RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007"

Transkript

1 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27

2 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A (Final) Version Final Dato Udarbejdet af DLB/TOH Kontrolleret af PEHA Godkendt af PEHA Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-283 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 1 2. Indledning 2 3. Baggrund 3 4. Data for udvalgte forbrændingsanlæg Sammenhæng mellem HCl-indhold i rågas og SO 2 -fjernelse Sammenhæng mellem forbrænding af mellemlagret affald og SO 2 -indhold i rågas 8 5. Konklusion 12 Ref A/ (Final) I

4 1. Sammenfatning På en række forbrændingsanlæg er der konstateret visse vanskeligheder ved altid at overholde de gældende emissionskrav for SO 2. I et forsøg på at finde mulige årsager til dette er der i nærværende rapport gennemgået historiske data for forskellige forbrændingsanlæg. De anvendte historiske data har omfattet tilkørte affaldsmængder og -typer samt rågas- og rengasmålinger for især SO 2. Høje SO 2 -emissioner kan både tilskrives ikke-optimale forhold i røggasrensningsanlægget og højt indhold af SO 2 i rågassen. I forhold til røggasrensningsprocessen kan Cl bidrage til absorptionen af SO 2 under røggasrensningen, hvorved der kan være en sammenhæng mellem SO 2 -indhold i rengassen og HCl-indhold i rågassen. I et forsøg på at vurdere om HCl-indholdet i rågassen reelt har indflydelse på sorptionen af SO 2 i røggasrensningsanlægget, er der på 2 anlæg set på samhørende rågas- og rengasmålinger af HCl og SO 2. De optegnede data, der generelt svarer til, hvad der ses på andre tilsvarende anlæg, viser ingen klar og entydig sammenhæng mellem HCl-indholdet i rågassen og den opnåede fjernelsesgrad for SO 2 ved røggasrensningen. Der er således ikke indikationer af, at SO 2 -emissionen er direkte og entydigt koblet med HCl-indholdet i rågassen. Som nævnt kan høje SO 2 -emissioner også skyldes højt indhold af SO 2 i rågassen. I den forbindelse er forbrænding af mellemlagret affald under mistanke for at kunne give forhøjet indhold af SO 2 i rågassen. Dette skyldes, at der under lagring af affaldet kan ske en omdannelse af svovlet i affaldet til mere reaktive svovl-forbindelser. Herved bliver svovlet mere tilgængeligt for omsætning til SO 2 under forbrændingsprocessen, jf. delrapport 1 Etablering af teoretisk grundlag. Omfanget af data, der kan anvendes til at vurdere en eventuel sammenhæng mellem forbrænding af mellemlagret affald og SO 2 -indhold i rågassen, er meget begrænset. Dels er der mange forbrændingsanlæg, som ikke har kontinuerlige rågasmålinger, og dels er det svært at fremskaffe tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om det forbrændte affald. Der er dog fundet relevante historiske data for 2 forbrændingsanlæg. Disse data viser samstemmende, at indfyring af mellemlagret affald kan betyde en stigning i rågassens indhold af SO 2. I et forsøg på at få et mere detaljeret og præcist billede af en eventuel sammenhæng mellem rågassens SO 2 -indhold og forbrænding af mellemlagret affald er der i tredje fase af dette projekt gennemført forbrændingsforsøg på 3 forbrændingsanlæg. I løbet af forsøgene blev der gennemført kontrollerede fuldskala forbrændingsforsøg med og uden indfyring af mellemlagret affald. Disse forsøg er nærmere beskrevet i delrapport 3. Ref A/ (Final) 1/12

5 2. Indledning På en række forbrændingsanlæg er der konstateret visse vanskeligheder med altid at overholde de gældende emissionskrav for SO 2. Der kan være flere årsager til dette. De høje emissioner kan både tilskrives ikke-optimale forhold i røggasrensningsanlægget og højt indhold af SO 2 i rågassen, hvor rågassen er betegnelse for den urensede røggas, der forlader ovn/kedelanlægget, dvs. inden den er renset i røggasrensningsanlægget. Hvad angår højt SO 2 -indhold i rågassen, har mistanken været rettet mod mellemlagret affald, men også specifikke affaldskomponenter med højt svovlindhold kan være af betydning, ligesom forbrændingsbetingelserne vil have indflydelse på sammensætningen af rågassen. Det overordnede formål med det her afrapporterede projekt er at undersøge årsagerne til højt SO 2 -indhold i rågassen ved affaldsforbrænding. Resultaterne af denne undersøgelse skal bl.a. danne grundlag for beslutninger om mulige tiltag med hensyn til fremtidig affaldshåndtering og regulering af forbrændingsprocessen for at reducere indholdet af SO 2 i rågassen. Grundelementer i undersøgelsen er: 1. Etablering af teoretisk grundlag og indhentning af rapporterede erfaringer. 2. Gennemgang af udvalgte anlægs historiske registreringer af tilkørt affald samt rågas- og rengasdata for især SO Kontrollerede forsøg på udvalgte anlæg med samtidig registrering af indfyrede affaldstyper, forbrændingsbetingelser og rågasdata. I nærværende rapport gennemgås udvalgte anlægs historiske data kort, herunder bl.a.: Mulig sammenhæng mellem SO 2 -indhold i rengassen og HCl-indhold i rågassen. Mulig sammenhæng mellem SO 2 -indhold i rågassen og forbrænding af mellemlagret affald. Muligheder for at reducere SO 2 -emissioner ved optimering af røggasrensningsprocessen er ikke en del af det her afrapporterede projekt, og beskrives derfor ikke i nærværende rapport. Ref A/ (Final) 2/12

6 3. Baggrund I delrapport 1 Etablering af teoretisk grundlag er baggrunden for projektet nærmere beskrevet. Baggrunden vil derfor kun kort blive opridset i det følgende. Generelt kan for høje SO 2 -emissioner i forhold til de gældende kravværdier skyldes en lang række faktorer i røggasrensningsanlæg, der i øvrigt er velfungerende. De væsentligste af disse er skitseret i Figur 3.1. For høj SO 2 emission Tør/semi-tør røggasrensning kan ikke følge med Højt SO 2 i rågas Lavt HCl i rågas Lavt H 2 O i reaktor Høj temp. i reaktor Absorbent ikke optimal Figur 3.1. Forhold i røggasrensningsanlæg, der kan lede til forhøjede SO 2 -emissioner. Der er rapporteret om, at SO 2 -indeholdet i rågassen er steget, og højt indhold af SO 2 i rågassen kan i sig selv betyde overskridelse af grænseværdien. En grund til højt SO 2 -indhold i rågassen kunne være forbrænding af mellemlagret affald. Mange anlæg mellemlagrer affald om sommeren, hvor afsætningsmulighederne for den producerede varme er begrænset. Dette mellemlagrede affald brændes så om vinteren. Under mellemdeponering vil der ofte ske en række forskellige kemiske reaktioner i affaldet. Herved kan svovlet i affaldet blive omdannet til en mere reaktiv form, så det bliver mere tilgængeligt for omsætning til SO 2 under forbrændingsprocessen. Forhøjede SO 2 -emissioner kan som nævnt også skyldes forhold i røggasrensningsanlægget. En grund kan være, at der på nogle anlæg er en tendens til faldende HClindhold i rågassen. Da Cl kan bidrage til absorptionen af SO 2 (jf. nedenstående reaktionsligninger), kan et faldende HCl-indhold i røggassen resultere i et stigende indhold af SO 2 i den rensede røggas. HCl + Ca(OH) 2 CaOHCl + H 2 O CaOHCl + SO 2 + ½H 2 O CaSO 3,½H 2 O + HCl Hvorvidt der er denne sammenhæng mellem rågassens HCl-indhold og rensningseffektiviteten i røggasrensningsanlæggene er endnu ikke endeligt fastlagt. Fra forskellige sider er der dog indikationer af, at der kan være en sammenhæng mellem rå- Ref A/ (Final) 3/12

7 gassens HCl-indhold og rensningseffektiviteten af SO 2, hvis rågassens indhold af SO 2 er højere end 7- % af rågassens indhold af HCl. Generelt er der en del usikkerhed om årsagerne til den til tider utilstrækkelige rensning for SO 2, ligesom der savnes omkostningseffektive løsningsmuligheder til etablering på kort og langt sigt. I nærværende fase af projektet undersøges primært forhold, der har betydning for rågassen. Der er således tale om forhold, der er af generel betydning for alle anlæg uanset den anvendte røggasrensningsproces. Ref A/ (Final) 4/12

8 4. Data for udvalgte forbrændingsanlæg 4.1 Sammenhæng mellem HCl-indhold i rågas og SO 2 -fjernelse HCl-indholdet i rågassen kan som nævnt have indflydelse på sorptionen af SO 2 i røggasrensningsanlægget. I et forsøg på at vurdere dette, er der på 2 anlæg set på samhørende rågas- og rengasmålinger af HCl og SO 2. På Figur 4.1 er vist et eksempel på samhørende rågas- og rengasmålinger fra AVV I/S gennem et døgn med almindelig drift. Tilsvarende er der på Figur 4.2 vist samhørende rågas- og rengasmålinger fra en 3 timers test på I/S Nordforbrænding. Øverst på de 2 figurer (Figur 4.1 og Figur 4.2) er vist samhørende rågasmålinger af HCl og SO 2 samt den opnåede rensningsgrad for SO 2 i røggasrensningsanlægget. I midten på de 2 figurer er vist rågasmålinger for HCl, rengasmålinger for SO 2 samt den opnåede rensningsgrad for SO 2 i røggasrensningsanlægget. Endelig er der nederst på de 2 figurer vist rensningsgraden for SO 2 som funktion af forholdet mellem rågassens indhold af SO 2 og HCl. Sidstnævnte figur er medtaget for at vurdere, om en eventuel sammenhæng mellem rågassens HCl-indhold og rensningseffektiviteten i røggasrensningsanlæggene som nævnt kan afhænge af forholdet mellem SO 2 og HCl i rågassen. Af Figur 4.1 og Figur 4.2 fremgår det, at der ikke er nogen klar og entydig sammenhæng mellem HCl indholdet i rågassen og den opnåede fjernelsesgrad for SO 2 ved røggasrensningen. For de fleste data er SO 2 -indholdet i rågassen langt under de tidligere nævnte 7- % af HCl-indholdet i rågassen. For I/S Nordforbrænding er der dog enkelte målinger, hvor forholdet mellem SO 2 og HCl i rågassen ligger i intervallet,7-1,3 (Figur 4.2). Selv ved disse høje SO 2 -koncentrationer i forhold til HClkoncentrationer er der ingen sammenhæng mellem rågassens indhold af HCl og rensningseffektiviteten for SO 2. De viste data er naturligvis stikprøver. For AVV I/S dækker de viste data et døgns måleværdier (Figur 4.1), mens de anvendte data for I/S Nordforbrænding dækker over næsten 2 ugers kontinuert drift. Generelt svarer de optegnede data til, hvad der ses på andre tilsvarende anlæg. Resultaterne indikerer derfor, at SO 2 -emissionen ikke er direkte og entydigt koblet med HCl-indholdet i rågassen. På nærværende grundlag er det dog ikke muligt at vurdere, om HCl har en vis effekt på SO 2 - fjernelsen. Dette vil kræve en mere omfattende undersøgelse af både rågas- og rengasdata fra en række anlæg samt tilhørende vurderinger af den aktuelle røggasrensning. En sådan detailundersøgelse falder uden for formålet med nærværende projekt. Ref A/ (Final) 5/12

9 Rågasmålinger, AVV I/S 16 Røggaskonc. (mg/nm 3 ) SO 2-fjernelse (%) Timer HCl rågas SO2 rågas SO2-fjernelse (%) Rågas- og rengasmålinger, AVV I/S 16 Røggaskonc. (mg/nm 3 ) SO 2-fjernelse (%) Timer HCl rågas SO2 rengas SO2-fjernelse (%) SO 2 -fjernelse som funktion af SO 2 /HCl-forhold i rågas AVV I/S 9 SO 2-fjernelse (%) ,,1,2,3,4,5 SO 2 /HCl-forhold i rågas Figur 4.1. Eksempel på rågas- og rengasmålinger af HCl og SO 2 (½-times middelværdier) samt tilhørende fjernelsesgrad af SO 2 i røggasrensningsanlægget (data fra AVV I/S). De viste data er fra d. 12. december 25. Røggaskoncentrationerne er for tør røggas med 11 % O 2. Ref A/ (Final) 6/12

10 Rågasmålinger fra I/S Nordforbrænding Konc. i rågas (mg/nm 3 ) SO 2-fjernelse (%) Timer HCl, rågas SO2, rågas SO2-fjernelse Rågas- og rengasmålinger, I/S Nordforbrænding Konc. (mg/nm 3 ) SO 2-fjernelse (%) Timer HCl, rågas SO2, rengas SO2-fjernelse SO 2 -fjernelse som funktion af SO 2 /HCl-forholdet i rågassen I/S Nordforbrænding 12 SO 2-fjernelse (%) ,,2,4,6,8 1, 1,2 1,4 SO 2/HCl-forhold i rågas Figur 4.2. Eksempel på rågas- og rengasmålinger af HCl og SO 2 (time-middelværdier) samt tilhørende fjernelsesgrad af SO 2 i røggasrensningsanlægget (data fra 3 timers test på I/S Nordforbrænding). De viste data er fra periode 27. nov. til 9. dec. 22. Røggaskoncentrationerne er for tør røggas med 11 % O 2. Ref A/ (Final) 7/12

11 4.2 Sammenhæng mellem forbrænding af mellemlagret affald og SO 2 - indhold i rågas Data, der kan anvendes til at vurdere en eventuel sammenhæng mellem forbrænding af mellemlagret affald og SO 2 -indhold i rågassen, er svære at fremskaffe. Dels er der mange forbrændingsanlæg, som ikke har kontinuerlige rågasmålinger, og dels er det svært at fremskaffe tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om det indfyrede affald. Det har dog været muligt at fremskaffe nogle data, og eksempler på disse data er vist i Figur 4.3, Figur 4.4 og Figur 4.5. SO 2 i rågas, I/S KARA juli-august 26 5 SO2-konc. (mg/nm 3 ) Uden mellemdeponeret Med mellemdeponeret Figur 4.3 Eksempel på rågasmålinger af SO 2 (døgn-middelværdier) for perioder både med (blå kurve) og uden (orange kurve) forbrænding af mellemlagret affald (data fra I/S KARA). Røggaskoncentrationerne er for tør røggas med 11 % O 2. Figur 4.3 viser et eksempel på rågasmålinger af SO 2 over en 2 måneders periode. Den sidste uge af måleperioden er der indfyret mellemlagret affald sammen med den almindelige dagrenovation (den orange kurve). Figuren indikerer, at indfyring af mellemlagret affald kan betyde en stigning i rågassens indhold af SO 2. Stigningen i SO 2 - indholdet er dog ikke helt entydig, da der også er andre kortere perioder over den samlede 2 måneders måleperiode, med højt SO 2 -indhold i rågassen. I forhold til perioden umiddelbart inden indfyring af mellemlagret affald ses der dog en tydelig stigning i SO 2 -indholdet i rågassen. Stigningen i SO 2 -indholdet vil naturligvis afhænge af en lang række faktorer som f.eks. mængde og sammensætning (især S-indhold) af det indfyrede mellemlagrede affald, samt andelen af mellemlagret affald i forhold til den samlede indfyrede affaldsmængde. Ref A/ (Final) 8/12

12 AVV SO 2 -indhold i rågas ved forbrænding af mellemlagret affald SO2-indhold i rågas (mg/nm3) Andel af mellemlagret affald (% SO2 i rågas Andel mellemlagret tilkørt affald Figur 4.4 Eksempel på rågasmålinger af SO 2 (blå kurve) for perioder både med (pink kurve) og uden tilkørsel af mellemlagret affald til forbrændingsanlægget (data fra AVV I/S). Mængden af tilkørt mellemlagret affald er vist som den %-vise andel af den samlede tilførte affaldsmængde til anlægget. Røggaskoncentrationerne er for tør røggas med 11 % O 2. Figur 4.4 viser et eksempel på rågasmålinger af SO 2 over en periode på omkring ½ år. Det er kun i dele af denne ½ års periode, for hvilke der findes rågasmålinger af SO 2. For disse perioder er både vist de aktuelle SO 2 -målinger og det gennemsnitlige SO 2 -indhold i rågassen for hver af de sammenhængende måleperioder. Ud over SO 2 - indholdet i rågassen, viser figuren den andel af den samlede tilkørte affaldsmængde, som udgøres af mellemlagret affald. Af figuren fremgår det, at andelen af det tilkørte affald, der udgøres af mellemlagret affald, varierer meget. På enkelte dage udgør det op til 8 % af den samlede tilkørte affaldsmængde. I månederne februar, marts og april udgør det typisk 3-4 % af den samlede tilkørte affaldsmængde. SO 2 - indholdet i rågassen er stærkt varierende også i perioder med tilkørsel af mellemlagret affald. Omregnes det målte SO 2 -indhold i rågassen til en gennemsnitsværdi for hver af de 3 sammenhængende perioder, hvor der er SO 2 -målinger, ses det, at det gennemsnitlige SO 2 -indhold i rågassen er højere ved tilkørsel og dermed også forbrænding af mellemlagret affald. Figur 4.4 indikerer hermed, at indfyring af mellemlagret affald kan betyde en stigning i rågassens indhold af SO 2. Ref A/ (Final) 9/12

13 Kalkforbrug og SO 2 -indhold i rengas AVV I/S 3 8 SO 2-emission (mg/nm 3 ) % mellemdeponeret affald Uden mellem-deponeret affald Kalkforbrug (kg/h) Timer SO2 Kalkforbrug Figur 4.5. SO 2 -emission som ½-times middelværdier (blå kurve) og kalkforbrug (orange kurve) til røggasrensning på AVV I/S med og uden forbrænding af mellemlagret affald. De viste data er fra d februar 26. Røggaskoncentrationerne er for tør røggas med 11 % O 2. På Figur 4.5 er vist et eksempel på SO 2 -emissioner (rengasmålinger) og kalkforbrug til røggasrensning ved et forsøg på AVV I/S. Ved forsøget udgjorde mellemlagret affald i et døgn ca. 5 % af det indfyrede affald, mens der i det efterfølgende døgn ikke blev brændt mellemlagret affald, men udelukkende en blanding af dagrenovation, frisk erhvervsaffald og frisk storskrald. Der er ikke sammenhørende rågasmålinger for de 2 døgn, men rengasmålingerne viser en tydelig højere SO 2 -emission i det døgn, hvor der blev indfyret mellemlagret affald, end i det efterfølgende døgn, hvor der ikke blev indfyret mellemlagret affald. Den gennemsnitlige SO 2 -emission var ca. dobbelt så høj i den periode, hvor der blev forbrændt mellemlagret affald, sammenlignet med den gennemsnitlige SO 2 -emission i det efterfølgende døgn uden forbrænding af mellemlagret affald. Også målinger af kalkforbrug til røggasrensning viser et tydeligt højere kalkforbrug i perioden med forbrænding af mellemlagret affald end i den efterfølgende periode, hvor der udelukkende blev brændt frisk affald. Kalkforbruget på forbrændingsanlægget styres af rengassens indhold af HCl og SO 2. Et højere forbrug af kalk er således et indirekte tegn på et højere indhold af forureningskomponenter i rågassen. Rengasmålinger af HCl viser ikke tegn på stigning i perioden med forbrænding af mellemlagret affald (se Figur 4.5). Det øgede kalkforbrug i denne periode skyldes derfor sandsynligvis primært forhøjet SO 2 -indhold. Sammenfaldende indikerer både kalkforbruget og SO 2 -indholdet i rengassen således, at koncentrationen af forureningskomponenter (især SO 2 ) var betydelig højere i pe- Ref A/ (Final) 1/12

14 rioden med forbrænding af mellemlagret affald end i perioden, hvor der udelukkende blev brændt frisk affald. I et forsøg på at få et mere detaljeret og præcist billede af en eventuel sammenhæng mellem rågassens SO 2 -indhold og forbrænding af mellemlagret affald er der i tredje fase af dette projekt gennemført forbrændingsforsøg på 3 forbrændingsanlæg. I løbet af forsøgene er der gennemført kontrollerede fuldskala-forbrændingsforsøg med og uden indfyring af mellemlagret affald. Disse forsøg er nærmere beskrevet i delrapport 3. Ref A/ (Final) 11/12

15 5. Konklusion Ud fra de gennemgåede historiske data for tilkørt affald samt rågas- og rengasmålinger fra forskellige affaldsforbrændingsanlæg kan følgende konkluderes: Der kan være visse vanskeligheder med altid at overholde de gældende emissionskrav for SO 2. Der findes ikke en klar og entydig sammenhæng mellem SO 2 -emissionen og HCl-indholdet i rågassen. Hvis der var en sådan sammenhæng, kunne det være indikation af, at HCl bidrager positivt ved binding af SO 2. Der er tydelige indikationer af, at forbrænding af mellemlagret affald giver et øget indhold af SO 2 i rågassen. Ref A/ (Final) 12/12

SO2-emissioner ved affaldsforbrænding

SO2-emissioner ved affaldsforbrænding RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 Ref 657018A 834-070180(Final) Version Final Dato 2007-06-01 Udarbejdet af

Læs mere

SO2-emissioner ved affaldsforbrænding

SO2-emissioner ved affaldsforbrænding RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Delrapport 3: Afrapportering af fuldskalaforsøg med forbrænding af mellemlagret Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Delrapport 3: Afrapportering af fuldskalaforsøg

Læs mere

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976

Læs mere

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 1: Etablering af teoretisk grundlag Juni 2007

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 1: Etablering af teoretisk grundlag Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 1: Etablering af teoretisk grundlag Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 1: Etablering af teoretisk grundlag Juni

Læs mere

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons

Læs mere

Dioxinemission fra affaldsforbrænding

Dioxinemission fra affaldsforbrænding Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Røggasemissioner Regulering og måling

Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B2 Januar 2009 RAPPORT NR.: 09-782 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Etablering af ny ovn 4 hos AVV I/S

Etablering af ny ovn 4 hos AVV I/S AVV I/S Etablering af ny ovn 4 hos AVV I/S Tillæg til AVV I/S' Affaldsplan 2005-2008 - brændbart affald August 2008 Revideret december 2008 AVV I/S Etablering af ny ovn 4 hos AVV I/S Tillæg til AVV I/S'

Læs mere

ELFORSK projekt Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger

ELFORSK projekt Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...

Læs mere

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Vilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1.

Vilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1. Fjernvarme Horsens A/S, Horsens Kraftvarmeværk Endelavevej 7 8700 Horsens Sendt med digital post til CVR 35520104 Sendt med e-mail til mgj@fjhor.dk Virksomheder J. nr. MST-1272-00010 Ref. SURHE/ULSEE Den

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ulsee/surhe Dato: 9. februar 2018

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ulsee/surhe Dato: 9. februar 2018 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00025 Ref. ulsee/surhe Dato: 9. februar 2018 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 46076753 Virksomhedstype

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A2 August 2008 RAPPORT NR.: 08-6772 Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik Lykke Laboratoriechef 2009-09-18

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Bilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling

Bilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling Råstof og Genanvendelse Selskabet Selinevej 4 2300 København S Bilag 14 Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling Vestsjællands Amt ændrer hermed vilkår 2.1 i miljøgodkendelse

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00614 Ref. clben/bicor Dato: 25. november 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00614 Ref. clben/bicor Dato: 25. november 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00614 Ref. clben/bicor Dato: 25. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Kara/Noveren I/S CVR nummer 13507406

Læs mere

Dataopsamling fra Det Grønne Spor (MST Det grønne spor - en genvej til bedre ressourceudnyttelse på genbrugspladser)

Dataopsamling fra Det Grønne Spor (MST Det grønne spor - en genvej til bedre ressourceudnyttelse på genbrugspladser) Notat Februar 217 Dataopsamling fra Det Grønne Spor (MST-77-247 - Det grønne spor - en genvej til bedre ressourceudnyttelse på genbrugspladser) I perioden fra medio maj 216 (uge 2) til ultimo oktober 216

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Udkast til miljøgodkendelse

Udkast til miljøgodkendelse Udkast til miljøgodkendelse Ny Ovnlinje 5 på Nordforbrænding Kærvej 1, 2970 Hørsholm Juli 2012 Udgivet 18. juli 2012 af Miljøstyrelsen Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Telefon 72 54 40 00 E-Mail

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Vilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1.

Vilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Aarhus, Forbrændingsanlægget, Lisbjerg Teknik og Miljø Aarhus Kommune Bautavej 1 8210 Århus V Virksomheder J. nr. MST-1272-00082 Ref. SURHE/CARRE Den 26. juni 2018 Sendes

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW

Læs mere

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009 Miljøredegørelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 7 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2009 9 5. Ledelsessystem, miljømål og præstationer

Læs mere

Rammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og trykimprægneret træ

Rammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og trykimprægneret træ Rammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og tryk Shredder og Elisabeth Paludan Cirkulær Økonomi & Affald Forbrænding af shredderaffald og Disposition: 1) Forbrænding af shredderaffald

Læs mere

Notat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler

Notat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Notat til Energistyrelsen Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Titel: Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Udarbejdet

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

Notat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016

Notat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016 BIOFOS A/S Refshalevej 250 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 19 20 Notat Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 2012-2016 Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 1 Indledning Denne rapport har til formål at evaluere resultaterne

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 216 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.

Læs mere

Årsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2016

Årsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2016 Årsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2016 BOFAs affaldsforbrændingsanlæg Almegårdsvej 8, 3700 Rønne Matrikel nr. 27m m.fl. Knudsker. CVR-nummer: 26 69 63 48 P-nummer: 1.003.307.998

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for Energnist Esbjerg Forbrænding af farligt affald Øgning af mængden af affald Etablering af røggaskondensering Juni 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for

Læs mere

Data for L90 Affaldsforbrænding II

Data for L90 Affaldsforbrænding II Version 6. 17.06.11. Data for L90 Affaldsforbrænding II dato 20. juni 2011 sagsnr 07040004 reference /dj L90 fremsender hermed et notat med oplysninger om L90 Affaldsforbrænding II. Notatet er lavet på

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Forbrænding Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 (Omtryk - 01-06-2017 - Dato rettet) MOF Alm.del Bilag 456 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af

Læs mere

En model til fremskrivning af ISAG-data

En model til fremskrivning af ISAG-data En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

Slutrapport. EnviScan. Røggasrensning på teglværker. Reduceret hydrogenfluorid indhold i røggassen fra danske teglværker vha. to-trins vådskrubber.

Slutrapport. EnviScan. Røggasrensning på teglværker. Reduceret hydrogenfluorid indhold i røggassen fra danske teglværker vha. to-trins vådskrubber. Anders Billes Vej 11 DK-7000 Fredericia Denmark Tel. +45 8880 8590 www.enviscan.dk CVR 30903994 24. juli 2017 Slutrapport Røggasrensning på teglværker Reduceret hydrogenfluorid indhold i røggassen fra

Læs mere

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission

Læs mere

Afgørelse om at afbrænding af fyrværkeriaffald på REFA i Nykøbing Falster ikke er VVM-pligtig

Afgørelse om at afbrænding af fyrværkeriaffald på REFA i Nykøbing Falster ikke er VVM-pligtig I/S REFA Plan- og virksomhedsområdet Energivej 4 J.nr. ROS-200-00054 4800 Nykøbing Falster Ref. Kigni smm@refa.dk Den 13. oktober 2008 Afgørelse om at afbrænding af fyrværkeriaffald på REFA i Nykøbing

Læs mere

Årsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2018

Årsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2018 Årsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2018 BOFAs energianlæg Almegårdsvej 8, 3700 Rønne Matrikel nr. 27m m.fl. Knudsker. CVR-nummer: 26 69 63 48 P-nummer: 1.003.307.998 Listepunkt:

Læs mere

PLAN Tilsynskampagne 2/2014: Regulering af emissioner på forbrændingsanlæg under opstart og nedlukning

PLAN Tilsynskampagne 2/2014: Regulering af emissioner på forbrændingsanlæg under opstart og nedlukning PLAN Tilsynskampagne 2/2014: Regulering af emissioner på forbrændingsanlæg under opstart og nedlukning Dato for revision Baggrund Vers. 6.0-17.04.2015/clben Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at der

Læs mere

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen,

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, DONG Energy Thermal Power, Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Virksomheder J.nr. MST-1272-01625 Ref. Mschu/kabje Den 25. februar 2015 Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, sofjo@dongenergy.dk

Læs mere

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling

Læs mere

Årsrapport 2017 REFA`s Affaldskraftvarmeværk

Årsrapport 2017 REFA`s Affaldskraftvarmeværk Årsrapport 2017 REFA`s Affaldskraftvarmeværk REFA. Energivej 4. 4800 Nykøbing Falster.. 54 84 14 00. post@refa.dk. www.refa.dk 1 P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt:

Læs mere

Bilag 2013. Bilagsfortegnelse

Bilag 2013. Bilagsfortegnelse Bilagsfortegnelse Bilag 2013 Bilag 01 - Principskitse af affaldsforbrændingen... 1 Bilag 02 - Flowsheet, diagram der viser røggasrensingen... 2 Bilag 03 - Idegrundlag for emnevalg... 3 Bilag 04 - Trend

Læs mere

I marts og senest den 31. marts 2015 at foretage måling for dioxin følgende. steder; efter posefilter, efter skrubber/før blæser og i skorstenen.

I marts og senest den 31. marts 2015 at foretage måling for dioxin følgende. steder; efter posefilter, efter skrubber/før blæser og i skorstenen. Kara/Noveren Forbrændingsanlæg Håndværkervej 70 4000 Roskilde Sendt til CVR-nr: 13507406 som digital post Virksomheder J.nr. MST-1272-00614 Ref. clben/anbri Den 5. marts 2015 Påbud om dioxinmåling under

Læs mere

OML-beregning af CO + Støv

OML-beregning af CO + Støv OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST Ref. hahli/marip Den 29. juli Fjernvarm Fyn Fynsværket Havnegade Odense C

Virksomheder J.nr. MST Ref. hahli/marip Den 29. juli Fjernvarm Fyn Fynsværket Havnegade Odense C Fjernvarm Fyn Fynsværket Havnegade 120 5000 Odense C Sendes som digital post til CVR-nr. 3647 4718 Virksomheder J.nr. MST-1272-01768 Ref. hahli/marip Den 29. juli 2016 Vilkårsændring meddelt som påbud

Læs mere

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på SWS, Special Waste System A/S, Affaldsforbrændingsanlæg

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på SWS, Special Waste System A/S, Affaldsforbrændingsanlæg Special Waste System A/S Hertadalsvej 4a 4840 Nr. Alslev post@sws.dk Roskilde Ref. molut Den 1. april 2011 Påbud om indberetning af overskridelser af emissionser på SWS, Special Waste System A/S, Affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Forudsætninger

NOTAT. 1. Indledning. 2. Forudsætninger NOTAT Projekt RFR Fusion Kunde I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Notat Tillægsnotat #3 til Fusionsrapport af august 2012 Dato 1. november 2012 Til Henning Christensen; Renovest I/S Heine

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Kim Brinck. Dato Ref.: RFR_121-01_ver2. Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N

NOTAT. 1. Indledning. Kim Brinck. Dato Ref.: RFR_121-01_ver2. Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N NOTAT Projekt RFR Fusion Kunde I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Notat Tillægsnotat #1 til Fusionsrapport af august 2012 Dato 7. september 2012 Til Henning Christensen; Renovest I/S

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Ingen sammenhæng mellem genanvendelse og ejerskab af affaldsenergianlæg har analyseret på data, der kunne ligge til grund

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for forbrænding af farligt affald på Amager Ressourcecenter (ARC) Februar 2014 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for forbrænding af farligt affald på Amager Ressourcecenter

Læs mere

Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier (2017)

Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier (2017) Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier (17) I miljøgodkendelsen for Faxe Miljøanlæg er der fastsat alarmgrænser for tre parametre: klorid, COD og AOX. Grænseværdierne for de tre parametre varierer

Læs mere

Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier

Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier I miljøgodkendelsen for Faxe Miljøanlæg er der fastsat alarmgrænser for tre parametre: klorid, COD og AOX. Grænseværdierne for de tre parametre varierer fra

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Tillæg til Miljøgodkendelse

Tillæg til Miljøgodkendelse Tillæg til Miljøgodkendelse Ny Ovnlinje 5 på Nordforbrænding Kærvej 1, 2970 Hørsholm Juni 2013 Udgivet 19. juni 2013 af Miljøstyrelsen Virksomheder Strandgade 29 1401 København K Telefon 72 54 40 00 E-Mail

Læs mere

I/S Kraftvarmeværk Thisted.

I/S Kraftvarmeværk Thisted. I/S Kraftvarmeværk Thisted www.kvvt.dk 5. maj 1991 blev I/S Kraftvarmeværk Thisted idriftsat første gang. Siden har anlægget været i drift i mere end 8.000 timer pr. år, og har forvandlet affaldet fra

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,

Læs mere

Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse

Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse Præsenteret ved: Innovationsseminar vedr. BREF for store fyringsanlæg hos FORCE den 26. november 2015 af: Jørgen Nørklit Jensen DONG Energy Thermal Power Indledning Kviksølv for kulfyring NO x for biomasse-fyring

Læs mere

Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier (2016)

Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier (2016) Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier (16) I miljøgodkendelsen for Faxe Miljøanlæg er der fastsat alarmgrænser for tre parametre: klorid, COD og AOX. Grænseværdierne for de tre parametre varierer

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI

Læs mere

Bilag E. Affaldsbehandling

Bilag E. Affaldsbehandling Bilag E Affaldsbehandling 129 Bilag E Affaldsbehandling Bilag C indeholder en beskrivelse af placeringen og affaldsoplandene for de større affaldsbehandlingsanlæg i Fyns Amt som affaldsdeponeringsanlæg

Læs mere

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening

Læs mere