ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER"

Transkript

1 ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER TRINE MØRK, GEORGE TSALIS OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

3 ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER Rapport

4 Forord Nærværende rapport om danskernes holdning til økologi i offentlige køkkener og kendskab til det økologiske spisemærke, er lavet på baggrund af en anmodning fra Fødevarestyrelsen om en undersøgelse af området. Undersøgelsen er en del af Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Mere økologi i de offentlige køkkener har til hensigt at imødekomme danskernes interesse for økologi samtidig med, at omlægningen skaber øget efterspørgsel efter økologiske fødevarer. Det er planen, at det økologiske jordbrugsareal skal være fordoblet i Der er imidlertid usikkerhed om, hvorvidt forbrugerens tilslutning til offentlig økologi er kontekst- og tilknytningsbestemt, og om forbrugeren kender til de økologiske spisemærker i guld, sølv og bronze, og ved hvad de står for. Viden om forbrugerens kendskab, holdning og brug af disse spisemærker og deres indstilling til omlægningen til økologi, er imidlertid central i forhold til videreudvikling af kampagner og Fødevarestyrelsens formidling af omlægningen. Denne rapport har til formål at belyse dette. Rapporten er baseret på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske forbrugere, hvor både forbrugernes selvvurderede forståelse og reelle forståelse af forskellige mærkningselementer blev målt. Herudover indgik i undersøgelsen en belysning af betalingsvillighed i forhold til mere økologi i de offentlige køkkener, og om villigheden og tilslutningen afhænger af tilknytning til den enkelte institution. De mærkningselementer, der indgik i undersøgelsen, var: spisemærkerne (guld, sølv og bronze), EU-mærket og Ø-mærket. Der rettes en tak til Professor John Thøgersen og Professor Tino Bech-Larsen, der har bidraget til udarbejdelse af spørgeskemaet. 3

5 Resumé Baggrund og formål: Det er regeringens målsætning, at 60 % af et offentligt måltid skal være økologisk i Der serveres i dag ca. en halv million måltider hver dag i offentligt regi, og da den danske forbrugers interesse for økologi og bæredygtighed er stigende, er det naturligt at forsøge at bringe andelen af økologiske ingredienser i det offentlige måltid op. Den offentlige bespisning spænder bredt, og for at afdække befolkningens opbakning til regeringens økologiske handlingsplan 2020, er det denne rapports formål at undersøge den danske forbrugers holdning til øget brug af økologiske fødevarer i de forskellige offentlige køkkener. Desuden ønskes det at klarlægge diversiteten i befolkningens holdninger, med en skelen til forbrugerens private forbrug af økologiske varer, således, at holdningerne kan blive taget i betragtning i omlægningen af det offentlige køkken. Metode: Rapporten er baseret på et web-baseret spørgeskema, hvor forbrugerne bliver spurgt til deres holdning til økologisk bespisning i de offentlige køkkener samt en række variabler, der kan have indvirkning på denne holdning værdier, normer, miljøbevidsthed, eget forbrug af økologi og demografiske karakteristika. Desuden var formålet at afdække forbrugerens kendskab til de økologiske spisemærker. Resultater: I alt gennemførte 1005 respondenter spørgeskemaet. Undersøgelsens hovedresultat viser, at den danske befolkning i overvejende grad har en positiv indstilling til at fremme økologi i de offentlige køkkener. Undersøgelsen viser også, at der er ringe kendskab til de økologiske spisemærker, at ens sociale og personlige normer hænger sammen med holdningen til økologi i det offentlige, og at tilslutningen til øget økologi er størst blandt kvinder, byboere, unge og folk med højere indkomster og længere uddannelser. 4

