Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Transkript

1 Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad og Vojens. Forløbet ikke tydeligt i landskabet. Går mod vest over i mindre tydelig bakkeørand øst for Nustrup. Området har geologisk værdi. Vojens Sydøst A2 Isens hovedopholdslinje i Weichsel fra Vojens og mod sydsydøst til kommunegrænsen og vest om Abkær Mose. Overgangen fra morænelandskab til hedeslette kan tydeligt erkendes i landskabet, men er noget forstyrret af grusindvinding, specielt ved Vojens, Over Jerstal og Arnitlund. Vigtigt landskabselement, der viser de landskabelige forskelle mellem det subglaciale og det proglaciale landskab langs en isrand. Oksenvad B5 Området indeholder hovedopholdslinie fra sidste istid, fra Oksenvad gennem vestlige del af Stursbøl Plantage, samt en smal hedeslette omkring Jels Å, op til Jels By. Opholdslinien er kun svagt markeret i terrænet, mens bakkeø-randen er relativt markeret, især op mod Jels By, hvor der øst for åen står en få hundrede meter bred bakkeø-rest mellem opholdslinien og hedesletten. Området har geologisk værdi. Høj og stejl bakkeø-rand mellem Stursbøl og Øster Lindet B6 Meget synlig og markant.

2 Området har særlig geologisk værdi. Bakkeørand nær Fole og Øster Lindet B7 Sydkanten af Rødding bakkeø mellem Ø Lindet og Harreby. Østlige del meget stejl, frit synlig, omkring Gram sløres kanten af skov. Omkring Lysing ligger bakkeø-kanten igen frit, mod en m bred hedeslette inden Gram å's dal, og mellem Harreby og Kamtrup er kanten igen relativt stejl og markant. Sydvest for Harreby en lille, isoleret bakkeø. Arealet er af geologisk bevaringsværdi. Nordkanten af Gram Bakkeø B8 Bakkeørand mellem Nustrup Plantage og kommunegrænsen. Kanten er tydelig i hele forløbet. Den gennemskæres af små, overvejende tørre erosions skår (senglaaciale raviner). Særlig øst for Gram og mod vest går stejle skrænter ned mod Fladså-dalen og Gelså-dalen. Området har særlig geologisk værdi. Tiset - Arnum B9 Sydvestlige del af Gram Bakkeø plus hjørne af Toftlund Bakkeø, omkring Arnum. Kanterne høje og især omkring Tiset ret markante/stejle. Mellem de to bakkeøer ligger hedesletten med Gelsådalen nedskåret i denne. Området har geologisk værdi. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Specielt bør overgangen mellem bakkeø og hedeslette ikke sløres. Sydsiden af Gram Bakkeø, mellem Kastrup og Kolsnap B10 Høj og relativt stejl kant, stort set ikke sløret af bebyggelser eller skov. Den gennemskæres af små, overvejende tørre erosions skår (senglaaciale raviner). Kanten opdeles af afløbs"render". Mellem

3 Kastrup og Brøndlund skærer en markant dal sig ind til Skibelund. Området er af særlig geologisk værdi. Kanter af østlige del af Gram Bakkeø og bakkeø v. Jegerup Frihed-Skodsbjerg B11a + B11 b Flere af bakkeøgrænserne er ret markante, fritliggende (Skibelund, Nustrup-Bæk, Skodsbjerg og vest for Skrydstrup). Området har geologisk værdi. Nordlige kant af Toftlund Bakkeø, ved Højrup B m høj, markant skråning/skrænt ned mod stor hedeslette-flade. Delvis fredet. Området er af særlig geologisk værdi. Overgang fra Toftlund Bakkeø til hedesletten ved Bedsted B13 Grænsen mellem de to landskabstyper ses i terrænet. Området er af geologisk værdi. Hjartbro Bakkeø B14 Velafgrænset bakkeø, med relativt stejl kant mod nord. Del af Gelsåens dal er medtaget i området, til illustration af vandets erosion i bakkeøerne under istiden og i hedesletten i postglacial tid. Området er af særlig geologisk værdi.

4 Strandelhjørn - Torsbjerg B15 Landskabet veksler mellem bakkeøer og hedeslette. Østsiden af Toftlund Bakkeø, fritliggende bakkeø ved Strandelhjørn, samt de meget små ved Torsbjerg og Tyrholm. Området er af geologisk værdi. Morænelandskab nord for Hjerndrup C3 Arealet tilhører dannelsesmæssigt randmorænebakkerne ved Anderup nord for kommunegrænsen. Det nu nedlagte Sønderjyllands Amt medtog kommunens del af området for at sikre helheden i landskabsbilledet. Ved Stepping i nabokommunen ligger en lille hedeslette vest for randmorænen. Området er af geologisk værdi. Åstrup Høj - Sillerupbjerge C4 Markante morænbakker der hæver sig over det omgivende terræn. Området er af geologisk værdi. Sønderballe C6 Markant dødislandskab. Område af geologisk værdi. Pothøj nordøst for Abkær Mose C7 Markant dødispræget randmoræne med mange afløbsløse lavninger Højt bakket terræn syd for Vedsted (randmoræne?), særlig markant ned mod terræn-lavningerne i Rygbjerg Sø, Abkær og Stengel Moser. Område af geologisk værdi ifølge amtets klassifikation. Bør opgraderes ved næste

5 kommuneplanrevision. Farris - Jels D1 Tunneldal fra Farris til Jels, indeholdende Jels-søerne. Markante skrænter, især omkring Midt- og Nedersø. Kun arealerne langs Blå Å og Oversø ligger i Haderslev kommune. Markant udformet tunneldal. Område af særlig geologisk værdi. Hejls Nor D2 v. Hejlsminde Hejls Nor, med udløbere. Tunneldal med ret stejle skrænter, især langs den midterste del af Aller Å og nordsiden af noret. Strandengen syd for Hejlsminde er begyndende kystudligning. Kun et lille delområde mod øst ligger i Haderslev kommune. Markant udformet tunneldal. Område af særlig geologisk værdi samt værdifuldt kystlandskab. Tunneldal fra Avnø Vig og syd om Fjelstrup D3 Den lille tunneldal gennemstrømmes af Sillerup Bæk. Område af særlig geologisk værdi samt et værdifuldt kystlandskab længst mod øst. Haderslev Tunneldal D4 Landsdelens længste og største tunneldal, med mange sidedale. Kystudlignings-odde ved Ørby Hage og Stagodde. Djævleøen var tidligere landfast, men opstod som ø, da sejlrenden blev forlagt. Dalen er særlig markant syd for Vonsbæk og Åstrup samt omkring Stevning Dam. Komplekst forløb omkring Jernhyt og Ladegård Eng. Haderslev tunneldal er af særlig geologisk værdi, og øst for Haderslev By er den desuden et værdifuldt kystlandskab.

6 Det er endvidere vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit. Hoptrup Tunneldal D5 Tunneldal med Sliv-, Vedbøl, Vedsted og Rygbjerg Søer og flere sidedale. Postglacial udligningskyst ved Diernæs Strand. Stejle skrænter NØ og NV for Hoptrup. Mange skrænt-kilder mellem Hoptrup og Lillemølle. Mindre ås ca. 500 m nord for Rygbjerg Sø. Markant tunneldal med mange skræntkilder. Det er endvidere vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit. Dal mellem Fjelstrup og Ørby E2 Dalen har måske genestisk sammenhæng med Avnø Vig tunneldalen. Den gennemstrømmes af et lille vandløb, som udmunder i Kilen i Haderslev Fjord. Areal af særlig geologisk værdi samt et værdifuldt kystlandskab længst mod øst. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Erosionsdal nord for Sverdrup E3 Dybt nedskåret sen- og postglacial erosionsdal i sydflanken af Haderslev Tunneldal. Areal af særlig geologisk værdi samt et værdifuldt kystlandskab. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Erosionsdal ved Spangsbæk nord for Grarup E4 Dybt nedskåret sen- og postglacial erosionsdal i sydflanken af Haderslev Tunneldal. Stedvist beskrevet i litteraturen som en lille tunneldal. Areal af særlig geologisk værdi samt et værdifuldt kystlandskab længst mod nord. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Dalen ved Grarup sø E5

7 Markant sidedal til Haderslev tunneldalen. Oftest tolket i litteraturen som en lille tunneldal. Areal af særlig geologisk værdi samt et værdifuldt kystlandskab længst mod nord. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Ejsbøl Sø og Skallebækkens øvre løb E6 Ejsbøl Sø ligger i et dødishul. Var for en årrække siden helt omdannet til mose. Søen er nu genskabt. Den afvandes via den sen- og postglaciale Skallebækdals øvre løb. Arealet er af geologisk værdi. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Skallebækdalen E7 Dybt nedskåret sen- og postglacial erosionsdal i nordflanken af Haderslev Tunneldal. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Dal langs Bibækken E8 Dybt nedskåret sen- og postglacial erosionsdal i sydflanken af Haderslev Tunneldal. Særlig dybt nedskåret gennem Pamhule Skov. Dalens sider stedvis meget stejle, sløret af skovplantning. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Dal langs Vadsbækken E9 Beliggende øst for Gammel Ladegård. Nedre del med stejle sider, væld i skrænterne og mose i den relativt brede dalbund. Øvre del mindre markant, men dog klart erkendbar i terrænet. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke

8 Dybdal E10 Dybt nedskåret sen- og postglacial erosionsdal i nordflanken af Haderslev Tunneldal syd for Styding. Meget markant, smal dal. Stedvist beskrevet i litteraturen som en lille tunneldal. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Kragdal E11 Dybt nedskåret sen- og postglacial erosionsdal i nordflanken af Haderslev Tunneldal. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Hoptrup Bæk E12 Dybt nedskåret sen- og postglacial erosionsdal i sydflanken af Hoptrup Tunneldal. Egedal E13 Dybt nedskåret sen- og postglacial erosionsdal i nordflanken af Hoptrup Tunneldal øst for Hoptrup, ind mod Brærå. Fredshule E14 Dybt nedskåret sen- og postglacial erosionsdal i sydflanken af Hoptrup Tunneldal.

9 Geosite Stensbæk Plantage F1 a Geosite af national og international interesse Hedeslette dækket af indsande med flyvesandsaflejringer. Primær jordbundsudvikling er podzolering. I nogle podzoller er der udviklet stærkt cementerede sporadiske horisonter; nogle med tynde "iron pans". Disse hæmmer nedtrængning af nedbørsoverskuddet, og danner grundlag for udviklingen af små højmoser. Kraftig sandflugt i sen Jernalder og Middelalderen forårsagede sedimentation i de våde moser. Således blev der udviklet klitter med fugtige kerner, klimper. Om vinteren kan de centrale dele af klimperne være dækket af vand. Lokaliteten er af enestående værdi, fordi indsandet har en speciel dannelseshistorie og et særligt landskab. Klimperne ved Stensbæk er fremragende og de bedst eksponerede i Danmark. Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge ikke Da området er udpeget som GeoSite, er det vigtigt, at lokaliteten til stadighed fremstår synlig og tilgængelig. Stensbæk Plantage F1 b og c Hedeslette dækket af indsande med flyvesandsaflejringer. Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge ikke Da området er udpeget som GeoSite, er det vigtigt, at lokaliteten til stadighed fremstår synlig og tilgængelig. Nørre Ådal G3 Å-dal mellem Vojum Bro og Mølby samt Ørsted Å-dal. Relativt snæver, meget markerede og slyngede ådale gennem (rand)moræne. Især ved Revsø er skrænterne stejle, delvis tilplantede. Ådalene er fine små velafgrænset dale, med stejle sider og vådeng/væld i bunden. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Nørreå-Gram Å G4 Ådalen fra Mølby til Nybølgård. Markeret, snoet ådal, med varieret bredde. Særligt markante skrænter ved Oksenvad Hede og øst for

10 Gram (delvis skovklædte). Vest for Gram næsten naturligt åløb. Del af amtets største og geomorfologisk mest naturlige vandløbssystem. Området er af geologisk bevaringsværdi. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Gram Å v. Ganderup G5 Ådalens form understreges af det noget mere varierede moræne- og flyvesands-landskab ned til åen. Delvis tilplantet. Særlig geologisk værdi landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Gram Å/Fladså G6 Ådalen mellem Brogård og kommunegrænsen. Relativt markeret ådal, omgivet af indlandsklitter på Saale morænelandskab. Åløbet næsten ikke reguleret. Lokal geologisk bevaringsværdi. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Gelså, langs Hjartbro Bakkeø G8a Noget indsnævret ådal, markante brinker, specielt op mod bakkeøen. Åløbet reguleret, men med potentiale for meandrering. Området er af særlig geologisk værdi. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Gelså, fra Neder Jerstal til Hjartbro G8 Bred, lav ådal, dog mere markeret forbi Bevtoft, her med slynget åløb. Området er af geologisk bevaringsværdi.

11 landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Klint nord for Halk Grund K1 Lav klint i moræneler, ringe aktivitet. Klinten er af geologisk værdi, nationalt geologisk interesseområde samt et værdifuldt kystlandskab. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit. Halk Hoved K2 Erosionspræget kystklint med et klassisk profil med flageopskydning i kvartære aflejringer. Materialetransporten langs kysten er overvejende rette mod sydvest. Klinten er af enestående værdi desuden er den et nationalt geologisk interesseområde samt et værdifuldt kystlandskab. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit. Klint syd for Halk Hoved K3 Klinten skal ses i sammenhæng med Halk Hoved. Klinten er af geologisk værdi, nationalt geologisk interesseområde samt et værdifuldt kystlandskab. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit. Årøsund M1 Standvolde og strandeng syd for Årøsund. Nordlige del stenet, sydlige del sandet, består af flere volde. Området er af geologisk bevaringsværdi. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Korsø på Årø M2 Feddannelse med krumoddekomplekser udgående fra Årøs sydende. Strandeng/sump mellem voldene. Den kraftige bølgerefraktion medfører, at feddet drejes ind mod kysten. Området er af særlig geologisk værdi, nationalt geologisk interesseområde samt et værdifuldt kystlandskab. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, og at strandengenes formverden er synlig. Årø Kalv M3

12 Nordgående feddannelse med krumoddekomplekser med en flad gradient. Kalven vokser mod nordnordøst, forventeligt "landfast" med Småholmene i løbet af nogle år. Området er af særlig geologisk værdi, nationalt geologisk interesseområde samt et værdifuldt kystlandskab. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, og at strandengenes formverden er synlig. Årøs nordkyst M4 Strand og flak (lavvandet flade) med store blokke nord for Årø. Området er af geologisk bevaringsværdi samt et værdifuldt kystlandskab. landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke Bankel Nor M5 Bankel Nor er en stor lagune, der er afsnøret fra Lillebælt gennem bugtlukning ved strandvoldsdannelse fra nord og syd. Inde i noret mindre områder med tilgronings- og pålejringskyst. Området er af særlig geologisk værdi, nationalt geologisk interesseområde samt et værdifuldt kystlandskab. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, og at strandengenes formverden er synlig. Noret M6 ved Sandvig Bugt Strandvolde og krumodder afskærer lagunen fra havet. Fuglsø er en forsumpet, indre del af Sandvig Bugt. Området er af særlig geologisk værdi, nationalt geologisk interesseområde samt et værdifuldt kystlandskab. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, og at strandengenes formverden er synlig. Pamhule Sø O1 Pamhule Sø beliggende i dødishul med markante sider specielt mod Ø, S og V. Området er af særlig geologisk værdi.

13 Abkær- og Stengelmose O2 Moser i dødishuller umiddelbart øst for hovedopholdslinjen. Uforstyrret højmoserest i Abkær Mose. Desuden markant randmorænelandskab ved Skovby banen. Området er af særlig geologisk værdi. Gram Lergrav R1 Åben teglværksgrav med sen miocænt ler, Gram Formationen. Graven er den eneste lokalitet i Danmark, hvor Gram Formationen kan iagttages. Det er en såkaldt typelokalitet. Den er endvidere et vigtigt sted for palæontologiske fund, bl.a. skeletdele fra hvaler. Lokaliteten er af enestående værdi samt nationalt geologisk interesseområde og Geosite af national og international interesse Det er vigtigt, at profilet holdes åbent.