ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER"

Transkript

1 ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER TRINE MØRK, GEORGE TSALIS OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

3 ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER Rapport

4 Forord Nærværende rapport om danskernes holdning til økologi i offentlige køkkener og kendskab til det økologiske spisemærke, er lavet på baggrund af en anmodning fra Fødevarestyrelsen om en undersøgelse af området. Undersøgelsen er en del af Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Mere økologi i de offentlige køkkener har til hensigt at imødekomme danskernes interesse for økologi samtidig med, at omlægningen skaber øget efterspørgsel efter økologiske fødevarer. Det er planen, at det økologiske jordbrugsareal skal være fordoblet i Der er imidlertid usikkerhed om, hvorvidt forbrugerens tilslutning til offentlig økologi er kontekst- og tilknytningsbestemt, og om forbrugeren kender til de økologiske spisemærker i guld, sølv og bronze, og ved hvad de står for. Viden om forbrugerens kendskab, holdning og brug af disse spisemærker og deres indstilling til omlægningen til økologi, er imidlertid central i forhold til videreudvikling af kampagner og Fødevarestyrelsens formidling af omlægningen. Denne rapport har til formål at belyse dette. Rapporten er baseret på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske forbrugere, hvor både forbrugernes selvvurderede forståelse og reelle forståelse af forskellige mærkningselementer blev målt. Herudover indgik i undersøgelsen en belysning af betalingsvillighed i forhold til mere økologi i de offentlige køkkener, og om villigheden og tilslutningen afhænger af tilknytning til den enkelte institution. De mærkningselementer, der indgik i undersøgelsen, var: spisemærkerne (guld, sølv og bronze), EU-mærket og Ø-mærket. Der rettes en tak til Professor John Thøgersen og Professor Tino Bech-Larsen, der har bidraget til udarbejdelse af spørgeskemaet. 3

5 Resumé Baggrund og formål: Det er regeringens målsætning, at 60 % af et offentligt måltid skal være økologisk i Der serveres i dag ca. en halv million måltider hver dag i offentligt regi, og da den danske forbrugers interesse for økologi og bæredygtighed er stigende, er det naturligt at forsøge at bringe andelen af økologiske ingredienser i det offentlige måltid op. Den offentlige bespisning spænder bredt, og for at afdække befolkningens opbakning til regeringens økologiske handlingsplan 2020, er det denne rapports formål at undersøge den danske forbrugers holdning til øget brug af økologiske fødevarer i de forskellige offentlige køkkener. Desuden ønskes det at klarlægge diversiteten i befolkningens holdninger, med en skelen til forbrugerens private forbrug af økologiske varer, således, at holdningerne kan blive taget i betragtning i omlægningen af det offentlige køkken. Metode: Rapporten er baseret på et web-baseret spørgeskema, hvor forbrugerne bliver spurgt til deres holdning til økologisk bespisning i de offentlige køkkener samt en række variabler, der kan have indvirkning på denne holdning værdier, normer, miljøbevidsthed, eget forbrug af økologi og demografiske karakteristika. Desuden var formålet at afdække forbrugerens kendskab til de økologiske spisemærker. Resultater: I alt gennemførte 1005 respondenter spørgeskemaet. Undersøgelsens hovedresultat viser, at den danske befolkning i overvejende grad har en positiv indstilling til at fremme økologi i de offentlige køkkener. Undersøgelsen viser også, at der er ringe kendskab til de økologiske spisemærker, at ens sociale og personlige normer hænger sammen med holdningen til økologi i det offentlige, og at tilslutningen til øget økologi er størst blandt kvinder, byboere, unge og folk med højere indkomster og længere uddannelser. 4

6 Abstract Background and objective: It is the government's goal that 60% of all public meals should be organic by Today around half a million meals are served every day in the public register. Since the Danish consumer interest in ecology and sustainability is increasing it is natural to try to bring the percentage of organic ingredients in public meals up. The public meals range widely, and to identify public support for the Government's Organic Action Plan 2020, it is the aim of this report to examine the Danish consumers attitude to increased use of ecology in the various public kitchens. It is also the aim to clarify the diversity of public attitudes, while taking consumer's personal consumption of organic products into consideration in order to take this into account in the transformation of the public kitchen. Method: The report is based on a web-based questionnaire, where the consumer is asked to give their views on organic meals in public kitchens and a number of variables that may affect this position - values, norms, environmental awareness, consumption of ecology and demographic characteristics. The questionnaire was also designed to uncover consumer awareness of organic eating brands. Results: A total of 1,005 respondents completed the questionnaire. Overall the study's main conclusion is that the Danish population predominantly has a positive attitude towards promoting organic food in public kitchens. The study also shows that there is little knowledge of the organic eating brands, that one's social and personal norms is related to attitudes towards ecology in the public kitchens and the support for increased ecology is greatest among, women, city dwellers, young people and people with higher incomes and longer education. 5

7 Indholdsfortegnelse Forord...3 Resumé... 4 Abstract Baggrund Teoriramme Metode Kvantitativt web-baseret spørgeskema Økologisk forbrug Kendskab til de økologiske spisemærker Holdninger til økologisk omlægning Værdier Normer Socioøkonomiske og demografiske data Respondenter Resultater Holdningen overordnet Holdninger til økologisk mad i offentlige institutioner afhængig af institutionstype Respondenternes argumenter for og imod økologi i offentlige køkkener Respondenternes holdning til økologisk mad i offentlige institutioner hvis omkostningerne holdes udgiftsneutrale og hvis det bliver 5 % dyrere Respondenternes holdning til/opfattelse af Fødevarestyrelsens budskaber om økologi Om det private forbrug af økologiske fødevarer spiller ind på holdningen til økologisk mad i offentlige institutioner Effekt af normer og miljøbevidsthed på holdningen Hvilke værdier ligger bag befolkningens ønske om økologi Hvordan demografi spiller ind på holdningen Kendskab Betydning Hvem står bag de økologiske mærker Tillid til de økologiske mærker Hvor kan de økologiske spisemærker ses Konklusion Reference List Bilag

8 1. Baggrund Siden de tidlige 1990 ere er der i stadig højere grad brugt økologiske varer i de offentlige køkkener. Der findes nogen viden i forhold til udbytte og implementering/omlægning (Elle Jensen, 2006), men den almindelige danskers holdning til øget vægt på økologi i offentlige køkkener er hidtil ikke beskrevet. Sammenhængen mellem værdier og viljen til at handle bæredygtigt er forsøgt beskrevet i blandt andet en artikel af Thøgersen & Ölander, Her tyder forskningen på, at der er en sammenhæng mellem adfærd og værdier. Når det bæredygtige valg er det oplagte og nemme valg, så sker adfærdsændringen hen af vejen (Thøgersen & Ölander, 2002). Det bæredygtige forbrug blandt danskerne har slået dybe rødder. Normalt ville man se en tilbagegang af det generelle forbrug under en økonomisk krise, men under den økonomiske krise, der startede i 2008 og stadig pågår, har økologien formået at holde sin markedsandel (Thøgersen, 2011). Denne tendens tyder på, at danskerne tager økologien alvorligt og ønsker at prioritere den, også selvom økonomien er presset (FDB, 2009; Thøgersen, 2011). Selvom det går godt for økologien i Danmark, er der store geografiske forskelle på forbruget. I Region Syddanmark var forbruget af økologiske varer på 4,5 %, mens det i København er på 15,2 % (FDB, 2009). Det er regeringens målsætning, at 60 % af et offentligt måltid skal være økologisk i 2020 (Fødevareministeriet, 2012). Der serveres i dag omkring en halv million måltider hver dag i offentlig regi, og da den danske forbrugers interesse for økologi og bæredygtighed er stigende, er det naturligt at forsøge at bringe andelen af økologiske ingredienser i det offentlige måltid op (Fødevareministeriet, 2012). Det økologiske spisemærke har siden 2009 været et statskontrolleret bevis på, at spisestedet satser på økologi. Mærket viser andelen af indkøbte økologiske føde- og drikkevarer på spisestedet. Meningen med dette spisemærke har været at give køkkenet mulighed for at kommunikere satsningen på økologi til forbrugeren (Det Økologiske Spisemærke, 2013). Denne rapport har til formål at undersøge den danske forbrugers holdning til øget brug af økologi i de forskellige offentlige køkkener med en skelen til forbrugerens private forbrug af økologiske varer. Herunder om der er en højere grad af accept inden for bestemte brugergrupper (børn, indsatte, plejehjemsbeboere, indlagte) eller, om befolkningens holdning afhænger af prisen for økologiomlægningen. Derudover vurderes forbrugerens kendskab og holdning til spisemærket. Det er rapportens mål at klarlægge diversiteten i befolkningens holdninger således, at holdningerne kan blive taget i betragtning, når det offentlige køkken omlægges. 7

9 2. Teoriramme Teorirammen, som er brugt i denne undersøgelse, er vist i figur 1. Modellen er inspireret af teorier om normer og miljøansvarlig adfærd, især Sterns Value-Beliefs-Norm model (P. Stern, Dietz, Abel, Guagnano, & Kalof, 1999; P. C. Stern, 2000) og Thøgersens model for generalisering af miljøvenlig adfærd, spillover (Thøgersen, 1999; Thøgersen & Noblet, 2012). Teorirammens grundantagelse er, at holdningen til økologisk bespisning i offentlige institutioner kommer frem som resultat af ens personlige og sociale normer vedr. det at spise økologisk dvs., om man selv føler sig forpligtet til at spise økologisk, og om man mener, at ens omgivelser forventer, at man spiser økologisk. De sociale normer refererer til den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet. Normen angiver, hvad der "bør" foregå i en given sammenhæng. De personlige normer er i sammenligning med de sociale normer, de normer som gælder for det enkelte individ. Denne norm indikerer, hvad den enkelte mener bør foregå i givne situationer. De personlige normer hænger sammen med ens generelle miljøbevidsthed, og både normer med henblik på økologi og den mere generelle miljøbevidsthed hænger sammen med ens livsværdier, som er grundlæggende motiver, som påvirker vores holdninger og adfærd på tværs af mange forskellige livssituationer. Værdier er de forestillinger, der bestemmer og motiverer vores holdninger, handlinger og vurderinger. Alle mennesker lever deres liv på grundlag af værdier, der bliver grundlagt på et tidligt tidspunkt af deres liv. Individer, grupper og samfund kan være forskellige i den måde, de rangordner deres værdier på, men da visse værdier er dybt indlejret i kulturen, samfundets institutioner og en fælles levevis, udgør de grundlaget for det sociale liv, det politiske samfund og staten. Disse værdier, holdninger og normer forventes at påvirke både holdingen til økologi i de offentlige institutioner og ens eget valg og forbrug af økologiske produkter således, at der forventes en sammenhæng mellem eget forbrug af økologiske produkter og holdningen til brug af sådanne produkter i de offentlige køkkener. Holdningen kan desuden påvirkes af ydre begrænsninger som ens økonomi og demografiske karakteristika. Miljøbevidsthed Personlige normer Økologisk produktvalg Værdier Sociale normer Holdning til økologi i offentlige institutioner Forhold i omgivelserne Figur 1: Teoriramme 8

10 3. Metode Rapporten er baseret på en web-baseret spørgeskemaundersøgelse, hvori forbrugernes kendskab, forståelse, holdninger og værdier til emnerne blev afdækket. I det følgende vil fremgangsmåden og de metodiske valg blive beskrevet i detaljer. 3.1 Kvantitativt web-baseret spørgeskema Rapporten er baseret på en undersøgelse, som bygger på et web-baseret spørgeskema. Spørgeskemaet havde to hovedformål: At afdække forbrugerens kendskab og holdninger til de økologiske spisemærker. At dokumentere danskernes holdning til regeringens plan om at omlægge de offentlige køkkener til minimum 60 % økologi inden 2020, herunder hvorvidt deres holdning til dette influeres af økonomi, eget økologiforbrug, tilknytning til de forskellige køkkener, og hvor de mener, midlerne skal prioriteres. Spørgeskemaet bestod overordnet af seks dele, der afdækkede: 1) privatforbrug af økologiske fødevarer, 2) forståelse af og kendskab til de økologiske spisemærker, 3) holdning til økologisk omlægning i offentlige køkkener, 4) værdier, der kan have indvirkning på forbrugerens holdning til og forbrug af økologiske fødevarer, 5) personlige normer, der kan have indflydelse på forbrugerens handlemønster i forhold til økologi og 6) demografiske data. Spørgeskemaets seks dele er nærmere beskrevet i de følgende seks afsnit, og spørgeskemaet kan ses i sammenhæng i bilag Økologisk forbrug For at måle respondenternes indkøb og forbrug af økologiske fødevarer, blev de i spørgeskemaet præsenteret for en liste med 18 produkter, og ud fra den bedt om at svare på spørgsmålet: Af de sidste 10 gange du har købt følgende varer, hvor ofte var de da økologiske?. Hyppigheden af indkøb af hvert produkt var angivet på en skala fra 1-5 (1=aldrig, 2=et par gange, 3=omkring halvdelen, 4=de fleste gange, 5=altid). Respondenterne kunne vælge en sjette valgmulighed ''køber aldrig dette produkt'', hvis de aldrig købte det pågældende produkt. 3.3 Kendskab til de økologiske spisemærker Spørgsmålene omkring kendskab til de økologiske spisemærker afdækkede i hvor høj grad forbrugeren kendte til og forstod mærkernes betydning. Respondenterne angav først kendskabet til spisemærket, vist som billeder med en kort tekst, for derefter at blive bedt om at, mærke for mærke, angive, hvad de enkelte mærker betød. Dette spørgsmål var udformet som en multiple choice opgave med seks svarmuligheder, hvor kun én svarmulighed var korrekt. Respondenterne blev også spurgt om deres niveau af tillid til de forskellige mærker på en skala fra

11 3.4 Holdninger til økologisk omlægning Spørgsmålene omkring mere økologi i de offentlige institutioner afdækkede i hvor høj grad borgeren ville acceptere en omlægning af de offentlige køkkener. Respondenterne angav først deres holdning til den økologiske omlægning på en skala fra 1-7 bestående af tre spørgsmål, hvorefter de ved hjælp af et enkelt spørgsmål blev bedt om at tage stilling til, om de var overvejende for eller imod en omlægning. Herefter blev de bedt om at angive tre grunde til at støtte mere økologi i de offentlige køkkener og tre grunde til ikke at støtte mere økologi i de offentlige køkkener. For at få en idé om hvorvidt respondenternes holdning varierer i forhold til de forskellige institutionstyper, bad vi dem angive på en 7-skala, hvor vigtigt økologi er i en række forskellige institutioner. Og da vi havde bedt dem forholde sig til disse institutioner, bad vi dem redegøre for, hvilken tilknytning de selv eller deres nærmeste havde til forskellige typer af offentlige køkkener. Herunder om de spiser i disse køkkener, med hvilken frekvens, og om de betaler for måltiderne selv. Til slut i denne sektion blev respondenter spurgt om, hvorvidt de ville støtte en omlægning til økologi under forskellige økonomiske forudsætninger. Svarene i denne del sammenholdes med svarene om økologiske indkøbsvaner og de demografiske og socioøkonomiske data for at belyse, hvorvidt dette har indvirkning på accepten af økologisk omlægning i offentlige køkkener. 3.5 Værdier For at måle respondenternes værdier blev de præsenteret for 21 udsagn, hvor respondenterne skulle vurdere, på en skala fra 1-6, i hvor høj grad udsagnet lignede dem selv, og hvor 1 var Ligner mig slet ikke, og 6 var Ligner mig helt præcist. Udsagnene blev differentieret i forhold til køn således, at et udsagn til en mand kunne lyde: Det er vigtigt for ham at være rig. Han vil gerne have mange penge og dyre ting. Udsagnene tillader at beregne, for hver respondent, scores i forhold til de 10 værdidomæner i Schwartz teori om livsværdier (Schwartz, 2003). 3.6 Normer I afsnittet, der skulle afdække respondentens og dens omgivelsers normer, blev respondenten bedt om at tage stilling til 13 udsagn. Disse 13 udsagn, der reflekterer respondentens sociale normer, personlige normer og deres miljøbevidsthedsudsagn, skulle hver især svares på ud fra en 7-skala, hvor respondenten blev bedt om at angive, hvor enig eller uenig vedkommende var. Udsagnene er adapteret fra validerede spørgeskemaer (MESSIC, SUMMER)(Thøgersen, 2009). 3.7 Socioøkonomiske og demografiske data Som det sidste i spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at angive data om børn, geografisk tilhørsforhold, uddannelsesbaggrund, indkomstforhold, alder og allergi. 10

12 3.8 Respondenter Respondenterne blev rekrutteret igennem et analysebureau. De inviterede et repræsentativt udsnit af befolkningen, baseret på; alder, geografi, køn og uddannelsesbaggrund, til at deltage i undersøgelsen. Stikprøven havde en mindre overrepræsentation af kvindelige respondenter og højtuddannede, dvs. folk med en lang videregående uddannelse (fem år eller derover). Disse forskelle blev undersøgt ved hjælp af to chi square tests for at afgøre, om de var signifikante. Testerne viste, at forskellen ikke var statistisk signifikant ( 2 = 0,116, df=1, p=0,73) og ( 2 = 1,571, df=1, p=0,21). Undersøgelsen blev gennemført i juni 2013, og 1005 besvarede hele spørgeskemaet. En detaljeret oversigt over respondenternes demografiske karakteristika fremgår af tabel 1. Tabel 1: Stikprøvens demografiske sammensætning Demografiske karakteristika N % Antal Køn Mænd ,3 Kvinder ,7 Børn Ja ,6 Nej ,4 Børn op til 3 år 50 5 Børn mellem 3 og 6 år 75 7,5 Børn mellem 7 og 12 år ,7 Børn mellem 13 og 18 år ,6 Børn over 18 år Uddannelse Folkeskole ,4 Ungdomsuddannelse ,6 Kort videregående uddannelse +3 år ,5 Lang videregående uddannelse +5år ,4 Ønsker ikke at oplyse 20 2 Antal indbyggere i respondentens hjemby , , ,1 11

13 Region Nordjylland ,7 Midtjylland ,8 Syddanmark ,2 Sjælland ,3 Hovedstaden (Bornholm) Allergi i husstanden Fødevareallergi 76 7,6 Anden form for allergi ,8 Ingen allergi ,7 Ønsker ikke at oplyse 9 0,9 Ansvar/medansvar for husstandens indkøb Ja Nej Husstandens størrelse (antal personer) , , ,4 Alder Op til -19 år 68 6, , , , ,1 Husstandens indkomst før skat DKK , DKK , DKK , ,2 Ønsker ikke at oplyse ,5 12

14 4. Resultater Resultaterne er inddelt i 14 underafsnit, som stiller skarpt på resultaterne fra de forskellige aspekter ved dataindsamlingen. 4.1 Holdningen overordnet Holdningen til at staten bruger midler på økologiske varer i den offentlige bespisning blev undersøgt ved hjælp af en skala bestående af tre spørgsmål. Respondenterne blev bedt om at tilkendegive deres mening på en skala fra 1-7. At bruge økologiske varer i den offentlige bespisning er ; (1 = meget dårligt, 7 = meget godt). At bruge økologiske varer i den offentlige bespisning er ; (1 = meget dumt, 7 = meget klogt). At bruge økologiske varer i den offentlige bespisning er ; (1 = jeg meget imod, 7 = jeg meget for). Efterfølgende blev de tre spørgsmål sammenlagt ved at tage et gennemsnit af de tre værdier. Den gennemsnitlige holdning for hele stikprøven lå på 5,43. Overordnet viste resultaterne, at 78,7 % af respondenterne var mest for planen om mere økologi i den offentlige bespisning, mens 21,3 % var imod. Dette blev målt med et enkelt spørgsmål, hvor respondenterne blev bedt om at svare på, hvorvidt de var for eller imod planen om mere økologi i de offentlige køkkener. Svarfordelingerne fremgår i figur 2. Figur 2 13

15 4.2 Holdninger til økologisk mad i offentlige institutioner afhængig af institutionstype Holdningen til økologisk mad i offentlige institutioner, afhængig af institutionstype, blev målt på en skala fra 1-7 (1=slet ikke vigtigt, 7=meget vigtigt) for hver af seks forskellige typer af offentlige institutioner: plejehjem, børnehaver, fængsler, hospitaler, skoler/uddannelsesinstitutioner og kantiner i kommuner, stat eller regioner. Den institution, hvor respondenterne syntes, at det var mindst vigtigt at bruge midler på at fremme økologi i, var fængsler, med en gennemsnitlig angivet vigtighed på 4. Kantiner i kommuner, staten eller regioner havde en gennemsnitlig angivet vigtighed, der lå på 4,78. Der var henholdsvis 22,5 % og 12 %, som syntes, at det slet ikke var vigtigt at prioritere økologi de steder, og hhv. 18,2 % 27,2 % som syntes, at det var meget vigtigt at gøre det. Plejehjemmene fulgte efter med en gennemsnitlig vigtighed på 4,96, mens skoler/uddannelsesinstitutioner lå en del højere; 5,43, næsten vurderet lige så vigtigt som hospitaler på 5,45. På plejehjem, skoler/uddannelsesinstitutioner og hospitaler, var der henholdsvis 12,8 %, 9,5 % og 10,1 %, som syntes, at det slet ikke var vigtigt at prioritere økologi, hvorimod 32,7 % (plejehjem), 41,7 % (skoler) og 44,5 % (hospitaler) syntes, at det var meget vigtigt. Respondenterne syntes, at det var mest vigtigt at bruge økologiske varer i børnehaver/vuggestuer, med en gennemsnitlig angivet vigtighed af 5,58, og en procentdel på kun 9,3 % som syntes, at det slet ikke var vigtigt at prioritere økologi der, hvorimod 49,3 % syntes, at det var meget vigtigt. I figur 3 ses en oversigt over de gennemsnitlige holdninger for de enkelte institutioner. Figur 3 14

16 I figur 4 ses fordelingen af svar som procentdele for hver enkelt institution. Figur 4 Respondenterne blev efterfølgende inddelt i fire grupper, som følge af deres svar på spørgsmålet; Har du eller et familiemedlem spist i en af de seks offentlige institutioner inden for den sidste måneds tid? 10 % af respondenterne havde både selv spist i en af institutionerne og havde et familiemedlem, som havde. 61 % af respondenterne havde ikke spist i en offentlig institution og havde heller ikke noget familiemedlem, der havde. 17,5 % havde et familiemedlem, som havde spist i et offentligt køkken, og 11,5 % svarede, at det kun var dem selv, som i den sidste måned havde spist i et offentligt køkken. I figur 5 ses fordelingen af svar som procentdele for hver gruppe. Figur 5 15

17 Den gennemsnitlige score, for holdningen til at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener, lå på 6,21, på en skala fra 1-7, i den gruppe, hvor både respondenten selv og et familiemedlem havde spist i et offentligt køkken. Ved brug af en Kruskal-Wallis test, blev der fundet en statistisk signifikant forskel mellem denne gruppe, og gruppen hvor hverken respondenten eller familiemedlemmer havde spist der. Der lå den gennemsnitlige holdning lavere, på 5,15. I de to andre grupper var der ikke statistisk signifikant forskel på den gennemsnitlige holdning. I gruppen, hvor kun respondenten havde spist i det offentlige køkken var gennemsnittet på 5,68, og gennemsnittet lå på 5,78 i den gruppe, hvor kun familiemedlemmer havde gjort det. I figur 6 ses den gennemsnitlige holdning til at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener for hver gruppe. Figur 6 (Grupper med samme bogstav-indeks er ikke signifikant forskellige) 16

18 4.3 Respondenternes argumenter for og imod økologi i offentlige køkkener Respondenterne blev bedt om at angive de tre vigtigste grunde i prioriteret rækkefølge for at sige ja til mere økologi i de offentlige køkkener. Det var et åbent spørgsmål, og folk svarede i deres eget sprogbrug. Der var i alt 856 argumenter, som blev kategoriseret i otte forskellige kategorier. Se figur 7. De fleste af argumenterne for mere økologi i de offentlige køkkener (45,6 %) var forbundet med bedre sundhed. 28,3 % af argumenterne var forbundet med miljøvenlighed og minimering af de skadelige påvirkninger af miljøet på grund af brugen af sprøjtegifter og andre skadelige stoffer. 13,5 % af argumenterne for mere økologi i de offentlige køkkener drejede sig om øget dyrevelfærd i form af sundere foder og bedre levevilkår for dyrene. Resten af argumenterne dækkede over forskellige emner, såsom øget bæredygtighed (2,4 %), signalering af øget værdi (4,1 %), bedre mad kvalitet (4,7 %), støtte af økologisk landbrug (2,3 %) og et ønske om at tvinge produktionspriserne af økologiske produkter ned (1 %). Figur 7 Respondenterne blev også bedt om at angive de tre vigtigste grunde i prioriteret rækkefølge for at sige nej til mere økologi i de offentlige køkkener. Der har været i alt 616 argumenter, som blev kategoriseret i ni forskellige kategorier. Se figur 8. Langt de fleste af argumenterne imod mere økologi i de offentlige køkkener var forbundet med omkostningerne: 63,1 % af argumenterne bestod af udsagn om, at de økologiske produkter er for dyre. Resten af argumenterne dækker over forskellige emner, såsom 6,6 % angav, at de økologiske produkter ikke nødvendigvis har bedre kvalitet end de konventionelle, 5,2 % at de økologiske produkter har kort holdbarhed, og 4,4 % at det økologiske landbrug ikke er konkurrencedygtigt i forhold til det traditionelle landbrug. Ydermere, angav 1,8 % af respondenterne, at de økologiske produkter ikke nødvendigvis er mere miljøvenlige, 1 % at det økologiske landbrug bruger flere ressourcer i form af tid og penge og 5,2 % at det producerer mindre mad til befolkningen. Udover det, mente 4,7 %, at det økologiske valg 17

19 skulle være et frit valg og ikke et valg, som staten vil tvinge befolkningen til. Til sidst mente 7,9 % af respondenterne, at økologien har tvivlsom troværdighed. Figur Respondenternes holdning til økologisk mad i offentlige institutioner hvis omkostningerne holdes udgiftsneutrale, og hvis det bliver 5 % dyrere Respondenterne blev bedt om at besvare tre spørgsmål vedrørende deres holdning til, at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener og deres villighed til at støtte dette, hvis prisen forblev den samme, og hvis prisen blev 5 % dyrere. Respondenternes generelle mening om, at staten bruger midler på at fremme økologi i det offentlige, lå på 5,11 på en skala fra 1-7 (1=synes slet ikke om, 7=synes meget godt om). Den gennemsnitlige villighed til at støtte regeringens plan om omlægning til økologi, hvis prisen var den samme, og hvis prisen blev 5 % dyrere, blev målt på en skala fra 1-7 (1= meget uvillig, 7=meget villig). Ifølge resultaterne lå deltagernes villighed at støtte regeringen på 5,78, hvis prisen blev den samme, og markant lavere, på 4,72, hvis prisen blev 5 % dyrere. Hvordan svarerne er fordelt på skalaen er vist i figur 9. 18

20 Figur Respondenternes holdning til/opfattelse af Fødevarestyrelsens budskaber om økologi Befolkningens holdning til og opfattelse af Fødevarestyrelsens budskaber om økologi blev undersøgt ved at bede deltagerne om at tage stilling til fire udsagn om økologi (se figur 10). I hvert udsagn skulle deltagerne angive, hvor enige eller uenige var de på en skala fra 1-7 (1=meget uenig, 7=meget enig). Økologien, og indkøb af økologiske produkter, blev i gennemsnit opfattet mest som en måde at spare på sprøjtegifte (5,76) og mindst som en måde at fremme dyrevelfærden (5,3). Det sidstnævnte udsagn blev ikke besvaret af fire personer. Den fremherskende holdning til Indkøb af økologiske produkter er, at man beskytter naturen og grundvandet (5,45), er lidt lavere end den gennemsnitlige holdning til: Ved indkøb af økologiske produkter får man færre tilsætningsstoffer (5,67). Der er generelt ikke store forskelle i graden af enighed på tværs af de fire udsagn. Hvordan svarene er fordelt på skalaen er vist i figur

21 Figur 10 Respondenterne blev endvidere bedt om at angive, hvor vigtige de fire argumenter om økologi var ifølge deres mening. For hver af dem blev de bedt om at svare på en skala fra 1-7 (1=slet ikke vigtigt, 7=meget vigtigt). Beskyttelse af naturen og grundvand var ifølge respondenterne det vigtigste (6,06), og at få færre tilsætningsstoffer var det mindst vigtigt (5,57). Vigtigheden at udsætte sig selv for færre tilsætningsstoffer lå lidt højere på 5,75, selvom udsagnet ikke blev besvaret af fire personer, mens vigtigheden at støtte øget dyrevelfærd lå på 5,88. Der er igen ikke stor forskel mellem de fire argumenter. Hvordan svarene er fordelt på skalaen er vist i figur 11. Figur 11 20

22 4.6 Om det private forbrug af økologiske fødevarer spiller ind på holdningen til økologisk mad i offentlige institutioner Respondenterne fik en liste med 18 produkter, og blev bedt om at svare på spørgsmålet ''Af de sidste 10 gange du har købt følgende varer, hvor ofte var de da økologiske?''. Hyppigheden af indkøb af hvert produkt var angivet på en skala fra 1-5 (1=aldrig, 2=et par gange, 3=omkring halvdelen, 4=de fleste gange, 5=altid). Respondenterne kunne vælge en sjette valgmulighed ''køber aldrig dette produkt'', hvis de aldrig købte det pågældende produkt, hverken i dets økologisk eller almindelig udgave. Respondenterne, som angav denne valgmulighed, blev ikke inkluderet i analysen. Efterfølgende, blev produkterne kategoriseret i tre kategorier ifølge deres primære konstituenter: Korn (mysli, havregryn, hvedemel, pasta), mejeri-protein (mælk, svinekød, leverpostej, æg, oksekød, smør, kylling, ost, spegepølse) og frugt og grønt (æbler, juice, gulerødder, marmelade, madolie). Cronbach's alpha, som er en koefficient, der måler interne sammenhæng mellem svar i samme test, blev brugt for at tjekke, om der var interne sammenhæng mellem respondenternes svar i hver af de tre kategorier. En alpha-værdi på mere end 0,7 indikerer en stærk sammenhæng mellem de elementer, som blev lagt sammen. I dette tilfælde var sammenhængen meget høj i alle grupper, da Alpha-værdien var henholdsvis, 0,928 i ''mejeri-protein'', 0,850 i ''korn'' og 0,864 i ''frugt og grønt''. Overordnet, var der ikke en signifikant forskel i hyppigheden af indkøb af produkter mellem de tre kategorier, som i gennemsnittet lå på 1,95. Dette betyder, at respondenternes gennemsnitlige hyppighed af indkøb af økologiske varer fra alle tre kategorier lå på 1,95, på en skala fra 1 til 5 (1= Køber aldrig økologiske produktets navn, 5=Køber altid økologiske produktets navn). Respondenter, som ikke i deres sidste 10 indkøb havde købt økologiske varer fra kategorien mejeri og protein (mælk, svinekød, leverpostej, æg, oksekød, smør, kylling, ost, spegepølse), havde en gennemsnitlig score på 4,07 på en skala fra 1-7 i forhold til deres holdning til, at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener. Folk, som altid køber nogle af de økologiske varer i kategorien, havde en gennemsnitlig score, som var signifikant højere, og lå på 6,89 (figur 12). 21

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER TRINE MØRK, GEORGE TSALIS OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET ØKOLOGI

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Danskerne vil have vækst

Danskerne vil have vækst Økonomisk analyse 4. oktober 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil have vækst Danskerne vil have vækst og bedre produktionsvilkår

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer? Økonomisk analyse 18. december 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk en betyder mindre, når danskerne vælger fødevarer en er stadig den vigtigste

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007

TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007 TNS GALLUP Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November 2007 Kunde: Nationalmuseet Frederiksholms Kanal DK-20 København K Indhold 1. Indledning...2 2. Demografi: Køn, alder, geografi...3 3. Socioøkonomi:

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER

UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER KATRINE VOLKE CHRISTENSEN, INGE HUMMELSHØJ OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 032 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute DSB RepTrak 2006 DANMARK 1 Indholdsfortegnelse Sektion 1: Introduktion 3 Sektion 2: DSBs Omdømmelandskab 11 Sektion

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,

Læs mere

Sektion H/i. Version B

Sektion H/i. Version B Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Anne Holst Andersen (AU, DMU) Laura Mørch Andersen (KU, LIFE) Tove Christensen (KU, LIFE) Sigrid Denver (KU, LIFE) Ulf Hjelmar

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Sektion H/i Version A

Sektion H/i Version A + 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - OKTOBER 2008 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 1 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen

Læs mere

BrancheIndex TM Bank 2016

BrancheIndex TM Bank 2016 BrancheIndex TM Bank 2016 BrancheIndex Bank Om undersøgelsen BrancheIndex Bank 2016 afdækker danskernes loyalitet overfor deres bank. BrancheIndex Bank 2016 er gennemført af Loyalty Group oktober-november

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen - Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 198 Offentligt BILAG 5 til MIFUs foretræde for Fødevareudvalget 19. marts 2014 A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturen - Madindeks 2015 61 3. Danskernes madlavningskompetencer 62 Madkulturen - Madindeks 2015 3. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturens undersøgelse viser, hvordan danskerne fordeler ansvar

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere