Engangsartikler i bioplast i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Engangsartikler i bioplast i Danmark"

Transkript

1 Engangsartikler i bioplast i Danmark Marked, egenskaber og miljø December 2010 Kristian Dammand Nielsen, Hanna Merrild, Nanja Hedal Kløverpris, Pia Brunn Poulsen og Anders Schmidt Afdelingen for Anvendt Miljøvurdering FORCE Technology

2 Forord Denne rapport er udarbejdet i af FORCE Technology som en del af innovationsnetværket PlastNet. Netværket består af en række virksomheder med interesse for plast, som sammen med en række vidensinstitutioner gennem en 4- årig periode skal øge kendskabet til plast og forbedre konkurrenceevnen for plastbranchen. Plast Center Danmark er administrator for netværket og har sammen med Aalborg Universitet i Esbjerg og Danmarks Tekniske Universitet bidraget til dette projekt med viden om plastens tekniske egenskaber. Afsnit 4.1 indeholder resultater fra undersøgelser udført af Plast Center Danmark. Bilag A indeholder selve undersøgelsen og er skrevet af Plast Center Danmark. Afsnit 4.2 indeholder resultater fra undersøgelser udført af Aalborg Universitet i Esbjerg og Danmarks Tekniske Universitet. Bilag B og C indeholder de undersøgelser, der ligger bag resultaterne, og er skrevet af Aalborg Universitet i Esbjerg. 1

3 Sammenfatning Bioplast opfattes af mange intuitivt som et miljøvenligt alternativ til konventionel plast, og specielt derfor oplever plastindustrien en stigende efterspørgsel på produkter af bioplast. FORCE Technology har i samarbejde med Aalborg Universitet i Esbjerg, Danmarks Tekniske Universitet og Plast Center Danmark undersøgt mulighederne for produktion og levering af engangsartikler til detailhandel og forbrugere i Danmark som en del af innovationsnetværket PlastNet. Denne rapport gennemgår således forskellige typer af bioplast, deres tekniske egenskaber, udbredelsen på det danske marked i relation til engangsartikler, relevant lovgivning samt en vurdering af de miljømæssige fordele og ulemper ved anvendelse af bioplast som alternativ til konventionel plast fra råolie. Bioplastens egenskaber Der findes grundlæggende tre typer af bioplast: stivelsespolymerer, polymerer fremstillet ved kemisk syntese (f.eks. PLA, polylactic acid) og polymerer fremstillet ved biologiske processer (fx PHA, polyhydroxyalkanoat). De har alle tilfælles, at de produceres ud fra fornybare råvarer, såsom majs. I nogle tilfælde blandes disse biobaserede polymerer for at opnå bestemte egenskaber og i visse applikationer blandes de med polymerer af fossil oprindelse (konventionel plast). PLA har nogle gode materialeegenskaber, som gør den velegnet til substitution af konventionelle plasttyper såsom PET, og PLA er bl.a. derfor den mest udbredte bioplasttype. Migrationstests udført i dette projekt viser, at PLA og PET begge har migrationsniveauer under grænseværdien. PET har den højeste migration til vand, mens PLA har den højeste værdi til olie. PLA er dog for nuværende ikke varmebestandig over 40 C, hvilket viser sig ved de gennemførte tests af varmebestandighed, hvor PLA blev deformeret ved påfyldning af 60 C varmt vand. PLA er således ikke egnet til eksempelvis varme drikke. PLA er et relativt sprødt materiale, men er til gengæld mere UV-bestandigt end PET. Vandoptaget er omtrent ens for de to materialer. Markedsforhold Producenterne arbejder på at forbedre egenskaberne, og det gælder generelt for bioplast, at materialerne er under konstant udvikling. Det er af væsentlig betydning for det stigende marked for bioplast, men også efterspørgslen efter mere miljøvenlige produkter, lovgivning og stigende oliepriser har bidraget positivt til udbredelsen af bioplast. På verdensplan produceres formodentlig mere end tons bioplast årligt, men det udgør kun ca. 0,1% af den globale 2

4 plastproduktion. Produktionen af bioplast er begrænset til relativt få producenter, hvoraf NatureWorks LLC med en kapacitet på tons/år er blandt de største. I Danmark er anvendelsen af bioplast stadig begrænset, og de engangsartikler, der sælges på det danske marked, er i høj grad importeret. Færch Plast producerer dog en mængde engangsartikler lavet af PLA fra NatureWorks. Eksempler på markedsførte engangsartikler i bioplast (evt. kombineret med konventionel plast) er: Drikkekrus, madbeholdere, bestik og bæreposer fra Plant2Plast, Greenway Denmark, Abricon, Field Advice m.fl. Bionedbrydelige poser til køkkenaffald og hundeefterladenskaber fra Zenzo Group Ligkisteornamenter i bionedbrydelig plast fra Rubek Emballage Produkter i bioplast anvendes således primært til mademballage, f.eks. i storkøkkener eller ved større events. Dog er prisen for bioplast stadig flere gange højere end for konventionel plast, og det nævner mange af aktørerne inden for salg af bioplastartikler som en væsentlig barriere for udbredelsen af bioplast. Lovgivning og afgifter På miljøområdet er bioplast langt hen ad vejen omfattet af den samme lovgivning, som er gældende for konventionel plast. Det betyder, at bioplast er omfattet af: EU-direktivet om emballage og emballageaffald, der stiller krav om anvendelse af mindst mulig emballage, fremstilling og anvendelse med henblik på genanvendelse samt minimering af emissionen af skadelige stoffer ved forbrænding eller deponering. Desuden stilles krav til bionedbrydelig emballage. EU s kemikalieregulering, REACH, som stiller krav til kemikalieproducenterne om at indberette kemiske stoffer og derigennem også til emballageproducenterne, som skal melde tilbage i leverandørkæden, hvad de forventer, at materialerne bliver anvendt. EU s slamdirektiv (i Danmark omsat til Slambekendtgørelsen), der udstikker regler for spredning af kompost på dansk jord. Det kan være svært at få tilladelse til at kompostere bioplast, da producenten skal oplyse, hvilke kemiske stoffer det indeholder, og disse oplysninger er som regel svært tilgængelige. Dertil kommer en række krav til emballage eller andre plastartikler, der anvendes til fødevarer, heriblandt krav om eksempelvis hygiejne under produktion og tilsætning af additiver. 3

5 På afgiftsområdet er bioplast omfattet af de samme emballageafgifter som konventionel plast, dog med den undtagelse, at bæreposer af biologisk nedbrydeligt materiale baseret på stivelsespolymerer siden efteråret 2009 har været omfattet af den væsentligt lavere afgiftssats, der er gældende for papirsposer. Bortskaffelse Et af de oftest nævnte salgsparametre for bioplast er, at det er bionedbrydeligt og komposterbart. Det er dog langt fra alle typer bioplast, der lever op til kravene i de internationale standarder for bionedbrydelighed og komposterbarhed, EN13432 og ASTM D6400, og i øvrigt kan konventionel plast i visse tilfælde også opfylde standarderne. Ser man på det danske marked ender langt størstedelen af plastaffaldet i affaldsforbrændingsanlæg, hvor energiindholdet i affaldet effektivt udnyttes til produktion af el og varme. Enkelte kommuner indsamler organisk affald til kompostering, hvor affaldet nedbrydes til kompost, vand og kuldioxid, eller til bioforgasning, hvor affaldet nedbrydes til energiholdig biogas og slam, som anvendes til gødning. I andre lande er deponering mere udbredt, men her vil nedbrydningen af bioplast kun ske langsomt. Det er også en mulighed at genanvende plastaffald ved kemisk eller mekanisk bearbejdning, men det kræver relativt store fraktioner af de enkelte plastmaterialer, og derfor er genanvendelse af bioplastartikler, der ender hos forbrugeren, ikke muligt på nuværende tidspunkt, mens genanvendelse af produktionsspild er mere relevant. Miljøperformance En sammenligning af de miljømæssige aspekter ved bioplast og konventionel plast foretages i denne undersøgelse som en livscyklusvurdering (LCA), hvor miljøpåvirkningerne fra vugge til grav opgøres efter en standardiseret metode. Trods standardiseringen kommer LCA er af bioplast og konventionel plast ofte frem til forskellige resultater, fordi anvendelsen af plasten, den geografiske afgrænsning og andre faktorer kan være afgørende for resultatet. To casestudier af hhv. en kødbakke og en legetøjsæske i PLA illustrerer netop denne pointe, idet kødbakken i PLA viser sig som et bedre alternativ miljømæssigt set, end hvis bakken var produceret i konventionel plast (PET), hvorimod der ikke kan drages entydige konklusioner om legetøjsemballagen. Det samme gør sig gældende i LCA er udført af andre parter, men det står dog klart, at selve produktionen af plast og bortskaffelsen har størst betydning for den miljømæssige profil. 4

6 Et andet vigtigt aspekt i sammenligning af bioplast og konventionel plast er valget mellem at bruge fossile ressource og naturressourcer. Da bioplast er lavet af afgrøder, såsom majs, og der i øvrigt er stigende efterspørgsel på afgrøder til fødevarer og biobrændsel, vil produktion af bioplast sandsynligvis føre dels til øgede fødevarepriser, dels til øget arealanvendelse. Førstnævnte er et socialt problem, og flere rapporter fra internationale organisationer slår fast, at fødevarepriserne til en vis grad er påvirket af brugen af biomasse til energiproduktion, men at stigende fødevarepriser også er et resultat af en række andre faktorer. Øget arealanvendelse kan have konsekvenser for biodiversiteten og kan også føre til øget global opvarmning pga. skovrydning, men videnskaben er endnu ikke i stand til at kvantificere denne type af miljøeffekter uden en meget stor usikkerhed. Selvom disse konsekvenser af bioplast-produktionen ikke kan opgøres, bør de dog indgå i den samlede vurdering af bioplast. Desuden ligger et væsentligt forbedringspotentiale i udnyttelsen af sekundære råvarer, f.eks. restprodukter fra produktion af majs, også kaldet anden generations bioplast, som dog endnu kun er på forsøgsstadiet. 5

7 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING DEFINITIONER BIOPLAST HVAD ER DET? Stivelsespolymerer PLA (Polylactid) PHA er TESTS AF PRODUKTER I BIOPLAST Migrationstest af PLA- og PET-bakker Tests af legetøjsemballage i PLA og PET Ikke-videnskabelig kvalitetstest af tre produkter MARKED Det globale marked Det danske marked Pris LOVGIVNING OG AFGIFTER Miljørelateret lovgivning Fødevarerelateret lovgivning Emballageafgifter AFFALDSHÅNDTERING Kompostering og bioforgasning Genanvendelse Forbrænding Deponering MILJØVURDERINGER Resultater fra tidligere miljøvurderinger Casestudie Casestudie Casestudie Opsamling på LCA-resultater og casestudier Potentiale for miljøforbedringer AREALANVENDELSE OG FØDEVAREMANGEL Arealanvendelse Fødevarer kontra biobaserede produkter DISKUSSION OG KONKLUSION REFERENCER BILAG A BILAG B BILAG C BILAG D Migrationstest af PLA og PET Rapport - Test af legetøjsemballage Review of polylactic acid (PLA) Livscyklusvurdering af plastbakke i PET og PLA 6

8 1 Indledning Engangsartikler i plast er traditionelt fremstillet af konventionelle plastmaterialer baseret på hovedsageligt mineralsk råolie og naturgas. Engangsartiklerne i plast er ofte emballage til fødevarer eller andre forbrugerprodukter, men kan også være plastposer og andre artikler, som kun bruges én gang, før de bortskaffes igen. Markedet for plastmaterialer og plastprodukter baseret på fornybare råvarer (bioplast) har været stigende i en årrække, og i dag findes der en række engangsartikler i bioplast på markedet i Danmark. Denne vækst skyldes en række faktorer, f.eks. 1) efterspørgsel efter mere miljømæssigt bæredygtige produkter 2) den teknologiske udvikling 3) øgede restriktioner for brug af ikke-nedbrydelige plastprodukter (især plastposer) 4) de stigende priser på mineralsk råolie og naturgas [1, 2]. Mange forbrugere har den opfattelse, at bioplast er mere miljøvenlig at producere, anvende og bortskaffe end den konventionelle plast baseret på mineralsk råolie og naturgas. Det gælder også andre aktører i samfundet, f.eks. myndigheder, producenter og forhandlere. Der er flere årsager til, at man generelt anser bioplast som mere miljøvenlig end konventionel plast. Nogle af de vigtigste årsager er: bioplast er fremstillet af fornybare råvarer bioplast er biologisk nedbrydelig og komposterbar der anvendes få eller ingen kemiske additiver (dette er en antagelse, se afsnit 9.4 om toksicitet) ved affaldsforbrænding af bioplast udvikles biogen CO 2 i stedet for fossil CO 2, som det er tilfældet ved affaldsforbrænding af konventionel plast. Dvs., at den råvare (feedstock, f.eks. majs) der anvendes til bioplast frigiver naturens egen CO 2 ved forbrænding og indgår derved i et naturligt CO 2 kredsløb i atmosfæren. Råvaren til mineralsk råolie eller naturgas hentes derimod op af undergrunden, hvorved der sker en yderligere tilførsel (additiv tilførsel) af CO 2 til naturen, når materialer af den mineralske råolie eller naturgas forbrændes med udledning til atmosfæren som følge. 7

9 Der kan også være ulemper forbundet med produktion, anvendelse og bortskaffelse af bioplast. F.eks. kan man forestille sig anvendelsen af landbrugsafgrøder til non-food produktion, hvor det ville være mere hensigtsmæssigt at bruge landbrugets produkter til fødevarer. Det er også sandsynligt, at der vil ske en øget henkastning af bioplastaffaldet, idet mange producenter og leverandører reklamerer med, at produkterne er bionedbrydelige, og derfor forsvinder af sig selv i naturen. Formålet med dette projekt har været at undersøge mulighederne for produktion og levering af engangsartikler i bioplast til detailhandel og forbrugere i Danmark. Projektet omfatter undersøgelser og vurdering af marked, lovgivning, afgifter, kvalitet, tekniske egenskaber og mulige bortskaffelses-metoder. Som et af de væsentligste elementer i denne undersøgelse er bioplastprodukternes miljøperformance blevet vurderet. Dette element er i fokus, da det synes at være den primære årsag til anvendelsen af bioplastprodukter i Danmark. Til sidst diskuteres kort nogle enkelte etiske aspekter, der ofte nævnes i debatten omkring produkter baseret på fornybare råvarer (både bioplast og biobrændstoffer) f.eks. arealanvendelse. 8

10 2 Definitioner Additiver: Tilsætningsstoffer som anvendes i små mængder i materialer eller produkter til at opnå en bestemt funktion eller kvalitet. Biobaserede polymerer: Biobaserede polymerer er enten helt eller delvist baserede på fornybare råmaterialer. Bioplast: Defineres i denne rapport som plast produceret af polymerer fremstillet fra biomasse. Det kan f.eks. være halm, sukkerrør, sukkerroer, majs, hvede og træ. Eksempler på polymerer er: PHA (Polyhydroxyalkanoat), herunder: o PHB (Polyhydroxybutyrat) o PHBV(Polyhydroxybutyratvalerate) PLA (Polylaktid) Stivelsesbaserede polymerer Bionedbrydelig: At et produkt eller et materiale er bionedbrydeligt betyder, at produktet eller materialet kan nedbrydes af naturligt forekommende mikroorganismer indenfor en relativt kort tidsperiode. Bionedbrydelighed defineres og testes i forhold til det miljø, som et materiale skal nedbrydes i, og der er mange standardiserede testmetoder (OECD guidelines) for måling af bionedbrydelighed. Nedbrydningshastigheden og effektiviteten afhænger af ilt, fugt, temperatur, enzymer, mikroorganismer og andre faktorer. Bionedbrydelige plastprodukter er ikke nødvendigvis bioplast, da bionedbrydelige plastprodukter godt kan være baseret på mineralsk råolie. Men f.eks. er PLA bionedbrydelig, mens PET plast (Polyethylentereftalat) er ikke-bionedbrydelig. Emballage: Alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage [66]. 9

11 Energiudnyttelse: Anvendelse af brændbart affald (f.eks. emballage eller andre engangsartikler) til energifremstilling direkte ved forbrænding sammen med eller uden andet affald, men med udnyttelse af varme [66]. Engangsartikler: Produkter, der anvendes én eller et begrænset antal gange, idet produktet ikke er lavet til at kunne bruges flere gange. Feedstock: Den råvare, der anvendes i materiale til et produkt, uanset om den er af fornybar eller ikke-fornybar oprindelse. Fornybare råvarer: Med fornybare råvarer menes i denne rapport biologiske materialer, som kontinuerligt reproduceres i naturen. Genbrug: Enhver bortskaffelsesform, hvor emballage, som er udformet med henblik på i sin levetid at kunne genbruges mindst et bestemt antal gange, genpåfyldes eller genbruges til samme formål, som den er udformet til, med eller uden støtte af hjælpeprodukter, som findes på markedet, og som muliggør genpåfyldning af emballagen [66]. Genanvendelse: Enhver af de bortskaffelsesformer, der er anført i bilag II B til direktiv 75/442/EØF [3]. Bilag II B lister følgende: Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling Genvinding eller regenerering af opløsningsmidler Genvinding eller videreudnyttelse af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse) Genvinding eller videreudnyttelse af metaller eller metalforbindelser Genvinding eller videreudnyttelse af andre uorganiske stoffer Regenerering af syrer eller baser Videreudnyttelse af produkter, der tjener til opfangning af forurenende stoffer Videreudnyttelse af produkter fra katalysatorer Regenerering eller anden genbrug af olie Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi Anvendelse af affald hidrørende fra en af ovenstående operationer Udveksling af affald med henblik på at lade det gennemgå en af ovenstående operationer Oplagring af affald forud for en af ovenstående operationer 10

12 Genvinding: Oparbejdning i en produktionsproces af affaldsmaterialer til deres oprindelige formål eller til andre formål, herunder også organisk genvinding men ikke energiudnyttelse [66]. Komposterbar: At et produkt eller et materiale er komposterbart betyder, at produktet eller materialet nedbrydes ved biologiske processer under aerobe (iltrige) forhold til enkeltstoffer, som for eksempel kuldioxid, vand og uorganiske stoffer uden synlige eller ikke-synlige kontamineringer og indholdsstoffer med negativ effekt på nedbrydningen [4, 5]. I henhold til den europæiske standard EN13432 er et komposterbart produkt komposterbart, hvis det nedbrydes indenfor 90 dage i et defineret miljø. Konventionel plast: Plast produceret på basis af mineralsk råolie og naturgas. Konventionel plast kan også kaldes fossil plast. Eksempler på konventionelle plastpolymerer er: PE (Polyethylen) PET (Polyethylentereftalat) PP (Polypropylen) PS (Polystyren) PA6 (Polyamid (Nylon6)) LCA: LCA er en forkortelse for Life Cycle Assessement, som på dansk bedst oversættes til livscyklusvurdering. LCA er et redskab til at miljøvurdere et produkt i hele dets livsforløb, fra vugge til grav. LCA er standardiseret gennem ISO og ISO Nedbrydelig: At et produkt eller et materiale er nedbrydeligt betyder, at produktet eller materialet nedbrydes, men ikke nødvendigvis af mikroorganismer, som hvis det var bionedbrydeligt (se definition ovenfor) [4, 5]. Der kan f.eks. være tale om UV-nedbrydning, hvilket betyder, at materialet nedbrydes i kontakt med lys. Organisk genvinding: Kontrolleret aerob behandling (kompostering) eller anaerob behandling (biogasudvinding) ved hjælp af mikroorganismer, hvorved der produceres stabiliserede organiske jordforbedringsmidler eller metan [66]. 11

13 3 Bioplast hvad er det? Bioplast er plastmaterialer, der er baseret på biopolymerer. Biopolymerer er udvundet fra biologiske materialer, såsom stivelse, sukker, cellulose og protein. Disse kan udvindes fra forskellige fornybare ressourcer, som f.eks. hvede, majs, sukkerrør, sukkerroer, kartoffelskræller, organisk husholdningsaffald og afløbsslam. Der findes et stort antal biopolymerer, men det er kun et fåtal, der bliver produceret i større omfang. Figur 3-1 viser udviklingsstadierne for forskellige biopolymerer omkring år Bioplast kan være bionedbrydelig og/eller komposterbar, men dette afhænger af bioplastens fysisk/kemiske forhold, samt de biologiske forhold, der er gældende i det miljø, hvor nedbrydningen finder sted. Bionedbrydelig bioplast skal ikke forveksles med bionedbrydelig, konventionel plast baseret på mineralsk råolie og naturgas. Et eksempel på et bionedbrydeligt plastprodukt, baseret på mineralsk råolie, er Ecoflex fra BASF [6]. Bionedbrydelig bioplast skal heller ikke forveksles med plast, der nedbrydes ved kontakt med UV-stråling eller ilt. Ej heller skal det forveksles med oxonedbrydelig plast, som nedbrydes til mindre molekyler ved udsættelse for almindeligt vind og vejr, men som primært er baseret på mineralsk råolie. Der findes desuden flere blandingsprodukter, hvor bioplast kombineres med konventionel plast for at opnå bedre egenskaber. Sammenhængen mellem bioplast og konventionel plast samt bionedbrydelighed og komposterbarhed er illustreret i Figur 3-2. For videre beskrivelse af bioplast og forskellige nedbrydningsformer henvises til kapitel 2 Definitioner. Biopolymerer kan produceres af biologiske systemer, f.eks. mikroorganismer, planter og dyr. De kan også være kemisk modificerede fra biologiske udgangsmaterialer. Biopolymerer kan inddeles i tre hovedkategorier baseret på deres oprindelse og produktionsmetode: Polymerer, som udvindes direkte fra biomasse. Det er f.eks. stivelsespolymerer, og det kan også være celluloseprodukter eller produkter baseret på protein [5, 7, 8]. 12

14 Polymerer fremstillet gennem klassisk kemisk syntese ved brug af biobaserede monomerer. Monomererne kan være produceret gennem fermentering eller kemisk syntese. Et eksempel er PLA (polylaktid), som er polymeriseret fra mælkesyre-monomerer [5, 7, 8]. Polymerer produceret af mikroorganismer eller genmodificerede afgrøder ved biologiske processer. Denne kategori består hovedsagelig af PHA er (Polyhydroxyalkanoater) [5, 7, 8]. Det er især nogle bestemte polymerer, der er af interesse for engangsartikler i Danmark: Stivelsespolymerer, polylaktider (PLA), og polyhydroxyalkanoater (PHA) [1]. Fremstilling, anvendelse og kvalitet af disse tre polymergrupper er beskrevet i afsnittene 3.1 til 3.3 nedenfor. Teksten er til stor del baseret på information fra [7, 8], hvori mere dybdegående beskrivelser af de forskellige polymergrupper kan findes. Beskrivelsen af de forskellige polymerer er næsten ens i de to dokumenter, dog er [8] et mere opdateret dokument. Mange engangsprodukter i bioplast bliver i dag brugt til fødevareindustrien. En af udfordringerne ved at bruge biobaseret emballage i fødevareindustrien er at matche emballagens holdbarhed med produktets hyldetid [5]. F.eks. er nogle typer af bioplast hydrofile (vandopløselige) og andre typer er ikke særlig stabile og varmebestandige, og går derfor nemt i stykker under visse forhold. Mange biopolymerer har en udmærket UV-bestandighed og en flot overfladeglans men ofte en beskeden kemikaliebestandighed [9]. Da de forskellige typer bioplast har forskellige anvendelsesmuligheder og kvaliteter, bruges de ofte sammen i flerlagede produkter, så produktet opnår den ønskede funktion. Engangsartikler til fødevarer skal opfylde lovgivningen vedrørende materialer og genstande i kontakt med fødevarer samt den generelle fødevarelovgivning, se afsnit 6.2. Denne lovgivning omfatter, at materialer og genstande i kontakt med fødevarer ikke må afgive stoffer, der kan misfarve, give afsmag eller være til sundhedsfare for mennesker [10]. Materialer i bioplast er forholdsvis nye materialer, hvori der kan forekomme andre typer af additiver (f.eks. blødgørere, farvestoffer, osv.) end i de konventionelle plastmaterialer. 13

15 I tilfælde af, at der ikke findes specifikke grænseværdier for stoffer, der indgår i bioplastmaterialet, er det producentens/forarbejderens/grossistens/importørens ansvar at fremskaffe videnskabeligt baseret dokumentation for, at stofferne overholder lovgivningen [10]. Mange bioplastprodukter markedsføres som komposterbare, og dermed skal også de additiver, der anvendes, være komposterbare, se nærmere beskrivelse af disse krav i afsnit Figur 3-1. Udviklingsstadie for de typer af biobaserede materialer, som har størst vækst [8]. 14

16 Bioplast Konventionel plast Bionedbrydelig Komposterbar Figur 3-2. Mulige kombinationer af bioplast og konventionel plast i relation til bionedbrydelighed og kombosterbarhed. Bioplast omtalt i denne rapport henviser til cirklen til venstre og kan således være bionedbrydelig, komposterbar, begge dele eller ingen af delene afhængig af den enkelt bioplasttype. 3.1 Stivelsespolymerer Stivelsespolymerer har længe været brugt til andre formål end til produktion af plast, f.eks. indenfor papirindustrien og i medicinalindustrien. Derfor produceres stivelsespolymerer i relativt store mængder, og denne gruppe polymerer er af økonomisk stor betydning for disse andre anvendelsesområder [8]. På plastområdet er stivelsespolymerer blevet brugt til bl.a. emballage i de sidste to årtier. Stivelsespolymerer er en af de vigtigste polymerer indenfor bioplast [7, 8], og den europæiske produktionskapacitet var i 2007 omkring ton [8]. Stivelsespolymerer fremstilles ved at stivelse udvindes fra plantematerialer, enten direkte fra plantematerialet gennem en våd proces, hvor plantedelene males (wet miling), eller gennem oprensning af stivelsesrigt slam fra fødevareproduktion [7, 8]. Stivelsesrige afgrøder som majs, hvede, kassava, kartofler og ris bliver ofte anvendt ved fremstilling af stivelsespolymerer [7]. Stivelsespolymerer kan omdannes til termoplast, ved at stivelsen ekstruderes under særlige trykforhold, temperaturforhold osv. 15

17 Eksempler på plastmaterialer produceret af stivelsespolymerer er: 1) Mater-Bi fra Novamont S.p.A. i Italien 2) Solanyl BP fra Rodenburg Biopolymers B.V. i Holland 3) Biowertstoffe fra Loick AG i Tyskland [11, 12, 13]. Mater-Bi findes både som stivelse-cellulose acetat og som stivelse-plc, dvs. både som en ren bioplast og som en blanding af biopolymerer og konventionelle polymerer [8]. Information omkring typer af stivelsespolymerer fra forskellige større producenter kan ses i Tabel 3-1. Novamont fra Italien var i 2005 den førende producent af stivelsesbaserede biopolymerer på verdensplan [14]. Novamont Rodenburg Biotec Limagrain BIOP Tabel 3-1. Information om stivelsespolymerer fra større producenter [8] Type af Copolymenavbaseret komposterbar Handels- Bio- Bionedbrydelig/ Producent stivelsespolymerer Produktionskapacitet 2007 (ton/år) Blanding PCL, PVOH Mater-Bi Delvist Ja Delvis fermenteret - Solanyl Helt Ja Termoplast - Bioplast Helt Ja TPS Blanding n/a Bioplast Delvist Ja Blanding PBS, PLA Biolice Delvist Ja Blanding PBS/A, PBSL, BioPar Delvist Ja PBAT Blanding TPU BioPar TPU Delvist Nej Blanding og stivelsesacetat PHA/B BioParen Helt Ja PaperFoam Komposit Cellulose PaperFoam Helt Ja n/a Livan Blanding n/a Livan Delvist Ja Plantic Blanding n/a Plantic Delvist Ja Cereplast Blanding PLA, Cereplast PBS Comostable Delvist Ja Hybrid Blanding PP Cereplast Delvist Nej n/a Biograde Blanding Biograde n/a Biohybrid Delvist Ja n/a Blanding Biograde PE Hybrid Delvist Nej n/a n/a: informationen ikke relevant eller ikke tilgængelig 16

18 3.1.1 Materialeegenskaber Nogle af stivelsespolymerernes egenskaber såsom høj skrøbelighed og vandopløselighed gør dem uegnede til visse anvendelser. De er bl.a. ikke så gode at anvende til emballering af væsker. Derfor blandes stivelsespolymererne ofte med andre polymerer for at opnå bedre egenskaber. Stivelsespolymererne kan enten bruges som tilsætning eller blandes med andre polymerer, enten konventionelle eller biobaserede [15, 8]. Kun i de tilfælde, hvor stivelsespolymererne blandes med andre biobaserede polymerer (hvor alle råvarer (feedstock) er baseret på biologiske materialer), vil det samlede plastprodukt kunne klassificeres som bioplast. Barriereegenskaberne i forhold til ilt og kuldioxid er moderate til gode i bioplasten baseret på stivelsespolymerer [7, 8]. Stivelsespolymerer har til gengæld en lav modstandskraft mod opløsningsmiddel og olie [7, 8]. Stivelsespolymerer er, modsat f.eks. PLA, egnede til at emballere og understøtte varme ting (f.eks. varme fødevarer i supermarkedet eller middagsmaden på spisebordet), idet de har en høj varmebestandighed [16]. Termoplastfilm baseret på stivelsepolymerer har en rimelig gennemsigtighed, og er derfor ofte velegnede til emballering af fødevarer [7, 8]. Stivelsespolymerernes mekaniske egenskaber er generelt dårligere end konventionelle polymerers. Stivelsespolymerer er forholdsvis nemme at bearbejde, men de er til gengæld også sårbare overfor nedbrydning [7, 8] Anvendelsesområder Stivelsespolymerer kan anvendes til produkter såsom: Urtepotter Engangsemballage til fødevarer Engangsservice, f.eks. bægre, bakker, bestik CD-omslag Golf tees Folier Poser og sække Landbrugsformål Løsfyldningsmateriale [17, 7, 8]. 75 % af stivelsespolymerer anvendes til emballageformål [7]. 17

19 3.2 PLA (Polylactid) Forsøg på at udvikle PLA til en plasthandelsvare begyndte i slutningen af 1980 erne og starten af 1990 erne, hvor der foregik store forsknings- og udviklingsprojekter. I 2001 startede Cargill Dow LLC byggeriet af det første storskala produktionsanlæg [7, 8]. PLA fremstilles gennem flere procestrin: Stivelse udskilles fra majs gennem en våd proces, hvor majsen males (wet milling). Stivelsen hydrolyseres til dekstrose gennem brug af enzymer. Mælkesyre produceres gennem fermentering af dekstrosen. Mælkesyren omdannes til lactid. Lactiden polymeriseres til PLA [18]. Sammen med NatureWorks LCC er der også andre producenter af PLA, og enkelte udvalgte producenter beskrives kort i den følgende tekst: NatureWorks LLC ( er den største producent af PLA. Denne PLA markedsføres under navnet Ingeo, og det sker i dag over hele verden [8,19]. NatureWorks LLC er en uafhængig virksomhed, som ejes 100 % af Gargill ( Virksomheden startede sit udviklingsprogram i 1997 med at finde nye innovative plasttyper baseret på fornybare råvarer udvundet af plantedele. I 2002 færdiggjorde NatureWorks LCC byggeriet af en fabrik i Blair, Nebraska, USA, til produktionen af polymerer. I 2003 supplerede NatureWorks LCC samme sted denne fabrik med verdens største produktionssted for fremstilling af mælkesyre til brug som råvare i produktionen af polylactid (PLA) polymerer. I dag har det samlede produktionssted en kapacitet på tons polymerer. I dag arbejder ca. 120 personer i virksomheden med Ingeo -produkterne. Futerro ( er et 50/50 joint venture i Belgien mellem virksomhederne Galactic ( og Total Petrochemicals ( dannet i Formålet med dette joint venture er at udvikle viden og teknologier til produktionen af PLA af fornybare, vegetabilske råvarer (feedstock). 18

20 Målet er at kunne producere mindst 1500 tons PLA om året ved hjælp af forureningsfri, innovativ og konkurrencedygtig teknologi. Galactic skal levere mælkesyren til fremstillingen af PLA, og Total Petrochemicals skal fremstille de færdige polymerer, som i sidste ende primært skal anvendes til fødevareemballage. Futerro indviede i april 2010 et PLA produktionsanlæg i pilotskala i Escanaffles i Belgien [20], og selve produktionen var planlagt til at kunne igangsættes i større skala i Synbra ( producerer også PLA, men kun til brug i deres eget produkt BioFoam [21]. Synbra ligger i Holland, men har også produktionslokaliteter i Frankrig, Danmark, Portugal og England Materialeegenskaber PLA s fysiske og mekaniske egenskaber gør, at det er en god kandidat til at erstatte konventionelle plastmaterialer indenfor mange anvendelsesområder [8]. Hårdhed, stivhed, elasticitet og slagstyrke er på niveau med de samme kvaliteter som for PET [8]. PLA film har desuden egenskaber, der gør, at det kan sammenlignes med cellofanfilm [8]. PLA er forholdsvis gennemsigtig og har en høj glans samt lav uklarhed. Dog er de optiske egenskaber følsomme overfor additiver og fabrikationseffekter [8]. PLA har i øvrigt høje barriereegenskaber i forhold til lugt og smag, og PLA har også høj modstandsdygtighed mod fedt og olie og en høj UV-resistans [7, 8]. PLA er egnet til emballage for tørre varer og for varer med kort hyldetid [8]. PLA er ikke egnet til emballering af drikkevarer med brus eller andre drikkevarer på grund af sine dårlige barriereegenskaber overfor O 2, CO 2 og vanddamp [7, 8]. Hvis man sammenligner PLA med stivelsespolymerer, har PLA en bedre fugtbarriere men en ringere gasbarriere [7, 8]. Til gengæld er PLA mindre stabilt, når det bliver udsat for varme, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at anvende PLA til produkter eller emballage, som udsættes for over 40 C [22, 8, 23]. Der forskes dog i at udvikle PLA med bedre varmebestandighed og stabilitet [22], og det kan føre til, at materialets anvendelsesområde i fremtiden kan udvides til at også dække f.eks. bægre til varme drikkevarer [14, 8, 24]. 19

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Arbejdsgruppe 2: Bioplastens muligheder og begrænsninger

Arbejdsgruppe 2: Bioplastens muligheder og begrænsninger Arbejdsgruppe 2: Bioplastens muligheder og begrænsninger Arbejdsgruppens mål er at skabe viden om biobaseret- og bionedbrydelig plast og disse plasttypers muligheder og udfordringer fra et genanvendelses

Læs mere

Valg af poser og renhed i pulp efter forbehandling

Valg af poser og renhed i pulp efter forbehandling DAKOFA 19 juni 2018 Valg af poser og renhed i pulp efter forbehandling Erfaringer fra kommunepuljeprojekterne og forslag til forbedringer i sorteringen. 1 Asbjørn Wejdling, COWI Agenda Definitioner: bioposer,

Læs mere

Plast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals

Plast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals Plast i fremtiden Jannick Schmidt 24. maj 2018 Det Danske Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet Rendsburggade 14, room 4.315 9000 Aalborg,

Læs mere

Plastaffald - erfaringer fra København

Plastaffald - erfaringer fra København Plastaffald - erfaringer fra København Plast og de mange agendaer Produktion og forbrug af plast bidrager til CO2- ophobningen i vores atmosfære. 1. Madspild og fødevaresikkerhed Produktion af fødevarer

Læs mere

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:

Læs mere

Plast i dagrenovation

Plast i dagrenovation Plast i dagrenovation Sammensætning af plast i dagrenovation fordelt på produktgrupper og plasttype. Udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening. Econet AS Udarbejdet af: Claus Petersen Dato: 22. april

Læs mere

Bæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem?

Bæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem? Bæredygtig i fødevareproduktionen Plastik! Har vi et problem? Bæredygtighed i fødevareproduktionen Den nuværende tid, er vi ved at drukne i affald og plastik. Vi bruger en masse, måske overflødig, energi

Læs mere

De nye emballagestandarder. Jesper Møller Larsen

De nye emballagestandarder. Jesper Møller Larsen De nye emballagestandarder Jesper Møller Larsen JEML@ramboll.dk Emballagedirektivet Emballagedirektivet 94/62/EC med ændring 2004/12/EC Formål at harmonisere krav i EU, herunder garantere det indre marked

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? John P Jensen, Senior Group Advisor, Nordzucker Technology & Innovation Siden mit spæde indlæg på den første konference -

Læs mere

Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne?

Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne? Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne? 21. februar 2019 1) Sikre adgang til ressourcer og råmaterialer 2) Sikre innovation, nye forretningsmuligheder

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Materialer til vinduesrammer og -karme

Materialer til vinduesrammer og -karme Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ

Læs mere

Plast hvad er det? Folkeskolelærere. Folkeskolelærere den 13. og den 21.september 2010

Plast hvad er det? Folkeskolelærere. Folkeskolelærere den 13. og den 21.september 2010 Plast hvad er det? v. Birgit Kjærside Storm Folkeskolelærere Den 13.og 21.9.2010 2010 1 Program 8.30 Velkomst Præsentation af indlægsholder og deltagere Ca. 9 Foredrag om plast, plasts opbygning, egenskaber

Læs mere

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Plan for præsentationen Indledning Hvorfor biokompositter? Hvad er biokompositter?

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt

EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter Fortæller varens historie I et moderne samfund kan emballage ikke undværes. Emballage er en forudsætning

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Tekstile fibre og belægninger med potentialer for vugge til vugge anvendelse

Tekstile fibre og belægninger med potentialer for vugge til vugge anvendelse Tekstile fibre og belægninger med potentialer for vugge til vugge anvendelse Krav &l frem&dens produkter Bæredygtig produktion og bortskaffelse Lavt energiforbrug CO 2 neutrale materialer Ingen forurening

Læs mere

Bilag 2 Baggrundsnotat vedrørende engangsservice af plast på Frederiksberg

Bilag 2 Baggrundsnotat vedrørende engangsservice af plast på Frederiksberg Bilag 2 Baggrundsnotat vedrørende engangsservice af plast på Frederiksberg Typer af plast Der findes overordnet set 4 typer af plast, som hver især indeholder mange undertyper. Det drejer sig om: 1. Ikke-bionedbrydelig

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

- for naturen og mennesker

- for naturen og mennesker - for naturen og mennesker Det skal være NEMT at dømme indholdet ud fra indpakningen Efterspørgslen på økologiske madvarer, drikkevarer og færdigretter er steget markant de senere år, mellem 30 og flere

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg

Det Energipolitiske Udvalg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 21 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Biobrændstoffer Den 12. oktober 2006 Ole Brinch-Nielsen Administrerende direktør A/S Dansk Shell Agenda Shells erfaringer

Læs mere

Plastemballagers genanvendelighed Design kriterier for emballager

Plastemballagers genanvendelighed Design kriterier for emballager Plastemballagers genanvendelighed Design kriterier for emballager Plastic ZERO - LIFE10 ENV/DK/098 - with the contribution of the LIFE financial instrument of the European Union Genanvendelse sparer ressourcer

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA?

Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA? Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA? Koncept Kunde - Køkken Hele vejen rundt stilles der forskellige krav til emballagen og det kan ikke undgås, at der skal gås på kompromis med noget undervejs. Kunden

Læs mere

Christmas 2009. Duni ecoecho

Christmas 2009. Duni ecoecho Christmas 2009 Duni ecoecho 2 Mød nutidens udfordringer med morgendagens løsninger De udfordringer, som verden står over for lige nu med klimaforandringer og forurening af luften, jorden og vandet, er

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

ORGANISK & BÆREDYGTIG EMBALLAGE & ENGANGSSERVICE

ORGANISK & BÆREDYGTIG EMBALLAGE & ENGANGSSERVICE ORGANISK & BÆREDYGTIG EMBALLAGE & ENGANGSSERVICE 1 EN GRØN PROFIL Vil I også gøre jeres grønne profil endnu skarpere? Med bæredygtig emballage og bæredygtigt service, som er fremstillet af biologisk nedbrydelige

Læs mere

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

KAN PLASTIK NEDBRYDES?

KAN PLASTIK NEDBRYDES? KAN PLASTIK NEDBRYDES? Øvelsen består af flere dele Lav selv bioplast Design et nedbrydningsforsøg 1. Lav selv bioplast Teori Den plastik, der er i din smartphone, er forskellig fra plasten i din tandbørste

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.4.2012 C(2012) 2384 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18.4.2012 om fastlæggelse af et spørgeskema til medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Arbejdsgruppe 5: Genanvendelse af plast fra husholdninger

Arbejdsgruppe 5: Genanvendelse af plast fra husholdninger Arbejdsgruppe 5: Genanvendelse af plast fra husholdninger Fokus i gruppen er at give input til hvordan affaldssorteringen i husholdninger og på genbrugspladser skal se ud for at skabe højere værdi i genanvendelsen.

Læs mere

Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder

Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Bilag 1: Kortlægning MST projekt J.nr. MST-770-00308 14. december (seneste version af dokumentet kan findes på www.sorterbedre.dk) Dataindsamling

Læs mere

Information om plast. PolyLine. PolyLine. Information om plast

Information om plast. PolyLine. PolyLine. Information om plast Information om plast Information om plast Plast er en fællesbetegnelse for en lang række oliebaserede polymerer, som alt efter fremstillingsmetode besidder forskellige egenskaber. I daglig tale anvendes

Læs mere

PLAST GENERISK CASE Forår 2015 1

PLAST GENERISK CASE Forår 2015 1 PLAST GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces.

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Hvad er cirkulær økonomi, og hvad er Plastindustriens politik på området? Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien

Hvad er cirkulær økonomi, og hvad er Plastindustriens politik på området? Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien Hvad er cirkulær økonomi, og hvad er Plastindustriens politik på området? Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien Dagsorden Hvad er cirkulære økonomi? Hvor stor en dagsorden er cirkulær økonomi

Læs mere

Hvor langt er vi med genanvendelse af plast i Danmark?

Hvor langt er vi med genanvendelse af plast i Danmark? Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt Hvor langt er vi med genanvendelse af plast i Danmark? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Hvor

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Håndtering og risikovurdering af biooliespild. Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d.

Håndtering og risikovurdering af biooliespild. Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d. Håndtering og risikovurdering af biooliespild Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d. Natur og Miljø Konference, Kolding, den 8. juni 2017 1 Ren planteolie Hvad er bioolie? eller Olieprodukt baseret

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

fo r e c o l o g i c a l t h i n k i n g p e o p l e Her dækker naturen bordet

fo r e c o l o g i c a l t h i n k i n g p e o p l e Her dækker naturen bordet fo r e c o l o g i c a l t h i n k i n g p e o p l e Her dækker naturen bordet fo r e c o l o g i c a l t h i n k i n g p e o p l e Fra naturen, til naturen I betragtning af verdensomspændende råstof begrænsning

Læs mere

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Up-market-produkter kræver produktudvikling Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end

Læs mere

NOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S

NOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S DRAGØR KOMMUNE NOTAT OM BIOAFFALD NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A076097-001 VERSION UDGIVELSESDATO

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Erfaringer fra projektet: Bæredygtig Bundlinje Udfasning af plast i produkter og emballager

Erfaringer fra projektet: Bæredygtig Bundlinje Udfasning af plast i produkter og emballager Erfaringer fra projektet: Bæredygtig Bundlinje Udfasning af plast i produkter og emballager Peter Sommer-Larsen Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut Udfasning af plast i produkter og emballager

Læs mere

En bæredygtig fremtid kræver god kemi

En bæredygtig fremtid kræver god kemi En bæredygtig fremtid kræver god kemi DHI A/S & Biopeople Oktober 2019 Hanna Løyche Head of Public Affairs and Communication BASF A/S Nordic Baltic Agenda 1. Introduktion til BASF og bæredygtighed 2. Cirkulær

Læs mere

PVC I DET DANSKE SAMFUND

PVC I DET DANSKE SAMFUND PVC I DET DANSKE SAMFUND Den danske og den europæiske PVCindustri har inden for de seneste 20 år undergået en positiv miljøforvandling, og i dag omtaler FN- og EU-organer netop PVC-industrien som en frontløber

Læs mere

Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af madaffald.

Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af madaffald. Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af. Indledning Ifølge den nationale ressourcestrategi og som vedtaget i Affaldsplan 2013-2024 for Frederikssund Kommune skal der sikres en bedre udnyttelse

Læs mere

Plastindustrien i Danmark. Miljøpolitik2008

Plastindustrien i Danmark. Miljøpolitik2008 Plastindustrien i Danmark Plastindustriens miljøpolitik Plastindustriens miljøpolitik er vores svar på, hvordan vi tager kampen op med miljø- og klimaudfordringer. Plast sparer energi og skal være med

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 15. juli 2011 til: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Affald, biomasse og phosphor

Affald, biomasse og phosphor Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Design-guide. Sådan designer du emballager til cirkulær økonomi

Design-guide. Sådan designer du emballager til cirkulær økonomi Design-guide Sådan designer du emballager til cirkulær økonomi Pantmærket er din garanti for cirkulær økonomi. For det sikrer, at engangsflasker og -dåser indsamles og genanvendes i et lukket kredsløb

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

SNEHOLT & NILSEN A/S

SNEHOLT & NILSEN A/S EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 60-10

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 60-10 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk. 45 spørgsmål til termoplast. Introduktion til termoplast. 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen: Henvisning til hjælpemidler:

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90 Temadag om bygge- og anlægsaffald 21. oktober 2014 Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Thomas F. Astrup, Anders Damgaard 12. January 2018

Thomas F. Astrup, Anders Damgaard 12. January 2018 NOTAT Til Reno Djurs Vedr. Miljøvurdering af håndtering af organisk affald og emballage af metal, glas og plast fra husholdninger Fra Thomas F. Astrup, Anders Damgaard 12. January 2018 1. Indledning I

Læs mere

Konkret sagsbehandlingstider for virksomheder omfattet af servicedirektivet

Konkret sagsbehandlingstider for virksomheder omfattet af servicedirektivet Konkret sagsbehandlingstider for virksomheder omfattet af servicedirektivet Fastsættelse af sagsbehandlingstider er et krav i Miljøministeriets bekendtgørelse nr 1447 af den 2 december 2015 Aalborg Kommunes

Læs mere

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner... Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion

Læs mere