Hvorfor er korallerne truet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er korallerne truet"

Transkript

1 Alaa Kasem EVALUERINGSOPGAVE NATURFAG /05/2015 Hvorfor er korallerne truet Indledning: Jeg har valgt en problemformulering som lyder hvorfor er korallerne truet? indenfor emnet Grønlandspumpen. Jeg har valgt det emne da Korallerne har en stor betydning for havet. Grunden til jeg har valgt at inddrage global opvarmning er fordi det har en effekt på korallerne både nu og i fremtiden. 1. Hvad er en koral - koralrevs opbyggelse Koralrev er massive strukture af kalksten - hvordan fungere de Koralrev fungere som fiskegrunde - forklar forholdet mellem algerne og korallerne ->symbiose > zooxantheller encellede alger. algerne og korallerne lever i en symbiotisk forhold. - hvor befinder koralreven sig Koralrev befinder sig i flere forskellige havområder såsom Stillehavet Det indiske ocean Caribien Det røde hav Den arabiske golf - Levebetingelser (hvilke temperaturer kræver det for korallerne kan leve) Koralrev vokser bedst i vandtemperaturer mellem grader - Hvilke typer koralrev findes der Strandrev -> lavt vand, ca meter stor dele er i Malaysia og Thailand Sømrev -> kan opstå overalt Barriererev -> langs kanter af øer eller kontinentalsokler Atoller -> lavvandet lagune 2. global opvarmning hvad går det ud på - drivhus effekten drivhusgasser: lang - og kortbølget stråling 1

2 Alaa Kasem EVALUERINGSOPGAVE NATURFAG /05/ Kulstofkredsløbet fossile brændstof industri atmosfære fotosyntese havet underjorden. 3. hvordan truer global opvarmning korallerne - Co2 udledning hvad sker der arktisk Havet optager dele af CO2 - - Koralblegning Fotosynteseaktivitet drivhuseffekten pga. Stigende temperatur konsekvensen af ændringer af grønlandspumpen Golfstrømmen varmere temperatur - Kalk opløsning pga. forurening af havet KONKLUSION: Det vi har fundet ud af hvordan global opvarmning fungere og hvordan deter at global opvarmning gør skade og truer korallerne da det får havets temperature til at stige mere end hvad korallerne kan tåle. Litteratur liste:

3 Alaa Kasem EVALUERINGSOPGAVE NATURFAG /05/2015 BILAG BIOLOGI BilAG 1 BILAG 2 - ZOOXANTHELLER 3

4 Alaa Kasem EVALUERINGSOPGAVE NATURFAG /05/2015 BILAG 3 Geografi BILAG 4 BILAG 5 4

5 Alaa Kasem EVALUERINGSOPGAVE NATURFAG /05/2015 Kemi BILAG 6 BILAG 7 5

6 Anders Dahm EVALUERINGSOPGAVE Hvorfor er der mere biomasse pr. kvadratmeter ved ækvator? Og hvad er konsekvenserne af regnskovsrydning?. Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal. Den kan deles i primærproduktionen, sekundærproduktionen. Primærproduktion bliver lavet af planter, alger, og er det første led i fødekæden. Sekundærproduktion foregår af de dyr som spiser planterne. Hvad er en regnskov. Tropiske regnskove er skove med høje træer, varmt klima og masser af regn. I nogle regnskove falder der mere end 2½ cm regn i gennemsnit hver dag. Problemstilling. Hvad er et klima og hvorfor er det varmest ved ækvator. Definition af klima er gennemsnitsvejret over en given årrække. Man kigger på de sidste 30 års vejrmålinger for at kunne se om klimaet har ændret sig. Begrund af den globale opvarmning er klimabælterne ved ændre sig. Indstrålingen varierer nemlig i forhold til solhøjden, som er med til at ændre klodens temperaturer og dermed også muligheden for plantevækst. Da strålingsbalancen, på grund af den skiftende solhøjde (Jordens hældning), gør, at der er strålingsunderskud ved polerne og overskud ved ækvator, siger det samtidig, at der er mere lys og varme og hermed energi ved ækvator. Hvordan foregår fotosyntesen og respiration. Processen foregår i plantecellernes grønkorn inde i cellerne. Planter optager kuldioxid (CO2)fra luften via spalteåbninger på undersiden af blade i dagslys. Vandet (H20)optages fra jorden via rødderne. Den kemisk dannede energi bruges dernæst til den efterfølgende energikrævende proces i fotosyntesen, sekundærprocessen eller mørkeprocessen, hvor vand og carbondioxid omdannes til glukose

7 Anders Dahm Respirationsprocessen finder sted i planternes mitokondrier i plantecellerne, og langt de fleste levende væsner anvender anaerobisk respiration for at udvinde bioenergi af organisk stof. Ved respirationen nedbrydes glukose derfor ved hjælp af ilt, så den kemiske energi i glukose overføres til ATP. Ved processen dannes desuden Carbondioxid ( CO2) og vand ( H2O ). Processens kemiske reaktionsligning ser således ud. C6H12O2 + 6 O2 6 CO2 + 6 H2O + ATP (energi) Hvorfor bliver regnskoven ryddet, og hvad er konsekvenserne af det. En af grundene til man rydder regnskoven er at man skal bruge pladsen til landbruget. Så bliver man også flere og flere mennesker på jorden. Problemet med at man rydder skovene er at man skaber ubalance i kulstofkredsløbet. Regnskoven er en vigtig rolle i forhold til indholdet af CO2 i atmosfæren. Amazonas udgør verdens vigtigste CO2-reservoir, fordi træerne, når de vokser op, optager solenergi og forbruger CO2, som herefter lagres i træerne Man fjerner også nogle vigtige næringssalte i jorden. Problemet er at når et træ bliver fældet, slipper alt CO2 ud i atmosfæren som ellers var bundet i træet, og det er med til at øge udledningen af CO2. Konklusionen. Jeg er kommet frem til at der mere biomasse ved ækvator fordi der er er flere dyr, og planter pr. kvadrat kilometer end nogle andre steder i verden. Det betyder at der er flere dyr til at lave respiration, da det forgår i alle levende organismer, samtidig med at der flere planter til at lave fotosyntese end noget andet sted i verden. De større konsekvenser ved skovfældningen er at vi med til at øge drivhusgasserne, da regnskoven er med til at optage større dele af den carbondioxid som vi er med til at producere. Så hvis vi bliver ved med at fælde regnskoven vil der kun være havene tilbage til at optage carbondioxid, og det er allerede presset i forvejen.

8 Anders Dahm Bilag1 Polar. Varmeste måned er under 10 C Tempereret. Varmeste måned er over 10 C Subtropisk klima. Det variere for kontinent Tropisk klima. Koldeste måned over 15 C Subtropisk kilma. Polar. Varmeste måned er under 10 C Bilag 2 Bilag 3

9 Anders Dahm Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6

10 Anders Dahm Bilag 7 Bilag 8

11 Evalueringsopgaven: Navne: Camilla Riis Loftager og Cecilie Desirée Nilsen, Emne: Forløb 5; Bioethanol PF: Hvordan fremstilles bioethanol, og i hvilket omfang er det et bæredygtigt alternativ? Bæredygtighed kan defineres således: En bæredygtigt udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Ud fra dette vil vi vurdere hvorvidt bioethanol er et bæredytigt alternativ, med fokus på 1. generation. 1. Hvad er bioethanol, og hvordan produceres det? En alkohol dannet af biomasse der kan bruges som brændstof bl.a. til transport. Inddeles i 1., 2., og 3., generation udfra hvilke råstoffer der bliver brugt. (Bilag 1) 1. generation laves af stivelsesholdige afgrøder som majs, korn, sukkerrør og hvede. Hvis der bruges stivelses-/celluloseholdige råstoffer i produktionen, skal de gennemgå en hydrolyse. Dette foregår ved at bindingerne mellem disakkarider eller polysakkarider brydes ved brug af hydrolaser, som lægger hydrogen-atomer og hydroxygrupper fra vandmolekylerne til bindingerne. (Bilag 2) Gærceller kan herefter ved anaerob respiration danne bioethanol uden ilt, altså omdanner cellerne glukosen til alkohol og kuldioxid anaerobt. Under gæringsprocessen bliver der så dannet ca. 2 ATP, som er den energi gærcellerne behøver for at overleve. (Bilag 3) Når gæringsprocessen er færdig, adskilles bioethanol fra vandet ved at destillere væsken. Dette kan gøres fordi kogepunktet til bioethanol er på 78,5 grader, så hvis man opvarmer væsken til denne temperatur, fordamper bioethanol mens vand forbliver i den oprindelige kolbe. (Bilag 4) 2. generation laves af affald fra landbruget, f.eks. halm og træspåner som indeholder cellulose. Dette trykkoges eller hakkes for at gøre cellulosen mere modtagelig for hydrolysering. Dette er nødvendigt pga. lignin, som er et komplekst netværk som skal brydes op, for at enzymerne kan få adgang til cellulosen. Desuden er det vigtigt for at fjerne en stor del af hemicellulosen fra cellulosen, da der kræves flere enzymer for at nedbryde hemicellulose. Derefter fermenteres og destilleres produktet som nævnt. (Bilag 5) - 3. generation laves af spildevand vha. alger, hvor alger og mikroorganismer optager

12 næringsstofferne i spildevandet, dette er dog stadig på forskningsstadie. 2. Hvorvidt er 1. generation bioethanol bæredygtigt? For: - CO2-neutralt i teorien pga. at fotosyntesen optager 6 CO2-molekyler for hvert glukosemolekyle (6CO2 + 6H2O C6H12O6 + 6O2) der bliver dannet, og ved gæringen dannes der 2 CO2-molekyler, og når bioethanol afbrændes dannes 4 CO2-molekyler. (Bilag 6) - Dog på trods af at det ikke er CO2-neutralt i praksis bl.a. pga. transport og produktionsprocessen, er der stadig en reduktion sammenlignet med traditionelle energikilder. (Bilag 7 og 8) - Fornybar energi, idet tidsrammen for at dyrke afgrøder er meget mindre end for oliedannelse. - Muligvis flere arbejdspladser Mod: - Fødevarer som kan bidrage til at begrænse hungersnød bruges til at producere brændstof, og dermed reduceres også eksporten af fødevarer. - Landgrabbing fordi verdensbefolkningen vokser, hvilket medfører et stigende behov for fødevarer, samtidigt med at der skal bruges et enormt landbrugsareal til at producere nok bioethanol til at erstatte fossile brændstoffer. (Bilag 9) -Fældning af flere store regnskovsområder i producentlandene kan derfor blive en nødvendighed for at få plads til den øgede produktion. Dette medfører store mængder CO2-udslip, erosion og udpining og forsuring af jorden. -Derudover er det forholdsvist dyrt og energikrævende at fremstille, og derfor ville man ikke, som det ser ud nu, kunne konkurrerer med benzinpriserne.

13 Konklusion: Der er mange ting der tyder på at bioethanol er et bedre alternativ end fossile brændstoffer. 1. generations bioethanol er som nævnt ikke uden konsekvenser, men der forskes stadig i at forbedre produktionen af 2. og 3. generations bioethanol, så mange af konsekvenserne ved 1. generation undgås. 2. generations bioethanol største fordel, er at det løser det etiske dilemma ved 1. generation, nemlig sultproblematikken, da dette ikke produceres af fødevarer. Ydermere bliver der som nævnt allerede forsket i 3. generations bioethanol baseret på alger, som kan ligge off shore, og dermed løser problematikken omkring landbrugsarealer. Derfor konkluderer vi at forskningen går i den rigtige retning, så selv om bioethanol ikke er et helt optimalt alternativ endnu, er der en del der tyder på, at bioethanol er et mere bæredygtigt alternativ sammenlignet med fossile brændstoffer. Det der i størst grad taler for at bioethanol er et bæredygtigt alternativ, er at det er en fornybar ressource, hvilket betyder at vi efterlader en energikilde til kommende generationer.

14

15

16 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen Disposition: Hvorfor er der så meget biomasse i regnskoven? Og hvad er konsekvenserne af regnskovsrydning? Hvad er biomasse? Tørvægten af den totale mængde af al levende organismer på et areal og fællesbetegnelse for alt det organiske stof, som bliver dannet af planternes fotosyntesen med solen som energikilde. Mængden af biomasse afhænger stærkt af omgivelserne. Det er disse omgivelser vi vil kigge nærmere på. Dyr eksistere i kraft af planter, og planter eksistere i kraft af fotosyntese Organisk kemi: Carbon-forbindelser - Strukturformel Hvor ligger regnskoven? Ved ækvator: Tropiske klimabælte mellem det subtropiske og tempereret klimabælte Hvordan er de geografiske forholde her? o Varmt og lyst: Solhøjden (solens vinkel på jorden)

17 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen Indstråling: Der er en mere koncentreret indstråling ved ækvator, da der er mindre flade der skal opvarmes. Hvilket man også kan se i solindstrålingsforsøget - Altså en højere indstråling ved ækvator, og dermed en større energimængde. Albedo- effekten - Skov har en lav albedo effekt fordi den har en mørk farve Høj luftfugtighed o Respiration - Meget respiration: Trækronerne skygger for mange planter Transpiration: Vanddamp positiv feedback-mekanisme (høj temperatur vanddamp som høj temperatur) Nedbør: den fugtige luft stiger hurtigt til vejrs og oppe i luften fortættes denne damp og falder igen som nedbør Vandbaseret system o Der er brug for vand i alle processer: Fotosyntesen: Proces hvor planten bruger carbondioxid, vand og solens energi danner dioxygen og glukose Er når grønkornene (kloroplaster) ved hjælp af klorofyl omdanner lysenergi til kemisk energi. For at planterne kan lave fotosyntese, åbner de deres spalteåbninger (på undersiden) af

18 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen bladene for at indfange carbondioxid fra atmosfæren. Når den gør det, kommer den også til at transpirer, hvilket vil sige at de taber det vand, de har hevet op fra jorden gennem rødderne. Ikke en begrænset faktor i regnskoven, fordi der er så meget vand i modsætningen til for eksempel ørknen Fotosyntese: CO2 + H2O C6H12O6 + O2 Afstemt: 6CO2 (g) + 6H2O (l) C6H12O6 (aq) + 6O2 (g) o For at drive fotosyntesen og overleve, skal planten selv bruge energi til respiration, hvilket finder sted i mitochondria: o Respiration: C6H12O6 + O2 CO2 + H2O Afstemt: C6H12O6 (aq) + 6O2 (g) 6CO2 (g) + 6H2O (l) Minimumsloven: Regnskoven har et høj produktionsluft, fordi der ikke er så mange begrænsede faktorer for fotosyntesen: masser af lys, varme, CO2 og vand på grund af det bliver der også nedbrudt meget hurtig planterne for næring. Hvorimod at i Danmark vil produktionsloftet ofte være lavere fordi den bliver begrænset af solen om vinteren, hvor der ved ækvator er lige meget sol hele året rundt.

19 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen Næringssaltene: nødvendige for biomassens livsprocesser de giver næring til at danne glukosen, hvilket er grundlaget for væksten. Fosfor er, sammen med nitrat og ammonium (kvælstof) som er de vigtieste. Delkonklusion: Der er meget biomasse i regnskoven fordi er der gode forudsætninger for fotosyntese. dvs. at nettoprimærproduktionen ikke har begrænset adgang til lys, vand, varme og dermed ikke ligger under for minimumsloven da der ikke er nogen begrænsede faktorer. - Til gengæld er regnskoven skrøbelig over for fjernelen af bare enkelte af sine komponenter, da det er et lukket økosystem Regnskovsrydning og dens konsekvenser I princippet er CO2 i træer neutralt, fordi den kuldioxid der bliver afgivet ved forbrænding og gæring (fermentering), svarer til den mængde, som blev bundet i planter og træer Fordele ved regnskovsrydning Hvorfor rydder man regnskoven? Man skaber mere areal til dyrkning af afgrøder o Hurtigt vækst og velstand i lokalsamfundene i Lokalsamfundene oplevede en hurtig vækst i velstand, da hugsten blev indledt. Dette sker formentlig, fordi folk drog fordel af nye, tilgængelige naturresurser, såsom tømmer, mineraler og græsningsarealer. Højere indtægt og nye veje gav bedre adgang til skoler og lægehjælp. Alternativ energi o Bioethanol Ulemper: Men regnskovens jord egner sig ikke til landbrug, det er en midlertidig løsning da jorden kun indeholder en ca. 20 % næringsstoffer, resten er bundet i træer og planter. Skoven fældes, jorden udpines og efterlades bar med stor fare for erosion til følge. Hvilke konsekvenser har skovrydning? Der bliver frigivet meget kuldioxid (CO2) Jorderosion nærringsfattig- jorden bliver til sand til sidst

20 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen Biodiversiteten - I regnskovens fugtige og varme klima findes over halvdelen af verdens dyre- og plantearter, og skoven rummer store naturressourcer, der bruges i bl.a. medicinalindustrien. Rydningen af skoven truer denne biodiversitet. Det lukkede økosystem: Grunden til at jorden erodere, når man fælder regnskoven er, at den ikke i sig selv indeholder ret meget næring og bliver skyllet væk når der ikke er det rodnet til at holde det sammen. Næringen kommer i samspillet mellem trærene og svampene, som lever i en form for symbiose, hvor planter skaffer svampene glukose ved hjælp af fotosyntese og svampene giver planterne næringssalte da de er bedre til at nedbryde. Konklusion: Kan konkludere at biomassen har de mest optimale forhold nær ækvator, på grund af overskud i strålingsbalancen kombineret med fotosyntesen og en større mængde nedbør. Modsat i den tempererede klimazone, hvor der pga. jordens hældning, generelt er mindre sollys, lavere temperatur. pga. solhøjden og albedo. Og at konsekvenserne af regnskovsrydning giver kun kortsigtet gevinst på grund af dets økosystem og egentlig kun medvirker til mere CO2 i atmosfæren. Bilag

21 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen i

22 Mochammant Chaver Carbondioxid Problemformulering Hvordan påvirker den globale opvarmning Jorden? De Menneskeskabte drivhusgasser er hovedårsagen til nutidens klimaforandringer De høje drivhusgaskoncentrationer, som får temperaturerne til at stige o Indstråling o Forskellige drivhusgasser o Korte bølger o Lange bølger o albedo Primært på grund af udledninger C02 fra fossile brændstoffer Hvad er konsekvenserne for oversvømmelse? Hvordan påvirker den globale opvarmning Mozambique?

23 Mozambiques økonomi er hovedsageligt baseret på landbrug Nedbørsmængde Nedbør vil vokse med 10-25% omkring år 2050 Samlet set falder der i gennemsnit 791 mm nedbør i Mozambique (Maputo) pr år. Mere regn er positiv for landbruget i Mozambique, men stiger temperaturen også, hvilket fører til mere fordampning. Kortere og kraftigere regntid Hvordan påvirkes mennesker af global opvarmning? Gå særlig hård ud over fattige mennesker i fattige lande. Ca millioner i Afrika vil blive udsat for tiltagende mangel på vand omkring Mange millioner mennesker bor i lavtliggende kystområder, risikoen for oversvømmelser og heftige storme tager til. Høsteudbyttet bliver mindre i varme og tørre lande, især i Østafrika I en del tropiske og subtropiske lande vokser risikoen for ørkenspredning, hedebølger, skovbrande, vandmangel og sygdomme som malaria og diarre. I kølige lande er et varmere klima til gavn for landbruget i området, hvor der er vand og næringsstoffer nok. I kolde lande vil et varmere klima også være en fordel for helbredet og transportsystemerne (altså, mindre is og sne giver færre ulykker og bedre fremkommelighed). Temperaturen i verden stiger med fire grader over de kommende 50 år, en stigning som er dobbelt så stor som den grænse, der blev fastlagt under klimatopmødet i København for tre år siden. Jorden vil være en sauna i Verdenshavene egentlige vil stige i fremtiden, men hvor meget ved vi ikke endnu. 2 Når træerne holder op med at gro og planteresterne bliver nedbrudt, vil der blive frigivet store mængder ekstra CO 2. Drivhusgasser: CH4 methan N 2O Lattergas CO 2 kuldioxid H 20 Vanddamp Drivhusgas

24 BRUG CO 2 O=C=O CO 2 (g) carbondioxid CH 4+ O 2=2H 20+CO 2 Det der blandes med vand (polær) er hydrofil ( pædofil,sexofil) de der ikke blandes med vand, f.eks olie (hydrofob) upolær KONKLUSION Vi kan skære ned på mængden af fossile brændstoffer og naturlige ressourcer forbruges hvert år. F.eks, slukke for varmen eller a/c når du forlader huset for dagen. Også ved at slutte sig til din lokale genbrugsstation program, og genbruge alle dine glas, plast, aluminium og papirprodukter. 3 Atombomber vil kunne gøre det koldere på Jorden. Fordi, de kan medføre store brande på Jorden. Store mængder aske og støv hvirvles og i atmosfæren, og her vil partiklerne skygge for Solen. Men, der vil komme radioaktivt nedfald, som kan give kræft og andre alvorlige sygdomme os mennesker og dyr. Ozonlaget i 3

25 stratosfæren (den del af atmosfæren, som er omkring 10 til 50 kilometer over Jorden) bliver nedbrudt og dermed ikke længere beskytter os lige så godt mod solens farlige UV stråler.

26

27 Struktur formel Kovalent binding H H H H H C H H C H O H H (-)

28 Evalueringsopgave Helle Andersen & Natacha Jensen Hvordan fremstilles biobrændsel og i hvilket omfang er det et bæredygtigt brændstof? Biobrændsel: brændstof fremstillet af biologisk materiale (f.eks. bioethanol, biodiesel og flis) o o o Adskiller sig fra fossile brændstoffer ved at være en vedvarende energiform Selvforsynende proces (produktion + transportsektoren m.m.) Helt eller delvist CO2 neutralt (Bilag 1) Fossile (=opgravede) brændstoffer o o o o Naturressourcer udvundet fra undergrunden (f.eks. olie og kul) Begrænset ressource slipper op i fremtiden Fracking (til udvinding af naturgas og olie) Forbrænding udledning af drivhusgasser (Bilag 2) 1. generations bioethanol o Stivelses- eller sukkerholdige afgrøder (f.eks. majs, hvede og sukkerroer) Nedbrydes til glukose- molekyler ved hjælp af enzymer (f.eks. α- amylase enzymaktivitet) (Bilag 3) Glukose fermenteres til ethanol vha. mikroorganismer (f.eks. gær og bakterier) (Bilag 4) Gærcellers udvikling gennem gæringsprocessen: o o Eksponentiel fase: celler deler sig og fordobles Stationære fase: deler sig mindre jo mere sukker gærer bruger kommer ikke flere celler, kun nye når gamle celler dør 1

29 o Dødsfase: Gæren dræbes af stigende alkoholkoncentration alkohol er giftigt de døde gærceller sorteres fra (Bilag 5) o o C6H12O6 2CH3CH2OH + 2CO2 (EtOH) Etiske problemstillinger: 2. generations bioethanol o o o Biodiesel Global hungersnød Madspild et massivt problem i Vesten Manglende landbrugsjord Landbrugsaffald og halm Halm: lignocellulose (cellulose, hemicellulose og lignin) udgør høj procentdel af alle planter Cellulose: glukosepolymer (ligesom stivelse) udgør omkring 40% af halmen Glukoseenhederne bundet sammen vha. β- 1,4- bindinger i kædemolekyler Metode til frigørelse af glukosen stadigt under udvikling: hakning, kogning og fermentering (Bilag 6) Etisk problemstilling: landbrugsaffald påvirker ikke hungersnød + madspild Methylestere (kemisk betegnelse for biodiesel) Reaktion ml. alkohol og vegetabilsk el. animalsk olie/fedtstof (Bilag 7) Transesterificering: efterlader methylestere og glycerin Bæredygtighed: defineret i Brundtlandrapporten (1987) 1 o o CO2 koncentration steget med 25% de sidste 150 år hyppigere naturkatastrofer + smeltning af indlandsis (Bilag 8) Biobrændsel mulig løsning på stigende CO2 udledning 1 I Brundtlandrapporten fra 1987 blev bæredygtighed defineret som det der skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. ) 2

30 o o Biobrændsel skader klimaet op til 2,5 gange mere end fossile brændstoffer 2 Mangel på landbrugsjorde (Bilag 9) Vertical farming Konklusion Der er delte meninger om hvorvidt biobrændsel udleder mere eller mindre CO2 end fossile brændstoffer, men faktum er, at de udgravede brændstoffer en dag vil løbe op og vil derefter blive erstattet af noget tilsvarende eller bedre. 1. generations bioethanol er, som fødevaresituationen ser ud på Jorden, ikke et bæredygtigt alternativ. Det er CO2 neutralt, forstået således at brændstoffet ikke udleder yderligere CO2, men returnerer carbondioxid, som var der i forvejen, til atmosfæren. Alternativt vil biobrændstoffer kunne bruges både på kraftværker og i transportsektoren og vil ikke løbe tør, så længe der er afgrøder. Et stort problem er dog at der ikke er nok landbrugsjord til både at brødføde Jordens befolkning, samt at forsyne civilisationen med vedvarende energi fra afgrøder. 2. generations bioethanol bruger derimod halm og landbrugsaffald til at skabe energi og nyere forskning viser, at vi er tættere på et velfungerende enzym (til nedbrydelse) end nogensinde. Denne løsning ville klart være et bæredygtigt alternativ til fossile brændstoffer, da affald i landbruget og halm er en etisk, vedvarende energiform. 2 Omfattende rapport af Institute for European Environmental Policy, IEEP nov (for bl.a. Greenpeace, Mellemfolkeligt samvirke og miljøorganisationen NOAH) dokumenterer at biobrændsel skader klimaet op til 2,5 gange mere end fossile brændstoffer 3

31 Bilag 1: Processen for produktion af 1. generations bioethanol, der illustrerer CO2 neutraliteten Bilag 2: Jordens CO2 udledning (2004) 4

32 Bilag 3: Enzymaktivitet og temperatur Bilag 4: Glukose Ethanol Bilag 5: Gærcellers udvikling 5

33 Bilag 6: Produktion af 2. generations bioethanol Bilag 7: Biodiesel 6

34 Bilag 8: Menneskelig CO2 udledning Bilag 9: Diagram over Jordens befolkningsantal og landbrugsarealer målt i hektar pr. indbygger ( ) 7

35 Disposition Emne: Kuldioxid Problem formulering: Hvordan bliver olie dannet og hvordan indgår det i kulstoffets kredsløb? Hvad skal der til for at olie dannes? Organismer materialer: Råolie består grundlæggende af karbon og hydrogen, og det to grundstoffer kan findes i alle organismer. Begraves: når de organiske dør, danne det et lag i havbunden som så bliver begravet af porøse sandlag. Og andre se sedimenter. (Bilag 1 2) Intet ilt: der skal ikke være noget ilt til stede, ellers bliver det organske mineraler nedbrudt af andre organer. Temperatur: når det er synket ned i undergrunden skal der være varme nok til at det kan blive omdannet til olie. Omkring 100 o o grader. (Bilag 3) Tid: olie bliver dannet i over et periode på omkring mio. år. Afhængig af undergrundstemperaturen og hvor mineral rigt det organske stof er. Olie fælde: oliet vil vandre hen imod lavere tryk og når den når et uigennemtrængeligt lag, vil den samle sig i et toppunkt, og venter på at blive opdaget. (Bilag 4 5) Hvad består olie af og hvad bruges det til? Råolie: Indeholder Karbon og hydrogen, men kan også indeholde svovl, nitrogen og oxygen. o Kvalitet og alder: Alder og kvalitet bestemmer råoliens farve, den kan findes i sort og gylden. o Viskositet: jo flere lang karbonbrinterne er jo tykkere er olien. Karbon og hydrogen: Karbon hydrogen (karbonbrint) kemiske formel CnH2n+2 (Bilag 6) o Alkaner, alkener og alkyner: Karbonbrint kæden kan findes i 3 former, alkaner som er en binding kæde, alkener som er double bindings kæde og alkyner som er triple bindings kæde. (Bilag 10) o Isomeri: En lang karbonbrint kæde såsom C 14H 30 kan stilles i forskellige i 1858 former, men den vil stadig have samme eneskab. Og det forskellige isomerier kan findes i råolien og det danner råoliens tilstand. Karbon kæder tilstandsforme ved stuetemperatur: Hvis n er mindre end 5 og der er tale om gas. Hvis n er mellem til 25, er der tale om flydende komponenter. Hvis n er mere end 25, er der tale om voksagtig komponenter. Råolie omdannes til: efter det raffineres omdannes det til asfalt, diesel, petroleum, benzin og flaskegas m.m. (bilag 7)

36 Hvordan indgår det i kuldstoffets kredsløb? (Bilag 8) Olie: Olie består af karbonhydrogen, og ligger i undergrunden som fossile brandstof. Industiet: olie og andre fossile brændstof afbrændes og dermed udløses kuldioxid (Co 2) op til atmosfæren. Fotosyntesen: Planterne optage kuldioxid og omdanner det til oxygen O 2.Karbon bliver dannet til glukose i processen og bruges til opbygning af planten. Døde organismer: Når organske materialer dør, begraves det og karbonet kommer rundt igen og omdannes til olie. Havet: Havet indeholder også en stor del af karbonet. Medvirke olie forbrænding til det globale opvarmning? Fuldstændig forbrænding: Der udledes mere drivhusgasser ud til atmosfæren ved forbrænding af Olie, som består af C nh 2n+2. metan udtages som en eksempel til fuldstændig forbrænding. (CH 4) CH 4 + 2O 2 --> 2H 2O + CO 2 = fuldstændig forbrænding af metan. Drivhus gas: CO 2 er ikke det eneste drivhus gas, men H 2O (vand) N 2O (lattergas) og metan (CH 4) er også drivhus gasser. Global opvarmning: Globale opvarmning skyldes, der udledes mere CO 2 ud mod atmosfæren og det tag længere tid at det kommer rundt. (Bilag 9)

37 Bilag: Olie dannelsen (bilag 1-5) Karbon hydrogen [metan] (bilag 6)

38 (bilag 7) kulstoffets kredsløb (bilag 8) Optagelse og Udledning af CO2 (bilag 9)

39 Alkaner (bilag 10) Links:

40 Disposition Emne: Kuldioxid Problem formulering: Hvordan bliver olie dannet og hvordan indgår det i kulstoffets kredsløb? Hvad skal der til for at olie dannes? Organismer materialer: Råolie består grundlæggende af karbon og hydrogen, og det to grundstoffer kan findes i alle organismer. Begraves: når de organiske dør, danne det et lag i havbunden som så bliver begravet af porøse sandlag. Og andre se sedimenter. (Bilag 1 2) Intet ilt: der skal ikke være noget ilt til stede, ellers bliver det organske mineraler nedbrudt af andre organer. Temperatur: når det er synket ned i undergrunden skal der være varme nok til at det kan blive omdannet til olie. Omkring 100 o o grader. (Bilag 3) Tid: olie bliver dannet i over et periode på omkring mio. år. Afhængig af undergrundstemperaturen og hvor mineral rigt det organske stof er. Olie fælde: oliet vil vandre hen imod lavere tryk og når den når et uigennemtrængeligt lag, vil den samle sig i et toppunkt, og venter på at blive opdaget. (Bilag 4 5) Hvad består olie af og hvad bruges det til? Råolie: Indeholder Karbon og hydrogen, men kan også indeholde svovl, nitrogen og oxygen. o Kvalitet og alder: Alder og kvalitet bestemmer råoliens farve, den kan findes i sort og gylden. o Viskositet: jo flere lang karbonbrinterne er jo tykkere er olien. Karbon og hydrogen: Karbon hydrogen (karbonbrint) kemiske formel CnH2n+2 (Bilag 6) o Alkaner, alkener og alkyner: Karbonbrint kæden kan findes i 3 former, alkaner som er en binding kæde, alkener som er double bindings kæde og alkyner som er triple bindings kæde. (Bilag 10) o Isomeri: En lang karbonbrint kæde såsom C 14H 30 kan stilles i forskellige i 1858 former, men den vil stadig have samme eneskab. Og det forskellige isomerier kan findes i råolien og det danner råoliens tilstand. Karbon kæder tilstandsforme ved stuetemperatur: Hvis n er mindre end 5 og der er tale om gas. Hvis n er mellem til 25, er der tale om flydende komponenter. Hvis n er mere end 25, er der tale om voksagtig komponenter. Råolie omdannes til: efter det raffineres omdannes det til asfalt, diesel, petroleum, benzin og flaskegas m.m. (bilag 7)

41 Hvordan indgår det i kuldstoffets kredsløb? (Bilag 8) Olie: Olie består af karbonhydrogen, og ligger i undergrunden som fossile brandstof. Industiet: olie og andre fossile brændstof afbrændes og dermed udløses kuldioxid (Co 2) op til atmosfæren. Fotosyntesen: Planterne optage kuldioxid og omdanner det til oxygen O 2.Karbon bliver dannet til glukose i processen og bruges til opbygning af planten. Døde organismer: Når organske materialer dør, begraves det og karbonet kommer rundt igen og omdannes til olie. Havet: Havet indeholder også en stor del af karbonet. Medvirke olie forbrænding til det globale opvarmning? Fuldstændig forbrænding: Der udledes mere drivhusgasser ud til atmosfæren ved forbrænding af Olie, som består af C nh 2n+2. metan udtages som en eksempel til fuldstændig forbrænding. (CH 4) CH 4 + 2O 2 --> 2H 2O + CO 2 = fuldstændig forbrænding af metan. Drivhus gas: CO 2 er ikke det eneste drivhus gas, men H 2O (vand) N 2O (lattergas) og metan (CH 4) er også drivhus gasser. Global opvarmning: Globale opvarmning skyldes, der udledes mere CO 2 ud mod atmosfæren og det tag længere tid at det kommer rundt. (Bilag 9)

42 Bilag: Olie dannelsen (bilag 1-5) Karbon hydrogen [metan] (bilag 6)

43 (bilag 7) kulstoffets kredsløb (bilag 8) Optagelse og Udledning af CO2 (bilag 9)

44 Alkaner (bilag 10) Links:

45 Disposition Emne: Kuldioxid Elev: Nuradin Jamal Adan Problem formulering: Hvordan bliver olie dannet og hvordan indgår det i kulstoffets kredsløb? Hvad skal der til for at olie dannes? Organismer materialer: Råolie består grundlæggende af karbon og hydrogen, og det to grundstoffer kan findes i alle organismer. Begraves: når de organiske materialer dør, dannes der et lag i havbunden som så bliver begravet af porøse sandlag. Og andre sedimenter. (Bilag 1 2) Intet ilt: der skal ikke være noget ilt til stede, ellers bliver det begravet organske mineraler nedbrudt af andre organismer. Temperatur: når det er synket ned i undergrunden skal der være varme nok til at det kan blive omdannet til råolie. Der skal omkring 100 o o grader til. (Bilag 3) Tid: olie bliver dannet i over et periode på omkring mio. år. Afhængig af undergrundstemperaturen og hvor mineral rigt det organske stof er. Olie fælde: oliet vil vandre hen imod lavere tryk og når den når et uigennemtrængeligt lag, vil den samle sig i et toppunkt, og venter på at blive opdaget. (Bilag 4 5) Hvad består olie af og hvad bruges det til? Råolie: Indeholder Karbon og hydrogen, men kan også indeholde svovl, nitrogen og oxygen. Kvalitet og alder: Alder og kvalitet bestemmer råoliens farve, den kan findes i sort og gylden. Viskositet: jo flere lang karbonbrinterne er jo tykkere er olien. Karbon og hydrogen: Karbon hydrogen (karbonbrint) kemiske formel CnH2n+2 (Bilag 6) Alkaner, alkener og alkyner: Karbonbrint kæden kan findes i 3 former, alkaner som er en binding kæde, alkener som er double bindings kæde og alkyner som er tripel bindings kæde. (Bilag 10) Isomeri: En lang karbonbrint kæde såsom C 14H 30 kan stilles i forskellige i 1858 former, men den vil stadig have samme eneskab. Og det forskellige isomerier kan findes i råolien og det danner råoliens tilstand.

46 Karbonbrint kæders tilstandsforme ved stuetemperatur: Hvis n er mindre end 5 og der er tale om gas. Hvis n er mellem til 25, er der tale om flydende komponenter. Hvis n er mere end 25, er der tale om voksagtig komponenter. Råolie omdannes til: efter det raffineres omdannes det til asfalt, diesel, petroleum, benzin og plastik m.m. (bilag 7) Hvordan indgår det i kuldstoffets kredsløb? (Bilag 8) Olie: Olie består af karbonhydrogen, der har ligget i undergrunden som fossile brandstof. Industiet: olie og andre fossile brændstof afbrændes og dermed udløses kuldioxid (Co 2) op til atmosfæren. Fotosyntesen: Planterne optage kuldioxid og omdanner det til oxygen O 2. Karbonet bliver dannet til glukose i processen og bruges til opbygning af planten. Døde organismer: Når organske materialer dør, begraves det og karbonet kommer rundt igen og omdannes til olie. Havet: Havet indeholder også en stor del af karbonet. Medvirke olie forbrænding til det globale opvarmning? Fuldstændig forbrænding: Der udledes mere drivhusgasser ud til atmosfæren ved forbrænding af Olie, som består af C nh 2n+2. metan udtages som et eksempel til fuldstændig forbrænding. (CH 4) CH 4 + O 2 --> H 2O + CO 2 = fuldstændig forbrænding af metan. Drivhus gas: CO 2 er ikke det eneste drivhus gas, men H 2O (vand) N 2O (lattergas) og metan (CH 4) er også drivhus gasser. Global opvarmning: Globale opvarmning skyldes, at der udledes mere CO 2 ud mod atmosfæren og det tag længere tid for karbonet om at kommer rundt. (Bilag 9)

47 Bilag: Olie dannelsen (bilag 1-5) Karbon hydrogen [metan] (bilag 6)

48 (bilag 7) kulstoffets kredsløb (bilag 8) Optagelse og Udledning af CO2 (bilag 9)

49 Alkaner (bilag 10) Links:

50 Evalueringsopgave Dato: Navn: Peter Romme Jensen, Kursistnummer: Problemformulering: Hvorfor er der så meget biomasse i regnskovene? Og hvad er konsekvenserne af regnskovsrydning? Indledning I denne opgave om regnskoven har vi fokuseret på regnskovenes betydning for jordens klima og derudover hvad konsekvenserne ville være uden regnskovene. Herunder vil vi behandle problemstillinger, som hvorvidt regnskovens biomasse spiller en vigtig faktor, dens økosystem, og hvorfor kulstofkredsløbet har brug for regnskovene som reservoirer. Desuden vil vi behandle mere faktuelle punkter om regnskoven, som dens klima, temperatur samt biodiversiteten. Definitioner Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal. Biomassen for hele biosfæren fordeler sig med 99% på de autotrofe planter, 0,9% på heterotrofe planter og kun 0,1% på dyr Hvorfor er der varmest ved ækvator? Temperaturen på jorden afhænger af solhøjden. Ved en stor solhøjde (som ved ækvator) vil der være varmt, og ved lav solhøjde (som på polerne) er der koldt. Ved solhøjde forstås hvor højt oppe på himlen solen står kl. 12. På ækvator er solen altid tæt på at stå i zenit, hvor den på polerne aldrig vil stå i zenit. I bæltet mellem 23 ½ sydlig bredde og 23 ½ nordlig bredde, kan solen stå i zenit. Bilag #1 Måling af strømstyrke ved bestemt lysvinkel. Klimabælte Tropisk klima (laveste temperatur 15 C) Vahls formel 2. Bilag #2 1 Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas økologi. København: Munksgaard 2 1

51 2. Hvordan fungerer regnskovens økosystem? Regnskoven producerer bioaerosoler 3 luftbårne mikroskopiske organismer. Regnskoven er et af verdens frodigste økosystemer organismer i et område er afhængige/påvirker hinanden. Dens overdådige vækst finder sted på trods af en ofte næringsfattig jord. Alle grønne planter laver fotosyntese og er samtidig det første i produktionsleddet i fødenettet, kaldes de for primærproducenterne. Primær- og sekundærproduktion er nøglebegreber, for de gør det muligt at vurdere et økosystems bæreevne, altså hvor mange organismer systemet kan ernære. I et intet som helst fødenet kan den energi, der er opsamlet i primærproduktionen, overføres i sin helhed til konsumenterne (sekundærproduktion). Bilag #3 Minimumsloven. Bilag #4 Ilt bobler med vandpest diagram. Fotosyntese-processen CO2 Planten optager igennem bladene læbecellerne. Bilag #5 Opbygning af glukose monosakkarid C6H12O6 Grundlæggende kulhydrat Energibærende stof der danner nettoprimærproduktionen 4. Bilag #6 3. Hvilken rolle spiller regnskoven i kulstofkredsløbet? Største udveksling af kulstof i forhold til atmosfæren, sker mellem hydrosfæren og atmosfæren. Desto lavere temperatur, desto mere kuldioxid kan hydrosfæren optage fra atmosfæren. Bilag #7 Stiger havets og luftens temperatur, vil havene kunne optage mindre kuldioxid, og koncentrationen i atmosfæren vil øges = positiv feedback mekanisme. Mennesket påvirker økosystemet ved at fælde regnskov = mindsker planternes kuldioxidoptag via fotosyntese. Regnskovens trærødder ligger lige under jordoverfladen eller ovenpå jorden, så de hurtigt kan opsamle næringsstoffer. Bilag #

52 Konklusion Biomassen er ujævnt fordelt på Jorden, da størstedelen er mere koncentreret omkring ækvator end på vores breddegrader på grund jordens klimazoner. Indstrålingen varierer i forhold til solhøjden, som er med til at ændre klodens temperaturer og dermed også muligheden for plantevækst. Da strålingsbalancen gør, at der er strålingsunderskud ved polerne og -overskud ved ækvator, betyder det, at der er mere lys og varme og hermed energi ved ækvator. Regnskovene har så meget biomasse fordi de ligger centreret ved ækvator, hvilket betyder mere sol/varme/energi til fotosyntese. Desuden indeholder regnskovene et frodigt økosystem som også har en vigtig rolle. Solens placering i forhold til jorden og kulstofkredsløbet, med særligt fokus på fotosyntesen, har vi illustreret ved hjælp af resultater, som ses på bilag #1 samt bilag #4. Regnskovene har som nævnt høj biodiversitet og høj produktion. Der findes stadig mange uopdagede dyre- og plantearter i de tropiske regnskove. De fleste af næringsstofferne i regnskoven befinder sig i planterne, så hvis man fælder regnskoven og fjerner tømmeret, fjerner man også de mange næringsstoffer. Ved fjernelse af træerne, udsættes jorden for erosion under de kraftige regnskyl. Når muldlaget bliver skyllet væk, har regnskovsplanterne meget svært ved at spire og danne en ny regnskov. Ved skovrydningerne driver man også dyrene på flugt og mange arter kan ikke overleve andre steder end i regnskoven, hvilket vil sige at flere arter eventuelt kan uddø. Bilag #1 Vinkel mellem lyskilde og solpanel Aflæsning af amperemeteret (udtryk for strømstyrken) ,2 1 0,8 0,6 0,3 3

53 Bilag #2 Bilag #3 Bilag #4 Ilt bobler med vandpest diagram 60 Antal bobler pr. minut cm 80 cm 60 cm 40 cm 20 cm Bobler Bilag #5 Fotosyntese: Kuldioxid + vand + solenergi glukose + ilt 6 CO2 + 6 H2O + solenergi C6 H12 O6 + 6 O2 Respiration: Glukose + ilt kuldioxid + vand + energi C6 H12 O6 + 6 O2 6 CO2 + 6 H2O +kemiskenergi 4

54 Bilag #6 Bilag #7 Bilag #8 5

55 Petruska Lys, varme og energi Problemformulering: Hvorfor er der så meget biomasse i regnskoven? Og hvad er konsekvenserne af regnskovsrydning? Hvad er biomasse? Fællesbetegnelse for alt det organiske stof, som bliver dannet gennem fotosyntesen i primærproduktionen (planter) eller indirekte under sekundærproduktionen (dyr) o Carbon som det centrale atom Kulstofforbindelser (se figur 7) Regnskoven som kulstofdepot o Kulstofkredsløb og fødekæden Hvor ligger regnskoven? Ved ækvator o Det tropiske klimabælte (se figur 1) Hvordan er de geografiske forhold her? o Varmt og lyst Indstråling o Solhøjden, vinkel mellem solen og horisonten kortere afstand ved ækvator end ved polerne (se figur 2) Strålingsbalance - større koncentration af varme ved ækvator end ved polerne Albedo-effekten Skoven har en lav albedo på grund af dens mørke farve absorberer varme Høj luftfugtighed o Respiration transpiration (se figur 4) o Vanddamp positiv feedback-mekanisme Høj temperatur vanddamp høj temperatur osv. (se figur 3) Meget nedbør Vandbaserede systemer o Der er brug for vand i alle de organiske processer (se figur 5 og figur 8) Fotosyntesen kan kun finde sted ved hjælp af lys, så om natten må planterne nøjes med at respirere for at danne energi (se figur 6 og figur 9) Minimumsloven 1

56 o I regnskoven er der et højt produktionsloft, fordi der ikke rigtigt er nogle begrænsende faktorer. I Danmark vil produktionsloftet for eksempel ofte blive begrænset af solen om vinteren, hvor der ved ækvator er lige meget sol hele året. Delkonklusion: Der er meget biomasse i regnskoven på grund af de gode forudsætninger for fotosyntesen - dvs. at netto primær produktionen ikke har begrænset adgang til lys, varme, vand og dermed ikke ligger under for minimumsloven da der ikke er nogen begrænsende faktorer. Til gengæld er regnskoven skrøbelige over for fjernelsen af bare enkelte af sine komponenter, da det er et lukket økosystem. Regnskovsrydningen og dens konsekvenser: Fordele ved regnskovsrydning Man skaber mere areal til dyrkning af afgrøder o Hurtig vækst og velstand i lokalsamfundene Alternativ energi o Bioethanol I princippet er biobrændsel CO2-neutralt, fordi den kuldioxid, der bliver afgivet ved forbrænding og gæring (fermentering) svarer til den mængde, som i sin tid blev bundet i planten. Ulemper: Stor CO2-udledning Regnskoven er et lukket økosystem o Dyrkning af afgrøder er kun en midlertidig løsning: Jordens næring forsvinder og bliver til sand. Jorderosion o Landgrabbing (jordtyveri) o Negativ vækst i biodiversitet Konklusion: Regnskovsrydningen fører til ændring i nedbøren, temperaturen og dermed ændring i klimaet. Det har sociale konsekvenser særligt i form af landgrabbing, hvor stater og store selskaber opkøber de fattiges jorde 1. Endelig har den store konsekvenser for biodiversiteten i regnskoven, hvor der ellers findes klodens højeste koncentration. Dette tab medfører selvsagt en forskydning af økosystemets balance, hvilket blandt andet vil have indflydelse på adgangen til medicin, da cirka 40% af medicinalprodukterne kommer fra regnskoven 2. 1 https://www.noedhjaelp.dk/nyheder/magasinet/tema-retten-til-jord 2 2

57 Figur 1: Klimabælte Figur 2: Solhøjde 3

58 Figur 3: Nedbør Figur 4: Bladtværsnit 4

59 Figur 5: Fotosyntese Figur 6: Respiration 5

60 Figur 7: Strukturformler Figur 8: Reaktionsskema fotosyntese CO2 + H2O C6H12O6 + O2 Afstemt: 6CO2 (g) + 6H2O (l) C6H12O6 (aq) + 6O2 (g) Figur 9: Reaktionsskema respiration C6H12O6 + O2 CO2 + H2O Afstemt: C6H12O6 (aq) + 6O2 (g) 6CO2 (g) + 6H2O (l) 6

61 Rikke Sværke Efterslægten Naturfag Evalueringsopgave - Hvilke fordele og ulemper er der ved veganerkost, sammenlignet med de officielle kostråd? Der er mange fordele ved at blive veganer, også hvis man kigger på de officielle kostråd. En vegansk kost kan følge 7 ud af de 10 kostråd. Mange veganere siger at de oplever renere hud, mere skinnende hår, sundere negle, færre sygdoms dage og bedre fordøjelse. Blandt ulemperne er der at man bliver nødt til at tage kosttilskud for b12. En samfundsøkonomisk ulempe er at hvis alle i Danmark bliver veganer vil den danske økonomi vælte, da vi har en stor produktion af dyr. Hvordan følger en vegansk kost de 10 kostråd? (se bilag 1 for kostrådene) Hvad er en veganer? alm veganer - Frugtar - Rå veganer/raw food - Pescetar - Pollotar - Flexitar Råd 1 - Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv - Veganere bør spise mere varieret for at få alle de nødvendige aminosyrer. Kød indeholder alle de nødvendige aminosyrer, grøntsager mangler oftest én af de nødvendige aminosyrer. Essentielle aminosyrer. Fuldkomment protein. Protein er højere kvalitet og optages nemmere fra animalske produkter end vegetabilske, dog med undtagelser. Proteins kemiske opbygning. 1, 2 Råd 2 - Spis frugt og mange grøntsager - Det er oplagt som veganer at spise både frugt og mange grøntsager. Råd 4 - Spis fuldkorn Der er ikke noget der afholder en veganer fra at spise meget fuldkorn. Fuldkorn har et højt indhold af fibre. Fibre forbedre fordøjelsen - Undersøgelser viser at dem der spiser meget fuldkorn også spiser mere frugt og grønt - årsag og korrelation. 3 Råd 8 - Spis mindre salt (NaCl) - Grøntsager behøver ikke nødvendigvis salt som smagstilføjelse. Ulemper ved salt - Forhøjer blodtrykket, kræftfremkaldende. - nogle siger det modsatte 4. Helsesalt (KCl) indeholder en lille procentdel radioaktivt Kalium. Råd 9 - Spis mindre sukker - Der er ikke så mange færdiglavede fødevareprodukter der er veganske. Mængden af veganske desserter er også begrænset på grund af brugen af æg og mælk. Med sukker menes monosakkarid (Billag7) og disakkarid. Sakkarid, eller kulhydrater, er en stor gruppe af organiske stoffer som består af sukker eller sukkerstof. Der findes også og polysakkarider Råd 7 - Spis mindre mættet fedt - mættet fedt er det der findes i mejeriprodukter og kød, så det er let at undgå som veganer. Mættet fedt er skyld i overvægt verden over. 1 https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/kost/protein/

62 Rikke Sværke Efterslægten Naturfag Råd 3, 5, 6 og 10 Spise mere fisk, Vælg magert kød og kødpålæg, Vælg magre mejeriprodukter, og drik mere vand- Det er alle ting der ikke har noget med en vegansk kost at gøre. Lever man længer af at spise vegansk kost? Bhutan er et stort set vegansk land - buddhisme i landet. (Bilag 2+3+4) - Bhutan har en demografisk udvikling som en regressiv pyramide, hvorimod Danmark er en tårnpyramide. Dette skyldes en økonomisk stigning i Bhutan. Kigger man på middelalderen kan man se at de ikke bliver så gamle, hvilket kan være grundet manglende hygiejne, og ikke særlig varieret kost. 5 Japanere er dem der lever længst. Kigger man på kosten skyldes det en sund kost, der består af fisk og grønsager og ris og meget lidt rødt kød. De fleste er altså pescetar. Hvilke fordele og ulemper er der ved en vegansk kost? Proteiner er en meget vigtig byggesten for kroppen, og det er vigtigt at tilføre kroppen de aminosyrer som den ikke selv kan lave, via kosten. Proteiner er store molekyler og er essentielle for alle levende organismer. Proteiner er dem der levere aminosyrer til kroppen - Hvordan får man protein nok (Bilag 5) En aminosyre er ethvert molekyle, som indeholder både en aminogruppe og carboxylsyregruppe. Et polypeptid er en kæde af aminosyrer (Bilag 6) - En aminosyre kan være hydrofob eller hydrofil. - aminosyrer kan være positivt ladet som serin C3H7NO3 og threonin C4H9NO3 eller negativt ladet som glutamat C5H9NO4 der har en molarmasse på 147,13 g/mol En ulempe kan være at man ikke får nok protein. Men som set ud fra bilag 5 skal man bare spise de rigtige fødevarer. Man skal tage kosttilskud for b12. b12 går også under navnet kobalaminer. Mangel på b12 kan give blodmangel da det er vigtigt for celledeling. D vitamin bør også tages som tilskud for kød spiser så vel som veganer. Men veganer får det ikke så nemt igennem kosten da det i stor grad findes i fede fisk. Fordele er at man lever længere som veganer og har færre livsstilssygdomme. 6 Dog lever man længst hvis man også spiser fisk

63 Rikke Sværke Efterslægten Naturfag Bilag 1 Bilag 2 3

64 Rikke Sværke Efterslægten Naturfag Bilag 3 Bilag 4 4

65 Rikke Sværke Efterslægten Naturfag Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 5

66 Evalueringsopgave Dato: Navn: Sandra Kristensen, kursistnummer: Problemformulering: Hvorfor er der så meget biomasse i regnskovene? Og hvad er konsekvenserne af regnskovsrydning? Indledning I denne opgave om regnskoven har vi fokuseret på regnskovenes betydning for jordens klima og derudover hvad konsekvenserne ville være uden regnskovene. Herunder vil vi behandle problemstillinger, som hvorvidt regnskovens biomasse spiller en vigtig faktor, dens økosystem, og hvorfor kulstofkredsløbet har brug for regnskovene som reservoirer. Desuden vil vi behandle mere faktuelle punkter om regnskoven, som dens klima, temperatur samt biodiversiteten. Definitioner Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal. Biomassen for hele biosfæren fordeler sig med 99% på de autotrofe planter, 0,9% på heterotrofe planter og kun 0,1% på dyr Hvorfor er der varmest ved ækvator? Temperaturen på jorden afhænger af solhøjden. Ved en stor solhøjde (som ved ækvator) vil der være varmt, og ved lav solhøjde (som på polerne) er der koldt. Ved solhøjde forstås hvor højt oppe på himlen solen står kl. 12. På ækvator er solen altid tæt på at stå i zenit, hvor den på polerne aldrig vil stå i zenit. I bæltet mellem 23 ½ sydlig bredde og 23 ½ nordlig bredde, kan solen stå i zenit. Bilag #1 Måling af strømstyrke ved bestemt lysvinkel. Klimabælte Tropisk klima (laveste temperatur 15 C) Vahls formel 2. Bilag #2 1 Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas økologi. København: Munksgaard 2 1

67 2. Hvordan fungerer regnskovens økosystem? Regnskoven producerer bioaerosoler 3 luftbårne mikroskopiske organismer. Regnskoven er et af verdens frodigste økosystemer organismer i et område er afhængige/påvirker hinanden. Dens overdådige vækst finder sted på trods af en ofte næringsfattig jord. Alle grønne planter laver fotosyntese og er samtidig det første i produktionsleddet i fødenettet, kaldes de for primærproducenterne. Primær- og sekundærproduktion er nøglebegreber, for de gør det muligt at vurdere et økosystems bæreevne, altså hvor mange organismer systemet kan ernære. I et intet som helst fødenet kan den energi, der er opsamlet i primærproduktionen, overføres i sin helhed til konsumenterne (sekundærproduktion). Bilag #3 Minimumsloven. Bilag #4 Ilt bobler med vandpest diagram. Fotosyntese-processen CO2 Planten optager igennem bladene læbecellerne. Bilag #5 Opbygning af glukose monosakkarid C6H12O6 Grundlæggende kulhydrat Energibærende stof der danner nettoprimærproduktionen 4. Bilag #6 3. Hvilken rolle spiller regnskoven i kulstofkredsløbet? Største udveksling af kulstof i forhold til atmosfæren, sker mellem hydrosfæren og atmosfæren. Desto lavere temperatur, desto mere kuldioxid kan hydrosfæren optage fra atmosfæren. Bilag #7 Stiger havets og luftens temperatur, vil havene kunne optage mindre kuldioxid, og koncentrationen i atmosfæren vil øges = positiv feedback mekanisme. Mennesket påvirker økosystemet ved at fælde regnskov = mindsker planternes kuldioxidoptag via fotosyntese. Regnskovens trærødder ligger lige under jordoverfladen eller ovenpå jorden, så de hurtigt kan opsamle næringsstoffer. Bilag #

68 Konklusion Biomassen er ujævnt fordelt på Jorden, da størstedelen er mere koncentreret omkring ækvator end på vores breddegrader på grund jordens klimazoner. Indstrålingen varierer i forhold til solhøjden, som er med til at ændre klodens temperaturer og dermed også muligheden for plantevækst. Da strålingsbalancen gør, at der er strålingsunderskud ved polerne og -overskud ved ækvator, betyder det, at der er mere lys og varme og hermed energi ved ækvator. Regnskovene har så meget biomasse fordi de ligger centreret ved ækvator, hvilket betyder mere sol/varme/energi til fotosyntese. Desuden indeholder regnskovene et frodigt økosystem som også har en vigtig rolle. Solens placering i forhold til jorden og kulstofkredsløbet, med særligt fokus på fotosyntesen, har vi illustreret ved hjælp af resultater, som ses på bilag #1 samt bilag #4. Regnskovene har som nævnt høj biodiversitet og høj produktion. Der findes stadig mange uopdagede dyre- og plantearter i de tropiske regnskove. De fleste af næringsstofferne i regnskoven befinder sig i planterne, så hvis man fælder regnskoven og fjerner tømmeret, fjerner man også de mange næringsstoffer. Ved fjernelse af træerne, udsættes jorden for erosion under de kraftige regnskyl. Når muldlaget bliver skyllet væk, har regnskovsplanterne meget svært ved at spire og danne en ny regnskov. Ved skovrydningerne driver man også dyrene på flugt og mange arter kan ikke overleve andre steder end i regnskoven, hvilket vil sige at flere arter eventuelt kan uddø. Bilag #1 Vinkel mellem lyskilde og solpanel Aflæsning af amperemeteret (udtryk for strømstyrken) ,2 1 0,8 0,6 0,3 3

69 Bilag #2 Bilag #3 Bilag #4 Ilt bobler med vandpest diagram 60 Antal bobler pr. minut cm 80 cm 60 cm 40 cm 20 cm Bobler Bilag #5 Fotosyntese: Kuldioxid + vand + solenergi glukose + ilt 6 CO2 + 6 H2O + solenergi C6 H12 O6 + 6 O2 Respiration: Glukose + ilt kuldioxid + vand + energi C6 H12 O6 + 6 O2 6 CO2 + 6 H2O +kemiskenergi 4

70 Bilag #6 Bilag #7 Bilag #8 5

71 Sara Problemformulering: Hvorfor stiger det gennemsnitlige globale havniveau og temperatur og hvad kan konsekvenserne være? Den gennemsnitlige temperatur og globale havniveau stiger, som følge af global opvarmning, som er forårsaget af drivhuseffekten. CO 2 er en naturligt forekommende drivhusgas i naturen, men gennem afbrænding af fossile brændstoffer tilfører menneskene et forhøjet indhold af CO 2 til atmosfæren, hvilket forstyrrer det naturlige kulstofkredsløb. Jeg vil i min fremlæggelse gøre rede for hvilke konsekvenser det forhøjede indhold af CO2 vil have for livet på jorden. Eftersom CO 2 er den mest forekommende drivhusgas i atmosfæren vil jeg starte med at fortælle om molekylers opbygning, med CO 2 molekylet som udgangspunkt. molekylers opbygning - kovalente bindinger - elektronprikformler - elektronegativitet - polære og upolære molekyler - CO2 kulstofkredsløbet - biosfæren: planter og CO 2 neutralitet; fotosyntese og respiration - hydrosfæren: havet som CO 2 lager, CaCO 3 indlejres i sedimenterne på havbunden og bliver en del af: - litosfæren: forvitring (CaCO 3 ledes ud til havet), vulkanudbrud; CO 2 frigives til atmosfæren, afbrænding af fossile brændstoffer, fører til: - atmosfæren: forhøjet indhold af CO 2 drivhuseffekten: global opvarmning - drivhusgasser (herunder drivhusgassernes evne) - forhøjet indhold af CO 2 i atmosfæren forøget temperatur - kortbølget indstråling, langbølget udstråling - feedbackmekanismer: vanddamp feedback mekanismen; selvforstærkende mekanismer, albedo effekten

72 konsekvenser af drivhuseffekten og den globale opvarmning - forøget temperatur: indlandsisen smelter: det globale havniveau stiger: oversvømmelser - Havet bliver surt, kulsyre balancen ændres; der vil ikke være nok kalk tilgængeligt til at bunddyr og koraller kan danne skaller og skeletter; fører til arts udryddelser - indlandsisen smelter og densitetsforskelle udlignes: grønlandspumpen går i stå den termohaline cirkulation - globalt hav system der involverer alle klodens oceaner - grønlandspumpen; saltholdighed og temperatur, densitet - grønlandspumpens funktion grønlandspumpen går i stå - global opvarmning: indlandsisen smelter - saltkoncentrationen stiger ikke og temperaturforskelle udlignes - densitet- og trykforskelle formindskes - den termohaline cirkulation går i stå livet i arktis - plantelivet; den aktive zone; trægrænsen rykkes længere nordpå, plante bestanden vokser - permafrost tør, CH 4, CO 2 frigives til atmosfæren; bidrager til den globale opvarmning (feedback mekanisme) - dyrelivet i arktis; algeopblomstringer, ændringer i økosystemet, mis-match, øget vækstsæson, tilpasningsdygtighed - artsudryddelser, formindsket biodiversitet livet i nordeuropa - betydeligt lavere temperaturer - dyrelivet i Nordeuropa; tilpasningsdygtighed, herunder fordele og ulemper ved forandringer i miljøet - plantelivet; tilpasningsdygtighed; fordele og ulemper ved hhv. vegetativ/kønnet formering

73 globalt plan - muligheder for nye handelsruter - mulighed for adgang til tidligere utilgængelige råstoffer og mineraler - Mere ekstreme vejrforhold som følge af at grønlandspumpen går i stå - det globale havniveau vil stige og der vil komme oversvømmelser Konklusion - svært at forudsige fremtiden og dermed hastigheden af de klimatiske forandringer (bl.a. ift. feedback mekanismer) - dyre- og planteliv skal kunne tilpasse sig forandringerne - det er ikke sikkert alle dyre- og plantearter vil kunne passe sig den hastighed hvormed forandringerne sker; påvirkning af økosystemet: biodiversiteten vil formindskes - positive effekter for mennesker; adgang til mineralrige områder som tidligere var dækket af is, mulighed for nye handelsruter. - negative langtidssigtede konsekvenser for menneskene: mere ekstreme vejrforhold som følge af at grønlandspumpen går i stå.

74 Bilag

75

76 Sofus Leo Juncker-Jensen Forløb 6 - kost Problemformulering (kemi/biologi): Hvilke fordele og ulemper er der ved veganerkost, sammenlignet med de officielle kostråd? Underspørgsmål (geografi)l: Hvad er de miljømæssige konsekvenser af den nuværende fødevareproduktion? Indledning: Jeg har uden tvivl valgt dette emne fordi jeg selv har levet som veganer i to år. Jeg har prøvet det på min egen krop og ved hvad det vil sige at omlægge sin kost til næring der udelukkende kommer fra planteriget. Det kræver education, planlægning og nogle gange kosttilskud. Jeg vil i min evalueringsopgave først og fremmest besvare problemformuleringen fra et biologisk og kemisk perspektiv, men derudover også drage en geografisk synsvinkel ind i opgaven. Her vil jeg have jeg have fokus på nogle af de miljømæssige konsekvenser af den fødevareproduktion der finder sted i dag. Det menneskelig næringsbehov: Vitaminer og mineraler. Vigtige i stofskifteprocesser, ofte i tæt samarbejde med enzymer. Skal tilføres gennem kosten. 1. Vitaminer (vita=vitale aminosyrer, kroppen kan ikke selv producere og skal derfor tilføres via kosten). Vitaminer er organiske stoffer stof. a. Fedtopløslige Vitaminer (polære). Fedtopløselige vitaminer skal indtages sammen med fedtstof i kosten. Udskilles via afføringen. (se bilag) b. Vandopløslige vitaminer (upolære), De vandopløselige vitaminer oplagres kun i meget lille grad i organismen. Befinder sig i kropsvæskerne og i blodserum. evt. overskud udskilles via kropsvæskerne, primært urinen. (Se bilag) 2. Mineraler. Uorganiske stoffer. Mineraler har mange funktioner. Calcium og fosfor indgår i knogler og tænder, jern i blod, natrium og kalium er vigtige for cellefunktion, calcium er vigtig for nerver og muskler. (se bilag) Proteiner. Leverandører af aminosyrer, byggesten til syntesen af organismens egne proteiner (proteinsyntese) (se bilag). Består af polypeptidkæder (poly = mange), der er opbygget af aminosyrer som er kovalent sammenbundet via peptidbindinger. Deltager i alle cellulære processer og fungerer som biologiske byggesten og som enzymer (katalysatorer) for kemiske reaktioner der foregår i alle levende organismer. Andre eksmpler: muskelfibre, antistoffer (immunoglobuliner), nogle hormoner, transportmolekyler, celleadhæsionsmolekyler. Ud af de 20 mest normale i naturen, skal mennesket have tilført 8 via kosten (fuldkomment & ufuldkomment protein). Virker også som brændsel, men kan ikke danne

77 depoter som kulhydrat og fedt. Skal først nedbrydes i leveren (aminogruppen fjernes og omdannes til urinstof) Energileverandører til celler. Fysisk arbejde, legemstemperatur.reguleringsprocesser i nervesystemet. 1. Fedtstoffer. Mættede, umættede og polyumættede fedtsyrer (se bilag). ca. 38 kj pr gr. Effektiv energioplæring, fylder mindre end kulhydrat og har mere energi. (upolært molekyle). Fedt er et vigtigt energidepot, der også isolerer. Cellevægge består af fedt. 2. Kulhydrater. Monosakkarider(fruktose, glukose, galaktose), disakkarider (sakkarose, laktose, maltose) og polysakkarider (stivelse, cellulose, glykogen). ca 17 kj pr gr. Effektiv til hurtig forbrænding. Fordøjelsessystemet (gennemgang sammen med bilag) Funktion: 1. Nedbrydning af næringsstoffer til deres byggeelementer (mekanisk og kemisk nedbrydning) (se bilag) 2. Optagelse af byggeelementerne i blodet 3. Udskillelse af ufordøjelige giftige dele i maden Gennemgang: 1. Mund: maden tygges (mekanisk) og og blandes med spyt (kulhydratnedbrydning) Nævn her forsøg med spytamylase (se bilag) 2. Svælg og spiserør: Maden passerer (peristaltiske muskelsammentrækninger) 3. Maven: Proteiner spaltes ved pepsinogen der reagerer med HCl og danner pepsin (aktivt enzym), som nedbrydes til polypeptider. Mikroorganismer dræbes af den sure mavesaft 4. Tyndtarmen: I tolvfingertarmen nedbrydes føden til byggeelementer ved sekreter fra lever, galdeblære (galdesalte findeler fedt) og bugspytkirtel (udskiller enzymer der nedbryder næringsstoffer og neutraliserer mavesyren). Resten af tyndtarmen absorberer føden ved hjælp af enzymer fra bugspytkirtel og celler fra tolvfingertarmens slimhinde 5. Tyktarmen: vandoptagelse (dog optages mest i tyndtarmen), nedbrydning af ufordøjelige dele (pectin, cellulose) ved hjælp af bakterier(gæring). Gæring danner kortkædede fedtsyrer, der optages af tyktarmen vægge. Salte og vitaminer absorberes 6. Endetarm: Ekskrementer opbevares og afgives via endetarmsåbningen 7. Resultat af fordøjelsesprocessen: Næringsstoffer nedbrudt til deres byggeelementer. Kulhyfrat=monosakkarider, Proteiner=amonosyrer, Fedt=glycrerol & fedtsyrer, Nukleinsyrer=nukleotider De officielle kostråd fra fødevarestyrelsen 1. Spis frugt og mange grønsager 2. Spis mere fisk 3. Vælg fuldkorn

78 4. Vælg magert kød og pålæg 5. Spis mindre mættet fedt 6. Vælg magre mejeriprodukter 7. Drik vand 8. Spis mindre sukker 9. Spis mad med mindre salt Hvad skal man være opmærksom ved en animalsk kost - For meget fedt i form af mættede fedtsyrer (fedme, åreforkalkning) - Ikke nok grøntsager eller varieret kost (for lidt vitaminer & mineraler) - For meget salt Hvad skal man være opmærksom på at få nok af som veganer? Følgende næringsstoffer fås nemt i rigelige mængder fra kød og fisk - Fuldkomne proteiner (alle de essentielle aminosyrer): Hamp, sojabønner, tofu, quinoa, chlorella, spirulina, chia, boghvede, amaranth - Omega 3 - Polyumættede fedtsyrer (ALA, DHA & EPA) fedtsyrer: fytoplankton, Spirulina, Chlorella, hampefrøolie, tidselolie, hørfrøolie, chiafrøolie, div. nødder - Vitamin A: Findes ikke i planteriget i direkte form. findes kun som Betacaroten og skal nedbrydes af galdesalte (produceres ved indtagelse af fedtstoffer) for at kunne anvendes i kroppen. Skal indtage mere end seks gange så mange som den direkte form - Vitamin D: Findes ikke i planteriget. Kan dog fås fra solen. Ellers skal det købes i kemisk isoleret form (piller) - Vitamin B12: Makroalger (Nori, chlorella), blågrønne alger (spirulina), div. svampe - Jern: bønner, beder, mørkegrønne grøntsager, spirer, nødder Industriens udvikling (geografi) (se bilag) (diskussion af underspørgsmål) primær sekundær tertiær De miljømæssige konsekvenser af vores fødevareproduktion (geografi) (diskussion af underspørgsmål): argumenter ud fra bilag Konklusion (besvarelse af problemformulering) Der er ingen tvivl om at den veganske livsstil kræver en del indsigt i kroppens næringsbehov. Som kødspiser er det nemmere at få sit næringsbehov dækket, da

79 fisk/kød indeholder vitaminer, mineraler, komplette proteiner og fedtstoffer i rigelige mængder. Som veganer, skal man være særlig opmærksom på at få nok protein, B12, D -og A vitamin, samt jern og fedtstoffer. Dette kræver planlægning indsigt og faktisk også kompromis. Jeg tror ikke at det kan lade sig gøre at få det totale næringsbehov dækket fra udelukkende fra en vegansk kost og slet ikke i danmark. Sol er en mangelvare i vintertiden og uden tilskud af D-vitamin, vil man få for lidt. Den mængde B12 og vitamin A man skal have, er overvejende stor hvis man ikke spiser nogle animalske produkter og derfor tror jeg at de fleste veganere der ikke indtage kosttilskud, mangler disse næringsstoffer. Kroppen kan selv syntetiserer DHA og EPA fedtsyrer ud fra ALA, så dette burde være muligt at få de nødvendige omega 3 fedtsyrer, hvis man indtager rigeligt. Jeg har selv taget det kompromis som veganer at købe bæredygtig fermenteret fiskeolie -og smørolie, med et meget højt indhold Vitamin D, A, B12 og DHA/EPA-fedtsyrer, fordi jeg efter noget tid lå i et underskud jeg havde svært ved at ændre. Hvis vi skal forholde os til de officielle kostråd, så er det helt sikkert nemmere at være kødspiser. Jeg kan dog undre mig ofte over hvorfor at der ikke eksistere officielle kostråd til vegetarer/veganerer, da de nuværende tydeligt henvender sig udelukkende til kødspiserer? Det gir ingen mening at følge de officielle kostråd som veganer og man er derfor nødsaget til i stedet at konsultere med en diætist eller læge, for at være på den sikre side. De officielle kostråd, et til for at prøve at få kødspisere til at undgå for mange mættede fedtsyrer, for meget salt og processeret mad, samt en ikke varieret kost. Som veganer vil du altid få nok grønt og frugt, nok umættede fedtsyrer, og nok fibre og fuldkorn. Der ligger udfordringerne et andet sted. Kød er et kæmpe problem i disse tider, da der har store miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske konsekvenser. Produktionen er kød skal imødekomme et stadig hastigt stigende efterspørgelse og det går ud over vores klima og generelle fysiske og mentale sundhed. Vi burde måske overveje med os selv hvor vigtigt kød er på et dagligt plan og om vi i stedet kan ændre vores kostvaner til nogle der imødekommer de klimatiske, samfundsmæssige, sundhedsmæssige og etiske problemer der influerer os alle på nuværende tidspunkt? Bilag 1 - Polær, upolær og elektronegativitet

80 Bilag 2 - Organiske -og uorganiske stoffer Bilag 3 - Mættede, umættede og polyumættede fedtsyrer

81 Bilag 4 - Proteinsyntese

82 Bilag 5 - Fordøjelsessystem Bilag 6 - Mekanisk & kemisk nedbrydning af føde

83 Bilag 7 - Forsøg med spytamylase Bilag 8 - Industriens udvikling

84 Bilag 9 - Konsekvenser ved den nutidige fødevareproduktion

85 Kilder: Internet

86 Bøger Biologibogen Basiskemi C Longevity Now - David Wolfie

87 Problemformulering: Hvordan fremstilles biobrændsel og i hvilken omfang er det et bæredygtigt brændstof? Indledning: Denne problemformulering har til formål, for at finde ud af hvordan biobrændsel fremstilles og i hvilken omfang er det et bæredygtigt brændstof. Jeg ville redegøre for, hvad biobrændsel er og hvad det er lavet af, og redegøre for 1 og 2 generations biobrændsel, og jeg vil også komme ind på hvad fossilt biobrændsel er. Dernæst ville jeg forklar de forskellige bilager som jeg har inddraget. 1) hvad er biobrændsel? Biobrændsel er en vedvarede energikilde Biobrændsel er flis, energipil,biodiesel, bioolie eller bioethanol Europa: Rapsolie og olie Biobrændsel dannes af solens energi, vand(h2o) og CO2 2) Hvad er biobrændstof? Biobrændstof frigiver energi Biobrændsel bliver produceret 3) Hvad er biobrændsel lavet af? Biobrændsel: Flydende, fas eller på gasfom De fleste biobrændsler som der bliver brugt til transport Nyligt dødt biologisk materiale Adskiller sig fra fossilt brændstof CO2 fjerens fra atmosfæren Den energi som planterne gemmer bruges

88 4) Hvad er fossilt brændsel? Kul, Olie, Naturgas Er dannet af organisk materiale Fordele og ulemper 5) 1 og 2 generations biobrændsel? 1. generation biobrændsel Lavet af stivelse og sukkerholdige Det kræver at energiforbrug skal dyrke Problemet med 1. generation biobrændsel 2. generations biobrændsel Halm, træ og organisk afflad fra landbrug, industrien og husholdningerne Fordelen i forhold til 1 generation biobrændsel 6) Hvordan fremstilles biobrændsel? Arbejder med to af metoder Biobrændstoffet er fremstillede af 7) Biobrændsel i Danmark? Biobrændstof skal udgøre 5,75 % i 2010 og 10 % i 2020 Blander bioethanol i alt danske benzin

89 bilag 1: :Figur 3, der viser en fremskrivning af verdens produktion af biobrændstoffer i milliarder gallons pr. år. bilag 2: bilag 3:

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 1-årigt e-hf Naturfag

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2-årigt hf Naturfag

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015 Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Naturvidenskabelig Faggruppe

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B4 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2-årigt hf Naturfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 2-årig HF, 1. S Naturvidenskabelig

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Ordliste til Undervisningsforløb CO2:

Ordliste til Undervisningsforløb CO2: Ordliste til Undervisningsforløb CO2: (Bilag ) Absorbering af energi Adiabatisk ekspansion Ændring af bølgelængde Atomer Biomasse Blødgøring af vand Bundfald CO2 balance i naturen De 3 tilstandsformer

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

BIOLOGISKE ENERGIKILDER BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude

Læs mere

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuioplavetghjklafzxcvbdavidertyui opåasdfjonasæøzkallenmqogrtyuiopå rasmushjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Klima Rapport ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Naturvidenskabelig Faggruppe

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe,

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe, 32-40 41 42 Forløb 1: Intro og metode Introduktion til naturvidenskabelig faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt? Hvad er en teori og hvad er et eksperiment?

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere