ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER"

Transkript

1 ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER TRINE MØRK, GEORGE TSALIS OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

3 ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER Rapport

4 Forord Nærværende rapport om danskernes holdning til økologi i offentlige køkkener og kendskab til det økologiske spisemærke, er lavet på baggrund af en anmodning fra Fødevarestyrelsen om en undersøgelse af området. Undersøgelsen er en del af Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Mere økologi i de offentlige køkkener har til hensigt at imødekomme danskernes interesse for økologi samtidig med, at omlægningen skaber øget efterspørgsel efter økologiske fødevarer. Det er planen, at det økologiske jordbrugsareal skal være fordoblet i Der er imidlertid usikkerhed om, hvorvidt forbrugerens tilslutning til offentlig økologi er kontekst- og tilknytningsbestemt, og om forbrugeren kender til de økologiske spisemærker i guld, sølv og bronze, og ved hvad de står for. Viden om forbrugerens kendskab, holdning og brug af disse spisemærker og deres indstilling til omlægningen til økologi, er imidlertid central i forhold til videreudvikling af kampagner og Fødevarestyrelsens formidling af omlægningen. Denne rapport har til formål at belyse dette. Rapporten er baseret på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske forbrugere, hvor både forbrugernes selvvurderede forståelse og reelle forståelse af forskellige mærkningselementer blev målt. Herudover indgik i undersøgelsen en belysning af betalingsvillighed i forhold til mere økologi i de offentlige køkkener, og om villigheden og tilslutningen afhænger af tilknytning til den enkelte institution. De mærkningselementer, der indgik i undersøgelsen, var: spisemærkerne (guld, sølv og bronze), EU-mærket og Ø-mærket. Der rettes en tak til Professor John Thøgersen og Professor Tino Bech-Larsen, der har bidraget til udarbejdelse af spørgeskemaet. 3

5 Resumé Baggrund og formål: Det er regeringens målsætning, at 60 % af et offentligt måltid skal være økologisk i Der serveres i dag ca. en halv million måltider hver dag i offentligt regi, og da den danske forbrugers interesse for økologi og bæredygtighed er stigende, er det naturligt at forsøge at bringe andelen af økologiske ingredienser i det offentlige måltid op. Den offentlige bespisning spænder bredt, og for at afdække befolkningens opbakning til regeringens økologiske handlingsplan 2020, er det denne rapports formål at undersøge den danske forbrugers holdning til øget brug af økologiske fødevarer i de forskellige offentlige køkkener. Desuden ønskes det at klarlægge diversiteten i befolkningens holdninger, med en skelen til forbrugerens private forbrug af økologiske varer, således, at holdningerne kan blive taget i betragtning i omlægningen af det offentlige køkken. Metode: Rapporten er baseret på et web-baseret spørgeskema, hvor forbrugerne bliver spurgt til deres holdning til økologisk bespisning i de offentlige køkkener samt en række variabler, der kan have indvirkning på denne holdning værdier, normer, miljøbevidsthed, eget forbrug af økologi og demografiske karakteristika. Desuden var formålet at afdække forbrugerens kendskab til de økologiske spisemærker. Resultater: I alt gennemførte 1005 respondenter spørgeskemaet. Undersøgelsens hovedresultat viser, at den danske befolkning i overvejende grad har en positiv indstilling til at fremme økologi i de offentlige køkkener. Undersøgelsen viser også, at der er ringe kendskab til de økologiske spisemærker, at ens sociale og personlige normer hænger sammen med holdningen til økologi i det offentlige, og at tilslutningen til øget økologi er størst blandt kvinder, byboere, unge og folk med højere indkomster og længere uddannelser. 4

6 Abstract Background and objective: It is the government's goal that 60% of all public meals should be organic by Today around half a million meals are served every day in the public register. Since the Danish consumer interest in ecology and sustainability is increasing it is natural to try to bring the percentage of organic ingredients in public meals up. The public meals range widely, and to identify public support for the Government's Organic Action Plan 2020, it is the aim of this report to examine the Danish consumers attitude to increased use of ecology in the various public kitchens. It is also the aim to clarify the diversity of public attitudes, while taking consumer's personal consumption of organic products into consideration in order to take this into account in the transformation of the public kitchen. Method: The report is based on a web-based questionnaire, where the consumer is asked to give their views on organic meals in public kitchens and a number of variables that may affect this position - values, norms, environmental awareness, consumption of ecology and demographic characteristics. The questionnaire was also designed to uncover consumer awareness of organic eating brands. Results: A total of 1,005 respondents completed the questionnaire. Overall the study's main conclusion is that the Danish population predominantly has a positive attitude towards promoting organic food in public kitchens. The study also shows that there is little knowledge of the organic eating brands, that one's social and personal norms is related to attitudes towards ecology in the public kitchens and the support for increased ecology is greatest among, women, city dwellers, young people and people with higher incomes and longer education. 5

7 Indholdsfortegnelse Forord...3 Resumé... 4 Abstract Baggrund Teoriramme Metode Kvantitativt web-baseret spørgeskema Økologisk forbrug Kendskab til de økologiske spisemærker Holdninger til økologisk omlægning Værdier Normer Socioøkonomiske og demografiske data Respondenter Resultater Holdningen overordnet Holdninger til økologisk mad i offentlige institutioner afhængig af institutionstype Respondenternes argumenter for og imod økologi i offentlige køkkener Respondenternes holdning til økologisk mad i offentlige institutioner hvis omkostningerne holdes udgiftsneutrale og hvis det bliver 5 % dyrere Respondenternes holdning til/opfattelse af Fødevarestyrelsens budskaber om økologi Om det private forbrug af økologiske fødevarer spiller ind på holdningen til økologisk mad i offentlige institutioner Effekt af normer og miljøbevidsthed på holdningen Hvilke værdier ligger bag befolkningens ønske om økologi Hvordan demografi spiller ind på holdningen Kendskab Betydning Hvem står bag de økologiske mærker Tillid til de økologiske mærker Hvor kan de økologiske spisemærker ses Konklusion Reference List Bilag

8 1. Baggrund Siden de tidlige 1990 ere er der i stadig højere grad brugt økologiske varer i de offentlige køkkener. Der findes nogen viden i forhold til udbytte og implementering/omlægning (Elle Jensen, 2006), men den almindelige danskers holdning til øget vægt på økologi i offentlige køkkener er hidtil ikke beskrevet. Sammenhængen mellem værdier og viljen til at handle bæredygtigt er forsøgt beskrevet i blandt andet en artikel af Thøgersen & Ölander, Her tyder forskningen på, at der er en sammenhæng mellem adfærd og værdier. Når det bæredygtige valg er det oplagte og nemme valg, så sker adfærdsændringen hen af vejen (Thøgersen & Ölander, 2002). Det bæredygtige forbrug blandt danskerne har slået dybe rødder. Normalt ville man se en tilbagegang af det generelle forbrug under en økonomisk krise, men under den økonomiske krise, der startede i 2008 og stadig pågår, har økologien formået at holde sin markedsandel (Thøgersen, 2011). Denne tendens tyder på, at danskerne tager økologien alvorligt og ønsker at prioritere den, også selvom økonomien er presset (FDB, 2009; Thøgersen, 2011). Selvom det går godt for økologien i Danmark, er der store geografiske forskelle på forbruget. I Region Syddanmark var forbruget af økologiske varer på 4,5 %, mens det i København er på 15,2 % (FDB, 2009). Det er regeringens målsætning, at 60 % af et offentligt måltid skal være økologisk i 2020 (Fødevareministeriet, 2012). Der serveres i dag omkring en halv million måltider hver dag i offentlig regi, og da den danske forbrugers interesse for økologi og bæredygtighed er stigende, er det naturligt at forsøge at bringe andelen af økologiske ingredienser i det offentlige måltid op (Fødevareministeriet, 2012). Det økologiske spisemærke har siden 2009 været et statskontrolleret bevis på, at spisestedet satser på økologi. Mærket viser andelen af indkøbte økologiske føde- og drikkevarer på spisestedet. Meningen med dette spisemærke har været at give køkkenet mulighed for at kommunikere satsningen på økologi til forbrugeren (Det Økologiske Spisemærke, 2013). Denne rapport har til formål at undersøge den danske forbrugers holdning til øget brug af økologi i de forskellige offentlige køkkener med en skelen til forbrugerens private forbrug af økologiske varer. Herunder om der er en højere grad af accept inden for bestemte brugergrupper (børn, indsatte, plejehjemsbeboere, indlagte) eller, om befolkningens holdning afhænger af prisen for økologiomlægningen. Derudover vurderes forbrugerens kendskab og holdning til spisemærket. Det er rapportens mål at klarlægge diversiteten i befolkningens holdninger således, at holdningerne kan blive taget i betragtning, når det offentlige køkken omlægges. 7

9 2. Teoriramme Teorirammen, som er brugt i denne undersøgelse, er vist i figur 1. Modellen er inspireret af teorier om normer og miljøansvarlig adfærd, især Sterns Value-Beliefs-Norm model (P. Stern, Dietz, Abel, Guagnano, & Kalof, 1999; P. C. Stern, 2000) og Thøgersens model for generalisering af miljøvenlig adfærd, spillover (Thøgersen, 1999; Thøgersen & Noblet, 2012). Teorirammens grundantagelse er, at holdningen til økologisk bespisning i offentlige institutioner kommer frem som resultat af ens personlige og sociale normer vedr. det at spise økologisk dvs., om man selv føler sig forpligtet til at spise økologisk, og om man mener, at ens omgivelser forventer, at man spiser økologisk. De sociale normer refererer til den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet. Normen angiver, hvad der "bør" foregå i en given sammenhæng. De personlige normer er i sammenligning med de sociale normer, de normer som gælder for det enkelte individ. Denne norm indikerer, hvad den enkelte mener bør foregå i givne situationer. De personlige normer hænger sammen med ens generelle miljøbevidsthed, og både normer med henblik på økologi og den mere generelle miljøbevidsthed hænger sammen med ens livsværdier, som er grundlæggende motiver, som påvirker vores holdninger og adfærd på tværs af mange forskellige livssituationer. Værdier er de forestillinger, der bestemmer og motiverer vores holdninger, handlinger og vurderinger. Alle mennesker lever deres liv på grundlag af værdier, der bliver grundlagt på et tidligt tidspunkt af deres liv. Individer, grupper og samfund kan være forskellige i den måde, de rangordner deres værdier på, men da visse værdier er dybt indlejret i kulturen, samfundets institutioner og en fælles levevis, udgør de grundlaget for det sociale liv, det politiske samfund og staten. Disse værdier, holdninger og normer forventes at påvirke både holdingen til økologi i de offentlige institutioner og ens eget valg og forbrug af økologiske produkter således, at der forventes en sammenhæng mellem eget forbrug af økologiske produkter og holdningen til brug af sådanne produkter i de offentlige køkkener. Holdningen kan desuden påvirkes af ydre begrænsninger som ens økonomi og demografiske karakteristika. Miljøbevidsthed Personlige normer Økologisk produktvalg Værdier Sociale normer Holdning til økologi i offentlige institutioner Forhold i omgivelserne Figur 1: Teoriramme 8

10 3. Metode Rapporten er baseret på en web-baseret spørgeskemaundersøgelse, hvori forbrugernes kendskab, forståelse, holdninger og værdier til emnerne blev afdækket. I det følgende vil fremgangsmåden og de metodiske valg blive beskrevet i detaljer. 3.1 Kvantitativt web-baseret spørgeskema Rapporten er baseret på en undersøgelse, som bygger på et web-baseret spørgeskema. Spørgeskemaet havde to hovedformål: At afdække forbrugerens kendskab og holdninger til de økologiske spisemærker. At dokumentere danskernes holdning til regeringens plan om at omlægge de offentlige køkkener til minimum 60 % økologi inden 2020, herunder hvorvidt deres holdning til dette influeres af økonomi, eget økologiforbrug, tilknytning til de forskellige køkkener, og hvor de mener, midlerne skal prioriteres. Spørgeskemaet bestod overordnet af seks dele, der afdækkede: 1) privatforbrug af økologiske fødevarer, 2) forståelse af og kendskab til de økologiske spisemærker, 3) holdning til økologisk omlægning i offentlige køkkener, 4) værdier, der kan have indvirkning på forbrugerens holdning til og forbrug af økologiske fødevarer, 5) personlige normer, der kan have indflydelse på forbrugerens handlemønster i forhold til økologi og 6) demografiske data. Spørgeskemaets seks dele er nærmere beskrevet i de følgende seks afsnit, og spørgeskemaet kan ses i sammenhæng i bilag Økologisk forbrug For at måle respondenternes indkøb og forbrug af økologiske fødevarer, blev de i spørgeskemaet præsenteret for en liste med 18 produkter, og ud fra den bedt om at svare på spørgsmålet: Af de sidste 10 gange du har købt følgende varer, hvor ofte var de da økologiske?. Hyppigheden af indkøb af hvert produkt var angivet på en skala fra 1-5 (1=aldrig, 2=et par gange, 3=omkring halvdelen, 4=de fleste gange, 5=altid). Respondenterne kunne vælge en sjette valgmulighed ''køber aldrig dette produkt'', hvis de aldrig købte det pågældende produkt. 3.3 Kendskab til de økologiske spisemærker Spørgsmålene omkring kendskab til de økologiske spisemærker afdækkede i hvor høj grad forbrugeren kendte til og forstod mærkernes betydning. Respondenterne angav først kendskabet til spisemærket, vist som billeder med en kort tekst, for derefter at blive bedt om at, mærke for mærke, angive, hvad de enkelte mærker betød. Dette spørgsmål var udformet som en multiple choice opgave med seks svarmuligheder, hvor kun én svarmulighed var korrekt. Respondenterne blev også spurgt om deres niveau af tillid til de forskellige mærker på en skala fra

11 3.4 Holdninger til økologisk omlægning Spørgsmålene omkring mere økologi i de offentlige institutioner afdækkede i hvor høj grad borgeren ville acceptere en omlægning af de offentlige køkkener. Respondenterne angav først deres holdning til den økologiske omlægning på en skala fra 1-7 bestående af tre spørgsmål, hvorefter de ved hjælp af et enkelt spørgsmål blev bedt om at tage stilling til, om de var overvejende for eller imod en omlægning. Herefter blev de bedt om at angive tre grunde til at støtte mere økologi i de offentlige køkkener og tre grunde til ikke at støtte mere økologi i de offentlige køkkener. For at få en idé om hvorvidt respondenternes holdning varierer i forhold til de forskellige institutionstyper, bad vi dem angive på en 7-skala, hvor vigtigt økologi er i en række forskellige institutioner. Og da vi havde bedt dem forholde sig til disse institutioner, bad vi dem redegøre for, hvilken tilknytning de selv eller deres nærmeste havde til forskellige typer af offentlige køkkener. Herunder om de spiser i disse køkkener, med hvilken frekvens, og om de betaler for måltiderne selv. Til slut i denne sektion blev respondenter spurgt om, hvorvidt de ville støtte en omlægning til økologi under forskellige økonomiske forudsætninger. Svarene i denne del sammenholdes med svarene om økologiske indkøbsvaner og de demografiske og socioøkonomiske data for at belyse, hvorvidt dette har indvirkning på accepten af økologisk omlægning i offentlige køkkener. 3.5 Værdier For at måle respondenternes værdier blev de præsenteret for 21 udsagn, hvor respondenterne skulle vurdere, på en skala fra 1-6, i hvor høj grad udsagnet lignede dem selv, og hvor 1 var Ligner mig slet ikke, og 6 var Ligner mig helt præcist. Udsagnene blev differentieret i forhold til køn således, at et udsagn til en mand kunne lyde: Det er vigtigt for ham at være rig. Han vil gerne have mange penge og dyre ting. Udsagnene tillader at beregne, for hver respondent, scores i forhold til de 10 værdidomæner i Schwartz teori om livsværdier (Schwartz, 2003). 3.6 Normer I afsnittet, der skulle afdække respondentens og dens omgivelsers normer, blev respondenten bedt om at tage stilling til 13 udsagn. Disse 13 udsagn, der reflekterer respondentens sociale normer, personlige normer og deres miljøbevidsthedsudsagn, skulle hver især svares på ud fra en 7-skala, hvor respondenten blev bedt om at angive, hvor enig eller uenig vedkommende var. Udsagnene er adapteret fra validerede spørgeskemaer (MESSIC, SUMMER)(Thøgersen, 2009). 3.7 Socioøkonomiske og demografiske data Som det sidste i spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at angive data om børn, geografisk tilhørsforhold, uddannelsesbaggrund, indkomstforhold, alder og allergi. 10

12 3.8 Respondenter Respondenterne blev rekrutteret igennem et analysebureau. De inviterede et repræsentativt udsnit af befolkningen, baseret på; alder, geografi, køn og uddannelsesbaggrund, til at deltage i undersøgelsen. Stikprøven havde en mindre overrepræsentation af kvindelige respondenter og højtuddannede, dvs. folk med en lang videregående uddannelse (fem år eller derover). Disse forskelle blev undersøgt ved hjælp af to chi square tests for at afgøre, om de var signifikante. Testerne viste, at forskellen ikke var statistisk signifikant ( 2 = 0,116, df=1, p=0,73) og ( 2 = 1,571, df=1, p=0,21). Undersøgelsen blev gennemført i juni 2013, og 1005 besvarede hele spørgeskemaet. En detaljeret oversigt over respondenternes demografiske karakteristika fremgår af tabel 1. Tabel 1: Stikprøvens demografiske sammensætning Demografiske karakteristika N % Antal Køn Mænd ,3 Kvinder ,7 Børn Ja ,6 Nej ,4 Børn op til 3 år 50 5 Børn mellem 3 og 6 år 75 7,5 Børn mellem 7 og 12 år ,7 Børn mellem 13 og 18 år ,6 Børn over 18 år Uddannelse Folkeskole ,4 Ungdomsuddannelse ,6 Kort videregående uddannelse +3 år ,5 Lang videregående uddannelse +5år ,4 Ønsker ikke at oplyse 20 2 Antal indbyggere i respondentens hjemby , , ,1 11

13 Region Nordjylland ,7 Midtjylland ,8 Syddanmark ,2 Sjælland ,3 Hovedstaden (Bornholm) Allergi i husstanden Fødevareallergi 76 7,6 Anden form for allergi ,8 Ingen allergi ,7 Ønsker ikke at oplyse 9 0,9 Ansvar/medansvar for husstandens indkøb Ja Nej Husstandens størrelse (antal personer) , , ,4 Alder Op til -19 år 68 6, , , , ,1 Husstandens indkomst før skat DKK , DKK , DKK , ,2 Ønsker ikke at oplyse ,5 12

14 4. Resultater Resultaterne er inddelt i 14 underafsnit, som stiller skarpt på resultaterne fra de forskellige aspekter ved dataindsamlingen. 4.1 Holdningen overordnet Holdningen til at staten bruger midler på økologiske varer i den offentlige bespisning blev undersøgt ved hjælp af en skala bestående af tre spørgsmål. Respondenterne blev bedt om at tilkendegive deres mening på en skala fra 1-7. At bruge økologiske varer i den offentlige bespisning er ; (1 = meget dårligt, 7 = meget godt). At bruge økologiske varer i den offentlige bespisning er ; (1 = meget dumt, 7 = meget klogt). At bruge økologiske varer i den offentlige bespisning er ; (1 = jeg meget imod, 7 = jeg meget for). Efterfølgende blev de tre spørgsmål sammenlagt ved at tage et gennemsnit af de tre værdier. Den gennemsnitlige holdning for hele stikprøven lå på 5,43. Overordnet viste resultaterne, at 78,7 % af respondenterne var mest for planen om mere økologi i den offentlige bespisning, mens 21,3 % var imod. Dette blev målt med et enkelt spørgsmål, hvor respondenterne blev bedt om at svare på, hvorvidt de var for eller imod planen om mere økologi i de offentlige køkkener. Svarfordelingerne fremgår i figur 2. Figur 2 13

15 4.2 Holdninger til økologisk mad i offentlige institutioner afhængig af institutionstype Holdningen til økologisk mad i offentlige institutioner, afhængig af institutionstype, blev målt på en skala fra 1-7 (1=slet ikke vigtigt, 7=meget vigtigt) for hver af seks forskellige typer af offentlige institutioner: plejehjem, børnehaver, fængsler, hospitaler, skoler/uddannelsesinstitutioner og kantiner i kommuner, stat eller regioner. Den institution, hvor respondenterne syntes, at det var mindst vigtigt at bruge midler på at fremme økologi i, var fængsler, med en gennemsnitlig angivet vigtighed på 4. Kantiner i kommuner, staten eller regioner havde en gennemsnitlig angivet vigtighed, der lå på 4,78. Der var henholdsvis 22,5 % og 12 %, som syntes, at det slet ikke var vigtigt at prioritere økologi de steder, og hhv. 18,2 % 27,2 % som syntes, at det var meget vigtigt at gøre det. Plejehjemmene fulgte efter med en gennemsnitlig vigtighed på 4,96, mens skoler/uddannelsesinstitutioner lå en del højere; 5,43, næsten vurderet lige så vigtigt som hospitaler på 5,45. På plejehjem, skoler/uddannelsesinstitutioner og hospitaler, var der henholdsvis 12,8 %, 9,5 % og 10,1 %, som syntes, at det slet ikke var vigtigt at prioritere økologi, hvorimod 32,7 % (plejehjem), 41,7 % (skoler) og 44,5 % (hospitaler) syntes, at det var meget vigtigt. Respondenterne syntes, at det var mest vigtigt at bruge økologiske varer i børnehaver/vuggestuer, med en gennemsnitlig angivet vigtighed af 5,58, og en procentdel på kun 9,3 % som syntes, at det slet ikke var vigtigt at prioritere økologi der, hvorimod 49,3 % syntes, at det var meget vigtigt. I figur 3 ses en oversigt over de gennemsnitlige holdninger for de enkelte institutioner. Figur 3 14

16 I figur 4 ses fordelingen af svar som procentdele for hver enkelt institution. Figur 4 Respondenterne blev efterfølgende inddelt i fire grupper, som følge af deres svar på spørgsmålet; Har du eller et familiemedlem spist i en af de seks offentlige institutioner inden for den sidste måneds tid? 10 % af respondenterne havde både selv spist i en af institutionerne og havde et familiemedlem, som havde. 61 % af respondenterne havde ikke spist i en offentlig institution og havde heller ikke noget familiemedlem, der havde. 17,5 % havde et familiemedlem, som havde spist i et offentligt køkken, og 11,5 % svarede, at det kun var dem selv, som i den sidste måned havde spist i et offentligt køkken. I figur 5 ses fordelingen af svar som procentdele for hver gruppe. Figur 5 15

17 Den gennemsnitlige score, for holdningen til at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener, lå på 6,21, på en skala fra 1-7, i den gruppe, hvor både respondenten selv og et familiemedlem havde spist i et offentligt køkken. Ved brug af en Kruskal-Wallis test, blev der fundet en statistisk signifikant forskel mellem denne gruppe, og gruppen hvor hverken respondenten eller familiemedlemmer havde spist der. Der lå den gennemsnitlige holdning lavere, på 5,15. I de to andre grupper var der ikke statistisk signifikant forskel på den gennemsnitlige holdning. I gruppen, hvor kun respondenten havde spist i det offentlige køkken var gennemsnittet på 5,68, og gennemsnittet lå på 5,78 i den gruppe, hvor kun familiemedlemmer havde gjort det. I figur 6 ses den gennemsnitlige holdning til at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener for hver gruppe. Figur 6 (Grupper med samme bogstav-indeks er ikke signifikant forskellige) 16

18 4.3 Respondenternes argumenter for og imod økologi i offentlige køkkener Respondenterne blev bedt om at angive de tre vigtigste grunde i prioriteret rækkefølge for at sige ja til mere økologi i de offentlige køkkener. Det var et åbent spørgsmål, og folk svarede i deres eget sprogbrug. Der var i alt 856 argumenter, som blev kategoriseret i otte forskellige kategorier. Se figur 7. De fleste af argumenterne for mere økologi i de offentlige køkkener (45,6 %) var forbundet med bedre sundhed. 28,3 % af argumenterne var forbundet med miljøvenlighed og minimering af de skadelige påvirkninger af miljøet på grund af brugen af sprøjtegifter og andre skadelige stoffer. 13,5 % af argumenterne for mere økologi i de offentlige køkkener drejede sig om øget dyrevelfærd i form af sundere foder og bedre levevilkår for dyrene. Resten af argumenterne dækkede over forskellige emner, såsom øget bæredygtighed (2,4 %), signalering af øget værdi (4,1 %), bedre mad kvalitet (4,7 %), støtte af økologisk landbrug (2,3 %) og et ønske om at tvinge produktionspriserne af økologiske produkter ned (1 %). Figur 7 Respondenterne blev også bedt om at angive de tre vigtigste grunde i prioriteret rækkefølge for at sige nej til mere økologi i de offentlige køkkener. Der har været i alt 616 argumenter, som blev kategoriseret i ni forskellige kategorier. Se figur 8. Langt de fleste af argumenterne imod mere økologi i de offentlige køkkener var forbundet med omkostningerne: 63,1 % af argumenterne bestod af udsagn om, at de økologiske produkter er for dyre. Resten af argumenterne dækker over forskellige emner, såsom 6,6 % angav, at de økologiske produkter ikke nødvendigvis har bedre kvalitet end de konventionelle, 5,2 % at de økologiske produkter har kort holdbarhed, og 4,4 % at det økologiske landbrug ikke er konkurrencedygtigt i forhold til det traditionelle landbrug. Ydermere, angav 1,8 % af respondenterne, at de økologiske produkter ikke nødvendigvis er mere miljøvenlige, 1 % at det økologiske landbrug bruger flere ressourcer i form af tid og penge og 5,2 % at det producerer mindre mad til befolkningen. Udover det, mente 4,7 %, at det økologiske valg 17

19 skulle være et frit valg og ikke et valg, som staten vil tvinge befolkningen til. Til sidst mente 7,9 % af respondenterne, at økologien har tvivlsom troværdighed. Figur Respondenternes holdning til økologisk mad i offentlige institutioner hvis omkostningerne holdes udgiftsneutrale, og hvis det bliver 5 % dyrere Respondenterne blev bedt om at besvare tre spørgsmål vedrørende deres holdning til, at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener og deres villighed til at støtte dette, hvis prisen forblev den samme, og hvis prisen blev 5 % dyrere. Respondenternes generelle mening om, at staten bruger midler på at fremme økologi i det offentlige, lå på 5,11 på en skala fra 1-7 (1=synes slet ikke om, 7=synes meget godt om). Den gennemsnitlige villighed til at støtte regeringens plan om omlægning til økologi, hvis prisen var den samme, og hvis prisen blev 5 % dyrere, blev målt på en skala fra 1-7 (1= meget uvillig, 7=meget villig). Ifølge resultaterne lå deltagernes villighed at støtte regeringen på 5,78, hvis prisen blev den samme, og markant lavere, på 4,72, hvis prisen blev 5 % dyrere. Hvordan svarerne er fordelt på skalaen er vist i figur 9. 18

20 Figur Respondenternes holdning til/opfattelse af Fødevarestyrelsens budskaber om økologi Befolkningens holdning til og opfattelse af Fødevarestyrelsens budskaber om økologi blev undersøgt ved at bede deltagerne om at tage stilling til fire udsagn om økologi (se figur 10). I hvert udsagn skulle deltagerne angive, hvor enige eller uenige var de på en skala fra 1-7 (1=meget uenig, 7=meget enig). Økologien, og indkøb af økologiske produkter, blev i gennemsnit opfattet mest som en måde at spare på sprøjtegifte (5,76) og mindst som en måde at fremme dyrevelfærden (5,3). Det sidstnævnte udsagn blev ikke besvaret af fire personer. Den fremherskende holdning til Indkøb af økologiske produkter er, at man beskytter naturen og grundvandet (5,45), er lidt lavere end den gennemsnitlige holdning til: Ved indkøb af økologiske produkter får man færre tilsætningsstoffer (5,67). Der er generelt ikke store forskelle i graden af enighed på tværs af de fire udsagn. Hvordan svarene er fordelt på skalaen er vist i figur

21 Figur 10 Respondenterne blev endvidere bedt om at angive, hvor vigtige de fire argumenter om økologi var ifølge deres mening. For hver af dem blev de bedt om at svare på en skala fra 1-7 (1=slet ikke vigtigt, 7=meget vigtigt). Beskyttelse af naturen og grundvand var ifølge respondenterne det vigtigste (6,06), og at få færre tilsætningsstoffer var det mindst vigtigt (5,57). Vigtigheden at udsætte sig selv for færre tilsætningsstoffer lå lidt højere på 5,75, selvom udsagnet ikke blev besvaret af fire personer, mens vigtigheden at støtte øget dyrevelfærd lå på 5,88. Der er igen ikke stor forskel mellem de fire argumenter. Hvordan svarene er fordelt på skalaen er vist i figur 11. Figur 11 20

22 4.6 Om det private forbrug af økologiske fødevarer spiller ind på holdningen til økologisk mad i offentlige institutioner Respondenterne fik en liste med 18 produkter, og blev bedt om at svare på spørgsmålet ''Af de sidste 10 gange du har købt følgende varer, hvor ofte var de da økologiske?''. Hyppigheden af indkøb af hvert produkt var angivet på en skala fra 1-5 (1=aldrig, 2=et par gange, 3=omkring halvdelen, 4=de fleste gange, 5=altid). Respondenterne kunne vælge en sjette valgmulighed ''køber aldrig dette produkt'', hvis de aldrig købte det pågældende produkt, hverken i dets økologisk eller almindelig udgave. Respondenterne, som angav denne valgmulighed, blev ikke inkluderet i analysen. Efterfølgende, blev produkterne kategoriseret i tre kategorier ifølge deres primære konstituenter: Korn (mysli, havregryn, hvedemel, pasta), mejeri-protein (mælk, svinekød, leverpostej, æg, oksekød, smør, kylling, ost, spegepølse) og frugt og grønt (æbler, juice, gulerødder, marmelade, madolie). Cronbach's alpha, som er en koefficient, der måler interne sammenhæng mellem svar i samme test, blev brugt for at tjekke, om der var interne sammenhæng mellem respondenternes svar i hver af de tre kategorier. En alpha-værdi på mere end 0,7 indikerer en stærk sammenhæng mellem de elementer, som blev lagt sammen. I dette tilfælde var sammenhængen meget høj i alle grupper, da Alpha-værdien var henholdsvis, 0,928 i ''mejeri-protein'', 0,850 i ''korn'' og 0,864 i ''frugt og grønt''. Overordnet, var der ikke en signifikant forskel i hyppigheden af indkøb af produkter mellem de tre kategorier, som i gennemsnittet lå på 1,95. Dette betyder, at respondenternes gennemsnitlige hyppighed af indkøb af økologiske varer fra alle tre kategorier lå på 1,95, på en skala fra 1 til 5 (1= Køber aldrig økologiske produktets navn, 5=Køber altid økologiske produktets navn). Respondenter, som ikke i deres sidste 10 indkøb havde købt økologiske varer fra kategorien mejeri og protein (mælk, svinekød, leverpostej, æg, oksekød, smør, kylling, ost, spegepølse), havde en gennemsnitlig score på 4,07 på en skala fra 1-7 i forhold til deres holdning til, at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener. Folk, som altid køber nogle af de økologiske varer i kategorien, havde en gennemsnitlig score, som var signifikant højere, og lå på 6,89 (figur 12). 21

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER TRINE MØRK, GEORGE TSALIS OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET ØKOLOGI

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016 Økonomisk analyse 2. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg Landbrug & Fødevarer har

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017 Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke Målgruppe Mænd og kvinder 18+ Indsamlingsmetode Online interviews Antal interviews

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Markedsanalyse. 25. maj 2018 Markedsanalyse 25. maj 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne på gårdbesøg Muligheden for at besøge et landbrug imødekommer

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer? Økonomisk analyse 18. december 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk en betyder mindre, når danskerne vælger fødevarer en er stadig den vigtigste

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017 Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.

Læs mere

Hurtigt i job som dimittend

Hurtigt i job som dimittend Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København

Læs mere

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017 Markedsanalyse 17. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke Det statslige

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Danskerne vil have vækst

Danskerne vil have vækst Økonomisk analyse 4. oktober 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil have vækst Danskerne vil have vækst og bedre produktionsvilkår

Læs mere

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute DSB RepTrak 2006 DANMARK 1 Indholdsfortegnelse Sektion 1: Introduktion 3 Sektion 2: DSBs Omdømmelandskab 11 Sektion

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET

DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET . april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende

Læs mere

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Æg tilskrives stadigt større sundhedsmæssig værdi Landbrug & Fødevarer har igen

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

FINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED

FINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED FINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED PENGE- OG PENSIONSPANELET OKTOBER 2016 METODE Undersøgelsen er baseret på en svensk undersøgelse fra Finansinspektionen fra 2014 1. Det er forsøgt at gøre den danske

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende

Læs mere

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sektion H/i. Version B

Sektion H/i. Version B Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Danskernes brug

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret

Læs mere

S og V er lige økonomisk ansvarlige

S og V er lige økonomisk ansvarlige S og V er lige økonomisk ansvarlige Venstre og Socialdemokraterne er i høj eller nogen grad økonomisk ansvarlige partier, der kan tage regeringsansvar for Danmarks økonomi. Det mener to ud af tre vælgere.

Læs mere

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. 19. juni 2017 Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Epinion Capacent Indhold 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Karakteristik af respondenter... 3 1.3 Centrale

Læs mere

Markedsanalyse. 25. september 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017 Markedsanalyse 25. september 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Økologi bidrager til en bedre kvalitetsopfattelse ved spisesteder Danskerne

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end

Læs mere