BØRNEHUSETSIV FOR ALVORLIGT SYGE OG DERES FAMILIE FOR ALVORLIGT SYGE BØRN OG DERES FAMILIE

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2010 FOR ALVORLIGT SYGE OG DERES FAMILIE

2 FORORD Vi har i lighed med 2009 haft særligt fokus på aktiviteter for både børn og forældre. Vi gjorde os en del erfaringer med musiktilbud i 2009, som vi mente kunne være gavnlige at udvikle og fortsætte med i Desuden har vi iværksat flere tiltag for forældrene med forskellig succes og taget nogle af de bedste tiltag med ind i I foråret fik vi ombygget et skur til et brugbart værksted, der blev taget i brug henover sommeren. Vi har haft nogle børn med sprog- og forståelsesproblemer samt i øvrigt en del børn i alderen 1-3 år, som i netop den periode udvikler deres sprog. Vi har derfor haft øget opmærksomhed på børn og deres sprogforståelse. Årets fremmøde har været fint. Først på året havde vi vældig mange familier tilmeldt. En del børn startede i almindelige institutioner i løbet af foråret og sommeren, hvorefter der var færre børn, men i løbet af sensommeren kom nye familier til. I 2009 blev Børnehuset SIV godkendt af Furesø Kommune som et opholdssted efter Servicelovens 142 stk. 5. Det var vi rigtig glade for. Desværre har det vist sig at være problematisk for kommunerne, da det er en større administrativ proces. Det har også gjort det svært for en del af dem at placere det økonomiske ansvar. Børnehuset SIV har haft kontrolbesøg af Levnedsmiddelkontrollen, Arbejdstilsynet samt Furesø Kommune og godkendt af alle 3 instanser.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Evaluering af fokusområder samt donationer 4 Musikoplevelser for børn og forældre 4 Aktiviteter for forældre 5 Fælles aktiviteter 7 Børn med særlige behov 7 Barnets udvikling 8 Årets øvrige aktiviteter 9 Personalemæssige aktiviteter 12 Statistik 13 Økonomi 15 Kort om planer for

4 Evaluering af fokusområder for 2010 Vi har i år haft øget opmærksomhed på strukturerede aktiviteter for børn og forældre for at skabe mere ro til leg og fordybelse. DET PÆDAGOGISKE FELT 1. Forskellige musikoplevelser for især børn, men også for forældrene En fond støttede det samlede musikprojekt økonomisk. Projekt Nye toner har budt på klassisk musik i form af koncerter for børn og forældre. Målet har været at både børn og forældre fik mulighed for: At få en anderledes kulturoplevelse sammen og hver for sig At styrke fællesskabet Stimulering af sanserne og lysten til bevægelse At komme i kontakt med sine følelser Koncerterne har været til stor glæde for begge parter og har givet langt de fleste børn og forældre en rolig og glad stund. Det har givet en stor fællesskabs følelse og der er blevet sunget og danset med indimellem. Tumlastik musik og rytmik for børn i alderen 0-6 år. De har alle været en del af et fællesskab og dermed mulighed for at have få de sociale kompetencer. En del af arrangementerne har været afholdt, når der har været børnepasning således at børnene har været uden deres forældre. Det betyder, at der opstår et andet samspil blandt børnene og dermed en anden dynamik i gruppen, som børnene også har stor glæde af. Sang og musik er børnesange, sanglege og musik ved en musikpædagog. Styrker deres udvikling, kropsbevidsthed, koordinering og motorik Får kendskab til leg med instrumenter Fået øvet sig i at vente på tur Får leget, pjattet og grinet Målene er stort enslydende med tumlastikken, men metoderne er forskellige. Her har især været fokus på sang samt brug af instrumenter og en meget stor succes. De fleste forældre holder meget af at deltage sammen med børnene og det giver dem en rigtig dejlig og fornøjelig oplevelse sammen. Forældrene kan også være forstyrrende, fordi de taler sammen og dermed ikke er nærværende. Målet har været at børnene: Styrker deres udvikling, kropsbevidsthed, koordinering og motorik Får leget, pjattet og grinet En musik- og rytmiklærer har stået for afholdelsen. Der er blevet sunget børnesange og gymnasticeret, så børnene har fået brugt deres krop og fantasi, de har fået grinet, leget og danset. 4

5 2. Aktiviteter for forældre Forældrene i Børnehuset er naturligt svært bekymrede for deres børn. Hele deres døgn går med at passe barnet og de har sjældent et øjeblik, hvor de er i stand til at slippe bekymringerne og give plads for deres egne behov. Vi har med aktiviteter for forældrene givet dem mulighed for også at rette fokus mod sig selv, når de er i Børnehuset. Vi har lavet arrangementer ud fra forældrenes ønsker og behov. Målet har været at give forældrene Indhold og oplevelser i hverdagen Hjælp til at blive aktive og få ny energi Mulighed for koncentration og fordybelse i perioder Mulighed for at beskæftige sig med noget kreativt eller andet Et frikvarter fra deres børn Mulighed for at opbygge et indbyrdes netværk Blandede bolsjer - forskellige aktiviteter for forældrene Vi havde forestillet os lave 1-2 faste formiddage/ eftermiddage, hvor forældrene sammen med en pædagog skulle opfordres til at deltage. Kreative hobby betonede indslag som fx syning Storytelling Gruppesamtaler med psykolog Bevægelse fx løbeture og Nintendo Wii. Studiekreds Madlavning sammen med køkkenass. og pædagog To do liste med opgaver i huset for handymænd og kvinder Forårs aktiviteter med drivhus, krydderurter og have Arrangementerne er afviklet med forskellig suc- ces. Især de kreative hobbyindslag, løbeture og enkelte praktiske opgaver i huset har kunnet engagere forældrene, hvorimod storytelling, studiekreds, madlavning og urtehave ikke har haft den store interesse. Opgaven har vist sig at være langt vanskeligere end vi havde forestillet os. Forældrene har ikke rigtig har haft lyst eller overskud til at engagere sig. Det kan skyldes at nogle af ideerne er kommet fra forældre, der er udmeldt af Børnehuset og måske ikke relevante for de resterende. Det er også muligt, at vi ikke har været gode nok til at informere om de mange muligheder, vi har i Børnehuset. Se verden i nye farver et malerkursus for forældre Vi arrangerede en billedkunstner til at forestå undervisning i billedkunst med pastel- og oliemaling. Forældrene fik mulighed for at arbejde kreativt med billeder. Målet var at forældrene: Udforsker og finder frem til deres eget personlige billedsprog Udfordres håndværksmæssigt og får udvidet deres visuelle ordforråd Får styrket deres kreativitet Får plads til fordybelse Glædes over selv at skabe noget Opdager evner, de ikke vidste, de havde Mod til at prøve noget nyt Kurset løb over 8 gange og de fleste forældre, der havde tilmeldt sig deltog, når de ellers var til stede i huset. Forældrene var meget engagerede, men hen ad vejen faldt interessen hos enkelte. De fleste var dog dybt involverede og nød fordybelsen hele vejen igennem. Alle fik lært noget om farvelære, at male, at finde deres kreative evner og glæden ved at 5

6 have lavet et maleri. Der er nu sket en stor udskiftning i brugergruppen, så sidst på året har vi set langt større interesse fra forældrenes side om at deltage i kreative ting som fx håndarbejde og smykkefremstilling. Nogle forældre taler dog fortsat om kunstforløbet og vi har derfor besluttet at gentage processen i 2011 dog med den variation, at de skal male sammen med deres børn denne gang og forhåbentligt opleve det som en spændende og sjov proces. Værksted for især fædre ombygning af Børnehusets skur til et egnet værksted. En fond støttede projektet, således at det meste af ombygningen samt inventar blev betalt. Vi har en lille gruppe fædre, der deler orloven med mødrene. For at tilgodese deres behov for andet end avislæsning, har vi fået ombygget vores skur til et værksted. Målet har været at give fædrene: Fornyet energi og lyst til at bruge deres kreative evner Mulighed for at lave noget praktisk Får lavet mindre ting til Børnehuset eller sig selv Lov til at holde fri for deres barn nogle timer eller lave noget sammen med dem Skuret er blevet isoleret og sat i stand og benyttes nu som værksted. Det er indrettet med høvlebænk til både voksne og børn, værktøjstavle, diverse maskiner samt materialer. 6

7 Værkstedet blev indviet officielt lige efter sommerferien på den skønneste sommerdag med deltagelse af mange familier og presse. Der blev bygget sejlbåde til den helt store guldmedalje, som straks blev sendt på jomfrusejlads i et dertil indkøbt badebassin. Værkstedet bliver i hverdagen brugt af især fædrene og deres børn, og de har lavet skibe, biler og skydevåben. På opfordring fra en af de tidligere fædre lavede vi en To do liste med opgaver i huset, der skulle laves. Tanken var, at fædrene kunne skrive sig på listen, hvis de havde lyst til at udføre opgaven. Vi måtte snart indse, at det ikke blev til meget og da huset slides med årene, bliver reparationerne selvfølgelig flere. Vi har derfor fået ansat en altmuligmand nogle timer ugentlig til at varetage disse opgaver. 3. Fællesaktiviteter for børn og forældre Madværksted deltagelse i madlavning for både børn og forældre. Vi har endnu en gang haft fokus på sund og ernæringsrigtig mad som alle brugerne til stadighed har behov for. Målet har været at børn og forældre: Kan deltage i meningsfulde aktiviteter Får flere oplevelser sammen og hver for sig Både børn og forældre skal inspireres og lære noget om sund mad Vi har erfaret, at det ikke har været nemt at engagere forældrene til indendørs madlavning, men derimod gerne til bålmad. Børnene derimod har ofte deltaget i fx bagning. De elsker at lave dejen, rulle bollerne og pynte kagerne og forældrene spiser gerne bagværket. Vi har fået ansat en økonoma, der er meget bevidst om ernæringsrigtig kost til både børn og voksne og som også har vejledt vedrørende børnenes særlige behov. 4. Børn med særlige behov Nogle af børnene i Børnehuset har særlige behov og kan fx have svært ved at udtrykke eller forstå det talte sprog. Vi har derfor tilbudt i samarbejde med forældrene at lave en tidlig registrering af sproget (TRAS), der fortæller noget om barnets sprog og sprogforståelse. Målet er at: Hjælpe barnet til at tale, forstå og selv blive forstået Barnet undgår frustrationer Forældre og personale kan yde barnet den rigtige hjælp Vi har haft stor opmærksomhed på området og har lavet flere registreringer. Vi har fået tilknyttet en talepædagog, der har vejledt os som personalegruppe. Flere forældre har benyttet talepædagogen for mere specifik vejledning i forhold til deres barns behov for særlig støtte. I personalegruppen er vi desuden blevet undervist i Tegn til Tale og har derfor kunnet understøtte de børn, der har lært dette. 7

8 Årsrapport Barnets udvikling Læringspunkter for børn hvad og hvordan lærer mit barn Vi har ønsket at hjælpe forældrene med at forstå pædagogernes bevæggrunde for deres måde at agere sammen med det enkelte barn på. Vi havde derfor besluttet at tydeliggøre målet med det daglige pædagogiske arbejde ved i første omgang at fortælle om det. Støtte forældrene i deres opdragelse af det syge barn Vi har talt meget med forældrene om hensigten med det pædagogiske arbejde og der er blevet drøftet mange dagligdags situationer samt givet vejledning og gode råd. Det har været lidt tilfældigt, hvilke forældre, vi har fået talt med og da erfaringerne med disse vejledningssituationer har været meget positive, besluttede vi at strukturere det. Målet er at forældrene forstår: Hvorfor personalet agerer, som de gør Hvad barnet lærer i forskellige situationer Det betyder, at vi i det næste år vil tilbyde forældresamtaler, hvor vi kan drøfte deres barns adfærd og udvikling. 8

9 ÅRETS ØVRIGE AKTIVITETER Hverdagen i Børnehuset er som altid fyldt med leg og aktiviteter for både børn og forældre. Der er oftest en meget dejlig atmosfære med masser af snak og godt humør, men der er bestemt også plads til og brug for, at forældrene kan få lov til at fortælle om den bekymring og angst, der følger med det at have et alvorligt sygt barn. For familierne Vi har som vanligt haft mange aktiviteter i dagligdagen, men også egentlige arrangementer som fx raske børn møder i deres almindelige institutioner. Vi har haft besøg af et dukketeater, en teaterbus, klassiske musikere, musikpædagoger, rytmiklærer, været på flere bondegårdsbesøg, biograf besøg i Farum Bio og biblioteket m.fl. De største succeser indenfor aktiviteter for forældrene har især været kreative aftener for mødrene og det nye værksted, som især fædrene har benyttet sig af. Løbeture to gange om ugen har vist sig at være særdeles attraktivt for begge køn. Mål for maden i Børnehuset: Sæsonbetonet økologisk kost Friske økologiske grøntsager og kun få frosne grøntsagsprodukter Økologiske mælkeprodukter En del økologisk kød og helst ufrosset Altid friskfanget ubehandlet fisk Økologiske mel-, gryn-, bønne- og ærte produkter Så vidt muligt økologisk frugt, saft, sukker osv. Ingen færdige og ingen delvist tillavede produkter Årets fester og mærkedage for hele familien har som altid stor tilslutning ligesom vi to gange årligt holder sammenkomst for tidligere brugere, som også er vældigt populært. Vi har fortsat tilbud om vejledning af en socialrådgiver, som bliver brugt mere og mere. Først på året tilknyttede vi som tidligere nævnt en talekonsulent, der har bistået både forældre og personale vedrørende sproglige problemer hos børnene. Måltider i Børnehuset Vi fik i januar 2010 ansat en ny medarbejder, der er uddannet økonoma, i køkkenet. Der bliver hver dag lavet mad til ca. 25 børn og voksne. De fleste råvarer er økologiske og bliver bragt ud ligesom frisk fisk leveres en gang ugentlig. Årsopgørelsen viser, at 70 % af de indkøbte produkter har været økologiske. 9

10 Maden bliver anrettet som buffet. Børn og forældrespiser adskilt, mens eftermiddagsmåltidet foregår fællesskab. Der bliver hver dag bagt økologisk gærbrød (surdej kan medføre skimmelsvamp) og ofte tilsat grøntsager, ris, gryn, kerner, kartofler. Økonomaen eksperimenterer for tiden med havtang i brød, i ris og i salater, da tang indeholder jod, mineraler, c- vitaminer og aminosyrer stammende fra protein, som er et meget sundt tilskud. Børnene får serveret en energitæt kost. Tætheden fås fra fløde, pasteuriserede æg, vegetabilsk fløde, olier, smør, honning, sirup, kvark, bønner, ærter og nu også tang. De voksne får en grov hjertevenlig kost fremstillet af magre produkter, mange grøntsager, groft hjemmebagt brød og vegetabilsk fedt frem for animalsk. Eftermiddagsmåltidet består af frugt samt en mættende anretning med f.eks. hjemmebagt brød, bolle, kage, koldskål, risengrød. Køkkenhygiejne har også været et fokusområde i 2010 og det er svært foreneligt med børn og forældre som hjælpere i køkkenet. Dette felt er derfor indskrænket til særlige anledninger, men børnene deltage dog ofte i bagning af boller og lignende og får så selv bagværket med hjem. Økonomaen har opbygget et egenkontrolsprogram ud fra lovgivningen for området. Ved levnedsmiddelkontrollens uanmeldte besøg i juni 2010 fik Børnehuset en stor smiley for korrekt og flot håndtering indenfor alle områder. Småreparationer i Børnehuset Vi har midt i året fået tilknyttet en altmuligmand på timebasis, der varetager mindre reparationsopgaver i huset. Han er der 2-3 timer om ugen, men i starten drejede det sig om langt flere timer, fordi vi havde så mange opgaver, der skulle ordnes. Tidligere har vi klaret mange ting selv, men huset bliver mere og mere slidt og opgaverne derfor større, hvilket vi fagligt og ressourcemæssigt ikke kan håndtere længere. Der er blevet løst rigtig mange opgaver, hvilket har gjort at de praktiske ting i huset har fungeret og dermed været med til at gøre dagligdagen lettere for pædagoger og det øvrige personale. Der er fx blevet løst opgaver omkring den indvendige vedligeholdelse af huset som musesikring af kælder/køkken, opretning af flere døre så de kan låse og lukke, opkørselsrampe til yderdør for varelevering og et lille overdække til affaldspap (krav vedr. affaldssortering). Altmuligmanden har indrettet det nye værksted, løst problemer med sæbe- og spritdispensere i samarbejde med leverandøren, ombygget rengøringsvognen så den er bedre afpasset til rengøringsdamens behov. Administrativt Visitation til Børnehuset Det har mange gange været en stor udfordring at få børnene visiteret til Børnehuset SIV af deres hjemkommune. Paragraf 142 stk. 5, som vi er blevet godkendt efter, volder desværre en del problemer ude i den enkelte kommune. For det første kender de fleste sagsbehandlere ikke og selvom kommunen er blevet orienteret herom adskillige gange, så er der stor udskiftning i sagsbehandlergruppen. Denne del af sagen er dog klaret forholdsvis nemt med orienteringsbrev samt telefonisk kontakt. Den oftest lange proces på 2-3 måneder, skyldes visitationen internt i kommunen, hvor det tilsyneladende er svært at placere opgaven i rette afdeling. Kommunerne opfatter Børnehuset SIV som et dagtilbud og det kolliderer med paragraffen, vi er godkendt efter. Den omhandler børn i dagtilbud 10

11 Årsrapport 2010 og fordrer en paragraf 50 undersøgelse. Sidstnævnte er oftest grænseoverskridende for familierne. Men også sagsbehandlerne stejler. Det er en stor og krævende opgave, selvom de i orienteringen fra Børnehuset SIV kan læse, at Velfærdsministeriet anbefaler undersøgelsen som en light udgave af paragraf 50. Vi har i løbet af 2010 også oplevet, at kommunerne er økonomisk pressede og nogle har sågar givet afslag på ansøgningen til Børnehuset SIV. Familierne har så anket sagen og vundet, men ikke uden blod, sved og mange tårer. En meget opslidende og ressourcekrævende proces for forældrene, der i forvejen er hårdt ramt. Nyt grafisk udtryk Vi har i anden halvdel af 2010 påbegyndt arbejdet med opdatering af Børnehusets grafiske udtryk. Vi har haft en grafisk designer til at forestå det konkrete arbejde samt en konsulent til at varetage ændringen på hjemmesiden. Det indebærer at der i foråret 2011 udkommer en ny pjece, vejledning til forældre, ny hjemmeside samt et lidt ændret logo. Donationer Vi har i år søgt flere fonde om støtte til 3 projekter, som er nævnt under aktiviteter. Desuden har vi modtaget økonomisk støtte fra flere private organisationer, som har lært os at kende gennem foredrag hos flere af dem, via dagspressen og fra mund til mund. Kontrolbesøg Børnehuset SIV har haft kontrolbesøg af 3 instanser i Levnedsmiddelkontrollen var på besøg i juni og belønnede os med en stor Smiley. I juni havde vi ligeledes et anmeldt kontrolbesøg af en repræsentant fra Furesø Kommune. Han vur- derede, at Børnehuset levet fuldt op til gældende mål og regler. Endelig var Arbejdstilsynet på kontrolbesøg i august, hvor vi skulle eftersende Arbejdspladsvurdering for alle medarbejdere og det skete en måned senere. 11

12 Personalemæssige aktiviteter Personale På dette område er der sket 2 ændringer. Vi har som tidligere nævnt hjælp fra en altmuligmand nogle timer hver uge. Desuden har en af pædagogerne fået tilkendt tabt arbejdsfortjeneste 2 timer om ugen af sin hjemkommune og derfor nedsat sin arbejdstid med tilsvarende antal timer. Normering 4 pædagoger 127 timer (37, 32, 30 og 28 timer) 1 rengøringsmedarbj. 30 timer 1 økonoma 30 timer 1 leder 37 timer Kurser for personalet Der har som vanligt været afholdt flere temadage i huset for hele personalet ud fra årets fokusområder og personalets behov og ønsker samt indkøbt relevant litteratur. Personalet bliver fortsat superviseret hver 3. uge af en udefra kommende konsulent. Rengøringsmedarbejderen har været på 7 dages efteruddannelseskursus, som hun, bl.a. indenfor ergonomi, har stor glæde af i hverdagen. 12

13 STATISTIK VEDR. ANTAL BRUGERE OG DERES FREMMØDE Første halvdel af året har været præget af mange brugere og hyppigt fremmøde. Herefter startede 10 børn i almindelige institutioner og antallet af brugere faldt med næsten en tredjedel. Efter sommerferien begyndte nye familier at komme til. Vi havde i første halvdel af året mange børn med alvorlige kroniske sygdomme. En del af dem stoppede midt i året. De fleste af de nye børn har cancer og denne andel er derfor vokset. Af cancerbørnene har en del andre cancerdiagnoser end leukæmi, som er den almindeligst forekommende diagnose i Børnehuset. Statistikken i 2011 bliver ændret, således at det bliver muligt at se det enkelte barns sygdom, alder og fremmøde. Det vil lette arbejdet med statistikken, gøre det nemmere når kommunerne ønsker dokumentation for det enkelte barn samt give os mulighed for at fremdrage andre forhold. Søjle diagrammerne viser fremmødet af børn samt fordeling på sygdomme i Børnehuset SIV Sommerferielukket i 2 uger i 3. kvartal - Lukket mellem jul og nytår i 4. kvartal 600 Frenmøde drenge, piger og total Antal af børn Drenge Piger Total drenge+piger Kvartaler 2010 Fordeling af sygdomme i 2010 Antal af børn Kvartaler 2010 Hjerte Cancer Immun defekt Andet 13

14 Årsrapport 2010 Søjlediagrammet nedenfor viser hvor mange brugere, der har været pr. kvartal. Det siger altså intet om, hvor mange gange det enkelte barn har været der. Antal af brugere voksne og børn pr. kvartal Antal af brugere Søskende 800 Afbud fra børn Forældre 600 Støtte person 400 Dag brugere Døgn brugere Kvartaler

15 ØKONOMI Pr. 1/ steg prisen for en plads i Børnehuset SIV fra kr. til kr. grundet almindelige prisstigninger. Prisen for at benytte Børnehuset i 2020: Dagplads pr. måned Eftermiddagsplads efter skoletid Døgnophold pr. døgn Ugeophold kr kr. 700 kr kr. Vi har et søskendepar tilknyttet huset, der efter aftale med bestyrelsen betaler 1½ dagplads og dermed får rabat i lighed med almindelige børneinstitutioner. Driftsregnskabet for 2010 indgår ikke i årsrapporten, men kan rekvireres særskilt. 15

16 Årsrapport 2010 Fokusområder 2011 Vi vil i det kommende år fokusere på tre områder indenfor aktiviteter for familierne. 1. Forældresamtaler vedrørende barnets trivsel og udvikling Målet er at sætte det enkelte barn i fokus, opnå enighed med forældrene om de pædagogiske mål, så vi følger samme vej. 2. Inddrage det nye værksted mere i dagligdagen Selvom værkstedet allerede er en succes, så vil pædagogerne gerne gøre værkstedet til en naturlig del af dagligdagen, er ikke kun afhænger af, om der er en far til stede. Målet er, at inspirere både børn og forældre samt lære børnene at bruge værktøjet. De mange små børn er i forvejen på et niveau i deres normale udvikling, hvor de skal lære at kravle, gå, hoppe o.s.v. Det vil vi gerne styrke, da gruppen af børn hos os netop er præget af medicinske bivirkninger, er ofte nedsætter deres fysiske formåen. Vi vil også gerne øge familiernes fællesskab på en sjov måde og hjælpe forældrene til mere energi. Administrativt Vi skal have gjort samarbejdet med kommunerne vedrørende visitation mere strømlinet, så det ikke tager så lang tid inden opholdet i Børnehuset bevilges og at ressourceforbruget formindskes. Vi skal tage et nyt statistikmodul i brug, der fx vil gøre det muligt at se det enkelte barns fremmøde, hvilket bl.a. vil gøre det langt nemmere når kommunerne beder om dokumentation for det syge barns fremmøde. 3. Bevægelse for alle Vi vil gerne øge det fysiske aktivitetsniveau for både børn og voksne. Endvidere skal vi have færdiggjort arbejdet med opdatering af Børnehusets grafiske udtryk. 16