KRISHNA HARE YAMUNAS SIDSTE LEKTION SRI KRISHNA JANMASTAMI (NYT FRA) Nr. 7, 18. årgang, august Pris 30 kr. ET SAMFUND UDEN HJERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRISHNA HARE YAMUNAS SIDSTE LEKTION SRI KRISHNA JANMASTAMI (NYT FRA) Nr. 7, 18. årgang, august 2015 - Pris 30 kr. ET SAMFUND UDEN HJERNE"

Transkript

1 (NYT FRA) HARE KRISHNA Nr. 7, 18. årgang, august Pris 30 kr. ET SAMFUND UDEN HJERNE YAMUNAS SIDSTE LEKTION AT LEVE BHAGAVAD- GITA SRI KRISHNA JANMASTAMI Nyhedsblad for ISKCON i Danmark Grundlægger-acarya Hans Guddommelige Nåde A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada

2 August 2015 af Lalitanatha Dasa I dette nummer siger vi farvel til Yamuna Devis madlavningsserie, der blev bragt i Back to Godhead i 1990 erne. Yamuna skrev 38 afsnit, af hvilke vi bragte det første afsnit i februarnummeret i Nu trykker vi i dette nummer det afsluttende afsnit (se side 21), hvilket betyder, at hendes serie har optaget vores madspalte i over fire år. Vi takker Yamuna, der gik bort i 2011, med et billede af hende på forsiden. Selv om det først er Krishna-janmastami i begyndelsen af september, omtaler vi også i dette nummer Sri Krishnas fødselsdag, så alle kan være forberedte i god tid. Vi fortæller også, hvordan templet i København vil give Krishna et renoveret tempel i fødselsdagsgave, og hvordan alle kan være en del af det. Her i sommertiden har vi også somme tider haft en vane med at bringe lidt let sommerunderholdning. I år bringer vi i dette og det næste nummer historien om Guru Paramartha og hans fem disciple. Det er en humoristisk fabel fra Sydindien om en falsk guru og hans fem uduelige disciple. Man kan nærmest kalde den for molbohistorier fra Indien. Vi bringer også en særlig tak til Ananta Sri Prabhu for hans utrættelige arbejde med at lave bladets layout til tiden. Specielt denne gang holdt det hårdt, fordi vi på redaktionen faldt bagud med at skrive, så teksterne først var klar allersidst i juli måned. Men takket være Ananta Sris ukuelige overgivelse og villighed til at træde til og lave bladet på de mest umulige tidspunkter lykkedes det at få bladet ud til tiden. God læsning. Ld. 2 INDHOLD 2 Kalender & redaktionelt 3 Srila Prabhupadas side 5 Sri Krishna Janmastami 8 Guru Paramatha 11 At leve Bhagavad-gita Tirsdag 4.8 Srila Gopala Bhatta Gosvamis bortgang Fredag 7.8 Srila Lokanatha Gosvamis bortgang Lørdag 8.8 ISKCON s stiftelse i New York Mandag 10.8 Ekadasi (faste fra korn og bønner for Kamika Ekadasi) Tirsdag 11.8 Bryd fasten mellem 5:33 10:40 Tirsdag 18.8 Raghunandana Thakuras bortgang Vamsidasa Babajis bortgang Onsdag 26.8 Ekadasi (Trisprsa Mahadvadasi, faste fra korn og bønner for Pavitropana Ekadasi) Radha-Govinda Jhulana-yatra begynder Torsdag 27.8 Bryd fasten mellem 6:04 10:48 Srila Rupa Gosvamis bortgang Gauridasa Panditas bortgang Lørdag 29.8 Jhulana-yatra slutter Herren Balaramas fremkomst (faste indtil middag) Caturmasyas anden måned begynder (faste fra surmælk i én måned) Søndag 30.8 Srila Prabhupadas afrejse til USA Søndag 30.8 Srila Prabhupadas afrejse til USA Lørdag 5.9 Sri Krishna Janmastami: Herren Sri Krishnas fremkomst (faste til midnat) Søndag 6.9 Nandotsava Srila Prabhupadas fremkomst (faste til middag) Onsdag 9.9 Ekadasi (mahadvadasi, faste fra korn og bønner for Annada Ekadasi) Torsdag 10.9 Bryd fasten mellem 6:31 10:54 Fredag 18.9 Srimati Sita Thakurani, Sri Advaita Acaryas hustrus, fremkomst Lørdag 19.9 Lalita sasti Mandag 21.9 Radhastami: Srimati Radharanis fremkomst (faste til middag) KALENDER Ti problemer med Darwin Ægte eller falsk forsagelse Tekster til 20 Brevkasse 21 Køkkenside Nyt fra Hare Krishna udgives af Det Internationale Samfund for Krsna-bevidsthed (ISKCON) i Danmark, grundlægger-acarya A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada. - Copyright 2015, alle rettigheder forbeholdes. - ISSN Redaktion: Lalitanatha Dasa/Leif Asmark Jensen (ansvarshavende) - Dandaniti Devi Dasi/Dorte Skou Jensen - Layout & webside: Ananta Sri Dasa/Anders Grønlund, Adresse: Holsteinborgvej 20, 1th., 2720 Vanløse Tlf.: Girokonto Bankkonto: Den Danske Bank reg. 1551, konto Alle indlæg, kommentarer, spørgsmål osv. er velkomne. Kontakt redaktionen for næste deadline.

3 SRILA PRABHUPADAS SIDE Om et samfund uden hjerne af Srila Prabhupada Den følgende samtale mellem Srila Prabhupada og Charles Hennis fra den Internationale Arbejderorganisation fandt sted i Geneve i maj Charles Hennis: Jeg arbejder for den Internationale Arbejderorganisation, der er en del af de Forenede Nationers familie. Vi arbejder for beskyttelsen af alle arbejdere og deres velfærd i praktisk taget alle lande i verden. Srila Prabhupada: Den vediske litteratur beskriver fire samfundsklasser den intelligente, den administrative, den økonomiske og den arbejdende klasse. Arbejderen agerer som samfundskroppens ben, men benene er nødt til at blive ledt af hovedet. Samfundskroppens hoved er den intelligente klasse. De Forenede Nationer tager sig af samfundskroppens ben, men hvad gør man for hjernen, den intelligente klasse? Charles Hennis: Vi vil gerne sikre, at arbejderne får deres retmæssige del af samfundets økonomiske kage. Srila Prabhupada: Men min pointe er, at hvis man forsømmer samfundets hoved, vil tingene ikke gå særlig godt på trods af vores omsorg for benene, for hjernen vil ikke fungere ordentligt. Charles Hennis: Men dette er også et vigtigt aspekt af samfundet, synes du ikke det? Vi forsøger at forbedre arbejdernes lod i verden. Srila Prabhupada: I USA er arbejderklassen særdeles vellønnet, men fordi arbejderne ikke ledes af hjernen af en intelligent klasse bruger de blot deres penge på druk. Charles Hennis: At en god ting bliver misbrugt, gør den ikke dårlig. Srila Prabhupada: Pointen er, at alle bør ledes af hjernen. Det er den eneste måde at organisere samfundet på. Hvad er værdien af at arbejde hårdt som et æsel uden nogen intelligens? Charles Hennis: Man kan ikke tvinge en mand til at bruge sin hjerne. Srila Prabhupada: Derfor bør de Forenede Nationer støtte en klasse af intelligente mennesker, der kan handle som samfundets hjerne og lede de andre, så alle kan blive lykkelige. Charles Hennis: Mon ikke vi finder i ethvert samfund i verden en præsteklasse, en klasse af filosofiske ledere? Srila Prabhupada: Præsteklasse! I Biblen står der: Du må ikke slå ihjel. Men præsterne har ændret dette for deres egen interesses skyld. De billiger drab ved at tillade, at tusinder af enorme slagterier slår uskyldige dyr ihjel. Hvordan kan sådanne såkaldte præster lede? Jeg har spurgt mange kristne herrer om dette: I jeres bibel står der: Du må ikke slå ihjel. Hvorfor bryder I dette bud? De svarer undvigende. De kan ikke engang lære folk, hvad synd er. Det betyder, at vi mangler hjerner i samfundet. Charles Hennis: Min organisation arbejder ikke direkte med folks hjerner. Srila Prabhupada: Din organisation arbejder måske ikke direkte med det, men hvis menneskesamfundet er uden hjerne, vil folk aldrig blive lykkelige, uanset hvilke organisationer I finder på. Hvis folk ikke bliver oplært af samfundets intelligente klasse til at kende forskel på fromme og syndige aktivititer, er de ikke bedre end dyr. Charles Hennis: Jo, selvfølgelig, når du taler om forskellen på fromme handlinger og syndige handlinger... Srila Prabhupada: Folk kan ikke længere 3

4 se forskel. Men i vores Krishnabevidsthedssamfund instruerer jeg mine elever lige fra starten af i at undgå syndige aktiviteter. De skal fuldstændigt opgive enhver form for kødspisning, hasardspil, utilladt sex og beruselse. Sammenlign bare deres karakter og opførsel med alle andres. Selv de kristne præster er overraskede. De fortæller os: Disse drenge er vores drenge. Hvordan kan det lade sig gøre, at før de gik med i din bevægelse, kom de aldrig i kirken, men nu er de gale efter Gud? På gaderne spørger folk dem: Er I amerikanere? Ser du, alting kan korrigeres gennem den rette vejledning. Men hvis der ikke er nogen hjerne i samfundet, kan man starte nok så mange organisationer, men folk vil fortsætte med at lide. Det er naturens lov. Hvis folk er syndige, vil de være nødt til at lide. Charles Hennis: Jeg tror ikke, at du kan forvente, at en international organisation skal 4 indoktrinere folk... Srila Prabhupada: Hvorfor ikke? Det bør være internationalt det er for alle. De Forenede Nationers formål er international aktivitet, så vores forslag er, at de Forenede Nationer har en international organisation med førsteklasses intelligente mennesker, der fungerer som samfundets hjerner. Da vil folk blive lykkelige. Men hvis I fortsat vil have hænderne og benene til at handle uden ledelse, vil det aldrig lykkes for jer. Charles Hennis: Du må forstå, at jeg ser på mig selv som en tjener af menneskeheden med det formål at hjælpe folk til at forstå hinanden og verden lidt bedre. Jeg forsøger nu at organisere arbejdernes uddannelsesprogrammer... Srila Prabhupada: Men prøv at forstå. Jeg understreger pointen med samfundets hjerne. Hvis der ikke er nogen ideel klasse af mennesker, altså hvis hjernen ikke er i orden, vil nok så megen uddannelse eller organisation aldrig nogensinde lykkes for jer. De Forenede Nationer er en organisation for hele menneskesamfundet, men de har intet departement, der virkelig kan kaldes hjerneorganisationen. Charles Hennis: Det er sandt. Srila Prabhupada: Det er min pointe. Charles Hennis: Vi er kun tjenere for vores medlemslandes statsoverhoveder. Hvis Nixon og alle de andre statsoverhoveder ingen hjerner har, er jeg bange for, at de Forenede Nationer intet kan gøre for at give dem hjerner. Srila Prabhupada: I så fald er jeres store organisation intet andet end en udsmykning af en død krop. En krop uden hjerne er en død krop. Man kan pynte et lig til sin fulde tilfredsstillelse, men hvad gavn har man af det? Uden en hjerne, altså uden en klasse af mennesker, der kan instruere samfundets andre medlemmer i, hvad der er rigtigt og forkert, er samfundskroppen død eller hovedløs. Og ligegyldigt hvilket arbejde I gør, vil det være intet andet end et pyntet lig.

5 Sri Krishna Janmastami Vær med til at bidrage til Krishnas fødselsdagsgave og renovere Hans tempel. af Lalitanatha Dasa Årets største festivaldag for Krishnas hengivne over hele verden er Sri Krishna Janmastami, Herren Krishnas fremkomstdag, der falder i år lørdag den 5. september. Men selv om Janmastami først falder i september i år, skriver vi om festivalen i dette nummer af Nyt fra Hare Krishna, så alle kan nå at sætte kryds i kalenderen og møde op på det nærmeste sted, hvor hengivne mødes for at fejre Janmastami. For de fleste af vores læsere betyder det nok enten København, Århus, Oslo eller Korsnäs nær Stockholm. Det er en vigtig del af hengiven tjeneste at deltage i festivaler som Janmastami. Srila Prabhupada skriver i Nectar of Devotion: Under Janmastami (tidspunktet for Krishnas fremkomst i denne verden) bør man gøre en særlig tjeneste. Man må ikke undlade at fejre de forskellige festivaler til glæde for Guddommens Højeste Personlighed såsom Janmastami og Ratha-yatra. I forbindelse med forskellige elementer, der vækker ens ekstatiske kærlighed til Krishna, skriver Prabhupada: Der står mange ting om festdagene i forbindelse med Krishnas forskellige aktiviteter. En af disse festdage er Janmastami, dagen for Krishnas fødsel. Denne Janmastami-dag er den mest overdådige festivaldag for de hengivne, og den fejres fortsat med stor pomp i ethvert hinduhjem i Indien. Somme tider drager selv hengivne fra andre religiøse grupper fordel af denne lykkebringende dag og nyder fejringen af Janmastami-ceremonien. Prabhupada fortæller også: I Bhavisya Puruna er der en udtalelse om at afholde forskellige ceremonier til fejring af Herrens fremkomst (fødselsdag) og andre transcendentale aktiviteter. Der står: Min kære Herre Janardana [Krishna], fortæl os venligst, hvilken dag din moder Devaki-devi gav fødsel til Dig. Hvis du vil være så venlig 5

6 at lade os vide dette, vil vi afholde en stor fest på denne dag. O Kesis dræber, vi er sjæle, der er et hundrede procent overgivet til Dine lotusfødder, og vi ønsker kun at glæde Dig med vores ceremonier. Denne udtalelse fra Bhavisya Purana beviser, at ved at afholde forskellige arrangementer i relation til Herren er man sikker på at glæde Herren. Lad os alle være med til at glæde Krishna på Hans fødselsdag i år! En fødselsdagsgave til Krishna I anledning af Janmastami vil templet i København i år gerne give Krishna en særlig fødselsdagsgave. Mere præcist vil vi gerne kunne give Krishna et renoveret tempel på Hans fødselsdag. Forskellige renoveringsarbejder er påkrævet, og vi vil benytte lejligheden her til at spørge jer alle, om I har lyst til at være med til at give Krishna en fødselsdagsgave i år. Vi har brug for forskellige former for bidrag. Èn form er økonomisk. Har man lyst til at sponsere en del af renoveringsarbejdet (eller det hele!), er der god mulighed for dette, se nedenunder. Et andet bidrag kan være med arbejdskraft. Vi vil lave så meget af arbejdet som muligt med frivillig arbejdskraft, så hvis du har tid og har hænderne skruet rigtigt på, er du meget velkommen. Specielt hvis du er håndværkeruddannet som tømrer, murer, elektriker, VVS er, maler mm., har du rigtig god mulighed for at gøre en forskel. Helt konkret håber vi at have følgende klart til Janmastami: 1. Renovering af husets facade. Den nuværende facade trænger til at blive frisket op, og vi vil have en varmere og friskere farve end den nuværende. Det betyder, 6 Istandsættelsen af Københavns-templet er allerede i fuld gang. Her er det Bhakta Rune foran en af murene, der er ved at blive pudset op. at der skal slås løst puds af og pudses op igen, hvorefter hele huset skal males med silikatmaling. Silikatmaling er ikkeorganisk og diffusionsåben, hvilket betyder, at huset kan ånde igennem det. Det er afgjort den bedste og mest holdbare form for maling til husfacader. Denne form for maling er meget ren og klar i farverne, og hvis pudset ikke skaller af, kan en silikatbehandlet facade holde i årtier og fortsat se ud som helt ny. Prisen for dette arbejde ligger omkring kr. 2. Reparation af tag og indsættelse af ovenlysvinduer. Det flade tag over selve templet har brug for en istandsættelse. Tagpappet blev lagt på for lidt over ti år siden, men desværre blev der dengang lavet fejl ved afdækningen af nogle ovenlysvinduer, hvilket nu betyder, at der er brug for en tagreparation. Derudover vil vi gerne have åbnet mindst et og gerne flere af de ovenlysvinduer, der blev afdækket dengang, så der kan blive et bedre lys nede i selve tempelrummet. Prisen til alt inklusive tagpap og køb af nye ovenlysvinduer ligger omkring kr.

7 3. Afhøvling og lakering af gulv. Tempelgulvet er ikke blevet lakeret siden tempelrummet blev bygget for over ti år siden, så det trænger til en afslibning og lakering. Dette arbejde kan vi ikke selv gøre, men skal foretages af en professionel gulvmand. Prisen for en sådan behandling af tempelgulvets 100 kvm. er kr. 4. Opsættelse af ekstra ydervæg. Templets nordvæg er en isoleret væg med gipsplader, der er sømmet oven på lægter og isoleringsmateriale. Desværre skæmmes denne væg voldsomt af kuldebroer på de steder, hvor lægterne går inde i væggen. Disse kuldebroer betyder også, at det er meget vanskeligt at male tempelrummet og holde det pænt (efter få måneder træder kuldebroerne igen frem, når der er blevet malet). Derfor er der brug for at få opsat en ekstra gipsvæg, hvor lægterne går på den anden led. En sådan ny gipsvæg vil koste omkring kr. i materialer. Arbejdet kan vi selv gøre. 5. Sænking af loft. Den første del af loftet i tempelrummet skæmmes på samme måde af kuldebroer og bør derfor sænkes. Dette kan gøres enkelt og skånsomt ved at fastspænde et særligt stof under loftet og derefter male det. Når dette stof males, trækker det sig sammen og giver et rigtigt pænt loft, der samtidigt er meget let. Lysarmaturerne på denne del af loftet skal også sænkes, hvilket kræver en professionel elektriker. Prisen for dette inklusive elektrikerarbejdet vil være omkring kr. 6. Når alt dette er gjort, skal tempelrummet males. Prisen for en god kvalitetsmaling ligger omkring kr. Der er selvfølgelig endnu flere ting, der gerne måtte gøres, men hvis vi alene kan få disse ting gjort op til Janmastami, synes vi, at det vil være en rigtig god fødselsdagsgave til Krishna i år. Hvis du har lyst til at hjælpe eller bidrage, kan alle henvendelser ske til mig: krishna.dk eller tlf Du er også velkommen til at indsætte et beløb til Krishnas fødselsgave på templets konto: reg. 2128, kontonr Små såvel som større bidrag modtages med glæde. Skriv, hvis du ønsker dit bidrag skal gå til noget specifikt. Husk også, at alle beløb er fradragsberettigede. Programmer omkring Janmastami Optakten til Janmastami starter allerede en uge i forvejen, lørdag den 29. august, med Herren Balaramas fremkomst. Denne dag fejres i Københavnstemplet med et aftenprogram fra kl. 17. Med hensyn til det nærmere program på Janmastami-dagen følger der mere i næste nummer af Nyt fra Hare Krishna. Ikke desto mindre kan det kort fortælles, at i København vil der være fest hele dagen igennem. Mange hengivne møder allerede op klokken 4.30 til mangala-arati. Der er også kirtana kl efterfulgt af Srimad-Bhagavatam-foredrag om Herren Sri Krishna. Om formiddagen og til hen over middag er der løbende bhajana. Det egentlige offentlige program starter kl. 15 med bhajana, foredrag, abhiseka (badning af Sri Krishna), parikrama rundt omkring templet og andre funktioner, der kulminerer ved midnat, hvor der er arati efterfulgt af festprasada. Flere hundrede gæster forventes i løbet af dagen. Dagen efter, søndag den 6. september, er det Srila Prabhupadas vyasa-puja eller fremkomstdag. Her begynder programmet kl. 15 og fortsætter frem til kl. 18, hvor der serveres prasada. I forbindelse med disse festligheder er der som altid brug for hjælp til forberedelserne, der foregår dagen i forvejen. Ligeledes modtages der bidrag til sponsorering af festen. Vel mødt op! 7

8 Guru Paramartha og hans fem disciple af Lalitanatha Dasa Over hele verden findes der forskellige versioner af molbohistorierne. Indien er ingen undtagelse, hvor man har historierne om Guru Paramartha og hans fem disciple. Disse historier er dog mere end blot sjove historier, men også en satire over de seks filosofiske systemer. Nyt fra Hare Krishna tager i dette og det følgende nummer læserne med på nogle af Guru Paramartha og hans disciples eventyr. Guru Paramartha er sammen med sine fem disciple på vej til fods til et tempel. Han forklarer: Liv er det, alle levende ting har, og alt levende bevæger sig. Bladene på dette træ bevæger sig, så vi ved, at det er levende. Så kommer de til en flod. Sover den, eller er den vågen? spørger Guru Paramartha. En discipel undersøger det ved at sætte ild til en gren og stikke den ned i floden. Floden syder og udspyr damp. Guru Paramartha og hans disciple løber forskrækkede væk fra floden. Den både lever og er lysvågen, gisper de. De opholder sig i en have, imens de venter på, at floden skal falde i søvn. En anden discipel fortæller, hvordan hans bedstefar mistede fire sække salt, da han vadede over floden med æsler. Floden stjal det hele. Skønt sækkene var forsvarligt snørede sammen, stjal den snu flod på en eller anden måde alligevel alt saltet. De ser en mand til hest ride over floden og tænker, at det er måske løsningen at få en hest. Så konkluderer Guru Paramartha, at nu må floden da vist være faldet i søvn, og beder en discipel om at undersøge det. Han gør det på den allerede etablerede måde ved at stikke den samme gren i vandet. Nu er grenen selvfølgelig både våd og kold, så floden hverken syder eller udspyr damp. Han rapporterer tilbage, at nu sover floden. De slipper sikkert over på den anden side, og Guru Paramartha begynder at tælle hoveder. Men fordi han ikke kan se sig selv, kan han kun tælle fem. En af disciplene når også til samme resultat. Forfærdede sørger de over, at floden 8 har stjålet en af dem. En snu pilgrim kommer forbi og spørger om, hvad der er galt. Da han hører deres svar, beslutter han sig til at snyde dem. Han fortæller dem, at han er åndemaner og kan tvinge floden til give den forsvundne mand tilbage. Han får dem alle til at bukke sig forover og lukke øjnene. Han siger: Når I mærker noget, råber I jeres navn. Så giver han hver af dem et slag bagi med en kæp. Av, av siger de efter tur, og når de råber deres navn, deklarerer manden: En! To! Således finder de ud af, at de er stadig er seks. Taknemmeligt giver de ham 45 guldmønter. Senere fortæller en gammel dame dem, at de blot skulle bringe en kokage med sig, når de rejser, og efter at være kommet over en flod, kan de alle stikke deres næse i den og tælle aftrykkene. Den ide synes de er virkelig god. Hesteægget Hjemme i asramaen tænker disciplene på at købe en hest, men finder ud af, at den koster 100 guldmønter. Ideen opgives. Så stikker asramaens ko af. En af disciplene sværger på enten at finde koen eller aldrig vende tilbage. Efter fire dage kommer han opstemt hjem, dog uden koen. Guru Paramartha bliver vred, men disciplen forklarer, at han har fundet ud af, hvordan de kan købe en hest for nogle få mønter. Han så nogle hesteæg ligge i græsset ved siden af en flok heste, og han har fundet ud af, at hestene tilhører en rig vaisya, der med glæde vil sælge et hesteæg for fem guldmønter.

9 Guru Paramartha sender to af sine disciple af sted med fem guldmønter. I mellemtiden taler guruen og de andre disciple om, hvem der skal sidde på hesteægget og udruge det, og det ser ud til, at ingen er bedre til det end Guru Paramartha, da han alligevel ikke har andet at lave. De to disciple finder forretningsmanden, der ender med at sælge dem et græskar for fem guldmønter. De begiver sig tilbage til fods. Den ene discipel bærer græskaret på sit hoved, men undervejs snubler han, og hesteægget flyver ud af hans hænder og lander i en busk, hvor det flækker i to dele. I busken gemmer en hare sig. Den løber skræmt væk, og de to disciple løber efter den, imens de råber: Fang hesten, fang hesten. Men haren er væk, før de får set sig om. Bedrøvede vandrer de hjem. De er meget bange for at skuffe deres guru, men da han hører historien, ser han tilfreds ud. Som en gammel mand ville jeg aldrig kunne ride på sådan en hest. Tænk ikke på det, det var kun fem guldmønter. Oksens skygge Den næste dag gør de sig klar til en pilgrimstur. Disciplene lejer en okse, fordi guruen er så gammel. I middagsheden får Guru Paramartha et hedeslag, og han falder ned fra oksen. De lægger ham i skyggen af oksen og vifter ham til hen under aften, hvorefter de vender hjem. Den næste morgen bringer de oksen tilbage. Oksens ejer forlanger imidlertid ekstra betaling, fordi de også har brugt oksens skygge, og de har et stort skænderi om dette. Så kommer en mand og fortæller, hvordan han engang spiste sin medbragte mad uden for en restaurant og bagefter blev bedt om at betale for duften af restaurantens pakoraer, som han havde nydt, imens han spiste sin kolde ris. Han endte med at få lov til at betale i naturalier, hvorefter han lod restaurantens ejer lugte til hans pengepung. Han sagde til disciplene, at de kunne rasle pungen i oksens øre og betale i lyd for brugen af dens skygge. Den næste dag gør de klar til en pilgrimstur. Disciplene lejer en okse til guruen, fordi han er så gammel, men i middagsheden får Guru Paramartha hedeslag og falder ned fra oksen. De lægger ham i skyggen af oksen og vifter ham til hen under aften, hvor de vender hjem. Den næste morgen bringer de oksen tilbage til dens ejer. Han forlanger imidlertid ekstra betaling, fordi de ikke blot har brugt oksen, men også dens skygge. De har et stort skænderi om dette, men så kommer en mand og fortæller, hvordan han engang spiste sin medbragte mad uden for en restaurant og bagefter blev bedt om at betale for duften af restaurantens pakoraer, som han havde nydt, imens han spiste sin kolde ris. Han endte med at få lov til at betale i naturalier, hvorefter han lod restaurantens ejer lugte til hans pengepung. Han sagde til disciplene, at de kunne rasle pungen i oksens øre og betale i lyd for brugen af dens skygge. Mere hest Den følgende dag fortsætter de deres rejse og holder hvil i en tempelhave for at undgå middagsvarmen. Templet er bygget på en ø i en sø. Tempel er for Iyyanar, en af Sivas hjælpere, der holder spøgelser og nisser væk. Tempelmuren er udsmykket med statuer, der er blevet lavet af landsbybeboerne som offergaver til guden. Da en af disciplene boltrer sig nær søen, ser han refleksionen af en hest i vandet, og han beslutter sig til at fange hesten. Han og de andre disciple laver en fiskestang ud af Guru Paramarthas stok, de bruger en turban som fiskesnor, en havekniv med et krumt blad bliver til en fiskekrog, og maddingen er en sæk kogt ris. De kaster maddingen ud i søen, hvor den bliver fanget af en stor fisk. Disciplene trækker i den ene retning, fisken trækker i den anden, og rissækken går i stykker. Disciplene falder oveni hinanden i en bunke. Så kommer en af landsbyens beboere forbi og spørger dem, hvad de laver. Da de forklarer det for ham, går han hen til statuen 9

10 og dækker den med sin cadar. Idioter! er alt, han kan sige. Men da han hører deres velmenende ræsonnement bag deres tåbelige anstrengelser, bliver han blød om hjertet, og han giver dem en gammel hest. Guruen og hans disciple fortsætter på deres vej. En discipel holder tømmerne, to disciple går på hver sin side af hesten for at beskytte deres guru, en anden går bag hesten, og den femte marcherer foran og bekendtgør: Gør plads, guruen kommer. Men deres fremmarch standses af en tolder, der forlanger fem guldmønter i vejskat. Efter megen diskussion ender de med at måtte betale. Guruen tænker på, hvordan denne gratis hest koster ham mere, end den er værd, men siger intet, indtil de får selskab af en rejsende. Til denne person letter guruen sit hjerte. Verden er helt af lave. Nu kan man ikke engang tage på pilgrimsrejse uden at skulle betale penge til en masse slyngler. Ja, siger den rejsende. I dag er penge både guru og Gud. Hvis du har penge, vil selv en død mand adlyde din ordre. Nu om dage vil en mand samle ti paisa op, selv om de ligger midt i klump afføring, og stikke dem ned i sin lomme! siger guruen. Jamen, det er der ikke noget galt i, svarer den rejsende. Han fortæller en historie om en konge, der beskattede sine borgere ud over alle grænser og til sidst indførte en skat på urin. Han satte sin ældste søn til at inddrive skatten. Sønnen væmmedes og beklagede sig forarget: Hvad vil du med disse ildelugtende penge? Faderen svarede: Kom til mit skatkammer og prøv at lugte til pengene nu. Selvfølgelig lugtede de ikke, så sønnen var tilfreds. Den nat sover de i udkanten af en lille landsby. Den næste morgen kan de ikke finde hesten og søger efter den, indtil de finder den bundet til en bondes hus. Bonden fortæller dem vredt, at hesten har spist en stor del af hans afgrøder den nat. Han slipper ikke dyret frit, før de betaler for skaden. En dommer bliver tilkaldt og afgør, at Guru Paramartha skal betale ti guldmønter. Besøg og begivenheder i august Ud over de nævnte begivenheder omkring Janmastami får København besøg af Janesvara Prabhu fra Sverige og Devakinandana Prabhu fra Singapore. Begge besøger Danmark med mellemrum og kendes af mange hengivne her. Janesvara vil være der i begyndelsen af måneden fra den 6. august til den 10. august og give klasser i templet i den periode. Devakinandana Prabhu vil komme lidt senere den 20. august og rejser videre mandag den 24. august. Ydermere kan vi som det sidste nye fortælle, at Hridayananda Maharaja, en af Srila Prabhupadas tidlige disciple og en prominent leder i ISKCON igennem mange år, vil besøge Danmark i september. Hridayananda Maharaja er også kendt som den hengivne, der færdiggjorde Srila Prabhupadas Srimad-Bhagavatam efter Srila Prabhupadas bortgang, og er en meget lærd og erfaren hengiven. Han vil opholde sig hovedsageligt i Århus fra den 7. september til den 14. september. Derefter besøger han Norge fra den 14. til den 21. september. Hridayananda Das Goswami 10

11 BHAGAVAD-GITA SOM DEN ER At leve Bhagavad Gita af Dandaniti Devi Dasi I sidste afsnit af vores Bhagavad-gita-serie gennemgik vi fjortende kapitel, der omhandler naturens tre kvaliteter. Så egentlig er vi nået til femtende kapitel, men fordi vores Bhagavad-gita-skribent har været på sommerferie, har vi i stedet valgt at genoptrykke en gammel artikel, der handler om at leve Bhagavad-gita. Artiklen blev oprindeligt bragt i Nyt fra Hare Krishna i 2001 og er inspireret af et seminar, der blev givet af Mahavisnu Prabhu, der besøgte vores tempel på Bauneholm på det tidspunkt og talte over emnet Living the Gita. Opdeling af skrifterne i tre Sastraerne, de vediske skrifter, er delt op i tre emner sambandha, abhideya og prayojana. Sambandha handler om at forstå forhold, i særdeleshed forholdet mellem Gud og det levende væsen. Det henviser til brahmanerkendelse, dvs. forståelse af, at vi er sat, evige åndelige væsener. Abhideya omhandler processen, eller hvordan vi genopliver dette forhold gennem de forskellige yoga-processer. Det refererer til paramatmaerkendelse, at have cit, konkret viden om Gud. Prayojana er målet, der er etablering af vores forhold til Gud. Dette refererer til Bhagavanerkendelse, at se Gud ansigt til ansigt, hvilket uvægerligt bringer os til ananda (lyksalighed). Bhagavad-gita beskæftiger sig overvejende med sambandha, men indeholder også de to andre trin. De midterste kapitler i Bhagavad-gita beskriver den hengivne tjenestes proces, og vers (sarva dharman parityajya) angiver målet, prayojana, at opgive alle andre former for religion og blot overgive sig til Krishna. Srimad-Bhagavatam omhandler i overvejende grad abhideya. Den er fyldt med historier om forskellige personer, og hvad de gjorde for at opnå prayojana, ren kærlighed til Krishna. Caitanya-caritamrta fortæller, hvad der sker, når vi når prayojana. Her beskrives de rene hengivnes udvekslinger med Herren og med hinanden. Spring ikke over, hvor gærdet er lavest! Srila Prabhupada advarede os mod at springe over de forskellige trin. Har vi ikke nået brahman-erkendelse, men forsøger at handle på platformen af abhideya, risikerer vi at blive som smarta-brahmanaerne, der blot er absorberet i ritualer for ritualernes egen skyld og mangler forståelsen af forholdet mellem os og Krishna. Deres erkendelser er meget tørre. Springer vi direkte op og handler på den højeste platform af prayojana uden den nødvendige kultivering af viden og praktisering af yoga-processen, risikerer vi at blive sahajiyaer. Udadtil opfører vi os som store hengivne og imiterer Krishnas lilaer, men indadtil er vi stadig fyldt med materielle ønsker. Ifølge Mahavisnu Dasa startede Gaudiya-vaisnavismen og sahajiyaismen på samme tidspunkt omkring Herren Caitanyas tid. Sankirtana-bevægelsen blev udnyttet af sentimentale mennesker til at få billig beundring ved at imitere åndelig ekstase. Den dag i dag opfatter mange mennesker både i Indien og udenfor blot sankirtana-bevægelsens medlemmer som sentimentalister uden filosofisk forståelse eller viden om Gud. Når man møder den forståelse, kan man bruge det som en anledning til at være selvransagende og mærke efter, hvor vi selv er henne på stigen, både som individ og som samfund. Srila 11

12 Prabhupada klagede undertiden over, at hans disciple troede, hans bøger kun var til at sælge, og at de ikke læste dem selv. Det er et symptom på, hvad Mahavisnu Dasa beskrev som, at vi i ISKCON tog sambandha-forståelsen for givet. Vi var initierede og engageret i processen (abhideya) med fuld fart. Men har vi ikke forstået den grundlæggende filosofi, at vi er åndelige sjæle, vil vi før eller siden løbe ind i problemer. Føler vi, at processen ikke virker, er det på tide at gå tilbage til sambandha, hvilket blandt andet betyder at gribe fat i Bhagavad-gita og Sri Isopanisad. Når vi befinder os på sambandha-platformen, er vi ligeglade med ydre ting som samfund, familie, tøj, udseende mm. Vi vil aldrig gå på kompromis med vores åndelige liv for andres skyld eller for at tilfredsstille en anden person. Det betyder ikke, at vi bliver ligeglade med andre, for hvis vi forstår vores egen sambandha, vores eget forhold til Krishna, forstår vi automatisk vores forhold til andre levende væsener og deres forhold til Krishna. Tre slags kroppe Vores eksistens kan inddeles i tre: 1. Den grove fysiske krop. 2. Den subtile materielle krop. 3. Den åndelige krop. Det betyder, at to af dem er på det materielle niveau og en af dem på det åndelige. Så længe vi befinder os i en materiel krop, vil der være materielle følelser og tilskyndelser. Disse forsvinder ikke blot ved hjælp af viden eller ved at stå op klokken fire hver morgen. Det er en illusion at tro dette. De forsvinder heller ikke ved, at vi lader, som om de ikke er der. Kunsten er ikke at undertrykke dem, men at transcendere dem. Lever vi på det åndelige plan, påvirkes vi ikke af disse følelser og tilskyndelser. I Bhagavad-gita (2.70) gives eksemplet, at ligesom havet ikke forstyrres af den uophørlige strøm af floder, der løber ud i det, forstyrres en Krishnabevidst 12 person ikke af de begær, der bestandigt rammer den materielle krop. Ikke, at han benægter eksistensen af disse følelser og begær, men fordi han lever på det åndelige plan, behøver han ikke at handle på disse impulser. Hvordan griber vi materielle følelser og begær an? Der er tre måder at tackle sine materielle ønsker og følelser på: Selv-tilfredsstillelse: At handle spontant på materielle følelser og tilskyndelser. At give udtryk for sine materielle tilskyndelser og begær uden at tage konsekvenserne i betragtning, hverken åndeligt eller materielt. Det er Prabhupada spurgte en gang ikke den mest hensigtsmæssige måde at leve livet på, en indisk herre, der pralede af, at han kunne recitere hele ikke engang, hvis man ser på Bhagavad-gita udenad på 45 det rent materielt. minutter: Men kan du følge Selv-fornægtelse: At undertrykke materielle tilskyndelser Bhagavad-gita i 45 minutter? og begær på grund af skam, skyldfølelse og falsk ego og ikke på grund af realisationer. Det er heller ikke fremgangsmåden for en hengiven. I Bhagavad-gita 3.33 siger Krishna, at enhver handler ifølge sin natur, så hvad nytter undertrykkelse? Selv-beherskelse: At give udtryk for sine materielle begær og følelser, mens man kender og har overvejet konsekvenserne. En person på det sidste niveau udfører måske samme handlinger som en person i kategorien af selv-tilfredsstillelse, men forskellen er, at han har overvejet konsekvenserne. Det er ikke nødvendigvis altafgørende, hvad han gør, men at han har overvejet konsekvenserne. En person, der befinder sig i selv-fornægtelse, ses derimod undertiden at eksplodere og helt opgive åndeligt liv. Det gælder altså om at finde den rigtige balance i sit liv, og her er Bhagavad-gita der for at hjælpe os. Der findes ingen materielle løsninger på materielle problemer, kun åndelige løsninger. Jo mere vi kan leve i overensstemmelse med vores åndelige natur, jo mere fredfyldte kan vi være. At være fredfyldt er ikke målet i sig selv,

13 men hvad Mahavisnu understregede er, at man kan ikke springe over brahma-bhuta-stadiet (stadiet, hvor man er fri for materielle ønsker) til prema-bhakti. Sjælen er af natur lykkesøgende, og der er to måder at søge denne lykke på inden i os selv eller uden for os selv. Oplever vi ikke åndelig lyksalighed, søger vi automatisk lykke i ydre ting. Resultaterne af dagligdagsaktiviteter, vores mentalitet, vores forhold til andre, vores måde at kommunikere på osv. angiver hvilket niveau, vi befinder os på. Naturen af materielle ting er, at de bryder sammen før eller senere. Bryder vores kommunikation med andre hele tiden sammen, kan det indikere, at den befinder sig på det materielle niveau. Det drejer sig i sidste ende om vores motiver. Hvad ønsker vi at opnå med vores kommunikation? Vers-recitation Selv om seminaret kun strakte sig over to gange to timer, brugte vi en anseelig del af hver lektion til at lære Bhagavad-gita-vers udenad. Selv om udenadslære ikke er et mål i sig selv, er det en praktisk hjælp i hverdagen, når vi skal holde hovedet koldt, at kunne huske et par vers som små venner. At recitere sanskrit er desuden befordrende for udviklingen af godhedens kvalitet. De to vers, vi lærte på seminaret, var Bg , der indeholder essensen af, hvad vi gennemgik resten af tiden, nemlig hvordan man rent faktisk lever lykkeligt i denne materielle verden og kvalifikationen for at vende hjem til Guddommen. saknotihaiva yah sodhum prak sarira-vimoksanat kama-krodhodbhavam vegam sa yuktah sa sukhi narah Hvis man kan modstå de materielle sansers drifter og bremse indflydelsen fra begær og vrede, før man opgiver sin nuværende krop, er man velsitueret og lykkelig i denne verden. (Bg. 5.23) yo ntah-sukho ntararamas tathantar-jyotir eva yah sa yogi brahma-nirvanam brahma-bhuta dhigacchati Den, hvis lykke er i det indre, som er aktiv og glædes i sit indre, og hvis mål er i det indre, er faktisk den fuldkomne mystiker. Han er befriet i den Højeste, og når til slut den Højeste. (Bg.5.24) Kvaliteten af ånd og materie. Som afslutning vil jeg bringe en liste, som vi lavede og gennemgik sammen. Den indeholder to rækker: ord, der betegner materie, og ord, der betegner ånd. MATERIE midlertidig afvisende falder fra hinanden begrænset selektiv knaphed tidsbegrænset lidelsesfyldt ÅND evig accepterende holder sammen ubegrænset ubetinget overflod tidløs lykkefyldt Det er ingen komplet liste, men en liste, der kan diskuteres og arbejdes videre med. Lav eventuelt din egen liste. Spørgsmål For at holde vores Bhagavad-gita læsere til ilden har vi tilføjet et par spørgsmål til eftertanke. Læs de vers, der nævnes i teksten + Prabhupadas forklaringer. Forklar sambandha, abhideya og prayojana. Forklar smarta-brahmana og sahajiya. Forklar analogien med floden, der løber ud i havet (Bg.2.70). Beskriv de tre måder at tackle materielle følelser på. Hvordan kan man blive en yogi og lykkelig i denne verden? Hvad betyder det at have sin lykke i det indre? Lav din egen liste over ord, der betegner ånd/ materie. 13

14 TI PROBLEMER MED DARWIN Tilfældige kemiske processer kan ikke generere irreducibel kompleksitet, del 2 af Casey Luskin Casey Luskin er i gang med en serie på ti, hvor han gennemgår ti store problemer for den formodede biologiske og kemiske evolution. Artiklerne er baseret på bogen More than Myth, der er redigeret af Paul Brown og Robert Stackpole og udgivet af Chartwell Press i Her fortsætter seriens tredje del fra sidste nummer med diskussionen omkring tilfældige mutationer og molekylær irreducibel kompleksitet. På grund af denne ekstreme sjældenhed af funktionelle proteinsekvenser vil det være meget vanskeligt for tilfældige mutationer at udvikle ét bestemt protein med én slags foldning til et andet med en anden foldning uden at gå igennem noget ikke-funktionelt stadie. I stedet for at udvikles gennem talrige på hinanden følgende små ændringer, er det nødvendigt, at mange ændringer sker samtidigt for at finde frem til de sjældne og usandsynlige aminosyresekvenser, der giver funktionelle proteiner. For at sætte sagen i perspektiv svarer Axes resultater til, at chancen for, at blinde og ikkestyrede darwinistiske processer frembringer et funktionelt protein er mindre end chancen for, at en person med lukkede øjne skyder en pil ind i Mælkevejens galakse og rammer et på forhånd udvalgt atom. 37 Proteiner reagerer almindeligvis med andre molekyler i en slags hånd-i-handske pasform, men disse reaktioner kræver ofte, at talrige aminosyrer er præcis rigtige, før de sker. I 2004 simulerede Behe sammen med fysikeren David Snoke fra University of Pittsburgh den darwinistiske evolution af sådanne protein-protein reaktioner. Behe og Snokes beregninger nåede frem til, at når det kommer til flercellede organismer, kræver det sandsynligvis flere organismer og generationer, end der har været til rådighed i hele Jordens historie, for at udvikle en simpel protein-protein reaktion, der kræver to eller flere mutationer for at få sin funktion. De konkluderede, at 14 mekanismen med gendublikering og punktmutation ville alene være virkningsløs for at flercellede arter når til de krævede populationsstørrelser. 38 I et forsøg på at gendrive Behes argumenter endte biologerne Rick Durrett and Deena Schmidt fra Cornell fire år senere med modvilligt at bekræfte, at Behe grundlæggende havde ret. Efter at have beregnet sandsynligheden for, at to samtidige mutationer skulle opstå igennem darwinistisk evolution i en population af mennesker, nåede de frem til, at en sådan hændelse ville tage over 100 millioner år. Da de gik ud fra, at mennesket skilte sig fra dets formodede fælles stamfader med chimpanserne for kun seks millioner år siden, måtte de indrømme, at sådanne mutationshændelser er meget usandsynlige inden for en rimelig tidsskala. 39 Her kunne en forsvarer af darwinismen indvende, at disse beregninger kun målte kraften af den darwinistiske mekanisme inden for flercellede organismer, hvor den er mindre virkningsfuld, for disse mere komplekse organismer har mindre populationsstørrelser og længere genereringstid end encellede prokaryotiske organismer som bakterier. Den darwinistiske evolution har måske en bedre mulighed, når den opererer inden for organismer som bakterier, der regenererer hurtigere og har meget større populationsstørrelser. Videnskabelige skeptikere over for den darwinistiske evolution er klar over denne indven-

15 ding, men gør opmærksom på, at selv inden for mere hurtigt udviklende organismer som bakterier støder den darwinistiske evolution på store begrænsninger. I 2010 offentliggjorde Douglas Axe nogle forskningsresultater, der antydede, at på trods af høje mutationsrater og rundhåndede antagelser, der begunstigede en darwinistisk proces, ville det være meget usandsynligt, at molekylære tilpasninger, der kræver mere end seks mutationer, før de giver nogen overlevelsesmæssig fordel, skulle opstå i Jordens historie. Det følgende år udgav Axe sammen med udviklingsbiologen Ann Gauger forskningsresultater fra eksperimenter, hvor man forsøgte at omdanne ét bakterieenzym til et andet nært beslægtet enzym, der er den slags omdannelser, som evolutionister hævder let kan opstå. I dette tilfælde nåede de frem til, at omdannelsen ville kræve et minimum på mindst syv samtidige ændringer, hvilket overskrider den mutationsgrænse, som Axe tidligere havde fastsat som grænsen for, hvad det er sandsynligt, at darwinistisk evolution kan udrette inden for bakterier. 40 Fordi denne omdannelse menes at være relativt enkel, antyder det, at mere komplekse biologiske træk kræver mere end seks samtidige mutationer for at give en ny funktionel fordel. I andre eksperiementer, som blev ledt af Gauger og biologen Ralph Seelke fra University of Wisconsin ødelagde de i bakterien E. coli et gen, som bakterien behøver for at kunne syntetisere aminosyren tryptophan. Da bakteriens genom kun blev ødelagt på ét sted, var tilfældige mutationer i stand til at reparere genet. Men selv da kun to mutationer krævedes for at genoprette funktionen, så den darwinistiske evolution ud til at gå i stå uden evnen til at genvinde den fulde funktion. 41 Denne slags resultater antyder, at den information, der kræves for, at proteiner og enzymer skal fungere, er for stor til at blive genereret af darwinistiske processer inden for nogen rimelig evolutionær tidsskala. Darwinskeptikere i massevis Professorerne Axe, Gauger og Seelke er på ingen måde de eneste videnskabsmænd, der har bemærket sjældenheden af aminosyresekvenser, der giver funktionelle proteiner. En førende universitetslærebog i biologi udtaler, at selv en svag ændring i den primære struktur kan påvirke et proteins opbygning og evne til at fungere. 42 På samme måde skriver evolutionsbiologen David S. Goodsell: [K]un en lille brøkdel af de mulige kombinationer af aminosyrer vil folde spontant til stabile strukturer. Hvis man laver et protein med en tilfældig sekvens af aminosyrer, er det overvældende sandsynligt, at det kun ville danne en klistret sammenfiltret masse, når man anbringer det i vand. 43 Goodsell fortsætter med at hævde, at celler har til fuldkommenhed udviklet sekvenserne af aminosyrer over mange år af evolutionær selektion. Men hvis funktionelle proteinsekvenser er sjældne, er det sandsynligt, at naturlig selektion vil være ude af stand til at føre proteiner fra én funktionel genetisk sekvens til en anden uden at hænge fast i et ikke-tilpasningsdygtigt eller ikke-gavnligt mellemstadie. Den nu afdøde biolog Lynn Margulis, der var et respekteret medlem af National Academy of Sciences indtil sin død i 2011, bemærkede engang: Nye mutationer skaber ikke nye arter. De skaber afkom, der er svækket. 44 Hun forklarede videre i et interview i 2011: [N]eo-darwinister påstår, at nye arter opstår, når der sker mutationer, der ændrer en organisme. Jeg hørte det igen og igen, at akkumuleringen af tilfældige mutationer ledte til evolutionære ændringer, der ledte til nye arter. Jeg troede på det, indtil jeg begyndte at lede efter beviserne for det. 45 (Fortsættes side 22) 15

16 Ægte eller falsk forsagelse af Amogha-drk Krishna Dasa Her fortsætter Amogha-drk Krishna Dasa med at causere over begrebet forsagelse. Første del blev bragt i sidste nummer af Nyt fra Hare Krishna. Den naturlige tilbøjelighed Som vi ved det, lærer Krishna den modløse Arjuna, at man ikke bør undertrykke sin sva-bhava eller naturlige tilbøjelighed til arbejde. I Arjunas tilfælde var han en naturlig kriger han holdt af at kæmpe så hvad skulle han ellers gøre nu, hvor han stod på Kuruksetras slagsmark? Interessant nok kan vi her og nu også finde os selv i en tilsvarende situation. Vi tøver med at kæmpe for Krishna (læs: prædike), for vi er knyttet til forskellige ting, der på en eller anden måde blokerer os fra at træde ud på slagmarken med den krævede livskraft. Når vi strækker sammenligningen videre, kan det virke, som om alle Krishna-hengivnes oprindelige åndelige natur blot er dette: at kæmpe for Krishna på slagmarken og prædike til de ikke-hengivne, der tilfældigvis er vores materielle slægtninge, venner osv. Men Prabhupadas ISKCON har så mange løsninger for os, som endnu ikke er helt klar til at overgive os et hundrede procent til at prædike. Krishna giver Arjuna forskellige alternativer. Hvis han kan overgive sig fuldt ud, kan han udføre reguleret hengiven tjeneste. Hvis han ikke kan gøre det, kan han arbejde for Krishna og ofre frugterne af sit arbejde til Krishna osv. På samme måde kan vi gøre Deitets-tilbedelse eller alle former for praktisk tjeneste i templet, eller hvis det er for meget, kan vi tage et arbejde i overensstemmelse med det, vi kan lide at gøre, og give resultatet som en gave til Krishnas mission. På den måde kan vi se, at det står ikke højt på listen at arbejde ifølge vores naturlige materielle tilbøjelighed. Det er varnasrama eller sakama karma-yoga (arbejde, der er en blanding af hengivenhed og materielle ønsker), hvilket er et lavere niveau end pancaratrika (reguleret hengiven tjeneste) og bhagavata-marga (spontan hengiven tjeneste). 16 Men uanset hvilket niveau arbejder en vordende hengiven af Krishna på at opgive sine materielle tilbøjeligheder. Han bryder sig ikke om dem, for han ønsker faktisk at blive en helgen i ordets sande betydning. Krishnas ord i Vedaerne beordrer os til altid at stræbe efter fromhed som en betingelse for enhver form for åndelig aktivitet. Så vi kan ikke spise ikke-vegetariske ting, vi kan ikke indtage rusmidler, vi kan ikke spille hasard, og vi kan ikke have utilladt sex. Disse er meget vigtige restriktioner. Hvis vi skal blive hengivne af Krishna, er vi nødt til at følge disse fire regulative principper. Hvad jeg kan lide, men for Krishnas skyld Når vi studerer ånden hos vores tidligere acaryaer, opdager vi måske, at mange af de ting, vi holdt af, før vi involverede os i Krishna-bevidsthed, er værdiløst tidsspilde. For eksempel fortalte en ældre hengiven mig, at før han gik med i Hare Krishna, holdt han af at spille skak. Men da han forstod, at der ikke er nogen måde, hvorpå man kan tjene Krishna ved at flytte brikker rundt på et skakbord, opgav han det. På samme måde forordner Vedaerne cølibat. Vi kan ikke tjene Gud med vores kropslige lyst bortset fra, når et gift par gerne vil have et barn, og det kan kun ske én gang om måneden på et gunstigt tidspunkt efter afholdelsen af en samskara. Selv om man tillades en vis mængde materialistisk nydelse ifølge de vediske pålæg, skal man ikke regne med at gå fri af de involverede karmiske reaktioner. Som det ovennævnte eksempel viser, er det meningen, at reaktionen på sexnydelse er, at et barn bliver født, hvilket indebærer, at manden og hustruen tager sig af barnet og opdrager det, hvilket igen skal ske ifølge de vediske regler. At et barn for eksempel bliver døbt og uddannes af en lærer, er alle vediske love. Enhver foranstaltning, der forhindrer den reaktion, som det er meningen

17 skal være resultatet af sexnydelse, dvs. barnefødsel, tilhører kategorien af utilladt sex. Ved på samme måde at udføre et andet sæt af vediske riter kan man slå et dyr ihjel og spise dets kød som en tilbagevendende månedlig begivenhed, men den alvorlige karmiske reaktion på denne aktivitet er, at man kommer til at bytte roller med dyret i sit næste liv. Man bliver med andre ord selv dyret, der skal dræbes af ens forudgående offer, der nu har fået en menneskeform. Ved at bytte rundt på omstændigheder og begivenheder bringer karma det samme tilbage til os, så det er bedre, at vi fuldstændigt undgår karma, hvilket vil sige den hengivne tjenestes vej. I ren hengiven tjeneste tjener man Krishna ifølge Hans vejledninger uden tilknytning til materiel nydelse. På denne særdeles ophøjede platform af åndeligt samkvem med Gud er man så absorberet med kærlighed i sin tjeneste til Krishna, at man virkelig ikke kunne være mere ligeglad, om ens sanser får sansenydelse eller ej. Problemet er, at indtil vi når til dette stadie af Krishna-prema, kan vi ikke fungere uden en passende mængde sansenydelse. Hvilken sansenydelse man har brug for, er forskellig fra den ene person til den anden ifølge ens guna og karma, hvilket vil sige ens psykofysiske natur og særlige livssituation. Hvis man er i fængsel, kan man ikke gå på sankirtana hver dag, og på samme måde vil en politimand, der er blevet en hengiven, nok ikke med det samme iklæde sig safrangult og bo i et tempel. Det er en gradvis proces, så man må udstikke sin egen vej hvordan man kan tjene Krishna i overensstemmelse med den situation, man er i lige nu imens man hele tiden er på udkig efter, hvordan man gør fremskridt på vejen. Der er en mulighed for at bruge vores materielle sanser i Krishnas tjeneste, hvilket tilmed anbefales for os alle, der er på begynderstadiet. Men kun delvist og ikke fuldt ud, for hvis man virkelig ønsker at gøre fremskridt så hurtigt som muligt i den Krishna-bevidste proces, må det foregå temmelig reguleret. Tag for eksempel, at alle kan lide musik, ikke sandt? Nogle er mere optaget af det end andre. Nu skal vi så sammenlænke den forkærlighed fra at lytte til enhver form for lyd, vi kan lide, til noget i Krishnas tjeneste. Det kaldes kirtana. Kirtana vil sige at udbrede en eller andens herligheder. Så hvis jeg kan forherlige Krishna gennem musik, er det godt eller sat. Sanskritordet sat refererer til den evige tilstand, der er forbundet med Herrens godhed. Hvis den slags musik, jeg kan lide, ikke forherliger Krishna, sker den musik ikke i Herrens tjeneste, og jeg er nødt til at lægge den fra mig. Den er asat, dvs. ikke i godhed. Med andre ord kan musik i de lavere kvaliteter, nemlig lidenskab og uvidenhed, ikke umiddelbart anvendes i Herrens tjeneste. Tag mit eget eksempel. Før jeg gik med i ISK- CON, var jeg meget optaget af vesterlandsk musik. Men der er ingen form for vesterlandsk musik, der undgår lidenskabens og uvidenhedens kvaliteter for at kultivere ren godhed i hengivenhed til Herren. Da jeg vendte blikket mod øst, var jeg imidlertid i stand til at finde en meget sattvisk form for hengivenhed til Krishna i kirtanaens musiktradition. Ren forsagelse Hvis vi virkelig ønsker at opnå ren hengiven tjeneste til Krishna, må vi kæmpe imod selv vores egne materielle præferencer. Vi må tage inspiration fra dem, der tilmed opgav deres egen personlige lykke for andres velfærds skyld. Ligesom Bhismadeva, der opgav lykken af at nyde med det modsatte køn for at gavne sin fader, Santanu. Santanu kunne kun få lov til at gifte sig med sin nyfundne kærlighed, Satyavati, hvis deres fremtidige søn kunne blive den næste konge. Men Santanu havde allerede lovet Bhismadeva, at han skulle være den næste konge, og selv om Bhismadeva selv var rede til at forsage tronen, ville hans fremtidige søn sandsynligvis kræve tronen tilbage. Så Bhismadeva lovede Satyavatis far, at han ville leve i cølibat, så der aldrig ville være nogen, der kunne kræve tronen inden for hans slægt. Det er den slags forsagelse, som Krishna i sidste ende ønsker fra os. Pointen er, at før eller senere må vi opgive vores personlige præferencer for at kunne overgive os fuldstændigt til Krishna. Det er den virkelige vairagya, der til fulde vil forbinde vores ellers besværlige sind og krop med Ham ligesom tyren, der kun manifesterer sin praktiske værdi i det øjeblik, han forbindes med ploven. 17

18 Tekster til af Lalitanatha Dasa ISKCON s officielle hjemmeside har været nede i en periode, fordi vi arbejder med en omstrukturering af siden. I dette og det følgende nummer deler vi nu nogle af de tekster, som vi er i gang med at udarbejde til hjemmesiden. Vi modtager gerne feedback på, hvordan teksterne virker. Krishna Et nærliggende spørgsmål er: Hvem er Krishna? Svaret er, at Krishna er Guddommens Højeste Personlighed. Navnet Krishna betyder den alttiltrækkende person og refererer til den oprindelige Højeste Person, der er kilden til alt, der eksisterer. Navnet Krishna sigter til den oprindelige årsag bag alting. Alt kommer fra Krishna, men Selv er Han årsagsløs og evig. Med Krishna refereres der således til den samme Gud, der går under forskellige navne i forskellige religioner. Ethvert af disse navne beskriver en bestemt side af Guds personlighed. Alle religioner anerkender således Gud som Skaberen og Herren med navne som Allah, Vishnu, Jehovah osv. Navnet Krishna angiver dog noget mere end det, nemlig den mest fortryllende og kærlige Højeste Person, vores alles mest fortrolige ven, der indbyder os til at slutte os til Ham og nyde dybe og smukke kærlighedsforhold til Ham sammen med utallige andre evigt befriede sjæle i den åndelige verden. Denne Højeste Person, Krishna, beskrives i Vedaerne, Indiens hellige sanskrittekster fra Oldtiden. Vedaerne fortæller, at med mellemrum nedstiger Krishna til dette univers. Således var Krishna her på Jorden for lidt over år siden. Hans aktiviteter og instruktioner fra den tid finder vi beskrevet i vediske bøger som Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam. Her står der, at Krishna, den oprindelige årsag, i sidste ende er en evig ungdommelig person med form og skikkelse som andre personer. Der er intet andet bag Krishnas person og form. Tiden kommer fra Ham, rummet kommer fra 18 Ham, og selv den altomfattende åndelige energi, der gennemtrænger alting ( den upersonlige Brahman ), er blot udstrålingen fra Krishnas åndelige form eller krop. De største vediske personligheder i fortiden som Narada, Asita, Devala, Vyasadeva, der nedskrev Vedaerne, og Arjuna, som Krishna talte Bhagavad-gita til, accepterede alle Krishna som denne Højeste Person, den Absolutte Sandhed, den yderste kilde til alle energier og Ham, der i sidste ende er ansvarlig for skabelsen, opretholdelsen og tilintetgørelsen af alting i denne materielle verden. Den moderne Hare Krishna-bevægelse er en direkte videreførelse af denne urgamle og tidløse tilbedelse af Gud i form af Sri Krishna. Reinkarnation Det første skridt i åndeligt liv er at forstå, at vi ikke er disse kroppe, men evige åndelige sjæle, der for øjeblikket lever indespærret i materielle kroppe. Krishna fortæller Arjuna i Bhagavadgita, at det ikke er så svært at forstå dette, som man skulle tro. Krishna beder blot Arjuna bemærke, hvordan kroppen ændrer sig konstant igennem hele livet fra barndom til ungdom til alderdom samtidig med, at selvet ikke ændrer sig. Jeg er altid den samme uforanderlige mig. Siden jeg altid er den samme bevidste person, imens kroppen ændrer sig hele tiden, må selvet og kroppen være to forskellige ting. Ifølge Krishna i Bhagavad-gita (2.13): Ligesom den legemliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom til alderdom, vandrer sjælen over i en anden krop i døden. En fattet person forvirres ikke af den

19 forandring, der sker i døden. Vi taler altså med andre ord om reinkarnation, der betyder, at den samme person lever i forskellige kroppe på forskellige tidspunkter. At dette foregår, støttes ikke blot af Bhagavad-gita, men også af moderne videnskabsfolk, der har undersøgt fænomener som nærdødsoplevelser og børn, der har reinkarnationsminder. En af disse videnskabsmænd er den hollandske læge Pim van Lommel, der interviewede over 300 mennesker, der havde overlevet en klinisk død og kunne fortælle om, hvordan de havde været bevidste uden for kroppen. En anden sådan videnskabsmand var den canadiske psykiater Ian Stevenson, der dokumenterede omkring tilfælde af små børn, der huskede et tidligere liv. Reinkarnation betyder, at vi er evige åndelige væsener, der roterer i et kredsløb af fødsel og død. I dette liv er jeg menneske, men i næste liv er jeg måske en hund, en ko, en gud, en fugl, en plante osv. Nu er jeg dansker, men i næste liv fødes jeg måske som svensker, tysker eller inder. Måske er jeg mand i dette liv, men i næste liv fødes jeg som kvinde osv. Karma Hvad man bliver i sit næste liv, afhænger af ens handlinger i dette liv. Det kaldes karmaloven, der indebærer, at man høster, som man sår. Karma er et sanskritord, der betyder arbejde, og karma-loven referererer til princippet om, at vores arbejde eller handlinger medfører reaktioner, der binder os yderligere til kredsløbet af fødsel og død. Det betyder f.eks., at den samme mængde lidelse, som jeg påfører andre levende væsener, kommer jeg selv til at lide senere, enten i dette eller et senere liv. På samme måde er mit nuværende liv med dets lykke og lidelser også et resultat af mine handlinger i tidligere liv. En god illustration af, hvad karma indebærer, gives af sanskritordet for kød mamsah. Ordet mamsah er sat sammen af to ord mam og sah. Mam betyder mig, og sah betyder ham. Mamsah betyder med andre ord, at nu slår jeg ham ihjel og spiser ham, og i næste liv får han lov til at slå mig ihjel og spise mig. Det er karma som vi sår, således skal vi høste. Hvem er vi? Hvem er vi i virkeligheden? Ifølge Vedaerne er vi åndelige væsener, der oprindeligt kommer fra Krishnas evige åndelige verden. I den åndelige verden lever alle sjæle i dybe kærlighedsforhold til Krishna. At vi, der er i denne materielle veden, ikke også gør det, skyldes, at vi har brudt vores kærlighedsforhold til Krishna. Kærlighed betyder nemlig fuldstændig frihed så snart der er nogen form for tvang, kan der ikke være kærlighed så alle sjæle kan frit vælge at have et forhold til Krishna eller ej. De få sjæle, der ikke vil have et forhold til Krishna, men hellere selv vil være i centrum og nyde resultatet af deres egne handlinger i stedet for at leve for at elske og tjene Gud, Krishna, får lov til at være i en verden, hvor de kan glemme Krishna og leve i en illusion om, at Han ikke findes, eller at vi ikke har noget forhold til Ham. Det er vores situation i denne materielle verden, og derfor er vi nu underlagt karma-loven i kredsløbet af fødsel og død. Den gentagne fødsel og død i denne materielle verden kan bringes til ophør, hvis vi genetablerer vores forhold til Krishna og vækker vores naturlige kærlighed til Ham. Måden, hvorpå man gør det, kaldes yoga eller bhakti-yoga. Yoga er et sanskritord, der betyder at lænke sammen med eller igen at forbinde sig med. Ordet yoga sigter således til enhver proces, der genetablerer sjælens forhold til Krishna. Hare Krishnabevægelsens medlemmer praktiserer specielt bhakti-yoga, der ofte oversættes som hengiven tjeneste til Krishna, især sådan som bhakti-yoga er blevet givet igennem en discipelrække af åndelige mestre fra den store bengalske mester og avatara, Sri Krishna Caitanya ( ). Hans lære og tradition er blevet videreført af en kæde af åndelige mestre igennem flere århundreder og blev udbredt over hele verden i 1960 erne og 1970 erne af Srila Prabhupada, hvis livsværk er det internationale samfund af Krishna-hengivne, der nu populært kaldes Hare Krishna-bevægelsen. 19

20 BREVKASSE Hvor skal jeg gå hen? Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. I denne måneds spalte svarer Sankarsana Prabhu på et spørgsmål om, hvor man skal gå hen, når man som søgende ønsker at komme videre i Krishna-bevidsthed. SPØRGSMÅL: Min søgen har omsider ført mig til jer og til studiet af den tidløse visdom, som Krishna-bevidsthed er. Ord kan ikke udtrykke de følelser og den lidenskab, jeg mærker i mig selv. I årevis har jeg haft en voksende fornemmelse af formål, men har ikke vidst, hvor det ville føre hen. Jeg vidste, at det var noget stort. Men som jeg lærte mere om oldtidsmytologi og lighederne mellem trossystemer verden over, gik det op for mig, at der var og er kun én sandhed og én kilde til historien om mennesket og alting. Det giver alt sammen mening. Jeg ved, at mit liv gradvist skal fjernes fra dette smertefulde sted af meningsløshed og blive forenet med renhed. Intet andet betyder rigtigt noget for mig ud over denne proces. Men alligevel finder jeg mig selv i denne verden af møg og støj og evindelig bedrøvelse. Ingen, som jeg kender, forstår omfanget af mit behov for at forfølge sandheden. Jeg taler og føler mig fremmedgjort. Jeg misforstår og bliver misforstået. Jeg har brug for være sammen med dem, der ved. Jeg ved, at jeg har brug for at blive undervist, men har ingen anelse om, hvor jeg skal gå hen. Jeg er skeptisk på grund af kommercialiseringen og har brug for at vide, at det, jeg lærer, kommer fra en ægte ren kilde. Jeg tror, at bøger kun kan gøre så meget. Derefter er det nødvendigt med tilstedeværelsen af en, der er åndeligt avanceret, for at hæve bevidstheden yderligere. Derfor er det min drøm at finde en Mester, jeg kan tjene, og lære fra ham så meget som muligt. Derfor er mit spørgsmål: Hvor skal jeg gå hen? 20 SVAR: Jeg er meget glad for, at Krishna har sendt sådan en oprigtig sjæl som dig. Det, vi underviser i, er ubesmittet af nogen form for materiel forurening. Det er kundskaben, der kommer ned fra Gud Selv fra universets begyndelse. Den er blevet meget omhyggeligt overbragt igennem tiderne fra den ene åndelige mester til den næste discipel. Beviset på dens renhed erfares på førstehånd af alle dem, der oprigtigt følger denne lære. Du har fint forstået, at bøger ikke er nok du er nødt til at lære fra og tjene en ægte åndelig mester. Dette er konklusionen i den autoriserede vediske litteratur. I den henseende står der skrevet i Svetasvatara Upanisad (6.23): yasya deve para bhaktir yatha deve tatha gurau, tasyaite kathita hy arthah prakasante mahatmanah Hvis man har urokkelig tro på den Højeste Herre og den åndelige mester, afsløres essensen af hele den vediske viden for én. Der er to måder, den åndelige mester er til rådighed for dig. Den første måde er ved at omgås med ham i fysisk form. Den anden måde er, at du kan omgås med ham i form af hans undervisning. Af de to måder er den anden vigtigere, for på den måde kan vi omgås med den ægte åndelige mester til alle tider, på alle steder og under alle omstændigheder. Med andre ord vil hans fysiske form somme tider være til stede og somme tider ikke. Men hans tilstedeværelse gennem ord (hans lære) er altid til stede for den oprigtige discipel. Min åndelige mester er Hans Guddommelige (Fortsættes side 22)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (kap. 18, v. 31-43): Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere