til eksempelvis drenge. Drenge med høj selvtillid, men med faglige problemer. Vi kan se, at de ikke søger hjælp, fordi de er bange for at udstille sig selv. SLIDE 12 I et helhedssyn retter vi også blikket mod sociale kompetencer. Som et eksempel på det kan jeg nævne, at en gruppe unge falder fra, fordi de ikke indgår i et socialt fællesskab. De har ganske enkelt svage sociale netværk omkring sig. Det kan være stille piger, som på overfladen er velfungerende, men som er socialt skrøbelige. SLIDE 13 På samme måde har vi fokus på, hvordan børn og unge oplever motivation, relevans og mening med deres uddannelsestilbud. Det er meget forskelligt fra person til person, hvad der præcis motiverer den enkelte men det er en vigtig kode at knække for at nå alle unge SLIDE 14: For det fjerde har vi også fokus på hjælp til afklaring af valg og fravalg. De fleste kan nok genkende, at tvivlen indimellem råder for børn og unge. For nogle unge betyder tvivlen, at de ikke hægter sig fast på deres uddannelse, eller at de ikke formår at fastholde et valg. Hertil kommer, at der ofte er en tæt sammenhæng mellem de vanskeligheder, børn og unge oplever, og de vilkår, de lever under. Problemerne er komplekse. Skilsmisse, ledighed eller sygdom er blot nogle af de indikationer, der kan være. SLIDE 15: Planen indeholder 23 konkrete initiativer alle i overhalingsbanen. Initiativerne spænder vidt og knytter en lang række områder og indsatser sammen. De gælder blandt andet skoler, klubber, ungdomsvejledningen, brobygning mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, rollemodeller, erhvervsklasser, indsats for faglig læsning, virksomhedsskole og meget, meget andet. Planen er selvfølgelig offentlig tilgængelig, og I kan orientere jer I den på kommunens hjemmeside. Fælles for initiativerne er tanken om, at alle hænder og hoveder skal bruges og bruges bedst muligt. Vi kan som samfund ikke leve med de negative konsekvenser af manglende uddannelse for den enkelte unge. Uddannelse er en afgørende billet for at kunne udfolde sig som deltager i både arbejdsliv og samfundsliv.

6 Unge og forældre skal med på råd. Det er vigtigt, at vi tager deres perspektiv os skaber rum for, at den enkelte unge med sin viden kan hjælpe os med at udvikle relevante og rigtige tilbud. Ofte er der et væld af forklaringer på, hvorfor unge ikke får en ungdomsuddannelse. Derfor skal vore fælles indsatser være mangeartede og tage mange perspektiver og der skal være et spillerum, som den unge selv er med til at udfylde. Hvis vi slår vores viden og ressourcer sammen og i fællesskab går på jagt efter de bedste løsninger, tror vi på, at vi kommer nærmere målet. Løsningerne ligger ikke i de kommunale tilbud alene. De ligger i et stærkt og tæt partnerskab med ungdomsuddannelser, virksomheder og civilsamfund og med udgangspunkt i dialogen med unge. Det kan jo være, at et fritidsjob i en lokal virksomhed eller en mentor kan være en døråbner til uddannelsesverdenen og være med til at give den unge tro på egne evner. Vi står på et godt grundlag. Med fælles, ambitiøse satsninger er det ambitionen med handleplanen, at vi skaber endnu større sammenhæng i det samarbejde, vi har i dag. Et samarbejde, som allerede er godt. Et eksempel på en fælles indsats er vores samarbejde med Toyota. Det kan vi høre lidt mere om her: SLIDE 18 Ja tak til Morten, som heldigvis også er blandt os i dag. I kan jo gribe fat i ham, hvis I vil vide mere. Toyotas indsats er flot og uvurderlig. Det er et godt eksempel på, hvordan vi i fællesskab når længere, end når vi arbejder i parallelle spor. Vi skal i fællesskab trække på de mange indsatser og den viden og kreativitet, som findes på tværs af bysamfundet, byens mange uddannelsesinstitutioner, biblioteker, virksomheder, frivillige foreninger, organisationer og hos enkelt personer, som gør en enkelt indsats. Et andet eksempel på det, er vores projekt med ung-til-ung-mentorer. Unge, der hjælper unge og som vi kan høre mere om her: SLIDE 20: JBJ Også tak til Mia og Jesper, som ligesom Morten fra Toyota er her i dag. Sådan er vores afsæt i dag. Ikke alene til at virkeliggøre 95 procents planen men også for det videre arbejde i dag. For vi vil mere end det, Hans og jeg lige har gennemgået. Vi skal videre ud af vejen. Vi er mere ambitiøse. Ikke på egne vegne men på vegne af de børn og unge, for hvem uddannelse er helt og aldeles afgørende.

7 Det vil vi som bekendt gerne have jeres hjælp til. Og vi har en klippefast tro på, at vi sammen når længere end hver for sig. En lille historie fra det virkelige liv: Måske hørte I Radioavisen i sidste uge om forskerne, der havde stillet et stort chokoladeæg op i DRs kantine med besked om, at den, der kunne gætte chokoladeæggets vægt, vandt det. Tesen var, at gruppen gætter bedre end det enkelte individ. Flere end 500 gættede på vægten og gennemsnittet af gruppens gæt afveg med få procent fra chokoladeæggets reelle vægt. Gruppens energi og viden skal vi udnytte i dag. Som nævnt i indledningen har vi samlet alle I nøglepersoner i forventning om, at vi i fællesskab kan komme nærmere svaret på 95 procents udfordringen. For vi har brug for hjælp. For den kreativitet, innovation og idérigdom, som I hver for sig udfolder i jeres hverdag. Vi har ganske enkelt brug for hjælp til at komme videre Måske ligger løsningen ikke lige der, hvor vi plejer at lede? Det vil de workshops, vi skal have senere på dagen, nuancere og perspektivere. Konklusionerne dem glæder vi os til. SLIDE 21 I 7 workshops skal I arbejde med syv udvalgte initiativer fra 95 planen. Ideer, projekter og ønsker, som allerede er på tegnebrættet men som mangler et energiboost, som kan videreudvikles, så det bliver levedygtigt og kan omsættes til virkelighed. Vi vil nu kort præsentere jer for de syv initiativer hver repræsenteret ved en tovholder. Til at lede jer gennem præsentationen får vi hjælp fra Henrik Vinter Olesen, kommunikationschef i Børn og Unge. Værs go Henrik