Canadian Occupational Performance Measure Supplement

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol i København, Maj 2010 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Hold: 2007A Metodevejleder Elsebet Gjetting Ditte Rasmussen Pernille Liane Sørensen Stina Falk Jensen Marie Lissner Bachelorgruppe 6 CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE SUPPLEMENT Udarbejdet til børn i alderen 4-6 år Dette bachelor projekt, er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Side 0 af 107 Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 Canadian Occupational Performance Measure Supplement Udarbejdet til børn i alderen 4-6 år Ergoterapeutuddannelsen København Bachelorgruppe 6, hold 2007A Fredag d. 28. maj 2010 Ditte Rasmussen Marie Lissner Pernille Liane Sørensen Stina Falk Jensen Side 1 af 107

3 Abstract Purpose: The purpose of the project was to prepare a supplement to the survey tool, Canadian Occupational Performance Measure (COPM), adding cues to provide the occupational therapist with inspiration for 4-6 year old children s daily activities. The goal was to make the survey tool COPM more suitable for this particular age group. Method: The research is based on two qualitative focus group interviews with three and four informants respectively. When developing the supplement for COPM, we examined 26 non-fiction sources. This knowledge formed the basis for the first draft of the supplement for COPM. During focus group interviews, the informants were asked to discuss what cues they found to be relevant for a COPM interview concerning a 4-6 year old child. They were also asked whether they could relate to the cues in the first draft of the supplement. Results: The informants disagree on whether the category paid / unpaid work is appropriate for children and question whether or not it is possible to divide child s play into categories. The informants disagree on, whether or not a supplement for COPM should be categorized by age and question extensiveness of the supplement. The informants generally express dissatisfaction regarding COPM s areas of occupation and categories in relation to the relevance for children. There is a general consensus that COPM is not applicable to children in its current form. Conclusion: Based on the research, we have created an initial supplement for COPM, which can make the survey tool more suitable for 4-6 year old children. The supplement for COPM is configured in the form of a table, where various cues are grouped together in the areas self care, productivity and leisure along with corresponding categories. This is done with the intent to stay true to the Canadian material, ensure the validity of COPM and strengthen the validity of our supplement to COPM. Keywords: Occupational therapy, COPM, Daily Activities, Children, Supplement. Number of characters: 1697 Side 2 af 107

4 Resumé Formål: Projektets formål var at udarbejde et supplement til undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM), med stikord der skulle give ergoterapeuten inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter, så undersøgelsesredskabet COPM kunne blive mere egnet til denne aldersgruppe. Metode: Projektet bygger på to kvalitative fokusgruppeinterview, med henholdsvis 3 og 4 informanter. For at udforme et supplement til COPM, gennemgik vi først 26 faglitterære kilder. Denne viden dannede grundlag for et første udkast til et supplement til COPM. Efterfølgende bad vi informanterne, ved to fokusgruppeinterview, om at diskutere, hvilke stikord de fandt relevante for et COPM interview, vedrørende et 4-6-årigt barn. Undervejs blev informanterne endvidere bedt om, at forholde sig til stikordene i vores første udkast til et supplement. Resultater: Informanterne er uenige om, hvorvidt kategorien lønnet/ulønnet arbejde er relevant for børn, og hvorvidt man kan opdele børns leg i kategorier. Ydermere er de uenige i, om et supplement til COPM skal være aldersopdelt eller ej, samt hvor uddybende det skal være. Generelt udtrykker informanterne utilfredshed ved COPM s aktivitetsområder og kategorier i forhold til relevansen for børn, hvorfor de mener, at COPM ikke er anvendelig til børn i sin nuværende form. Konklusion: Vi har udarbejdet et foreløbigt supplement til COPM, som kan gøre undersøgelsesredskabet mere egnet til 4-6-årige børn. Supplementet til COPM er opsat i skemaform, hvor stikord, er inddelt under aktivitetsområderne egenomsorg, arbejde og fritid - samt i dertil hørende kategorier. Dette er gjort med en tanke om at være tro mod det Canadiske materiale, sikre validiteten af COPM, samt styrke validiteten af vores supplement til COPM. Søgeord: Ergoterapi, COPM, Hverdagsaktiviteter, Børn, Supplement. Antal tegn: 1599 Side 3 af 107

5 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Resumé Forord Indledning Problembaggrund Formål Nøglebegreber Forforståelse Teoretisk referenceramme Virksomhedsteorien CMOP Statiske milepæle og dynamisk udvikling Metode Design for undersøgelse og videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Gennemgang af faglitteraturen Udvælgelseskriterier Kontakt til informanter Præsentation af informanterne Interviewguide Pilotinterview Interviewsituation Databearbejdning og analysemetode Transskribering Etiske overvejelser Systematisk tekstkondensering Resultatopgørelse...33 Side 4 af 107

6 8.1 Egenomsorg Personlig omsorg Informanternes refleksioner om vores stikord Funktionel mobilitet Informanternes refleksioner om vores stikord Forbruger/samfundsborger Informanternes refleksioner om vores stikord Arbejde Lønnet/ulønnet arbejde Informanternes refleksioner om vores stikord Husarbejde og omsorg Leg/skole/uddannelse Informanternes refleksioner om vores stikord Fritid Stille aktiviteter Informanternes refleksioner om vores stikord Fysisk krævende aktiviteter Informanternes refleksioner om vores stikord Sociale aktiviteter Informanternes refleksioner om vores stikord Opbygningen af supplement til COPM Visuel opsætning Kronologisk rækkefølge Stikordenes placering Greb Kommunikation Transportmidler Uddybning af stikord...39 Side 5 af 107

7 8.4.8 Aldersopdeling Diskussion af resultater Arbejde Lønnet/ulønnet arbejde Fritid Stille aktiviteter Sociale aktiviteter Opbygning af et supplement til COPM Aldersopdeling Hvor uddybende skal et supplement til COPM være? Redskabsudvikling og validitet Diskussion af metoden Udvælgelseskriterier Pilotinterview Interviewsituationen Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste Bilag...59 Bilag 1: Undersøgelsesredskaber Bilag 2: COPM skema. 61 Bilag 3: Forældrebrev..65 Bilag 4: Iagtagelsesskema..66 Bilag 5: COPM manual 70 Bilag 6: Søgehistorik 73 Bilag 7: Aktivitetsskema..74 Bilag 8: Samtaleguide.83 Side 6 af 107

8 Bilag 9: Information pr Bilag 10: Informations inden fokusgruppeinterview Bilag 11: Skema til informanterne.. 86 Bilag 12: Interviewguide..87 Bilag 13: Samtykkeerklæring..94 Bilag 14: Takkebrev tilinformanterne.95 Bilag 15: Retningslinjer for transskription.96 Bilag 16: Matrice...97 Side 7 af 107

9 1 Forord ALLE Vi vil gerne takke, alle vores informanter i dette projekt, for interessen i at deltage. Uden deres hjælp, ville udarbejdelse af dette projekt ikke have været muligt. Vi vil desuden takke vores metodevejleder Elsebeth Gjetting, for guidning og støtte igennem processen, samt vores faglige vejleder Julie W. Broge, for inspiration, engagement og hjælp til at samle trådene. I forhold til retningslinjer for bachelorprojekter, vil det fremgå i margenen gennem opgaven, hvem der er ansvarlig for de enkelte afsnit. Dette markeres med vores forbogstaver: Ditte Rasmussen (D) Marie Lissner (M) Pernille Liane Sørensen (P) Stina Falk Jensen (S) Vi er alle ansvarlige for forord, indledning, problembaggrund, formål, nøglebegreber, forforståelse, konklusion, perspektivering og formidlingsovervejelser. Side 8 af 107

10 2 Indledning ALLE Dette bachelorprojekt omhandler, en kvalitativ udarbejdelse af et supplement til undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM). Supplementet til COPM skal indeholde stikord, som kan give ergoterapeuten inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter. Supplementet udarbejdede vi ved at gennemgå relevant litteratur, skrevet af forfattere med forskellig sundhedsfaglig baggrund. For at afeller bekræfte relevansen af de fundne stikord, samt for at afklare hvad ergoterapeuter har brug for i et COPM interview, udførte vi to fokusgruppeinterview med børneergoterapeuter. Resultater fra litteraturgennemgangen og fokusgruppeinterviewene mundede ud i et supplement, som vi håber, vil gøre COPM mere anvendelig til børn i alderen 4-6 år. 3 Problembaggrund ALLE Internationalt set er der indenfor sundhedsområdet, stigende fokus på kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser (Sundhedsstyrelsen, 2002). Det er højt prioriteret, at sundhedsvæsnet kan dokumentere og evaluere sine ydelser, pga. en stigende mængde viden og kunnen, stigende omkostninger og befolkningens øgede forbrug af sundhedsydelser (Hartvig, Hjortbak & Kristensen, 2007). Det betyder, at der stilles større krav til dokumentation, hvor bl.a. ergoterapeuter skal dokumentere deres arbejde som en del af kvalitetsudviklingen (Sundhedsstyrelsen, 2002). Hertil fremhæver landsformand for Ergoterapeutforeningen Gunner Gamborg (2008), at det er effekten af det ergoterapeutiske arbejde, der giver faget samfundsmæssig legitimitet, og at det er dokumentation, der giver faget sin synlighed. For at opfylde kravet om kvalitetssikring mener vi, at ergoterapeuter er nødt til at anvende undersøgelsesredskaber, der kan bruges til at dokumentere effekten af deres arbejde. Dette bekræfter Avlund & Wæhrens (2005), da de påpeger, at et øget fokus på kvalitet har skærpet interessen for ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber, der kan belyse, analysere og vurdere konkrete aktivitetsproblematikker. Ifølge Gamborg (2008) er ergoterapeutiske redskaber afgørende for fagets troværdighed og værdi som profession. I Danmark anvender vi i den forbindelse i stigende omfang det Canadiske materiale, herunder Canadian Occupational Performance Measure (COPM) (Gamborg, 2008). Side 9 af 107

11 COPM er et individualiseret effektmålingsredskab, med henblik på at opfange ændringer i patientens egen opfattelse af sin aktivitetsudøvelse indenfor aktivitetsområderne egenomsorg, arbejde og fritid. Dette gøres ved, at klienten identificerer aktivitetsproblematikker samt vurderer betydning, udførelse og tilfredshed med disse, indenfor ovenstående aktivitetsområder (Law, Baptist, Carswell, McColl, Polatajko & Poll, 2000). Ligeledes engageres klienten fra første dag ved brug af COPM, og dermed øges klientens involvering i den terapeutiske proces. COPM sikrer derved den klientcentrerede tilgang, ved at sætte klienten i centrum uanset udviklingsniveau og alder (Law et al, 2000). Den klientcentrede tilgang synes vi, gør COPM til et relevant og brugbart redskab i den ergoterapeutiske praksis. Carswell, McColl, Baptiste, Law, Polatajko & Poll (2004) har i år 2004, lavet en systematisk undersøgelse, baseret på 88 videnskabelige artikler. I undersøgelsen gennemgås den hidtidige forskning og litteratur, der er relateret til undersøgelsesredskabet COPM, for at dokumentere dens indvirkning på ergoterapeutisk praksis og forskning. Artiklerne er alle daterede fra perioden januar 1991 til juli Af artiklerne udleder Carswell et al, at COPM er et accepteret undersøgelsesredskab af ergoterapeuter. Undersøgelsen bekræfter, at COPM er reliabel, valid og brugbar i praksis, samt at den effektivt engagerer klienten i den terapeutiske proces. Dette da det er muligt, i samarbejde med klienten, at tilrettelægge en individualiseret ergoterapeutisk intervention. Resultatet bekræftes yderligere af både Law et al (2000), Gjesing & Lauritzen (2005) og Hartvig et al (2007). Ydermere siger Gamborg (2008), at COPM opfylder kravet til et redskab, der kan dokumentere effekten og kvaliteten af ergoterapifaget. Dette bekræfter yderligere relevansen af COPM for den ergoterapeutiske praksis, samt at redskabet er med til at kvalitetssikre den ergoterapeutiske intervention. I de seneste år har børneergoterapeuter i Danmark, oplevet en ændring i samfundstendensen. Ergoterapeuterne ser, at forældre ønsker større indflydelse på deres børns behandling, og sætter krav til behandlingssystemet (Feddersen & Sparholt, 2006). Vi mener, at det er vigtigt at følge samfundstendensen og handle på denne, hvorfor vi tænker, at det er vigtigt, at ergoterapeuter anvender redskaber, der også er valide i situationer, hvor omsorgspersoner er fortalere for barnets ønsker og behov. At COPM er et egnet redskab til dette, fremhæver Verkerk & Wolf (2006) i sin undersøgelse af COPM s validitet og reliabilitet. De konkluderer netop, at COPM stadig er valid og reliabel, selvom det er forældrene, som er fortalere for deres børn. Side 10 af 107

12 Under kliniske undervisningsperioder har vi erfaret, at børneergoterapeuter udvikler egne udgaver af COPM. Ligeledes har vi fundet frem til, at Fjordskolen i Aabenraa har gjort COPM anvendelig til deres børnegruppe, ved at de har lavet deres egne stikord, som relateres til barnet i skolealderen (Sparholt, 2006). Hertil fastslår Gjesing & Lauritzen (2007), at mange udenlandske undersøgelsesredskaber endnu ikke er oversat og gjort anvendelige til dansk praksis, hvorfor det har været naturligt for børneergoterapeuter, at ændre og tilpasse redskaber til den enkelte praksis. Herved tegner der sig et billede af, at der er et generelt behov for at tilpasse COPM til børn, hvortil vi tænker, at det heller ikke kan være hensigtsmæssigt for COPM s validitet, at foretage ændringer i skemaet. Ovenstående inspirerede os til at afdække, hvorvidt der findes undersøgelsesredskaber som besidder COPM s egenskaber, og samtidig henvender sig til børn. Under denne søgning fandt vi frem til fem undersøgelsesredskaber til børn, der på mange måder minder om COPM. I det følgende nævnes de redskaber, som vi har fundet frem til, med fokus på hvorfor de ikke kan erstatte COPM. Disse redskaber er: Goal Attainment Scale (GAS), Child Occupational Self Assesment (COSA), The Preeschool Activity Card Sort (Preeschool- ACS), Peadiatric Activity Card Sort (PACS) og The Perceived Efficacy and Goal Setting System (PEGS) (bilag 1). Overordnet tager GAS længere tid at udføre, og er ikke et standardiseret redskab (Cusick, McIntyre, Novak, Lannin & Lowe, 2005). COSA bliver, i en undersøgelse fra 2007, fundet mest anvendelig til børn mellem 8 og 13 år, med tilstrækkelige kognitive færdigheder til selvrefleksion og planlægning (Jacobsen & Skerris, 2007). På nuværende tidspunkt er scoringsarkene lige blevet oversat til dansk, men er endnu ikke afprøvet og valideret. Preeschool-ACS er ikke et selvrapporterende redskab, som COPM er, da det udelukkende er forældrene der vurderer barnets aktivitetsproblematikker (Berg & LaVesser, 2006). Dette redskab samt PACS og PEGS har alle det til fælles, at de benytter fotografier til udvælgelse af barnets aktivitetsproblematikker, hvilket vi synes sætter en begrænsning for, hvilke aktiviteter et barn kan have i løbet af en dag, da der er et begrænset antal kort med aktiviteter i undersøgelsen. Udover de nævnte redskaber har tre danske ergoterapeuter, Pedersen, Lauridsen og Thorvaldsdottir (2008) i 2007 videreudviklet COPM, og gjort den anvendelig til børn i alderen 0-3 år. Det har de gjort, pga. af en stigende efterspørgsel på ergoterapeutisk viden og intervention i forhold til de mindste børn, og da de har erfaret, at det tager lang tid at tænke sig frem til børns aktiviteter under et COPM interview (Maindal, 2008, Side 11 af 107

13 Pedersen et al, 2008). De valgte at videreudvikle netop COPM, fordi COPM giver mulighed for, at komme hele vejen rundt om barnets hverdagsaktiviteter (Maindal, 2008). Redskabet de har udviklet, til brug sammen med et COPM skema (bilag 2), indeholder et forældrebrev (bilag 3), der lægger op til forældrenes involvering, samt et struktureret ergoterapeutisk iagttagelsesskema (bilag 4) der fokuserer på barnets aktiviteter gennem hele dagen. Endvidere indeholder materialet en manual (bilag 5), som bygger på det originale COPM-skema, hvor alle aktivitetsområderne, egenomsorg, arbejde og fritid, er bibeholdt. Manualen skal give ergoterapeuten inspiration til, hvilke aktiviteter et lille barn foretager sig i løbet af en dag (Pedersen et al, 2008). Ligeledes har ergoterapeuterne valgt at fastholde alle kategorierne, bl.a. personlig omsorg, husarbejde og omsorg samt stille aktiviteter, for på den måde at være tro mod det originale materiale (Pedersen, Lauridsen & Thorvaldsdottir, 2007). Det som er ændret er eksempler på aktiviteter, der også kaldes for stikord, fx sutte, tumle, bygge med klodser osv., så de beskriver 0-3-årige børns hverdagsaktiviteter i stedet for voksnes hverdagsaktiviteter. Pedersen et al (2008) opfordrer til, at COPM manualen videreudvikles med andre stikord, så den kan anvendes til børn fra 4-6 år. På denne baggrund og da vi har fundet ud af, at der ikke findes andre undersøgelsesredskaber til børn i alderen 4-6 år med COPM s egenskaber, finder vi opfordringen spændende. Vi finder det ydermere interessant, da COPM er et validt, reliabelt og brugbart redskab både i praksis, og som redskab til at kvalitetssikre det ergoterapeutiske fag og intervention. Yderligere har vi fundet ud af, at COPM vedholder sin validitet, når omsorgspersoner er fortalere for deres børns ønsker og behov, hvorfor vi finder netop COPM relevant, at gøre mere anvendelig til børn i alderen 4-6 år. 3.1 Formål ALLE At udarbejde et supplement til undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM), med stikord der skal give ergoterapeuten inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter, så undersøgelsesredskabet COPM kan blive mere egnet til denne aldersgruppe. Side 12 af 107

14 ALLE 3.2 Nøglebegreber COPM: COPM er et standardiseret og valideret undersøgelsesredskab, der bruges til resultatmåling, med henblik på at opfange ændringer i patientens egen opfattelse af sin aktivitetsudøvelse, indenfor aktivitetsområderne egenomsorg, arbejde og fritid. Dette gøres ved, at klienten identificerer aktivitetsproblematikker samt vurderer betydning, udførelse og tilfredshed med denne, indenfor ovenstående aktivitetsområder (Law et al, 2000). Stikord: Ord som skal give inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter. Børn: Alle børn i alderen 4-6 år. Hverdagsaktiviteter: Aktiviteter som børn foretager sig i løbet af en dag. Mere egnet: På nuværende tidspunkt er COPM ikke velegnet til 4-6-årige børn, men ved at ergoterapeuter kan have vores supplement liggende ved deres side, kan de få nemmere ved at anvende COPM til denne aldersgruppe. Side 13 af 107

15 4 Forforståelse ALLE Inden projektets start er det vigtigt at gøre sig tanker om, i hvilken retning man vil forsøge at bevæge sig (Launsø & Rieper, 2005). Ifølge Malterud (2006) er forforståelsen samt den teoretiske referenceramme styrende for udvælgelsen af alt anvendt data i projektet. Vores forforståelse har haft betydning for udvælgelse af informanter, udarbejdelse af interviewguiden, databearbejdning og for valg af den teori, der inddrages i diskussionen af vores resultater. Først og fremmest har vi en hypotese om, at børns udvikling er lineær, og at børns aktiviteter konsekvent er mulige at opdele efter alder. Vi tænker derfor, at det vil være mest naturligt, at aldersopdele et supplement til COPM, så man kan se hvad henholdsvis det 4-årige, 5-årige og 6-årige barn skal kunne. Vi har en forestilling om, at dette vil være et godt udgangspunkt for, at ergoterapeuten kan udføre et COPM interview med børn i denne aldersgruppe. Vi har en hypotese om, at den bedste metode, til at kunne svare på vores formål, først vil være at foretage en gennemgang af faglitteraturen, i forhold til at finde frem til hverdagsaktiviteter 4-6-årige børn har. Herefter vil vi interviewe børneergoterapeuter, med henblik på at få deres syn på, hvilke hverdagsaktiviteter de mener, er nødvendige at have med i et COPM interview. Ved at sammenligne resultater fra henholdsvis faglitteratur og fokusgruppeinterview, håber vi at kunne finde frem til de bedst egnede stikord. Til interviewene mener vi, at det vil være en fordel at anvende informanter fra henholdsvis by og land, da vi har en hypotese om, at der kan være store forskelle på hvilke hverdagsaktiviteter 4-6-årige børn har afhængig af geografi. Vi har ligeledes en forestilling om, at medtage virksomhedsteorien, herunder udviklingspsykologerne Leontjew og Elkonins teorier om barnets dominerende virksomheder. Det vil vi gøre, da vi har en hypotese om, at de kan give os en forståelse for, hvilke virksomheder der dominerer det 4-6-årige barn, samt for at forstå vigtigheden af barnets deltagelse i aktivitet. Vi har ydermere en hypotese om, at sanseintegrationsteorien vil have stor indflydelse på de stikord, vi i et supplement til COPM kommer frem til. Det mener vi da store dele af ergoterapeutens arbejdsområder, indenfor børneergoterapi, omhandler behandling af sanseintegrationsdysfunktioner (Bonke & Hass, 2010). Side 14 af 107

16 5 Teoretisk referenceramme S I det følgende vil vi beskrive og forklare virksomhedsteorien, Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, samt børns udvikling set fra en lineær og dynamisk vinkel. Viden om disse referencerammer skal bruges i udvælgelsen af stikord til et supplement til COPM. S 5.1 Virksomhedsteorien Da vores supplement til COPM indeholder stikord, som kan give inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter, finder vi det relevant at inddrage virksomhedsteorien, samt at beskrive ideologien bag denne. Dette med henblik på at kunne forklare, hvordan man som individ kan udvikle sig gennem en aktivitet. Virksomhedsteorien er udarbejdet af udviklingspsykologen Leontjew, der sammen med udviklingspsykologerne Vygotskij og Luria, er én af de tre grundlæggere, af den såkaldte kulturhistoriske skole. Den kulturhistoriske skoles fokus var, at psykens udvikling skulle forstås i et dynamisk samspil mellem historiske-, kulturelle- og samfundsmæssig forhold (Jerlang & Ringsted, 2008). Det dynamiske samspil mellem mennesket og omgivelserne skal forstås ved, at mennesket udvikler sig på baggrund af forhold i omgivelserne, mens det samtidig påvirker sine omgivelser gennem interaktion med disse. Dette ses som en konstant, gensidig udvikling og forandring mellem mennesket og omverdenen, hvilket kaldes for 3-faktor-systemet, og illustreres i nedenstående figur 1. Denne tanke anses for at have stor indflydelses på, hvordan vi i dag forstår menneskets psyke og udvikling. (Jerlang & Ringsted, 2008). Figur 1: 3-faktor-systemet (Jerlang & Ringsted, 2008) P Virksomhedsteorien omhandler de processer, hvorigennem mennesket forandrer og udvikler sig. Leontjew kalder disse processer for den menneskelige virksomhed (Jerlang & Ringsted, 2008). En virksomhed er ifølge Leontjew karakteriseret ved, at have et motiv og Side 15 af 107

17 et mål som er i overensstemmelse med hinanden. Herved opleves en følelse af meningsfuldhed, og kun derved indfris det behov, der ligger til grund for motivet (Jerlang & Ringsted, 2008). Når en handling er en virksomhed, giver den mulighed for udvikling af nye motiver og færdigheder, og det er derfor ikke al menneskelig aktivitet, der er virksomheder. For at et menneske skal kunne udvikle sine evner og sin personlighed, mener Leontjew, at det er en forudsætning, at det er involveret i egentlige virksomheder (Fortmeier & Thanning, 2003). D M Dette syn på menneskets udvikling og denne forståelse af hvad meningsfuld aktivitet er, underbygger den ergoterapeutiske grundtanke om, at støtte og fremme menneskets muligheder for at udføre vigtige og meningsfulde aktiviteter. Desuden bygger den ergoterapeutiske intervention på aktiviteter, som er meningsfulde for den enkelte. (Fortmeier & Thanning, 2003). Af disse grunde samt fordi barnet kun udvikler sig via virksomheder, er det vigtigt, at vi i et supplement til COPM har fokus på aktiviteter, der for det 4-6-årige barn kan være virksomheder. Ifølge Leontjew har mennesket gennem livet fire dominerende virksomheder: 1. Spædbarnets og vuggestuebarnets dominerende virksomhed = genstandsmæssige handlinger. 2. Børnehavebarnets dominerende virksomhed = legen. 3. Skolebarnets dominerende virksomhed = læringen. 4. Den voksnes dominerende virksomhed = arbejdet. (Jerlang & Ringsted, 2008) At det er dominerende virksomheder, betyder ikke at de i tid dominerer individets aktiviteter, men at de i en given periode i livet er mest betydningsfulde for den psykiske udvikling (Jerlang & Ringsted, 2008). Ovenstående teorier bekræfter vores hypotese om, at Leontjew kunne give os en forståelse af, hvilke virksomheder der dominerer det 4-6- årige barn, samt en forståelse for aktiviteters betydning for barnets udvikling. For vores projekt betyder det, at vi i udviklingen af et supplement til COPM, skal være meget bevidste om legens betydning for det 4-6-årige barn, samt at supplementet skal afspejle meningsfulde aktiviteter. Side 16 af 107

18 5.2 CMOP S P D Da vores projekt omhandler et supplement til COPM, finder vi det relevant at beskrive Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E), da dennes begreber og forståelse af aktivitetsudøvelse ligger til grund for et COPM interview. CMOP- E-modellens syn på menneskets aktivitetsudøvelse, har derfor haft indflydelse på de stikord der står i vores supplement til COPM. Forgængeren Canadian Model of Occupational Performance (CMOP) blev i sin tid uarbejdet, for at danne en forestilling om individets aktivitetsudøvelse. Aktivitetsudøvelsen fremkommer af det dynamiske samspil mellem komponenterne - menneske, omgivelser og aktivitet. En ændring i et af disse komponenter vil ifølge Law, Polatajko, baptiste & Townsend, (2004), påvirke personens aktivitetsudøvelse og tilfredshed med denne. I modellen, som ses i figur 2, er mennesket vist som en trekant i midten, der indeholder tre komponenter det kognitive, det affektive og det fysiske med spiritualiteten i centrum for det hele (Polatajko, Davis, Cantin, Amoronso, Purdie, Zimmermann, 2008). Modellen skildrer mennesket som indesluttet i omgivelserne, for at angive at hvert menneske lever inden for en bestemt miljømæssig kontekst, hvis elementer er de kulturelle, de institutionelle, de fysiske og de sociale. I den Canadiske referenceramme vurderes det, at al betydningsfuld aktivitet for mennesket har et formål, som kan placeres under enten egenomsorg, arbejde eller fritid. Disse betydningsfulde aktiviteter bliver dermed det led, som forbinder personen og dets omgivelser, da hvert individ handler gennem betydningsfulde aktiviteter i dets omgivelser (Polatajko et al, 2008). I år 2008 blev CMOP ændret til CMOP-E. Begrebet engagement omfatter alt, hvad man gør for at deltage i aktivitet, herunder hvad man gør for at involvere sig selv eller andre, og hvad man gør for at blive beskæftiget i aktiviteten. Figur 2: Canadian Model of Occupational Performance (Law et al, 2004) Ændringen fra den gamle CMOP-model til den nye CMOP-E-model er, at ergoterapeutens fokus er flyttet fra kun at være på aktivitetsudøvelsen, til nu også at være på Side 17 af 107

19 aktivitetsengagementet. Ergoterapeutens interesse, for menneskers betydningsfulde aktiviteter, drejer sig dermed ikke kun om den faktiske udøvelse, men også om dens grad af vigtighed, og dens grad af tilfredsstillelse for individet (Polatajko et al, 2008). CMOP-E vil derfor gennem hele projektet danne den overordnede referenceramme for forståelsen af COPM, og COPM s anvendelse i praksis. P D M 5.3 Statiske milepæle og dynamisk udvikling I dette afsnit vil vi kort indlede med at beskrive udviklingen, af synet på børns udvikling, fra en tanke om statiske milepæle til en dynamisk tankegang. Herfra opstod det der kaldes de dynamiske systemteorier, hvis faktorer og udviklingssyn vi også vil beskrive. Det vil vi gøre, da dette er væsentligt for vores opbygning af supplement til COPM, da et sådan supplement på sigt skal kunne anvendes til alle 4-6-årige børn i alle lande og kulturer. Frem til slutningen af 1980 erne dominerede den såkaldte milepælstænkning det teoretiske grundlag for forståelse af bevægelse- og motorisk udvikling (Østergaard, 2008). Ved milepælstænkning skal forstås en antagelse af, at børns kroppe er forprogrammerede til at udvikle bestemte grundbevægemønstre, som vil indtræffe i takt med nervesystemets modning. Fx skal barnet i en bestemt alder mestre færdigheden at kravle, for først senere at kunne gå. Disse udviklingsniveauer kaldtes statiske milepæle, hvorfra begrebet milepælstænkning opstod. Denne tankegang har dog senere vist sig at være utilstrækkelig, da man har fundet ud af, at kulturelle og individuelle faktorer har stor indflydelse på børns udvikling (Gjesing, 2009). Den russiske neurolog Nicolai Bernstein så allerede i 1930 erne børns udvikling i et systemorienteret perspektiv. Med dette skal forstås, at børns udvikling er i et dynamisk samspil med omgivelserne. Denne tankegang slog dog først igennem i 1980 erne i forhold til behandling i Vesten (Østergaard, 2008). I dag er man sikker på, at hastigheden af modningen af nervesystemet varierer, men at det der udvikles er ens for alle (Gallahue & Ozmuns, 2006). Ligeledes har man fundet ud af, at børns personlighed, sind samt individuelle kropslige forudsætninger har indflydelse på, hvornår udviklingen af motoriske færdigheder forekommer (Gjesing, 2009). Fx vil et barn med et mere forsigtigt sind, måske ikke i samme grad udforske de fysiske omgivelser, som det mere modige og nysgerrige barn ville gøre. Dette bevirker, at det mere forsigtige barn ikke i samme grad, får afprøvet egne fysiske grænser, hvorved udviklingen af motoriske færdigheder kan forekomme langsommere end hos det mere modige barn. Betingelserne i omgivelserne, herunder specielt muligheden for at øve sig, opmuntringer, instruktioner og omgivelsernes kontekst, har derfor vist sig at have en afgørende rolle for, i hvilken grad bevægelsesfærdigheder udvikles (Gallahue & Ozmuns, Side 18 af 107

20 2006). Dette betyder bl.a., at det er kulturafhængigt, hvilke færdigheder barnet lærer. Det er kulturen der dikterer, hvilke aktiviteter der anses for vigtige i samfundet, og dermed hvilke aktiviteter børn øver og lærer at mestre, samt hvilke færdigheder de udvikler. Eksempelvis er det at cykle, bære tunge kurve på hovedet eller spise med pinde kulturafhængigt, og dermed ikke noget som er væsentligt for alle mennesker at kunne (Gjesing, 2009). S 6 Metode I det følgende afsnit vil vi gennemgå de anvendte forskningsmetoder, som vi har brugt i forskningsprocessen, for at finde frem til data der kan belyse projektets formål. Her vil vi først komme ind på, hvorfor vi har valgt at lave et kvalitativt forskningsinterview, samt hvordan vi har gennemgået faglitteratur for at finde frem til første udkast til et supplement til COPM. Dernæst vil vi beskrive vores udvælgelseskriterier af informanter, hvordan vi har kontaktet dem, samt give en præsentation af dem. Til slut i dette afsnit vil vi beskrive vores interviewguide, pilotinterview og hvordan interviewsituationen forløb. S P 6.1 Design for undersøgelse og videnskabsteoretisk tilgang Til at belyse vores formål valgte vi den kvalitative forskningsmetode, da vi ønskede at få indsigt i og forståelse for 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter. Ifølge Malterud (2004) er fænomenologien en forståelsesform, hvor menneskers subjektive erfaringer regnes som gyldig ekspertise. Den fænomenologiske forsker beskriver menneskets verden, og afdækker hverdagens oplevelser og erfaringer (Nielsen & Lunde, 1995). Dermed er vores projekt baseret på den fænomenologiske tilgang, da vi ønskede at høre informanternes tanker, oplevelser og meninger omkring denne børnegruppes hverdagsaktiviteter. For at informanternes tanker, oplevelser og meninger kunne blive til konkrete eksempler på børns hverdagsaktiviteter, brugte vi hermeneutikken, da man er hermeneutisk som forsker, når man tolker på data. Hermeneutikken og fænomenologien kombineres ofte i kvalitativ forskning, da hermeneutisk fænomenologi forener det beskrivende med det fortolkende (Hall, 1995), hvilket vi gør i udvælgelsen af stikord, når vi fortolker informanternes udsagn. Vi mener, at det som beskriver vores forskning bedst både er den forstående og beskrivende forskningstype. Den forstående fordi der deri ligger at afdække aspekter, der er væsentlige og interessante ved vores formål. Desuden beskriver Lindahl & Juhl (2009), at kvalitetsudviklingsprojekter kan have en forstående tilgang, hvilket vi har i udviklingen af vores supplement til COPM. Den beskrivende forskningstype mener vi også beskriver Side 19 af 107

21 vores forskning, da det ifølge Lindahl & Juhl (2009) er den beskrivende forskningstype, hvis man har til formål at beskrive bestemte forhold, hvilket vi gør med vores stikord under COPM s aktivitetsområder og kategorier. D 6.2 Litteratursøgning Ifølge Lindahl & Juhl (2009) er det vigtigt at kunne identificere relevant videnskabelig litteratur, når man skal udarbejde videnskabelige projekter. Hermed afdækkes også evidensbaseret litteratur som eksisterer indenfor området. Ved projektets start foretog vi en litteratursøgning, ud fra udarbejdende kriterier og søgeord, på forskellige internationale databaser (bilag 6). Søgeordene var afgrænset til engelsk, men på grund af ikke tilstrækkelige fund, udvidede vi søgningen med danske søgeord og danske databaser. Ydermere søgte vi i referencelister i tidligere bachelorprojekter og i relevante artikler, for derigennem at finde yderligere inspiration til brugbar litteratur for vores projekt. Ifølge Law, Stewart, Letts, Pollock, Bosch, & Westmorland (1998), er det vigtigt, at artikler bliver vurderet ved en kritisk gennemlæsning. På denne baggrund valgte vi ved gennemlæsning af artiklerne, at anvende Retningslinjer til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvalitative undersøgelser af Law et al (1998). M 6.3 Gennemgang af faglitteraturen Gennem faglitteraturen indhentede vi forskellige fagpersoners viden om og erfaringer med, hvilke aktiviteter et barn i alderen 4-6 år skal kunne udøve, samt udøver i deres hverdag. I det følgende redegøres for denne proces. Ud fra 26 kilder, udarbejdet af i alt 51 forfattere med forskellig sundhedsfaglig baggrund, fandt vi ved at benytte triangulering, i alt 212 aktiviteter som 4-6-årige børn foretager sig i deres hverdag. De 51 forfatteres faglige baggrund var indenfor områderne: sundhedspleje, lægevidenskab, sygepleje, pædagogik, ergoterapi, fysioterapi og psykologi. Efter gennemgangen af de 26 kilder mente vi ikke længere at finde ny viden, da mange af aktiviteterne begyndte at gå igen, og vi vurderede, at der var tale om datamætning (Letts, Wilkins, Law, Stewart, Bosch & Westmoreland, 2007). Vi valgte derfor at stoppe yderligere studier af litteraturen, og begyndte i stedet at kategorisere de fundne aktiviteter, inden for alder og de tre aktivitetsområder i COPM, egen omsorg, arbejde og fritid, samt de tilhørende kategorier (bilag 7). P Herefter udvalgtes 130 af de 212 aktiviteter, som vi vurderede var mest anvendelige for et COPM interview. Disse blev systematiseret i et nyt skema under samme aktivitetsområder Side 20 af 107

22 og kategorier, se nedenstående (figur 3). Dette skema blev første udkast til et supplement til COPM, som vi ønskede valideret af børneergoterapeuter. Via triangulering af data fra både faglitteraturen og børneergoterapeuter, tilstræbte vi et mere validt og reliabelt supplement. Side 21 af 107

23 ALLE 1 A: Egen omsorg Personlig omsorg Af- og påklædning Toilette Spise/drikke Sove Funktionel mobilitet Forflytninger Fysisk aktivitet Boldhåndtering Greb Klæde sig af, tøj på overkrop, tøj på underkrop, tage strømper og sko på, knappe knapper, lyne lynlås og binde snørebånd Toiletbesøg, ordne tøj, vaske hænder, bade, regulere badevandstemperatur, vaske krop og hår, tørre sig, børste tænder, rede hår og klippe negle Indtage føde, drikke, håndtere bestik, smøre mad og skære brødskiver Sovevaner, hvile og blive puttet I seng, seng til stol, rum til rum, etage til etage, ind og ud af hus, udendørs nærmiljø Gå, løbe, gå på trapper, stå på et ben, hoppe, sjippe, springe ned fra ting, gadedrengeløb, hinke, køre på tohjulet cykel, fløjte, klatre og gå på line Gribe, kaste og sparke Håndtering af bestik, tandbørste, skrive/tegne redskaber og legetøj Forbruger/samfundsborger Transport Gå i butikker Ind og ud af transportmidler, færdes med cykel, bus, tog, båd og fly Supermarkeder, sports-, tøj- og legetøjsforretninger og stormagasiner 1 B: Arbejde Lønnet/ulønnet arbejde Ikke relevant for aldersgruppen 4-6 år Husarbejde og omsorg Husarbejde Deltager i indkøb, madlavning, borddækning, oprydning, vasketøj og udføre pligter Leg/skole/uddannelse Børnehave/skole/fritidsordning Tælle, lære klokken, lære forskel på højre og Side 22 af 107

24 venstre, skrive, læse og lave lektier Rollelege Regellege Grænselege Konstruktionslege Fantasileg, symbolleg, kollektiv leg, individuel leg, såsom udklædningsleg, far, mor og børn, buschauffør og brandmand Skjul, fangeleg, gemmeleg og sangleg Sport, sjippe og hulahopring Klodser, byggesæt og sandslot 1 C: Fritid Stille aktiviteter Kreativitet Spil Læse Tegne, male, klippe, sy, perler, modellérvoks, trylledej og ler Lægge puslespil, computerspil, brætspil fx Spejlæg, Kalaha og lego TV, højtlæsning, lydbånd og tegneserier Fysisk krævende aktiviteter Sportsinteresser Udflugter Vandreture, boldspil, gymnastik, dans, ridning, rytmik, svømning og fodbold Museum, svømmehal, tivoli, zoologisk have, skovtur, vandreture og legeplads Sociale aktiviteter Fritidsinteresser Familiens aktiviteter Kommunikation Figur 3: Første udkast til et supplement til COPM Musik, synge, tilskuer til sportsaktiviteter og spille spil Tage på besøg, få gæster og familiesammenkomster Udtale, sætningsdannelse, fortælle, lytte, spørge og telefonere S Det er vigtigt at understrege, at vores stikord ikke er ensbetydende med, at alle børn skal kunne deltage i aktiviteterne. Som bl.a. virksomhedsteorien fremhæver, er det vigtigt, at aktiviteten er meningsfuld for barnet. I en undersøgelse af Heah, Case, McGuire & Law (2007) ses det, at børn med fysiske og neurologiske handicaps nyder de samme Side 23 af 107

25 aktiviteter udenfor skolen, som børn uden handicaps. Ligesom virksomhedsteorien mener, at en aktivitet skal være meningsfuld, så konkluderer Heah et al (2007), at en aktivitet skal opfylde nedenstående fire kriterier, for at barnet kan opnå succesfuld deltagelse: At have det sjovt At føle sig succesfuld At gøre ting og være sammen med andre At gøre ting selvstændigt Stikord i skemaet skal derfor afspejle, aktiviteter der indeholder de fire kriterier, for at barnet har den bedste chance for at sikres deltagelse i aktiviteter. S D 6.4 Udvælgelseskriterier Informanterne er nøje udvalgt med det formål at sikre, at der indhentes data, der bedst muligt dækker undersøgelsen formål. Som udvælgelsesstrategi har vi valgt at anvende nøgleinformanter, hvilket ifølge Maunsbach & Lunde (1996) vil sige, at de informanter som deltager i undersøgelsen besidder særlige erfaringer og kompetencer. Dette kan hjælpe os med at belyse hvilke stikord der, i et COPM interview med det 4-6-årige barn, vil være behov for. Da det primært er børneergoterapeuter vores projekt henvender sig til, valgte vi at anskue projektet ud fra et børneergoterapeutisk perspektiv. Derfor valgte vi at benytte børneergoterapeuter, der til dagligt arbejder med 4-6-årige børn, som informanter. For at opnå en så bred vinkel på projektet som muligt, ønskede vi at informanterne skulle komme fra forskellige typer af institutioner fra hele Danmark, samt fra henholdsvis land og by. D 6.5 Kontakt til informanter Vi valgte at søge informanter ved at benytte internettet. Alle i gruppen søgte individuelt, for at finde så mange børneergoterapeuter som muligt. Alle havde forskellige måder at strukturere deres søgning på. Nogle gruppemedlemmer søgte bredt på institutioner og terapeuter over hele landet, mens andre valgte at søge på disse ud fra hver enkelt region. I alt fandt vi frem til 59 institutioner der dækkede specialbørnehaver, hospitaler, døv og blindecentre samt PPR. Vi kontaktede alle institutioner per telefon, og for at sikre at alle fik samme information, udarbejdes en guide, omhandlende det vi ville sige til dem (bilag 8). Ud af de 59 Side 24 af 107

26 M institutioner, var der på 22 af dem, ingen ansatte ergoterapeuter. Ud af de resterende 37 institutioner, hvorpå der arbejde ergoterapeuter, meldte nogle informanter fra pga. for stort arbejdspres, og andre fik vi aldrig kontakt til. Til gengæld ønskede 19 informanter yderligere information om vores projekt. Til de der ønskede mere information om projektet, udsendte vi en uddybende mail. Heri stod formål og baggrund med projektet beskrevet, samt hvordan informanterne kunne bidrage, og hvornår vi ønskede deres hjælp (bilag 9). Ud fra denne mail fik vi tilbagemeldinger fra tre specialbørnehaver, der var interesserede i at deltage i et fokusgruppeinterview. Op til afholdelsen af disse fokusgruppeinterviews udsendte vi en mail til informanterne, med en beskrivelse af hvad vi ønskede, de gjorde sig tanker om før fokusgruppeinterviewet, samt hvordan interviewsituationen ville komme til at forløbe (bilag 10). Alle informanter fik desuden tilsendt et skema med spørgsmål om dem selv og deres ergoterapeutiske erfaring, som vi benyttede til at danne os et overblik over deres erfaringsgrundlag (bilag 11). P 6.6 Præsentation af informanterne Informanterne fra de tre institutioner bestod af, 7 kvindelige børneergoterapeuter i alderen år med erhvervserfaring fra 5 måneder til 23 år. De arbejdede alle i specialbørnehaver og havde med en bred diagnosegruppe at gøre, der indebar børn med fysiske, psykiske og multiple funktionsnedsættelser. 6 af informanterne arbejdede til dagligt ud fra deres egne udgaver af COPM, som var tilpasset deres målgruppe, mens den sidste informant ikke anvendte COPM på sin arbejdsplads. Nedenfor præsenteres informanternes svar, til det udsendte skema, med spørgsmål til deres alder, ergoterapeutiske erfaring, hvilke diagnosegrupper de til dagligt beskæftiger sig med, deres kendskab til COPM, samt deres holdninger til redskabet i forhold til dets anvendelighed til børn. Side 25 af 107

27 Informanter til fokusgruppeinterview 1 Informant A Informant B Informant C Informant D Alder 56 år 54 år 51 år 42 år Års erfaring som børneergoterapeut 6-7 år fuldtid som børneergoterapeut, herudover år med børn og 23 år 23 år 15 år Diagnosegrupper Kendskab til COPM og brugen i daglig arbejde Er COPM et brugbart redskab i forhold til 4-6-årige børn voksne. Børn med multiple funktionsnedsættelser. Ja. Bruger den ved start af nye børn med forældre, fysioterapeut og pædagog, samt ved revurderinger. Anvender specielt COPM-skema udviklet på institutionen til brug for børnene. Ja, hvis det er forældrene, der svarer for børnene, hvad de tror, børnene ville svare. Børnene har en udviklingsalder svarende fra 1½ år til 3 år og dermed ingen forståelse for så abstrakte begreber. Et rigtigt godt arbejdsredskab sikrer, at det er barnet og forældrenes ønsker, der sættes i fokus. Brugt tværfagligt, sikres en fælles retning at arbejde hen imod for alle faggrupper. Diverse syndromer, CP, kromosomfejl, psykomotorisk retardering og sanseintegrations problemer. Børn med multiple funktionsnedsættelser. CP, hydrocephalus, forskellige syndromer og børn uden diagnose. Ja Ja Ja Ja, tilpasset børn og med forældrene, som formulerer aktivitetsproblemer ud fra deres barns perspektiver. Ja, i forhold til interview med forældrene, hvor de udvælger og fastlægger barnets aktivitetsproblematikker i hverdagen, og hvor vi sammen drøfter, hvad barnet/de kunne tænke sig hjælp til, at få til at fungere bedre. COPM er rigtig god til at give overblik for forældrene, og også i forhold til hvad der er vigtigt at lave indsats omkring. Den efterfølgende handleplan bidrager yderligere til fokus på, hvad forældrene og de enkelte fagpersoner, kan bidrage med i indsatsen overfor barnet. Syndromer, CP, sjældne handicaps, ADHD og downs syndrom. Ja, fordi den giver et godt billede af barnets hverdag og aktivitetsproblemer. Ligeledes giver den mulighed for at inddrage forældrene, og at de prioriterer hvilke aktivitetsproblemer, der er vigtigst at arbejde med. Side 26 af 107

28 Informanter til fokusgruppeinterview 2 Informant E Informant F Informant G Alder 27 år 31 år 24 år Års erfaring som 5 måneder 5 år 7 måneder børneergoterapeut Diagnosegrupper Cerebral parese, børn med senhjerneskade, rygmarvsbrok, muskelsvind, præmature børn (udviklingsmæssige følger af for tidlig fødsel), Hypogenesi af corpus callosum (tynd hjernebjælke) og børn som endnu ikke er udredt. Børn med forskellige diagnoser og handicaps. Kendskab til COPM og brugen i daglig arbejde Er COPM, et brugbart redskab i forhold til 4-6-årige børn Ja, jeg bruger COPM indirekte for at give et helhedsindtryk af barnet via kategorierne. Både ja og nej. Børnene er ofte for små, til at man kan lave et reelt interview. Taler dog med de store børn om egenomsorg, og hvad de synes er svært eller ønsker at kunne. Ved interview med forældrene udføres PEDI-testen, den mangler dog det klientcentrerede perspektiv COPM har. Ja, men i modificeret udgave. Både og, til dem der kan give svar, ellers er det svært i forhold til at det så bliver forældrenes svar der er gældende. Psykiske, fysiske og multiple funktionsnedsættelser. Ja, i modificeret grad. Ja, i modificeret grad. M 6.7 Interviewguide For at give os selv et overblik over indholdet og forløbet af fokusgruppeinterviewet, valgte vi med inspiration fra Kvale & Brinkmann (2009), at udarbejde en interviewguide (bilag 12). Interviewguiden indeholdt en skitse over emner der skulle afdækkes, samt forslag til spørgsmål der ønskedes besvaret. Formålet med interviewguiden var, at gøre interviewene ensartede, skabe et fundament som moderator og suppleant kunne støtte sig op af, samt for at få dem til at udstråle engagement og professionalitet overfor informanterne. På den baggrund blev interviewguiden opstillet i et struktureret skema, hvori forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål og tjekspørgsmål, blev indskrevet. Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) giver det et godt overblik, at indskrive formål med spørgsmålene i interviewguiden, hvilke vi valgte at følge, for at sikre relevansen af de spørgsmål vi ønskede besvaret. Side 27 af 107

29 P For ifølge Halkier (2006) at skabe en ramme for det sociale rum, og ifølge Kvale & Brinkmann (2009) at sikre forståelsen af formålet med projektet, indledte vi interviewguiden med en briefing. Briefingen indeholdt en opsummering af formålet med projektet og en tydeliggørelse af interviewformen. Ydermere indeholdt briefingen en præsentationsrunde af informanterne og oplysninger om etiske retningslinjer. Desuden var der i briefingen afsat tid, til at svare på potentielle spørgsmål, hvilket Halkier (2006) fremhæver vigtigheden af. Interviewguiden afrundedes med en debriefing, hvilket Kvale & Brinkmann (2009) understreger som værende vigtigt, da informanterne her har mulighed for at stille yderligere spørgsmål. Desuden ønskede vi her en evaluering af interviewsituationen, så vi havde mulighed for, at revidere interviewguiden til næste interview. Dette er ifølge Kvale & Brinkmann (2009) en god måde at afslutte et interview på. Da vi havde helt konkrete emner og spørgsmål i en planlagt rækkefølge, som vi ønskede at komme omkring, valgte vi en overvejende stram strukturering af interviewguiden. Ifølge Halkier (2006) vil et fokusgruppeinterview ofte blive stramt struktureret, hvis der er mere fokus på indholdet i diskussionen frem for interaktionen mellem deltagerne, hvilket stemte overens med det vi ønskede at opnå. S D 6.8 Pilotinterview Ifølge Andersen (1999) benyttes et pilotinterview til at afprøve, om de metoder man har valgt, kan belyse formålet med projektet. Ydermere kan man ved at afholde pilotinterview, nå at tilrette interviewguiden samt den valgte fremgangsmåde før de endelige interviews (Kvale & Brinkmann 2009). Moderator og suppleant skulle desuden ved pilotinterviewet afprøve og blive fortrolige med deres rolle som interviewer, samt afprøve om den planlagte tidsplan var realistisk i praksis. Som informanter til pilotinterviewet valgte vi at søge uddannede ergoterapeuter, hvor erfaring med børn ikke var en forudsætning. Det lykkedes at finde tre nyuddannede ergoterapeuter, hvor én arbejdede med børn til dagligt. På interviewdagen mødte én informant aldrig op, hvilket forårsagede, at kun to informanter deltog i pilotinterviewet. Pga. for få deltagere, kunne pilotinterviewet ikke afholdes som et fokusgruppeinterview, da gruppedynamikken ikke kunne opstå. Gruppedynamikken beskrives nemlig af Halkier (2006), som værende karakteristisk for et fokusgruppeinterview. Pilotinterviewet fik således karakter af et gruppeinterview, da moderator optrådte meget styrende, og Side 28 af 107

30 moderator samt suppleant kunne derfor ikke afprøve deres rolle i forhold til den sociale interaktion. Efter pilotinterviewet gav informanterne feedback, hvor ud fra vi redigerede interviewguiden, så den blev mere forståelig og sammenhængende, og vi ændrede forskellige procedurer i selve interviewsituationen. P S 6.9 Interviewsituation Gruppemedlemmernes roller var, ved begge fokusgruppeinterview, fordelt på de samme personer. En var moderator, hvis opgave ifølge Halkier (2006) er at styre interviewet samt skabe rum for personlige og modstridende synspunkter omkring et givent emne. En anden assisterede moderator, ved at sørge for at alle forskningsspørgsmål blev besvaret samt ved at komme med uddybende spørgsmål undervejs. Desuden sørgede suppleanten for, at alle kom til orde og blev hørt. En tredje styrede diktafonen og noterede på flipover, de hverdagsaktiviteter som informanterne nævnte, for at give alle et overblik over disse. Det sidste gruppemedlem havde til opgave at referere det sagte, samt agere tidsholder. Da vi alle deltog i begge fokusgruppeinterview, kunne vi benytte triangulering af både de talte og observerede data. Vi valgte at, både informanter, moderator, suppleant og referent, alle skulle sidde omkring et bord, for at fremme en så god dynamik som muligt. Flipoveren blev placeret for bordenden, så alle havde lige mulighed for at se den. Til fokusgruppe 1 serveredes morgenmad, og til fokusgruppe 2 serveredes kaffe og kage, da det fandt sted sent på eftermiddagen. Dette er ifølge Halkier (2006) vigtigt, for at gøre informanterne trygge og afslappede, hvilket danner det bedste grundlag for indsamling af brugbar data. I briefingen opsummerede moderator, formålet med projektet, og hvad der mentes med begrebet stikord. Dette var for at sikre et fælles sprog gennem interviewsituationen. Efter informanterne havde præsenteret sig selv, skrev alle navneskilte, med det formål at gøre det lettere for moderator at styre interviewet, samt at skabe en mere personlig og derved mere naturlig dialog. Moderator informerede om anonymisering af informanter og institutioner, hvorefter en samtykkeerklæring (bilag 13) blev underskrevet af informanterne med det samme. Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) er det vigtigt, at gøre opmærksom på etiske retningslinjer inden interviewets begyndelse. Efter briefingen blev aktivitetsområderne egenomsorg, arbejde og fritid gennemarbejdet, ved at informanterne diskuterede sig frem til, hvilke hverdagsaktiviteter de fandt relevante til et supplement til COPM. Herefter udleveredes første udkast til et Side 29 af 107