6 Abstract Background and objective: It is the government's goal that 60% of all public meals should be organic by Today around half a million meals are served every day in the public register. Since the Danish consumer interest in ecology and sustainability is increasing it is natural to try to bring the percentage of organic ingredients in public meals up. The public meals range widely, and to identify public support for the Government's Organic Action Plan 2020, it is the aim of this report to examine the Danish consumers attitude to increased use of ecology in the various public kitchens. It is also the aim to clarify the diversity of public attitudes, while taking consumer's personal consumption of organic products into consideration in order to take this into account in the transformation of the public kitchen. Method: The report is based on a web-based questionnaire, where the consumer is asked to give their views on organic meals in public kitchens and a number of variables that may affect this position - values, norms, environmental awareness, consumption of ecology and demographic characteristics. The questionnaire was also designed to uncover consumer awareness of organic eating brands. Results: A total of 1,005 respondents completed the questionnaire. Overall the study's main conclusion is that the Danish population predominantly has a positive attitude towards promoting organic food in public kitchens. The study also shows that there is little knowledge of the organic eating brands, that one's social and personal norms is related to attitudes towards ecology in the public kitchens and the support for increased ecology is greatest among, women, city dwellers, young people and people with higher incomes and longer education. 5

7 Indholdsfortegnelse Forord...3 Resumé... 4 Abstract Baggrund Teoriramme Metode Kvantitativt web-baseret spørgeskema Økologisk forbrug Kendskab til de økologiske spisemærker Holdninger til økologisk omlægning Værdier Normer Socioøkonomiske og demografiske data Respondenter Resultater Holdningen overordnet Holdninger til økologisk mad i offentlige institutioner afhængig af institutionstype Respondenternes argumenter for og imod økologi i offentlige køkkener Respondenternes holdning til økologisk mad i offentlige institutioner hvis omkostningerne holdes udgiftsneutrale og hvis det bliver 5 % dyrere Respondenternes holdning til/opfattelse af Fødevarestyrelsens budskaber om økologi Om det private forbrug af økologiske fødevarer spiller ind på holdningen til økologisk mad i offentlige institutioner Effekt af normer og miljøbevidsthed på holdningen Hvilke værdier ligger bag befolkningens ønske om økologi Hvordan demografi spiller ind på holdningen Kendskab Betydning Hvem står bag de økologiske mærker Tillid til de økologiske mærker Hvor kan de økologiske spisemærker ses Konklusion Reference List Bilag

8 1. Baggrund Siden de tidlige 1990 ere er der i stadig højere grad brugt økologiske varer i de offentlige køkkener. Der findes nogen viden i forhold til udbytte og implementering/omlægning (Elle Jensen, 2006), men den almindelige danskers holdning til øget vægt på økologi i offentlige køkkener er hidtil ikke beskrevet. Sammenhængen mellem værdier og viljen til at handle bæredygtigt er forsøgt beskrevet i blandt andet en artikel af Thøgersen & Ölander, Her tyder forskningen på, at der er en sammenhæng mellem adfærd og værdier. Når det bæredygtige valg er det oplagte og nemme valg, så sker adfærdsændringen hen af vejen (Thøgersen & Ölander, 2002). Det bæredygtige forbrug blandt danskerne har slået dybe rødder. Normalt ville man se en tilbagegang af det generelle forbrug under en økonomisk krise, men under den økonomiske krise, der startede i 2008 og stadig pågår, har økologien formået at holde sin markedsandel (Thøgersen, 2011). Denne tendens tyder på, at danskerne tager økologien alvorligt og ønsker at prioritere den, også selvom økonomien er presset (FDB, 2009; Thøgersen, 2011). Selvom det går godt for økologien i Danmark, er der store geografiske forskelle på forbruget. I Region Syddanmark var forbruget af økologiske varer på 4,5 %, mens det i København er på 15,2 % (FDB, 2009). Det er regeringens målsætning, at 60 % af et offentligt måltid skal være økologisk i 2020 (Fødevareministeriet, 2012). Der serveres i dag omkring en halv million måltider hver dag i offentlig regi, og da den danske forbrugers interesse for økologi og bæredygtighed er stigende, er det naturligt at forsøge at bringe andelen af økologiske ingredienser i det offentlige måltid op (Fødevareministeriet, 2012). Det økologiske spisemærke har siden 2009 været et statskontrolleret bevis på, at spisestedet satser på økologi. Mærket viser andelen af indkøbte økologiske føde- og drikkevarer på spisestedet. Meningen med dette spisemærke har været at give køkkenet mulighed for at kommunikere satsningen på økologi til forbrugeren (Det Økologiske Spisemærke, 2013). Denne rapport har til formål at undersøge den danske forbrugers holdning til øget brug af økologi i de forskellige offentlige køkkener med en skelen til forbrugerens private forbrug af økologiske varer. Herunder om der er en højere grad af accept inden for bestemte brugergrupper (børn, indsatte, plejehjemsbeboere, indlagte) eller, om befolkningens holdning afhænger af prisen for økologiomlægningen. Derudover vurderes forbrugerens kendskab og holdning til spisemærket. Det er rapportens mål at klarlægge diversiteten i befolkningens holdninger således, at holdningerne kan blive taget i betragtning, når det offentlige køkken omlægges. 7

9 2. Teoriramme Teorirammen, som er brugt i denne undersøgelse, er vist i figur 1. Modellen er inspireret af teorier om normer og miljøansvarlig adfærd, især Sterns Value-Beliefs-Norm model (P. Stern, Dietz, Abel, Guagnano, & Kalof, 1999; P. C. Stern, 2000) og Thøgersens model for generalisering af miljøvenlig adfærd, spillover (Thøgersen, 1999; Thøgersen & Noblet, 2012). Teorirammens grundantagelse er, at holdningen til økologisk bespisning i offentlige institutioner kommer frem som resultat af ens personlige og sociale normer vedr. det at spise økologisk dvs., om man selv føler sig forpligtet til at spise økologisk, og om man mener, at ens omgivelser forventer, at man spiser økologisk. De sociale normer refererer til den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet. Normen angiver, hvad der "bør" foregå i en given sammenhæng. De personlige normer er i sammenligning med de sociale normer, de normer som gælder for det enkelte individ. Denne norm indikerer, hvad den enkelte mener bør foregå i givne situationer. De personlige normer hænger sammen med ens generelle miljøbevidsthed, og både normer med henblik på økologi og den mere generelle miljøbevidsthed hænger sammen med ens livsværdier, som er grundlæggende motiver, som påvirker vores holdninger og adfærd på tværs af mange forskellige livssituationer. Værdier er de forestillinger, der bestemmer og motiverer vores holdninger, handlinger og vurderinger. Alle mennesker lever deres liv på grundlag af værdier, der bliver grundlagt på et tidligt tidspunkt af deres liv. Individer, grupper og samfund kan være forskellige i den måde, de rangordner deres værdier på, men da visse værdier er dybt indlejret i kulturen, samfundets institutioner og en fælles levevis, udgør de grundlaget for det sociale liv, det politiske samfund og staten. Disse værdier, holdninger og normer forventes at påvirke både holdingen til økologi i de offentlige institutioner og ens eget valg og forbrug af økologiske produkter således, at der forventes en sammenhæng mellem eget forbrug af økologiske produkter og holdningen til brug af sådanne produkter i de offentlige køkkener. Holdningen kan desuden påvirkes af ydre begrænsninger som ens økonomi og demografiske karakteristika. Miljøbevidsthed Personlige normer Økologisk produktvalg Værdier Sociale normer Holdning til økologi i offentlige institutioner Forhold i omgivelserne Figur 1: Teoriramme 8

10 3. Metode Rapporten er baseret på en web-baseret spørgeskemaundersøgelse, hvori forbrugernes kendskab, forståelse, holdninger og værdier til emnerne blev afdækket. I det følgende vil fremgangsmåden og de metodiske valg blive beskrevet i detaljer. 3.1 Kvantitativt web-baseret spørgeskema Rapporten er baseret på en undersøgelse, som bygger på et web-baseret spørgeskema. Spørgeskemaet havde to hovedformål: At afdække forbrugerens kendskab og holdninger til de økologiske spisemærker. At dokumentere danskernes holdning til regeringens plan om at omlægge de offentlige køkkener til minimum 60 % økologi inden 2020, herunder hvorvidt deres holdning til dette influeres af økonomi, eget økologiforbrug, tilknytning til de forskellige køkkener, og hvor de mener, midlerne skal prioriteres. Spørgeskemaet bestod overordnet af seks dele, der afdækkede: 1) privatforbrug af økologiske fødevarer, 2) forståelse af og kendskab til de økologiske spisemærker, 3) holdning til økologisk omlægning i offentlige køkkener, 4) værdier, der kan have indvirkning på forbrugerens holdning til og forbrug af økologiske fødevarer, 5) personlige normer, der kan have indflydelse på forbrugerens handlemønster i forhold til økologi og 6) demografiske data. Spørgeskemaets seks dele er nærmere beskrevet i de følgende seks afsnit, og spørgeskemaet kan ses i sammenhæng i bilag Økologisk forbrug For at måle respondenternes indkøb og forbrug af økologiske fødevarer, blev de i spørgeskemaet præsenteret for en liste med 18 produkter, og ud fra den bedt om at svare på spørgsmålet: Af de sidste 10 gange du har købt følgende varer, hvor ofte var de da økologiske?. Hyppigheden af indkøb af hvert produkt var angivet på en skala fra 1-5 (1=aldrig, 2=et par gange, 3=omkring halvdelen, 4=de fleste gange, 5=altid). Respondenterne kunne vælge en sjette valgmulighed ''køber aldrig dette produkt'', hvis de aldrig købte det pågældende produkt. 3.3 Kendskab til de økologiske spisemærker Spørgsmålene omkring kendskab til de økologiske spisemærker afdækkede i hvor høj grad forbrugeren kendte til og forstod mærkernes betydning. Respondenterne angav først kendskabet til spisemærket, vist som billeder med en kort tekst, for derefter at blive bedt om at, mærke for mærke, angive, hvad de enkelte mærker betød. Dette spørgsmål var udformet som en multiple choice opgave med seks svarmuligheder, hvor kun én svarmulighed var korrekt. Respondenterne blev også spurgt om deres niveau af tillid til de forskellige mærker på en skala fra

11 3.4 Holdninger til økologisk omlægning Spørgsmålene omkring mere økologi i de offentlige institutioner afdækkede i hvor høj grad borgeren ville acceptere en omlægning af de offentlige køkkener. Respondenterne angav først deres holdning til den økologiske omlægning på en skala fra 1-7 bestående af tre spørgsmål, hvorefter de ved hjælp af et enkelt spørgsmål blev bedt om at tage stilling til, om de var overvejende for eller imod en omlægning. Herefter blev de bedt om at angive tre grunde til at støtte mere økologi i de offentlige køkkener og tre grunde til ikke at støtte mere økologi i de offentlige køkkener. For at få en idé om hvorvidt respondenternes holdning varierer i forhold til de forskellige institutionstyper, bad vi dem angive på en 7-skala, hvor vigtigt økologi er i en række forskellige institutioner. Og da vi havde bedt dem forholde sig til disse institutioner, bad vi dem redegøre for, hvilken tilknytning de selv eller deres nærmeste havde til forskellige typer af offentlige køkkener. Herunder om de spiser i disse køkkener, med hvilken frekvens, og om de betaler for måltiderne selv. Til slut i denne sektion blev respondenter spurgt om, hvorvidt de ville støtte en omlægning til økologi under forskellige økonomiske forudsætninger. Svarene i denne del sammenholdes med svarene om økologiske indkøbsvaner og de demografiske og socioøkonomiske data for at belyse, hvorvidt dette har indvirkning på accepten af økologisk omlægning i offentlige køkkener. 3.5 Værdier For at måle respondenternes værdier blev de præsenteret for 21 udsagn, hvor respondenterne skulle vurdere, på en skala fra 1-6, i hvor høj grad udsagnet lignede dem selv, og hvor 1 var Ligner mig slet ikke, og 6 var Ligner mig helt præcist. Udsagnene blev differentieret i forhold til køn således, at et udsagn til en mand kunne lyde: Det er vigtigt for ham at være rig. Han vil gerne have mange penge og dyre ting. Udsagnene tillader at beregne, for hver respondent, scores i forhold til de 10 værdidomæner i Schwartz teori om livsværdier (Schwartz, 2003). 3.6 Normer I afsnittet, der skulle afdække respondentens og dens omgivelsers normer, blev respondenten bedt om at tage stilling til 13 udsagn. Disse 13 udsagn, der reflekterer respondentens sociale normer, personlige normer og deres miljøbevidsthedsudsagn, skulle hver især svares på ud fra en 7-skala, hvor respondenten blev bedt om at angive, hvor enig eller uenig vedkommende var. Udsagnene er adapteret fra validerede spørgeskemaer (MESSIC, SUMMER)(Thøgersen, 2009). 3.7 Socioøkonomiske og demografiske data Som det sidste i spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at angive data om børn, geografisk tilhørsforhold, uddannelsesbaggrund, indkomstforhold, alder og allergi. 10

12 3.8 Respondenter Respondenterne blev rekrutteret igennem et analysebureau. De inviterede et repræsentativt udsnit af befolkningen, baseret på; alder, geografi, køn og uddannelsesbaggrund, til at deltage i undersøgelsen. Stikprøven havde en mindre overrepræsentation af kvindelige respondenter og højtuddannede, dvs. folk med en lang videregående uddannelse (fem år eller derover). Disse forskelle blev undersøgt ved hjælp af to chi square tests for at afgøre, om de var signifikante. Testerne viste, at forskellen ikke var statistisk signifikant ( 2 = 0,116, df=1, p=0,73) og ( 2 = 1,571, df=1, p=0,21). Undersøgelsen blev gennemført i juni 2013, og 1005 besvarede hele spørgeskemaet. En detaljeret oversigt over respondenternes demografiske karakteristika fremgår af tabel 1. Tabel 1: Stikprøvens demografiske sammensætning Demografiske karakteristika N % Antal Køn Mænd ,3 Kvinder ,7 Børn Ja ,6 Nej ,4 Børn op til 3 år 50 5 Børn mellem 3 og 6 år 75 7,5 Børn mellem 7 og 12 år ,7 Børn mellem 13 og 18 år ,6 Børn over 18 år Uddannelse Folkeskole ,4 Ungdomsuddannelse ,6 Kort videregående uddannelse +3 år ,5 Lang videregående uddannelse +5år ,4 Ønsker ikke at oplyse 20 2 Antal indbyggere i respondentens hjemby , , ,1 11

13 Region Nordjylland ,7 Midtjylland ,8 Syddanmark ,2 Sjælland ,3 Hovedstaden (Bornholm) Allergi i husstanden Fødevareallergi 76 7,6 Anden form for allergi ,8 Ingen allergi ,7 Ønsker ikke at oplyse 9 0,9 Ansvar/medansvar for husstandens indkøb Ja Nej Husstandens størrelse (antal personer) , , ,4 Alder Op til -19 år 68 6, , , , ,1 Husstandens indkomst før skat DKK , DKK , DKK , ,2 Ønsker ikke at oplyse ,5 12

14 4. Resultater Resultaterne er inddelt i 14 underafsnit, som stiller skarpt på resultaterne fra de forskellige aspekter ved dataindsamlingen. 4.1 Holdningen overordnet Holdningen til at staten bruger midler på økologiske varer i den offentlige bespisning blev undersøgt ved hjælp af en skala bestående af tre spørgsmål. Respondenterne blev bedt om at tilkendegive deres mening på en skala fra 1-7. At bruge økologiske varer i den offentlige bespisning er ; (1 = meget dårligt, 7 = meget godt). At bruge økologiske varer i den offentlige bespisning er ; (1 = meget dumt, 7 = meget klogt). At bruge økologiske varer i den offentlige bespisning er ; (1 = jeg meget imod, 7 = jeg meget for). Efterfølgende blev de tre spørgsmål sammenlagt ved at tage et gennemsnit af de tre værdier. Den gennemsnitlige holdning for hele stikprøven lå på 5,43. Overordnet viste resultaterne, at 78,7 % af respondenterne var mest for planen om mere økologi i den offentlige bespisning, mens 21,3 % var imod. Dette blev målt med et enkelt spørgsmål, hvor respondenterne blev bedt om at svare på, hvorvidt de var for eller imod planen om mere økologi i de offentlige køkkener. Svarfordelingerne fremgår i figur 2. Figur 2 13

15 4.2 Holdninger til økologisk mad i offentlige institutioner afhængig af institutionstype Holdningen til økologisk mad i offentlige institutioner, afhængig af institutionstype, blev målt på en skala fra 1-7 (1=slet ikke vigtigt, 7=meget vigtigt) for hver af seks forskellige typer af offentlige institutioner: plejehjem, børnehaver, fængsler, hospitaler, skoler/uddannelsesinstitutioner og kantiner i kommuner, stat eller regioner. Den institution, hvor respondenterne syntes, at det var mindst vigtigt at bruge midler på at fremme økologi i, var fængsler, med en gennemsnitlig angivet vigtighed på 4. Kantiner i kommuner, staten eller regioner havde en gennemsnitlig angivet vigtighed, der lå på 4,78. Der var henholdsvis 22,5 % og 12 %, som syntes, at det slet ikke var vigtigt at prioritere økologi de steder, og hhv. 18,2 % 27,2 % som syntes, at det var meget vigtigt at gøre det. Plejehjemmene fulgte efter med en gennemsnitlig vigtighed på 4,96, mens skoler/uddannelsesinstitutioner lå en del højere; 5,43, næsten vurderet lige så vigtigt som hospitaler på 5,45. På plejehjem, skoler/uddannelsesinstitutioner og hospitaler, var der henholdsvis 12,8 %, 9,5 % og 10,1 %, som syntes, at det slet ikke var vigtigt at prioritere økologi, hvorimod 32,7 % (plejehjem), 41,7 % (skoler) og 44,5 % (hospitaler) syntes, at det var meget vigtigt. Respondenterne syntes, at det var mest vigtigt at bruge økologiske varer i børnehaver/vuggestuer, med en gennemsnitlig angivet vigtighed af 5,58, og en procentdel på kun 9,3 % som syntes, at det slet ikke var vigtigt at prioritere økologi der, hvorimod 49,3 % syntes, at det var meget vigtigt. I figur 3 ses en oversigt over de gennemsnitlige holdninger for de enkelte institutioner. Figur 3 14

16 I figur 4 ses fordelingen af svar som procentdele for hver enkelt institution. Figur 4 Respondenterne blev efterfølgende inddelt i fire grupper, som følge af deres svar på spørgsmålet; Har du eller et familiemedlem spist i en af de seks offentlige institutioner inden for den sidste måneds tid? 10 % af respondenterne havde både selv spist i en af institutionerne og havde et familiemedlem, som havde. 61 % af respondenterne havde ikke spist i en offentlig institution og havde heller ikke noget familiemedlem, der havde. 17,5 % havde et familiemedlem, som havde spist i et offentligt køkken, og 11,5 % svarede, at det kun var dem selv, som i den sidste måned havde spist i et offentligt køkken. I figur 5 ses fordelingen af svar som procentdele for hver gruppe. Figur 5 15

17 Den gennemsnitlige score, for holdningen til at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener, lå på 6,21, på en skala fra 1-7, i den gruppe, hvor både respondenten selv og et familiemedlem havde spist i et offentligt køkken. Ved brug af en Kruskal-Wallis test, blev der fundet en statistisk signifikant forskel mellem denne gruppe, og gruppen hvor hverken respondenten eller familiemedlemmer havde spist der. Der lå den gennemsnitlige holdning lavere, på 5,15. I de to andre grupper var der ikke statistisk signifikant forskel på den gennemsnitlige holdning. I gruppen, hvor kun respondenten havde spist i det offentlige køkken var gennemsnittet på 5,68, og gennemsnittet lå på 5,78 i den gruppe, hvor kun familiemedlemmer havde gjort det. I figur 6 ses den gennemsnitlige holdning til at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener for hver gruppe. Figur 6 (Grupper med samme bogstav-indeks er ikke signifikant forskellige) 16

18 4.3 Respondenternes argumenter for og imod økologi i offentlige køkkener Respondenterne blev bedt om at angive de tre vigtigste grunde i prioriteret rækkefølge for at sige ja til mere økologi i de offentlige køkkener. Det var et åbent spørgsmål, og folk svarede i deres eget sprogbrug. Der var i alt 856 argumenter, som blev kategoriseret i otte forskellige kategorier. Se figur 7. De fleste af argumenterne for mere økologi i de offentlige køkkener (45,6 %) var forbundet med bedre sundhed. 28,3 % af argumenterne var forbundet med miljøvenlighed og minimering af de skadelige påvirkninger af miljøet på grund af brugen af sprøjtegifter og andre skadelige stoffer. 13,5 % af argumenterne for mere økologi i de offentlige køkkener drejede sig om øget dyrevelfærd i form af sundere foder og bedre levevilkår for dyrene. Resten af argumenterne dækkede over forskellige emner, såsom øget bæredygtighed (2,4 %), signalering af øget værdi (4,1 %), bedre mad kvalitet (4,7 %), støtte af økologisk landbrug (2,3 %) og et ønske om at tvinge produktionspriserne af økologiske produkter ned (1 %). Figur 7 Respondenterne blev også bedt om at angive de tre vigtigste grunde i prioriteret rækkefølge for at sige nej til mere økologi i de offentlige køkkener. Der har været i alt 616 argumenter, som blev kategoriseret i ni forskellige kategorier. Se figur 8. Langt de fleste af argumenterne imod mere økologi i de offentlige køkkener var forbundet med omkostningerne: 63,1 % af argumenterne bestod af udsagn om, at de økologiske produkter er for dyre. Resten af argumenterne dækker over forskellige emner, såsom 6,6 % angav, at de økologiske produkter ikke nødvendigvis har bedre kvalitet end de konventionelle, 5,2 % at de økologiske produkter har kort holdbarhed, og 4,4 % at det økologiske landbrug ikke er konkurrencedygtigt i forhold til det traditionelle landbrug. Ydermere, angav 1,8 % af respondenterne, at de økologiske produkter ikke nødvendigvis er mere miljøvenlige, 1 % at det økologiske landbrug bruger flere ressourcer i form af tid og penge og 5,2 % at det producerer mindre mad til befolkningen. Udover det, mente 4,7 %, at det økologiske valg 17

19 skulle være et frit valg og ikke et valg, som staten vil tvinge befolkningen til. Til sidst mente 7,9 % af respondenterne, at økologien har tvivlsom troværdighed. Figur Respondenternes holdning til økologisk mad i offentlige institutioner hvis omkostningerne holdes udgiftsneutrale, og hvis det bliver 5 % dyrere Respondenterne blev bedt om at besvare tre spørgsmål vedrørende deres holdning til, at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener og deres villighed til at støtte dette, hvis prisen forblev den samme, og hvis prisen blev 5 % dyrere. Respondenternes generelle mening om, at staten bruger midler på at fremme økologi i det offentlige, lå på 5,11 på en skala fra 1-7 (1=synes slet ikke om, 7=synes meget godt om). Den gennemsnitlige villighed til at støtte regeringens plan om omlægning til økologi, hvis prisen var den samme, og hvis prisen blev 5 % dyrere, blev målt på en skala fra 1-7 (1= meget uvillig, 7=meget villig). Ifølge resultaterne lå deltagernes villighed at støtte regeringen på 5,78, hvis prisen blev den samme, og markant lavere, på 4,72, hvis prisen blev 5 % dyrere. Hvordan svarerne er fordelt på skalaen er vist i figur 9. 18

20 Figur Respondenternes holdning til/opfattelse af Fødevarestyrelsens budskaber om økologi Befolkningens holdning til og opfattelse af Fødevarestyrelsens budskaber om økologi blev undersøgt ved at bede deltagerne om at tage stilling til fire udsagn om økologi (se figur 10). I hvert udsagn skulle deltagerne angive, hvor enige eller uenige var de på en skala fra 1-7 (1=meget uenig, 7=meget enig). Økologien, og indkøb af økologiske produkter, blev i gennemsnit opfattet mest som en måde at spare på sprøjtegifte (5,76) og mindst som en måde at fremme dyrevelfærden (5,3). Det sidstnævnte udsagn blev ikke besvaret af fire personer. Den fremherskende holdning til Indkøb af økologiske produkter er, at man beskytter naturen og grundvandet (5,45), er lidt lavere end den gennemsnitlige holdning til: Ved indkøb af økologiske produkter får man færre tilsætningsstoffer (5,67). Der er generelt ikke store forskelle i graden af enighed på tværs af de fire udsagn. Hvordan svarene er fordelt på skalaen er vist i figur

21 Figur 10 Respondenterne blev endvidere bedt om at angive, hvor vigtige de fire argumenter om økologi var ifølge deres mening. For hver af dem blev de bedt om at svare på en skala fra 1-7 (1=slet ikke vigtigt, 7=meget vigtigt). Beskyttelse af naturen og grundvand var ifølge respondenterne det vigtigste (6,06), og at få færre tilsætningsstoffer var det mindst vigtigt (5,57). Vigtigheden at udsætte sig selv for færre tilsætningsstoffer lå lidt højere på 5,75, selvom udsagnet ikke blev besvaret af fire personer, mens vigtigheden at støtte øget dyrevelfærd lå på 5,88. Der er igen ikke stor forskel mellem de fire argumenter. Hvordan svarene er fordelt på skalaen er vist i figur 11. Figur 11 20

22 4.6 Om det private forbrug af økologiske fødevarer spiller ind på holdningen til økologisk mad i offentlige institutioner Respondenterne fik en liste med 18 produkter, og blev bedt om at svare på spørgsmålet ''Af de sidste 10 gange du har købt følgende varer, hvor ofte var de da økologiske?''. Hyppigheden af indkøb af hvert produkt var angivet på en skala fra 1-5 (1=aldrig, 2=et par gange, 3=omkring halvdelen, 4=de fleste gange, 5=altid). Respondenterne kunne vælge en sjette valgmulighed ''køber aldrig dette produkt'', hvis de aldrig købte det pågældende produkt, hverken i dets økologisk eller almindelig udgave. Respondenterne, som angav denne valgmulighed, blev ikke inkluderet i analysen. Efterfølgende, blev produkterne kategoriseret i tre kategorier ifølge deres primære konstituenter: Korn (mysli, havregryn, hvedemel, pasta), mejeri-protein (mælk, svinekød, leverpostej, æg, oksekød, smør, kylling, ost, spegepølse) og frugt og grønt (æbler, juice, gulerødder, marmelade, madolie). Cronbach's alpha, som er en koefficient, der måler interne sammenhæng mellem svar i samme test, blev brugt for at tjekke, om der var interne sammenhæng mellem respondenternes svar i hver af de tre kategorier. En alpha-værdi på mere end 0,7 indikerer en stærk sammenhæng mellem de elementer, som blev lagt sammen. I dette tilfælde var sammenhængen meget høj i alle grupper, da Alpha-værdien var henholdsvis, 0,928 i ''mejeri-protein'', 0,850 i ''korn'' og 0,864 i ''frugt og grønt''. Overordnet, var der ikke en signifikant forskel i hyppigheden af indkøb af produkter mellem de tre kategorier, som i gennemsnittet lå på 1,95. Dette betyder, at respondenternes gennemsnitlige hyppighed af indkøb af økologiske varer fra alle tre kategorier lå på 1,95, på en skala fra 1 til 5 (1= Køber aldrig økologiske produktets navn, 5=Køber altid økologiske produktets navn). Respondenter, som ikke i deres sidste 10 indkøb havde købt økologiske varer fra kategorien mejeri og protein (mælk, svinekød, leverpostej, æg, oksekød, smør, kylling, ost, spegepølse), havde en gennemsnitlig score på 4,07 på en skala fra 1-7 i forhold til deres holdning til, at staten bruger midler på at fremme økologi i de offentlige køkkener. Folk, som altid køber nogle af de økologiske varer i kategorien, havde en gennemsnitlig score, som var signifikant højere, og lå på 6,89 (figur 12). 21

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER

UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER KATRINE VOLKE CHRISTENSEN, INGE HUMMELSHØJ OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 032 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen - Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 198 Offentligt BILAG 5 til MIFUs foretræde for Fødevareudvalget 19. marts 2014 A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

MAPP-Konference 2013: At skabe og fastholde forbrugerinteresse i nye fødevareprodukter

MAPP-Konference 2013: At skabe og fastholde forbrugerinteresse i nye fødevareprodukter 17 October 2013 Web version MAPP MAPP-Konference 2013: At skabe og fastholde forbrugerinteresse i nye fødevareprodukter Det er med glæde, at vi kan invitere dig til den årlige MAPP-konference tirsdag den

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere