Usserød Å projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Usserød Å projektet 1995-2002"

Transkript

1 Usserød Å projektet I perioden har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet grebet an på en mere visionær og helhedsorienteret måde end sædvanlig. Det er endnu for tidligt at konkludere om projektet er lykkedes, da den fulde effekt af tiltagene først bliver synlig i de kommende år. En foreløbig status viser, at forholdene er væsentligt forbedret set i forhold til midten af 1990 erne. Atypiske klimatiske forhold i 2002 har dog betydet, at åen endnu ikke overholder målsætningen. Baggrund for projektet I midten af 1990 erne blev det klart, at der var alvorlige problemer med Usserød Å. De første meget synlige tegn var, at der flød bind, toiletpapir mv. i åen, når det havde regnet meget. Samtidig kom der hurtigt for meget vand i åen, hvilket bevirkede, at åen overskred sine naturlige kanter. Den megen vand i åen medførte også oversvømmelser ved ejendomme langs åen på visse strækninger. Desuden levede iltforholdene i åen ikke op til målsætningen. Figur 1 Foto af Usserød Å under regn. Frederiksborg Amt stillede derfor krav til Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner om meget omfattende indgreb. Frederiksborg Amt foreslog i første omgang, at der blev etableret 20 millimeter bassiner på fællessystemerne og 8 millimeter bassiner på separatsystemerne. Men i stedet for at investere i en bassinløsning, valgte Hørsholm, Karlebo, Birkerød kommuner samt Frederiksborg Amt i fællesskab at arbejde på en løsning, hvor der blev set på både forholdene i afløbssystemet, på renseanlæg og i recipient det vil sige Usserød Å - i helhed. Ved at anlægge dette helhedsorienterede syn på problemerne, var der samtidig mulighed for at øge den rekreative værdi for området i form af genslyngning af åen, etablering af grønne vådområder og stryg (det vil sige område i et vandløb med sten, grusbund og hastig strøm). Netop etablering af grønne vådområder og stryg er styrende faktorer for en overlevelse af fiskebestanden i Usserød Å. Figur 2 Foto af Usserød Å under regn og hvor den løber over sine kanter. Figur 3 Foto af Usserød Å under regn og Fordelen ved denne løsning var også, at den var langt billigere. Den traditionelle bassinløsning ville koste omkring små damme. hvor der er høj vandstand i en af de tre 200 mio. kr., mens den benyttede model er estimeret til at koste omkring 60 millioner kroner og er betydelig mere visionær.

2 Usserød Å Usserød Å har sit udspring i Sjælsø og løber gennem Birkerød, Hørsholm og Karlebo kommuner til Nive Å, der efter 2 kilometer løber til Øresund i Nivå Bugt. Usserød Å løber gennem boligområder og grønne områder på sin 8 kilometer lange strækning og indgår som en naturlig del i et rekreativt område. Undervejs til Nive Å har Usserød Å tilløb fra blandt andet Blårenden og Donse Å ca. 4 km nedstrøms Sjælsø. Ni v e Å Nive Mølle Donse Å Nivå Bugt Nedstrøms str ækning Vandføringen i Usserød Å stammer fra fem kilder: Afløb fra Sjælsø, udledning fra tre renseanlæg (Usserød, Sjælsmark og Sjælsø renseanlæg), udledning fra separat afledt regnvand og fællessystemer samt rural tilstrømning (tilstrømning fra marker mv.). Mølleda m Fabriksda m Sta mpeda m Usserød Å Blårenden Mellemste str ækning Opstrøms strækning Åen kan naturligt deles op i tre delstrækninger: Sj ælsø 1. Opstrøms-strækning, der forløber fra udløbet fra Sjælsø til den første dam (Stampedam). Denne strækning løber stort set i område uden bebyggelse. Strækningen var i ,3 km lang. I 2002 er to Figur 4 Kort med placering af Usserød Å med tilløb. delstrækninger blevet genslynget og længden øget lidt. 2. Mellemste strækning, der starter med Stampedam og løber via Fabriksdam og Mølledam forbi udløbet fra Usserød Renseanlæg og frem til tilløbet fra Donse Å. Denne strækning løber i byområde. Strækningen er ca. 1,8 km lang. Figur 5 Luftfoto med Usserød Å indtegnet 3. Nedstrøms-strækningen, der starter ved tilløbet fra Donse Å. Første tredjedel af strækningen løber gennem byområde, mens resten løber i åbent land. Strækningen blev genslynget i 2000 og har nu en længde på 3,6 km. Figur 6 Foto af nedstrøms-strækningen fra Sjælsø.

3 Målsætning for Usserød Å Usserød er målsat af Frederiksborg Amt som karpefiskevand på strækningen fra udspringet i Sjælsø til afløbet fra Mølledam. Fra Mølledammen og til udløbet i Nive Å er vandløbet målsat som gyde- og opvækstvand for ørreder. Donse Å og Nive Å, opstrøms-udløbet af Usserød Å, er ligeledes målsat som gyde- og opvækstvand for ørreder. Nedstrøms-udløbet fra Usserød Å er Nive Å målsat som opvækstvand for ørreder. Ovenstående målsætninger stiller krav til iltkoncentrationen i åen. Ørredfiskevand samt gyde- og opvækstforhold for ørreder (benævnt B1) kræver, at iltkoncentrationen mindst skal være 6 mg/l om sommeren og mindst 8 mg/l i perioden 15. januar til 16. april. Ørredfiskevand (B2) kræver, at iltkoncentrationen mindst skal være 6 mg/l og for karpefiskevand (B3) mindst 4 mg/l. Foruden krav til iltkoncentrationen stilles der krav til fiskebestanden i Usserød Å. Til vurdering af dette anvendes ofte Dansk VandløbsFaunaIndeks (DVFI), der har været det nationale faunaindeks siden I DVFI udtrykkes miljøtilstanden i Figur 7 Foto af Usserød Å. form af vandløbskvalitet ved en faunaklasse, hvor faunaklasse 7 er den bedste og 1 er den ringeste. Faunaklasse 7 kræver tilstedeværelsen af en rentvandsfauna og opnås i upåvirkede vandløb, mens en klasse 1 fås ved en fauna domineret af forureningsindikatorer. Kravet til Usserød Å er på hele strækningen faunaklasse 5. Formål med Usserød Å projektet Det projekt, der i midten af 1990 erne blev iværksat havde som overordnet målsætning, at Usserød Å inden 2005 skulle være bragt i sådan en tilstand, at målsætningen for åen var opfyldt. Det rådgivende ingeniørfirma PH-Consult blev engageret som projektstyrer og rådgiver for arbejdsgruppen, der bestod af repræsentanter fra de tre involverede kommuner og Frederiksborg Amt. Der blev derefter opbygget en computermodel for afløbssystem, renseanlæg og vandløb, som hvert år er blevet benyttet til at vurdere status og effekten af mulige tiltag, som arbejdsgruppen og PH-Consult i fællesskab kommer frem til. Kulturpåvirket Å Usserød å er på hele strækningen meget kulturpåvirket: På opstrøms-strækningen ved udløbet fra Sjælsø styres åen af et reguleringsbygværk med et spjæld (det vil sige Figur 8 Foto af udløbet fra en af dammene.

4 styringsmekanisme, hvor en plade automatisk hæves eller sænkes og dermed varierer afstrømningen fra Sjælsø til Usserød Å). Sjælsø har indtil for nylig været anvendt til indvinding af overfladevand til vandforsyning, og der blev derfor tilbageholdt vand i søen ved hjælp af spjældet. Indvindingen er nu opgivet, men reguleringen af udløbet gavner nu sommervandføringen i åen, således at den altid kan opretholdes på et acceptabelt niveau. De tre damme (Stampedam, Fabriksdam og Mølledam) på mellemste strækning har tidligere haft stor betydning for industrien i forbindelse med energiudvikling. Åen gennemløber på en stor del af nedstrømsstrækningen byområde, primært i Hørsholm Kommune. Det betyder, at op til 50% af afstrømningen i tørvejr består af renset spildevand. I længerevarende tørkeperioder kan denne andel blive endnu større. Målesystem Der er siden 1995 foretaget målinger i Usserød Å på udvalgte lokaliteter for at følge udviklingen i vandkvaliteten. Målingerne bruges som grundlag for at beslutte tiltag til at forbedre vandkvaliteten og de rekreative værdier for brugerne af Usserød Å-området. Måleprogrammet styres af en arbejdsgruppe bestående af Hørsholm, Karlebo, Birkerød kommuner og Frederiksborg Amt. Målesystemet registrerer ilt, vandstand, temperatur, ph og lysintensitet samt nedbør. Målesystemet består af 13 målestationer heraf en i Donse Å. Der føres løbende tilsyn med stationerne og online tjek af måleregistreringerne, så kvaliteten af data bliver så god som mulig. Målestation Figur 9 Kort med angivelse af målestationer. Hvert år udarbejdes fire tekniske rapporter: 1. En målerapport, hvor registrerede data fra målestationerne i Usserød Å beskrives og behandles. Dette giver en totalvurdering af åens tilstand. Figur 10 Foto af målestation i Usserød 2. En modelrapport, hvor de opstillede modeller sammenholdes med de registrerede målinger. Modellen Å. kalibreres og effekten af opstillede tiltag undersøges. Ud fra modelberegningerne prioriteres indsatsen, således at der opnås størst mulig effekt for de afsatte økonomiske ressourcer. 3. En handlingsrapport, der beskriver status for Usserød Å og de fremtidige tiltag i Usserød Å med dertilhørende økonomi. 4. En vurderingsrapport af fisk og smådyrsfauna i Usserød Å.

5 Overordnede tiltag i Usserød Å På baggrund af målingerne i de første år stod det klart, at tilstanden i Usserød Å ikke var særlig god, og at indgreb i såvel afløbssystemerne som i selve Usserød Å var en nødvendighed for at rette op på den dårlige tilstand. Denne erkendelse er blevet bekræftet af de følgende års måledata. En stor del af regnhændelserne giver en reduktion af iltindholdet i forhold til tørvejr på ca. 2 mg/l. Dette er ikke acceptabelt, da tørvejrsiltindholdet i forvejen er for lavt. Forholdene kompliceres yderligere af, at den uacceptable tørvejrstilstand i nogen grad skønnes at være forårsaget af de regnbetingede udledninger. Der blev derfor udarbejdet en handlingsplan: Notat vedrørende vandkvalitet i Usserød Å (PH- Consult, 1997). Planen blev udarbejdet af PH- Consult, arbejdsgruppen og medlemmer fra Hørsholm, Karlebo, Birkerød kommuner og Frederiksborg Amt. Planen var i 1997 til politisk behandling, hvor tiltagene blev indbygget i de kommunale og amtskommunale budgetter og aktivitetsplaner. Tiltagene i afløbssystemerne har bestået af etablering af bassiner på overløb til Usserød Å Figur 11 Kort over Usserød Å med angivelse af de steder, hvor der er foretaget indgreb. fra fællessystemerne og etablering af bassiner til udjævning af den hydrauliske belastning fra de regnvands-betingede udledninger. Desuden er der sket en væsentlig udbygning af Usserød Renseanlæg i form af forbedret rensning, bassinudvidelse og etablering af effektive sedimentationssystemer (ORManlæg). Tiltagene i Usserød Å har bestået af genslyngning af udvalgte strækninger, etablering af stryg, udsætning af en fiskebestand, regulering af tilløbsmængden fra Sjælsø samt optimeret grødeskæring mv. Fysiske tiltag i Usserød Å I 2000 blev nedstrøms-strækningen af Usserød Å genslynget, således at strækningen blev ca. 600 meter længere. Projektet blev udført for at sikre vandløbskvaliteten, øge den rekreative værdi af området og af hensyn til Vandmiljøplan II.

6 Der blev ligeledes etableret laguner med det formål at udjævne den hydrauliske belastning fra de separate udledninger fra Karlebo Kommune i forbindelse med regn. Dermed blev resuspension også reduceret i åen. Lagunerne er etableret som store vådområder, hvor vandet langsomt bliver ledt til Usserød Å. I lagunerne sker der tilbageholdelse af både organisk stof og næringsstoffer. Der er desuden på den genslyngede strækning etableret stryg, hvor strømningen og dermed iltningen er forøget. Strygene er medvirkende til at forøge levemulighederne for fiskebestanden i Usserød Å. Figur 12 Foto, der viser nedstrømsstrækningen af Usserød Å efter genslyngningen i Et lignende projekt er gennemført i Donse Å. Her er en strækning, der før var rørlagt, blevet frilagt. I forbindelse med frilægningen er der etableret en lagune. I modsætning til de etablerede laguner i Usserød Å modtager den ikke vand fra afløbssystemerne, men den er i stedet er anlagt således, at når vandstanden i Donse Å stiger, sker det på en udvalgt strækning overløb til lagunen. Lagunen udjævner herved den maksimale vandføring. Figur 13 Foto, der viser effekten af den lagune der er etableret ved Donse Å. I 2002 blev to strækninger på opstrøms-delen af Usserød Å genslynget med det formål at øge den rekreative værdi af området og forbedre vandkvaliteten ved at hæve iltningen. Den første strækning, der er genslynget, løber fra udløbet af Sjælsø og ca. 175 meter op i Usserød Å. Snoningen er etableret således, at udvalgte områder med stor afstrømning i vinterhalvåret og med ekstrem afstrømning i sommerhalvåret oversvømmes. Den anden strækning løber mellem Helsingørmotorvejen og Stampedam. Afvandingsforholdene på denne strækning er ikke ændret væsentligt. Der er i forbindelse med genslyngningen ligeledes etableret stryg på opstrøms-strækningen. I 2002 er styringen af udløbet fra Sjælsø blevet ombygget, således at denne foregår automatisk. Der er ligeledes etableret fiskepassage, således at fiskene i Usserød Å kan trække op i søen. Tiltag i afløbssystem Hørsholm Kommune har igennem de sidste 3 år etableret fire ORM-anlæg henholdsvis på selve afløbssystemet i forbindelse med overløb til Usserød Å og på Usserød Renseanlæg.

7 Formålet med ORM-anlæggene er at reducere overløbskoncentrationen af organisk stof og næringssalte. Anlæggene kan karakteriseres som meget effektive og pladsbesparende sedimentationsanlæg (hvor en stor del af stofkoncentrationerne tilbageholdes). Symbols: Doser Automatic sampler Turbidity sensor Level sensor Flow meter Auto-regulated sluice gate To treatment pl ant Det kan nævnes, at stofudledningen på strækningen mellem Fabriksdam og Mølledam er blevet mere end halveret efter etablering af to ORM-anlæg og yderligere et traditionelt bassin. Figur 14 Skitse af ORM-anlæg. Status Udviklingen i vandkvaliteten gennem måleperioden fra 1995 til 2002 har været stærkt præget af de implementerede tiltag. I de første år var der især fokus på at forbedre afløbssystemerne, hvilket bevirkede en kraftig forbedring af iltforholdene og af de æstetiske forhold. Det betød også, at stort set alle stationer overholdt de specificerede krav i I 2000 blev de første tiltag i selve åen sat i gang med genslyngningen af nedstrøms-strækningen. Fysiske indgreb i en å vil gennem en årrække påvirke åens biologiske tilstand, inden den atter finder sit naturlige leje. Det var forventet, at de beskrevne indgreb i Usserød Å ville forbedre forholdene yderligere, men iltforholdene er siden 1999 blevet dårligere gennem 2000, 2001 og Specielt nedstrøms-strækningen har ikke overholdt målsætningen i de sidste tre år. Figur 15 Foto af Usserød Å. Status for den sidste målekampagne i 2002 er, at hverken opstrøms-, den mellemste eller nedstrømsstrækningen overholder målsætningen angående iltkoncentration og faunaindeks. Iltkoncentrationen i tørvejr har i 2002 været specielt lav og anses for at være afgørende for iltkoncentrationen i regnvejr. De relativt lave værdier i såvel regnvejr som tørvejr kan dels forklares med de mange fysiske indgreb, der er implementeret i Usserød Å i løbet af de sidste par år, dels med de atypiske klimatiske for-hold, der var kendetegnende for 2002, udtrykt ved meget kraftige regnskyl og temperaturer mere end 3 grader over gennemsnittet. Vegetationen i Usserød Å har i modsætning til tidligere år været domineret af trådformede alger, som ofte er en af de første planter, der etablerer sig i et vandløb, der har været fysisk ændret. Konsekvensen af de trådformede alger er Figur 16 Foto af Usserød Å.

8 blandt andet en stor fotosyntese og respiration, hvilket kan være årsagen til de lave iltkoncentrationer om natten. Ser man på faunaen, er de fysiske forhold generelt gode i Usserød Å, bortset fra lokaliteterne nedstrøms Usserød renseanlæg og nedstrøms Møllevej. På disse lokaliteter minder forholdene mere om opholdsvand for ørreder end om egentligt gyde- og opvækstområde for ørreder. Vandløbskvaliteten er vurderet til faunaklasse 4, hvilket er en klasse under målsætningen. Smådyrsfaunaen på nedstrøms-strækningen er fortsat domineret af dyregrupper, der er robuste over for en middelsvær organisk belastning. Der er dog registreret en svag fremgang af flere moderat følsomme smådyr, hvilket tolkes som en klar positiv udvikling. Perspektivering Udviklingen i tilstanden af Usserød Å er overraskende: Det var forventet, at åens tilstand på nuværende tidspunkt var forbedret væsentligt set i forhold til midten af 1990 erne. De væsentlige forklaringer er, at effekten af de mange implementerede fysiske tiltag i Usserød Å ikke er indfundet endnu og de atypiske klimatiske forhold i Da der ikke er planlagt flere tiltag i selve Usserød Å forventes det, at forholdene langsomt forbedres. Det er dog under forudsætning af, at de kommende år bliver mere typiske klimatiske år. Figur 17 Foto af Usserød Å. De omfattende restaureringsprojekter på opstrømsstrækningen forventes sammen med de udførte tiltag, som f.eks. regulering af udløbet fra Sjælsø og etablering af stryg, at ville medføre en gunstig effekt i de kommende år. Udviklingen i faunaen tyder ligeledes på, at Usserød Å er i bedring. Generelt set har der i 2002 været flere registreringer af fisk i åen, og den rekreative værdi af området er blevet forbedret meget. Hvorvidt målsætningen opnås i 2005 kan dog ikke med sikkerhed vurderes endnu.

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER

SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER CV Firma: Navn: Nationalitet: Fødselsår: Profession: Stillingsbetegnelse: Ansat i firmaet: NIRAS A/S Holger Petersen Dansk 1957 Biolog Biolog Siden 2003 SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER Vandområdeplanlægning Integreret

Læs mere

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk. Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Mødereferat. Informationsmøde om nyt regnvandsbassin ved Brabrand Sø. Den 9. juli 2007. Århus Kommune. Mødedato: Den 3. juli 2007 Mødetid: Kl.

Mødereferat. Informationsmøde om nyt regnvandsbassin ved Brabrand Sø. Den 9. juli 2007. Århus Kommune. Mødedato: Den 3. juli 2007 Mødetid: Kl. Mødereferat Den 9. juli 2007 Informationsmøde om nyt regnvandsbassin ved Brabrand Sø Mødedato: Den 3. juli 2007 Mødetid: Kl.: 15:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Kopi til: Naturcenter Sølyst, Louisevej

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres

Læs mere

Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 1 - Strategi

Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 1 - Strategi Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 1 - Strategi Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune Marts 2011 Marts 2011 Udarbejdet af NIRAS A/S i samarbejde med Birgit Paludan. Forfattere:

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker?

Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker? Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker? EVA-temadag, torsdag d. 31. maj 2012 på Hotel Nyborg Natur- og Miljøchef Lis Thodberg, Rudersdal Kommune Hvad har solsikker med Usserød Å at gøre? Vi

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle 5 8800 Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven.

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle 5 8800 Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven. Teknik og Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen Prinsens Alle 5 8800 Viborg naturogvand@viborg.dk Viborg.dk Afgørelse om ikke vvm pligt

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Teknisk redegørelse for nedbøren 8. 27. august 2010

Teknisk redegørelse for nedbøren 8. 27. august 2010 Teknisk redegørelse for nedbøren 8. 27. august 2010 Indhold Indledning... 3 Nedbør... 3 Generelle hydrauliske forhold... 5 Tune... 5 Olsbæksystemet... 7 Hydrauliske forhold... 7 Greve Landsby... 10 Greve

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

Principper for åbning af Østerå gennem byen

Principper for åbning af Østerå gennem byen Punkt 11. Principper for åbning af Østerå gennem byen 2014-2435 By- og Landskabsudvalget og Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at åbningen af Østerå gennemføres i etaper som en

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Rekvirent. Assens Forsyning as Skovvej 2B 5610 Assens Michael D. Nielsen Telefon 64 74 72 87 E-mail mdn@assensforsyning.dk.

Rekvirent. Assens Forsyning as Skovvej 2B 5610 Assens Michael D. Nielsen Telefon 64 74 72 87 E-mail mdn@assensforsyning.dk. Rekvirent as Skovvej 2B 5610 Assens Michael D. Nielsen Telefon 64 74 72 87 E-mail mdn@assensforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Rolundsvej 23 5260 Odense S Telefon 66 15 46 40 E-mail lrb@orbicon.dk Sag 139.0900458

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til det offentlige vandløb Søbækrenden.

Tilladelse til udledning af regnvand til det offentlige vandløb Søbækrenden. Forsyning Helsingør A/S Att. Søren Valeur Ungstrup Haderslevvej 25 3000 Helsingør Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282526 rha02@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Kolding Spildevand as Kolding Åpark 1, st. tv. 6000 Kolding. Tilladelse til indvinding af vand fra Kolding Å til skylning af forsinkelsesbassin

Kolding Spildevand as Kolding Åpark 1, st. tv. 6000 Kolding. Tilladelse til indvinding af vand fra Kolding Å til skylning af forsinkelsesbassin Kolding Spildevand as Kolding Åpark 1, st. tv. 6000 Kolding By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016 Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Ballerup Kommunes VVM-screening af regnvandssystem på Marbækbanen

AFGØRELSE i sag om Ballerup Kommunes VVM-screening af regnvandssystem på Marbækbanen Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 17. marts 2015 J.nr.: NMK-34-00288 Ref.: KBP AFGØRELSE i sag om Ballerup Kommunes VVM-screening af regnvandssystem på Marbækbanen

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Tillæg nr. 1-2013 til Spildevandsplan 2001-2011 for tidligere Skørping Kommune.

Tillæg nr. 1-2013 til Spildevandsplan 2001-2011 for tidligere Skørping Kommune. Side 1 Rebild Kommune Tillæg nr. 1-2013 til Spildevandsplan 2001-2011 for tidligere Skørping Kommune. Spildevandsplantillæg for Nedlæggelse af Bælum Renseanlæg. Fjerntransport af spildevand fra Bælum,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN GRØNT 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Baggrund og sammenfatning Denne delspildevandsplan åbner mulighed

Læs mere

AFSKÆRING AF THORSAGER TIL MØRKE RENSEANLÆG. Ansøgning om udledningstilladelse for regnbetingede udledninger til Bønbækken, Medkær Bæk og Vældbæk

AFSKÆRING AF THORSAGER TIL MØRKE RENSEANLÆG. Ansøgning om udledningstilladelse for regnbetingede udledninger til Bønbækken, Medkær Bæk og Vældbæk AFSKÆRING AF THORSAGER TIL MØRKE RENSEANLÆG Ansøgning om udledningstilladelse for regnbetingede udledninger til Bønbækken, Medkær Bæk og Vældbæk Regnbetingede udledningsnumre: GOV1, GOV2, TH1U, TH3U og

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke Dansk Vand Konference Optimering af efterklaringstanke Referencer Karup RA (modificeret) Middelfart CRA (modificeret) Nr. Åby RA (modificeret) Fredericia CRA (modificeret) Hirtshals RA (modificeret) Randers

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Holbæk Forsyning A/S. Strukturplan for renseanlæg September 2015

Holbæk Forsyning A/S. Strukturplan for renseanlæg September 2015 Holbæk Forsyning Koncernen Bestyrelsesmødet den 24. september 2015 Pkt. 10, bilag 10.2 Holbæk Forsyning A/S Strukturplan for renseanlæg September 2015 Udarbejdet til: Holbæk Forsyning A/S Udarbejdet af:

Læs mere

Dato: 22. juni 2016. qweqwe

Dato: 22. juni 2016. qweqwe Dato: 22. juni 2016 qweqwe 7.1.16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 7.1.17) Direkte indvinding af overfladevand

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter.

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning

Læs mere

Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-24 Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej.

Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-24 Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej. Miljø og Teknik Januar 2014 13-23864 Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-24 Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning... 3 B. Lovgrundlag...

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 By- og Miljøforvaltningen Marts 2013 J. nr. 06.00.05P15 1 Lovgrundlag I henhold til lovgivningen skal der udarbejdes et tillæg til en spildevandsplan, når

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? Dyre dråber eller en dråbe i havet? KLOAKFORSYNINGEN Regn med, at det regner! Den der fejler i sin forberedelse... Én grund mindre eller mindre

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere